Bekendtgørelse om befordringsfradrag, jfr. ligningslovens § 9C

§ 1. Fradrag efter § 9C i ligningsloven er betinget af, at den skattepligtige overfor ligningsmyndigheden oplyser antallet af arbejdsdage og antallet af befordrede kilometer pr. arbejdsdag mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads (transportvejen). Uanset den skattepligtiges valg af transportmiddel beregnes transportvejen på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel.

Stk. 2. Ved normal transportvej ved bilkørsel forstås den strækning, der skal tilbagelægges med bil, under hensyntagen til

a) de givne geografiske forhold,

b) tidsmæssigt forbrug og

c) økonomisk rimelighed.

§ 2. Hvis den skattepligtige på grund af de i § 1, stk. 2, nævnte forhold på en del af eller på hele strækningen mellem hjem og arbejdsplads må anvende færgetransport og lignende beregnes befordringsfradraget for denne befordring efter § 3.

§ 3. Den skattepligtige kan mod dokumentation foretage fradrag for faktiske udgifter til færgetransport eller lignende, dog således at fradraget højst kan udgøre den billigste udgift ved sådan transport.

Stk. 2. Hvis den skattepligtige til brug for yderligere befordring, fordi offentlig befordring ikke kan anvendes, medbringer eget transportmiddel med færgen m.v., kan udgiften hertil ligeledes mod dokumentation fradrages. Fradraget kan dog højst udgøre den billigste udgift til at få eget transportmiddel medbragt.

Stk. 3. Fradrag efter stk. 1 og 2 kan kun foretages, i det omfang den daglige udgift overstiger et beløb svarende til udgiften til 20 km daglig befordring beregnet efter ligningslovens § 9C. Omfatter befordringsfradraget tillige fradrag efter § 1, sker begrænsningen af befordringsfradraget dog i første række i denne del af fradraget.

§ 4. Bekendtgørelsen har virkning fra og med indkomståret 1985.

Ministeriet for skatter og afgifter, den 13. december 1984

Isi Foighel

/ Jesper Pålsson

Bekendtgørelse om befordringsfradrag, jfr. ligningslovens § 9C

I medfør af § 9C, stk. 5, i ligningsloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 374 af 11. juli 1984, bestemmes følgende

Ingen