Legislator Case Law & Legislation
B19840059905 DK

Bekendtgørelse af forretningsorden for Fortidsminderådet

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

Bekendtgørelse 1984 599 Historic

§ 1. Fortidsminderådet er nedsat i henhold til naturfredningslovens § 7 a og består af 7 medlemmer med rigsantikvaren som formand. De øvrige medlemmer beskikkes for 4 år ad gangen af miljøministeren efter indstilling fra rigsantikvaren (4 medlemmer) og fredningsstyrelsen (2 medlemmer).

Stk. 2. Rigsantikvaren påser ved sin indstilling, at universiteterne og de godkendte lokalmuseer repræsenteres i Fortidsminderådet. Forud for indstillingen påses det ved samråd mellem rigsantikvaren og fredningsstyrelsen, at Fortidsminderådet får en hensigtsmæssig sammensætning af fagligt kvalificerede inden for forhistorisk og historisk arkæologi.

Bekendtgørelse 1984 599 Historic

§ 2. Fortidsminderådet virker fagligt rådgivende for fredningsstyrelsen i forbindelse med varetagelse af de arkæologiske interesser i naturfredningsarbejdet.

Bekendtgørelse 1984 599 Historic

§ 3. Fortidsminderådet afgiver indstilling til fredningsstyrelsen vedrørende spørgsmål om hel eller delvis ophævelse af beskyttelsen af et jordfast fortidsminde, jfr. naturfredningsloven, § 48, eller af et historisk skibsvrag eller fortidsminde på havbunden, jfr. naturfredningsloven, § 49.

Stk. 2. Reglerne i stk. 1 anvendes også på arkæologiske undersøgelser, der medfører indgreb i fortidsmindet eller vraget. Fredningsstyrelsen kan uden forelæggelse for Fortidsminderådet foretage arkæologiske sonderinger til konstatering af fortidsmindets eller vragets tilstedeværelse, udstrækning eller tilstand, som måtte være nødvendige for administrationen af naturfredningsloven, kap. VII.

Bekendtgørelse 1984 599 Historic

§ 4. Fortidsminderådet får forelagt spørgsmål om restaurering af fortidsminder, når istandsættelsen går ud over almindelig vedligeholdelse. Rådet får forelagt et program for sådanne restaureringer og for de arkæologiske undersøgelser, disse restaureringer eventuelt måtte indebære.

Bekendtgørelse 1984 599 Historic

§ 5. Fredningsstyrelsen er sekretariat for Fortidsminderådet.

Bekendtgørelse 1984 599 Historic

§ 6. Rådet vælger af sin midte en næstformand, der i formandens fravær varetager dennes opgaver.

Bekendtgørelse 1984 599 Historic

§ 7. Formanden fastsætter tid og sted for rådets møder og leder disse.

Stk. 2. Der afholdes møder efter formandens bestemmelse, dog mindst 4 gange årligt.

Stk. 3. På begæring af mindst 3 medlemmer skal der indkaldes til møde.

Stk. 4. Formanden kan beslutte, at hastende sager skal behandles skriftligt.

Stk. 5. Fortidsminderådet kan overlade nærmere bestemte dele af sine opgaver til formanden.

Bekendtgørelse 1984 599 Historic

§ 8. Formanden fastlægger dagsorden for møderne efter samråd med sekretariatet, hvortil forslag til dagsordenpunkter indsendes.

Stk. 2. Der optages referat af rådets møder, som udsendes til medlemmerne.

Miljøministeriet, den 23. november 1984

Chr. Christensen

/ Peter Skov

Bekendtgørelse 1984 599 Historic

Bekendtgørelse af forretningsorden for Fortidsminderådet

I medfør af § 7 a, stk. 3, i lov om naturfredning, jfr. lovbekendtgørelse nr. 530 af 10. oktober 1984 fastsættes følgende forretningsorden for Fortidsminderådet

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →