Legislator Case Law & Legislation
B19840038405 DK

Bekendtgørelse om indfangning og aflivning af herreløse katte

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

Bekendtgørelse 1984 384 Historic

§ 1. Ved indfangning af herreløse katte skal disse behandles forsvarligt, og de må ikke ved vanrøgt, overanstrengelse eller på anden måde udsættes for unødig lidelse, jfr. § 1 i lov om værn for dyr. Den, der vil aflive en herreløs kat, skal sikre sig, at dyret dræbes så hurtigt og så smertefrit som muligt, jfr. § 7 i lov om værn for dyr.

Bekendtgørelse 1984 384 Historic

§ 2. Indfangning og aflivning af herreløse katte må kun foretages af en praktiserende dyrlæge eller af personer, som denne har instrueret og fører tilsyn med.

Stk. 2. Dyrlægen skal instruere eventuelle medhjælpere, jfr. stk. 1, om, hvorledes indfangning og aflivning skal ske under iagttagelse af § 1. Dyrlægen skal gennem et løbende tilsyn sikre sig, at hans instrukser bliver efterlevet.

Stk. 3. Indfangning med henblik på aflivning må kun ske efter anmodning fra kommunen, medmindre dyrlægen finder, at aflivning må anses for påkrævet af dyreværnsmæssige grunde. Indfangning med henblik på andre foranstaltninger end aflivning kan ske efter anmodning fra enhver.

Bekendtgørelse 1984 384 Historic

§ 3. Bestemmelsen i § 2, stk. 1, gælder ikke for indfangning og aflivning af herreløse katte, der på grund af sygdom eller tilskadekomst befinder sig i en sådan tilstand, at det er åbenbart, at de af dyreværnsmæssige grunde bør aflives straks.

Bekendtgørelse 1984 384 Historic

§ 4. Overtrædelse af §§ 1 og 2 straffes efter § 18 i lov om værn for dyr.

Bekendtgørelse 1984 384 Historic

§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1984.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 541 af 29. december 1942 angående indfangning og aflivning af herreløse katte.

Justitsministeriet, den 17. juli 1984

Erik Ninn-Hansen

/ Fr. Chr. Schydt

Bekendtgørelse 1984 384 Historic

Bekendtgørelse om indfangning og aflivning af herreløse katte

I medfør af § 16 i lov om værn for dyr, jfr. lovbekendtgørelse nr. 335 af 8. juli 1983, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →