Legislator Case Law & Legislation
B19840032005 DK

Bekendtgørelse om investeringsfonds

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

Bekendtgørelse 1984 320 Historic

§ 1. En konto for investeringsfond må kun omfatte indskud, der er foretaget i henhold til lov om investeringsfonds. Samme konto kan omfatte indskud vedrørende forskellige henlæggelsesår, når det klart fremgår, hvilke henlæggelsesår indskuddene vedrører.

Bekendtgørelse 1984 320 Historic

§ 2. Senest den 15. maj skal pengeinstituttet til statsskattedirektoratet indberette de indskud på investeringsfondskonti, der er foretaget før den 1. maj, og som ikke tidligere er indberettet. Senest den 15. august skal pengeinstituttet indberette de indskud på investeringsfondskonti, der er foretaget i perioden fra den 1. maj til den 1. august.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte indberetninger skal for hver kontohaver omfatte oplysning om

1) kontonummer,

2) CPR- eller CIR-nummer,

3) indskudsdatoer og

4) størrelsen af det enkelte indskud.

Bekendtgørelse 1984 320 Historic

§ 3. Det skema, der er nævnt i lovens § 8, udarbejdes af statsskattedirektoratet.

Stk. 2. Pengeinstituttet skal påse, at samtlige rubrikker på skemaet er udfyldt, når beløb hæves.

Stk. 3. Pengeinstituttet skal opbevare skemaet i 5 år efter udløbet af det kalenderår, hvori beløbet er hævet. Skemaet skal dog indsendes til en skattelignende myndighed efter dennes begæring.

Bekendtgørelse 1984 320 Historic

§ 4. Senest den 15. maj skal pengeinstituttet til statsskattedirektoratet indberette de beløb, der er hævet på investeringsfondskonti før den 1. maj, og som ikke tidligere er indberettet. Senest den 15. august skal pengeinstituttet indberette de beløb, der er hævet på investeringsfondskonti i perioden fra den 1. maj til den 1. august. Indberetningen skal ske samtidig med indberetningen efter § 2.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte indberetninger skal for hver kontohaver omfatte oplysning om

1) kontonummer,

2) CPR- eller CIR-nummer,

3) hævedatoer,

4) størrelsen af hvert enkelt beløb og

5) anskaffelsesdato for aktiver, der berettiger til forlods afskrivning.

Bekendtgørelse 1984 320 Historic

§ 5. De i §§ 2 og 4 nævnte indberetninger skal indgives på edb-medium. Vilkårene herfor fastsættes af statsskattedirektoratet. Oplysningerne kan dog i stedet indgives på skemaer, der udarbejdes af statsskattedirektoratet.

Stk. 2. Indberetningerne må ikke omfatte rentetilskrivninger eller renter, der er hævet efter lovens § 15.

Bekendtgørelse 1984 320 Historic

§ 6. I de i lovens § 9, stk. 3, jfr. § 10, stk. 1, nævnte tilfælde må pengeinstituttet først udbetale beløbet, når det har modtaget meddelelse herom fra statsskattedirektoratet. Pengeinstituttet skal tilbageholde den del af beløbet, som ifølge statsskattedirektoratets meddelelse svarer til skatten. Skattebeløbet indbetales senest 10 ekspeditionsdage efter, at pengeinstituttet har modtaget meddelelsen, til statsskattedirektoratet med oplysning om kontohaverens CPR- eller CIR-nummer.

Bekendtgørelse 1984 320 Historic

§ 7. Overtrædelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse straffes med bøde, såfremt overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed.

Bekendtgørelse 1984 320 Historic

§ 8. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. oktober 1984. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 346 af 18. december 1958 om investeringsfonds og bekendtgørelse nr. 668 af 18. december 1975 vedrørende frigivelse af indskud på investeringsfondskonti.

Stk. 2. Indberetningerne efter §§ 2 og 4 skal første gang ske senest den 15. maj 1985. Indberetningen efter § 2 skal ikke omfatte beløb, der er indskudt på en konto for investeringsfonds før den 1. oktober 1984. Indberetningen efter § 4 skal ikke omfatte beløb, der er hævet på en sådan konto før denne dato.

Ministeriet for skatter og afgifter, den 13. juni 1984

Isi Foighel

/ Jens Drejer

Bekendtgørelse 1984 320 Historic

Bekendtgørelse om investeringsfonds

I medfør af § 8, § 9, stk. 3, § 11, stk. 2, og § 18 i lov om investeringsfonds, jfr. lovbekendtgørelse nr. 401 af 19. august 1983, som ændret ved lov nr. 209 af 16. maj 1984, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →