Legislator Case Law & Legislation
B19840031905 DK

Bekendtgørelse om indskud på etableringskonto

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

Bekendtgørelse 1984 319 Historic

§ 1. En etableringskonto må kun omfatte indskud i henhold til lov om indskud på etableringskonto. Samme konto kan omfatte indskud vedrørende forskellige indskudsår, når det klart fremgår, hvilke indskudsår indskuddene vedrører.

Bekendtgørelse 1984 319 Historic

§ 2. Senest den 1. marts efter indskudsårets udløb skal pengeinstituttet til statsskattedirektoratet indberette de indskud på etableringskonti, der er foretaget i løbet af indskudsåret.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte indberetning skal for hver kontohaver omfatte oplysning om

1) kontonummer,

2) CPR-nummer,

3) indskudsdatoer og

4) størrelsen af det enkelte indskud.

Bekendtgørelse 1984 319 Historic

§ 3. Det skema, der er nævnt i lovens § 5, stk. 1, udarbejdes af statsskattedirektoratet.

Stk. 2. Pengeinstituttet skal påse, at samtlige rubrikker på skemaet er udfyldt, når beløb hæves.

Stk. 3. Pengeinstituttet skal opbevare skemaet i 5 år efter udløbet af det kalenderår, hvori beløbet er hævet. Skemaet skal dog indsendes til en skattelignende myndighed efter dennes begæring.

Bekendtgørelse 1984 319 Historic

§ 4. Pengeinstituttet skal samtidig med indberetningen efter § 2 til statsskattedirektoratet indberette de beløb, der er hævet på etableringskonti i løbet af indskudsåret.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte indberetning skal for hver kontohaver omfatte oplysning om

1) kontonummer,

2) CPR-nummer,

3) hævedatoer,

4) størrelsen af hvert enkelt beløb og

5) anskaffelsesdato for aktiver, der berettiger til forlods afskrivning.

Bekendtgørelse 1984 319 Historic

§ 5. De i §§ 2 og 4 nævnte indberetninger skal indgives på edb-medium. Vilkårene herfor fastsættes af statsskattedirektoratet. Oplysningerne kan dog i stedet indgives på skemaer, der udarbejdes af statsskattedirektoratet.

Stk. 2. Indberetningerne må ikke omfatte rentetilskrivninger eller renter, der er hævet efter lovens § 14, stk. 1.

Bekendtgørelse 1984 319 Historic

§ 6. I de i lovens § 9, stk. 3, jfr. § 10, stk. 3, og § 11, stk. 1 og 3, nævnte tilfælde må pengeinstituttet først udbetale beløbet, når det har modtaget meddelelse herom fra statsskattedirektoratet. Pengeinstituttet skal tilbageholde den del af beløbet, som ifølge statsskattedirektoratets meddelelse svarer til skatten. Skattebeløbet indbetales senest 10 ekspeditionsdage efter, at pengeinstituttet har modtaget meddelelsen, til statsskattedirektoratet med oplysning om kontohaverens CPR-nummer.

Bekendtgørelse 1984 319 Historic

§ 7. Overtrædelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse straffes med bøde, såfremt overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed.

Bekendtgørelse 1984 319 Historic

§ 8. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. oktober 1984. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 350 af 10. september 1965 om pengeinstitutternes medvirken ved oprettelse af etableringskonti og bekendtgørelse nr. 67 af 28. februar 1966 om frigivelse af indskud på etableringskonto.

Stk. 2. Indberetningerne efter §§ 2 og 4 skal første gang ske senest den 1. marts 1985. Indberetningen efter § 2 skal ikke omfatte beløb, der er indskudt på en etableringskonto før den 1. oktober 1984. Indberetningen efter § 4 skal ikke omfatte beløb, der er hævet på en sådan konto før denne dato.

Ministeriet for skatter og afgifter, den 13. juni 1984

Isi Foighel

/ Jens Drejer

Bekendtgørelse 1984 319 Historic

Bekendtgørelse om indskud på etableringskonto

I medfør af § 5, stk. 1, § 9, stk. 3, § 11B, stk. 2, og § 15 i lov om indskud på etableringskonto, jfr. lovbekendtgørelse nr. 400 af 16. august 1983, som ændret ved lov nr. 208 af 16. maj 1984, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →