Legislator Case Law & Legislation
B19840027205 DK

Bekendtgørelse om meddelelsespligt med hensyn til flyvehavarier og flyvehændelser

24 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (24)

Kapitel 1 Definitioner Kapitel 1 § 1. I denne bekendtgørelse forstås ved Kapitel 2 Gyldighedsområde Kapitel 2 § 2. Bekendtgørelsen gælder for civil luftfart inden for dansk område samt inden for områder, for hvilke Danmark i henhold til international overensko Kapitel 3 Meddelelsespligten Kapitel 3 § 3. Et luftfartøj betragtes som dansk, når det er dansk registreret eller anvendes til erhvervsmæssig flyvning i henhold til en dansk driftstilladels Kapitel 4 Meddelelse om flyvehavarier og flyvehændelser, bortset fra Kapitel 4 § 4. Det påhviler luftfartøjschefen snarest at underrette Havarikommissionen for Civil Luftfart om flyvehavarier og flyvehændelser i overensstemmelse Kapitel 5 Meddelelse om lufttrafikhændelser Kapitel 5 § 5. Hvis det vil være hensigtsmæssigt, kan det mellem Havarikommissionen og større luftfartsforetagender eller større ikke erhvervsdrivende klubber a Kapitel 6 Straf, ikrafttræden Kapitel 6 § 6. Flyvehavarier og flyvehændelser, bortset fra lufttrafikhændelser skal meddeles telefonisk eller telegrafisk til Havarikommissionen for Civil Luft § 7. Meddelelse om lufttrafikhændelser gives på følgende måde § 8. En foreløbig meddelelse afgivet over radio skal indeholde følgende oplysninger § 9. Overtrædelse af § 4, 1. pkt. og § 5, 1. pkt., straffes i medfør af luftfartslovens § 149, stk. 6, med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 2 år. Ov § 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1984. Den fulde tekst Officielle noter

Statutory Text (24 Articles)

Bekendtgørelse 1984 272 Historic

§ 1. I denne bekendtgørelse forstås ved

1. Flyvehavari

En begivenhed, der indtræffer i forbindelse med anvendelse af et luftfartøj fra det tidspunkt, hvor nogen person går om bord i luftfartøjet i den hensigt at flyve, og indtil alle er gået fra borde, og hvor

a) nogen afgår ved døden eller kommer alvorligt til skade som følge af at være i eller på luftfartøjet eller ved direkte berøring med luftfartøjet eller noget, der hører til dette, eller

b) luftfartøjet udsættes for skade eller strukturelle fejl, der nedsætter strukturens styrke eller luftfartøjets flyveegenskaber, og som normalt vil nødvendiggøre en større reparation eller udskiftning af de pågældende dele, eller

c) flyet savnes eller er fuldstændig utilgængeligt.

2. Flyvehændelse

En begivenhed, som ikke er et havari, men som indtræffer i forbindelse med anvendelsen af et luftfartøj, og som har indflydelse på eller vil kunne få indflydelse på sikkerheden, forbundet med luftfartøjers anvendelse. (Der henvises til bilaget til denne bekendtgørelse).

3. Luftfartøj

Enhver indretning, der kan bæres oppe i atmosfæren ved luftens påvirkning bortset fra indretninger, der bæres oppe alene ved direkte luftpåvirkning på jordens overflade.

4. Lufttrafikhændelse

En flyvehændelse, der indebærer en alvorlig tildragelse, hvori lufttrafik er involveret. (Der henvises til bilaget til denne bekendtgørelse).

Bekendtgørelse 1984 272 Historic

§ 2. Bekendtgørelsen gælder for civil luftfart inden for dansk område samt inden for områder, for hvilke Danmark i henhold til international overenskomst er forpligtet til at yde lufttrafiktjeneste.

Stk. 2. Bekendtgørelsen gælder, med undtagelse af bestemmelserne i kap. 5, desuden for civil luftfart med danske luftfartøjer, der befinder sig uden for dansk område.

Bekendtgørelse 1984 272 Historic

§ 3. Et luftfartøj betragtes som dansk, når det er dansk registreret eller anvendes til erhvervsmæssig flyvning i henhold til en dansk driftstilladelse.

Bekendtgørelse 1984 272 Historic

Kapitel 4

Meddelelse om flyvehavarier og flyvehændelser, bortset fra

lufttrafikhændelser

Bekendtgørelse 1984 272 Historic

§ 4. Det påhviler luftfartøjschefen snarest at underrette Havarikommissionen for Civil Luftfart om flyvehavarier og flyvehændelser i overensstemmelse med denne bekendtgørelse. Hvis luftfartøjschefen ikke er i stand hertil, påhviler meddelelsespligten ejeren eller brugeren af luftfartøjet.

Bekendtgørelse 1984 272 Historic

Kapitel 5

Meddelelse om lufttrafikhændelser

Bekendtgørelse 1984 272 Historic

§ 5. Hvis det vil være hensigtsmæssigt, kan det mellem Havarikommissionen og større luftfartsforetagender eller større ikke erhvervsdrivende klubber aftales, at det påhviler luftfartøjschefen snarest at underette ejeren eller brugeren af luftfartøjet. Meddelelsespligten påhviler herefter ejeren eller brugeren. En sådan aftale afskærer ikke luftfartøjschefen fra tillige at underrette Havarikommissionen.

Bekendtgørelse 1984 272 Historic

§ 6. Flyvehavarier og flyvehændelser, bortset fra lufttrafikhændelser skal meddeles telefonisk eller telegrafisk til Havarikommissionen for Civil Luftfart, der kontaktes på en af følgende måder

a) Inden for normal kontortid kl. 0800-1600: Telefon (01)711066.

b) Uden for normal kontortid samt lør-, søn- og helligdage: Telefon (01)516611, vagtchefen ACC, der oplyser navn og telefonnummer på vagthavende havariinspektør.

c) Via nærmeste lufttrafiktjeneste eller politimyndighed.

d) Telex: 16850 aig dk (24 timer)

e) Telegram: AIGDENM (24 timer)

f) AFTN: EKCHYL (24 timer). Stk. 2. Kommissionens adresse er

HAVARIKOMMISSIONEN for CIVIL LUFTFART

Jernbane Alle 45, 1. sal

2720 Vanløse

Stk. 3. Meddelelsen skal indeholde så mange som muligt af nedennævnte oplysninger, der umiddelbart er til rådighed. Afgivelsen af meddelelsen bør ikke forsinkes på grund af mangel på udførlige oplysninger.

a) Luftfartøjstype, model, nationalitet og registreringsmærke.

b) Navn på luftfartøjets ejer/bruger.

c) Navn på luftfartøjschef.

d) Dato og tidspunkt for flyvehavariet/flyvehændelsen.

e) Sidste afgangssted og næste planlagte ankomststed.

f) Havari/hændelsessted.

g) Antal besætning og passagerer om bord. Antal besætning og passagerer dræbt eller alvorligt kvæstet. Antal personer i øvrigt dræbt eller alvorligt kvæstet.

h) Kort beskrivelse af flyvehavariet/flyvehændelsen.

i) Beskadigelse af luftfartøjet.

Stk. 4. Senest 8 dage efter et flyvehavari eller en flyvehændelse skal meddelelsen suppleres med en skriftlig rapport, hvis der ikke er truffet anden aftale med havarikommissionen. Havarikommissionens rapportformular (HCL 1 og HCL 2 (svævefly)) skal benyttes. Formularer kan fås ved henvendelse til kommissionen.

Bekendtgørelse 1984 272 Historic

§ 7. Meddelelse om lufttrafikhændelser gives på følgende måde

a) under flyvning anvendes den pågældende luft/jord-frekvens til meddelelse om en hændelse af større betydning, især hvis den berører andre luftfartøjer, for at muliggøre, at kendsgerninger straks fastslås;

b) så hurtigt som muligt efter landing afleveres en af luftfartsdirektoratet autoriseret rapportformular i udfyldt stand til meldekontoret for lufttrafiktjeneste

i) for at bekræfte en meddelelse angående en hændelse afgivet foreløbig som nævnt ovenfor under a) eller

ii) for at meddele en hændelse, som ikke krævede øjeblikkelig anmeldelse på tidspunktet, da den indtraf, eller som det ikke har været muligt at meddele over radio.

Anm. 1: Hvor der ikke findes meldekontor for lufttrafiktjeneste, kan meddelelse gives til en anden lufttrafiktjenesteenhed.

Anm. 2: Den afgivne meddelelse vil blive videresendt til Havarikommissionen for Civil Luftfart.

Bekendtgørelse 1984 272 Historic

§ 8. En foreløbig meddelelse afgivet over radio skal indeholde følgende oplysninger

a) Hændelsens art, f.eks. kollisionsrisiko.

b) Radiokaldesignal for det luftfartøj, som afgiver meddelelse.

c) Position, kurs eller rute, egenfart.

d) FL, højde over havet eller højde og luftfartøjets flyvestilling.

e) IMC eller VMC.

f) Tidspunkt for hændelsen i GMT.

g) Beskrivelse af andre luftfartøjer, hvor dette er relevant.

h) Kort beskrivelse af hændelsen samt, hvor dette er relevant, afstand mellem luftfartøjerne i observationsøjeblikket og ved passage.

Bekendtgørelse 1984 272 Historic

§ 9. Overtrædelse af § 4, 1. pkt. og § 5, 1. pkt., straffes i medfør af luftfartslovens § 149, stk. 6, med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 2 år. Overtrædelse af § 4, 2. pkt., straffes efter samme lovs § 149, stk. 4, med bøde eller hæfte. Overtrædelse af § 5, 2. pkt., straffes med bøde eller hæfte.

Stk. 2. Begås en overtrædelse, der er nævnt i stk. 1, af aktieselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der efter luftfartslovens § 149, stk. 13, pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Bekendtgørelse 1984 272 Historic

§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1984.

Ministeriet for offentlige arbejder, den 29. maj 1984

Arne Melchior

/J. K. Mikkelsen

Bilag til ministeriet for offentlige arbejders bekendtgørelse om meddelelsespligt med hensyn til flyvehavarier og flyvehændelser

Da definitionerne af en flyvehændelse og af en lufttrafikhændelse ikke er entydige, er der i dette bilag anført en række eksempler på fejl og hændelser, der skal rapporteres.

Flyvehændelser

1. Motorfejl

Fejl på flere motorer på samme luftfartøj eller motorfejl, der forårsager skade på luftfartøjets struktur.

Fejl på motor på en-motoret luftfartøj, der medfører motorstop eller standsning af motoren i luften.

2. Brand

Alle former for ildløs samt røg i cockpit, kabine eller bagagerum.

3. Luftfartøjets flyvekontrolorganer og stabilitetsproblemer

Tab af kontrol, vanskeligheder med kontrol af luftfartøjet foråsaget af fejl ved luftfartøjets systemer, vejrfænomener samt operationer uden for luftfartøjets godkendte begrænsninger.

4. Dekompression

Hurtig dekompression der har medført »emergency descent«.

5. Start og landing

Beskadigelse af vinge, hale, flaps eller motorer ved kontakt med bane.

Landing før bane (»undershoot«).

Kørsel ud over baneende eller side.

Landing med understel oppe.

6. Terræn og »obstacle clearance«

Hændelser under flyvning, som har resulteret i risiko for kollision eller aktuel kollision med terræn eller genstande.

7. Inkapacitering'

Tildragelse hvor noget besætningsmedlem i cockpit ikke har kunnet udføre sin opgave af helbredsmæssige årsager.

8. Diverse

Nødevakuering udført.

Tab af nogen del af luftfartøjet.

Kollision på jorden med genstande, køretøjer eller jordudstyr.

Tildragelser i forbindelse med transport af farligt gods.

Lufttrafikhændelser

1. Kollisionsrisiko.

2. Alvorlig vanskelighed forårsages af

i) mangelfulde procedurer eller overtrædelse af gældende bestemmelser, eller

ii) fejl ved hjælpemidler på jorden.

Bekendtgørelse 1984 272 Historic

Bekendtgørelse om meddelelsespligt med hensyn til flyvehavarier og flyvehændelser

I medfør af § 137, stk. 3, og § 149, stk. 10, i lov om luftfart, jfr. lovbekendtgørelse nr. 381 af 10. juni 1969 som ændret ved lov nr. 198 af 3. maj 1978 og senest ved lov nr. 261 af 8. juni 1983, fastsættes herved følgende

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →