Legislator Case Law & Legislation
B19840022305 DK

Bekendtgørelse om kontrolmåling, justering og rensning af mindre oliefyringsanlæg

11 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (11)

Statutory Text (11 Articles)

Bekendtgørelse 1984 223 Historic

§ 1. Ved mindre oliefyringsanlæg forstås i denne bekendtgørelse anlæg med brændere af forstøvningstypen med en samlet indfyret effekt på til og med 120 kW, der anvendes til bygningsopvarmning.

Bekendtgørelse 1984 223 Historic

§ 3. Der foretages een gang årligt kontrolmålinger af mindre anlæg af skorstensfejeren, medmindre en ejer eller bruger af et mindre anlæg over for skorstensfejeren dokumenterer, at der foreligger en aftale om årligt eftersyn af anlægget med en servicevirksomhed, der er registreret i henhold til den af byggestyrelsen godkendte registreringsordning for oliefyrservicefirmaer.

Stk. 2. Ved kontrolmålingen måles røggassens temperatur, kuldioxidindhold (kultveilteindhold), sodtal og skorstenstræk. Ved anlæg med blåflammebrænder måles tillige røggassens kulmonoxidindhold (kulilteindhold).

Stk. 3. Efter det årlige eftersyn udfylder servicemontøren fra det registrerede servicefirma en mærkat med resultater af de i stk. 2 nævnte målinger. Mærkaten, der er dokumentation for en årlig aftale, er forsynet med betegnelsen OR-fyrtest.

Stk. 4. Skorstensfejeren har fri adgang til de steder, hvortil adgang er nødvendig for at foretage kontrolmåling.

Bekendtgørelse 1984 223 Historic

§ 4. På grundlag af måling af røggastemperatur og kuldioxidindhold konstaterer skorstensfejeren røgtabet i pct. af den indfyrede energi.

Stk. 2. Hvis røgtabet overstiger 16 pct. eller hvis sodtallet overstiger 3, skal ejer/bruger inden 4 uger efter målingen lade foretage justering af oliebrænderen og eventuel fornøden rensning af kedlen, således at røgtabet højst er 16 pct., og sodtallet højst er 3, jfr. dog § 5, stk. 2.

Bekendtgørelse 1984 223 Historic

§ 5. Skorstensfejeren oplyser ejer/bruger om de økonomiske fordele, der er forbundet med justering af oliebrænderen og/eller rensning af kedlen med henblik på at bringe anlægget til at fungere bedst muligt.

Stk. 2. Såfremt anlægget ikke ved justering og/eller rensning kan bringes til at overholde de i § 4, stk. 2, fastsatte værdier, skal anlægget alene bringes til at fungere bedst muligt.

Bekendtgørelse 1984 223 Historic

§ 6. Konstateres det ved skorstensfejerens kontrolmåling af anlæg med blåflammebrændere, at røggassens kulmonoxidindhold overstiger 0,1 pct., skal ejeren/brugeren snarest lade brænderen justere. Ejeren/brugeren orienteres samtidig om faren ved kulmonoxidafgivelse.

Stk. 2. Ved eftersyn af anlæg med blåflammebrænder skal servicemontøren justere brænderen således, at røggassens kulmonoxidindhold er under 0,05 pct.

Bekendtgørelse 1984 223 Historic

§ 7. Skorstensfejeren må ikke påtage sig at udføre noget arbejde på anlægget, bortset fra rensning af kedel og røgrør.

Bekendtgørelse 1984 223 Historic

§ 8. For udførelsen af skorstensfejerens kontrolmålinger betales et gebyr, hvis grundbeløb er 59,10 kr. (1982-niveau, ekskl. moms). Gebyret reguleres een gang årligt pr. 1. januar, efter det indekstal, som fastsættes af Amtsrådsforeningen i Danmark i standardtakstregulativ for skorstensfejning, brandsyn og rensning af røgrør og kanaler m.v. Gebyret er i 1984 fastsat til 65,00 kr. ekskl. moms.

Stk. 2. For udførelsen af skorstensfejerens kontrolmålinger på blåflammebrændere betales et tillæg til gebyret med grundbeløb 36,40 kr. (1982-niveau, ekskl. moms). Tillægget reguleres som anført i stk. 1. Tillægget er i 1984 fastsat til 40,00 kr. ekskl. moms.

Stk. 3. Gebyret tilfalder skorstensfejeren, medmindre der i kommunen er fastsat en anden betalingsordning for afgifter i henhold til brandloven.

Bekendtgørelse 1984 223 Historic

§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 1984.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 99 af 27. februar 1981 om kontrolmåling, justering og rensning af mindre oliefyringsanlæg ophæves. Byggestyrelsen, den 14. maj 1984

MARIUS KJELDSEN

/Ejner Jerking

Bekendtgørelse 1984 223 Historic

Bekendtgørelse om kontrolmåling, justering og rensning af mindre oliefyringsanlæg

I medfør af byggeloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 152 af 15. april 1982 fastsættes følgende

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →