Bekendtgørelse om gebyr for optagelse af sorter af landbrugsplanter på sortsliste
Statutory Text (5 Articles)
§ 1. For anmeldelse til sortsafprøvning, for sortsafprøvning og godkendelse til optagelse på sortsliste af sorter af landbrugsplanter samt for en godkendt sorts forbliven på sortsliste betales gebyr til Statens Planteavlsforsøg (sekretariatet for sortsafprøvning) som angivet i bilaget. Gebyrerne tillægges merværdiafgift.
Stk. 2. Gebyrerne reguleres en gang årligt pr. 1. januar på grundlag af det af Danmarks Statistik udarbejdede reguleringspristal. (* 1)
§ 2. De i § 1 nævnte gebyrer påhviler den, der rekvirerer den pågældende afprøvning, eller den, der over for sekretariatet for sortsafprøvning er opgivet som debitor.
Stk. 2. Såfremt en anden person end den, der rekvirerer den pågældende afprøvning, opgives som debitor, skal den nye debitors skriftlige bekræftelse herpå medsendes, og debitor godkendes af sekretariatet for sortsafprøvning.
Stk. 3. Gebyrerne opkræves af sekretariatet for sortsafprøvning og betalingsafviklingen varetages af Statens Regnskabsdirektorat. Gebyrerne forfalder ved påkrav og betaling skal ske senest 30 dage efter fakturaens dato.
§ 3. Betales forfaldne gebyrer ikke rettidigt, skal der betales rente af beløbet fra sidste rettidige betalingsdag. Renten fastsættes til en årlig rente svarende til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et tillæg på 2 pct.
Landbrugsministeriet, den 2. marts 1984
NIELS ANKER KOFOED
/Niels-Henrik Hyllested
Bilag
Gebyrer for optagelse på sortsliste Landbrugsarter inkl. plænegræsser a) Anmeldelsesgebyr:........................... 3.750,00 kr. b) S.e.s. -afprøvning:......................... 5.625,00 kr. pr. år. c) Værdiafprøvning: Enårige arter: 1. år.................. 7.500,00 kr. 2. år.................. 3.750,00 kr. 3. år.................. 3.750,00 kr. Flerårige arter: 1. udlæg:.............. 3.750,00 kr. pr. år. 2. udlæg:.............. 1.875,00 kr. pr. år. 3. udlæg:.............. 1.875,00 kr. pr. år.
Såfremt rapport fra S.e.s. -afprøvning indkøbes fra udlandet, betales den af det pågældende land opkrævede gebyr.
Såfremt en sort er anmeldt til både sortslisteoptagelse og plantenyhedsbeskyttelse, benyttes S.e.s. -afprøvningen til begge formål, og der betales i alt ovennævnte gebyr anført under pkt. b.), Er der for samme sort tidligere betalt gebyr til Plantenyhedsnævnet for nyhedsafprøvning, betales differencen.
d) Sortslistegebyr: 1.-5. år............... 750,00 kr. pr. år. 6.-10. år.............. 1.125,00 kr. pr. år. Ved forlænget godkendelse:..................... 1.500,00 kr. pr. år.
Bekendtgørelse om gebyr for optagelse af sorter af landbrugsplanter på sortsliste
Efter § 1 i lov nr. 534 af 13. december 1972 om handel med frø, såsæd, læggekartofler og planter, som ændret ved lov nr. 81 af 27. februar 1980, fastsættes