Legislator Case Law & Legislation
B19840004605 DK

Bekendtgørelse om emballage til fisk og fiskevarer

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

Bekendtgørelse 1984 46 Historic

§ 1. Bekendtgørelsen omfatter emballage, herunder fiskekasser og anden af fiskeriministeriet godkendt emballage, f.eks. containere, der anvendes til opbevaring eller transport af fisk og fiskevarer bestemt til menneskeføde. Detailemballage omfattes dog ikke af bekendtgørelsen.

Bekendtgørelse 1984 46 Historic

§ 2. Materialet til emballagen må ikke afgive stoffer, der kan påvirke varens smag, lugt eller farve, og materialet må ikke give anledning til sundhedsmæssige betænkeligheder.

Stk. 2. Emballagen skal have tilstrækkelig styrke til at modstå påvirkninger under brugen.

Stk. 3. Til nediset, fersk fisk må kun anvendes emballage, der er indrettet således, at smeltevandet kan afdræne.

Bekendtgørelse 1984 46 Historic

§ 3. Emballagen skal være ren og velholdt.

Stk. 2. Modtageren af fisk og fiskevarer i emballage, der skal genbruges, er ansvarlig for, at emballagen rengøres snarest og senest 8 timer efter tømningen. Rengøringspligten omfatter også paller, som anvendes til transport eller oplagring af emballagen.

Stk. 3. Den, der modtager fisk og fiskevarer i emballage, som ikke skal genanvendes, er ansvarlig for, at emballagen senest 24 timer efter tømningen bortskaffes uden væsentlig gene for omgivelserne.

Bekendtgørelse 1984 46 Historic

§ 4. Der må kun oplagres tom emballage, som er ren og velholdt, og oplagringen skal i øvrigt foregå på hensigtsmæssig måde.

Bekendtgørelse 1984 46 Historic

§ 5. Indførsel, herunder genindførsel, af tom emballage er kun tilladt, såfremt emballagen er ren og velholdt.

Bekendtgørelse 1984 46 Historic

§ 6. Fiskerikontrollens afgørelse af, om emballagen kan anses for ren og velholdt, er endelig.

Stk. 2. Såfremt fiskerikontrollen finder emballagen uegnet til opbevaring eller transport af fisk og fiskevarer til menneskeføde, mærker fiskerikontrollen emballagen med angivelse af, at den ikke må anvendes dertil.

Stk. 3. Senest 24 timer efter fiskerikontrollens mærkning af emballagen skal ejeren, brugeren eller importøren enten på tydelig og holdbar måde mærke emballagen med »Foderfisk« eller tilintetgøre emballagen.

Bekendtgørelse 1984 46 Historic

§ 7. Overtrædelse af §§ 2-5 og § 6, stk. 3, straffes med bøde eller hæfte.

Bekendtgørelse 1984 46 Historic

§ 8. Bekendtgørelsen, der ikke gælder for Grønland, træder i kraft den 15. marts 1984.

Stk. 2. Bekendtgørelser nr. 319 af 12. september 1952 om rengøring m.v. af fiskekasser, nr. 330 af 11. november 1954 om forbud mod indførsel af brugte fiskekasser og nr. 3 af 7. januar 1967 om rengøring af engrosemballage til fisk og fiskevarer ophæves.

FISKERIMINISTERIET, DEN 14. FEBRUAR 1984

H. GROVE

/Mogens Nielsen

Bekendtgørelse 1984 46 Historic

Bekendtgørelse om emballage til fisk og fiskevarer

I medfør af § 7, stk. 5, og § 28, stk. 5, i lov nr. 167 af 12. maj 1965 om kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →