Legislator Case Law & Legislation
B19832600505 DK

Bestemmelser for hemmeligholdelsesudstyr (kodeudstyr) i maritime radiotelefonstationer

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bekendtgørelse 1983 26005 Historic

Bestemmelser for hemmeligholdelsesudstyr (kodeudstyr) i maritime radiotelefonstationer

POST-OG TELEGRAFVÆSENET RADIOTEKNISK TJENESTE

Januar 1983

INDLEDNING

Nærværende tekniske bestemmelser indeholder de minimumskrav, hemmeligholdelsesudstyr i maritime radiotelefonstationer skal opfylde for at kunne godkendes af Post- og Telegrafvæsenet til brug om bord i danske skibe.

Ved et hemmeligholdelsesudstyr forstås i nærværende specifikation kodeudstyr beregnet for tilslutning til henholdsvis sende- og modtageanlæg, der anvendes til kommunikation i de maritime MF-, HF- og VHF-telefonibånd.

Ved kodeudstyr forstås udstyr, der på sendersiden koder modulationssignalet og derved gør informationsindholdet utilgængeligt (uforståeligt) for uvedkommende, og på modtagersiden afkoder modulationssignalet således, at informationsindholdet bliver tilgængeligt (forståeligt) igen.

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. OPLYSNINGER VEDR. AFPRØVNING, GODKENDELSE OG GEBYR.

2. GENERELLE KRAV TIL UDSTYRET OG DETS BENYTTELSE

3. SÆRLIGE KRAV TIL UDSTYRET

4. AFPRØVNINGSBETINGELSER

5. RADIOTEKNISKE MÅLINGER OG KRAV

1. OPLYSNINGER VEDRØRENDE AFPRØVNING, GODKENDELSE OG GEBYR

1.1 Anmodning om afprøvning

Ønskes et udstyr afprøvet med henblik på godkendelse, rettes af en dansk fabrikant eller en dansk repræsentant skriftlig henvendelse herom til: Post- og Telegrafvæsenet Radioteknisk Tjeneste Islands Brygge 83.C. 4. sal 2300 København S.

Anmodning om afprøvning skal indeholde oplysninger om hemmeligholdelsesudstyrets fabrikat og typebetegnelse samt om fabrikat og typebetegnelse for det godkendte sende-/modtageanlæg, som hemmeligholdelsesudstyret ønskes godkendt sammen med. Endvidere ønskes tekniske oplysninger, der er nødvendige for afprøvningen, blandt andet oplysning om den driftsspænding udstyret er beregnet for.

Anmodningen om afprøvningen skal være ledsaget af en komplet teknisk beskrivelse af hemmeligholdelsesudstyret, indeholdende blandt andet diagrammer og styklister.

Endvidere skal der medsendes en komplet teknisk beskrivelse med diagrammer af de nødvendige ændringer, der skal udføres i den sender og modtager, som hemmeligholdelsesudstyret skal godkendes i forbindelse med.

Beskrivelser og diagrammer, der indleveres i forbindelse med afprøvning af udstyr, er Post- og Telegrafvæsenets ejendom.

1.2 Indlevering af udstyr til afprøvning

Udstyr, der ønskes afprøvet, indleveres til

Post- og Telegrafvæsenet Radioteknisk Tjeneste Islands Brygge 83.C. 4. sal 2300 København S.

Al transport af udstyr til og fra denne adresse påhviler rekvirenten.

Af hensyn til afprøvningen skal der indleveres 2 komplette hemmeligholdelsesudstyr og et kabel, med hvilket det er muligt at sammenkoble de to udstyr og foretage en afprøvning uden brug af sender(e) og modtager(e).

Endvidere skal medleveres de(t) sende-/modtageanlæg, som hemmeligholdelsesudstyret ønskes godkendt til brug sammen med.

Såfremt hemmeligholdelsesudstyret er sammenbygget med sende- /modtageanlægget, skal der indleveres to komplette anlæg.

Post- og Telegrafvæsenet kan forlange, at rekvirenten opstiller, tilslutter og klargør udstyret til afprøvning.

1.3 Valg af udstyr til afprøvning

Fabrikanten skal normalt stille eksemplarer taget fra produktionen til rådighed for afprøvningen. Hvis typegodkendelsen gives på grundlag af målinger på en prototype, skal de tilsvarende produktionseksemplarer i enhver relevant henseende være identiske med det afprøvede eksemplar.

1.4 Godkendelse

Godkendelse kan efter Post- og Telegrafvæsenets afgørelse i hvert enkelt tilfælde gives enten som en typegodkendelse eller som en godkendelse af enkelteksemplar.

Alle udstyr af godkendt type skal opfylde nærværende bestemmelser, og en typegodkendelse forudsætter, at samtlige fremstillede udstyr af typen - både med hensyn til strømskemaer, komponenter og montering - er identiske med det afprøvede.

Udstyr, der ikke i radiomæssig og andre væsentlige henseender er identiske, må ikke bære samme typebetegnelse. Foretages der ændringer, må der gives ny typebetegnelse, hvilket vil medføre krav om ny afprøvning, hvis ændringerne har relation til de gældende bestemmelser.

Post- og Telegrafvæsenet forbeholder sig ret til ved skøn at afgøre, om udstyr er identiske i henhold til ovenstående, og om ny afprøvning er nødvendig.

Det er en forudsætning for opretholdelse af en typegodkendelse, at Post- og Telegrafvæsenet med henblik på kontrolmålinger på et hvilket som helst tidspunkt uhindret kan udvælge eksemplarer af vedkommende udstyrstype fra lager hos fabrikant eller importør, eventuelt forhandler. Hvis det herved eller på anden måde konstateres, at udstyrene ikke opfylder de gældende bestemmelser, eller hvis godkendelsens vilkår iøvrigt tilsidesættes, kan godkendelsen annulleres, både for udstyr, der er taget i brug, og for ikke ibrugtagne udstyr.

Givne godkendelser kan annulleres.

Godkendelsen omfatter kun forhold, der angår de af Post- og Telegrafvæsenet fastsatte bestemmelser og tager ikke sigte på generelt at omfatte andre myndigheders eventuelle krav til udstyret og dets installation.

1.5 Gebyr for afprøvning

For afprøvningen, der foretages med henblik på godkendelse, opkræver Post- og Telegrafvæsenet et gebyr pr. prøve, uanset afprøvningens resultat. Til beløbet lægges merværdiafgift.

For udstyr, der godkendes uden egentlig afprøvning, opkræves et af Post- og Telegrafvæsenet fastsat gebyr. Til beløbet lægges merværdiafgift.

2. GENERELLE KRAV TIL UDSTYRET OG DETS BENYTTELSE

2.1 Udstyret må først tilkobles efter, at der ved hjælp af almindelig telefoni er etableret forbindelse.

2.2 Anlægget skal automatisk udsende skibets navn og/eller kaldesignal i klart sprog med tidsintervaller på højst 5 minutter. Disse tidsintervaller skal forstås som akkumuleret sendetid. Hemmeligholdelsesudstyrets udkobling må således ikke annullere den registrerede tid.

2.3 Udstyret må ikke kunne benyttes, når der foretages udsendelse på de internationale nød- og sikkerhedsfrekvenser, som er anført i Radioreglementet's Artikel 38.

2.4 Udstyret skal kobles elektrisk til sender og modtager.

2.5 Udstyret må kun benyttes ved indbyrdes korrespondance mellem skibsstationer.

2.6 Hemmeligholdelsesudstyret skal være godkendt i forbindelse med et bestemt sende-/modtageanlæg.

2.7 Hvis der på udstyret forefindes lamper for indikation, belysning m.m., skal udstyret være forsynet med et betjeningsgreb, hvormed lyset i alle lamper kan neddæmpes fuldstændigt.

3. SÆRLIGE KRAV TIL UDSTYRET

3.1 Hemmeligholdelsesudstyr, der ønskes godkendt, skal omfatte

a) Kodningskredsløb (Enkoder)

b) Afkodningskredsløb (Dekoder)

c) Kodevælger

d) Talegenerator for automatisk udsendelse af identifikation

e) Kredsløb for automatisk udkobling af udstyret, når det tilhørende sende-/modtageanlæg indstilles på de internationale nød- og sikkerhedsfrekvenser.

f) En omskifter for ind- og udkobling af kodningsfunktionen, skal forefindes på udstyrets forplade.

g) En anordning for valg af kode skal forefindes udvendigt på udstyret.

3.2 For udstyret gælder desuden, at det skal være indrettet sådan, at hemmeligholdelsen udkobles, såfremt forsyningsspændingen til udstyret afbrydes.

3.3 Udstyret skal både i mekanisk og elektrisk henseende være udført i overensstemmelse med god ingeniørmæssig praksis og skal være egnet til brug om bord i skibe.

3.4 Funktionen af alle måleinstrumenter, kontrollamper, tilslutningsklemmer, betjeningsgreb samt betjeningsgrebenes positioner skal være tydeligt angivet på udstyret.

Endvidere skal det være angivet, hvilke(n) forsyningsspænding(er) udstyret er indrettet for.

Udstyret skal være tydeligt mærket med fabrikat, typebetegnelse og løbenummer. Dette gælder også eksemplarer, der indleveres til afprøvning. Mærkningen skal være placeret på udstyrets forplade.

4. AFPRØVNINGSBETINGELSER

4.1 Normale og særlige afprøvningsbetingelser

Godkendelsesmålingerne foretages under normale afprøvningsbetingelser samt under særlige afprøvningsbetingelser.

Afprøvningsbetingelserne og fremgangsmåden ved afprøvningen er nærmere beskrevet i det følgende (pkt. 4.2 til 4.4).

Under godkendelsesmålingerne forsynes udstyret fra en udvendig spændingskilde, der kan levere forsyningsspændinger som beskrevet i pkt. 4.3.2 og 4.4.3. Spændingsforsyningens indre impedans skal være så lav, at dens indflydelse på målingerne er uden betydning.

Under afprøvningen holdes forsyningsspændingen inden for +/-3% af spændingen ved målingens begyndelse.

4.3 Normale afprøvningsbetingelser

4.3.1 Normal temperatur og fugtighed

Afprøvning under normale afprøvningsbetingelser foretages i et almindeligt laboratorium uden særlig kontrol af temperatur og fugtighed, d.v.s. ved temperaturer mellem +15 grader C og 35 grader C og relative fugtigheder mellem 20% og 75%.

4.3.2 Forsyningsspænding ved afprøvning under normale betingelser

4.3.2.1 Forsyning fra nettet

Ved afprøvninger under normale betingelser tilføres udstyr, der er beregnet for tilslutning til det almindelige forsyningsnet, en forsyningsspænding lig nettets nominelle spænding med frekvensen 50 Hz (+/-1 Hz).

4.3.2.2 Forsyning fra akkumulatorbatteri.

Hvor udstyret er beregnet til brug i forbindelse med akkumulatorbatteri, anvendes under afprøvningen en forsyningsspænding lig batteriets nominelle spænding (6 volt, 12 volt etc.).

4.3.2.3 Andre former for spændingsforsyning

For udstyr, der benytter andre typer spændingsforsyninger end ovennævnte, opgives afprøvningsspændingen af fabrikanten.

4.4 Særlige afprøvningsbetingelser

4.4.1 Temperaturer ved afprøvning under særlige betingelser

Ved afprøvning under særlige betingelser udføres målingerne i overensstemmelse med den fremgangsmåde, der er beskrevet i pkt. 4.4.2.

Målinger udføres ved de temperaturer, der er gældende for det sende- /modtageanlæg, hvortil hemmeligholdelsesudstyret ønskes godkendt. Hvis hemmeligholdelsesudstyret ønskes godkendt til flere anlægskategorier, anvendes de strengeste krav.

4.4.2 Fremgangsmåde ved afprøvning ved særlige temperaturer

Når afprøvningen ved normal temperatur (pkt. 4.3.1) er afsluttet, anbringes udstyret i et klimakammer, hvor temperaturen kan fastholdes på en konstant værdi (+/-3, grader C).

Målingerne påbegyndes først, når udstyret er i termisk ligevægt. Ligevægtstilstanden opnås ved at udsætte udstyret for den temperatur, der skal måles ved, i en periode hvis varighed fastsættes efter Post- og Telegrafvæsenets skøn dog mindst 1 time. Udstyret holdes afbrudt i denne periode.

Fugtigheden i kammeret holdes så lav, at kondensation ikke finder sted.

4.4.3 Forsyningsspænding ved afprøvning under særlige betingelser

4.4.3.1 Forsyning fra nettet.

Forsyningsspændingerne for udstyr, der er beregnet for tilslutning til det normale forsyningsnet, vil ved afprøvninger under særlige betingelser være forsyningsnettets nominelle spænding +10%, henholdsvis -10%, med frekvensen 50 Hz (+/-1 Hz).

4.4.3.2 Forsyning fra akkumulatorbatteri.

Hvor udstyret er beregnet til brug i forbindelse med akkumulatorbatteri, måles der ved forsyningsspændinger på henholdsvis 1,3 og 0,9 gange batteriets nominelle spænding (6 volt, 12 volt etc.).

4.4.3.3 Andre former for spændingsforsyning.

For udstyr, der benytter andre typer spændingsforsyninger end ovennævnte, opgives spændingsgrænserne af fabrikanten.

5. RADIOTEKNISKE MÅLINGER OG KRAV.

5.1 Tilslutning af hemmeligholdelsesudstyret må ikke medføre overskridelse af de krav til uønsket udstråling, som gælder for de sende-/modtageanlæg, hvortil hemmeligholdelsesudstyret ønskes godkendt, ligesom målemetoderne beskrevet i de tekniske bestemmelser for de pågældende kategorier anlæg, benyttes.

5.2 Der stilles ingen særlige kvalitetskrav. Det anbefales dog, at støj og forvrængning i frekvensområdet 300 - 3000 Hz overholder de for den pågældende type sende-/modtageanlæg gældende tekniske

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →