Legislator Case Law & Legislation
B19831712705 DK

Bestemmelser om ledningsinspektion udført fra helikopter

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bekendtgørelse 1983 17127 Historic

Bestemmelser om ledningsinspektion udført fra helikopter

I medfør af §§ 75, stk. 2, 82, 149, stk. 4 og stk. 8 og 153, stk. 2, i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 381 af 10. juni 1969, som ændret ved lov nr. 94 af 29. marts 1972 og senest ved lov nr. 128 af 9. april 1980, fastsætter luftfartsdirektoratet efter bemyndigelse fra ministeriet for offentlige arbejder, jf. bekendtgørelse nr. 264 af 27. juni 1966, herved følgende bestemmelser om ledningsinspektion udført med helikopter.

1. Gyldighedsområde

Denne BL gælder for ledningsinspektion udført fra helikopter inden for dansk område.

2. Definition

Ved ledningsinspektion forstås flyvning i lav højde langs elektriske luftledninger med det formål at udføre inspektion eller rengøring af ledninger, master eller anlæg i tilknytning hertil.

3. Tilladelse til at udføre ledningsinspektion

3.1 Ledningsinspektion må kun udføres efter tilladelse fra luftfartsdirektoratet.

3.1.1 For at have tilladelse til at udføre ledningsinspektion skal luftfartsforetagendet være registreret som ejer af mindst et til formålet egnet luftfartøj.

4. Materiel

4.1 Faste installationer til brug ved ledningsinspektion skal være godkendt af luftfartsdirektoratet.

4.2 Såfremt en person i helikopteren skal betjene udstyr, der forudsætter, at en eller flere døre er afmonterede eller åbne, skal den pågældende person og udstyret være fastspændt i et af luftfartsdirektoratet til formålet godkendt fastspændingsarrangement.

En dør må kun afmonteres eller åbnes under flyvning, når dette er tilladt efter flyvehåndbogen.

4.3 Såfremt der om bord i helikopteren medføres personel, der ikke er fast ansat i luftfartsforetagendet, skal der udstedes sikkerhedsattest før ledningsinspektionen.

5. Flyvepladser

Ledningsinspektion kan foregå fra følgende flyvepladser

a) Fra offentligt godkendte flyvepladser.

b) Fra selvvalgte helikopterlandingspladser, jf. BL 5-20.

6. Personel

6.1 Føreren af en helikopter, hvorfra der udføres ledningsinspektion, skal være i besiddelse af gyldigt trafikflyvercertifikat til rotorluftfartøj samt have erhvervet en flyvetid på minimum 200 timer som fartøjschef på helikopter.

6.1.1 Føreren skal ved attestation i personlig logbog kunne dokumentere at have modtaget fornøden instruktion og praktisk træning omfattende alle problemområder i forbindelse med ledningsinspektion samt alle manøvrer, som kan indgå heri.

6.1.2 Den under 6.1.1 nævnte instruktion og træning skal foregå i et luftfartsforetagende, der har tilladelse til at udføre ledningsinspektion, og skal forestås af en rutineret helikopterpilot, som har erhvervet en flyvetid på minimum 200 timer som fartøjschef under aktuel ledningsinspektion.

6.2 Under udførelse af ledningsinspektion må kun medføres personel, som har en nødvendig funktion i forbindelse hermed. Sådant personel skal være grundigt instrueret om alle forhold af betydning for sikkerheden. Personel under optræning til en sådan funktion kan dog medfølge.

7. Udførelse af ledningsinspektion

7.1 Ledningsinspektionen skal planlægges og gennemføres, så omgivelserne forstyrres mindst muligt. Såfremt det konstateres, at flyvningen er til gene, skal der straks træffes sådanne rimelige forholdsregler, som kan begrænse generne.

7.2 Ledningsinspektionen skal foregå under overholdelse af de til enhver tid gældende lufttrafikregler.

7.3 Den for det pågældende område gældende minimumsflyvehøjde, jf. lufttrafikreglerne, må underskrides, når det er nødvendigt for at udføre opgaven. Dette gælder dog ikke for så vidt angår flyvning over tæt bebyggede områder, herunder sommerhusområder og campingpladser, og over områder, hvor et større antal mennesker er samlet i fri luft.

Overflyvning af offentlig vej og jernbane må ikke finde sted i lavere højde end 15 m.

7.4 Under ledningsinspektion skal helikopterens højde, hastighed og afstand til ledninger og master være således afpasset, at der på intet tidspunkt opstår risiko for, at helikopteren kan komme i berøring med ledninger og master, og således at nødlanding til enhver tid kan gennemføres uden risiko for skade på personer eller ejendom på jorden eller vandet.

7.5 Ved planlægning og udførelse af ledningsinspektion skal der tages hensyn til lysforholdene, således at flyvning ikke finder sted i så kraftigt modlys eller så ringe sigtbarhed, at piloten ikke til enhver tid tydeligt kan se ledninger, master og andre hindringer.

7.6 Under ledningsinspektionen må en helikopter ikke komme mennesker, græssende tamdyr, bygninger eller køretøjer nærmere end 25 meter. Dette gælder dog ikke, såfremt de pågældende personers samtykke foreligger, eller såfremt ejeren af dyr, køretøjer og bygninger har givet tilladelse hertil; i så fald kan afstanden nedsættes til helikopterens rotordiameter.

8. Dispensation

Luftfartsdirektoratet kan i særlige tilfælde dispensere fra de i denne BL fastsatte bestemmelser.

9. Straf

9.1 Overtrædelse af pkt. 3.1 straffes i medfør af luftfartslovens § 149, stk. 4, med bøde eller hæfte.

9.2 Overtrædelse af de øvrige bestemmelser i denne BL straffes i medfør af luftfartslovens § 149, stk. 8, med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 2 år.

10. Ikrafttræden

10.1 Denne BL træder i kraft den 1. januar 1983.

10.2 Personer, som på tidspunktet for denne BL's ikrafttræden kan dokumentere at have fløjet 25 timer som fartøjschef på helikopter under ledningsinspektion, kan betragte kravene i pkt. 6.1.1 for opfyldt.

B. Helmø Larsen

(fg.)

/ B. Rath

(fg.)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →