Bekendtgørelse om Tjørneholm og Hylleholm vildtreservat.
Table of Provisions (8)
Statutory Text (8 Articles)
§ 1. Vildtreservatet omfatter
a. Øerne Tjørneholm og Hylleholm, matr.nr. 1h Bremersvold Hgd., Errindlev.
b. Tilvækstarealer til de under a nævnte områder.
c. Søterritoriet ud for de under a og b nævnte områder i en bredde af 50 m fra højeste, daglige vandstandslinie.
§ 2. Det er forbudt at ødelægge og indsamle æg.
§ 3. På de i § 1 nævnte områder er færdsel forbudt i perioden 1. marts - 15. juli.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for
a. Ejere/brugere samt disses husstande og personale. Det er dog forbudt at medtage hunde.
b. Sejlads i forbindelse med fiskeri på det i § 1, litra c, nævnte område.
§ 4. Landbrugsministeriets Vildtforvaltning kan, når særlige forhold taler derfor, dispensere fra bestemmelserne i § 2 og § 3, stk. 1, efter nærmere af Landbrugsministeriet fastsatte retningslinier.
§ 5. Overtrædelse af bestemmelserne i § 2 og § 3, stk. 1, straffes i medfør af jagtlovens § 51, stk. 4, med bøde, for så vidt strengere straf ikke er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 1983 og gælder til og med den 29. februar 1988.
Landbrugsministeriet, den 15. februar 1983.
Niels Anker Kofoed
/J. Baunehøj Jørgensen
Bekendtgørelse om Tjørneholm og Hylleholm vildtreservat.
Landbrugsministeriet fastsætter i medfør af § 35 i lov nr. 221 af 3. juni 1967 om jagt og vildtforvaltning, som ændret ved lov nr. 294 af 9. juni 1982 nedennævnte bestemmelser for Tjørneholm og Hylleholm vildtreservat i Storstrøms amt.
Ingen