DK
Måleteknisk direktiv. Ikke-automatiske vægte. EØF-typegodkendelse og -verifikation. Almindelige bestemmelser
Table of Provisions (13)
Statutory Text (13 Articles)
KAPITEL III
KONSTRUKTIONSFORSKRIFTER
10. ALMINDELIGE BESTEMMELSER
10.1. Egnethed
10.1.1. Egnethed til anvendelsesformålet
Vægtene skal være således konstrueret, at de er egnede til deres anvendelsesformål.
10.1.2. Egnethed til brugen
Vægtene skal være fremstillet så solidt og omhyggeligt, at de i tilstrækkelig grad bevarer deres måletekniske egenskaber.
10.1.3. Vægtene skal muliggøre gennemførelsen af de afprøvninger og den kontrol, der er foreskrevet i dette bilag.
Især skal vejelad være således udført, at afprøvningslaster, i henhold til de i dette bilag foreskrevne betingelser, kan anbringes enkelt og sikkert.
10.2. Sikkerhed ved funktionen
10.2.1. Udelukkelse af egenskaber, som kan begunstige en svigagtig anvendelse
Vægtene må ikke besidde nogen egenskaber, som kan begunstige en svigagtig anvendelse.
10.2.2. Forhindring af forstillelse eller funktionsfejl
Både mekaniske og elektromekaniske vægte skal være konstrueret således, at en forstillelse eller funktionsfejl som regel ikke kan forekomme, medmindre denne forstillelse eller funktionsfejl er let kendelig.
10.2.3. Sikkerhed ved betjening af vægten
Vægtenes betjeningsanordninger skal være konstrueret således, at de normalt ikke kan indtage andre stillinger end dem, de er konstrueret til, medmindre enhver angivelse og enhver trykning er forhindret under betjeningen.
10.3. Plombering
De af vægtens konstruktive dele, som ikke må demonteres eller reguleres af brugeren, skal kunne sikres ved plombering eller ved anbringelse i et hus, som kan plomberes.
10.4. Vejeresultater
10.4.1. Kvalitet og entydighed
Aflæsning af vejeresultaterne skal være sikker, enkel og entydig.
10.4.2. Maksimal aflæsningsunøjagtighed
Under normale anvendelsesbetingelser må aflæsningsunøjagtigheden kun udgøre en del af tolerancen, højst lig med 0,2 gange verifikationsværdien.
10.4.3. Aflæsning af vejeresultaterne ved simpel sammenstilling
De vejeresultater, der er angivet på vægtens skalaer og af dens cifre, skal opfylde princippet om aflæsning ved simpel sammenstiling.
10.4.4. Cifrene, som angiver vejeresultaterne
Størrelse, udformning og tydelighed af cifrene, som angiver vejeresultaterne, skal sikre en god aflæsning ved normale anvendelsesbetingelser.
Cifre på finaflæsninger, som ikke tages i betragtning, skal adskilles klart fra de andre cifre.
10.4.5. Kvaliteten af trykte vejeresultater
Trykning af vejeresultater skal være tydelig og holdbar under normale anvendelsesbetingelser.
10.4.6. De reelle opdelingsværdiers form
Opdelingsværdierne skal være af formen 1 X 10 exp n,2 X 10 exp n eller 5 X 10 exp n, idet eksponenten n er et positivt eller negativt helt tal eller nul.
10.4.7. Måleenhedernes betegnelse eller symbol
Ved vægte med indikatorindretning skal vejresultatet udtrykkes i de betegnelser eller symboler for måleenheder, som er angivet i kapitel I i bilaget til Rådets direktiv 80/181/EØF af 20. december 1979.
Ved vægte med trykværk skal såvel vejeresultatet som betegnelsen eller symbolet for den tilsvarende måleenhed trykkes af vægten på det dokument, som er bestemt for de kontraherende parter. Måleenhedens betegnelse eller symbol skal være angivet enten efter hvert vejeresultat eller øverst i den tilsvarende trykte kolonne.
10.4.8. Grænse for angivelse af vejeresultaterne
10.4.8.1. Vægte med kontinuerlig angivelse
Visernes udslag skal begrænses ved anslag, der dog tillader bevægelse under nul og over maksimumslasten i et ikke-inddelt område på mindst 4 og højst 9 opdelingsværdier.
Denne bestemmelse gælder ikke for vægte med cirkelskala, hvor viseren kan foretage flere omdrejninger.
10.4.8.2. Vægte med diskontinuerlig angivelse
Angivelse skal være umulig over maksimumslasten plus højst 9 opdelingsværdier.
10.4.9. Grænse for trykning af vejeresultaterne
Trykning skal være umulig
- over maksimumslasten plus højst 9 opdelingsværdier,
- ved vægte med automatisk eller halvautomatisk indstilling, såfremt en stabil indstilling ikke er opnået, eller indstillingen bestemmes som et gennemsnit af udsvingene.
Grænse for angivelse og trykning skal altid være ens.
10.4.10. Diskontinuerlig angivelse
Såfremt angivelsen kun sker på særlig kommando, så må denne kun kunne afgives, når vægten befinder sig i en stabil indstilling.
10.5. Forskydning af det automatiske område
For vægte med halvautomatisk indstilling, som ikke har nogen lodskål, må enheden for forskydning af det automatiske område højst være lig størrelsen af dette område.
10.6. Retstilling
10.6.1. Vægte, som skal være forsynet med en retstillingsindretning samt lod eller libelle.
Vægte skal være forsynet med en retstillingsindretning og et lod eller en libelle. Undtaget er
- Frit ophængte vægte,
- fast installerede vægte,
- vægte, der ved en skråstilling på mindst 50 promille stadig opfylder betingelserne under pkt. 8.1.2.
10.6.2. Krav til lod og libelle
10.6.2.1. Middelvægte og grovvægte
Loddets eller libellens følsomhed skal være således at, såfremt vægten forstilles så meget i længderetningen eller i tværgående retning, at loddet eller libellen afviger 2 millimeter i forhold til referencestillingen.
a) nulindikationen ikke ændres med mere end to verifikationsværdier
b) forskellen mellem vejeresultaterne før og efter skråstillingen for alle belastninger ikke overstiger den absolutte værdi af den tolerance, der gælder for vedkommende belastning (vægten er nulstillet før og efter skråstillingen).
10.6.2.2. Specialvægte og finvægte
Lod og libelle skal ved en skråstilling på 2 promille afvige mindst 2 millimeter.
Bestemmelserne i pkt. 10.6.2.1. under b) finder anvendelse på finvægte.
10.6.3. Anbringelse af lod eller libelle
Lod eller libelle må ikke kunne fjernes og skal være fastgjort på vægten således, at de er nemme at iagttage.
10.7 Nulstilling
10.7.1. Nulstillingsindretning
Vægtene kan være forsynet med en eller flere nulstillingsindretninger og/eller en automatisk indretning til korrektion for nulafvigelser.
10.7.2. Nulstillingsområde
Nulstillingsområdet må højst omfatte 4 procent af vægtens maksimumslast.
Denne bestemmelse gælder ikke for grovvægte.
10.7.3. Nulstillingen eller den automatiske nulkorrektions nøjagtighed
Nulstillingen eller den automatiske nulkorrektion skal foretages med en fejl mindre end eller lig med en fjerdedel af vægtens mindste verifikationsværdi.
10.7.4. Nulstillingsindretningens betjening
Hvis en vægt indeholder en nulstillingsindretning og en taraindretning, skal nulstillingsindretningens betjening være adskilt fra taraindretningens.
10.7.5. Nulindikator for vægte med diskontinuerlig visning eller trykning.
Vægte med diskontinuerlig visning eller trykning, som ikke har nogen kontinuerlig visning, eller hvis kontinuerlige opdelingsværdi er større end den diskontinuerlige opdelingsværdi, skal være forsynet med en supplerende indretning til nulstillingskontrol.
Denne indretning skal klart angive enhver afvigelse fra nul, som er større end 1/4 af vægtens diskontinuerlige opdelingsværdi.
Hvis denne indretning har kontinuerlig visning, skal dens opdelingsværdi være mindre eller lig med vægtens diskontinuerlige opdelingsværdi.
Denne indretning er ikke obligatorisk for vægte forsynet med en automatisk nulstillingsindretning eller med en automatisk indretning til korrektion for nulafvigelser.
10.7.6. Automatisk nulstillingsindretning og automatisk indretning til korrektion for nulafvigelser.
En automatisk nulstillingsindretning eller en automatisk indretning til korrektion for nulafvigelser må ikke kunne virke, såfremt
- den additive taraindretning eller indretningen til forskydning af det automatiske område ikke er nulstillet.
- vægten er ikke i stabil ligevægtsstilling.
10.8. Taraudligning
10.8.1. Almindeligt
10.8.1.1. Opbygning
For taraindretninger gælder de samme bestemmelser som for hovedbestanddelene af vægte af lignende konstruktion.
10.8.1.2. Betjeningsnøjagtighed
Taraindretningen skal kunne indstilles med en nøjagtighed lig med eller bedre end en fjerdedel af den mindste verifikationsværdi.
Indstillingen for ikke automatiske diskontinuerlige taraindretninger, skal dog kun være lig med eller bedre end halvdelen af verifikationsværdien.
10.8.1.3. Aflæsning ved simpel sammenstilling
Såfremt en vægt er forsynet med flere becifrede taraskalaer, skal taraværdien kunne konstateres ved simpel sammenstilling af de værdier, som opnås fra de enkelte skalaer.
10.8.1.4. Arbejdsområde
Taraindretninger må ikke kunne anvendes uden for området fra nul til den angivne taramaksimumslast.
10.8.1.5. Angivelse af taraindretningens betjening
Taraindretnings betjening skal tydeligt angives, når vægtens angivelse før tarering
- er 0,5 opdelingsværdier eller mere ved vægte med kontinuerlig angivelse,
- er forskellig fra 0 ved vægte med diskontinuerlig angivelse.
10.8.2. Subtraktiv taraindretning
10.8.2.1. Konstatering af det resterende vejeområde ved vægte med subtraktiv taraindretning.
Såfremt det resterende vejeområde ved benyttelse af subtraktiv tara ikke kan konstateres skal en indretning forhindre benyttelse af vægten ud over maksimumslasten eller angive, at denne last er nået.
10.9. Arreteringsindretning
10.9.1. Forhindring af vejning uden for stillingen »vejning«.
Ved vægte med en eller flere arreteringsindretninger må det kun være muligt at veje i stilling »vejning«.
10.9.2. Angivelse af arreteringsindretningens stilling
Stillingerne for arretering og vejning skal være let kendelige.
10.10. Svingningsdæmpning
10.10.1. Tilladeligt antal udsving
Angivelsen skal være stabil efter 3,4 eller 5 udsving.
10.10.2. Dæmperindstilling
Temperaturafhængige dæmpere skal være forsynet med en automatisk reguleringsmaskine eller med en let tilgængelig manuel indstilling.
10.11. Omskiftningsindretning for vejelad og vejeindretninger
10.11.1. Udligning af de forskellige indflydelser fra de ubelastede vejelad og arme på vejeindretningen
Omskiftningsindretning skal udligne indflydelsen på vejeindretningen af vægtforskelle mellem de ubelastede vejelad og arme.
10.11.2. Nulstilling af hver enkelt vejeindretnings indikatorindretning og trykværk
Nulstilling af hver enkelt vejeindretnings indikatorindretning og trykværk skal i henhold til bestemmelserne i pkt. 10.7 være entydig mulig for ethvert vejelad.
10.11.3. Forhindring af vejning under omskiftningen
Vejning må ikke være mulig under betjening af omskiftningsindretningen.
10.11.4. angivelse af vægtens sammenkobling
Sammenkoblingen af de til enhver tid benyttede vejelad og vejeindretninger skal være let erkendelig.
10.12. Verifikationsindretning
10.12.1. Opbygning
For verifikationsindretninger gælder de samme bestemmelser som for hovedbestanddelene af vægte af lignende konstruktion.
10.12.2. Indretninger med en eller flere lodskåle
Den nominelle værdi af omsætningsforholdet eller -forholdene mellem lodskålen(e)s belastning og den tilsvarende last, som skal vejes, må ikke være mindre end 1/5000; omsætningsforholdet eller -forholdene skal angives let læseligt i nærheden af lodskålen.
Værdien af de normallodder, der pålægges lodskålen til udligning af en last på størrelse med en verifikationsværdi, skal være et helt antal tiendedel gram.
10.13. Pristabeller og automatiske prisindikatorer og pristrykværker
10.13.1. Pristabeller
Pristabeller, som f.eks. vifteformede prisskalaer, hvorpå samtidig kan aflæses flere købspriser, de svarer til flere grundpriser, er ikke underlagt dette direktiv.
10.13.2. Automatiske prisindikatorer eller pristrykværker
10.13.2.1. Almindeligt
10.13.2.1.1. Fastsættelse af købsprisen
Automatiske prisudregningsværker og pristrykværker skal bestemme købsprisen direkte af varens vægt og grundpris.
10.13.2.1.2. Anvendelse af bestemmelser fra pkt. 10.4. om vejeresultater
Bestemmelserne i pkt. 10.4.1., 10.4.3., 10.4.4., 10.4.5., og 10,4.6. om vejeresultaterne anvendes på prisindikatorer og pristrykværker.
10.13.2.1.3. Grundprisens opdelingsværdi
Grundprisens opdelingsværdi skal vælges således, at alle grundpriser, der er nødvendige ved vægtens anvendelse lader sig indstille.
10.13.2.1.4. Købsprisens maksimale aflæsningsunøjagtighed
Købsprisens maksimale aflæsningsunøjagtighed må under normale anvendelsesbetingelser kun udgøre en femtedel af købsprisens tolerance.
10.13.2.1.5. Det trykte resultats form
Såfremt der sker trykning af købsprisen, skal vægten samtidig trykke vægt, grundpris og vægtens identifikationsmærke.
10.13.2.1.6. Angivelse af symboler
Symbolet for møntenheden skal angives ved angivelsen og trykning af købspris og grundpris. Denne sidste skal også omfatte symbolet for en masseenhed, som den refererer til.
Tal og symboler skal trykkes på en dokumentation, som er bestemt for de kontraherende parter.
Symbolerne skal være angivet enten efter hver angivelse eller trykning af købspris og/eller grundpris, eller øverst i hver af de tilsvarende trykte kolonner.
10.13.2.1.7. Prisangivelsesstedet
Angivelser af grund- og købspris skal befinde sig i nærheden af vægtangivelsen.
10.13.2.1.8. Gentagelse af samme tryk
Gentagelse af samme tryk for vægt, købspris og grundpris må kun være mulig efter et særligt indgreb.
10.13.2.1.9. Trykkemulighed under minimumslasten
Under minimumslasten må kun kunne trykkes efter et særligt indgreb.
10.13.2.1.10. Købsprisens opdelingsværdi
Her gælder de nationale bestemmelser.
10.13.2.2. Becifrede eller kodede prisskalaer og analogt arbejdende prisudregningsværker
10.13.2.2.1. Grundprisskalaens udformning
Grundprisskalaen kan være opdelt i en eller flere zoner; hver zones opdelingsværdi skal være konstant.
10.13.2.2.2. Konstant opdelingsværdi for samme købsprisskala
På den samme købsprisskala skal priserne være angivet med konstant opdelingsværdi.
10.13.2.2.4. Forhindring af angivelse eller trykning af købspriser under den mindste grundpris
Det skal være umuligt at angive eller trykke købspriser ved grundpriser, som er mindre end minimumsgrundprisen.
10.13.2.3. Numeriske prisudregningsværker
10.13.2.3.1. Diskontinuerlig angivelse og trykning af købsprisen
Indretningerne til angivelse og trykning af købsprisen skal indeholde mindst fire positioner.
Ved en købspris mindre end møntenheden skal nullet foran kommaet altid forekomme.
10.13.2.3.2. Prisindikatores og pristrykværkers funktionssikkerhed
Angivelse og trykning af købsprisen skal normalt være spærret, såfremt
- produktet af vægt og grundpris er højere end den maksimumspris, som vægten kan angive eller trykke,
- den last, som skal vejes, er større end maksimumslasten.
10.14. Påskrifter
10.14.1. Principielle angivelser
Vægtene skal i den angiven rækkefølge og efter behov bære følgende principielle angivelser
10.14.1.1. Principielle angivelser i klarskrift
10.14.1.1.1. Foreskrevet i alle tilfælde
- Fabrikantens navn eller mærke.
10.14.1.1.2. Foreskrevet i følgende tilfælde
- Importørens navn eller mærke for indførte vægte,
- fabrikationsnummer ved automatiske og halvautomatiske vægte,
- identifikationsmærker på hoveddelene af vægte, som er sammensat af særskilte dele.
10.14.1.2. Principielle angivelser i kode
10.14.1.2.1. Foreskrevet i alle tilfælde
- Mærke for EØF-typegodkendelse
- Angivelse af nøjagtighedsklassen i form af et romertal i en oval
Special I Fin II Middel III Grov IIII - Maksimumslast af formen Max ... - Minimumslast af formen Min ...
- Verifikationsværdi af formen e lig med ...
10.14.1.2.2. Foreskrevet i påkommende tilfælde
- kontinuerlig opdelingsværdi af formen d lig med ... - diskontinuerlig opdelingsværdi af formen dd lig med ... - grundprisens opdelingsværdi(er) af formen du lig med ... - købsprisens opdelingsværdi(er) af formen dp lig med ... - taraindretningens opdelingsværdi af formen dT lig med ... - additiv taramaksimumslast af formen T lig med plus ... - subtraktiv taramaksimumslast af formen T lig med minus ... - lasteevne af formen Li m ... - de særlige temperaturgrænser, inden for hvilke vægte skal opfylde de måletekniske betingelser, af formen ... grader C/ ... grader C - netspænding af formen ...V - netfrekvens af formen ...Hz - omsætningsforhold for tællevægte af formen eller .../... ...:...
10.14.2. Yderligere angivelser
På vægte til særlig anvendelse kan yderligere kræves en eller flere af følgende påskrifter
- Ikke tilladt til salg direkte til publikum
- Anvendes kun til
- Stemplet garanterer ikke
- Anvendes kun som følger
10.14.3. Påskrifternes udførelse
Påskrifterne skal være uudslettelige og have en størrelse, form og tydelighed, som muliggør let aflæsning under vægtenes normale anvendelsesbetingelser.
De skal anbringes sammenfattet på et sted, der er nemt at observere, enten på et på vægten fastgjort typeskilt eller på en vægtdel.
Påskrifterne Max ... , Min ... , e lig med ... , d lig med ... ( eller dd lig med ...) skal yderligere anbringes i nærheden af vægtangivelsen, såfremt typeskiltet ikke befinder sig der.
Typeskiltet skal kunne sikres ved plombering. Såfremt det ødelægges ved at blive fjernet, er der tilstrækkeligt, at stemplet for EØF-delverifikation kan anbringes på skiltet.
10.14.4. Vægte med separate hovedbestanddele
Hver hovedbestanddels identifikationsmærke skal gentages på typeskiltet.
10.14.5. Vægte, for hvilke enkeltdele er godkendt særskilt
De forskellige godkendelsesbestemmelser skal være sammenfattet på typeskiltet.
10.14.6. Vægte med flere vejelad og vejeindretninger
Hver vejeindretning skal bære følgende angivelser
Maksimumslast.
Minimumslast.
Verifikationsværdi
Kontinuerlig og/eller diskontinuerlig opdelingsværdi.
Yderligere skal anbringes følgende angivelser om de forskellige vejelad, som vejeindretningerne kan forbindes med
Angivelse af sammenkobling,
Maksimumslast,
additiv taramaksimumslast (i påkommende tilfælde),
lasteevne (i påkommende tilfælde).
10.14.7. Andre angivelser
Andre angivelser end dem, som er anført i dette bilag, kan foreskrives eller tillades ved EØF-typegodkendelsen.
10.14.8. Undtagelser
Undtagelser fra bestemmelserne i pkt. 10.14.1. er fastsat i pkt. 13.1.16. for vægte, som er fritaget for EØF-typegodkendelse.
10.15. Verifikationsstempel
10.15.1. Anbringelse
På vægten og på de hovedbestanddele, hvis verifikation kan foretages adskilt i flere afsnit, skal findes et sted til anbringelse af verifikationsstemplet.
Dette stempelsted skal
- Være let kendeligt for enhver, der ønsker at forvisse sig om stemplingen;
- tillade let anbringelse af stemplet uden at vægtens måletekniske egenskaber påvirkes;
- om muligt at være anbragt væk fra enhver del af vægten, som er udsat for hurtig tilsmudsning;
- være anbragt på den del, der er fast forbundet med vægten.
For visse vægte fastsættes stempelstedet særskilt i EØF-typegodkendelsen.
10.15.2. Stempelunderlag
10.15.2.1. almindeligt
Verifikationsstemplet skal anbringes på stempelskilt, som er fastgjort på vægten.
Vægte, hvorpå anbringelse af et stempelskilt ikke er nødvendigt (pkt. 13.1.17) eller ikke er praktisk mulig, skal have en udfræsning, der er fyldt op med bly eller et tilsvarende materiale, eller frembyde anden mulighed for varig anbringelse af verifikationsstemplet.
10.15.2.2. Stempelskilt
10.15.2.2.1. Udførelse
Stempelskiltet skal svare til en af de to modeller i den vedføjede tegning eller til en model, som af den kompetente måletekniske tjeneste anses for ligeværdig. Det skal bestå af en ramme af rustfrit, formbart metal, der er støbt eller udstanset, og hvori der er indpresset en rektangulær plade af bly eller tilsvarende materiale.
Skal metalrammen poleres eller forsynes med metalovertræk, må dette ske før indpresning af pladen. Det færdige stempelskilt skal kunne tilpasses på et buet underlag.
De på tegningen angivne dimensioner skal overholdes.
10.15.2.2.2. Fastgørelse af stempelskiltet
Stempelskiltet skal fastgøres på vægten med to skruer, der svarer til dem på tegningen. Gevindboringerne på vægtstellet skal have en anvendelig gevinddybde på mindst 4 millimeter; anvendelse af møtrikker til fastgørelse er ikke tilladt.
Efter spænding af fastgørelsesskruerne skal skruehovederne sikres med plomber, som er forsynet med stemplet for EØF-verifikation.
11. SUPPLERENDE OBLIGATORISKE BESTEMMELSER FOR BESTEMTE VÆGTE
11.1. Sammenligningsvægte (Plus-minus-vægte) med automatisk og halvautomatisk indstilling
11.1.1. Adskillelse af områderne plus og minus
De områder, der befinder sig på hver side af nulstillingen, karakteriseres ved tegnene »plus« og »minus«.
11.1.2. Skalaens udførelse
Plus-minus-vægte skal have mindst en delstreg på hver side af nul.
Opdelingsværdien skal angives i masseenheder på skalaen.
11.1.3. Særlig bestemmelse
For plus-minus-vægte er bestemmelserne i pkt. 10.5 om forskydning af det automatiske område ikke obligatoriske.
11.2. Tællevægte
11.2.1. Tællevægte uden vægtskala
Tællevægte uden vægtskala skal have mindst en delstreg på hver side af nul for at muliggøre justering af dem. Opdelingsværdien skal angives i masseenheder af formen e lig med ... på skalaen.
11.2.2. Påskrifter
De anvendte omsætningsforhold skal være angivet i påskrifterne i overensstemmelse med pkt. 10.14.1.2.2. Desuden skal omsætningsforholdet angives ved hver skål henholdsvis hvert tællemærke, således at det tydeligt kan læses.
11.3. Vægte med frithængende last
Tilbehør til ophængning eller anbringelse af afprøvningslasten skal være egnet til dette formål og være tilsvarende sikkert.
11.4. Vægte med specialvejelad (beholdervægte o.s.v.)
Vægte ved hvilke det almindeligvis er umuligt, omstændeligt eller farligt at anbringe normallodder, skal have et med vejeladdet fast forbundet stativ, på hvilket normallodder kan anbringes sikkert og uden vanskelighed, idet der tages hensyn til pkt. 7.2.3.2.1.1. (anbringelse af afprøvningslasterne ved denne vægtart) og pkt. 19 (afprøvningslaster).
Hvis det ikke er teknisk muligt at forbinde et sådant stativ fast med vægten, kan det erstattes med et aftageligt stativ, der opfylder samme betingelser. Dette aftagelige stativ skal på en ukompliceret måde kunne forbindes ved hjælp af holdere, der er fastgjort til vægten; det skal desuden kunne nuludlignes.
11.5. Vægte, som er bestemt til at benyttes »til salg direkte til publikum« (Vægte, som anvendes under køberens tilstedeværelse)
11.5.1. Bestemmelser for alle vægte
11.5.1.1. Fremhævelse af området under minimumslasten
På kontinuerlige skalaer skal området mellem nul og minimumslasten tydeligt skille sig ud fra vejeområdet (f.eks. ved en anden farve).
Ved vægte med diskontinuerligt trykværk må der under minimumslasten kun forekomme trykning ved en særlig synlig betjening.
11.5.1.2. Tællevægte
Kun tællevægte uden vægtskala med et omsætningsforhold på 1/10 eller 1/100 er tilladt.
11.5.1.3. Vægte med halvautomatisk indstilling og lodskål
Disse vægte er tilladte, såfremt det automatiske visningsområde er af formen 1 gange 10 exp n kilo (hvor n er et positivt eller negativt helt tal eller nul).
11.5.2. Vægte med en maksimumslast indtil 30 kilo
11.5.2.1. Vejeresultaternes aflæselighed
Vægtene og eventuelle supplerende indretninger, særlig den under pkt. 10.7.5. nævnte nulindikator, skal være konstrueret sådan, at vejeresultaterne er synlige samtidig på begge sider af vægten.
Ved vægte med automatiske prisindikatorer gælder de samme bestemmelser for angivelsen af grund- og købspriser. Angivelserne skal være synlige så længe lasten befinder sig på vareskålen. Anvendes ved vejning løse lodder, skal det være muligt tydeligt at se loddernes værdi.
11.5.2.2. Sikring af vejeprocessen
11.5.2.2.1. Nulstillingsanordning
Ikke-automatiske og halvautomatiske nulstillingsanordninger skal betjenes med værktøj, og betjeningen skal være klart synlig fra begge sider af vægten.
Vægten må ikke kunne efter lades i betjeningsstillingen.
11.5.2.2.2. Hydrauliske svingningsdæmpere
Hydrauliske svingningsdæmpere skal være konstrueret sådan, at den indeholdte hydrauliske væske ikke kan løbe ud selv ved en hældning af vægten på 45 grader.
11.5.2.2.3. Taraindretning
Ved vægte med to skåle er taraindretninger ikke tilladt.
Ved vægte med een skål er taraindretninger tilladt, når følgende kan iagttages af publikum
- om taraindretningen er i funktion (se pkt. 12.6.3.);
- om taraindretningen forstilles
11.5.2.2.3.1. Ikke automatiske taraindretninger
Disse indretningers virkning må ikke overstige
- een opdelingsværdi for vægten ved en bevægelse på 5 millimeter af et punkt på omkredsen af et roterende betjeningsorgan,
- een pådelingsværdi for vægten ved en bevægelse på 5 millimeter af et lineært betjeningsorgan,
- een opdelingsværdi for vægten, dersom en taraindretning med diskontinuerlig betjening findes på en vægt med diskontinuerlig visning,
- een opdelingsværdi for vægten, dersom en taraindretning med diskontinuerlig betjening findes på en vægt med kontinuerlig visning, hvis opdelingsværdi ikke er større end 2 gram,
- een halv opdelingsværdi for vægten, der som en taraindretning med diskontinuerlig betjening findes på en vægt med kontinuerlig visning, hvis opdelingsværdi er større eller lig med 5 gram.
Elektriske vægte med vægt- og prisvisning, som er forsynet med en taraindretning med kontinuerlig betjening skal være sådan indrettet, at prisvisning kun kan finde sted efter fuldstændig gennemført aftarering.
11.5.2.2.3.2. Halvautomatiske taraindretninger.
Disse indretninger er tilladt, såfremt
- de kun kan aktiveres, når vægten er i stabil ligevægt
- de ikke muliggør reduktion af taraværdien, når de er i funktion,
- deres virkning kun kan annulleres, når vejeladdet er ubelastet.
Disse indretninger skal endvidere opfylde en af følgende to betingelser
1. taraværdien angives på begge sider af vægten under hele vejningen;
2. når taraindretningen er aktiveret, skal fjernelsen af enhver belastning fra vejeladdet have en af følgende tre virkninger
- vægten viser nul, og taraindretningens virkning annulleres,
- taraværdien fremkommer i vægtens indikatorindretning med fortegn »minus«,
- vægten giver ingen visning før taraindretningens virkning er annulleret.
11.5.2.2.3.3. Automatiske taraindretninger
Disse indretninger er ikke tilladt.
11.5.2.2.4. Sikkerhed ved betjening
Ved normal betjening af arreteringsindretning eller ved normal udveksling af tillægslodder må en vejning eller en påvirkning af angivelsen ikke være mulig.
1.5.3. Vægte med en maksimumslast over 30 kilo
11.5.3.1. taraindretninger
Når taraindretningen er i funktion, skal taraværdien eller det under pkt. 12.6.3. foreskrevne bogstav T være synligt fra købersiden.
11.5.4. Undtagelser for special- og finvægte
Bestemmelserne i pkt. 11.5.1, 11.5.2 og 11.5.3 gælder ikke for special- og finvægte.
11.6. Vægte, som skal bære påskriften »Ikke tilladt til salg direkte til publikum«
Vægte, som er identiske med vægte til åbne salgssteder, men som dog ikke opfylder betingelserne i pkt. 11.5, skal i henhold til pkt. 10.14.2 og 10.14.3 bære følgende påskrift;
Ikke tilladt til salg direkte til publikum. 12. RETNINGSLINJER FOR VÆGTENES UDFØRELSE
Vægte, som er konstrueret i henhold til følgende for dem gældende retningslinjer, opfylder dermed de tilsvarende almindelige bestemmelser i pkt. 10.
12.1. Almindeligt
12.1.1. Vægte, på hvilke lasten udlignes helt eller delvis med lodder.
- Omsætningsforholdet skal have formen 10 exp n, hvor n er et helt tal eller nul.
- Løse lodder skal være verificerede.
12.1.2. Indretninger til ændring af følsomheden
Kun for specialvægte må indretninger til ændring af følsomheden kunne indstilles af brugeren.
12.2. Vejeindretninger på mekaniske vægte med ikke automatisk indstilling
12.2.1. Vejeresultaternes læselighed
Cifrene for vejeresultaterne på vejeindretninger ved sådanne mekaniske vægte med indikatorindretning skal svare til bestemmelserne i pkt. 12.3.1.4. (om mindstehøjde af cifrene for vejeresultaterne fra vægte med automatisk og halvautomatisk indstilling).
12.2.2. Åbne skydelodsindretninger
12.2.2.1. Mindske delstregsafstand
Afstandene mellem skalamærkerne (delstreger eller hak) på hoved- eller bivægtsstænger skal mindst være lig 2 millimeter; de skal være så store, at den normale fremstillingstolerance for skalamærkerne ikke forårsager større fejl end 0,2 verifikationsværdier.
12.2.2.2. Konstant afstand mellem skalamærkerne på hver vægtstang
På hver hoved- eller bivægtstang skal afstandene mellem skalamærkerne være lige store.
12.2.2.3. Anslag for hoved- og biskydelodder
Hoved- og biskydelodder må kun kunne forskydes inden for det inddelte område.
12.2.2.4. Forhindring af tilfældig forskydning af hoved- og biskydelodder
Tilfældig forskydning af hoved- og biskydelodder skal være umulig.
12.2.2.5. Hoved- og biskydelodders ydre form
Hoved- og biskydelodder må ikke have nogen fordybninger, som kan tjene til skjul for en ekstra belastning.
12.2.2.6. Uforanderlighed af bevægelige deles tyngdepunkt
Bortset fra den normale forskydning af hoved- og biskydelodder må bevægelse af andre vægtdele ikke medføre en forrykkelse af deres tyngdepunkt eller af tyngdepunktet for den enhed, de danner.
12.2.2.7. Forhindring af fjernelse af bevægelige dele
Bevægelige vægtdele og deres komponenter skal kunne sikres mod demontering ved plombering.
12.2.2.8. Sikkerhedstrykværk ved skydelodsindretninger
Skydelodder forsynet med et trykværk skal være konstrueret således, at det ikke er muligt at trykke, såfremt hoved- eller biskydelodderne befinder sig i stillinger mellem skalamærkerne.
12.2.3. Skydelodsindretninger i hus til betjening udefra
12.2.3.1. Anvendelse på disse indretninger af bestemmelser, som gælder for åbne skydelodsindretninger
Pkt. 12.2.2.1. til 12.2.2.4. og 12.2.2.6. (åbne skydelodsindretninger) gælder også for skydelodsindretninger i hus til mekanisk betjening udefra.
12.2.3.2. Sikkerhedstrykværk
Trykning må kun være mulig, såfremt vægten er i balance og hoved- og biskydelodder ikke befinder sig i stillinger mellem deres skalamærker.
12.2.3.3. Plombering af huset
Huset skal kunne sikres ved plombering.
12.2.4. Indretninger med tillægslodder
12.2.4.1. Sikkerhedstrykværk
Trykning må kun være mulig, når vægten er i balance.
12.2.4.2. Plombering af huset
Huset skal kunne sikres ved plombering
12.3. Vejeindretninger på vægte med automatisk og halvautomatisk indstilling
12.3.1. Vægte med kontinuerlig angivelse eller trykning
12.3.1.1. Skalamærkernes udførelse
Delstreger skal være lige brede; deres bredde skal være 0,1 til 0,25 gange delstregsafstanden, men dog mindst 0,2 millimeter.
12.3.1.2. Anbringelse af delstregerne
Delstregerne skal anbringes på den ene side af en faktisk eller tænkt linje; denne linje, hvorpå alle delstreger begynder, skal være koncentrisk eller parallel med skalagrundlinjen.
Delstregernes anbringelse skal svare til en af de tre modstående skitser.
12.3.1.3. Delstregsafstand (i)
Delstregsafstand (i) udtrykt i millimeter, fastlægges i forhold til den minimumsværdi for delstregsafstanden (io), som er defineret i pkt. 6.2.2.1 og udtrykt i millimeter, og den numeriske værdi (1) af den mindste aflæsningsafstand (L) i meter. Delstregsafstanden (i) skal mindst være (1 plus 0,5) io, når (1) er 0,5 eller mere. Såfremt den mindste aflæsningsafstand er mindre end 0,5 meter, indsættes (1) lig med 0,5).
12.3.1.4. Cifrenes mindstehøjde
Cifrenes mindstehøjde i millimeter er lig tre gange den mindste aflæsningsafstand (L) i meter; men de må dog ikke være mindre end 2 millimeter.
12.3.1.5. Viser
Viseren skal praktisk taget have samme bredde som delstregerne. Viseren skal mindst være så lang, at den dækker de mindste delstreger til midten.
12.3.1.6. Begrænsning af parallaksefejl
Indikatorindretninger skal konstrueres således, at parallaksefejlen er så ringe som muligt. Afstanden mellem viser og skalafejl må derfor højst være lig med delstregsafstanden; den må dog ikke overstige 2 millimeter.
12.3.1.7. Cirkelskala
12.3.1.7.1. Konstant delstregsafstand
Afstanden mellem delstregerne skal praktisk taget være konstant.
12.3.1.8. Indikatorindretninger med projiceret skala
12.3.1.8.1. Konstant delstregsafstand
Delstregsafstanden skal i projektionsfeltet praktisk taget være konstant.
12.3.1.8.2. Entydighed
i projektionsfeltet skal mindst to fuldstændige tal være synlige.
12.3.2. Indretninger med diskontinuerlig angivelse og trykning
12.3.2.1. Anvendelse af de samme bestemmelser som for indretninger med kontinuerlig angivelse og trykning
Indretninger med diskontinuerlig angivelse eller trykning skal alt efter konstruktionsmåde svare til de for dem gældende bestemmelser under pkt. 12.3.1 om indretninger med kontinuerlig angivelse eller trykning. De angivne cifres højde skal dog mindst være 5 millimeter.
12.4. Prisindikatorer og pristrykværker
Bestemmelserne i pkt. 12.3 (vægtangivelse og vægttrykning) gælder også for prisindikatorer og pristrykværker.
12.5 Indretninger til forskydning af det automatiske angivelses- eller trykningsområde
12.5.1. Åbne skydelodsindretninger
12.5.1.1. Tilpasning til vejeindretningerne
De bestemmelser, der er fastsat i pkt. 12.2.2. for vejindretninger med åbne skydelodsindretninger, gælder også for skydelodsindretninger til forskydning af det automatiske angivelses- og trykningsområde.
12.5.1.2. Enhed
Enheden for forskydning af det automatiske angivelses- eller trykningsområde skal være lig med værdien af dette område.
12.5.2. Tillægslods- og skydelodsindretning indbygget i hus
12.5.2.1. Angivelse af forskydningen
Forskydningen skal angives ved en tilsvarende ændring i talangivelsen
12.5.2.2. Plombering
Tillægs- og skydeloddernes hus og tarerrum skal kunne sikres ved plombering.
12.6. Additive taraindretninger
12.6.1. Tilpasning af de additive taraindretninger til vejeindretninger af tilsvarende udførelse
Additive taraindretninger skal alt efter deres konstruktionsmåde svare til de for dem gældende bestemmelser i pkt. 12.2 og 12.3 (vejeindretninger).
12.6.2. Plombering af taraindretinger med tillægslodder
med taraindretninger med ombytningslodder skal hus og tarerrum kunne sikres ved plombering.
12.6.3. Konstatering af betjening
Betjening af taraindretningen skal angives
- enten ved angivelse af taraværdien,
- eller ved tilsynekomst på vægten af bogstavet »T«.
12.7. Subtraktive taraindretninger
12.7.1. Indretning med bevægelig skala
12.7.1.1. Anslag i nulstilling
Den bevægelige skalas nulstiling skal fastlægges ved et anslag.
12.7.1.2. Fast taraskala uden inddeling
Den faste taraskala uden inddeling skal have et nulmærke og et mærke for begrænsning af dens angivelsesområde.
12.7.1.3. Fast taraskala med inddeling
Den faste taraskalas og den bevægelige skalas opdelingsværdier skal være ens og det uafhængigt af, om begge skalaer har samme eller modsat retning.
12.8. Arreteringsindretning, - Angivelse af stillingen
Stillingerne for arretering og vejning skal være let kendelige.
Ved vægte med automatisk og halvautomatisk indstilling skal disse stillinger angives let synlige, nemlig med et rødt signal for arretering og et grønt signal for vejning.
13. SUPPLERENDE OBLIGATORISKE BESTEMMELSER FOR MIDDELVÆGTE OG GROVVÆGTE, SOM ER FRITAGET FOR EØF-TYPEGODKENDELSE
Fritaget for EØF-typegodkendelser er sådanne vægte, som opfylder de for dem gældende almindelige bestemmelser, indbefattet retningslinjerne i pkt. 12, samt de af bestemmelserne i pkt. 13, som finder anvendelse herpå.
13.1. Almindeligt
13.1.1. Vægte, som er fritaget for EØF-typegodkendelse
- Simple, ligearmede bjælkevægte (ophængte eller understøttede),
- simple, uligearmede bjælkevægte med et omsætningsforhold på 1:10 (ophængte eller understøttede),
- simple skydelodsvægte
- diskvægte efter Roberval eller Beranger,
- decimalbrovægte,
- vægte med åben skydelodsindreting til maksimumslaster på over 10 kilo men ikke over 5 tons.
Vægte, der er anført overfor, men som helt eller delvis afviger fra pkt. 13, skal EØF-typegodkendes.
13.1.2. Angivelse af ligevægt
Vægtene skal være forsynet med enten to visere eller een viser og et fast mærke, hvis indbyrdes stilling angiver ligevægtsstillingen.
Viseren og mærket skal være fast forbundet med vægten og skal være synlige fra begge sider af vægten.
13.1.3. Knive og pander
Forbindelserne mellem arme, mellem arme og deres understøtninger samt mellem vejelad og arme skal bestå af knive og pander.
13.1.4. Knivlinjernes retlinjethed og parallellitet
Den direkte kontakt mellem knive og pander skal ske langs en ret linje. Knivæggene for alle knive på samme arm skal forløbe parallelt og i eet plan.
13.1.5. Fastgørelse af knive
Knive må kun anbringes på arme. De skal fastgøres stift og solidt til armene, dog ikke ved svejsning, kitning eller klæbning.
13.1.6. Faste omsætningsforhold
Armenes omsætningsforhold må ikke kunne ændres.
13.1.7. Knivenes tværgående forskydning i panderne
Knivenes tværgående forskydning i panderne skal begrænses ved stødplader.
Knivene må kun berøre stødpladen i et enkelt punkt, som skal befinde sig i forlængelse af berøringslinjen mellem kniv og pande.
13.1.8. Stødpladernes udførelse
Stødpladen skal omkring berøringspunktet med kniven have en plan flade; denne flade skal stå vinkelret på berøringslinjen mellem kniv og pande.
Frigangen mellem kniv og stødplade må ikke kunne ændres under vægtens brug.
13.1.9. Forbud mod svejseforbindelser mellem pander og stødplader.
Pander og stødplader må ikke være sammensvejset med hinanden eller med deres bærende dele.
13.1.10. Hjælpebalancer
Hjælpebalancer må kun være forbundet med faste understøtninger og arme ved hjælp af knive og pander.
13.1.11. Sikring mod at knivene springer ud af panderne
Det skal ved stop forhindres, at knivene som følge af stød under transport eller under vægtens benyttelse springer ud af panderne.
13.1.12. Minimumshårdhed
Berøringspunkterne mellem knive, pander, stødplader, understøtninger og stropper skal have en hårdhed på mindst 58 enheder på Rockwell-C-skalaen.
13.1.13. Bestanddeles egenskaber under normal anvendelse
Belastede dele må ved normal anvendelse praktisk taget ikke deformeres eller forskyde sig.
13.1.14. Beskyttelsesovertræk
Bortset fra drejelige dele skal dele, som er udsat for korrosion, eller som kan beskadiges af ydre påvirkninger, påføres et beskyttelsesovertræk. Forsynes også drejelige dele med et beskyttelsesovertræk, må dette ikke dække de egentlige berøringspunkter, såfremt de måletekniske egenskaber kan ændres derved.
13.1.15. Forbud mod taraindretninger
Vægte, som er fritaget for EØF-typegodkendelse, må ikke være forsynet med taraindretning.
13.1.16 Påskrifter
På disse vægte kræves kun følgende påskrifter
- Fabrikantens navn eller mærke,
- Maksimumslast,
- Minimumslast,
- Nøjagtighedsklasse,
- Verifikationsværdi ifølge pkt. 10.14,
- I givet fald skal lodskålens omsætningsforhold angives ifølge pkt. 13.3.1, 13.6.2 og 13.7.3.
13.1.17. Erstatning af stempelskiltet med en udfræsning
På vægte med en maksimumslast på mindre end 30 kilo kan stempelskiltet i pkt. 10.15 erstattes af en udfræsning med en mimimumsdiameter på 8 millimeter, som udfyldes med bly eller ligeværdigt materiale. Denne udfræsning skal anbringes på vægtbjælken.
13.2. Simple ligearmede bjælkevægte (ophængte eller understøttede)
13.2.1. Vægtbjælkens symmetri
Vægtbjælken skal have to symmetriplaner: Et i længderetningen (vinkelret på kniv-æggene) og et andet i tværgående retning (vinkelret på knivæggenes fælles plan).
13.2.2. Parvist aftagelige dele
Vægtbjælken skal kunne komme i balance med eller uden skålene. Parvist aftagelige dele skal være indbyrdes ombyttelige og lige tunge.
13.2.3. Nulstillingsindretning
Såfremt der er monteret en nulstillingsindretning på disse vægte, skal den bestå af et tarerrum under skålen. Tarerrummet skal kunne sikres ved plombering.
13.3. Simple uligearmede bjælkevægte med et omsætningsforhold på 1:10 (ophængte eller understøttede)
13.3.1. Angivelse af omsætningsforholdet
Omsætningsforholdet skal angives tydeligt og holdbart på vægtbjælken i formen 1:10 eller 1/10.
13.3.2. Vægtbjælkens symmetri
Vægtbjælken skal have et symmetriplan i længderetningen (vinkelret på knivæggene.)
13.3.3. Nulstillingsindretning
Såfremt der er monteret en nulstillingsindretning på disse vægte, skal den bestå af et tarerrum under lodskålen.
Tarerrummet skal kunne sikres ved plombering.
13.4. Simple skydelodsvægte
13.4.1. Skalamærker
Som skalamærker kan anvendes
- delstreger,
- hak i kanten eller sidefladen af skydelodsstangen.
Mindsteafstanden mellem hakkene udgør 2 millimeter og mellem delstregerne 4 millimeter.
13.4.2. Drejelige dele
Den maksimale lineære knivbelastning udgør 10 kilo/millimeter. Diameteren i udboringer til ringformede pander skal mindst udgøre 1,5 gange det største mål i knivens tværsnit.
13.4.3. Indstillingsindikator
Viserens længde, målt fra vægtens ophængningsknivs æg, skal mindst udgøre 1/15 af skalaens længde på skydelodsstangen.
13.4.4. Mærkning
Vægten og det dertil hørende skydelod skal bære samme mærkning, såfremt skydeloddet er aftageligt.
13.4.5. Vægte med kun eet vejeområde
13.4.5.1. Minimumsafstand mellem knivene
Minimumsafstanden mellem knive udgør
- 25 millimeter ved maksimumslast mindre end eller lig med 30 kilo,
- 20 millimeter ved maksimumslast større end 30 kilo.
13.4.5.2. Nulangivelse
Skydelodsstangen skal have et nulmærke.
13.4.5.3. Nulstillingsindretning
Såfremt der på disse vægte findes en nulstillingsindretning, skal den bestå af et uaftageligt skruelod; en omdrejning af skrueloddet må ikke svare til mere end 4 verifikationsværdier.
13.4.6. Vægte med to vejeområder
13.4.6.1. Minimumsafstand mellem knivene
Minimumsafstanden mellem knivene udgør
- 45 millimeter ved laveste vejeområde
- 20 millimeter ved højeste vejeområde
13.4.6.2. Skelnen mellem vægtens bestanddele
Indretningen til ophængning af vægten skal adskille sig fra indretningen til påhængning af lasten.
13.4.6.3. Skalabecifring
Skalabecifringen på begge sider af skydelodsstangen skal være enten
- fortløbende; slutværdien på skalaen for det laveste vejeområde skal i dette tilfælde være lig begyndelsesværdien på skalaen for det højeste vejeområde eller
- have et overlapningsområde på højst 1/5 af det laveste vejeområdes maksimumsværdi
13.4.6.4. Skalainddeling
Skalainddeling skal være konstante på samme side af skydelodsstangen.
13.4.6.5. Forbud mod nulstillingsindretninger
Nulstillingsindretninger er ikke tilladt.
13.5. Diskvægte efter Roberval eller Beeranger
13.5.1. Parvist aftagelige dele skal være indbyrdes ombyttelige og lige tunge.
13.5.2. Nulstillingsindretning
Såfremt der er monteret en nulstillingsindretning på disse vægte, skal den bestå af et tarerrum under en skål. Tarerrummet skal kunne sikres ved plombering.
13.5.3. Lastknivens længde
Lastknivens længde skal mindst være lig skålbundenes diameter.
13.5.4. Midterknivens længde
Midterknivens længde skal mindst udgøre 0,7 gange lastknivenes længde.
13.6. Decimalbrovægte
13.6.1. Maksimumslast
Vægtens maksimumslast skal udgøre mere end 30 kilo.
13.6.2. Angivelse af omsætningsforholdet
Omsætningsforholdet skal angives tydeligt og holdbart på vægtbjælken i formen 1:10 eller 1/10.
13.6.3. Nulstillingsindretning
Vægten skal have en nulstillingsindretning
- enten et tarerrum med kraftig hvælvet låg,
- eller et uaftageligt skruelod; en omdrejning af skrueloddet må ikke svare til mere end 4 verifikationsværdier.
13.6.4. Supplerende skydelodsindretninger
ved vægte med supplerende skydelodsindretninger, hvorved anvendelsen af smålodder undgås, må slutværdien på skydelodsstangens skala ikke overstige 10 kilo.
13.6.5. Arreteringsindretning
Vægten skal have en manuel arreteringsindretning for vægtbjælken.
13.6.6. Forskrifter for vægtdele af træ
Vægtbestanddele, som er fremstillet af træ, som f.eks. understellet, broen og dennes bagklædning skal bestå af hårdt, fast, tørt og fejlfrit træ. Træværket skal påmales et effektivt beskyttelseslag. Til den endelige sammenbygning af trædele er det ikke tilladt at anvende søm.
13.6.7. Panders bevægelse
Pander skal uhindret kunne bevæge sig i alle retninger på deres underlag eller i deres ophæng.
13.7. Vægte med åben skydelodsindretning og maksimumslaster på over 10 kilo, men ikke over 5 ton.
13.7.1. Nulangivelse
Enhver skydelodsstangs skala skal begynde med et nulmærke.
13.7.2. Mindste delstregsafstande
Afstandene mellem delstregerne skal svare til de i følgende tabel anførte minimumsstørrelser
Mindste delstregsafstande på de enkelte skydelodsstængers skalaer angivet i angivet i millimeter
13.7.3. Lodskåle til forøgelse af vejeområdet
Ved vægte med en lodskål til forøgelse af vejeområdet skal omsætningsforholdet udgøre 1/10, 1/100 eller 1/1000; det skal angives tydeligt og holdbart på skydelodsstangen i nærheden af lodskålen og i formen
1:10,1:100,1:1000 eller 1/10, 1/100, 1/1000
13.7.4. Nulstillingsindretning
Vægten skal have en nulstillingsindretning
- enten et tarerrum med kraftigt hvælvet låg
- eller et uaftageligt skruelod; en omdrejning af skrueloddet må ikke svare til mere end 4 verifikationsværdier.
13.7.5. Arreteringsindretning
Vægten skal have en manuel arreteringsindretning for vægtbjælken.
13.7.6. Forskrifter for vægtdele af træ
Vægtbestanddele, som er fremstillet af træ, som f.eks. understellet, broen og dennes bagklædning, skal bestå af hårdt, fast, tørt og fejlfrit træ. Træværket skal påmales et effektivt beskyttelseslag. Til den endelige sammenbygning af trædele er det ikke tilladt at anvende søm.
13.7.7. Panders bevægelse
panderne skal uhindret kunne bevæge sig i alle retninger på deres underlag eller i deres ophæng.
KAPITEL IV
EØF-TYPEGODKENDELSE
EØF-typegodkendelse af vægte sker i henhold til handelsministeriets bekendtgørelse nr. 75 af 6. februar 1976 om EØF-justering.
Nogle af disse bestemmelser præciseres i dette kapitel.
14. ANSØGNING OM EØF-TYPEGODKENDELSE
Ansøgning om EØF-typegodkendelse skal indeholde følgende angivelser og vedlægges følgende dokumenter
14.1. Måletekniske data
14.1.1. Almindelige data
Påskrifter i henhold til pkt. 10.14.
14.1.2. Særlige data for mekaniske vægte
- Værdierne af den direkte udligningskraft, ubelastet og ved maksimumslasten
- omsætningsforhold imellem eventuelle sammenkædede arme, ved vægte med automatisk eller halvautomatisk indstilling
- Angivelse af lastangrebspunktets maksimale forskydning på vejeindretningen,
- tekniske data for en eventuel verifikationsindretning
14.1.3. Særlige data for elektromekaniske vægte
Vejekomponenternes elektriske data
- modstand eller impedans,
- angivelse af frekvens, samt netspændingens art og størrelse og den tilladelige variation,
- forholdet dels mellem ud- og indgangsspænding, dels mellem ud- og indgangsfrekvens, ved maksimumslast,
- angivelse af den mindste, målelige spænding eller den mindste, målelige frekvens (»elektrisk bevægelighed«)
- tilladelig belastning pr. vejekomponent,
- forholdet mellem død- og nyttelast,
- temperaturfølsomhed,
- følsomhed over for skråstilling.
14.2. Tegninger og beskrivelser
14.2.1. Tegninger
Samlingstegning eller -skitse. I givet fald tegninger, skitser, fotografier eller modeller af måleteknisk vigtige enkeltdele (arme, led, pendulsystemer, lastudligningsfjedre, skydelodsstænger, skalaer, skydelodder, udligningslodder m.v.).
14.2.2. Skematiske afbildninger og fotografier
Skematiske afbildninger, hvoraf vægtens funktion klart fremgår (systemtegninger).
Ved mekaniske vægte afbildes arme f.eks. blot ved deres akse, knive og pander ved deres konturer, ophæng ved cirkler o.s.v.
Diagrammet for en elektromekanisk vægt skal mindst omfatte de vigtigste kredsløb for strømforsyning, måleværdiomsætning og måling.
Fotografier af den samlede og den åbne vægt.
15. BEGRÆNSET EØF-TYPEGODKENDELSE
Begrænset EØF-typegodkendelse kan gives for at muliggøre forsøg under normale anvendelsesbetingelser.
I godkendelsen angives det tilladte antal vægte, og godkendelsens gyldighedsperiode begrænses til højst 3 år.
Godkendelsen kan indeholde et pålæg om, at vægtenes installationssted skal meddeles de kompetente myndigheder i de pågældende medlemsstater.
16. PRØVE FOR EØF-TYPEGODKENDELSE
16.1.
Stedet for prøvens afholdelse
Såfremt de vægte, der er indleveret til EØF-typegodkendelse, skal undersøges og eventuelt underkastes prøver, kan de opstilles følgende steder
- I lokalerne hos den måletekniske tjeneste, hvortil ansøgningen om godkendelse er indsendt,
- på et vilkårligt sted efter aftale mellem den kompetente måletekniske tjeneste og ansøgeren.
16.2. Kontrol af konstruktionens overensstemmelse med gældende forskrifter
Vægtene skal opfylde de almindelige konstruktionsforskrifter i pkt. 10. og eventuelt pkt. 11. Vægte, som er bygget efter de i pkt. 12. anførte retningslinjer for vægtenes udførelse opfylder dermed de almindelige bestemmelse i pkt. 10.
16.3. Tilvejebringelse af prøveudstyr
Den måletekniske tjeneste kan kræve, at ansøger stiller prøveudstyr til dens rådighed, især afprøvningslaster, mekanisk udstyr samt det personale, der er nødvendigt til prøvernes gennemførelse.
De til godkendelsesprøven nødvendige afprøvningslaster svarer til de i pkt. 19 fastsatte afprøvningslaster for EØF-førstegangsverifikation.
16.4. EØF-typegodkendelsesforsøg
Vægtene skal fra nul til maksimumslast og ved enhver tænkelig taraværdi opfylde de i kapitel II fastsatte bestemmelser for vægtens funktion. Ved afprøvning heraf skal der desuden tages hensyn til de særlige anvendelsesbetingelser for den vægt, der skal prøves. Normalt gennemføres følgende prøver
16.4.1. Konstatering af aflæsningsunøjagtighed
Såfremt indikatorindretningerne på vægte med automatisk eller vægte med halvautomatisk indstilling ikke er udført efter de i stk. 12.3. anførte retningslinjer konstateres det ved prøver, at den i pkt. 2.5.4. definerede aflæsningsunøjagtighed ikke overstiger de i pkt. 10.4.2. og eventuelt 10.13.2.1.4 anførte maksimumsværdier.
16.4.2. Holdbarhedsprøve
Såfremt der er angivet en lasteevne (Lim) for en vægt, skal der inden afprøvningen af vægtens funktion gennemføres en holdbarhedsprøve i henhold til pkt. 7.1.1.
16.4.3. Afprøvning af bevægelighed og følsomhed
Bevægelighed og følsomhed prøves i henhold til pkt. 6.
16.4.4. Repeterbarheden
Repeterbarheden prøves ved mindst tre forskellige belastninger mellem minimums- og maksimumslasten, således at hver vejning gentages ti gange. Efter hver vejning nulstilles vægten. Ved disse prøver skal vægten opfylde kravene i punkt 5.
16.4.5. Optegning af fejlkurver
Der skal optegnes en fejlkurve ved stigende og faldende belastning ved forskellige taraværdier, især ved taralast nul og ved additiv tarmaksimumslast.
Prøverne skal især foretages ved vigtige belastninger, hvor der sker en ændring af indstillingsindretningen (f.eks. ved udveksling af tillægslodder).
Afprøvningslasterne anbringes i henhold til pkt. 7.
16.4.6 Afprøvning af taraindretninger
Afprøvninger af taraindretningen(erne) er identiske med afprøvningerne af hovedbestanddele af tilsvarende konstruktion.
16.4.7. Kontrol af afvigelser mellem vejeresultaterne
Afvigelser mellem vejeresultaterne skal kontrolleres i de tilfælde, der er nævnt i pkt. 4.3.
16.4.8. Afprøvning ved ekscentrisk belastning
Afprøvningerne ved ekscentrisk belastning gennemføres efter den i pkt. 7 anførte fremgangsmåde, idet der ligeledes tages hensyn til de særlige anvendelsesbetingelser for den vægt, der er indleveret til prøve.
16.4.9. Varighedsafprøvning
Til konstatering af, hvorvidt en vægt bevarer sine måletekniske egenskaber gennem mindst to års anvendelse, skal der om muligt gennemføres varighedsprøver.
16.4.10. Afprøvning under indvirkning af påvirkende og forstyrrende faktorer, som optræder under normal anvendelse.
Prøverne i pkt. 16.4.1 til 16.4.9 gennemføres i henhold til pkt. 8 således at vægtene så vidt muligt udsættes for indvirkning af sådanne påvirkende og forstyrrende faktorer, som kan optræde under normal anvendelse.
Prøverne ved skråstilling af vægten gennemføres efter pkt. 16.4.10.1.
16.4.10.1. Afprøvning af skråstillings indflydelse på vægte, som hverken er frit ophængt eller fast installeret
16.4.10.1.1. Vægtens følsomhed over for skråstilling
Under henvisning til pkt. 8.1 og 10.6.1 skal skal det ved forsøgene konstateres, om vægtene skal
a) Afvises
b) Have en retstillingsmekanisme og et lod eller en libelle
c) Fritages for litra b) ovenfor.
16.4.10.1.2. Loddets eller libellens følsomhed
Der skal gennemføres prøver til sikring af, at bestemmelserne i pkt. 10.6.2 er opfyldt.
16.4.11 Afprøvning af prisangivelse og pristrykning
16.4.11.1. Becifrede eller kodede prisskalaer
Prøven skal omfatte et tilstrækkeligt stort antal købspriser ved forskellige grundpriser og ved belastninger mellem minimumslast og maksimumslast.
16.4.11.2. Prisudregingsværker
Vægten prøves ved belastninger mellem minimumslast og maksimumslast og ved grundprisindstillinger, som ligger mellem den laveste og den højest grundpris. Ved diskontinuerlig angivelse eller trykning af købsprisen skal hvert af de cifre, som hører til denne, prøves mindst een gang.
16.5. Rapport over EØF-typegodkendelsesprøven
Rapporten over EØF-typegodkendelsesprøven skal indeholde fejlkurverne og de øvrige afvigelser, som er fremgået af prøverne, om nødvendigt med forklaringer.
Rapporten skal desuden indeholde
- Resultaterne af prøverne for bevægelighed, følsomhed og pålidelighed,
- virkningen af skråstilling og af andre påvirkende og forstyrrende faktorer, der kan optræde ved normal anvendelse,
- alle andre nyttige afprøvningsresultater, særligt afprøvninger af indretninger for sikkerhed ved vægtens funktion.
Rapporten afsluttes med en positiv eller negativ beslutning vedrørende EØF-typegodkendelse.
16.6. Særlige betingelser i EØF-typegodkendelsen
Såfremt EØF-typegodkendelsen af vægtene sker på særlige betingelser, skal disse anføres i EØF-typegodkendelsesattesten.
KAPITEL I
ALMINDELIGT
side 1. Almindelige definitioner 5 2. Terminologi 5 3. Afgrænsning af vægtenes nøjagtighedsklasser 14 KAPITEL II BESTEMMELSER OM VÆGTENES FUNKTION 4. Tolerancer ved førstegangsverifikation og i brug 18 4.1. Toleranceværdier 18 4.2 Anvendelsesbetingelser for tolerancerne 19 4.3 Afvigelser mellem vejeresultaterne 19 4.4 Regulering og verifikation 20 5. Pålidelighed 21 6. Bevægelighed og følsomhed 21 7. Afprøvningslasternes anbringelsesmåde 23 8. Påvirkende og forstyrrende faktorer 26 9. Tolerancer for prisangivelse og pristrykning 28 KAPITEL III KONSTRUKTIONSFORSKRIFTER 10. Almindelige bestemmelser 28 10.1. Egnethed 28 10.2. Sikkerhed ved funktionen 29 10.3. Plombering 29 10.4. Vejeresultater 29 10.5. Forskydning af det automatiske område 31 10.6. Retstilling 31 10.7. Nulstilling 32 10.8. Taraudligning 33 10.9. Arreteringsindretning 34 10.10. Svingningsdæmpning 34 10.11. Omskiftningsindretning for vejelad og vejeindretninger 34 10.12. Verifikationsindretning 35 10.13. Pristabeller og automatiske prisindikatorer og pristrykværker 35 10.14. Påskrifter 37 10.15. Verifikationsstempel 40 11. Supplerende obligatoriske bestemmelser for bestemte vægte 43 11.1. Sammenligningsvægte (Plus-minus-vægte) 43 11.2. Tællevægte 43 11.3. Vægte med frithængende last 43 11.4. Vægte med specialvejelad (Beholdervægte o.s.v.) 43 11.5. Vægte, som er bestemt til at benyttes »til salg direkte til publikum« (vægte som anvendes under køberens tilstedeværelse) 44 11.6. Vægte, som skal bære påskriften »Ikke tilladt til salg direkte til publikum« 47 12. Retningslinjer for vægtenes udførelse 47 12.1. Almindeligt 47 12.2. Vejeindretninger på vægte med ikke-automatisk indstilling 47 12.3. Vejeindretninger på vægte med automatisk og halvautomatisk indstilling 49 12.4. Prisindikatorer og pristrykværker 50 12.5. Indretninger til forskydning af det automatiske angivelses eller trykningsområde 50 12.6. Additive taraindretninger 51 12.7. Subtraktive taraindretninger 51 12.8. Arreteringsindretning -Angivelse af stillingen 52 13. Supplerende obligatoriske bestemmelser for middelvægte og grov- vægte, som er fritaget for EØF-typegodkendelse 52 13.1. Almindeligt 52 13.2. Simple ligearmede bjælkevægte (ophængte eller under- støttede) 55 13.3. Simple uligearmede bjælkevægte med et omsætnings- forhold på 1 : 10 (ophængte eller understøttede) 55 13.4. Simple skydelodsvægte 55 13.5. Disk vægte efter Roberval eller Beeranger 57 13.6. Decimalbrovægte 58 13.7. Vægte med åben skydelodsindretning og maksimums- laster på over 10 kilo, men ikke over 5 t 58 KAPITEL IV EØF-TYPEGODKENDELSE 14. Ansøgning om EØF-typegodkendelse 61 15. Begrænset EØF-typegodkendelse 62 16. Prøve for EØF-typegodkendelse 62 KAPITEL V EØF-FØRSTEGANGSVERIFIKATION 17. Stedet for EØF-førstegangsverifikation 66 18. Nærmere bestemmelser for afprøvning af vægtens funktion 66 19. Afprøvningslaster 67 20. Prøver 68
KAPITEL V
EØF-FØRSTEGANGSVERIFIKATION
EØF-førstegangsverifikation af vægte sker i henhold til handelsministeriets bekendtgørelse nr. 75 af 6. februar 1976 om EØF-justering.
Disse forskrifter suppleres med følgende særlige bestemmelser
17. STEDET FOR EØF-FØRSTEGANGSVERIFIKATION
EØF-førstegangsverifikation skal foretages
17.1. For vægte, som verificeres i et enkelt afsnit
17.1.1. For vægte som ikke er fast installeret
efter den kompetente måletekniske tjenestes afgørelse
- i det bemyndigede laboratoriums lokaler
- hos fabrikanten eller dennes stedfortræder
17.1.2. For fast installerede vægte
på installationsstedet.
17.2. For vægte, som verificeres i flere afsnit
17.2.1. Første afsnit
på et af de i pkt. 17.1.1. anførte steder.
17.2.2. Sidste afsnit
på installationsstedet af et bemyndigede laboratorium
18. NÆRMERE BESTEMMELSER FOR AFPRØVNING AF VÆGTENS FUNKTION
18.1. Tilvejebringelse af prøveudstyr
Den måletekniske tjeneste kan kræve, at ansøgeren stiller de midler til rådighed, som er nødvendige til prøvernes gennemførelse, især afprøvningslaster, mekanisk udstyr samt det personale, der er nødvendigt til prøvernes gennemførelse.
Afprøvningslasterne er fastsat under pkt. 19.
18.2. Verifikation af vægte, som verificeres i et enkelt afsnit
Afprøvning af vægtens funktion gennemføres på den færdigmonterede vægt.
18.3. Verifikation af vægte, som verificeres i flere ansnit
Afprøvning af vægtens funktion gennemføres under sidste afsnit, uanset om der under de andre afsnit er gennemført en eller flere forprøver af vægtens funktion.
18.4. Forprøver
Forprøverne består af en undersøgelse af enkelte separate hovedbestanddele i vægten eller af en afprøvning af den midlertidigt installerede vægt.
18.4.1. Forprøve af separate hovedbestanddele
Afprøvningen gennemføres efter pkt. 4.2.4. ved hjælp af en verifikationsindretning.
Verifikationsindretningen skal mindst opfylde bestemmelserne i pkt. 4.4.2. og 10.12 om verifikationsindretninger.
18.4.2. Forprøve af midlertidigt installerede vægte
Forprøven gennemføres på den midlertidigt installerede vægt under samme betingelser, som gælder for en endeligt monteret vægt.
19. AFPRØVNINGSLASTER
19.1. Afprøvningslasternes samlede værdi.
Afprøvningslastens samlede værdi skal svare til maksimumslasten plus taramaksimumslasten.
19.2. Afprøvningslasternes beskaffenhed
Afprøvningslasterne skal principielt bestå af normallodder. Afprøvningslasten kan dog også bestå af normallodder og valgfri erstatningslaster i følgende forhold
19.2.1. Minimumsnormallast (Minimumslast i normallodder)
19.2.1.1. Vægte med en maksimumslast og en additiv taramaksimumslast på tilsammen op til 5 tons
Den krævede normallast er lig maksimumslast plus additiv taramaksimumslast.
19.2.1.2. Vægte med en maksimumslast og en additiv taramaksimumslast på tilsammen over 5 tons
19.2.1.2.1. Almindeligt
Den krævede minimumsnormallast er lig med den halve sum af maksimumslast og additiv taramaksimumslast; den må dog ikke være mindre end 5 tons.
Indtil den 19. november 1978 gælder den overgangsbestemmelse, at denne normallast ikke behøver at overstige 20 tons.
19.2.1.2.2. Undtagelser
For vægte, hvis hovedbestanddele har været forprøvet med en verifikationsindretning, kan den krævede minimumsnormallast nedsættes til en tiendedel af maksimumslasten plus den additive tarmaksimumslast; den må dog ikke udgøre mindre end 5 t.
19.2.2. Valgfri erstatningslaster
Forskellen mellem maksimumslast plus additiv taramaksimumslast og normallasten skal udlignes ved valgfri erstatningslaster, hvis masse ikke må forandre sig under verifikationen.
20. PRØVER
20.1. Grundregler
Afprøvninger af vægtenes funktion skal principielt gennemføres som de i pkt. 16.4. beskrevne prøver til EØF-typegodkendelse, dog med følgende undtagelser
- Prøverne i pkt. 16.4.1. og 16.4.9. (aflæsningsunøjagtighed og varighedsprøve) skal ikke gennemføres;
- for middel- og grovvægte skal prøverne i pkt. 16.4.4. (pålidelighed) kun i tvivlstilfælde udstrækkes til mere end to forsøg;
- kravene i pkt. 4.3.3 og 4.3.4 skal kun i tvivlstilfælde inddrages ved prøverne i pkt. 16.4.7 (afvigelser mellem vejeresultaterne).
20.2. Tilpasningsregel
Såfremt prøvernes forløb retfærdiggør det, kan de enkelte prøvers omfang nedskæres eller prøverne kan kombineres, forudsat at der opnås en entydig konklusion.
KAPITEL I
1. ALMINDELIGE DEFINITIONER
1.1. Vejning
Bestemmelse af et legemes vægt (masse).
1.2. Vejeinstrumenter (Vægte)
Måleinstrumenter til bestemmelse af et legemes vægt (masse) ved hjælp af tyngdekraftens virkning på dette legeme.
De kan også tjene til konstatering af andre egenskaber, som hænger sammen med vægten.
I dette bilag betegnes alle vejeinstrumenter som vægte.
2. TERMINOLOGI
2.1. Klassificering af vægtene
2.1.1. - efter arbejdsmåde
2.1.1.1. Automatiske vægte
Vægte, som udfører vejeoperationer uden indgriben fra betjeningspersonale og derved indleder en automatisk proces, som er karakteristisk for instrumentet.
2.1.1.2. Ikke-automatiske vægte
Vægte, hvortil der ved vejningen kræves betjeningspersonale, især til lastens anbringelse på eller fjernelse fra vejeladdet samt til bestemmelse af vejeresultatet.
2.1.2. - efter indikationsmåde
2.1.2.1. Vægte uden indikatorindretning Vægte, der ikke har nogen skala med masseenheder.
2.1.2.2. Vægte med indikatorindretning
Vægte, på hvilke vejeresultatet eller en del af dette umiddelbart kan aflæses.
2.1.3. -Efter indstillingsmåde
2.1.3.1. Vægte med ikke-automatisk indstilling
Vægte, som udelukkende indstilles manuelt.
2.1.3.2. Vægte med automatisk indstilling
Vægte, hvis indstilling opnås uden manuel hjælp.
2.1.3.3. Vægte med halvautomatisk indstilling
Vægte, ved hvilke der kun skal gribes ind manuelt over en bestemt belastning (automatisk område), for at vægten kan indstilles automatisk.
2.2. Vægtens konstruktion
2.2.1. Hovedbestanddele
2.2.1.1. Vejeladdet
Del af vægten, hvorpå lasten skal kunne anbringes.
2.2.1.2. Arm (overføringsindretning)
Den del af vægten, hvormed den kraft, der udøves af lasten, via vejeladdet overføres til vejeindretningen.
Den overførte kraft kan nedsættes proportionalt med lasten.
2.2.1.3. Vejeindretning
Den del af vægten, hvormed lastens vægt bestemmes.
- Ved udligning af den af armen overførte kraft med en målelig kraft;
- ved angivelse af den vægt, som svarer til udligningskraften.
Vejeresultatet konstateres med et eller flere af følgende midler
- Værdien af de verificerede lodder på lodskålen, under hensyntagen til armens omsætningsforhold;
- indikatorindretningens aflæsningsværdi;
- den trykte dokumentation
2.2.1.3.1. Lodskål
Den del af vejeindretningen, på hvilken de verificerede lodder anbringes i tilfælde af, at lasteudligningen sker helt eller delvis ved hjælp af lodder.
2.2.1.3.2. Indikatorindretning
Den del af vejeindretningen, hvorpå vejeresultatet eller en del af dette umiddelbart kan aflæses.
2.2.1.3.3. Trykværk
Den del af vejeindretningen, som trykker vejeresultatet.
2.2.1.3.4. Indikatorindretningens konstruktion
2.2.1.3.4.1. Indstillingsindikator (viser)
Indretning, som angiver vægtens indstilling.
2.2.1.3.4.2. Skalamærker
Delstreger eller hak i en regelmæssig inddelt skala.
Tallene på en talindikatorindretning gælder ligeledes som skalamærker.
2.2.1.3.4.3. Skalagrundlinje
Tænkt forbindelseslinje gennem midten af de korteste delstreger.
2.2.1.3.4.4. Aflæsningshjælpemidler
2.2.1.3.4.4.1. Interpolationsindretning
En med indstillingsindikatoren fast forbundet indretning, hvormed en regelmæssig inddelt skala uden manuel indgriben kan opdeles finere (Nonius).
2.2.1.3.4.4.2. Finaflæsning
Regulerbar indretning, hvormed afstanden mellem en delstreg og nulmærket kan måles med større nøjagtighed end ved skøn i masseenheder uden at vægtens indstilling ændres.
2.2.2. Yderligere indretninger
2.2.2.1. Retstillingsindretning
Indretning til tilpasning af en vægts referencestilling
2.2.2.2. Nulstillingsindretning
Indretning, som gør det muligt at bringe vægtens visning på nul, når ingen belastning befinder sig på vejeladdet.
2.2.2.2.1. Ikke-automatisk indretning
Indretning, som tillader en manuel nulstilling.
2.2.2.2.2.Halvautomatisk indretning
Indretning, som automatisk gennemfører en nulstiling efter manuel ordre.
2.2.2.2.3. Automatisk indretning
Indretning, som automatisk gennemfører en nulstilling uden manuel indgriben.
2.2.2.2.4. Automatisk indretning til korrektion for nulafvigelser.
Indretning, som automatisk korrigerer resultatet af hver vejning for nulafvigelser.
2.2.2.3. Indretning til forskydning af det automatiske område.
Regulerbar indretning på vægte med halvaut. indstill. ved hjælp af hvilken der ud over det automatiske område kan vejes op til maksimumslasten.
2.2.2.4. Taraindretning.
Indretning, der gør det muligt at bringe vægtens visning på nul, når en belastning anbringes på vejeladdet
- enten uden at indskrænke vægtens vejeområde (additiv taraindretning);
- eller ved at formindske vejeområdet med taraværdien (substraktiv taraindretning).
2.2.2.4.1. Ikke-automatisk indretning.
Indretning, som tillader en manuel aftarering.
2.2.2.4.2. Halvautomatisk indretning.
Indretning, som automatisk gennemføre aftareringen ved hjælp af et enkelt manuelt betjent organ.
2.2.2.4.3. Automatisk indretning.
Indretning, som gennemfører aftareringen uden manuel indgriben.
2.2.2.5. Arreteringsindretning.
Indretning til arretering af alle eller nogle af vægtens bevægelige dele.
2.2.2.6. Omskiftningsindretning for vejelad og vejeindretninger.
Indretning, der tillader efter valg at forbinde et eller flere vejelad med en eller flere vejeindretninger, og det uafhængigt af de forhåndenværende arme.
2.2.2.7. Prisindikator eller pristrykværk.
Indretning, med hvilken prisen på en vare (i det følgende benævnt »købspris«) umiddelbart angives eller trykkes som produkt af vægten og prisen pr. kilo (i det følgende benævnt »grundpris«).
2.2.2.7.1. Indretning til samordning af de becifrede eller kodede købsprisskalaer.
Indretning, ved hvis hjælp de becifrede eller kodede købsprisskalaer i overensstemmelse med den pågældende grundpris samordnes med vægtskalaen.
Angives eller trykkes købsprisen diskontimuerligt, afrundes resultatet til opdelingsværdien.
2.2.2.7.2. Prisudregningsværk
Indretning, som automatisk angiver købsprisen ved multiplikation af vægten med grundprisen.
2.2.2.7.2.1. Analogt arbejdende prisudregningsværk.
Indretning, ved hvilken mindst en af de to faktorer er kontinuerlig, hvorved resultatet er kontinuerligt eller diskontinuerligt.
2.2.2.7.2.2. Numerisk arbejdende prisudregningsværk
Indretning, ved hvilken de to faktorer og resultatet er diskontinuerligt.
2.2.2.8. Stabiliseringsindretning for visningen.
Indretning, som fastholder en visning under bestemte betingelser.
2.2.2.9. Svingningsintegrerende indretning.
Indretning, som gør det muligt at opnå en stabil visning svarende til svingningsudslagenes gennemsnit.
2.3. Vægtenes måletekniske data.
2.3.1. Vejekapacitet
2.3.1.1. Maksimumslast (Max.)
Vejeområdets øvre grænse uden hensyntagen til den additive taramaksimumslast.
2.3.1.2. Minimumslast (Min.)
Last, hvorunder vejeresultaterne kan være behæftet med en for stor relativ fejl.
2.3.1.3. Vejeområde
Det område, der begrænses af minimums- og maksimumslasten.
2.3.1.4. Det automatiske område
Angivelses- eller trykningsområde, inden for hvilket indstillingen opnås uden manuel hjælp.
2.3.1.5. Taramaksimumslast.
2.3.1.5.1. Additiv taramaksimumslast (T lig med plus ...)
Den additive taraindretnings maksimumsværdi.
2.3.1.5.2. Subtraktiv taramaksimumslast (T lig med minus ...)
Den subtraktive taraindretnings maksimumsværdi.
2.3.1.6. Lasteevne (Lim)
Største af fabrikanten fastsatte belastning, der er større end summen af maksimumslast og additiv tarmaksimumslast, og som vægten kan tåle, uden at dens måletekniske egenskaber skades.
2.3.2. Opdeling
2.3.2.1. Reelle opdelinger
2.3.2.1.1. Opdelingsværdi (deling)
En i lovlige masseenheder udtrykt værdi
- Ved kontinuerlig angivelse eller trykning af den mindste skaladel (kontinuerlig opdelingsværdi d).
- Ved diskontinuerlig angivelse eller trykning af forskellen mellem to på hinanden følgende angivne eller trykte talværdier (diskontinuerlig opdelingsværdi dd).
2.3.2.1.2. Antal skaladele (n)
Kvotienten af maksimumslast og opdelingsværdi.
Max. Max. n lig med ---- eller n lig med ---- d dd
2.3.2.1.3. Delstregsafstand (i)
Den på skalagrundlinjen målte relative lineære forskydning mellem viser og skala, som svarer til delingen.
2.3.2.2. Konventionelle opdelinger.
2.3.2.2.1. Konventionel opdelingsværdi (dc)
En konventionel værdi, som er fastsat i dette bilag og udtrykt i lovlige masseenheder. Denne opdelingsværdi tjener til at tilpasse vægte uden indikatorindretning til vægte med indikatorindretning eller til at indplacere bestemte vægte med indikatorindretning i de respektive nøjagtighedsklasser.
2.3.2.2.2. Antal konventionelle skaladele (nc)
Kvotienten af maksimumslasten og den konventionelle opdelingsværdi
Max. nc lig med ---- dc
2.3.2.3. Opdelinger til verifikationsformål
2.3.2.3.1. Verifikationsværdi (e)
En i lovlige masseenheder udtrykt opdelingsværdi af en faktisk eller konventionel opdeling, der anvendes ved verifikation af vægtene.
2.4. Vægtens måletekniske egenskaber.
2.4.1. Følsomhed (S)
2.4.1.1. Vægte med ikke-automatisk indstilling
Indstillingsindikatorens udslag trekant 1 fra een indstilling til en anden, divideret med den belastningsændring trekant m, som forårsager dette, når vægten arbejder under optimale betingelser for bevægeligheden
trekant 1 S lig med --------- trekant m
2.4.1.2. Vægte med automatisk og halvautomatisk indstilling
I praksis kvotienten af delstregsafstanden i og skalaværdien d.
S lig med i/d
2.4.2 Bevægelighed
Vægtens evne til at reagere på små belastningsændringer.
2.4.2.1. Bevægelighedstærsklen ved en given belastning
Værdien af den mindste uden stød anbragte supplerende last, som er nødvendig for at ændre indstillingen.
2.4.3. Repeterbarhed
Vægtens evne til at angive indbyrdes overensstemmende måleresultater ved gentagen anbringelse af den samme last på vejeladdet under identiske betingelser. Der tages ikke hensyn til systematiske fejl
2.5. Måling af lasten
2.5.1. Vejeresultat
Værdien af den ved vejning bestemte størrelse af en last.
2.5.2. Angivelsens eller trykningens art.
2.5.2.1. Lastudligning ved lodder
Værdien af de verificerede lodder, som under hensyntagen til armens omsætningsforhold foranlediger lastudligningen.
2.5.2.2. Kontinuerlig angivelse eller trykning
Angivelse eller trykning af en skala, hvorpå indstillingen kan skønnes i brøkdele af skalaværdien.
2.5.2.3. Diskontinuerlig angivelse eller trykning
Angivelse eller trykning af et tal, der almindeligvis dannes ved sammenstilling af cifre, og som ikke tillader nogen interpolation mellem de enkelte talværdier.
2.5.3. Princippet om aflæsning af vejeresultatet ved simpel sammenstilling
Aflæsning af vejeresultatet ved simpel sammenstilling af de på hinanden følgende cifre, uden at en udregning er nødvendig.
2.5.4. Usikkerhed ved aflæsning af vægte med kontinuerlig angivelse eller trykning.
Den gennemsnitlige kvadratiske afvigelse (standard afvigelse) af den kontinuerlige angivelse eller trykning af et og det samme vejeresultat, som aflæses af forskellige observatører på normale betingelser.
I reglen foretages mindst ti aflæsninger af vejeresultatet.
2.5.5. Mindste aflæsningsafstand (L)
Den mindste aflæsningsafstand (L) er den korteste afstand, hvorpå man kan nærme sig indikatorindretningen for at foretage en aflæsning på normale betingelser.
Disse betingelser er opfyldt, når der eksisterer et frit rum af en dybde på mindst 0,80 meter foran indikatorindretningen.
2.5.6. Afrundingsfejl ved diskontinuerlig angivelse eller trykning
Differencen mellem diskontinuerlig angivelse eller trykning og det vejeresultat, som man ville få ved vægtens kontinuerlige angivelse eller trykning.
2.5.7. Vejeresultatets tolerance
Største lovligt tilladte plus- eller minusafvigelse mellem vejeresultatet og vægten af den vejede last, når den ubelastede vægt i forvejen i sin referencestilling pkt. (2.6) er blevet bragt til indstilling på nul.
En lasts vægt er dens ækvivalent i normallodder.
2.6. Vægtens referencestilling (sædvanligvis benævnt »retstilling«)
En referencestilling, som er givet vægten gennem dens konstruktion, og i hvilken vægtens funktion reguleres.
2.7. Verifikationsindretning
En i vægten indbygget eller separat opstillet indretning, med hvilken afprøvningen af en eller flere hovedbestanddele kan foretages enkeltvis.
3. AFGRÆNSNING AF VÆGTENS NØJAGTIGHEDSKLASSER
3.1. Nøjagtighedsklasser
Vægtene bliver inddelt i fire nøjagtighedsklasser med følgende navne og kendetegn
- special I - fin II - middel III - grov IIII
3.2. Indplacering
Indplacering af vægtene i de 4 nøjagtighedsklasser efter deres egenskaber samt forskrifter for maksimumslasten, den nederste grænse for minimumslasten og verifikationsværdierne kan ses af tabellerne under pkt. 3.2.1 til 3.2.4 samt pkt. 3.2.5 til 3.2.10.
Indplaceringen af en vægt efter dens egenskaber påvirkes ikke ved eksistensen af en taraindretning eller en justeringsindretning. Disse indretninger bliver, uafhængigt af deres særlige egenskaber, indordnet den nøjagtighedsklasse, som vægten hører til.
3.2.5 Vægte med rytterindretning
Ved vægte med rytterindretning gælder som verifikationsværdi den mindste af de to nedenstående værdier.
- Vægtens verifikationsværdi uden hensyntagen til rytterindretningen,
- rytterindretningens opdelingsværdi.
Kun specialvægte og finvægte må være forsynet med en rytterindretning.
3.2.6. Vægte med interpolationsindretning for aflæsningen
Kun special- og finvægte med automatisk og halvautomatisk indstilling må være forsynet med en interpolationsindretning for aflæsningen, som der dog ikke tages hensyn til ved fastsættelse af vægtens verifikationsværdi.
3.2.7. Vægte med indikatorindretning, hvis sidste ciffer er klart adskilt fra de andre cifre.
Kun special- og finvægte med automatisk og halvautomatisk indstilling må være forsynet med en indikatorindretning, hvis sidste ciffer er klart adskilt fra de andre cifre.
Vægtens verifikationsværdi svarer til visningens næstsidste ciffer.
Vægtens fordeling i nøjagtighedsklasser, antallet af deres opdelingsværdier og deres minimumslast bestemmes som funktion af verifikationsværdien, se dog fodnote (2) til par. 3.2.2.2.2.2. (* 1)
3.2.8. Vægte med flere indikatorindretninger eller trykværker.
3.2.8.1. De forskellige indretningers minimumslast.
Hver indikatorindretning eller hvert trykværk har en egen minimumslast, hvis størrelse beregnes i overensstemmelse med pkt. 3.2.1. tol 3.2.4. svarende til deres måletekniske egenskaber.
3.2.8.2. Opdelingsværdier.
Diskontinuerlige angivelser og trykninger skal have samme opdelingsværdi.
Denne kontinuerlige opdelingsværdi må højst være lig med de kontinuerlige angivelsers mindste skalaværdi.
3.2.9. Tara - indretninger med inddeling.
Tara - indretningernes mindste skalaværdi skal være lig med vægtens mindste opdelingsværdi. Tara - indretningernes verifikationsværdi er lig med vægtens mindste verifikationsværdi.
3.2.10. Vægt, forsynet med en verifikationsindretning med skala.
Skalaværdien af den verifikationsindretning, der er indbygget og forsynet med en skala, må højst udgøre en femtedel af vægtens opdelingsværdi.
BILAG
INDHOLDSFORTEGNELSE
KAPITEL I ALMINDELIGT
KAPITEL II
BESTEMMELSER OM VÆGTENS FUNKTION
4. TOLERANCER VED FØRSTEGANGSVERIFIKATION OG I BRUG
4.1. Toleranceværdier
Nedenstående tolerancer, som er udtrykt i verifikationsværdier, gælder som plus- eller minusafvigelser.
Disse tolerancer gælde for alle vægte med eller uden indikatorindretning; de indbefatter verifikationsnormalens og - indretningens fejl.
For vægte med diskontinuerlig angivelse eller trykning indbefatter tolerancerne dog ikke den positive eller negative afrundingsfejl, som fremkommer ved afrundingen af vejeresultatet til nærmeste hele talværdi.
4.2. Anvendelsesbetingelser for tolerancerne
De under pkt. 4.1. nævnte tolerancer gælder under følgende betingelser
4.2.1. Vægte med diskontinuerlig angivelse eller trykning
Tolerancerne ved diskontinuerlig angivelse eller trykning gælder for det angivne eller trykte vejeresultat, som er korrigeret med afrundingsfejlen.
Den absolutte værdi af tolerancen for den diskontinuerlige angivelse eller trykning skal i praksis forhøjes med 0,2 diskontinuerlige opdelingsværdier.
4.2.2 Vægte med flere indikatorindretninger eller trykværker
Hver enkel indikatorindretnings eller hvert enkelt trykværks tolerancer udtrykkes som funktion af den pågældende indretnings verifikationsværdi.
4.2.3. Vægte med en eller flere taraindretninger
4.2.3.1. Vægtens tolerancer
Vægtens tolerancer gælder for nettolasten ved enhver mulig taralast.
4.2.3.2. Tolerancer for taraindretninger med inddeling.
Tara indretningens tolerancer er for enhver taralast lig med vægtens tolerancer for den samme belastning, hvorved der må tages hensyn til pkt. 3.2.9.
4.2.4. Vægthovedbestanddele, separate
Tolerancerne for hver af disse separate vægthovedbestandele udgør 7/10 af vægtens tolerancer.
4.2.5. Specialvægte med indbyggede lodder
Når vægtudligningen sker ved et eller flere indbyggede lodder, forhøjes vægtens tolerance med tolerancen for et lod fra den tilsvarende nøjagtighedsklasse (* 2) med nominel værdi umiddelbart over den pågældende belastning.
4.3. Afvigelser mellem vejeresultaterne
4.3.1. Afvigelser mellem angivelserne fra flere indikatorindretninger eller trykværker på den samme vægt
4.3.1.1. Kombination af flere skalaer eller trykværker
Ved den samme belastning må afvigelsen mellem to indikator- eller trykindretninger på den samme vægt ikke være større end den absolutte værdi af den tolerance, der gælder for denne belastning som funktion af de sammenlignede indretningers største verifikationsværdi.
Før sammenligningen skal de diskontinuerlige angivelser og tryk korrigeres med afrundingsfejlen.
4.3.1.2. Vægte med tara indretning med inddeling
For afvigelserne mellem de vejeresultater, der er bestemt separat med henholdsvis vægten og dens tara indretning for den samme last, gælder pkt. 4.3.1.1.
4.3.2. Afvigelse af to vejeresultater for den samme last ved ændring af indstillingen
Afvigelsen mellem to vejeresultater for den samme last, som konstateres ved to på hinanden følgende vejninger med forskellige indstillinger, må ikke være større end den absolutte værdi af den tolerance, der gælder for denne belastning (vægte med indretning til forskydning af det automatiske område).
4.3.3. Afvigelse af to vejeresultater ved varig belastning af vægten.
Ved varig belastning af vægten med en uforandret last under tilstrækkelig konstante afprøvningsbetingelser må afvigelsen mellem vejeresultatet umiddelbart efter anbringelsen af lasten og den otte timer senere angivne eller trykte værdi ikke være større end den absolutte værdi af den tolerance, der gælder for denne belastning.
Denne forskrift gælder ikke for specialvægte.
4.3.4. Afvigelse af nulangivelsen
Nulangivelsens afvigelse umiddelbart efter fjernelse af en belastning, der har været anbragt en halv time på vægten, må ikke være større end halvdelen af verifikations værdien. Forsøget skal gennemføres under praktisk taget stabile betingelser.
4.4 Regulering og verifikation
4.4.1. Verifikationsnormaler
Fejlen ved de normallodder, som anvendes ved regulering og verifikation, må højst udføre en tredjedel af den tolerance, der ved den foreliggende belastning gælder for den vægt, der skal reguleres og verificeres. Disse normallodder skal reguleres efter de tekniske direktiver, som vedrører dem.
4.4.2. Verifikationsindretning
Tolerancen for den verifikations-indretning, med hvilke en eller flere af vægtens separate hovedbestanddele afprøves, er lig med 0,2 gange den tolerance, der ved den foreliggende belastning gælder for den vægt, der skal verificeres.
5. PÅLIDELIGHED
5.1. Specialvægte og finvægte.
Vejeresultaternes gennemsnitlige kvadratiske afvigelse (standardafvigelse) må ved gentagen vejning af den samme last ikke være større end en tredjedel af den absolutte værdi af den tolerance, der gælder for denne last, idet der ikke tages hensyn til toleranceforhøjelsen i.h.t. pkt. 4.2.5.
Før sammenligningen skal diskontinuerlige angivelser eller tryk korrigeres med afrundingsfejlen.
5.2. Middelvægte og grovvægte
Afvigelsen af en vægts vejeresultater må ved gentagen vejning af den samme last ikke være større end den absolutte værdi af den tolerance, der gælder for denne last.
Før sammenligningen skal diskontinuerlige angivelser og tryk korrigeres med afrundingsfejlen.
6. BEVÆGELIGHED OG FØLSOMHED
6.1. Bevægelighed og følsomhed ved vægte med ikke-automatisk indstilling.
6.1.1. Bevægelighed.
Afprøvning af bevægeligheden sker både belastet og ubelastet ved hjælp af en supplerende last, der udgør 4/10 af den absolutte værdi af den tolerance, der gælder for vedkommende belastning. Denne supplerende last, som skal anbringes uden stød på vægten, der er i ligevægt belastet eller ubelastet, skal bevirke et synligt udslag af indstillingsindikatoren.
6.1.2. Følsomhed
Når mangel på bevægelighed lades ude af betragtning, skal indstillingsindikatoren ved anbringelse af en supplerende last på størrelse med den absolutte værdi af den gældende tolerance på vægten, der er i ligevægt belastet eller ubelastet, vise et blivende udslag, der mindst skal udgøre
1 millimeter for special- og finvægte,
2 millimeter for middel- og grovvægte med en maksimumslast på indtil 30 kilo.
5 millimeter for middel- og grovvægte med en maksimumslast på over 30 kilo.
6.2. Bevægelighed og følsomhed ved vægte med automatisk og halvautomatisk indstilling.
6.2.1. Bevægelighed
6.2.1.1. Vægte med kontinuerlig angivelse eller trykning.
Ved anbringelse uden stød af en supplerende last på størrelse med tolerancens absolutte værdi på vægten, der er i ligevægt belastet eller ubelastet, skal indstillingsindikatoren vise et blivende udslag, der svarer til mindst 7/10 af denne supplerende last, idet der ikke tages hensyn til toleranceforhøjelsen i.h.t. pkt. 4.2.5.
6.2.1.2. Vægte med diskontinuerlig visning eller trykning
Anbringelse uden stød på en vægt i ligevægt ved en vilkårlig belastning af en supplerende belastning svarende til 1,4 gange den diskontinuerlige opdelingsværdi, skal forøge den oprindelige visning. (Navnlig ved en belastning, der netop er større end den belastning, som har ændret visningen.)
6.2.2. Følsomhed
Følsomheden er fastlagt ved formelen (S lig med i/d) i pkt. 2.4.1.2.
6.2.2.1. Delstregsafstandens minimumsværdi io
Delstregsafstandens værdi i skal mindst svare til den nedenfor fastsatte minimumsværdi io.
6.2.2.1.1. Special- finvægte
1 millimeter på indikatorindretninger.
0,25 millimeter på finaflæsningsindretninger (denne værdi refererer sig til verifikationsværdien.)
6.2.2.1.2. Middel- og grovvægte
1,25 millimeter på stregskalaer
1,75 millimeter på projicerede stregskalaer.
5 millimeter på kontinuerlig numeriske skalaer med eller uden projektion.
7. AFPRØVNINGSLASTERNES ANBRINGELSESMÅDE
Tolerancebetingelserne i pkt. 4 skal overholdes, især ved anbringelse af afprøvningslaster under følgende vilkår
7.1. Almindeligt
7.1.1. Anbringelse af en last på størrelse med lasteevnen
Inden anbringelse af afprøvningslaster bliver vægte, ved hvilke der er angivet en lasteevne, belastet på sædvanlig måde med en last på størrelse med lasteevne, som så fjernes igen.
7.2. Vægte med kun et vejelad.
7.2.1. Vægte til frithængende last
Afprøvningslasten for vægte til frithængende last bliver indtil vægtens maksimumslast plus den additive taramaksimumslast ophængt på vægten som sædvanligt, enten direkte eller indirekte ved hjælp af tilbehør, således som beskrevet under pkt. 11.3.
7.2.2. Vægte, hvis vejelad eller hvis lodskål er frit ophængt i et eller to punkter.
Afprøvningslasten bliver indtil maksimumslasten plus den additive taramaksimumslast fordelt på den midterste del af vejeladdet eller lodskålen. Afprøvning ved ekscentrisk belastning foretages ved hjælp af en afprøvningslast, der er lig med den halve sum af maksimumslast og additiv taramaksimumslast; afprøvningslasten fordeles successivt på halvdelene af vejeladdet eller lodskålen uden overdreven opstabling og uden at noget rager ud.
7.2.3. Andre vægte
7.2.3.1. Maksimumslast indtil 30 kilo.
Afprøvningslasten fordeles på den midterste del af vejeladdet eller lodskålen.
Afprøvningen ved ekscentrisk belastning gennemføres med en afprøvningslast på størrelse med en tredjedel af summen af maksimumslast og additiv taramaksimumslast; afprøvningslasten fordeles successivt på enderne af vejeladdet eller lodskålen uden overdreven opstabling og uden at noget rager ud.
7.2.3.2. Maksimumslast over 30 kilo.
7.2.3.2.1. Vægte, hvis vejelad ikke er egnet til anbringelse af rullende last.
7.2.3.2.1.1. Vægte med specialvejelad (beholdervægte o.s.v.)
Afprøvningslasten anbringes i form af normallodder på vejeladdet i overensstemmelse med pkt. 11.4.
Tillægslaster skal dannes af det materiale, som normalt vejes på vægten.
Afprøvning ved ekscentrisk belastning gennemføres med normallodder på størrelse med en tiendedel af summen af maksimumslast og additiv taramaksimumslast. Denne afprøvningslast anbringes successivt over hvert af vejeladdets lejepunkter.
7.2.3.2.1.2. Andre vægte
Afprøvningslasten fordeles indtil maksimumslasten plus den additive taramaksimumslast regelmæssigt på vejeladdet.
Afprøvning ved excentrisk belastning gennemføres med en afprøvningslast på størrelse med en tredjedel af summen af maksimumslast og additiv taramaksimumslast; denne afprøvningslast anbringes successivt langs hver kant af vejeladdet (svarende til modstående skitser) på en flade, der ikke er større end en fjerdedel af den samlede vejeladsflade.
7.2.3.2.2. Vægte, hvis vejelad direkte kan modtage rullende laster
7.2.3.2.2.1. Stabilitetsafprøvning
Stabilitetsafprøvninger gennemføres med en afprøvningslast, der køres ind på vejeladdet både i længderetning og i tværgående retning; som afprøvningslast anvendes derved den tungeste, på mindst mulige flade koncentrerede, almindelige, rullende last, der skal vejes.
Indkørslen skal ske med den rullende lasts tungest belastede aksel. Stabilitetsafprøvninger i tværgående retning foretages dog ikke ved vægte, der normalt ikke kan entres i tværgående retning.
7.2.3.2.2.2. Belastning af vejeladdets lejepunkter
Umiddelbart over hvert af laddets n lejepunkter fordeles en afprøvningslast lig med 1 divideret med (n minus 1) gange summen af maksimumslasten og den additive taramaksimumslast successivt og særskilt over en flade, der svarer til ca. 1 divideret med (n plus 1) gange vejeladdets flade; kan denne bestemmelse ikke overholdes, fordi lejepunkterne i tværgående retning ligger for nær ved hinanden, fordeles en afprøvningslast lig med 2 divideret med(n minus 1) gange maksimumslasten og den additive taramaksimumslast successivt og særskilt på hver side af en tværakse, som forbinder to lejepunkter på en flade, der svarer til 2 divideret med(n plus 1) gange vejeladdets flade.
7.2.3.2.2.3. Afprøvningslast på størrelse med maksimumslasten plus den additive taramaksimumslast
En afprøvningslast på størrelse med maksimumslasten plus den additive taramaksimumslast fordeles på sædvanlig måde på vejeladdets flade.
7.2.3.2.2.4. Rullende afprøvningslast
En rullende afprøvningslast på størrelse med den under pkt. 7.2.3.2.2.1. nævnte afprøvningslast, der dog højst udgør 8/10 af summen af maksimumslasten og den additive taramaksimumslast, bringes successivt til standsning forskellige steder på vejeladdet, idet afprøvningslasten i længderetningen orienteres først den ene vej og derefter den anden vej.
7.2.3.2.2.5. Kombineret anbringelse af afprøvningslaster
De under pkt. 7.1.1 og 7.2.3.2.2.1 til 7.2.3.2.2.4 nævnte afprøvningsbestemmelser kan kombineres med henblik på nedsættelse af antallet af afprøvningsoperationer; det mål, som forfølges med hver enkelt afprøvningsbestemmelse, skal dog nås.
7.3. Vægte med flere vejelad
Anbringelse af afprøvningslaster på hvert enkelt vejelad sker som ved vægte med kun et vejelad svarende til pkt. 7.2; der skal derved tages hensyn til de fastsatte angivne maksimumslaster for de enkelte vejelad.
7.4 Vægte med et eller flere vejelad og et eller flere tillægsudstyr til lastanbringelse
Under hensyntagen til vægtens anvendelsesformål og de angivne og fastsatte maksimumslaster for hvert vejelad og for hvert tillægsudstyr sker anbringelsen af afprøvningslasterne som ved vægte med kun et vejelad. (pkt. 7.2)
8. PÅVIRKENDE OG FORSTYRRENDE FAKTORER
8.1. Skråstilling
8.1.1. Vægte, der er undtaget fra denne bestemmelse
Specialvægte og frit ophængte eller fast installerede vægte fra de andre nøjagtighedsklasser
8.1.2. Afvigelse af angivelse eller trykning
Ved en vægts skråstilling i længderetning eller tværgående retning i forhold til dens referencestilling indtil
- 1 : 1000 for finvægte
- 2 : 1000 for middel- og grovvægte
må angivelsens eller trykningens afvigelse ikke være større end
- 2 verifikationsværdier ved belastningen 0; vægten og dens taraindretning er før skråstillingen nulstillet i deres referencestilling.
Denne bestemmelse gælder kun for middel- og grovvægte.
- 1 verifikationsværdi ved netto belastninger på størrelse med det automatiske område og maksimumslasten og ved enhver mulig taralast, som kan udlignes af taraindretningen; vægten og dens taraindretning er både i refencestilling og også efter skråstillingen nulstillet før hver vejning.
8.2. Temperatur
8.2.1. Temperaturgrænser
Hvis der i vægtens påskrifter ikke findes særlige angivelser om arbejdstemperaturen, skal vægten opfylde betingelserne under pkt. 4,5 og 6 inden for følgende temperaturgrænser
- plus 10 grader C til plus 30 grader C for special- og finvægte,
- minus 10 grader C til plus 40 grader C for middel- og grovvægte.
8.2.2. Særlige temperaturgrænser
Vægte, hvis påskrifter angiver særlige arbejdstemperaturområder, skal inden for disse områder opfylde betingelserne under pkt. 4, 5 og 6.
Temperaturområderne skal mindst være lig med
1 grad C for specialvægte med justeringsværdi mindre end 0,1 milligram
5 grader C for andre specialvægte
15 grader C for finvægte
30 grader C for middel og grovvægte
8.2.3. Nulstillingens bestandighed
Vægte skal være således indrettet, at deres nulangivelse ved en temperaturforskel på 1 grad C for specialvægte og 5 grader C for alle andre vægte ikke varierer mere end een verifikationsværdi.
8.2.4. Temperaturens stabilitet
Pkt. 8.2.1., og 8.2.2., og 8.2.3. gælder for konstante temperaturer og for variationer i omgivelsestemperaturen på højst 5 grader C pr. time.
8.3. Den elektriske strømtilførsels indflydelse
Vægte, som drives elektrisk, skal opfylde betingelserne under pkt. 4 til 9 inden for følgende netvariationer
- Minus 15 procent til plus 10 procent af netspændingen
- plus minus 2 procent af netfrekvensen.
8.4. Andre faktorer, som kan påvirke og forstyrre vægtes normale arbejdsmåde.
Vægtene skal også opfylde betingelserne under pkt. 4 til 9 i normal drift, når andre påvirkende og forstyrrende faktorer har indflydelse på den; bl.a.
- Magnetfelter,
- elektrostatiske kræfter,
- vibrationer,
- atmosfæriske forhold,
- mekaniske påvirkninger,
- andre påvirkninger.
9. TOLERANCER FOR PRISANGIVELSE OG PRISTRYKNING
9.1. Becifrede og kodede prisskalaer og analogt arbejdende prisudregningsværker.
Tolerancen for angivelse eller trykning af købsprisen udgør, i givet fald før afrundingen af denne pris, 1,5 gange produktet af vægttolerancen og grundprisen; den er dog ikke mindre end halvdelen af købsprisskalaens opdelingsværdi.
Differencen mellem produktet af vægtangivelsen og grundprisen og den angivne købspris må højst være lig med den absolutte værdi af tolerancen for købsprisen.
Angives købsprisen diskontinuerligt, skal den absolutte værdi af købsprisernes tolerance i praksis forhøjes med 0,1 diskontinuerlige opdelingsværdier.
9.3. Numerisk arbejdende prisudregningsværker
Numerisk arbejdende prisudregningsværker må ikke forårsage andre fejl end købsprisens afrundingsfejl.
KAPITEL III KONSTRUKTIONSFORSKRIFTER
KAPITEL IV EØF-TYPEGODKENDELSE
KAPITEL V EØF-FØRSTEGANGSVERIFIKATION
Måleteknisk direktiv. Ikke-automatiske vægte. EØF-typegodkendelse og -verifikation. Almindelige bestemmelser
IKKE-AUTOMATISKE VÆGTE
Under henvisning til § 2 i Handelsministeriets bekendtgørelse nr. 75 af 6. februar 1976 vedrørende EØF-justering, der her i landet gennemfører rådsdirektiv 71/316/EØF (rammedirektiv) som ændret ved rådsdirektiv 72/427/EØF meddeles herved bestemmelser for
ikke-automatiske vægte
således som disse er fastsat i EØF rådsdirektiv 73 360/EØF af 19. november 1973 (specialdirektiv) som ændret ved kommissionsdirektiverne 76/696/EØF af 26. juli 1976 og 82/622/EØF af 1. juli 1982
1. Disse bestemmelser omfatte de i punkterne 1.2 og 2.1.1.2. i bilaget definerede vægte.
2. Ikke-automatiske vægte som beskrevet i bilaget gøres til genstand for EØF-typegodkendelse og underkastes EØF-førstegangsverifikation, såfremt de med hensyn til måletekniske egenskaber, teknisk udførelse, materiale, funktion, nøjagtighed, anvendelsesområde samt afprøvningsmetode, opfylder betingelserne, som er angivet i bilaget til dette tekniske direktiv.
Sådanne vægte vil herefter af Teknologistyrelsen kunne typegodkendes og forsynes med mærke for EØF-typegodkendelse. Vægte, der er forsynet med mærke for EØF-typegodkendelse fra Danmark eller et andet medlemsland, vil af Teknologistyrelsen kunne verificeres og forsynes med stempel for EØF-førstegangsverifikation, således at vægtene kan omsættes og anvendes på lige fod med vægte, som er verificeret efter nationale bestemmelser.
De i punkt 13 i bilaget anførte vægte er dog fritaget for EØF-typegodkendelse.
3. Vægte, som i et andet medlemsland er forsynet med såvel mærke for EØF-typegodkendelse - når dette er foreskrevet - som stempel for EØF-førstegangsverifikation, kan uden yderligere godkendelse fra Teknologistyrelsen omsættes og anvendes her i landet, jfr. § 5 i Handelsministeriets bekendtgørelse nr. 75 af 6. februar 1976.
4. Dette tekniske direktiv træder i kraft den 1. maj 1983. Samtidig ophæves TDIR 34.11.1-01, udg. 1 og TDIR 34.11.1-01 udg. 1, 1. revision, idet de i henhold til disse direktiver udstedte godkendelser vedbliver at have gyldighed indtil de udløber eller tilbagekaldes.
Peder C. Beyer / Jørgen Kaave
(* 1) Vægte med en maksimumslast større end eller lig med 1 kg, en reel opdelingsværdi på 100 mg og en justeringsværdi på 1 g kan anbringes i nøjagtighedsklasse finvægte, dersom sidste ciffer adskiller sig klart fra de andre cifre.
(* 2) I henhold til teknisk direktiv herom.