Legislator Case Law & Legislation
B19830401305 DK

Tillæg 1 Bygningsreglement 1982

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Ændringsbekendtgørelse 1983 4013 Historic

Kapitel 5

5.2.3.

Tilføjelse af nyt stykke 4, 5, 6 og 7

»Stk. 4. Varmeisoleringsmaterialer, der fremstilles ved opskumning af urea og formaldehyd, må ved prøvning i klimakammer højst afgive så meget formaldehyd, at ligevægtskoncentrationen i bygningen uden påvirkning fra andre formaldehydafspaltende materialer ikke ovestiger 0,15 mg pr. kubikmeter luft.

Stk. 5. De materialer, som er nævnt i stk. 4, må kun anvendes til isolering af ydervægskonstruktioner.

Stk. 6. Varmeisoleringsmaterialer, der fremstilles ved opskumning af urea og formaldehyd, skal være omfattet af en af boligministeriet godkendt kontrolordning, som skal sikre, at den i stk. 4 angivne grænseværdi overholdes.

Stk. 7. Bestemmelserne i 5.2.3., stk. 4, 5 og 6 træder i kraft den 1. juli 1983.«

Boligministeriet, byggestyrelsen, den 2. maj 1983.

Yderligere eksemplarer af dette tillæg kan rekvireres hos

Direktoratet for Statens Indkøb, Bredgade 20,

1260 København K.

Bemærkninger til tillæg 1

Byggestyrelsen har fundet det nødvendigt at indføre bestemmelser i bygningsreglementet, som skal sikre, at varmeisoleringsmaterialer, der fremstilles ved opskumning af urea og formaldehyd, anvendes på en i sundhedsmæssig henseende forsvarlig måde.

Bestemmelserne omfatter kun varmeisoleringsmaterialer, der er fremstillet ved opskumning af urea og formaldehyd, og således ikke materialer bestående af f.eks. polyurethancelleplast.

Varmeisoleringsmaterialer, der er omfattet af bestemmelserne, må alene anvendes til isolering af ydervægskonstruktioner og kun, såfremt de er omfattet af en af byggestyrelsen godkendt kontrolordning.

De prøvningsmedtoder, prøvningsbetingelser og bedømmelseskriterier, der finder anvendelse ved vurderingen af, om kravet i stk. 4 er overholdt, vil blive beskrevet i kontrolordningens kontrolregler.

Byggestyrelsen vil give kommunalbestyrelserne en nærmere orientering om kontrolordningen, når den endelig godkendelse af ordningen foreligger.

De nye bestemmelser må betragtes som foreløbige bestemmelser, der vil kunne ændres, når yderligere erfaring og viden foreligger.

3. kontor, j.nr. 722-29-81

Ændringsbekendtgørelse 1983 4013 Historic

Tillæg 1 Bygningsreglement 1982

Tillæg 1 Bygningsreglement 1982

I bygningsreglement 1982 foretages følgende ændringer

Ændringsbekendtgørelse 1983 4013 Historic

Ingen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →