Legislator Case Law & Legislation
B19830065605 DK

Bekendtgørelse om opgørelse af privatforbruget, jfr. ligningslovens § 28

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

Bekendtgørelse 1983 656 Historic

§ 1. Det ligningsmæssige privatforbrug, jfr. ligningslovens § 28, stk. 1, opgøres indirekte på grundlag af indkomst- og formuebevægelser i årets løb.

Stk. 2. Privatforbruget kan dog opgøres direkte, såfremt den skattepligtiges årsregnskab omfatter samtlige indtægter og udgifter og hele den skattepligtige formue ved indkomstårets begyndelse og dets udløb, og såfremt regnskabet kan lægges til grund ved skatteansættelsen.

Stk. 3. Den i stk. 1 nævnte opgørelse foretages efter følgende principper

1. Til den skattepligtige formue ved årets begyndelse lægges

a. den skattepligtige almindelige indkomst,

b. formuetilgang, der ikke er medregnet i den skattepligtige indkomst,

c. beløb, der er fratrukket ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men som ikke har formindsket den skattepligtige formue, og

d. indkomstskattefri formuestigning som følge af ændret værdiansættelse af den skattepligtige formue.

2. Fra den under pkt. 1 fremkomne sum trækkes

a. formueafgang, der ikke er fratrukket ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men som ikke kan henregnes til privatforbruget,

b. indkomstskattepligtige beløb, der ikke har forøget den skattepligtige formue,

c. ikke-fradragsberettiget formuenedgang som følge af ændret værdiansættelse af den skattepligtige formue, og

d. den skattepligtige formue ved årets udgang.

Bekendtgørelse 1983 656 Historic

§ 2. I opgørelsen af privatforbruget for ægtefæller, der er samlevende i hele indkomståret, indgår begge ægtefællers indkomst for hele indkomståret og deres formue ved indkomstårets begyndelse og udløb. Dette gælder dog kun, hvis indkomståret omfatter en periode af et helt år.

Bekendtgørelse 1983 656 Historic

§ 3. Bekendtgørelsen har virkning fra og med indkomståret 1983. Samtidig ophæves med virkning fra og med indkomståret 1983 bekendtgørelse nr. 140 af 17. april 1975 om opgørelse af privatforbruget, jfr. ligningslovens § 28.

Ministeriet for skatter og afgifter, den 28. december 1983

ISI FOIGHEL

/ Rene Mikkelsen

Bekendtgørelse 1983 656 Historic

Bekendtgørelse om opgørelse af privatforbruget, jfr. ligningslovens § 28

I medfør af § 28, stk. 2, i ligningsloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 327 af 7. juli 1983, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →