Legislator Case Law & Legislation
B19830064605 DK

Bekendtgørelse om retten til dagpenge for et medlem, som opnår arbejde af kortere varighed end fuld tid eller er ledig på grund af vejrlig eller som følge af arbejdsfordeling (Beregning af supplerende dagpenge)

16 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (16)

§ 1. Når et ledigt medlem opnår arbejde af kortere varighed (nedsat tid), nedsættes dagpengene. § 2. For et fuldtidsforsikret medlem sker nedsættelsen efter § 1 efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende uge og fuld sædvanlig arbe § 3. Udbetaling af dagpenge for søgnehelligdage er betinget af, at medlemmet har været ledig i en normal arbejdsuge før eller efter søgnehelligdagen(e § 4. Hvor arbejdet i henhold til overenskomst eller faglig kutyme vil kunne indstilles på grund af vejrmæssige forhold, er dagpengeudbetaling betinget § 5. Et medlem, der er omfattet af arbejdsfordeling, opnår ret til nedsatte (supplerende) dagpenge, såfremt fordelingsordningen opfylder følgende beti § 6. Arbejdsmarkedsnævnets afgørelser efter § 5, stk. 1 c og stk. 2 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. § 7. Når et medlem i henhold til § 1 anses for at arbejde på nedsat tid, udbetales dagpenge med den særlige sats, som er fastsat i lovens § 51, stk. 2 § 8. For medlemmer, der er beskæftiget inden for de i stk. 2-4 nævnte fagområder, udbetales dagpenge dog efter den individuelle sats, såfremt den ugen § 9. Dagpenge for en uge bortfalder, hvis de for et fuldtidsforsikret medlem udgør et mindre beløb end svarende til dagpenge for 10 timer. § 10. Når et deltidsforsikret medlem inden for 12 måneder har fået udbetalt nedsatte dagpenge for 13 uger, i hvilke der efter aftale er arbejdet mindr § 11. Det er i øvrigt en betingelse for at modtage supplerende dagpenge, at de almindelige betingelser for udbetaling af dagpenge er opfyldt. § 12. Der udarbejdes en vejledning om anvendelsen af bekendtgørelsen. § 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 30. januar 1984. § 14. Følgende bekendtgørelser er hermed bortfaldet Den fulde tekst Officielle noter

Statutory Text (16 Articles)

Bekendtgørelse 1983 646 Historic

§ 1. Når et ledigt medlem opnår arbejde af kortere varighed (nedsat tid), nedsættes dagpengene.

Stk. 2. Et medlem anses for at arbejde på nedsat tid, når den faktiske ugentlige arbejdstid er mindre end det timetal, medlemmet er forsikret til, og medlemmet er tilmeldt arbejdsformidlingen som arbejdssøgende.

Bekendtgørelse 1983 646 Historic

§ 2. For et fuldtidsforsikret medlem sker nedsættelsen efter § 1 efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende uge og fuld sædvanlig arbejdstid.

Stk. 2. For et deltidsforsikret medlem sker nedsættelsen efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende uge og den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledighedens indtræden. Den gennemsnitlige arbejdstid før ledighedens indtræden fastsættes som gennemsnittet af beskæftigelsen i den periode, der danner grundlag for dagpengeberegningen og vil fremgå af medlemmets senest afgivne ledighedserklæring.

Stk. 3. Inden for områder, hvor nedsættelsen ikke kan ske på grundlag af arbejdstiden, sker nedsættelsen under hensyn til arbejdslønnen.

Stk. 4. I tilfælde af sygdom, søgnehelligdage uden dagpengeret, fridage for egen regning eller manglende rådighed i øvrigt, skal dagpengekortet for fuldtidsforsikrede medlemmer belægges med 8 timer for hver af sådanne dage, medens der for deltidsforsikrede medlemmer belægges med et timetal, der svarer til 1/5 af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.

Ved afholdelse af ferie sker belægningen for fuldtidsforsikrede medlemmer med 6 2/3 timer og for deltidsforsikrede medlemmer med et timetal, der svarer til 1/6 af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.

Stk. 5. Inden for arbejdsløshedskasser, hvor der ifølge overenskomst arbejdes mere end 5 dage pr. uge, kan der efter ansøgning til direktoratet dispenseres fra de i stk. 4 gældende regler, således at belægningen for disse medlemsgrupper sker med et lavere timetal.

Søgnehelligdage

Bekendtgørelse 1983 646 Historic

§ 3. Udbetaling af dagpenge for søgnehelligdage er betinget af, at medlemmet har været ledig i en normal arbejdsuge før eller efter søgnehelligdagen(e).

Stk. 2. Såfremt ledigheden skyldes virksomhedslukning på grund af ferie eller arbejdsfordeling, kan dagpenge ikke udbetales for tilknyttede søgnehelligdage.

Stk. 3. Reglerne om dagpenge for søgnehelligdage omfatter ikke arbejdsområder, hvor alle dage ifølge overenskomst betragtes som ligestillede, således at man ikke ved beskæftigelse på bestemte dage oppebærer tillæg til den normale løn eller afspadserer.

Vejrlig

Bekendtgørelse 1983 646 Historic

§ 4. Hvor arbejdet i henhold til overenskomst eller faglig kutyme vil kunne indstilles på grund af vejrmæssige forhold, er dagpengeudbetaling betinget af, at der på dagpengekortet fra første ledige dag anføres et »V« ud for de enkelte dage, ligesom der skal påføres det antal timer, der eventuelt måtte være arbejdet eller udbetalt løn for ventetid.

Arbejdsgiveren eller den, han har bemyndiget dertil, skal endvidere i rubrikken »arbejdsgiverens navn og adresse« ud for samtlige vejrligsdage sætte sin underskrift som attestation på, at der ikke har kunnet arbejdes de pågældende dage.

Arbejdsfordeling

Bekendtgørelse 1983 646 Historic

§ 5. Et medlem, der er omfattet af arbejdsfordeling, opnår ret til nedsatte (supplerende) dagpenge, såfremt fordelingsordningen opfylder følgende betingelser

a. Fordelingsordningen skal være etableret i henhold til gældende overenskomst eller ved aftale om midlertidig nedsættelse af arbejdstiden med henblik på at undgå afskedigelser.

b. Fordelingsordningen skal anmeldes til arbejdsformidlingen inden 1 uge før den planlagte begyndelsesdato, såfremt ordningen ikke forventes at ville strække sig ud over 13 uger, og der ikke herved vil have været fordeling i mere end 13 uger inden for de seneste 12 måneder.

c. Såfremt ordningen varer ud over den i pkt. b. nævnte perode, skal dette - for så vidt angår den overskydende periode - godkendes af arbejdsmarkedsnævnet, og anmodning herom skal fremsættes senest 4 uger før fordelingsordningens eller forlængelsens ikrafttræden. Arbejdsmarkedsnævnets afgørelse skal være kommet frem til virksomheden og vedkommende arbejdsløshedskasse(r) senest 1 uge før ordningens planlagte ikrafttræden.

d. Arbejdstiden skal være nedsat med hele dage og nedsættelsen skal omfatte mindst 2 dage pr. uge.

e. Fordelingsordningen skal være aftalt således, at den omfatter enten en virksomhed som helhed,

en virksomhedsafdeling eller en bestemt produktionsenhed i virksomheden.

f. Fordelingsordningen skal indeholde en frigørelsesattest for de medlemmer, der er omfattet af ordningen, således at det enkelte medlem uden varsel kan fratræde med henblik på at overtage anden beskæftigelse med en længere arbejdstid.

Stk. 2. Arbejdsmarkedsnævnet kan i særlige tilfælde godkende andre ordninger end de i stk. 1 pkt. e. nævnte, når der er enighed herom mellem parterne, eller når en sådan ordning er aftalt ved kollektiv overenskomst.

Stk. 3. Retten til supplerende dagpenge for de af fordelingen omfattede medlemmer bortfalder i en løbende arbejdsfordelingsordning, såfremt der i perioden finder afskedigelser sted af samme årsag, som har begrundet ordningens etablering.

Bekendtgørelse 1983 646 Historic

§ 7. Når et medlem i henhold til § 1 anses for at arbejde på nedsat tid, udbetales dagpenge med den særlige sats, som er fastsat i lovens § 51, stk. 2, dog således at dagpengesatsen ikke herved kan overstige den sats, som medlemmet i tilfælde af fuld ledighed ville være berettiget til i henhold til § 51, stk. 1.

Stk. 2. For et deltidsforsikret medlem kan supplerende dagpenge maksimalt udbetales med 2/3 af den i stk. 1 nævnte sats.

Stk. 3. For et medlem, hvis ledighed skyldes, at arbejdet midlertidigt er indstillet, og hvor medlemmet fortsat har en fast tilknytning til en arbejdsgiver, udbetales dagpenge ligeledes med den i stk. 1 og 2 nævnte sats.

Bekendtgørelse 1983 646 Historic

§ 8. For medlemmer, der er beskæftiget inden for de i stk. 2-4 nævnte fagområder, udbetales dagpenge dog efter den individuelle sats, såfremt den ugentlige arbejdstid ikke overstiger 15 timer.

Stk. 2. Medlemmer, der er beskæftiget som midlertidige medhjælpere og hvor ansættelse sker fra dag til dag inden for butiks- og kontorområdet, dag- og døgninstitutions- og klubområdet, pleje- og sundhedsområdet, søfartsområdet, undervisningsområdet, landbrugsområdet og bagerområdet.

Stk. 3. Medlemmer, der er beskæftiget med enkeltopgaver uden at være fuldtids- eller fastansatte, og som arbejder inden for hotel- og restaurationsområdet, skuespiller-, musiker- og artistområdet eller som er beskæftiget med ekstraordinære arbejdsopgaver som følge af vejrmæssige forhold eller lignende.

Stk. 4. Medlemmer, der er beskæftiget som undervisere, som af normerings- og arbejdsmæssige årsager ikke kan opnå fuld beskæftigelse.

Stk. 5. Reglerne i stk. 2 og 3 kan efter arbejdsdirektørens bestemmelse bringes i anvendelse på andre fagområder, hvor medlemmerne sædvanligvis er ansat til varig beskæftigelse på fuld tid, men hvor der som følge af akut sygdom eller lignende foretages ansættelse af midlertidig medhjælp, og hvor ansættelsen sker fra dag til dag, samt på medlemmer, der er beskæftiget med enkeltopgaver uden at være fuldtids- eller fastansatte, og som arbejder inden for andre fagområder, hvor arbejdsforholdet typisk omfatter enkeltopgaver, eller hvor fastansættelse eller fuldtidsansættelse på grund af arbejdets karakter i praksis ikke kan forekomme.

Begrænsning af dagpengeretten

Bekendtgørelse 1983 646 Historic

§ 9. Dagpenge for en uge bortfalder, hvis de for et fuldtidsforsikret medlem udgør et mindre beløb end svarende til dagpenge for 10 timer.

Dagpenge i en uge hvor der har været sygdom, kursusdeltagelse, ferie eller hvor der er sket overgang til efterløn, bortfalder dog kun såfremt de udgør et mindre beløb end dagpenge for 8 timer.

Stk. 2. For et deltidsforsikret medlem bortfalder dagpengene, hvis de for en uge udgør et mindre beløb end dagpenge for et timetal, der svarer til 1/4 af medlemmets gennemsnitlige arbejdstid før ledigheden.

Dagpenge i en uge hvor der har været sygdom, kursusdeltagelse, ferie eller hvor der er sket overgang til efterløn, bortfalder dog kun såfremt de udgør et mindre beløb end dagpenge for et timetal, der svarer til 1/5 af medlemmets gennemsnitlige arbejdstid før ledigheden.

Bekendtgørelse 1983 646 Historic

§ 10. Når et deltidsforsikret medlem inden for 12 måneder har fået udbetalt nedsatte dagpenge for 13 uger, i hvilke der efter aftale er arbejdet mindre end den gennemsnitlige arbejdstid, jfr. § 2, stk. 2, men dog mindst 15 timer, bortfalder retten til nedsatte dagpenge for uger, hvori der er arbejdet 15 timer og derover, indtil medlemmet har haft 13 ugers arbejde med samme gennemsnitlige ugentlige arbejdstid som før ledighedens indtræden.

Stk. 2. I den i stk. 1 nævnte 13 ugers-periode indgår ikke uger, hvor udbetalingen af supplerende dagpenge udelukkende skyldes vejrlig eller hjemsendelse i forbindelse med indtruffet materialemangel, medmindre materialemangelen må betragtes som mere end rent midlertidig.

Stk. 3. For arbejdsforhold, hvor der arbejdes periodevis, f.eks. hver anden uge, beregnes en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid, og såfremt medlemmets arbejdstid herefter udgør mindst 15 timer pr. uge, medregnes hver af disse uger ved beregningen af de nævnte 13 uger.

Forskellige bestemmelser

Bekendtgørelse 1983 646 Historic

§ 14. Følgende bekendtgørelser er hermed bortfaldet

Bekendtgørelse nr. 686 af 7. december 1982

Bekendtgørelse nr. 22 af 13. januar 1983

Bekendtgørelse nr. 23 af 13. januar 1983

Bekendtgørelse nr. 86 af 16. februar 1983.

Arbejdsdirektoratet, den 21. december 1983

KAJ WESTERGÅRD

/Steffen Dahl

Bekendtgørelse 1983 646 Historic

Bekendtgørelse om retten til dagpenge for et medlem, som opnår arbejde af kortere varighed end fuld tid eller er ledig på grund af vejrlig eller som følge af arbejdsfordeling

(Beregning af supplerende dagpenge)

I henhold til § 59, stk. 4, § 73, stk. 4, § 58, stk. 1, nr. 1 og 2 pkt. a og c, jfr. § 51, stk. 4, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 358 af 25. juli 1983, fastsættes efter forhandling med landsarbejdsnævnet følgende

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →