Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om A-skat efter kildeskatteloven
Statutory Text (4 Articles)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 544 af 20. december 1971 om A-skat efter kildeskatteloven, som ændret senest ved bekendtgørelse nr. 424 af 25. september 1980, foretages følgende ændringer
1. I § 1, stk. 1, indsættes efter 4. pkt.
"Redegørelse skal indsendes, uanset om der er foretaget indeholdelse af A-skat eller ej i den til grund for redegørelsen liggende periode, se dog stk. 5."
2. I § 1, stk. 2, ændres "§ 8 i finansministeriets bekendtgørelse nr. 145 af 28. marts 1968" til: "§ 8 i ministeriet for skatter og afgifters bekendtgørelse nr. 149 af 8. april 1983."
3. § 1, stk. 5, affattes således
"Stk. 5. Statsskattedirektoratet kan tillade, at en indeholdelsespligtig, som i bestemte måneder ikke foretager udbetaling af A-indkomst, ikke skal afgive redegørelse vedrørende disse måneder. Statsskattedirektoratet kan endvidere tillade, at indeholdelsespligtige undlader at indsende redegørelser, når der i forbindelse med udbetaling af A-indkomst ikke skal foretages indeholdelse af A-skat."
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1984.
Ministeriet for skatter og afgifter, den 14. december 1983
ISI FOIGHEL
/ Jesper Pålsson
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om A-skat efter kildeskatteloven
Ingen