Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om syn og certifikater m.v.
Statutory Text (5 Articles)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 351 af 26. juni 1981 om syn og certifikater m.v. foretages følgende ændringer
1. § 5, litra c, affattes således
»c. Mellemliggende syn, som skal finde sted mindst 24 og højst 36 måneder efter det sidst afholdte hovedsyn«.
2. § 5, litra e, affattes således
»e. Årligt syn på skrog, maskineri, udrustning og forureningsforebyggende installationer. Synet skal finde sted inden for en periode af 3 måneder på hver side af årsdagen for sidste hovedsyn, for udrustningens vedkommende dog 3 måneder på hver side af årsdagen for sidste udrustningssyn. Såfremt de fastsatte tidsfrister ikke derved overskrides, kan det i litra c foreskrevne mellemliggende syn træde i stedet for et årligt syn«.
3. I § 6 indsættes efter litra b
»c. Mellemliggende syn på forureningsforebyggende installationer, som skal foretages i alle olietankskibe samt i andre lastskibe på 400 tons og derover. Synet skal finde sted mindst 24 og højst 36 måneder efter sidste hovedsyn«.
Litra c bliver herefter litra d.
4. I § 6 indsættes som litra e
»e. Årligt syn på forureningsforebyggende installationer, som skal foretages i alle olietankskibe samt i andre lastskibe på 400 tons og derover. Synet skal finde sted inden for en periode af 3 måneder på hver side af årsdagen for sidste hovedsyn. Såfremt de fastsatte tidsfrister ikke derved overskrides, kan det i litra c foreskrevne mellemliggende syn træde i stedet for et årligt syn«.
5. I § 7 indsættes efter litra b
»c. I olietankskibe på 150 tons og derover skal endvidere afholdes mellemliggende og årligt syn i overensstemmelse med reglerne i § 6, litra c og e«.
6. I § 9 indsættes efter litra b
»c. I fiskeskibe på 400 tons og derover skal endvidere afholdes mellemliggende og årligt syn på forureningsforebyggende installationer i overensstemmelse med reglerne i § 6, litra c og e«.
Litra c bliver herefter litra d.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. oktober 1983.
§ 3
I skibe, hvor fartstilladelse er udstedt før 2. oktober 1983, kan syn på forureningsforebyggende installationer udskydes til 2. oktober 1984.
Industriministeriet, den 27. september 1983
Ib Stetter
/ Torben Ginnerup
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om syn og certifikater m.v.
Ingen