Legislator Case Law & Legislation
B19830039405 DK

Bekendtgørelse om støtte til smør, der sælges til nedsat pris til væbnede styrker og dermed ligestillede enheder

9 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (9)

Statutory Text (9 Articles)

Bekendtgørelse 1983 394 Historic

§ 1. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse vedrører ydelse af støtte til smør, der sælges til væbnede styrker og dermed ligestillede enheder, herefter benævnt »modtagerenheder« i henhold til Det europæiske økonomiske Fællesskabs markedsordning for mælk og mejeriprodukter.

Stk. 2. Tilladelse til køb af det i stk. 1 nævnte smør udstedes af EF-direktoratet efter anmodning fra modtagerenheden på de af direktoratet foreskrevne formularer.

Stk. 3. Kontrollen med overholdelsen af ordningen varetages af EF-direktoratet og Statskontrollen med Mejeriprodukter og Æg m.m.

Stk. 4. Udover de af Det europæiske økonomiske Fællesskab fastsatte betingelser for ydelse af støtte til smør, der sælges til væbnede styrker og dermed ligestillede enheder, skal de i §§ 2 - 5 angivne betingelser være opfyldt.

Bekendtgørelse 1983 394 Historic

§ 2. Kun handlende, der forinden fra Statskontrollen med Mejeriprodukter og Æg m.m. har modtaget tilladelse til forhandling af smør, må sælge det i § 1, stk. 1, omhandlede smør.

Stk. 2. Det er forbudt modtagerenhederne at videresælge smør, der er købt i henhold til bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

Bekendtgørelse 1983 394 Historic

§ 3. Den af Fællesskabet ydede støtte skal anvendes til nedsættelse af den pris, som modtagerenhederne betaler for smørret.

Stk. 2. Støttebeløbet udbetales af EF-direktoratet efter anmodning af sælgeren, når direktoratet har konstateret, at betingelserne for udbetaling er opfyldt. Støttebeløbet udbetales under forbehold af senere revisionsanmærkning.

Stk. 3. Der må kun anmodes om udbetaling af støtte til smør, der er fremstillet på Det europæiske økonomiske Fællesskabs område.

Stk. 4. Det er forbudt at anmode om den i denne bekendtgørelse omhandlede støtte til smør, hvortil der er ydet støtte i henhold til forordning (EØF) nr. 1269/79 af 25. juni 1979 om afsætning til nedsat pris af smør til direkte forbrug.

Stk. 5. Det mindste kvantum smør, som en støtteansøgning kan vedrøre, er 2.500 kg.

Bekendtgørelse 1983 394 Historic

§ 4. Statskontrollen med Mejeriprodukter og Æg m.m. fastsætter de nærmere kontrolforanstaltninger, der skal overholdes af de i § 2, stk. 1, nævnte handlende, herunder at der skal føres en fortegnelse over producenterne samt et særligt regnskab for salg af smørret.

Stk. 2. Modtagerenhederne skal føre et særligt regnskab over anvendelsen af smørret på et af statskontrollen udfærdiget regnskabsblad og indsende dette efter statskontrollens nærmere bestemmelser.

Stk. 3. Den i stk. 1 nævnte fortegnelse og de i stk. 1 og 2 nævnte regnskaber skal opbevares af de handlende henholdsvis modtagerenhed i mindst 5 år.

Bekendtgørelse 1983 394 Historic

§ 5. Ef-direktoratet og Statskontrollen med Mejeriprodukter og Æg m.m. har til enhver tid ret til at foretage eftersyn hos modtagerenhederne og de i § 2, stk. 1, nævnte handlende og til at efterse varebeholdninger, forretningsbøger, øvrigt regnskabsmateriale og korrespondance m.v. Det påhviler modtagerenheden og den handlende at yde den bistand, der er nødvendig for foretagelsen af de nævnte eftersyn.

Bekendtgørelse 1983 394 Historic

§ 6. Overtrædelse af § 2, stk. 2, § 3, stk. 1, 3 og 4, § 4 og § 5 straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt, jfr. § 16 i lov nr. 595 af 22. december 1972 om administration af Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., senest ændret ved lov nr. 79 af 27. februar 1980.

Bekendtgørelse 1983 394 Historic

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft ved offentliggørelsen i Lovtidende.

Landbrugsministeriet, den 16. august 1983

Niels Anker Kofoed

/P. E. Schmidt

Bekendtgørelse 1983 394 Historic

Bekendtgørelse om støtte til smør, der sælges til nedsat pris til væbnede styrker og dermed ligestillede enheder

I medfør af § 1, stk. 1 og 2, § 7 og § 16, stk. 1 og 6, i lov nr. 595 af 22. december 1972 om administration af Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger m.v., senest ændret ved lov nr. 79 af 27. februar 1980, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →