Legislator Case Law & Legislation
B19830000805 DK

Bekendtgørelse om refusion af udgifter ved syn af skibe m.v.

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

Bekendtgørelse 1983 8 Historic

§ 1. De af statens skibstilsyn afholdte udgifter ved typegodkendelse af skibsudstyr og typegodkendelse af fartøjer refunderes skibstilsynet af den, der anmoder om typegodkendelsen.

Bekendtgørelse 1983 8 Historic

§ 2. De af statens skibstilsyn afholdte udgifter ved rekvireret syn på et udenlandsk skib, herunder skib under bygning ved dansk værft til udenlandsk reder, skal refunderes skibstilsynet af den, der har rekvireret synet.

Stk. 2. Såfremt skibstilsynet i forbindelse med et ikke rekvireret syn på et udenlandsk skib stiller sådanne krav, at et eller flere fornyede syn er nødvendigt inden skibets afgang, skal de i forbindelse med det eller de fornyede syn afholdte udgifter refunderes skibstilsynet af skibet.

Bekendtgørelse 1983 8 Historic

§ 3. De udgifter, der i henhold til §§ 1 og 2 skal refunderes skibstilsynet, beregnes som et beløb pr. påbegyndt skibsinspektørtime. Beløbet udgør timelønnen for en tjenestemand i lønramme 32, skalatrin 45, med et tillæg på 100 pct.

Stk. 2. Ud over den i stk. 1 fastsatte afgift refunderes skibstilsynets evt. udgifter til rejser og ophold, time- og dagpenge samt skibstilsynets evt. udgifter til merarbejds- eller lørdags- og helligdagsbetaling.

Stk. 3. Skibstilsynet kan, når det skønnes nødvendigt, undlade at afslutte synsarbejde eller at udstede certifikater, før der er stillet sikkerhed for betaling af de af bekendtgørelsen omfattede udgifter.

Bekendtgørelse 1983 8 Historic

§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 1983.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 79 af 23. februar 1981 om refusion af udgifter ved syn af skibe ophæves.

INDUSTRIMINISTERIET, DEN 5. JANUAR 1983

IB STETTER

/Torben Ginnerup

Bekendtgørelse 1983 8 Historic

Bekendtgørelse om refusion af udgifter ved syn af skibe m.v.

I henhold til § 21, stk. 2, i lov nr. 98 af 12. marts 1980 om skibes sikkerhed m.v. fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →