Bestemmelser om flyvemaskinistcertifikat, F-certifikat, grunduddannelse

Bestemmelser om flyvemaskinistcertifikat, F-certifikat, grunduddannelse

1. Udfærdiget i medfør af ministeriet for offentlige arbejders bekendtgørelse nr. 191 af 23. maj 1975, jf. BL 6-02.

2. Ikrafttræden

2.1 Denne BL træder i kraft den 15. april 1982.

3. Generelt

3.1 Denne BL beskriver det af luftfartsdirektoratet for opnåelse af flyvemaskinistcertifikat fastsatte pensum til grunduddannelse (grundkursus).

3.2 Uddannelsen skal foregå ved godkendt uddannelsesvirksomhed, jf. BL 6-06.

3.3 Aspiranten skal være indehaver af flyvemekanikercertifikat eller trafikflyvercertifikat og instrumentbevis, forinden grunduddannelsen påbegyndes.

4. Grunduddannelse

4.1 Grunduddannelsen skal følge en af luftfartsdirektoratet godkendt uddannelsesplan, som skal omfatte følgende fag

Aerodynamik.

Turbinemotorlære.

Elektroteknik.

Flysystemer.

Vægt og balance (W/B).

Præstationer (Performance).

Route manual.

Meteorologi.

Bestemmelser for civil luftfart.

4.2 Aerodynamik

Målsætningen er at bibringe eleven kendskab til flyvning med luftfartøjer, som opererer inden for et stort hastighedsområde.

4.2.1 Hastigheder

Lydens hastighed og machtal, afhængighed af lufttemperatur.

IAS, CAS, EAS og TAS.

4.2.2 Luftstrømning omkring planprofiler

Subsonisk og transsonisk.

Kritisk machtal.

Trykbølger.

Opdrift og modstand.

Trykcentervandring.

4.2.3 Karakteristiske flyveforhold

Snaking.

Vingedrop.

Dutch roll (YAW-dæmper).

Buffeting.

Tuck-under, pitch trim compensator (PTC).

Stall (shockstall og superstall).

4.2.4 Udformning af luftfartøjer

Udformning af luftfartøjer beregnet til at operere inden for et stort hastighedsområde (pilform, wing fences, deltaform, negativ V-form, profilform, areal reglen og vortex generators).

4.2.5 Opdrifts- og modstandsforøgende hjælpemidler

Forkant- og bagkantflaps.

Slots og slats.

Spoiler.

Luftbremser.

4.3 Turbinemotorlære

Målsætningen er at bibringe eleven de nødvendige kundskaber for deltagelse på typekurser.

4.3.1 Indledning

Turbinemotorens opbygning og virkemåde.

Turbinemotortyper.

4.3.2 Fremdrivningsteori

Newtons 2. og 3. lov.

Trækkraft, trækkraftligningen.

Trækkraftens afhængighed af flyvehøjde, flyvehastighed, luftens tryk og temperatur.

4.3.3 Turbinemotorens arbejdsprincip

Arbejdsprocesser: kompression, forbrænding og ekspansion.

Luftens tryk, temperatur og hastighed gennem motoren (p - t diagram, vandindsprøjtning).

Energioverførsel fra turbine til kompressor.

Kræfternes fordeling internt i motoren.

Brændstofforbrugets afhængighed af flyvehøjde, flyvehastighed, lufttemperatur og motoromdrejninger (RPM).

Drivning af hjælpeaggregater.

4.3.4 Luftindtag

Virkemåde ved forskellige flyvehastigheder og relativ vind (variabel geometri).

4.3.5 Kompressor

Centrifugal kompressor.

Aksial kompressor (kompressor aerodynamik).

Årsager til kompressorstall og surge.

Metoder til forebyggelse af kompressorstall (stilbare IGV, stilbare statorskovle, aflastningsventiler (bleed valves), accelerationskontrol og flerspolede kompressorer).

4.3.6 Diffuser

Opbygning og funktion af diffuser.

4.3.7 Brændersektion

Brændkammer og flammerør, funktion og forskellige typer.

Luftens fordeling i brændkammeret (primær og sekundær luft, hvirvelskovle).

4.3.8 Turbine

Et turbinetrins opbygning og virkemåde (impuls-reaktions princip).

Et- og flertrins turbiner.

4.3.9 Udløbsdel

Fast udstødsdyse (chocked nozzle, statisk trykbidrag, udstødsarealets betydning).

Variabel udstødsdyse (two position nozzle, lavaldyse og efterbrænder).

Lyddæmpnings- og reverseringsanordninger.

4.3.10 Fan-motorer

Faktorer, der har indflydelse på propulsionsvirkningsgraden og den termiske virkningsgrad, specifikt brændstofforbrug.

Fan-motorens karakteristiske egenskaber.

By-pass forhold.

Typer: front og aft fan, short og long duct.

4.3.11 Brændstof og brændstofsystem

Brændstof, typer og egenskaber.

Brændstofsystem: pumper, ventiler, filtre, heatere, fuelcontrol, indsprøjtningsdyser, primær og sekundær brændstoffordeling, dræning.

Brændstofregulering: principper, styresignaler, konstant RPM og konstant Tt5, accelerations- og decellerationskontrol.

Vandindsprøjtning.

Indikerings- og advarselssystemer.

4.3.12 Olie og oliesystem

Motorolie, typer og egenskaber.

Oliesystem: tank, pumper, filtre, kølere, tryk- og temperaturregulering.

Intern køling, trykrejsning og tætning af lejehuse.

Luftudskillelse (breather pressure).

Indikerings- og advarselssystemer.

4.3.13 Startsystemer

Elektriske startmotorer.

Turbinestartere for luft og gas.

4.3.14 Tændsystem

Tændsystemets opbygning, virkemåde og anvendelse.

4.3.15 Motorafisning

Forebyggelse af is i luftindtag, på IGV og nose cone.

Afisning af brændstoffilter (fuelheater).

4.3.16 Turbinemotorens instrumenter, regulering og betjeningshåndtag

RPM: virkemåde i princip, indikering direkte eller i %, overspeed, powersetting.

EGT: virkemåde i princip, limits, konsekvens af for høj EGT.

EPR: virkemåde i princip, powersetting, overboosting, flatrating, indikering ved luftaftapning til flysystemer samt ved åbning/lukning af aflastningsventiler (bleed valves).

FUEL-FLOW: virkemåde i princip, anvendelse under opstart og powersetting, fuel-flow versus IAS.

Øvrige motorinstrumenter: vibrationsmåler.

Manuel regulering med gashåndtag samt betydningen heraf for RPM, EGT, EPR og Fuel-Flow.

4.4 Elektroteknik

Målsætningen er at bibringe eleven de nødvendige kundskaber for deltagelse på typekurser.

4.4.1 Elementær elektroteknik

Elektrisk strøm, spænding (DC og AC) og modstand.

Effekt og arbejde.

Kapacitet, serie- og parallelforbindelser.

4.4.2 Vekselstrømsgeneratoranlæg

3-fasede generatorer.

Trekant- og stjerneforbundne systemer.

Spændings-, frekvens- og belastningskontrol (CSD).

Aktiv og reaktiv belastning.

Beskyttelseskredse for spænding, frekvens og kortslutning.

Isoleret og paralleldrift.

4.4.3 Omformere

Transformer-ensrettere (115 VAC til 28 VDC).

Transformere (115 VAC til 26 VAC).

Transformere (28 VDC til 115 VAC).

4.4.4 Instrumenter

Instrumenter i luftfartøjer for måling af volt, ampere, watt og frekvens.

4.4.5 Installationer i luftfartøjer

El-symboler, el-diagrammer og logiske kredse.

Beskyttelse af ledninger og komponenter.

Opbygning og virkemåde af et el-system med CSD, AC-generatorer, transformer-ensrettere, AC- og DC-fordelingssystem, APU, ground power, batteri, nødforsyning etc.

4.5 Flysystemer

Målsætningen er at bibringe eleven de nødvendige kundskaber for deltagelse på typekurser.

4.5.1 Pneumatik

Anvendelse: afisning, varme og ventilation, kabinetryk, opstart af motorer, drivning af turbiner, trykrejsning af tanke, bevægelse af reverserskovle etc.

Luftforsyning fra turbinemotor, APU, turbocompressor og luftbeholder.

Systemopbygning med afspærringsventiler, tryktemperatur- og flowreguleringsventiler, heatexchangers m.m.

Indikerings- og advarselssystemer.

4.5.2 Luftkonditionering og kabinetryk

Formål samt minimumskrav med hensyn til ventilation, tryk, temperatur og fugtighed.

Systemopbygning med luftforsyning, heatexchangers, køleturbiner/freonanlæg, vandudskiller, temperaturreguleringsventiler m.m.

Temperaturregulering (principper, manuel, elektrisk).

Kabinetryk: sammenhæng mellem kabinehøjde, flyvehøjde, trykforskel og udligningshastighed, reguleringsprincipper (manuelt, automatisk, elektrisk og pneumatisk) kabinetryks- og sikkerhedsventiler.

Køling af radioinstallationer.

Indikerings- og advarselssystemer.

4.5.3 Hydraulisk system

Gennemgang af et kompliceret hydraulisk system, omfattende hoved- og reservetanke, hoved- og reservepumper, akkumulatorer, filtre, ventiler, arbejdscylindre og hydrauliske motorer, tryk- og temperaturregulering.

Indikerings- og advarselssystemer.

4.5.4 Understel

Gennemgang af et kompliceret understelssystem, omfattende vælger- og sekvensventiler, arbejdscylindre og låsemekanismer for understel og døre, nødudfældning, næsehjulstyring.

Bremsesystem med anti-skid kontrol.

Indikerings- og advarselssystemer.

4.5.5 Styreorganer

Bevægeligt haleplan.

Servoror: control-, geared-, balance- og anti-servo tabs.

Slots, slats, for- og bagkantflaps.

Spoiler og speedbrakes.

Indikerings- og advarselssystemer.

4.6 Vægt og balance (W/B)

Målsætningen er at bibringe eleven de nødvendige kundskaber for deltagelse på typekurser.

4.6.1 Vægte

Tomvægte (Basic, Dry Operating Weight, Operators Empty Weight).

Maksimal ramp vægt.

Maksimal take-off vægt.

Maksimal landing vægt.

Maksimal zero-fuel vægt.

Maksimal fuel vægt ved maksimal traffic load.

Maksimal traffic load ved maksimal fuel vægt.

Gennemsnitsvægte for besætning, passagerer, bagage m.m.

Beregning af maksimal take-off vægt under hensyn til strukturelle begrænsninger.

4.6.2 Balance

Momenter.

Mean Aerodynamic Chord (MAC).

Datum.

Tyngdepunkt: beregning, placering, grænser, ændringer under flyvning.

Index: begreb, basic index, zero- og take-off fuel index, passager index, loaded index m.m.

4.7 Præstationer (Performance)

Målsætningen er at bibringe eleven de nødvendige kundskaber for deltagelse på typerkurser.

4.7.1 Generelle bestemmelser

Danske (BL 5-14).

Internationale (ICAO Annex 8).

Amerikanske (FAR part 25).

4.7.2 Kalibreringskort

Fartmåler (IAS, CAS, EAS, TAS og MACH).

Højdemåler.

Temperatur (OAT, RAT, TAT og SAT).

4.7.3 Karakteristiske hastigheder

Stall speed (VS).

Minimum control speed (VMC, VMCG, VMCA).

Critical engine failure speed (V1, V1B).

Rotation speed (VR).

Take-off safety speed (V2).

Recommended rough-air speed (VRA).

Maximum operating speed (VMO, MMO).

Maximum speed (VNE, MNE).

Maximum diving speed (VD, MD).

Maximum manoeuvring speed (VA).

Speed for maximal range.

Speed for maximal endurance.

Climb speed med 1 motor ude af drift.

Approach speeds (VFA).

Maximum speed for operation af flaps, understel, spoiler/speedbrake, fuel dumping m.m.

Ovennævnte hastigheders ændring ved ændring af luftens tryk og temperatur.

Coffin corner.

4.7.4 Start (Take-Off).

Startløb (take-off run, TORA).

Startdistance (take-off distance, TODA).

Acceleration-Stop distance (ASDA).

Stopway og Clearway.

Balanced og unbalanced take-off.

Startvægt versus banelængde, hindringer og climb requirements under hensyntagen til OAT, elevation, wind component, slope, hindringer, flap setting, anti-ice, slush, ice, snow, water, braking action, anti-skid og spoiler.

Cross-wind limitations.

Startbanens bæreevne (LCN).

Udflyvning (1-, 2- og 3- segment, flapsoperation, støjprocedurer).

Hindringsfrihed under udflyvning.

Gross Weight Chart, opbygning og anvendelse.

4.7.5 Stigning (Climb)

Powersetting.

IAS for hurtigste og stejleste stigning.

Climb charts.

4.7.6 Flyvning en-route

Cruise metoder (normal, long-range m.v.).

Powersetting (RPM, EPR, Fuel-Flow, EAS versus Fuel-Flow).

Service ceiling.

Flyvning med en eller flere motorer ude af drift (drift down).

4.7.7 Landing

Descent charts.

Landingsvægt, maksimal og aktuel.

Landingsdistancer: Definitioner.

Den krævede landingsdistance under hensyntagen til vægt, flapsetting, wind component, slope, braking action, anti-skid og spoiler.

Climb requirement i tilfælde af overskydning (Goaround).

Crosswind limitations.

4.8 Route manual

Målsætningen er at bibringe eleven de nødvendige kundskaber i brug af route manual, således at pågældende

Er fortrolig med symbolernes betydnign i navigationskort STAR/SID samt IAL-kort.

Er i stand til at tune radionavigatoriske hjælpemidler og kontrollere sandsynligheden af instrumentindikeringen.

Kan følge og forstå pilotens briefing.

Er i stand til at overvåge alle instrumenter under alle flyvningens faser.

Er fortrolig med terrain clearence requirement og minima.

4.9 Meteorologi

Målsætningen er at bibringe eleven de nødvendige kundskaber for forståelse af præstationer, højdemåling, overisning samt vejrrapporter m.v.

4.9.1 Atmosfæren

Troposfære, tropopause og stratosfære.

Gennemsnitlig temperaturfordeling.

Temperaturgradient.

Inversioner: bundinversion, subsidensinversion.

Bundinversionens indflydelse på EPR og climb performance, retablering af take-off thrust.

4.9.2 Temperatur og varmetransport

Overfladens temperatur: indstråling og udstråling.

Daglige og årlige temperaturvariationer i vand-, jord- og sneoverflader.

Luftens opvarmning og afkøling.

Måling af lufttemperaturen på lufthavne, forskellen mellem rapporteret temperatur og temperatur over startbane, vindretningens indflydelse.

Måling af lufttemperatur i højden (radiosonder og luftfartøjer).

4.9.3 Lufttryk og lufttæthed

Lufttryk: definition, måleenheder og målemetoder.

Lufttæthed: definition, afhængighed af tryk og temperatur.

Tæthedshøjde (density altitude), beregning.

4.9.4 Trykhøjdemåling

Standardatmosfærens opbygning.

Forbindelse mellem tryk og højde, herunder højden af 1013, 700, 500 og 300 millibarfladen.

Højdeforskel pr. millibar ved henholdsvis MSL og i 20.000 fod.

Beregning af standard temperaturen i en given flight level.

Referenceniveauer: QFE, QNH og 1013,25 mb.

Terminologi: Terrænhøjde Elevation Hindringshøjde Height Flyvehøjde Altitude Trykhøjde Pressure altitude Flyveniveau Flight level Gennemgangsflyvehøjde Transition altitude Gennemgangsflyveniveau Transition level Gennemgangslag Transition layer

Beregning af en lufthavns pressure altitude ved hjælp af højdemåleren, QNH/elevation eller QFE.

Højdemålerens fejlvisning i ikke-standard atmosfæriske forhold.

4.9.5 Fugtighed, sigtbarhed og tåge

Vanddamp, vand, underafkølet vand og is.

Mætning samt kondensationsprocesser.

Relativ fugtighed, dugpunktstemperatur og dugpunktsspredning.

Sigtbarhed og banesynsvidde (RVR).

Flyvesigtbarhed samt skrå og vertikal sigtbarhed.

Terminologi for sigtbarhedsnedsættende fænomener

Tørdis Haze Tågedis Mist Lav tåge Shallow fog Tåge Fog Røg Smoke Røg + Tåge Smog Lav snefygning Drifting snow Høj snefygning Blowing snow Støv- og sandstorm Dust/Sandstorm Skymængde og skyhøjde.

4.9.6 Overisning

Nedbørsudløsning.

Betingelser for isning: fryseproces, temperaturens og tidens indflydelse, underafkølede vanddråber, vandindhold og dråbestørrelser.

Isningens art og struktur: klar is, rimis og rimfrost.

Betydning af is på bæreplaner, haleflader og ror, operationelle begrænsninger, afisning ved sprøjtning.

Terminologi: Finregn Drizzle Kornsne Snow grains Underafkølet finregn Freezing drizzle Regn Rain Iskorn Ice pellets Underafkølet regn Freezing rain Sne Snow Slud Rain and snow Snehagl Soft hail Små ishagl Small hail Ishagl Hail

Is på manøvreområder, friktionskoefficient.

4.9.7 Vejroplysninger

Aktuelt vejr: Metar, Speci, ATIS og Volmet.

Prognoser: TAF, AMD TAF, Trend.

Sigmet.

Oplysninger direkte fra vejrtjeneste eller andre luftfartøjer.

4.10 Love og bestemmelser

4.10.1 Lov om luftfart, §§ 1, 4, 41, 42, 43, 44, 45, 46, 47, 49 og 50.

4.10.2 Lufttrafikreglerne, Bekendtgørelsens kapitel 1, 2, 3 og 4 samt tillæg A, B, C og D.

4.10.3 ICAO Annex 11 (FT-1) og ICAO Doc 4444 (FT-2).

4.10.4 Transport af eksplosive stoffer m.v., §§ 1, 2 og 3.

4.10.5 Driftsforskrifter, samtlige punkter i bekendtgørelsen.

4.10.6 Orientering om konventionen til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod luftfart.

4.10.7 Befordring af passagerer, samtlige punkter i bekendtgørelsen.

4.10.8 BL 1-9 - Flight Recorder, samtlige punkter i BL'en.

4.10.9 BL 1-16 - Ground Proximity Warning, samtlige punkter i BL'en.

4.10.10 BL 5-17 - Flyve- og tjenestetidsbestemmelser, samtlige punkter i BL'en.

4.10.11 BL 6-02 - Bekendtgørelse vedrørende luftfartscertifikater, §§ 2, 3, 4, 5, 9 og 10.

4.10.12 BL 6-03 - Generelle certificeringsbestemmelser, Punkterne 3 og 4 samt BL 6-03 A.

4.10.13 BL 6-04 - Føring af flyvetid, punkterne 3 og 5.

4.10.14 BL 6-05 - Helbredskrav, punkterne 5, 6, 7, 8 og 9.

4.10.15 BL 6-36 - Flyvemaskinistcertifikat, samtlige punkter i BL'en.

4.10.16 BL 7-4 - Flyveredningstjeneste, samtlige punkter i BL'en.

5. Prøver

5.1 Eksaminationen på grundkursus foregår under en af luftfartsdirektoratet anordnet skriftlig prøve, aflagt i hvert af de anførte fag, når undervisningen i pågældende fag er afsluttet.

5.2 Prøverne kan være af svar/valg metoden (Multiple-Choice) eller af konventionel art.

5.3 Prøveresultatets godkendelse er betinget af mindst 65% rigtige svar i de anførte fag.

5.4 En elev, der underkendes i 2 prøver i samme fag, kan ikke indstilles til en fornyet prøve i samme fag uden luftfartsdirektoratets særlige tillaldelse.

6. Fritagelse

En elev, der kan dokumentere at være i besiddelse af de krævede kundskaber i et eller flere af de anførte fag, kan af luftfartsdirektoratet fritages for deltagelse i undervisning samt aflæggelse af prøver i pågældende fag.

7. Dispensation

Luftfartsdirektoratet kan i særlige tilfælde dispensere fra de i denne BL fastsatte bestemmelser.

V. K. H. Eggers

/ B. Helmø Larsen

Ingen