SKIBSTILSYNETS MEDDELELSER 'B' Forskrifter for skibes bygning og udstyr m.v. - Konventionsskibe (* 72) (anvendelsesområde)

§ 1. Anvendelsesområde

a) Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, finder disse bestemmelser alene anvendelse på skibe, der går i international fart.

b) I hvert enkelt kapitel er nærmere angivet, hvilke klasser af skibe der er omfattet af det pågældende kapitel, samt i hvilket omfang bestemmelserne finder anvendelse.

§ 1. Definitioner

§ 1

DEFINITIONER

I DETTE KAPITEL FORSTÅS VED

»GASKODEN FOR EKSISTERENDE GASTANKSKIBE«.

DEN AF ORGANISATIONEN UDGIVNE »CODE FOR EXISTING SHIPS CARRYING

LIQUIFIED GASES IN BULK« MED DE SENEST FASTSATTE ÆNDRINGER.

»EKSISTERENDE GASTANKSKIBE«.

ET SKIB, DER ER INDRETTET TIL AT MEDFØRE FLYDENDE GAS SOM DEFINERET I

§ 1. 2.1 I GASKODEN FOR EKSISTERENDE GASTANKSKIBE, OG SOM I ØVRIGT ER

OMFATTET AF BESTEMMELSERNE I KODENS § 1.2.

»GASKODEN«(* 63).

DEN AF ORGANISATIONEN UDGIVNE »CODE FOR THE CONSTRUCTION AND

EQUIPMENT OF SHIPS CARRYING LIQUIFIED GASES IN BULK« MED DE SENEST

FASTSATTE ÆNDRINGER.

»GASTANKSKIB«.

ET SKIB, DER ER INDRETTET TIL AT MEDFØRE FLYDENDE GAS SOM DEFINERET I

§ 1. 2.1 I GASKODEN, OG SOM I ØVRIGT ER OMFATTET AF BESTEMMELSERNE I

KODENS § 1.2.

»KEMIKALIEKODEN«(* 63).

DEN AF ORGANISATIONEN UDGIVNE »CODE FOR THE CONSTRUCTION AND

EQUIPMENT OF SHIPS CARRYING DANGEROUS CHEMICALS IN BULK« MED DE

SENESTE FASTSATTE ÆNDRINGER.

»KEMIKALIETANKSKIB«.

ET SKIB, DER ER INDRETTET TIL AT MEDFØRE FLYDENDE KEMIKALIER SOM

DEFINERET I § 1.4.1 I KEMIKALIEKODEN.

Almindelige bestemmelser

§ 1. Anvendelsesområde

§ 1. Anvendelsesområde.

Dette kapitel finder anvendelse på alle nukleare skibe med undtagelse

af krigsskibe.

§ 1. Definitioner

I dette kapitel betyder

1. Olie' - enhver form for mineralolie, herunder råolie,

brændselsolie, olieslam, olieaffald og raffinerede produkter

(undtagen petrokemikalier, som er omfattet af bestemmelserne i bilag

II i MARPOL-konventionen), og definitionen omfatter endvidere de

stoffer, der er anført i tillæg I, uden at dette skal forstås som en

indskrænkning af denne definitions omfang.

2. Olieholdig blanding' - en blanding, som indeholder olie.

3. Brændselsolie' - enhver slags olie, der bruges som brændstof til

fremdrivnings- og hjælpemaskineriet i det skib, som fører sådan

olie.

4. Olietankskib' - et skib bygget eller indrettet til primært at

føre olie i bulk i lastrummene, herunder »combination carriers« og et

hvilket som helst kemikalieskib som defineret i bilag II i

MARPOL-konventionen, når det fører en ladning eller en partladning

olie i bulk.

5. Combination carrier' - et skib bygget til at føre enten olie

eller faste ladninger i bulk.

6. Nyt skib' - jfr. dog pkt. 26 nedenfor.

a) et skib, for hvilket byggekontrakt er oprettet efter den 31. december 1975, eller, b) såfremt byggekontrakt ikke foreligger, et skib, hvis køl er lagt, eller som var på et tilsvarende konstruktionsstadium, efter den 30. juni 1976, eller c) et skib, som er afleveret efter den 31. december 1979, eller d) et skib, som har undergået en større ombygning: 1) for hvilken der blev oprettet kontrakt efter den 31. december 1975, eller 2) såfremt byggekontrakt ikke forelå, hvis udførelse påbegyndtes efter den 30. juni 1976, eller 3) som blev afsluttet efter den 31. december 1979. 7. »Eksisterende skib« - et skib, som ikke er et nyt skib. 8. a) »Større ombygning« - en ombygning af et eksisterende skib, som 1) i væsentligt omfang ændrer skibets dimensioner eller lasteevne, eller 2) ændrer skibets type, eller 3) efter administrationens opfattelse tjener det formål at forlænge skibets levetid væsentligt, eller 4) på anden måde ændrer skibet, således at det, såfremt det var et nyt skib, ville komme under de pågældende bestemmelser i dette kapitel, der ikke finder anvendelse på det som eksisterende skib. b) Uanset bestemmelserne i dette stykkes pkt. a) anses en ombygning af et eksisterende olietankskib på 20.000 tons dødvægt og derover, som foretages for at opfylde kravene i § 13, ikke for at være en større ombygning i dette kapitels forstand. 9. »Nærmeste kyst«. Udtrykket »fra nærmeste kyst« betyder fra den basislinie, hvorfra det pågældende territoriums ydre territorialfarvand er fastsat i overensstemmelse med international ret, dog således, at MARPOL-konventionen betyder »Fra nærmeste kyst« ud for Australiens nordøstlige kyst fra en linie trukket fra punkt 11 grader sydlig bredde, 142 grader 08' østlig længde på den australske kyst til punktet 10 grader 35' sydlig bredde, 141 grader 55' østlig længde, derfra til punktet 10 grader 00' sydlig bredde, 142 grader 00' østlig længde derfra til punktet 9 grader 10' sydlig bredde, 143 grader 52' østlig længde derfra til punktet 9 grader 00' sydlig bredde, 144 grader 30' østlig længde derfra til punktet 13 grader 00' sydlig bredde, 144 grader 00' østlig længde derfra til punktet 15 grader 00' sydlig bredde, 146 grader 00' østlig længde derfra til punktet 18 grader 00' sydlig bredde, 147 grader 00' østlig længde derfra til punktet 21 grader 00' sydlig bredde, 153 grader 00' østlig længde derfra til punktet 24 grader 42' sydlig bredde, 153 grader 15' østlig længde på den australske kyst. 10. »Særligt område« - et havområde, hvor det under hensyn til områdets oceanografiske og økologiske forhold og dets særlige trafik af anerkendte tekniske årsager er nødvendigt at indføre særlige obligatoriske metoder til forhindring af olieforurening af havet. Særlige områder omfatter dem, der er anført i § 10. 11. »Øjeblikkelig udtømningshastighed af olieindhold« - udtømningshastigheden af olie i liter pr. time i et givet øjeblik divideret med skibets fart i knob i samme øjeblik. 12. »Tank« - et lukket rum, som er dannet ved skibets faste konstruktion, og som er indrettet til at føre væsker i bulk. 13. »Sidetank« - enhver tank, der støder op til skibets sideklædning. 14. »Centertank« - enhver tank inden for et langskibs skod. 15. »Sloptank« - en tank specielt konstrueret til opsamling af tankslam, tankskyllevand og andre olieholdige blandinger. 16 »Ren ballast« - ballast i en tank, som, siden olie sidst førtes i den, er blevet renset, således at udløb derfra ikke ville frembringe synlige spor af olie på havoverfladen eller på tilstødende kystlinier eller frembringe slam eller emulsion under havoverfladen eller på tilstødende kystlinier, hvis det blev udtømt fra et stilleliggende skib i ren og rolig sø på en klar dag. Hvis ballasten udtømmes gennem et system til overvågning og kontrol og udtømning af olie godkendt af administrationen, og det godtgøres, at systemet virker således, at udløbets olieindhold ikke er større end 15 ppm, skal ballasten anses for ren, uanset om der er synlige spor. 17. »Separat ballast« - ballastvand, som er tilført en tank, som er fuldstændig adskilt fra lastolie- og brændselsoliesystemet, og som permanent anvendes til føring af ballast, eller til føring af ballast eller ladninger, som ikke består af olie eller skadelige stoffer som defineret forskellige steder i MARPOL-konventionens bilag. 18. »Længde« (L) - 96 procent af den totale længde målt på en vandlinie, som ligger 85 procent på den mindste dybde (moulded) over kølens overkant, eller længden fra forstævnens forkant til rorstammens midte på nævnte vandlinie, såfremt denne længde er større. I skibe konstrueret med styrelastighed skal den vandlinie, på hvilken længden måles, være parallel med konstruktionsvandlinien. Længden (L) måles i meter. 19. »Forreste og agterste perpendikulærer« skal gå gennem yderpunkterne for og agter af længden (L). Den forreste perpendikulær skal gå gennem skæringspunktet mellem forkanten af stævnen og den vandlinie, på hvilken længden er taget. 20. »Midtskibs« er midten af længden (L). 21. »Bredde« (B) - skibets største bredde midtskibs til spanternes yderkant (moulded line of the frame) i et skib med yderklædning af metal og til skrogets udvendige side i et skib med yderklædning af andet materiale. Bredden (B) måles i meter. 22. »Dødvægt« (DW) - forskellen i metriske tons mellem et skibs deplacement i vand af vægtfylde 1,025 ved lastevandlinien svarende til det fastsatte sommerfribord og skibets egenvægt. 23. »Egenvægt« - et skibs deplacement i metriske tons uden last, brændstof, smøreolie, ballastvand, ferskvand og fødevand i tanke, proviant, passagerer og besætningsmedlemmer og deres ejendele. 24. »Et rums fyldbarhed« - forholdet mellem den del af rummets kubikindhold, som formodes optaget af vand, og rummets samlede kubikindhold. 25. »Rumfang« og »Flademål« i et skib skal i alle tilfælde beregnes til yderkant af spanter (moulded lines). 26 Uanset bestemmelserne i stk. 6 forstås ved begrebet »nyt olietankskib« i §§ 13, 13 B, 13 E og 18, stk. 4 i dette kapitel et olietankskib: a) for hvilket byggekontrakt er oprettet efter den 1. juni 1979, eller, b) såfremt byggekontrakt ikke foreligger, et skib, hvis køl er lagt eller som var på et tilsvarende konstruktionsstadium efter den 1. januar 1980, eller c) et skib, som er afleveret efter den 1. juni 1982, eller d) et skib, som har undergået større ombygning 1) for hvilken der er oprettet kontrakt efter den 1. juni 1979, eller 2) såfremt byggekontrakt ikke foreligger, hvis udførelse påbegyndtes efter den 1. januar 1980, eller 3) som blev afsluttet efter den 1. juni 1982. Undtaget herfra er olietankskibe på 70.000 tons dødvægt og derover. For sådanne skibe gælder definitionen i stk. 6 for bestemmelsen i § 13, stk.1. 27. Uanset bestemmelserne i stk. 7 forstås ved begrebet »eksisterende tankskib« i §§ 13, 13 A-D og 18, stk. 5 og stk. 6, pkt. c, i dette kapitel et tankskib, som ikke er »nyt« i henhold til definitionen i stk. 26. 28. »Råolie« - enhver flydende kulbrinteblanding, der forekommer naturligt i jorden, hvadenten den er behandlet for at gøre det egnet til transport eller ej, og omfatter: a) råolie, hvorfra visse destillater kan være fjernet, og b) råolie, hvortil visse destillater kan være føjet. 29. »Råolietankskib« - et olietankskib, som er beskæftiget med transport af råolie. 30. »Produkttankskib« - et olietankskib, som er beskæftiget med transport af anden olie end råolie. § 2. Anvendelse 1. Medmindre andet er udtrykkelig bestemt, gælder dette kapitel for alle skibe. 2. I alle andre skibe end olietankskibe udstyret med lastrum, som er konstrueret til og benyttes til transport af olie i bulk med en samlet kapacitet af 200 kubikmeter eller derover, gælder bestemmelserne i §§ 9, 10, 14, 15, stk. 1 til 3, 18, 20 og 24, stk. 4, for olietankskibe ligeledes for konstruktion og brug af disse rum, dog således, at i tilfælde, hvor den samlede kapacitet er mindre end 1.000 kubikmeter, kan bestemmelserne i § 15, stk. 4, gælde i stedet for § 15, stk. 1, 2 og 3. 3. I tilfælde, hvor en ladning, som er omfattet af bestemmelserne i MARPOL-konventionens bilag II, føres i et lastrum i et olietankskib, finder de pågældende bestemmelser i dette bilag anvendelse. 4. a) Ethvert hydrofoil- eller luftpudefartøj samt andre typer fartøjer (nearsurface fartøjer, undervandsfartøjer osv.), hvis konstruktionsmæssige forhold er således, at de gør anvendelsen af bestemmelserne i afsnit II og III angående konstruktion og udstyr urimelig eller upraktisk, kan af administrationen undtages fra sådanne bestemmelser, forudsat at det pågældende skibs konstruktion og udstyr giver tilsvarende beskyttelse mod olieforurening under hensyntagen til den fart skibet er bestemt til. b) Detaljerede oplysninger om enhver sådan undtagelse meddelt af administrationen skal anføres i det certifikat, som er omtalt i § 5. c) Den administration, som meddeler sådan undtagelse, skal så hurtigt som muligt, og ikke senere end halvfems dage derefter, tilstille organisationen oplysninger om den samt om grunden dertil, hvilket organisationen skal meddele konventionens parter til orientering og eventuel videre foranstaltning. § 3 Ækvivalens 1. Administrationen kan tillade, at ethvert tilbehør, materiale, indretning eller apparat anbringes i et skib som alternativ til det, der foreskrives i dette kapitel, hvis sådant tilbehør, materiale, indretning eller apparat er mindst lige så effektivt som det, der foreskrives i dette kapitel. Denne bemyndigelse til administrationen må ikke omfatte substituering af operationelle metoder til gennemførelse af kontrol med udtømning af olie som ækvivalente med de udformnings- og konstruktionsmæssige egenskaber, som er foreskrevet i dette kapitel. 2. Administrationen, som tillader installering af udstyr, materiale, indretning eller apparat som alternativ til det, der foreskrives i dette kapitel, skal tilstille organisationen nærmere oplysninger herom, som skal videresendes til konventionens parter til underretning og eventuel videre foranstaltning. § 4. Syn 1. Ethvert olietankskib på 150 bruttoregistertons og derover og ethvert andet skib på 400 bruttoregistertons og derover skal underkastes nedenfor anførte syn: a) Et første syn, før skibet sættes i fart, eller før det i § 5 foreskrevne certifikat udstedes første gang, som skal omfatte et fuldstændigt syn af dets konstruktion, udstyr, anlæg, tilbehør, anordninger og materialer, for så vidt som skibet omfattes af dette kapitel. Dette syn skal sikre, at konstruktion, udstyr, anlæg, tilbehør, anordninger og materialer fuldt ud opfylder de pågældende forskrifter i dette kapitel. b) Periodiske syn med mellemrum fastsat af administrationen, men ikke overstigende 5 år, der skal sikre, at konstruktion, udstyr, anlæg, tilbehør, anordninger og materaler fuldt ud opfylder forskrifterne i dette kapitel. c) Mindst et mellemliggende syn i løbet af certifikatets gyldighedsperiode, der skal sikre, at udstyret og de dermed forbundne pumpe- og rørsystemer, herunder systemer til registrering og kontrol af olieudtømning, systemer til tankrensning med råolie og udstyr til separation af olieholdigt vand og oliefiltreringsanlæg, fuldstændig opfylder de pågældende forskrifter i dette kapitel og er i god driftsmæssig stand. Hvor kun eet sådant mellemliggende syn foretages i løbet af nogen enkelt gyldighedsperiode for et certifikat, skal det afholdes tidligst seks måneder før og senest seks måneder efter den midterste dato i certifikatets gyldighedsperiode. Det i henhold til § 5 udstedte certifikat skal forsynes med påtegning om sådanne mellemliggende syn. 2. Administrationen skal fastsætte passende forholdsregler for skibe, som ikke omfattes af bestemmelserne i stk. 1, for at sikre, at de pågældende bestemmelser i dette kapitel overholdes. 3. a) Syn af skibe, der foretages med henblik på håndhævelsen af bestemmelserne i dette kapitel, skal udføres af administrationens embedsmænd. Dog kan administrationen udpege tilsynsførende eller anerkendte organisationer til at foretage inspektioner og syn. b) Administrationen skal træffe foranstaltninger til uanmeldte eftersyn, der skal udføres i løbet af certifikatets gyldighedsperiode. Sådanne syn skal sikre, at skibet og dets udstyr i alle henseender vedbliver at være tilfredsstillende for den fart, skibet er beregnet til. Disse eftersyn kan udføres af administrationens egne tilsynsmyndigheder eller af udpegede tilsynsførende eller anerkendte organisationer eller, når administrationen anmoder om det, af andre konventionslande. Hvor administrationen i henhold til bestemmelserne i stk. 1 indfører obligatoriske årlige syn, er de ovenfor anførte uanmeldte eftersyn ikke obligatoriske. c) En administration, som udpeger tilsynsførende eller anerkender organisationer til at foretage syn og eftersyn som anført i pkt. a) og b), skal mindst bemyndige enhver udpeget tilsynsførende eller anerkendt organisation til: 1) at kræve reparationer udført, og 2) at foretage syn og kontrol, hvis rette myndighed i en havnestat har anmodet herom. Administrationen underretter organisationen om de konkrete opgaver og de beføjelser, som er delegeret til de udpegede tilsynsførende eller anerkendte organisationer. Oplysningerne skal videresendes til parterne i konventionen til underretning for deres embedsmænd. d) Når en udpeget tilsynsførende eller anerkendt organisation konstaterer, at et skibs eller dets udstyrs stand ikke i alt væsentligt svarer til oplysningerne i certifikatet, eller gør skibet uegnet til videre sejlads uden at frembyde en urimelig trussel om skade på havmiljøet, skal den tilsynsførende eller organisationen straks sørge for, at der træffes foranstaltninger til at afhjælpe forholdet, og til sin tid underrette administrationen. Hvis forholdet ikke afhjælpes, bør certifikatet inddrages, og administrationen skal straks underrettes. Hvis skibet befinder sig i et andet konventionsland, skal vedkommende myndighed i havnestaten også underrettes straks. Når en af administrationens embedsmænd, en udpeget tilsynsførende eller anerkendt organisation har underrettet vedkommende myndighed i havnestaten, skal den pågældende havnestats regering yde vedkommende embedsmand, tilsynsførende eller organisation enhver nødvendig hjælp til at udføre deres pligter i henhold til denne paragraf. Hvor det er hensigtsmæssigt, træffer vedkommende havnestats regering de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at skibet ikke afsejler, før det kan gå til søs eller forlade havnen med det formål at sejle til nærmeste egnede reparationsværft, der er ledigt, uden at frembyde en urimelig trussel om skade på havmiljøet. e) I hvert tilfælde garanterer den pågældende administration helt for fuldstændigheden og effektiviteten af syn og inspektion og forpligter sig til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at opfylde denne forpligtelse. 4. a) Skibets og dets udstyrs stand skal vedligeholdes, så at bestemmelserne i dette kapitel opfyldes, for at sikre, at skibet i enhver henseende vedbliver at være egnet til at gå til søs uden at frembyde en urimelig fare for skade på havmiljøet. b) Efter at et syn af et skib i henhold til stk. 1 er blevet afsluttet, må der ikke uden administrationens godkendelse foretages nogen ændring i konstruktion, udstyr, anlæg, tilbehør, anordninger eller materialer, som omfattes af synet, bortset fra direkte udskiftning af sådant udstyr og tilbehør. c) Når som helst der tilstøder et skib en ulykke, eller der opdages en defekt, der i væsentlig grad berører skibets sikre stand eller fuldstændigheden eller effektiviteten af dets udstyr, som er omfattet af dette kapitel, skal skibets fører eller reder ved først givne lejlighed afgive indberetning herom til den administration, anerkendte organisation eller udpegede tilsynsførende, som er ansvarlig for udstedelsen af det pågældende certifikat, og som skal foranledige undersøgelser iværksat til konstatering af, om det er nødvendigt at foretage et syn som foreskrevet i stk.1. Hvis skibet befinder sig i et andet konventionsland, skal føreren eller rederen tillige straks afgive indberetning til vedkommende myndighed i havnestaten, og den udpegede tilsynsførende eller anerkendte organisation skal forvisse sig om, at en sådan indberetning er indgivet. RING § 5. Udstedelse af certifikat 1. Efter at der har været afholdt syn i overensstemmelse med § 4, skal der udstedes et internationalt certifikat om forebyggelse af olieforurening til ethvert olietankskib på 150 bruttoregistertons og derover samt til ethvert andet skib på 400 bruttoregistertons og derover, som går i fart til havne eller offshore-terminaler under andre konventionslandes jurisdiktion. For eksisterende skibe gælder dette krav fra tolv måneder efter, at konventionen træder i kraft. 2. Et sådant certifikat udstedes af administrationen eller af enhver person eller organisation, som er behørigt autoriseret af den. I alle tilfælde påtager administrationen sig det fulde ansvar for certifikatet. RING § 6. Udstedelse af certifikat af en anden regering 1. Et konventionslands regering kan efter anmodning fra administrationen lade afholde syn på et skib og, hvis den finder det godtgjort, at bestemmelserne i dette kapitel er overholdt, skal den udstede eller give bemyndigelse til udstedelse af et internationalt certifikat om forebyggelse af olieforurening til skibet i overensstemmelse med dette kapitel. 2. En kopi af certifikatet samt en kopi af synsrapporten skal så hurtigt som muligt tilstilles den administration, der anmodede om afholdelse af synet. 3. Et således udstedt certifikat skal indeholde en påtegning om, at det er blevet udstedt efter administrationens anmodning, og det skal have samme gyldighed og nyde samme anerkendelse som et certifikat, der er udstedt i henhold til § 5. 4. Der må ikke udstedes internationalt certifikat om forebyggelse af olieforurening til et skib, som er berettiget til at føre et ikke-konventionslands flag. RING § 7. Certifikatets udformning Det internationale certifikat om forebyggelse af olieforurening skal affattes på et sprog, som er officielt i det land, som udsteder det, og udformes i overensstemmelse med den model, der er angivet af organisationen. Hvis det benyttede sprog hverken er engelsk eller fransk, skal teksten indeholde en oversættelse til et af disse sprog. RING § 8. Certifikatets gyldighedsperiode 1. Administrationen skal udstede et internationalt certifikat om forebyggelse af olieforurening for en af administrationen nærmere fastsat periode, som ikke må overstige fem år fra udstedelsesdatoen, dog således, at gyldighedesperioden, når det drejer sig om et olietankskib, der i et i § 13, stk. 9, nærmere anført begrænset tidsrum opererer med tanke forbeholdt ren ballast, ikke må overstige en sådan nærmere angivet periode. 2. Et certifikat mister sin gyldighed, hvis der uden tilladelse fra administrationen er foretaget væsentlige ændringer i konstruktion, udstyr, anlæg, tilbehør, anordninger eller materialer, bortset fra direkte udskiftninger af sådant udstyr eller tilbehør, eller hvis mellemliggende syn som foreskrevet af administrationen i henhold til § 4, stk. 1, pkt. c) ikke foretages. 3. Et certifikat, der er udstedt til et skib, mister også sin gyldighed, når skibet overføres til et andet lands flag. Et nyt certifikat må kun udstedes, når regeringen, der udsteder det nye certifikat, finder det godtgjort, at skibet fuldt ud opfylder kravene i § 4, stk. 4, pkt. a) og b). Når det drejer sig om en overførsel mellem konventionslande, skal den regering, hvis flag skibet tidligere var berettiget til at føre, såfremt anmodning fremsættes inden tre måneder, efter at overførslen har fundet sted, hurtigst muligt tilstille den nye administration en kopi af det certifikat, som skibet havde inden overførslen, og, hvis den er til rådighed, en kopi af den pågældende synsrapport. AFSNIT II BESTEMMELSER OM KONTROL AF FORURENING, DER HIDHØRER FRA DRIFTEN AF SKIBE TREKANT § 9. Kontrol med udtømning af olie 1. Med forbehold af bestemmelserne i §§ 10 og 11 og stk. 2 i denne paragraf er enhver udtømning i søen af olie eller olieholdige blandinger fra skibe, som omfattes af dette kapitel, forbudt, medmindre følgende betingelser alle er overholdt: (* 64) a) For så vidt angår udtømning fra olietankskibe, bortset fra bestemmelsen i stk. 1, pkt. b): 1) at tankskibet ikke befinder sig inden for et særligt havområde, 2) at tankskibet befinder sig mere end 50 sømil fra nærmeste kyst, 3) at tankskibet gør fart gennem vandet, 4) at den øjeblikkelige udtømningshastighed af olieindhold ikke overstiger 60 liter pr. sømil, 5) at den samlede mængde olie, der udtømmes i søen, for eksisterende tankskibe ikke overstiger 1/15000 af den samlede mængde af den særlige last, hvoraf olieresten udgjorde en del, og for nye tankskibe 1/30000 af den samlede mængde af den særlige last, hvoraf olieresten udgjorde en del, og 6) at tankskibet anvender et system til overvågning og kontrol af olieudtømning samt et sloptankarrangement som foreskrevet i § 15. b) for så vidt angår udtømning fra skibe på 400 bruttoregistertons og derover, bortset fra olietankskibe, og fra maskinrumsrendestene, bortset fra lastpumperumsrendestenene i et olietankskib, medmindre det indeholder olieholdige ladningsrester: 1) at skibet ikke befinder sig inden for et særligt havområde, 2) at skibet befinder sig mere end 12 sømil fra nærmeste kyst, 3) at skibet gør fart gennem vandet; 4) at olieindholdet i udløbet er mindre end 100 ppm, og 5) at skibet anvender et system til overvågning og kontrol af olieudtømning, olie/vandseparator, filterudstyr eller anden installation som foreskrevet i § 16.

2. For så vidt angår et skib på mindre end 400 bruttoregistertons

bortset fra et olietankskib, som befinder sig uden for særligt

område, skal administrationen påse, at det, så vidt det er praktisk

muligt og rimeligt, er forsynet med installationer, der sikrer

opbevaringen af olierester om bord og udtømning af dem i modtageanlæg

eller i søen i overensstemmelse med forskrifterne i stk. 1, pkt. b).

3. Når som helst der observeres synlige spor af olie på eller under

havoverfladen i umiddelbar nærhed af et skib eller i dets kølvand,

bør konventionslandenes regeringer inden for rimelighedens grænser

straks undersøge sagen med henblik på konstatering af eventuel

overtrædelse af denne paragraf eller af § 10. Undersøgelserne bør i

særlig grad omfatte vind-, sø- og strømforhold, skibets kurs og fart,

om andre mulige årsager til de synlige spor findes i området, samt

relevante registrerede olieudtømninger.

4. Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse på udtømning af ren

eller adskilt ballast eller ubehandlede olieholdige blandinger, som

uden fortynding har et olieindhold der ikke overstiger 15 ppm og som

ikke stammer fra lastpumperum og som heller ikke indeholder

olierester fra lastetankene. Bestemmelserne i stk. 1, pkt. b), finder

ikke anvendelse på udtømning af behandlede olieholdige blandinger

forudsat

a) at den olieholdige blanding ikke stammer fra lastpumperummets rendestene b) at den olieholdige blanding ikke indeholder olierester fra lasttankene c) at olieindholdet uden fortynding ikke overstiger 15 ppm, og d) at skibet anvender et filtersystem i overensstemmelse med § 16, stk. 7.

5. Ingen udtømning i havet må indholde kemikalier eller andre stoffer

i mængder eller koncentrationer, som er skadelige for havmiljøet,

eller kemikalier eller andre stoffer, som er anvendt for at omgå de

betingelser for udtømning, som er anført i denne paragraf.

6. De olierester, som ikke kan udtømmes i søen i overensstemmelse med

stk. 1, 2 og 4, skal forblive om bord eller udtømmes i modtageranlæg.

TREKANT § 10. Metoder til forebyggelse af olieforurening fra skibe,

som befinder sig i særlige havområder

1. Disse regler omfatter de særlige havområder: Middelhavsområdet,

Østersøområdet, Sortehavsområdet, Rødehavsområdet og Golfområdet, der

er defineret som følger

a) Ved middelhavsområdet forstås det egentlige Middelhav med de dertil hørende havbugter og have, således at grænsen mellem Middelhavet og Sortehavet udgøres af den 41. nordlige breddegrad og grænsen mod vest af Gibraltarstrædet ved meridianen 5 grader 36' V. b) Ved Østersøområdet forstås den egentlige Østersø med den botniske Bugt, Den finske Bugt og indsejlingen til Østersøen afgrænset i Skagerak af Skagens breddegrad ved 57 grader 44,8' Nordlige bredde. c) Ved Sortehavet forstås det egentlige Sortehav, således at den 41. nordlige breddegrad udgør grænsen mellem Middelhavet og Sortehavet. d) Ved Rødehavsområdet forstås det egentlige Rødehav med Suezgolfen og Aqaba, afgrænset mod syd af kompaslinien mellem Ras si Ane (12 grader 8,5' nordlig bredde, 43 grader 19,6' østlig længde) og Husn Murad (12 grader 0,4' nordlig bredde, 43 grader 30,2' østlig længde). e) Ved Golfområdet forstås havområdet nordvest for kompaslinien mellem Ras al Hadd (22 grader 30' nordlig bredde, 59 grader 48' østlig længde) og Ras al Fasteh (25 grader 0,4' nordlig bredde, 61 grader 25' østlig længde).

2. a) Med forbehold af bestemmelserne i § 11 er enhver udtømning i havet af olie eller olieholdige blandinger fra olietankskibe og fra øvrige skibe på 400 bruttoregistertons og derover forbudt, medens skibet befinder sig i et særligt havområde. b) Enhver udledning i havet af olie eller olieholdige blandinger fra et skib, der ikke er et tankskib, på under 400 bruttoregistertons er forbudt, medens skibet befinder sig i et særligt havområde, medmindre olieindholdet i udløbet uden fortynding ikke overstiger 15 ppm eller medmindre følgende betingelser alle er opfyldt: 1)Skibet gør fart gennem vandet, 2)Olieindholdet i udløbet er mindre end 100 ppm og 3)udtømningen foretages så langt fra land som praktisk muligt, men i intet tilfælde nærmere end 12 sømil fra nærmeste kyst.

3. a) Bestemmelserne i stk. 2 gælder ikke for udledning af ren eller adskilt ballast.

b) Bestemmelserne i stk. 2, pkt. a, gælder ikke for udledning af

renset rendestensvand fra maskinrum, hvis følgende betingelser alle er opfyldt: 1) Rendestensvandet må ikke stamme fra lastpumperum. 2) Rendestensvandet må ikke indeholde olierester, der stammer fra lasten. 3) Skibet skal gøre fart gennem vandet. 4) Olieindholdet i udløbet må uden fortynding ikke overstige 15 ppm: 5) Skibet anvender et filtersystem, som opfylder bestemmelserne i § 16, stk. 7. 6) Filtersystemet skal være forsynet med en stopanordning, der automatisk standser udledningen, hvis olieindholdet i udløbet overstiger 15 ppm.

4. a) ingen udledning i havet må indeholde kemikalier eller andre stoffer i mængder eller koncentrationer, der er skadelige for havmiljøet, eller stoffer, indført for at omgå udledningsbestemmelserne i denne paragraf.

b) Olierester, som ikke kan udledes i havet i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 2 og 3, skal opbevares om bord eller afleveres til modtageanlæg.

5. Intet i denne paragraf skal forhindre et skib på en rejse, hvoraf

kun en del går gennem et særligt havområde, i at foretage en

udtømning uden for det særlige havområde i overensstemmelse med § 9.

6. Når som helst der observeres synlige spor af olie på eller under

havoverfladen i umiddelbar nærhed af et skib eller i dets kølvand,

bør konventionslandenes regeringer i den udstrækning, det er muligt,

straks undersøge sagen med henblik på konstatering af eventuel

overtrædelse af denne paragraf eller af § 9. Undersøgelserne bør i

særlig grad omfatte vind-, sø- og strømforhold, skibets kurs og fart,

om andre mulige årsager til de synlige spor findes i området, samt

relevante registrerede olieudtømninger.

7. Modtageanlæg inden for de særlige havområder

a) Middelhavsområdet, Sortehavsområdet og Østersøområdet

1) Regeringen for hvert enkelt konventionsland, hvis kystlinie

grænser op til et nærmere angivet særligt område, påtager sig at

sørge for, at alle olielasteterminaler og reparationshavne inden for

det særlige havområde ikke senere end 1. januar 1977 forsynes med

anlæg, der er tilstrækkelige til modtagelse og behandling af al

snavset ballast og tankskyllevand fra olietankskibe. Desuden skal

alle havne inden for det særlige havområde forsynes med anlæg, der er

tilstrækkelige til at modtage andre rester og olieholdige blandinger

fra alle skibe. Sådanne anlæg skal have fornøden kapacitet til at

dække behovet hos de skibe, der benytter dem, uden at forårsage

unødig forsinkelse.

2) Ethvert konventionslands regering, under hvis jurisdiktion

hører indsejlinger til vandveje med lav dybdekontur, der måtte gøre

det nødvendigt at foretage en reduktion af dybgangen ved udtømningen

af ballast, påtager sig at sørge for tilvejebringelse af de anlæg,

som er omtalt i pkt. a), nr. 1), men med det forbehold, at skibe, der

er nødt til at udtømme spildevand eller snavset ballast kan blive

udsat for nogen forsinkelse.

3) I perioden mellem denne konventions ikrafttræden (såfremt dette

sker tidligere end 1. januar 1977) og 1. januar 1977 skal skibe,

medens de sejler i de særlige områder, overholde bestemmelserne i §

9. Konventionslande, hvis kystlinier grænser op til nogen af de

særlige områder, der omfattes af dette punkt, kan dog fastsætte en

dato tidligere end 1. januar 1977, men efter datoen for denne

konventions ikrafttræden, fra hvilken denne paragrafs bestemmelser

vedrørende de pågældende særlige områder skal træde i kraft

1) såfremt de fornødne modtageanlæg er blevet tilvejebragt inden

den således fastsatte dato, og

2) forudsat at de pågældende parter mindst seks måneder forinden

underretter organisationen om den således fastsatte dato til

orientering for andre konventionsparter.

4) Efter 1. januar 1977, eller en eventuel tidligere dato fastsat

i henhold til pkt. a), nr. 3), skal hvert konventionsland underrette

organisationen om alle tilfælde, hvor anlæggene påstås at være

utilstrækkelige, således at den kan tilstille de pågældende

konventionslandes regeringer meddelelse herom.

b) Rødehavs- og Golfområderne

1) Regeringen for hvert enkelt konventionsland, hvis kystlinie

grænser op til de særlige områder, påtager sig at sørge for, at alle

olielasteterminaler og reparationshavne inden for disse særlige

områder så hurtigt som muligt forsynes med anlæg, der er

tilstrækkelige til modtagelse og behandling af alt snavset ballast-

og tankskyllevand fra tankskibe. Desuden skal alle havne inden for

det særlige område forsynes med anlæg, der er tilstrækkelige til at

modtage andre rester og olieholdige blandinger fra alle skibe.

Sådanne anlæg skal have fornøden kapacitet til at dække behovet hos

de skibe, der benytter dem, uden at forårsage unødig forsinkelse.

2) Ethvert konventionslands regering, under hvis jurisdiktion

hører indsejlinger til vandveje med lav dybdekontur, der måtte gøre

det nødvendigt at foretage en reduktion af dybgangen ved udtømning af

ballast, skal påtage sig at sørge for tilvejebringelse af de anlæg,

som er omtalt i pkt. b), nr. 1), men med det forbehold, at skibe, der

er nødt til at udtømme spildevand eller snavset ballast, kan blive

udsat for nogen forsinkelse.

3) Hver af de pågældende parter skal underrette organisationen om

de foranstaltninger, de har truffet i overensstemmelse med de

bestemmelser, der er givet i pkt. b), nr. 1) og 2). Efter at have

modtaget et tilstrækkeligt antal meddelelser skal organisationen

fastsætte en dato, fra hvilken bestemmelserne i denne paragraf med

hensyn til det pågældende område skal træde i kraft. Organisationen

skal mindst tolv måneder inden denne dato underrette alle parter om

den således fastsatte dato.

4) I perioden mellen denne konventions ikrafttræden og den således

fastsatte dato skal skibe under sejlads i det pågældende særlige

område overholde bestemmelserne i § 9.

5) Efter denne dato skal olietankskibe, der laster i havne disse

særlige områder, hvor sådanne anlæg endnu ikke er disponible,

ligeledes fuldt ud overholde denne paragrafs bestemmelser.

Olietankskibe, der går ind i disse særlige områder med det formål at

laste, skal dog træffe alle foranstaltninger for at gå ind i området

med ren ballast om bord.

6) Efter den dato, på hvilken bestemmelserne for det pågældende

særlige område træder i kraft, skal hver konventionspart underrette

organisationen om alle tilfælde, hvor anlæggene påstås at være

utilstrækkelige, således at den kan tilstille de pågældende parter

meddelelse herom.

7) I det mindste skal de modtageanlæg, der er foreskrevet i § 12,

være tilvejebragt inden 1. januar 1977 eller et år efter, at denne

konvention træder i kraft, hvis dette sker senere.

TREKANT § 11. Undtagelsesbestemmelser

§ 1. Anvendelsesområde

§§ 1-10, 13-16 og 19 a)-d) er alene medtaget for fuldstændighedens

skyld, idet disse forhold er reguleret ved lov om skibsfartens

betryggelse og de i medfør af denne lov udfærdigede bekendtgørelser,

hvortil der henvises.

§1. Anvendelsesområde

a) Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt i dette kapitel, finder

dette kapitel anvendelse på alle skibe på alle rejser, bortset fra

krigsskibe og skibe, der alene besejler de store nordamerikanske

indsøer og de vandveje, der løber ud i eller støder op til dem, så

langt øst på som den nedre udmunding af St. Lambertslusen ved

Montreal i provinsen Quebec i Canada.

b) UANSET AT KONVENTIONEN I DETTE KAPITEL OMFATTER ALLE SKIBE UANSET

STØRRELSE OG FARTSOMRÅDE, RETTER UDSTYRSKRAVENE I §§ 12, 21 OG 22 I

DENNE MEDDELSE SIG ALENE TIL LASTSKIBE PÅ 500 REGISTERTONS BRUTTO OG

DEROVER SAMT PASSAGERSKIBE UANSET STØRRELSE, NÅR DE BENYTTES TIL

INTERNATIONALE REJSER. FOR SÅ VIDT ANGÅR UDSTYRSKRAV TIL LASTSKIBE

UNDER 500 REGISTERTONS BRUTTO SAMT TIL PASSAGERSKIBE UANSET STØRRELSE

I INDENRIGS FART HENVISES TIL DE FOR DE PÅGÆLDENDE SKIBE GÆLDENDE

REGLER (* 56)

§ 1. Anvendelsområde

Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, finder dette kapitel

anvendelse på transport af korn i alle skibe, der er omfattet af

disse forskrifter, samt i lastskibe under 500 registertons brutto.

§ 1. Anvendelsesområde

§ 1. Anvendelsesområde

a) Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, finder dette kapitel

anvendelse på transport af farligt gods i alle skibe, der er omfattet

af disse forskrifter.(* 61)

b) Bestemmelserne i dette kapitel finder ikke anvendelse på

skibsstores og udrustning eller på særlige ladninger, der

transporteres i dertil særligt konstruerede skibe eller i skibe, der

er helt ombygget til dette formål, som f.eks. tankskibe.

c) Farligt gods må kun transporteres i overensstemmelse med

bestemmelserne i dette kapitel. (* 62)

d) Til supplering af dette kapitels bestemmelser skal enhver

kontraherende regering udstede - eller foranledige udstedt -

udførlige forskrifter om betryggende emballering og stuvning af

nærmere angivet farligt gods eller kategorier heraf, herunder

sikkerhedsforanstaltninger, som måtte være nødvendige i relation til

anden ladning

i) TRANSPORT AF FARLIGT GODS, HERUNDER KLASSIFICERING, EMBALLERING, MÆRKNING, DOKUMENTERING, STUVNING OG SEPARERING SKAL, MEDMINDRE ANDET ER BESTEMT AF DIREKTORATET SKE I OVERENSSTEMMELSE MED DEN AF ORGANISATIONEN UDARBEJDEDE INTERNATIONAL MARITIME DANGEROUS GOODS CODE (IMDG-KODEN) MED DE SENEST IKRAFTSATTE ÆNDRINGER, OG SÅLEDES, AT DE I IMDG-KODEN INDEHOLDTE HENSTILLINGER SKAL FØLGES, JFR. DOG § 5, LITRA E, ELLER SÅFREMT DETTE FINDER ANVENDELSE »MEMORANDUM OM TRANSPORT AF FARLIGT GODS MED RO/RO-SKIBE I ØSTERSØOMRÅDET«. ii) GODS, DER AF SKIBSFØREREN MÅ ANSES SOM FARLIGT, JFR. § 2, OG SOM IKKE ER OPFØRT I KODEN, MÅ KUN LASTES, SÅFREMT DET ER MULIGT FOR SKIBSFØREREN MED HENBLIK PÅ SIKKER TRANSPORT AT HENFØRE GODSET UNDER EN AF DE UNDER KLASSE 1-8 I § 2 NÆVNTE KATEGORIER. iii) FARLIGT GODS, SOM IKKE ER OMHANDLET I IMDG-KODEN, MÅ, JFR. DOG II), IKKE LASTES FØR REGLER FOR KLASSIFICERING, EMBALLERING, MÆRKNING, DOKUMENTERING, STUVNING OG SEPARERING ER INDHENTET HOS DIREKTORATET. iv) FARLIGT GODS, DER MED HENSYN TIL MÆRKNING OG EMBALLERING IKKE ER I OVERENSSTEMMELSE MED IMDG-KODEN, MEN OVERHOLDER DE I UDENLANDSK LASTEHAVN GÆLDENDE BESTEMMELSER, KAN LASTES, SÅFREMT IMDG-KODENS REGLER OM KLASSIFICERING, DOKUMENTERING, STUVNING OG SEPARERING OVERHOLDES. v) FØLGENDE REGLER SKAL FOREFINDES OM BORD I ALLE SKIBE, DER TRANSPORTERER FARLIGT GODS: 1) IMDG-KODEN MED DE SENEST IKRAFTSATTE ÆNDRINGER. FOR SKIBE, SOM KUN UNDTAGELSESVIS TRANSPORTERER FARLIGT GODS, ELLER SOM JÆVNLIGT TRANSPORTERER BESTEMTE SLAGS FARLIGT GODS, ER DET DOG TILSTRÆKKELIGT, AT ALENE DE FOR SIKKER TRANSPORT AF DET PÅGÆLDENDE GODS NØDVENDIGE OPLYSNINGER FRA IMDG-KODEN ER OM BORD. 2) EMERGENCY PROCEDURES FOR SHIPS CARRYING DANGEROUS GOODS (EMS-PLANER), UDGAVE 1981 MED DE SENEST IKRAFTSATTE SUPPLEMENTER.

§ 1. Definitioner

§ 1. Definitioner

I DETTE KAPITEL SKAL NEDENSTÅENDE UDTRYK FORSTÅS SOM FØLGER

»LASTELINIEKONVENTIONEN«: - DEN INTERNATIONALE LASTELINIEKONVENTION

AF 5. APRIL 1966.

»LÆNGDE«: - SOM DEFINERET I LASTELINIEKONVENTIONENS TILLÆG I,

REGLEMENT 3 (1),

»NYT SKIB«: - ET SKIB, HVIS KØL ER LAGT, ELLER SOM ER PÅ ET

TILSVARENDE BYGGESTADIUM, PÅ ELLER EFTER DEN 21. JULI 1968. ET SKIB

INDKØBT FRA UDLANDET EFTER DEN 21. JULI 1968 VIL I DET VÆSENTLIGE

BLIVE BETRAGTET SOM »NYT SKIB«.

»ADMINISTRATION«: - VED ADMINISTRATIONEN I LASTELINIEKONVENTIONEN

FORSTÅES »DIREKTORATET«.

KAPITEL II-2 Konstruktion - brandsikring, opdagelse og slukning af brand

KAPITEL IX

Forebyggelse af olieforurening fra skibe

AFSNIT I ALMINDELIGE BESTEMMELSER § 1. Definitioner § 2. Anvendelse § 3. Ækvivalens § 4. Syn § 5. Udstedelse af certifikat § 6. Udstedelse af certifikat af en anden regering § 7. Certifikatets udformning § 8. Certifikatets gyldighedsperiode AFSNIT II BESTEMMELSER OM KONTROL MED FORURENING, DER HIDRØRER FRA DRIFTEN AF SKIBE § 9. Kontrol med udtømning af olie § 10. Metoder til forebyggelse af olieforurening fra skibe, som befinder sig i særlige havområder § 11. Undtagelsesbestemmelser § 12. Modtageanlæg § 13. Olietankskibe med separate ballasttanke, tanke forbeholdt ren ballast og tankrensning med råolie § 13A. Krav til olietankskibe med tanke for ren ballast § 13B. Krav til tankrensning med råolie § 13C. Eksisterende tankskibe i særlige farter § 13D. Eksisterende olietankskibe med specielle ballastarrangementer § 13E. Beskyttende placering af separate ballasttanke § 14. Adskillelse af olie og vandballast samt transport af olie i forpeaktanke § 15. Opbevaring af olie om bord § 16. System til registrering og kontrol af olieudtømning samt udstyr til adskillelse af olie og vand § 17. Tanke til olierester (slam) § 18. Pumper-, rør- og udtømningssystemer i olietankskibe § 19. Standardkobling § 20. Oliejournal § 21. Særlige bestemmelser for boreplatforme og andre platforme AFSNIT III KRAV OM BEGRÆNSNING AF OLIEFORURENING FRA OLIETANKSKIB PÅ GRUND AF SKADER PÅ SIDE ELLER BUND § 22. Havariantagelser § 23. Hypotetisk udstrømning af olie § 24. Begrænsning af størrelsen af lasttanke og disses arrangement § 25. Vandtæt inddeling og stabilitet

Indledning

Bestemmelserne i kapitel IX er udformet på baggrund af bilag 1 til

den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe

- 1973 MARPOL-konventionen - med de ændringer og tilføjelser, som er

indeholdt i 1978-protokollen til MARPOL 73 (MARPOL 73/78) samt de

seneste ændringer, som er indeholdt i bilag I til resolution MEPC

14(20), og som træder i kraft den 7. januar 1986.

Uanset at konventionens regler i Danmark administreres og dermed

sættes i kraft af forskellige myndigheder, har man, bl.a. efter ønske

fra skibsfartserhvervet, optrykt konventionens regler som en helhed.

Samtidig har man markeret,hvilke af konventionens regler der ikke er

en del af Skibstilsynets meddelelser B, men som henhører under andre

myndigheders ressortområde.

De paragraffer, som er markeret med en RING i margenen, henhører

under industriministeriet og administreres af direktoratet for

statens skibstilsyn. Paragrafferne markeret med en TREKANT i margenen

henhører under miljøministeriet og administreres af miljøstyrelsen.

Kapitel I: Almindelige bestemmelser Kapitel II-1: Konstruktion - Inddeling, stabilitet, maskineri og elektriske installationer Kapitel II-2: Konstruktion - Brandsikring, opdagelse af brand og brandslukning Kapitel II-3: Opholdsrum Kapitel II-4: Støj Kapitel III: Redningsmidler Kapitel IV: Radio Kapitel V: Skibsfartens betryggelse Kapitel VI: Korn, transport af Kapitel VII: Farligt gods, transport af Kapitel VII-2: Lastelinier Kapitel VII-3: Gas og kemikalier i bulk, transport af Kapitel VIII: Nukleare skibe Kapitel IX: Forebyggelse af forurening fra skibe

KAPITEL VIII

Nukleare skibe

KAPITEL VII-2 Lastelinier

KAPITEL VI Transport af korn

KAPITEL V

Sejladsens betryggelse

§ 2. Definitioner.

Ved anvendelsen af disse forskrifter gælder, medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, følgende definitioner

a) »Forskrifter« betyder de i bilaget til denne konvention indeholdte forskrifter. D.V.S. DE I DENNE BOG INDEHOLDTE REGLER.

b) »Administration« betyder regeringen i den stat, hvis flag skibet er berettiget til at føre. FOR DANSKE SKIBE BETYDER ADMINISTRATIONEN STATENS SKIBSTILSYN, I DET FØLGENDE KALDET SKIBSTILSYNET, MEDMINDRE ANDET ER BESTEMT.

c) »Godkendt« betyder godkendt af administrationen. UDSTYRSDELE M.V., DER AF SKIBSTILSYNET ER GODKENDT F.EKS. I OVERENSSTEMMELSE MED REGLERNE I DISSE FORSKRIFTER VIL SOM HOVEDREGEL VÆRE OPFØRT I DEN AF SKIBSTILSYNET UDGIVNE GODKENDELSESBOG.

DE NÆRMERE REGLER FOR OPNÅELSE AF TYPEGODKENDELSE HERUNDER SÅVEL TEKNISKE KRAV SOM KRAV TIL MÆRKNING, AFPRØVNINGSPROCEDURE M.V. FASTSÆTTES AF DIREKTORATET FOR HVER ENKELT UDSTYRSTYPE. GENERELLE REGLER HEROM OFFENTLIGGØRES I SKIBSTILSYNETS MEDDELSER.

ANMODNING OM TYPEGODKENDELSE INDSENDES TIL DIREKTORATET.

d) »International rejse« betyder en rejse fra et land, der er omfattet af denne konvention, til en havn uden for det pågældende land, eller omvendt. REJSER FRA DANMARK TIL OG FRA FÆRØERNE OG TIL OG FRA GRØNLAND SAMT REJSER MELLEM FÆRØERNE OG GRØNLAND ELLER MELLEM TO UDENLANDSKE HAVNE ANSES FOR INTERNATIONALE REJSER.

e) En passager er enhver person, bortset fra: i) skibsføreren og medlemmerne af besætningen eller andre personer, der er beskæftiget eller forhyret til tjeneste om bord i en hvilken som helst egenskab; og ii) et barn under 1 år.

f) Et passagerskib er et skib, der befordrer mere en 12 passagerer.

g) Et lastskib er ethvert skib, som ikke er et passagerskib eller fiskeskib.

h) Et tankskib er et lastskib, der er bygget eller indrettet til transport i bulk af flydende last af brandfarlig art.

i) Et fiskeskib er et skib, der anvendes til fangst af fisk, hvaler, sæler, hvalrosser eller andre fødemidler fra havet OG/ELLER ER FORSYNET MED FISKERICERTIFIKAT I.H.T. LOV OM SKIBSREGISTRERING.

j) Et nukleart skib er et skib, der er udstyret med et atomkraftanlæg.

k) »Nyt skib« betyder et skib, hvis køl er lagt eller som befinder sig på et tilsvarende byggestadium på tidspunktet for konventionens ikrafttræden (26. MAJ 1980) ELLER SENERE. PÅ ET TILSVARENDE BYGGESTADIUM BETYDER DET STADIUM, HVOR (A) KONSTRUKTION, SOM KAN IDENTIFICERES MED ET BESTEMT SKIB, ER BEGYNDT, OG (B) EN SAMLING FOR NÆVNTE SKIB ER BEGYNDT OG UDGØR IKKE UNDER 50 TONS ELLER, HVIS DET ER MINDRE, 1% AF DEN SAMLEDE BYGGEVÆGT.

l) »Eksisterende skib« betyder et skib, som ikke er et nyt skib.

m) En sømil er 1852 meter eller 6080 fod.

n) Et skibs alder betyder det tidsrum, der er forløbet, regnet fra byggeåret som angivet i skibets registreringspapirer.

o) »DIREKTORATET« BETYDER DIREKTORATET FOR STATENS SKIBSTILSYN.

p) »ORGANISATIONEN« BETYDER DEN INTERNATIONALE SØFARTSORGANISATION (IMO).

q) PARTER BETYDER LANDE, DER HAR TILTRÅDT SOLAS 74 MED TILHØRENDE PROTOKOL AF 1978.

r) KLASSIFIKATIONSSELSKAB BETYDER ET AF INDUSTRIMINISTERIET ANERKENDT KLSSIFIKATIONSSELSKAB.

§ 2

GASTANKSKIBE SKAL OPFYLDE BESTEMMELSERNE I GASKODEN. EKSISTERENDE

GASTANKSKIBE SKAL OPFYLDE BESTEMMELSERNE I GASKODEN FOR EKSISTERENDE

GASTANKSKIBE.

KEMIKALIETANKSKIBE SKAL OPFYLDE BESTEMMELSERNE I KEMIKALIEKODEN.

STK. 2. DIREKTORATET TRÆFFER DE AFGØRELSER, SOM IFØLGE DEN PÅGÆLDENDE

KODE ER HENLAGT TIL ADMINISTRATIONEN.

STK. 3. ANDET ANLÆG, TILBEHØR ELLER MATERIALE END DET I KODERNE

FORESKREVNE, KAN ANVENDES, SÅFREMT DIREKTORATET FINDER DET GODTGJORT,

AT DER IKKE HERVED SKER NOGEN FORRINGELSE AF DEN TILSIGTEDE SIKKERHED

OG EFFEKTIVITET. TILSVARENDE GÆLDER, HVOR EN SÆRLIG FORANSTALTNING ER

FORESKREVET.

§ 2. Andre kapitlers anvendelsesområde

§ 2. Andre kapitlers anvendelsesområde.

Bestemmelserne i de øvrige kapitler i denne konvention finder

anvendelse på nukleare skibe med de modifikationer, der er fastsat i

dette kapitel.

§ 2. Faremeldinger

§ 2. Faremeldinger.

a) Det påhviler føreren af ethvert skib, som møder is eller vrag af

farlig beskaffenhed eller enhver anden umiddelbar fare for sejladsen

eller en tropisk storm, eller som møder lufttemperaturer under

frysepunktet i forbindelse med kuling, der forårsager svære

isdannelser på overbygninger eller vind af styrke 10 (25 m/sek.)

eller derover efter Beufort's skala, som der ikke er modtaget

stormvarsel om, at give melding herom ved alle midler, der står til

hans rådighed, til skibe i nærheden samt til de kompetente

myndigheder på det første sted på kysten, som han kan komme i

forbindelse med. Formen, under i hvilken meldingen gives, er ikke

obligatorisk. Den kan udsendes enten i klart sprog (helst på engelsk)

eller ved brug af den internationale signalbog. Den bør udsendes til

alle skibe i nærheden og til det første sted på kysten, der kan opnås

forbindelse med, med anmodning om vidersendelse til de rette

myndigheder.

b) Enhver kontraherende regering skal træffe alle fornødne

foranstaltninger for at sikre, at en modtaget melding om nogle af de

farer, der er anført i litra a), straks bringes til rette

vedkommendes kundskab og sendes til andre interesserede regeringer.

c) Befordring af meldinger om de omhandlede farer sker uden udgift

for de pågældende skibe.

d) Alle radiomeldinger, som udsendes i henhold til litra a), skal

indledes med sikkerhedssignalet ved anvendelse af den fremgangsmåde,

der er foreskrevet i radioreglementet, som defineret i kapitel IV §

2.

§ 2. Definitioner

a) Udtrykket »korn« omfatter hvede, majs, havre, rug, byg, ris,

bælgfrugter, frø og produkter heraf, som opfører sig på lignende måde

som korn i naturlig tilstand, MEN IKKE NØDDER, NØDDEKERNER OG KOPRA.

b) Udtrykket »fyldt lastrum« refererer sig til ethvert rum, hvor løst

korn efter lastning og trimning, som krævet efter § 3, er på sit

højst mulige niveau.

c) Udtrykket »delvis fyldt lastrum« refererer sig til ethvert rum,

hvor løst korn ikke er lastet på den i litra b) foreskrevne måde.

d) Udtrykket »indstrømningsvinkel« (theta f) betyder en

krængningsvinkel, ved hvilken åbninger i skrog, overbygninger eller

dækhuse, som ikke kan lukkes vandtæt, kommer helt under vand. Ved

anvendelsen af denne definition behøver mindre åbninger, som ikke kan

give anledning til vedvarende vandfyldning, ikke anses for åben.

§ 2. Klassificering

§ 2. Klassificering.

Farligt gods skal inddeles i følgende klasser

Klasse 1. Eksplosivt gods

Klasse 2. Luftarter, der er komprimeret, fordråbet eller opløst under tryk.

Klasse 3. Let antændelige væsker.

Klasse 4.1 Let antændelige faste stoffer

Klasse 4.2 Let antændelige faste stoffer eller andre stoffer, som kan fænge ved selvantændelse.

Klasse 4.3 Let antændelige faste stoffer eller andre stoffer, som i forbindelse med vand udvikler brandfarlige luftarter.

Klasse 5.1 Oxyderende stoffer

Klasse 5.2 Organiske peroxyder

Klasse 6.1 Giftige stoffer

Klasse 6.2 Smittefarlige stoffer

Klasse 7 Radioaktive stoffer

Klasse 8 Ætsende stoffer

Klasse 9 Forskellige farlige stoffer, ethvert andet stof, som erfaringsmæssigt er - eller måtte vise sig at være - af en så farlig beskaffenhed, at det bør være omfattet af bestemmelserne i dette kapitel.

§ 2. Anvendelsesområde

§ 2. Anvendelsesområde

ALLE SKIBE - JFR. DOG STK. 2 - ER UNDERKASTET LASTELINIEKONVENTIONENS

BESTEMMELSER MED HENSYN TIL BYGNING, UDRUSTNING OG DRIFTSMÆSSIGE

BETINGELSER OG SKAL VÆRE FORSYNET MED INTERNATIONALT

LASTELINIECERTIFIKAT (1966).

STK. 2. UNDTAGEN FRA DEN I STK. 1 NÆVNTE FORPLIGTELSE ER

a. NYE SKIBE UNDER 24 M LÆNGDE

b. EKSISTERENDE SKIBE UNDER 150 TONS BRUTTO, HVIS FARTSOMRÅDE

UDELUKKENDE OMFATTER FART ØST FOR LINDESNÆS - TEXEL.

c. SKIBE, HVIS FARTSOMRÅDE UDELUKKENDE OMFATTER FART INDENFOR

LINIERNE KULLEN - GILBJERGHOVED OG FALSTERBO - STEVNS FYR.

STK. 3. ALLE SKIBE SKAL PÅ FOR- OG AGTERSTÆVN HAVE DYBGANGSMÆRKER I

DECIMETER OG EVENTUELT TILLIGE I FEET.

§§ 2-4. Almindelige bestemmelser

Kapitel II-3 Opholdsrum m.v. i skibe.(* 41)

KAPITEL IX

Forebyggelse af olieforurening fra skibe

AFSNIT I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

KAPITEL I

Almindelige bestemmelser

Side AFSNIT A. ANVENDELSESOMRÅDE, DEFINITIONER ETC. § 1. Anvendelsesområde § 2. Definitioner § 3. Undtagelser § 4. Dispensationer § 5. Ækvivalens AFSNIT B. SYN OG CERTIFIKATER § 6. Inspektion og syn § 7. Syn af passagerskibe § 8. Syn af redningsmidler og anden udrustning i lastskibe § 9. Syn af radio- og radaranlæg i lastskibe § 10. Syn af skrog, maskineri og udrustning i lastskibe § 11. Oprettelse af tilstanden efter syn § 12. Udstedelse af certifikater § 13. Udstedelse af certifikat ved en anden regering § 14. Certifikaternes gyldighedsperiode § 15. Certifikaternes form § 16. Opslag af certifikater § 17. Anerkendelse af certifikater § 18. Tillæg til certifikater § 19. Kontrol § 20. Privilegier AFSNIT C. SØULYKKER § 21. Søulykker § 22. Tilsynsbog § 23. Almindelig sikkerhed

KAPITEL VIII

NUKLEARE SKIBE

KAPITEL VII-3 Særlige bestemmelser for skibe indrettet til transport

KAPITEL VI

Transport af korn og anden letforskydelig ladning

AFSNIT A. ALMINDELIGE BESTEMMELSER § 1. Anvendelsesområde § 2. Definitioner § 3. Trimning af korn § 4. Krav til stabilitet i ubeskadiget tilstand § 5. Langskibsskodder og skålformet trimning § 6. Fastgøring § 7. Fødekasser og trunke § 8. Fælles lastning § 9. Anvendelse af afsnit B og C § 10. Godkendelse § 11. Oplysninger om kornlastning § 12. Ækvivalens § 13. Undtagelser for visse rejser

AFSNIT B. BEREGNING AF ANTAGNE KRÆNGNINGSMOMENTER Afdeling I. Beskrivelse af de antagne tomrum og metoder til beregning af stabilitet i ubeskadiget tilstand Afdeling II. Antaget volumetrisk krængningsmoment for et fyldt lastrum Afdeling III. Antaget volumetrisk krængningsmoment for fødekasser og trunke Afdeling IV. Antaget volumetrisk krængningsmoment for delvis fyldte lastrum Afdeling V. Alternative lastearrangementer for eksisterende skibe

AFSNIT C. ARRANGEMENT OG SIKRING Afdeling I. Arrangementets styrke (A) Almindelige bestemmelser (B) Inddelinger belastet på begge sider (C) Inddelinger kun belastet på den ene side (D) Skålformet sikring med sækkelast (E) Skålformet sikring med løst korn (F) Sikring af lugedæksel i fyldte lastrum Afdeling II. Sikring af delvis fyldte lastrum (A) Bånd- eller wiresurringer (B) Overstuvning (C) Korn i sække § 14. Transport af anden let forskydelig ladning

KAPITEL V

SEJLADSENS BETRYGGELSE

Indledning

§ 3. Undtagelser.

a) Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, finder disse forskrifter ikke anvendelse på: i) krigs- og troppetransportskibe; ii) lastskibe på under 500 registertons brutto; iii) skibe, der ikke fremdrives ved mekaniske midler; iv) træskibe af primitiv konstruktion; v) lystfartøjer, der ikke anvendes i erhvervsmæssigt øjemed; vi) fiskeskibe.

b) Bortset fra hvad der udtrykkeligt er bestemt i kapitel V, finder intet i disse forskrifter anvendelse på skibe, der alene besejler de store nordamerikanske indsøer og St. Lawrence-floden så langt øst på som en lige linie trukket fra Cap des Rosiers til West Point, Anticosti og - på nordsiden af Anticosti - den 63. meridian. DENNE UNDTAGELSE GÆLDER IKKE DANSKE SKIBE.

§ 3. Dispensationer

§ 3. Dispensationer.

Der må ikke under nogen omstændigheder meddeles et nukleart skib

dispensation fra opfyldelsen af nogen af bestemmelserne i denne

konvention.

§ 3. Faremeldingernes indhold

§ 3. Faremeldingernes indhold.

Faremeldinger skal indeholde følgende oplysninger

a) Is, vrag og andre direkte farer for sejladsen. i) Arten af observeret is, vrag eller fare. ii) Isens, vragets eller farens position ved seneste iagttagelse. iii) Dato og klokkeslæt (Greenwich-middelklokkeslæt) for seneste observation af faren.

b) Tropiske storme (orkaner (Hurricanes) i vestindiske farvande,

taifuner (Typhoons) i det kinesiske hav, cykloner (Cyclones) i de

indiske have, og storme af lignende art i andre egne): i) En melding om, at man har mødt en tropisk storm. Forpligtelsen til at afgive en sådan melding bør fortolkes meget vidt, og melding bør udsendes, så snart føreren har god grund til at antage, at en tropisk storm er under udvikling eller forekommer i nærheden. ii) Dato og klokkeslæt (Greenwich-middelklokkeslæt) samt skibets position på tidspunktet for observationen. iii) Flest mulige af følgende oplysninger bør medtages i meldingen:- barometerstand, helst korrigeret (udtrykt i millibar, millimeter eller tommer med angivelse af, om aflæsningen er korrigeret eller ikke); - barometerets tendens (barometerstandens forandring i løbet af de sidste tre timer); - vindretning, angivet retvisende; - vindstyrke (Beufort's skala), - søens tilstand (smul (smooth), moderat (moderate), høj (rough), svær (high)), - dønning (ringe (slight), moderat (moderate), svær (heavy)) og retningen hvorfra den kommer, angivet retvisende. Dønningens periode eller længde (kort (short), middel (average), lang (long)), vil også have interesse; - skibets retvisende kurs og dets fart.

c) Senere observationer.

Når en fører har udsendt melding om en tropisk eller anden farlig

storm, er det ønskeligt, men ikke obligatorisk, at der derefter

foretages og udsendes observationer, om muligt hver time, men i hvert

fald med ikke mere end tre timers mellemrum, så længe skibet er under

stormens indflydelse.

d) Vind af styrke 10(25 m/sek) eller derover efter Baufort's skala,

som der ikke er modtaget stormvarsel for.

Der tænkes her på andre storme end de i litra b) omhandlede tropiske

storme. Når man møder en sådan storm, bør meldingen indeholde

lignende oplysninger som de under litra b) anførte, men uden de

nærmere oplysninger om sø og dønning.

e) Lufttemperaturer under frysepunktet i forbindelse med kuling, som

forårsager svære isdannelser på overbygninger. i) Dato og klokkeslæt (Greenwich-middelklokkeslæt). ii) Luftens temperatur. iii) Havvandets temperatur (om muligt): iv) Vindstyrke og vindretning.

Eksempler.

EN SIKKERHEDSMELDING SENDT PÅ TELEGRAFI INDEHOLDER

TTT TTT TTT CQ CQ CQ DE (SKIBETS KALDESIGNAL SENDT 3 GANGE) »TEKST«.

EN SIKKERHEDSMELDING SENDT PÅ RADITELEFONI INDEHOLDER

SECURITE SECURITE SECURITE ALL SHIPS ALL SHIPS ALL SHIPS THIS IS

(SKIBETS NAVN SENDT 3 GANGE)».

Eksempler på« tekst'.

Is.

Ice. Large berg sighted in 4605 N., 4410 W., at 0800 GMT. May 15.

Vrag.

Derelict. Observed derelict almost submerged in 4006 N., 1243., W.,

at 1630 GMT. April 21.

Fare for sejladsen.

Navigation. Alpha lightship not on station. 1800 GMT. Januray 3.

Tropisk storm.

Storm. 0030 GMT. August 18. 2004 N., 11354 E. Barometer corrected 994

millibars, tendency down 6 millibars. Wind NW., force 23 meters per

second, heavy squalls. Heavy esterly swell. Course 067, 5 knots.

Storm. Appearances indicate approach of hurricane. 1300 GMT.

September 14. 2200 N., 7236 W.. Barometer corrected 29,64 inches,

tendency down 0.015 inches, Wind NE. force 8, frequent rain squalls.

Course 035,9 knots.

Storm. Conditions indicate intense cyclone has formed. 0200 GMT. May

4. 1620 N., 9203 E. Barometer uncorrected 753 millimeters, tendency

down 5 millimeters. Wind S. by W., force 5. Course 300,8 knots.

Storm. Typhoon to southeast. 0300 GMT. June 12. 1812 N., 12605 E.

Barometer falling rapidly. Wind increasing from North.

Storm. Wind force 31 meters per second, no storm warning received.

0300 GMT. May 4. 4830 N., 30 W. Barometer corrected 983 millibars,

tendency down 4 millibars. Wind SW., force 31 meters per second,

veering Course 260,6 knots.

Overrisning.

Experiencing severe icing. 1400 GMT. March 2.69 N., 10 W.,

airtemperature minus 8 centigrades. Sea temperature minus 1

centigrade. Wind NE., force 20 meters per second.

§ 3. Trimning af korn

Al nødvendig og rimelig trimning skal udføres således, at alle frie

kornoverflader jævnes ud, og virkningen af forskydningen af kornet

reduceres mest muligt.

a) I ethvert »fyldt lastrum« skal det løse korn trimmes, således at

det i videst muligt omfang udfylder alle rum under dæk og

lugedæksler.

b) Efter lastning skal alle frie kornoverflader i »delvis fyldte

lastrum« være plane.

c) Den administration, der meddeler godkendelsen, kan i henhold til

dette kapitels § 9 give dispensation fra kravet om trimning i de

tilfælde, hvor fordelingen af tomrum under dækket, der skyldes

uhindret strøm af korn til et lastrum, der kan være forsynet med

fødekanaler, gennembrudte dæk eller andre lignende arrangementer,

tages i betragtning ved beregningen af tomrummenes dybder på en måde,

som administrationen finder tilfredsstillende.

§ 3. Emballage

§ 3. Emballage.

a) Emballage til farligt gods skal være: i) solidt udført og i forsvarlig stand

ii) af en sådan beskaffenhed, at indvendige overflader, som indeholdet måtte komme i berøring med, ikke bliver farligt påvirket af det transporterede stof, og iii) i stand til at modstå de normale risici, der er forbundet med behandling og transport til søs. b) Hvor det er almindeligt at anvende absorberende eller støddæmpende materiale ved emballering af væsker i beholdere, skal dette materiale i) kunne formindske de farer, der måtte være forbundet med den pågældende væske ii) være således anbragt, at det hindrer enhver bevægelse og således, at beholderen vedblivende er omgivet deraf og iii) være tilstrækkeligt til at absorbere væsken i tilfælde af brud på beholderen, hvis dette med rimelighed kan lade sig gøre.

c) Beholdere med farlige væsker skal ved påfyldningstemperaturen have

en ullage, der er tilstrækkelig til at tage hensyn til den højeste

temperatur, der kan forekomme under en normal transport.

d) Cylindre eller beholdere til luftarter under tryk skal være

forsvarligt konstrueret, afprøvet og vedligeholdt samt korrekt

påfyldt.

e) Tomme beholdere, som tidligere har været anvendt til transport af

farligt gods, skal betragtes som farligt gods, medmindre de er blevet

renset og tørret, eller - hvis arten af det tidligere indhold med

sikkerhed tillader det - forsvarligt lukket.

§ 3. Internationalt lasteliniecertifikat

§ 3. Internationalt lasteliniecertifikat

INTERNATIONALT LASTELINIECERTIFIKAT (1966) UDSTEDES PÅ GRUNDLAG AF DE

FOR ANSÆTTELSE AF FRIBORD FORETAGNE OPMÅLINGER, BEREGNINGER OG

UNDERSØGELSER (FRIBORDSSYN). ER SKIBE FORSYNET MED INTERNATIONALT

LASTELINIECERTIFIKAT(1966) UDSTEDT AF EN FREMMED REGERINGSMYNDIGHED

ELLER AF ET ANERKENDT KLASSIFIKATIONSSELSKAB, KAN NYT CERTIFIKAT

UDSTEDES PÅ GRUNDLAG AF ET SÅDANT CERTIFIKAT.

CERTIFIKATET GIVES GYLDIGHED FOR ET TIDSRUM AF HØJST 5 ÅR REGNET FRA

DATOEN FOR FØRSTE ELLER PERIODISKE SYN (NEDENFOR KALDET GRUNDDATO).

§ 3

INSPEKTION SAMT UDSTEDELSE AF CERTIFIKAT OG PÅTEGNING AF CERTIFIKATER

VARETAGES AF DIREKTORATET EFTER BESTEMMELSERNE I § 1.6 I HENHOLDSVIS

GASKODEN, GASKODEN FOR EKSISTERENDE GASTANKSKIBE ELLER

KEMIKALIEKODEN.

STK. 2. DIREKTORATET KAN I HVERT ENKELT TILFÆLDE TILLADE, AT

INSPEKTIONEN HELT ELLER DELVIS UDFØRES AF ET AF INDUSTRIMINISTERIET

ANERKENDT KLASSIFIKATIONSSELSKAB.

Kapitel II-4 Forskrifter mod støj i skibe.

KAPITEL I.

Almindelige bestemmelser.

AFSNIT A. ANVENDELSESOMRÅDE, DEFINITIONER ETC.

KAPITEL VII

Transport af farligt gods

KAPITEL VI

Transport af korn

AFSNIT A. ALMINDELIGE BESTEMMELSER

§ 4. Dispensioner.

a) Et skib, som ikke normalt går i international fart, men som under ganske særlige omstændigheder er nødt til at foretage en enkelt international rejse, kan af administrationen fritages for at opfylde kravene i disse forskrifter, forudsat at det opfylder de sikkerhedskrav, som efter administrationens skøn er tilstrækkelige til den rejse, som skibet skal foretage.

b) Administrationen kan undtage et skib, der er udstyret med helt nye indretninger, fra bestemmelserne i kapitlerne II-1, II-2, III og IV, når anvendelsen af disse bestemmelser kan være en alvorlig hindring for forskningsarbejdet med hensyn til udviklingen af disse indretninger og deres installation i skibe, der går i internationalt fart. Ethvert sådant skib skal dog opfylde de sikkerhedskrav, som efter administrationens skøn er tilstrækkelige for den fart, skibet er bestemt for og kan garantere skibets almindelige sikkerhed, og som endvidere kan accepteres af regeringen i de stater, som skibet skal besøge. En administration, som meddeler en sådan dispensation, skal sende Organisationen nærmere oplysninger om denne samt begrundelsen for den, og Organisationen skal videresende disse oplysninger til de kontraherende regeringer til underretning.

§ 4. Godkendelse af reaktorinstallationer

§ 4. Godkendelse af reaktorinstallationer.

En reaktorinstallations projektering og udførelse skal godkendes af

administrationen, der ligeledes skal godkende regler for tilsyn og

montering af anlægget. Der skal herved tages hensyn til de

begrænsninger, som synene vil være undergivet som følge af den

tilstedeværende stråling.

§ 4. Vejrtjeneste

§ 4. Vejrtjeneste.

a) De kontraherende regeringer forpligter sig til at tilskynde skibe

i søen til at indsamle meteorologiske oplysninger og sørge for, at

disse oplysninger undersøges, udsendes og udveksles på en sådan måde,

at de i størst muligt omfang kommer skibsfarten til gode.

Administrationerne skal fremme anvendelsen af instrumenter med stor

nøjagtighedsgrad og skal lette adgangen til efter anmodning at få

sådanne instrumenter kontrolprøvet.

b) I særdeleshed forpligter de kontraherende regeringer sig til at

samarbejde ved gennemførelsen i videst muligt omfang af følgende

meteorologiske foranstaltninger: i) at udsende varsler til skibe om kuling, storme og tropiske storme, såvel ved radiomeldinger som ved visning af hensigtsmæssige signaler fra land; ii) daglig pr. radio at udsende vejrmeldinger af interesse for skibsfarten, indeholdende oplysninger om de forhåndenværende vejr- sø- og isforhold, vejrudsigter og, om muligt, tilstrækkelige yderligere oplysninger til, at der om i skibene kan udfærdiges enkle vejrkort, samt fremme udsendelse af egnede faksimilerede vejrkort; iii) at udarbejde og udsende sådanne publikationer, som måtte være nødvendige for at sikre en effektiv udførelse af vejrtjenesten om bord, samt drage omsorg for, at der om muligt udsendes daglige vejrkort til underretning for afgående skibe; iv) at drage omsorg for, at særligt udvalgte skibe udstyres med afprøvede instrumenter (f.eks. barometer, barograf, psychrometer og et egnet apparat til måling af havvandets temperatur) til brug i denne tjeneste, og at de foretager meteorologiske observationer på normaltidspunkterne for synoptiske overfladeobservationer (mindst fire gange daglig, når forholdene tillader det) og tilskynder andre skibe, navnlig når de befinder sig i lidet befærdede farvande, til at foretage observationer i tillempet form. Alle disse skibe skal derefter pr. radio udsende deres observationer til brug for de forskellige officielle vejrtjenester, idet de gentager oplysningerne til brug for skibe, som befinder sig i nærheden. Skibe, der befinder sig eller mener at befinde sig i nærheden af en tropisk storm, bør tilskyndes til at foretage og udsende observationer med kortere mellemrum, når dette er muligt, idet der dog tages hensyn til, at skibsofficerer under sådanne vejrforhold kan være stærkt optaget af navigationsopgaver. v) at drage omsorg for, at kystradiostationer modtager og udsender meteorologiske meldinger fra og til skibe. Skibe, som ikke er i stand til at korrespondere direkte med en kyststation, skal tilskyndes til at sende deres meteorologiske meldinger gennem vejrskibe på oceanet eller gennen andre skibe, der har forbindelse med land; vi) at tilskynde alle skibsførere til at underrette såvel skibe i nærheden som kyststationer, når de kommer ud for vindhastigheder på 50 knob eller derover (vindstyrke 10 efter Beufort's skala (25 m/sek.)); vii) at søge at tilvejebringe en ensartet fremgangsmåde med hensyn til den nævnte internationale vejrtjeneste og så vidt muligt at efterkomme de tekniske forskrifter og rekommandationer, der er udarbejdet af Den meteorologiske Verdensorganisation, hvortil de kontraherende regeringer kan henvise ethvert meteorologisk spørgsmål, der måtte opstå ved gennemførelsen af denne konvention, til behandling og udtalelse; viii) DET KAN PÅLÆGGES ENHVER FØRER AF DANSK SKIB VED OPTAGELSE OG VIDERESENDELSE AF METEOROLOGISKE OBSERVATIONER AT BIDRAGE TIL OPRETHOLDELSE AF VEJRTJENESTE I SÅDANT OMFANG, SOM UDKRÆVES TIL BETRYGGELSE AF SKIBSFARTEN. DE FOESKREVNE MELDINGER VIDEREBEFORDRES TIL DANSKE MYNDIGHEDER UDEN OMKOSTNINGER FOR DET PÅGÆLDENDE SKIB.

c) De i denne paragraf omhandlede oplysninger skal afgives i den form

og prioritetsorden, der er foreskrevet i radioreglementet, og under

udsendelse »til alle stationer« af meteorologiske meldinger,

vejrudsigter og varsler skal alle skibe iagttage bestemmelserne i

radioreglementet.

d) Vejrudsigter, varsler samt synoptiske og andre meteorologiske

meldinger, der er bestemt for skibe, skal udsendes og spredes af det

lands vejrtjeneste, som ved sin beliggenhed er bedst egnet til at

betjene de forskellige zoner og områder, i henhold til de gensidige

aftaler, der er truffet mellem de pågældende kontraherende

regeringer.

§ 4. Krav til stabilitet i ubeskadiget tilstand.

a) De i denne paragraf krævede beregninger skal foretages på grundlag

af de stabilitetsoplysninger, der foreligger i medfør af regel 22 i

§ 4. Mærkning og mærkesedler

§ 4. Mærkning og mærkesedler.

Beholdere med farligt gods skal mærkes med den nøjagtige tekniske

betegnelse (handelsnavne må ikke anvendes) og identificeres med en

tydelig mærkeseddel eller mærkeplade, som klart tilkendegiver dens

farlige karakter. Enhver beholder skal være mærket på denne måde, med

undtagelse af beholdere, der indeholder begrænsede mængder, samt

større partier, der kan stuves, transporteres og identificeres som en

enhed.

§ 4. Internationalt undtagelseslasteliniecertifikat

§ 4. Internationalt undtagelseslasteliniecertifikat

TIL SKIBE DER I OVERENSSTEMMELSE MED LASTELINIEKONVENTIONENS ARTIKEL

6 AF DIREKTORATET ER FRITAGET FOR FULDTUD AT OPFYLDE

LASTELINIEKONVENTIONENS BESTEMMELSER UDSTEDT ET INTERNATIONALT

UNDTAGELSES-LASTELINIECERTIFIKAT (1966).

§ 4

GAS- OG KEMIKALIETANKSKIBE SKAL GODKENDES FOR SÅ VIDT ANGÅR DE DELE,

SOM ER OMFATTET AF DEN PÅGÆLDENDE KODE. TIL BRUG I FORBINDELSE MED

GODKENDELSEN SKAL DER I BETIMELIG TID TIL DIREKTORATET OG/ELLER DET

PÅGÆLDENDE KLASSIFIKATIONSSELSKAB INDSENDES TEGNINGSMATERIALE,

BESKRIVELSER OG ANDET OPLYSNINGSMATERIALE SOM NÆRMERE ANGIVET AF

DIREKTORATET I HVERT ENKELT TILFÆLDE.

Besætning

Kapitel II-1

Konstruktion - inddeling og stabilitet, maskineri og elektriske anlæg

AFSNIT A. ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Regel 1. Anvendelsesområde Regel 2. Definitioner. Regel 3. Definitioner vedrørende afsnit C, D og E AFSNIT B. INDDELING OG STABILITET Regel 4. Fyldningslængde i passagerskibe Regel 5. Fyldbarhed i passagerskibe Regel 6. Rummenes tilladelige længde i passagerskibe Regel 7. Særlige krav med hensyn til inddelingen i passagerskibe Regel 8. Passagerskibes stabilitet ved havari Regel 9. Ballastning af passagerskibe Regel 10. Peak- og maskinrumsskoder, akselgange etc. i passagerskibe Regel 11. Kollisionsskodder i lastskibe Regel 12. Dobbeltbund i passagerskibe Regel 13. Fastsættelse, mærkning og angivelse af inddelingslastelinier i passagerskibe Regel 14. Konstruktion og første afprøvning af vandtætte skodder etc. i passager- og lastskibe. Regel 15. Åbninger i vandtætte skodder i passagerskibe. Regel 16. Passagerskibe, der befordrer godsvogne med ledsagende personale Regel 17. Åbninger i passagerskibes yderklædning under nedsækningslinien Regel 18. Konstruktion og førstegangsprøver af vandtætte døre, koøjer etc. i passager- og lastskibe Regel 18A. Retningslinier for konstruktion og installation af hængedæk med tilhørende sikringsanordninger i nye passagerskibe Regel 19. Konstruktion og førstegangsprøver af vandtætte dæk, trunke etc. i passager- og lastskibe Regel 20. Passagerskibes vandtæthed over nedsænkningslinien Regel 21. Lænsearrangement Regel 22. Stabilitetsoplysninger for passager- og lastskibe Regel 23. Havarikontrolplaner i passagerskibe Regel 24. Mærkning, periodiske øvelser med og eftersyn af vandtætte døre etc. i passagerskibe Regel 25. Indførsler i passagerskibes journaler AFSNIT C. MASKININSTALLATIONER Regel 26. Almindelige bestemmelser Regel 27. Maskineri Regel 28. Bakevne Regel 29. Styreanlæg Regel 30. Yderligere krav for elektriske og elektrohydrauliske styreanlæg Regel 31. Kontrolforanstaltninger for maskiner Regel 32. Dampkedler og kedelfødesystemer Regel 33. Damprørsystemer Regel 34. Lufttryksystemer Regel 35. Ventilationssystemer i maskinrum Regel 36. Beskyttelse mod støj Regel 37. Kommunikation mellem kommandobro og maskinrum Regel 38. Maskinmesteralarm Regel 39. Nødinstallationers placering i passagerskibe AFSNIT D. ELEKTRISKE INSTALLATIONER Regel 40. Almindelige bestemmelser Regel 41. Elektrisk hovedenergikilde og belysningsanlæg Regel 42. Elektrisk nødenergikilde i passagerskibe Regel 43. Elektrisk nødenergikilde i lastskibe Regel 44. Startanordninger for nødgeneratorsæt Regel 45. Forholdsregler mod stød, brandfare og andre faremonter af elektrisk art AFSNIT E. YDERLIGERE KRAV TIL PERIODISK UBEMANDEDE MASKINRUM Regel 46. Almindelige bestemmelser Regel 47. Forholdsregler mod brand Regel 48. Beskyttelse mod fyldning Regel 49. Styring af fremdrivningsmaskineriet fra kommandobroen Regel 50. Kommunikation Regel 51. Alarmanlæg Regel 52. Sikkerhedssystemer Regel 53. Særlige krav for maskin- og kedelinstallationer samt for elektriske installationer Regel 54. Særlige overvejelser med hensyn til passagerskibe Regel 55. Hejsemidler og lossegrej

KAPITEL VII

Transport af farligt gods

§ 5. Ækvivalens.

a) Dersom disse forskrifter kræver, at et bestemt tilbehør, materiale, anordning eller apparat, eller type heraf, skal anbringes eller forefindes i et skib, eller at der skal træffes en bestemt foranstaltning, kan administrationen tillade, at der anbringes eller forefindes et andet tilbehør, materiale, anordning eller apparat, eller type heraf, eller at der træffes en anden foranstaltning i skibet, hvis den ved afprøvning heraf eller på anden måde finder det godtgjort, at et sådant tilbehør, materiale, anordning eller apparat, eller type heraf, eller foranstaltning er midst lige så effektiv som det, der kræves efter forskrifterne.

b) Enhver administration, der således som erstatning tillader et andet tilbehør, materiale, anordning eller apparat, eller type heraf, eller foranstaltning, skal sende Organisationen nærmere oplysninger herom, ledsaget af en rapport om enhver foretaget afprøvning, og Organisationen skal videresende disse oplysninger til de øvrige kontraherende regeringer til underretning for disses tjenestemænd.

AFSNIT B. SYN OG CERTIFIKATER.

§ 5

ET GASTANKSKIBS FØRER SAMT NAVIGATIONS- OG MASKINOFFICERER SKAL HAVE

INDGÅENDE KENDSKAB TIL DE I § 18.1 I HENHOLDSVIS GASKODEN OG GASKODEN

FOR EKSISTERENDE GASTANKSKIBE FORESKREVNE INFORMATIONER. ET

KEMIKALIETANKSKIBS FØRER SAMT NAVIGATIONS- OG MASKINOFFICERER SKAL

HAVE INDGÅENDE KENDSKAB TIL ALLE NØDVENDIGE INFORMATIONER OM DE

LADNINGER, DER TRANSPORTERES.

STK. 2. DER SKAL PÅ ET IØJNEFALDENDE STED ANBRINGES OPSLAG MED

OPLYSNINGER OM DE TRANSPORTEREDE GASARTER ELLER KEMIKALIER TIL

ORIENTERING FOR DET PÅGÆLDENDE GAS- ELLER KEMIKALIETANKSKIBS

BESÆTNING.

STK. 3. BESÆTNINGSMEDLEMMER, SOM DIREKTE BESKÆFTIGER SIG MED

LASTNINGS- OG LOSNINGSOPERATIONER, DRIFTSMÆSSIGE TEKNISKE EFTERSYN OG

REPARATIONER, SKAL HAVE GENNEMGÅET EN GODKENDT UDDANNELSE I GAS- OG

KEMIKALIETRANSPORT.

§ 5. Reaktorinstallationens tilpasning til forholdene om bord i skibe

§ 5. Reaktorinstallationens tilpasning til forholdene om bord i

skibe.

Reaktorinstallationen skal være konstrueret med henblik på de særlige

driftsforhold om bord såvel under normale som under ekstraordinære

navigationsforhold.

§ 5. Ispatruljetjenesten

§ 5. Ispatrujletjenesten.

a) De kontraherende regeringer forpligter sig til forsat at

opretholde en ispatruljetjeneste og en tjeneste for undersøgelse og

iagttagelse af isforholdene i Nordatlanten. Under hele issæsonen skal

de sydøstlige, sydlige og sydvestlige grænser for isbjergenes områder

i nærheden af de store New Foundlandbanker overvåges med henblik på

at underrette passerende skibe om udstrækningen af det farlige

område, undersøge isforholdene i almindelighed samt yde bistand til

skibe og besætninger, som har brug for hjælp, inden for

patruljeskibenes område. I resten af året skal undersøgelser og

observationer af isforholdene opretholdes i fornødent omfang.

b) Skibe og luftfartøjer, som anvendes i patruljetjenesten og til

undersøgelse og observation af isforholdene, kan af den regering, der

forestår tjenesten, få overdraget andre opgaver, forudsat at disse

ikke griber ind i tjenestes hovedformål eller forøger udgifterne ved

denne tjeneste.

§ 5. Langskibsskodder og skålformet trimning

a) I både »fyldte lastrum« og »delvis fyldte lastrum« kan der

anbringes langskibsskodder som et hjælpemiddel enten til at reducere

krængningseffekten på grund af kornets forskydning eller for at

begrænse den lastedybde, der er anvendt for at sikre kornoverfladen.

Sådanne skodder skal være korntætte og konstrueret i overensstemmelse

med bestemmelserne i afdeling I i dette kapitels afsnit C.

b) I et »fyldt lastrum« skal et skod, hvis det er anbragt for at

reducere virkningen af kornets forskydning: i) i et mellemdæksrum strække sig fra dæk til dæk; og ii) i et underlastrum strække sig nedad fra undersiden af dækket eller lugedækslerne, som beskrevet i afdeling II i dette kapitels afsnit C.

Et langskibsskod under en lugeåbning kan, undtagen hvor det drejer

sig om hørfrø og andre frø med lignende egenskaber, erstattes med en

skålformet fordybning som nærmere beskrevet i afdeling I i dette

kapitels afsnit C.

c) I et »delvis fyldt lastrum« skal et eventuelt kornskod strække sig

fra 1/8 af rummets maksimumsbredde over kornoverfladen og til samme

afstand under kornoverfladen. Såfremt et kornskod anbragt i

centerlinien har til formål at begrænse højden af overstuvning, skal

skoddets højde mindst være 0,6 m over den vandrette kornoverflade.

d) Endvidere kan krængningsvirkningerne af kornets forskydning

reduceres ved, at korn i sække eller anden egnet last, der er

tilstrækkelig sikret mod forskydning, stuves tæt i lastrummets sider

og ender.

§ 5. Dokumenter

§ 5. Dokumenter.

a) I alle dokumenter om transport til søs af farligt gods, hvor

godset er navngivet, skal dettes korrekte tekniske betegnelse

benyttes (handelsnavne må ikke anvendes), og den rigtige beskrivelse

gives i overensstemmelse med klassificeringen i dette kapitels § 2.

b) Afladedokumenterne udfærdiget af afskiberen skal omfatte eller

være ledsaget af en attest eller erklæring om, at det vareparti, der

skal transporteres, er korrekt emballeret, afmærket og etiketteret

samt i forsvarlig stand til transport.

c) Ethvert skib, der transporterer farligt gods, skal være forsynet

med en særlig fortegnelse eller ladningsangivelse, som i

overensstemmelse med dette kapitels § 2 opregner det ombordværende

farlige gods og angiver dets placering. En detaljeret ladeplan, hvori

alt farligt gods om bord er betegnet ved klasse med angivelse af dets

placering, kan benyttes i stedet for en sådan særlig fortegnelse

eller ladningsangivelse.

d) I SKIBE, DER TRANSPORTERER FARLIGT GODS, SKAL SÅDANNE OPLYSNINGER

VÆRE TILGÆNGELIGE FOR BESÆTNINGEN.

e) SOM EKSEMPEL PÅ DE I LITRA A) OG B) NÆVNTE DOKUMENTER ER SOM BILAG

1 MEDTAGET ET ANBEFALET SKEMA. ANDRE SKEMAER KAN ANVENDES, MEN SKAL

SOM MINIMUM INDEHOLDE DE I EKSEMPLET INDEHOLDTE OPLYSNINGER.

§ 5. Certifikaters gyldighed

§ 5. Certifikater gyldighed

SKIBE DER ER UDSTYRET MED INTERNATIONAL LASTELINIECERTIFIKAT (1966)

ELLER MED INTERNATIONALT UNDTAGELSES-LASTELINIECERTIFIKAT (1966) SKAL

HVERT ÅR I TIDSRUMMET 3 MÅNEDER FØR OG 3 MÅNEDER EFTER CERTIFIKATETS

GRUNDDATO UNDERKASTES SYN FOR AT SIKRE, AT DER VED SKROG ELLER

OVERBYGNINGER IKKE ER FORETAGET FORANDRINGER, DER PÅVIRKER

FRIBORDSBEREGNINGEN, OG AT

a. ÅBNINGERS BESKYTTELSE,

b. RÆKVÆRK,

c. LÆNSEPORTE OG d. ADGANG TIL MANDSKABSRUM ER VEDLIGEHOLDT I

FYLDESTGØRENDE STAND.

STK. 2. ENDVIDERE SKAL DE I STK. 1 NÆVNTE SKIBE FORINDEN

CERTIFIKATETS UDLØB UNDERKASTES SYN TIL SIKRING AF, AT SKIBE I

HENSEENDE TIL KONSTRUKTION, MATERIALER, MATERIALEDIMENSIONER, UDSTYR

OG INDRETNING I DET HELE FORTSAT OPFYLDER LASTELINIEKONVENTIONENS

FORSKRIFTER.

EFTER AFHOLDT SYN MED TILFREDSSTILLENDE RESULTATER UDSTEDES NYT

CERTIFIKAT FOR SKIBET. DET SAMME GÆLDER, NÅR DER VED SKROG ELLER

OVERBYGNINGER FORETAGES FORANDRINGER, DER NØDVENDIGGØR TILDELING AF

FORØGET FRIBORD.

STK. 3. EFTER ET I HENHOLD TIL STK. 1 AFHOLDT SYN MED

TILFREDSSTILLENDE RESULTAT GIVES CERTIFIKATET PÅTEGNING OM, AT SKIBET

VED SYNET ER FUNDET AT OPFYLDE DE GÆLDENDE BESTEMMELSER I

LASTELINIEKONVENTIONEN.

ET CERTIFIKAT, DER IKKE KAN PÅTEGNES, SKAL ANNULERES.

STK. 4. KAN NYT CERTIFIKAT SOM NÆVNT I STK. 2 IKKE UDSTEDES INDEN

UDLØBET AF DET FOR SKIBET UDSTEDTE CERTIFIKAT, KAN CERTIFIKATET EFTER

ET I OVERENSSTEMMELSE MED STK. 2 AFHOLDT SYN MED TILFREDSSTILLENDE

RESULTAT GIVES PÅTEGNING OM FORLÆNGET GYLDIGHED I INDTIL 5 MÅNEDER.

§§ 5-7. Besætningen

KAPITEL II-1

Konstruktion - inddeling og stabililitet, maskineri og elektriske

anlæg

AFSNIT A. ALMINDELGE BESTEMMELSER

Regel 1. Anvendelsesområde

1.1 Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, finder dette kapitel anvendelse på skibe, hvis køl er lagt eller befinder sig på et tilsvarende byggestadium den 1. septemper 1984 eller senere. 1.2. I dette kapitel betyder udtrykket »»et tilsvarende byggestadium«»det stadium, hvor: .1 et byggeri, der kan identificeres med et bestemt skib, påbegyndes; og .2 samling af dette skib er påbegyndt, omfattende mindst 50 tons eller 1% af den anslåede samlede skrogvægt, hvis denne er mindre. 1.3 I dette kapitel .1 betyder udtrykket »skibe, der er bygget« »skibe, hvis køl er lagt eller befinder sig på et tilsvarende byggestadium«; .2 betyder udtrykket »alle skibe« »skibe, der er bygget før den 1. september 1984 eller efter denne dato«; .3 skal et lastskib, uanset hvornår det er bygget, der ombygges til et passagerskib, ligestilles med et passagerskib, der er bygget på det tidspunkt, da en sådan opbygning påbegyndes. 2 Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, .1 skal administrationen, for så vidt angår skibe, der er bygget før 1. september 1984; sikre sig; at de krav, der i henhold til kapitel II-1 i den internationale konvention af 1974 om sikkerhed for menneskeliv på søen (* 1) finder anvendelse på nye eller eksisterende skibe, som defineret i nævnte kapitel, er opfyldt, jfr. dog bestemmelserne i stk. 2.2: .2 skal administrationen, for så vidt angår tankskibe, der er bygget før 1. september 1984, sikre sig, at de krav, der i henhold til kapitel II-1 i bilaget til protokollen 1978 til den internationale konvention af 1974 om sikkerhed for menneskeliv på søen, som er ændret i 1981, finder anvendelse på nye eller eksisterende skibe, som defineret i det nævnte kapitel, er opfyldt. 3 Alle skibe, der er under reparation, ombygning, forandring og udrustning i forbindelse dermed, skal forsat som minimum opfylde de krav, som tidligere var gældende for disse skibe. Er de bygget før 1. september 1984, skal de som regel opfylde kravene for skibe, der er bygget på det nævnte tidspunkt eller senere, i mindst samme omfang, som de gjorde før en sådan reparation, ombygning, forandring eller udrustning.Større reparationer, ombygninger og forandringer samt udrustning i forbindelse hermed skal opfylde kravene for skibe, der er bygget den 1. september 1984 eller senere, for så vidt administrationen anser dette for rimeligt og praktisk muligt. 4 Administrationen i en stat kan, hvis den skønner, at rejsen foregår under så beskyttede forhold, at anvendelsen af en eller flere bestemmelser i dette kapitel ville være urimelig eller unødvendig, fritage bestemte skibe eller klasser af skibe, som har ret til at føre den pågældende stats flag, og som under rejsen ikke fjerner sig mere en 20 sømil fra nærmeste land, for at opfylde disse krav. 5 Et passagerskib, som i henhold til § 27, litra c), i kapitel III har tilladelse til at befordre flere personer, end de ombordværende redningsbåde kan optage, skal opfylde de særlige normer for inddeling, der er indeholdt i regel 6.5. og de dermed forbundne særlige bestemmelser om fyldbarhed i regel 5.4, medmindre administrationen skønner, at det under hensyn til rejsens karakter og de forhold, hvorunder den foregår, er tilstrækkeligt, at de øvrige bestemmelser i dette kapitel og i kapitel II-2 er opfyldt. 6 Hvad angår passagerskibe, der anvendes til befordring af et større antal passagerer i særlig fart, som f.eks. pilgrimsfart, kan administrationen i flagstaten, hvis den skønner, at det ikke er praktisk muligt at forlange kravene i dette kapitel opfyldt, fritage sådanne skibe for at opfylde disse krav, forudsat at de fuldtud overholder reglerne i: .1 bilaget til overenskomst af 1971 om passagerskibe i særlig fart; og i .2 bilaget til protokol af 1973 om pladskrav for passagerskibe i særlig fart. 7 OPLYSNINGER OG TEGNINGSMATERIALE M.V. 1. NYE SKIBE. PÅ DET TIDLIGST MULIGE TIDSPUNKT SKAL FØLGENDE OPLYSNINGER M.V. INDSENDES TIL DIREKTORATET: 1. REDERI. 2. BYGGEVÆRFT OG NYBYGNINGSNUMMER. 3. KLASSE OG KLASSEBETEGNELSE. 4. DET ØNSKEDE FARTSOMRÅDE. 5. DET ØNSKEDE PASSAGERANTAL (KUN FOR PASSAGERSKIBE). 6. DEN SKØNNEDE BRUTTOREGISTERTONNAGE. 7. DEN SKØNNEDE EFFEKT AF HOVEDMASKINERI. 8. TEGNINGSMATERIALE I HENHOLD TIL DIREKTORATETS RETNINGSLINIER. 2. EKSISTERENDE SKIBE DER SKAL OMBYGGES. PÅ DET TIDLIGST MULIGE TIDSPUNKT SKAL OPLYSNINGER OG TEGNINGER M.V. VEDRØNDE PÅTÆNKT OMBYGNING INDSENDES TIL DIREKTORATET. 8. ALMINDELIGE KONSTRUKTIOSREGLER .1 ETHVERT SKIB SKAL I HELE DETS INDRETNING BESIDDE DEN FOR FORMÅLET FORNØDNE STYRKE. .2 FOR UKLASSET SKIB GÆLDER MED HENSYN TIL KONSTRUKTION, STYRKE OG MATERIALEDIMENSIONER, HVOR INTET ANDET ER FASTSAT, I ALMINDELIGHED REGLER, SVARENDE TIL DEM, SOM ANVENDES AF ET AF DIREKTORATET TIL ENHVER TID ANERKENDT KLASSIFIKATIONSSELSKAB SOM BETINGELSE FOR, AT SKIBET UNDER HENSYN TIL DETS TYPE OG BRUG KAN OPNÅ OPTAGELSE I KLASSE. .3 FOR KLASSET SKIB ELLER SKIB, DER BYGGES TIL OPTAGELSE I KLASSE, ANERKENDES KLASSENS REGLER MED HENSYN TIL KONSTRUKTION, STYRKE OG MATERIALEDIMENSIONER SOM FYLDESTGØRENDE På DE OMRÅDER, DISSE REGLER DÆKKER. .4 SÆRLIGE FORSKRIFTER OM SKIBETS FORSYNING MED SKODDER OG DÆK TIL HINDRING AF BRANDS UDBREDELSE ER INDEHOLDT I KAPITEL II-2. .5 MED HENSYN TIL SKIBE, DER SKAL VÆRE FORSYNET MED INTERNATIONALT LASTELINIECERTIFIKAT ELLER MED FRIBORDSCERTIFIKAT, HENVISES TIL KAP. VII-2. Regel 2. Definitoner Ved anvendelsen af bestemmelserne i dette kapitel gælder, medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, følgende definitioner: 1.1 »Inddelingslastelinie« er en vandlinie, der lægges til grund ved bestemmelse af skibets inddeling. 1.2. »Dybeste inddelingslastelinie« er den vandlinie, som svarer til det største dybgående, der er tilladt efter de inddelingskrav, der finder anvendelse. 2 »Skibets længde« er længden målt mellem perpendikulærer oprejst i yderpunkterne af den dybeste inddelingslastelinie. 3 »Skibets bredde« er den største bredde fra yderkant af spant til yderkant af spant målt ved eller under den dybeste inddelingslastelinie. 4 »Dybgang« er den lodrette afstand fra kølens overkant midtskibs til den pågældende inddelingslastelinie. 5 »Skoddæk« er det øverste dæk, hvortil de vandtætte tværskibsskodder er ført op. 6 »Nedsænkningslinie« er en linie trukket mindst 76 mm under overkanten af skoddækket i borde. 7 »Et rums fyldbarhed« er den procentdel af rummet, som kan opfyldes af vand. Rumindholdet af et rum, der strækker sig op over nedsækningslinien, skal kun måles til højde med denne linie. 8 »Maskinrum« skal regnes for at strække sig fra kølens overkant til nedsænkningslinien og mellem de yderste vandtætte tværskibs hovedskodder, der afgrænser de rum, hvori hoved- og hjælpefremdrivningsmaskineriet samt kedler, der er nødvendige til fremdrivning, og alle faste kulkasser er opstillet. I tilfælde af mere specielle indretninger kan administrationen fastlægge grænserne for maskinrummet. 9 »Passagerrum« er de rum, der er indrettet til anvendelse for passagerer, bortset fra bagage-, stores-, proviant- og postrum. Ved anvendelsen af reglerne 5 og 6 skal rum, der er indrettet under nedsænkningslinien til beboelse og brug for mandskabet, betragtes som passagerrum. 10 Rumindhold og arealer skal overalt beregnes til konstruktionslinierne. 11 »Vejrtæt« betyder, at der - uanset forholdene på søen - ikke vil trænge vand ind i skibet. Regel 3. Definitioner vedrørende afsnit C, D og E Ved anvendelsen af bestemmelserne i afsnit C, D og E gælder, medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, følgende definitioner: 1 »Kontrolsystem« er det middel, hvorved ordrer overføres fra kommandobroen til styreanlæggets drivanordninger. Kontrolsystemet for styreanlæg omfatter sender- og modtagerapparateer, hydrauliske kontrolpumper og dermed forbundne motorer, kontrolapparater, rørledninger og kabler. 2 »Hovedstyreanlæg« er maskineriet, roraktivatorerne og de eventuelle kraftenheder for styreanlægget med dertil hørende udrustning samt midler til anvendelse af det fornødne torsionsmoment på rorstammen (f.eks. rorpind eller kvadrant) for bevægelse af roret med henblik på styring af skibet under normale driftsforhold. 3 »Drivanordning til styreanlæg« er: .1 hvor det drejer sig om elektriske styreanlæg, en elektrisk motor med tilhørende elektrisk udstyr; .2 hvor det drejer sig om elektrohydrauliske styreanlæg, en elektrisk motor med tilhørende elektrisk udstyr og tilsluttet pumpe; .3 hvor det drejer sig om andet hydraulisk styreanlæg, en drivmotor med tilsluttet pumpe. 4 »Reservestyreanlæg« er det udstyr, der - uden at være en del af hovedstyreanlægget - er nødvendigt for at styre skibet i tilfælde af, at hovedstyreanlægget skulle svigte, men som ikke omfatter rorpind, kvadrant eller komponenter, der tjener samme formål. 5 »Normale drifts- og opholdsforhold« er forhold, hvorunder skibet som helhed, maskineriet, anlæg, apparater og hjælpemidler til sikring af fremdriften, styreevne, sikker navigation, sikring mod brand og fyldning, indvendige og udvendige kommunikationer og signaler, udgangsveje og bådespil for både samt indretningen af komfortable opholdsrum, er i orden og fungerer normalt. 6 »Nødsituation« er en situation, hvor anlæg, der er nødvendige for normale drifts- og opholdsforhold, ikke fungerer som følge af, at den elektriske hovedenergikilde svigter. 7 »Elektrisk hovedenergikilde« er en kilde, der skal forsyne hovedstrømtavlen med elektrisk energi til fordeling til alle anlæg, der er nødvendige for at opretholde normale drifts- og opholdsforhold i skibet. 8 »Dødt skib« er en situation, hvor hovedfremdrivningsanlægget, kedler og hjælpemaskineri er ude af drift på grund af manglende kraft. 9 »Hovedkraftstation« er det rum, hvor den elektriske hovedenergikilde er beliggende. 10 »Hovedstrømtavle« er en strømtavle, der drives direkte af den elektriske hovedenergikilde, og som skal fordele elektrisk energi til skibets anlæg. 11 »Nødstrømtavle« er en strømtavle, som i tilfælde af, at den elektriske hovedenergikilde skulle svigte, drives direkte af den elektriske nødenergikilde eller den midlertidige nødenergikilde, og som skal fordele elektrisk energi til nødanlæggene. 12 »Elektrisk nødenergikilde« er en elektrisk energikilde, der skal drive nødstrømtavlen i tilfælde af, at strømtilførslen fra den elektriske hovedenergikilde skulle svigte. 13 »Kraftaktiverende system« er det hydrauliske udstyr, der skal levere kraft til drejning af rorstammen, omfattende en eller flere drivanordninger på styreanlægget med tilhørende rørledninger og armatur samt en rordriver. De kraftaktiverende systemer kan dele fælles maskinkomponenter, dvs. rorpind, kvadrant og rorstamme, eller komponenter, der tjener samme formål. 14 »Største fart fremover« er den største fart, som skibet er konstrueret til at opretholde på søen ved største dybgående. 15 »Største fart bak« er den fart, som skibet skønnes at kunne opnå med den maksimale bakevne ved største dybgående, som skibet er konstrueret til. 16 »Maskinrum« er alle maskinrum af kategori A samt alle andre rum, der indeholder fremdrivningsmaskineri, kedler, brændselsolieinstallationer, dampmaskiner, forbrændingsmotorer, generatorer og større elektriske maskiner, oliefyldningsstationer, kølemaskiner, stabiliseringsanordninger, maskineri til ventilation og luftkonditionering og lignende rum samt trunke til disse rum. 17 »Maskinrum af kategori A« er de rum og trunke til sådanne rum, som indeholder: .1 forbrændingsmotorer, som benyttes til hovedfremdrivning; eller .2 forbrændingsmotorer, som benyttes til andre formål end hovedfremdrivning, når dette maskineri har en samlet ydelse på mindst 375 kW; eller .3 en oliefyret kedel eller en brændselsolieinstallation. 18 »Kontrolrum« er de rum, hvor radiostationen, hovednavigationsudstyret, nødenergianlægget eller de centrale installationer for brandmelding eller brandkontrol er anbragt. 19 »Kemikalietankskib« er et lastskib, der er bygget eller indrettet og benyttes til tansport i bulk af et eller flere flydende produkter, der er opført i fortegnelsen over minimumskrav i koden for konstruktion og udrustning af skibe, der transporterer farlige kemikalier i bulk, som skal vedtages af sikkerhedskomiteen efter bemyndigelse fra organisationens forsamling ifølge resolution A.490 (XII), herefter kaldet »kemikaliekoden« (Bulk Chemical Code), således som den måtte blive ændret af organisationen, eller et eller flere flydende stoffer, der er opført som eller foreløbig henført til klasse A, B eller C i bilag II, appendiks II, til den gældende internationale konvention til forebyggelse af forurening fra skibe. 20 »Gastankskib« er et lastskib, der er bygget eller indrettet og benyttes til transport i bulk af en fordråbet luftart eller andet stof, der er opført i koden for konstruktion og udrustning af skibe, der transporterer fordråbede luftarter i bulk, som er vedtaget af organisationens forsamling ved resolution A.328 (IX), herefter kaldet »gaskoden« (Gas Carrier Code), således som den er eller måtte blive ændret af organisationen. 21 »Dødvægt« er forskellen i metriske tons mellem et skibs deplacement i vand af en massefylde på 1,025 ved den lastevandlinie, der svarer til det tildelte sommerfribord og skibets letvægt. 22 »Letvægt« betyder et skibs deplacement i metriske tons uden last, brændstof, smøreolie, ballastvand, ferskvand og fødevand i tanke, skibsproviant samt passagerer og mandskab med deres effekter. 23 »CENTRALVARMEKEDEL« ER EN KEDEL TIL FREMSTILLING AF VARMT VAND TIL CIRKULATION.

AFSNIT B. INDDELING OG STABILITET (* 2)

(Afsnit B finder anvendelse på passagerskibe og på lastskibe, som

angivet i bestemmelserne)

Regel 4. Fyldningslængde i passagerskibe

1 Fyldningslængden for ethvert punkt af skibets længde skal bestemmes ved en beregningsmetode, der tager hensyn til det pågældende skibs form, dybgående og andre særlige forhold. 2 I et skib med gennemgående skoddæk angiver fyldningslængden for et givet punkt den største del af skibets længde, der med det givne punkt som midtpunkt og under de bestemte forudsætninger, der er indeholdt i regel 5, kan være i fri forbindelse med søen, uden at skibet synker dybere end til nedsænkningslinien. 3.1 For et skib, der ikke har gennemgående skoddæk, kan fyldningslængden for ethvert punkt bestemmes ud fra en tænkt gennemgående nedsænkningslinie, som på intet punkt ligger mindre end 76 mm under overkanten (i borde) af det dæk, hvortil de pågældende skodder og yderklædningen er ført vandtæt op. 3.2 Hvor en del af en tænkt nedsænkningslinie ligger væsentlig under det dæk, hvortil skodderne er ført op, kan administrationen tillade en begrænset lempelse med hensyn til vandtætheden af de dele af skodderne, der ligger over nedsænkningslinien og umiddelbart under det højere dæk. Regel 5 Fyldbarhed i passagerskibe 1.1 De bestemte forudsætninger, der er nævnt i regel 4, vedrører fyldbarheden af rummene under nedsænkningslinien. 1.2 Ved bestemmelsen af fyldningslængden benyttes en ensartet middelfyldbarhed for hele længden af hver af de følgende dele af skibet under nedsænkningslinien: .1 maskinrummet, som defineret i regel 2; .2 rummene foran for maskinrummet; og .3 rummene agten for maskinrummet. 2.1 Den ensartede middelfyldbarhed i hele maskinrummet skal bestemmes efter formlen. 85 + 10 (a-c)/V hvor: a = rumindholdet af de passagerrum, som defineret i regel 2, der er beliggende under nedsænkningslinien inden for maskinrummets grænser; c = rumindholdet af de mellemdæksrum under nedsænkningslinien inden for maskinrummets grænser, som er indrettet til befordring af last eller stores; v = hele rumindholdet af maskinrummet under nedsænkningslinien. 2.2 Hvor administrationen finder det godtgjort, at middelfyldbarheden, bestemt ved en nøjagtig beregning, er mindre end den, som fås ved hjælp af formlen, kan den nøjagtigt beregnede værdi anvendes. Ved en sådan beregning ansættes fyldbarheden for passagerrum, som defineret i regel 2, til 95, for alle rum bestemt til last, kul og stores til 60 og for dobbeltbund, brændselsolietanke og andre tanke til den værdi, som i hvert enkelt tilfælde måtte blive godkendt. 3 Bortset fra bestemmelsen i stk. 4, fastsættes den ensartede middelfyldbarhed for hele den del af skibet, der ligger foran eller agten for maskinrummet, efter formlen: 63 + 35 a/v hvor: a = rumindholdet af de passagerrum, som defineret i regel 2, der er beliggende under nedsænkningslinien foran eller agten for maskinrummet, og v = hele rumindholdet af den del af skibet, der ligger under nedsænkningslinien foran eller agten for maskinrummet. 4.1 For et skib, der i henhold til § 27, litra c), i kapitel III har tilladelse til at befordre flere personer, end de ombordværende redningsbåde kan optage, og som i henhold til § 1.5, skal opfylde særlige bestemmelser, fastsættes den ensartede middelfyldbarhed for hele den del af skibet, der ligger foran eller agten for maskinrummet, efter formlen: 95 - 35 b/v hvor: b = rumindholdet af rummene under nedsænkningslinien og over overkanten af bundstokke, inderbund eller peaktanke, alt efter omstændighederne, som er indrettet til og anvendes som lastrum, kulkasser eller brændselsolietanke, stores, bagage- og postrum, kædekasser og ferskvandstanke, og som ligger foran eller agten for maskinrummet; og v = hele rumindholdet af den del af skibet, der ligger under nedsænkningslinien foran eller agten for maskinrummet. 4.2 For så vidt angår skibe, der går i en fart, hvor lastrummene ikke i almindelighed er optaget af større lastmængder, må ingen del af lastrummene medregnes ved beregningen af »b«. 5 I tilfælde af mere specielle indretninger kan administrationen tillade eller kræve, at der foretages en nøjagtig beregning af middelfyldbarheden for de dele af skibet, der ligger foran eller agten for maskinrummet. Ved en sådan beregning ansættes fyldbarheden for passagerrum, som defineret i regel 2, til 95, for rum, hvor der er opstillet maskineri, til 85, for alle rum bestemt for last, kul og stores til 60 og for dobbeltbund, brændselsolietanke og andre tanke til den værdi, som i hvert enkelt tilfælde måtte blive godkendt. 6 Hvis et mellemdæksrum mellem to vandtætte tværskibsskodder indeholder rum bestemt til passagerer eller mandskab, skal hele dette rum, bortset fra rum, der er fuldstændigt omgivet af faste stålskodder og bestemt for andre formål, betragtes som passagerrum. Såfremt de pågældende passager- eller mandskabsrum er fuldstændig omgivet af faste stålskodder, behøver dog kun de således indesluttede rum at blive betragtet som passagerrum. Regel 6. Rummenes tilladelige længde i passagerskibe 1 Skibe skal inddeles så effektivt som muligt under hensyn til den fart, de er bestemt for. Inddelingsgraden skal variere med skibets længde og med dets fart, således at skibe med den største længde, og som hovedsagelig benyttes til transport af passagerer, har den højeste inddelingsgrad. 2 INDDELINGSFAKTOR 2.1 Den største tilladelige længde af et rum, der har sit midtpunkt i et hvilket som helst punkt på skibets længde, fås fra fyldningslængden ved at multiplicere denne med en dertil bestemt faktor, der benævnes inddelingsfaktoren. 2.2 Inddelingsfaktoren afhænger af skibets længde og varierer for en given længde efter den fart, skibet er bestemt for. Den aftager jævnt og kontinuerligt: .1 efter som skibets længde forøges, og .2 fra en faktor A, der finder anvendelse på skibe, som hovedsagelig benyttes til godstransport, til en faktor B, der finder anvendelse på skibe, der hovedsagelig benyttes til passagertransport. 2.3 Variationerne af faktorerne A og B udtrykkes ved følgende formler, 1 og 2 hvor L er skibets længde, som defineret i regel 2: A = 58,2/L-60 + 0,18 (L = 131 m og derover)...........(1) B = 30,3/L-42 + 0,18 (L = 79 m og derover)...........(2) 3 TYPEKRITERIET 3.1 For et skib af en given længde bestemmes de rette inddelingsfaktor efter typekriterietallet (herefter kaldet kriterietallet), der udledes af følgende formler (3) og (4), hvor: Cs = Kriterietallet; L = skibets længde (i meter), som defineret i regel 2; M = rumindholdet af maskinrummet (i kubikmeter), som defineret i regel 2, med tillæg af rumindholdet af eventuelle faste brændselsolietanke beliggende over inderbunden og foran eller agten for maskinrummet; P = hele rumindholdet af passagerrummene under nedsænkningslinien (i kubikmeter), som defineret i regel 2; V = hele skibets rumindhold under nedsænkningslinien (i kubikmeter); P1 = KN, hvor: N = det antal passagerer, som skibet ifølge sit certifikat må befordre, og K = 0,056 L 3.2 Hvor værdien af produktet KN er større end summen af P og hele rumindholdet af de egentlige passagerrum over nedsænkningslinien, skal den værdi, der anvendes som P1, være enten denne sum eller 2/3 KN, idet den største af disse værdier skal benyttes når P1 er større end P, er Cs = 72 M+2P1/V+P1-P............................(3) I andre tilfælde er Cs = 72 M+2P/V..................................(4) 3.3 For skibe uden gennemgående skoddæk skal rumindholdet beregnes op til de faktiske nedsænkningslinier, der benyttes ved bestemmelsen af fyldningslængderne. 4 REGLER FOR INDDELING AF SKIBE, DER IKKE ER OMFATTET AF REGEL 5. 4.1 Inddelingen agten for forpeaken i skibe med en længde af 131 m og derover og med et kriterietal på 23 eller derunder skal bestemmes ved faktor A, der er givet i formel (1); i skibe med et kriterietal på 123 eller derover ved faktor B, der er givet i formel (2), og i skibe med et kriterietal mellem 23 og 123 ved en faktor F, der fås ved lineær interpolation mellem faktorerne A og B ved benyttelse af formlen: F = A (A-B)(Cs-23)/100...........................(5) Hvor kriterietallet er 45 eller derover og den ved formel (5) beregnede inddelingsfaktor samtidig er 0,65 eller derunder, men over 0,50, bestemmes inddelingen agten for forpeaken ved faktoren 0,50. 4.2 Hvor faktor F er mindre end 0,40, og det godtgøres over for administrationen, at det ikke er praktisk muligt at opfyldebestemmelserne for faktor F i et maskinrum i skibet, kan inddelingen af dette rum bestemmes ved en højere faktor, som dog ikke må overstige 0,40. 4.3 Inddelingen agten for forpeaken i skibe med en længde af under 131 m, men ikke under 79 m, og med et kriterietal svarende til S, hvor S = 3574-25L/13 bestemmes ved faktoren 1; i skibe med et kriterietal på 123 eller derover ved faktoren B, givet ved formel (2), og i skibe med et kriterietal mellem S og 123 ved faktoren F, der fås ved lineær interpolation mellem faktoren 1 og faktoren B ved benyttelse af formlen: F = 1 - (1-B)(Cs-S)/123-S...............................(6) 4.4 Inddelingen agten for forpeaken i skibe med en længde af under 131 m, men ikke under 79 m og med et kriterietal på mindre end S, og i alle skibe med en længde af under 79 m, bestemmes ved inddelingsfaktoren 1, medmindre det i begge tilfælde godtgøres over for administrationen, at det ikke er praktisk muligt at opfylde bestemmelserne for denne faktor i nogen del af skibet, i hvilket tilfælde administrationen kan indrømme sådanne lempelser, som under hensyntagen til alle foreliggende omstændigheder må anses for rimelige. 4.5 Bestemmelserne i regel 4.4 skal ligeledes finde anvendelse på skibe, uanset længde, der skal have certifikat til befordring af over 12 passagerer, men ikke over L2/650 eller 50, hvis dette antal er mindre. 5 SÆRLIGE INDDELINGSNORMER I SKIBE, DER I HENHOLD TIL § 27, LITRA C), I KAPITEL III HAR TILLADELSE TIL AT BEFORDRE FLERE PASSAGERER, END DE OMBORDVÆRENDE REDNINGSBÅDE KAN OPTAGE, OG SOM I HENHOLD TIL REGEL 1.5 SKAL OPFYLDE SÆRLIGE BESTEMMELSER. 5.1.1 I skibe, der hovedsagelig anvendes til passagerbefordring, bestemmes inddelingen agten for forpeaken ved en faktor på 0,50 eller ved den faktor, der bestemmes i henhold til stk. 3 og 4, hvis denne er mindre end 0,50. 5.1.2 For sådanne skibe, hvis længde er mindre end 91.5 m, kan administrationen, hvis den finder det godtgjort, at det ikke ville være praktisk muligt at anvende en sådan faktor i et rum, tillade, at dette rums længde bestemmes ved en højere faktor, forudsat at den anvendte faktor er den laveste, som efter omstændighederne er praktisk mulig og rimelig. 5.2 Såfremt det i et skib, uanset om dets længde er under 91.5 m eller ej, er nødvendigt at transportere betydelige mængder af last, og dette gør det praktisk umuligt at kræve, at inddelingen agten for forpeaken skal bestemmes ved en faktor, der ikke overstiger 0.50, fastsættes den inddelingsnorm, der skal anvendes, i overensstemmelse med pkt. .1.5 nedenfor, dog således at administrationen, hvis den finder det godtgjort, at fastholdelse af en streng overholdelse af kravene i enhver henseende ville være urimelig, kan tillade et sådant andet arrangement af de vandtætte skodder, som forekommer berettiget ud fra saglige hensyn og ikke vil formindske inddelingens almindelige effektivitet. .1 Bestemmelserne i stk. 3 om kriterietallet finder anvendelse med den undtagelse, at K ved beregningen af værdien P1 for passager med køjeplads skal have den i stk. 3 nærmere angivne værdi eller 3,5 kbm, hvis denne er større. For passagerer uden køjeplads skal K have værdien 3,5 kbm. .2 Faktoren i B i stk. 2 skal erstattes med faktoren BB, der udledes af følgende formel: BB = 17,6/L-33 + 0,20 (L = 55m og derover) .3 Inddelingen agten for forpeaken i skibe med en længde af 131 m og derover og med et kriterietal på 23 eller derunder bestemmes ved faktoren A, der er angivet ved formel (1) i stk. 2.3, i skibe med et kriterietal på 123 eller derover ved faktoren BB angivet ved formlen i stk. 5.2.2 og i skibe med et kriterietal mellem 23 og 123 ved faktoren F, der fås ved lineær interpolation mellem faktorerne A og BB ved benyttelse af formlen: F = A (A-BB)(Cs-23)/100 Hvis den således udledte faktor F er mindre end 0.50, skal den faktor, der benyttes, dog enten være 0.50 eller den faktor, der beregnes efter bestemmelserne i stk. 4.1, hvis denne er mindre. .4 Inddelingen agten for forpeaken i skibe med en længde under 131 m, men ikke under 55m, og med et kriterietal svarende til S1, hvor S1 = 3712-25L/19 bestemmes ved faktoren 1; i skibe med et kriterietal på 123 eller derover ved faktoren BB givet ved formlen i stk. 5.2.2 og i skibe med et kriterietal mellem S1 og 123 ved faktoren F, der fås ved lineær interpolation mellem faktoren 1 og faktoren BB ved benyttelse af formlen: F = 1 (1-BB)(Cs-S1)/123-S1 dog således at inddelingen i begge de to sidstnævnte tilfælde, hvis den således opnåede faktor er mindre end 0.50, kan bestemmes af en faktor, der ikke overstiger 0.50. .5 Inddelingen agten for forpeaken i skibe med en længde af under 131 m, men ikke under 55 m, og med et kriterietal mindre end S1 og i skibe med en længde af under 55 m skal bestemmes ved faktoren 1, medmindre det godtgøres over for administrationen, at det i enkelte rum ikke er praktisk muligt at opfylde denne faktor, i hvilket tilfælde administrationen kan indrømme sådanne lempelser for disse rum, som under hensyn til alle foreliggende omstændigheder forekommer rimelige, dog forudsat at det agterste rum og så mange som muligt af de forreste rum (mellem forpeaken og agterkanten af maskinrummet) holdes inden for fyldningslængden. Regel 7. Særlige krav med hensyn til inddelingen i passagerskibe 1 Hvor de vandtætte skodder i en eller flere dele af skibet er ført op til et højere liggende dæk end i den øvrige del af skibet, og man ønsker at drage fordel af denne forlængelse af skodderne i højden ved beregningen af fyldningslængden, kan der anvendes særskilte nedsænkningslinier for enhver sådan del af skibet under forudsætning af: .1 at skibssiderne i hele skibets længde er ført op til det dæk, der svarer til den øverste nedsænkningslinie, og alle åbninger i skibssiden under dette dæk i hele skibets længde betragtes som anbragt under en nedsænkningslinie i henseende til regel 17; og .2 at de to rum, der støder op til »forskydningen« i skoddækket, begge ligger inden for den tilladte længde svarende til deres respektive nedsænkningslinier, og desuden at deres samlede længde ikke overstiger den dobbelte tilladte længde beregnet på grundlag af den nederste nedsænkningslinie. 2.1 Et rum kan overstige den tilladte længde, bestemt efter reglerne i regel 6, forudsat at den samlede længde af hvert par af sammenstødende rum, der hver omfatter det pågældende rum, hverken overstiger fyldningslængden eller den dobbelte tilladte længde, hvis denne er mindre. 2.2 Hvis det ene af de to sammenstødende rum er beliggende inden for maskinrummet og det andet uden for maskinrummet, og middelfyldbarheden af den del af skibet, hvor det andet er beliggende, afviger fra maskinrummets fyldbarhed, skal den sammenlagte længde af de to rum reguleres efter den gennemsnitlige middelfyldbarhed for de to dele af skibet, hvor de pågældende rum er beliggende. 2.3 Har de to sammenstødende rum forskellige inddelingsfaktorer, skal den sammenlagte længde af de to rum bestemmes forholdsmæssigt. 3 I skibe med en længde af 100 m og derover skal et af hovedtværskibsskodderne agten for forpeaken anbringes i en afstand fra den forreste perpendikulær, som ikke er større end den tilladte længde. 4 Recesser kan tillades i et hovedtværskibsskod, forudsat at alle dele af recesserne ligger inden for lodrette flader på begge sider af skibet i en afstand fra yderklædningen svarende til 1/5 af skibets bredde, som defineret i regel 2 og målt vinkelret på diametralplanet i højde med den dybeste inddelingslastelinie. Enhver del af en reces, der ligger uden for disse grænser, skal betragtes som en forskydning og er omfattet af bestemmelserne i stk. 5. 5 Et hovedtværskibsskod kan have forskydninger, forudsat at det opfylder en af følgende betingelser: .1 den sammenlagte længde af de to rum, som er adskilt af det pågældende skod, må ikke overstige enten 90% af fyldningslængden eller den dobbelte tilladte længde, dog således at den sammenlagte længde af de pågældende to rum i skibe, hvor inddelingsfaktoren er større end 0,9, ikke må overstige den tilladte længde; .2 en yderligere inddeling skal foretages ud for forskydningen for at opretholde den samme sikkerhedsgrad, som opnås ved et plant skod; .3 det rum, hvorover forskydningen strækker sig, må ikke overstige den tilladte længde svarende til en nedsænkningslinie ansat 76 mm under forskydningen. 6 Hvor et hovedtværskibsskod er forsynet med recesser eller forskydninger, skal der benyttes et tilsvarende plant skod til bestemmelse af inddelingen. 7 Hvis afstanden mellem to sammenstødende hovedtværskibsskodder eller tilsvarende plane skodder eller afstanden mellem de tværskibsplaner, der går igennem de nærmeste forskudte dele af skodderne, er mindre end 3,0 m plus 3% af skibets længde eller 11,0 m, hvis dette er mindre, skal kun det ene af disse skodder anses for at udgøre en del af skibets inddeling, således som foreskrevet i regel 6. 8 Hvor et vandtæt hovedtværskibsrum er forsynet med lokale inddelinger og det tilfredsstillende kan godtgøres over for administrationen, at hele hovedrummets rumindhold ikke vil blive fyldt med vand, selv om skibssiden måtte blive beskadiget over en længde af 3,0 m plus 3% af skibets længde eller 11,0 m, hvis dette er mindre, kan der indrømmes en forholdsmæssig forøgelse af den tilladte længde, som ellers ville gælde for et sådant rum. I så fald må rumindholdet af den antagne effektive opdrift på den ubeskadigede side ikke være større end det, der er antaget på den beskadigede side. 9 Hvor den påbudte inddelingsfaktor er 0,50 eller derunder, må den sammenlagte længde af to sammenstødende rum ikke overstige fyldningslængden. Regel 8. Passagerskibes stabilitet ved haveri 1.1 Et skib skal i ubeskadiget tilstand have en sådan stabilitet, at det under alle fartsforhold er i stand til at modstå den endelige fyldning af et hvilket som helst hovedrum, der efter kravene skal ligge inden for fyldningslængden. 1.2 Hvor to sammenstødende hovedrum er adskilt ved et skod, der er forsynet med forskydninger, der opfylder forskrifterne i regel 7.5.1, skal stabiliteten for det ubeskadigede skib være tilstrækkelig til at modstå fyldning af to sammenstødende hovedrum. 1.3 Hvor den påbudte inddelingsfaktor er 0,50 eller derunder, men over 0,33, skal stabiliteten for det ubeskadigede skib være tilstrækkelig til at modstå fyldning af to sammenstødende hovedrum. 1.4 Hvor den påbudte inddelingsfaktor er 0,33 eller derunder, skal stabiliteten for det ubeskadigede skib være tilstrækkelig til at modstå fyldning af tre sammenstødende hovedrum. 2.1 Kravene i stk. 1 skal bestemmes ved beregninger, der foretages i overensstemmelserne i stk. 3, 4 og 6 og som tager hensyn til skibets dimensions- og konstruktionsforhold samt til de beskadigede rums beliggenhed og form. Ved udførelsen af disse beregninger skal skibet, hvad angår stabiliteten, antages at være i den under hensyn til fartsforholdene værst tænkelige lastekondition. 2.2 Hvor det påtænkes at anbringe dæk, inderklædning eller langskibsskodder af tilstrækkelig tæthed, således at vandindstrømningen væsentligt begrænses, skal det godtgøres over for administrationen, at der ved beregningerne er taget fornødent hensyn hertil. 2.3 I tilfælde hvor administrationen er i tvivl om stabilitetens udstrækning efter havari, kan den kræve foretaget en undersøgelse heraf. 3 Ved beregningen af stabiliteten efter havari skal såvel rum- som overfladefyldbarheden i almindelighed ansættes således: Rum Fyldbarhed Bestemt for last, kul eller stores 60 Indrettet til aptering 95 Indrettet til maskinrum 85 Bestemt for væsker 0 eller 95 (* 3) Større overfladefyldbarhed skal forudsættes for rum, hvor der i nærheden af det beskadigede vandlinieplan ikke findes aptering eller maskineri af betydning, og rum, som ikke i almindelighed er optaget af væsentlige mængder last eller stores. 4 Skadens omfang antages at være følgende: .1 langskibsudstrækning 3,0 m plus 3% af skibets længde eller 11,0 m, hvis dette er mindre. Hvor den påbudte inddelingsfaktor er 0,33 eller derunder, skal den tænkte langskibsudstrækning af havariet forøges så meget, at den omfatter ethvert af to på hinanden følgende vandtætte hovedtværskibsskodder; .2 tværskibsudstrækninger (målt indenbords fra skibssiden, vinkelret på diametralplanet i højde med den dybeste inddelingslinie): 1/5 af skibets bredde, som defineret i regel 2; og .3 lodret udstrækning fra basislinien og opefter uden begrænsning. .4 hvis skade af mindre omfang end anført i pkt. 4.1, 4.2 og 4.3 ville medføre en mere alvorlig tilstand med hensyn til krængning eller tab af metacenterhøjde, skal en sådan skade forudsættes i beregningerne. 5 Usymmetrisk fyldning skal holdes inden for så snævre grænser som muligt under hensyntagen til den effektive indretning af skibet. Hvor det er nødvendigt at korrigere store krængningsvinkler, skal de anvendte midler, om muligt, være selvvirkende, men i alle tilfælde, hvor der findes kontrolstyring af midler til krydsfyldning, skal betjeningen kunne ske fra et sted over skoddækket. Disse kontrolforanstaltninger samt maksimumskrængninger før udligning skal kunne godkendes af administrationen. Hvor midler til krydsfyldning er påbudt, må tidsrummet for udligning ikke overstige 15 minutter. Der skal gives skibets fører de fornødne oplysninger om brugen af, midlerne til krydsfyldning. (* 4) 6 Skibets endelige tilstand efter haveri og i tilfælde af usymmetrisk fyldning, efter at udligning er foretaget, skal være følgende: .1 i tilfælde af symmetrisk fyldning skal der til slut være en positiv metacenterhøjde på mindst 50 mm, som beregnes efter den tabte opdrifts metode; .2 i tilfælde af usymmetrisk fyldning må krængningen ikke overstige 7 grader, administrationen kan dog i særlige tilfælde tillade en yderligere krængning på grund af det usymmetriske moment, men den endelige krængning må i intet tilfælde overstige 15 grader; .3 nedsænkningslinien må i intet tilfælde være under vand efter fyldningen. Hvis det skønnes, at nedsænkningslinien kan komme under vand under et mellemliggende fyldningsstadium, kan administrationen kræve foretaget sådanne undersøgelser og forholdsregler, som den anser for nødvendige for skibets sikkerhed. 7 Der skal gives skibets fører de nødvendige oplysninger til sikring af tilstrækkelig stabilitet i ubeskadiget tilstand under fartsforholdene for at gøre det muligt for skibet at modstå den kritiske beskadigelse. For skibe, hvor krydsfyldning er nødvendig, skal føreren underrettes om de stabilitetsforhold, der danner grundlag for krængningsberegningerne, og gøres opmærksom på, at der kan opstå for stor krængning, hvis skibet lider havari under mindre gunstige forhold. 8.1 Administrationen kan ikke indrømme nogen lempelse af kravene om stabilitet i havaritilfælde, medmindre det godtgøres, at den metacenterhøjde for skibet i ubeskadiget tilstand, der i enhver lastekondition er nødvendig for at opfylde disse krav, er for stor for den pågældende fart. 8.2 Lempelser i kravene om stabilitet i havaritilfælde vil kun blive indrømmet i undtagelsestilfælde og på betingelse af, at det godtgøres over for administrationen, at skibets dimensionsforhold, indretning og andre karakteristiske forhold er de mest gunstige for stabiliteten efter havari, som praktisk og med rimelighed kan anvendes under de særlige omstændigheder. Regel 9. Ballastning af passagerskibe 1 Vandballast bør normalt ikke føres i tanke bestemt til brændselsolie. I skibe, hvor det ikke er praktisk muligt at undgå at fylde vand i brændselsolietanke, skal der indrettes et anlæg til adskillelse af olie og vand, som administrationen finder tilfredsstillelse, eller der skal findes andre midler, der kan godkendes af administrationen, til fjernelse af den olieholdige vandballast. 2 Bestemmelserne i stk. 1 berører ikke bestemmelserne i den gældende internationale konvention om bekæmpelse af forurening fra skibe. Regel 10. Peak- og maskinrumsskodder, akselgange etc. i passagerskibe 1 Der skal forefindes et forpeak- eller kollisionsskod, som skal være vandtæt op til skoddækket. Dette skod skal være anbragt i en afstand fra den forreste perpendikulær af mindst 5% af skibets længde og højst 3 m plus 5% af skibets længde. 2 Hvor en del af skibet under vandlinien strækker sig foran for den forreste perpendikulær, f.eks. en bulbstævn, skal de i stk. 1 fastsatte afstande måles fra et punkt enten: .1 fra midten af denne forlængelse; eller .2 i en afstand af 1,5% af skibets længde foran for den forreste perpendikulær; eller .3 i en afstand af 3 m foran for den forreste perpendikulær; alt efter hvilket punkt der giver det mindste mål. 3 Hvor der findes en lang overbygning forude, skal forpeak- eller kollisionsskoddet føres vejrtæt igennem til det dæk, der ligger umiddelbart over skoddækket. Denne forlængelse behøver ikke anbringes direkte over det underliggende skod, såfremt det er anbragt inden for de i stk. 1 eller 2 nærmere anførte grænser med den i stk. 4 tilladte undtagelse, og den del af dækket, der danner forskydningen, er gjort effektivt vandtæt. 4 Hvor der er anbragt bovdøre og en skrånende lasterampe udgør en del af kollisionsskoddets forlængelse over skoddækket, kan den del af rampen, der ligger mere end 2,3 m over skoddækket, strække sig foran for den i stk. 1 og 2 nærmere anførte grænse. Rampen skal være vandtæt over hele dens længde. 5 Der skal ligeledes være anbragt et agterpeakskod og skodder, der adskiller maskinrummet, som defineret i regel 2, fra last- og passagerrum for og agter, og disse skodder skal være vandtætte op til skoddækket. Agterpeakskoddet behøver imidlertid ikke føres helt op til skoddækket, forudsat at skibets sikkerhed med hensyn til inddeling ikke derved formindskes. 6 Stævnrør skal i alle tilfælde være anbragt i vandtætte rum, der har et moderat rumindhold. Pakdåsen skal være anbragt i en vandtæt akselgang eller andet vandtæt rum adskilt fra det vandtætte rum omkring stævnrøret og af et sådant rumindhold, at nedsænkningslinien ikke kommer under vand, selv om dette rum på grund af lækage i pakdåsen fyldes med vand. Regel 11. Kollisionsskodder i lastskibe 1 I denne regel har »fribordsdæk«, »skibets længde« og »forreste perpendikulær« de betydninger, der er defineret i den gældende internationale konvention om lastelinier. 2 Der skal forefindes et kollisionsskod, der skal være vandtæt op til fribordsdækket. Dette skod skal anbringes i en afstand fra den forreste perpendikulær af mindst 5% af skibets længde eller 10 m, hvis dette er mindre, og højst 8% af skibets længde, medmindre administrationen tillader en større afstand. 3 Hvor en del af skibet under vandlinien strækker sig foran for den forreste perpendikulær, f.eks. en bulbstævn, skal de i regel 2 fastsatte afstande måles fra et punkt enten: .1 fra midten af denne forlængelse; eller .2 i en afstand af 1,5% af skibets længde foran den forreste perpendikulær; eller .3 i en afstand af 3 m foran for den forreste perpendikulær; alt efter hvilket punkt der giver det mindste mål. 4 Skoddet kan have forskydninger eller recesser, forudsat at de i stk. 2 eller 3 foreskrevne grænser overholdes. Rør, der er ført igennem kollisionsskoddet, skal være forsynet med passende ventiler, der kan betjenes over fribordsdækket, og ventilhuset skal være anbragt på skoddet inde i forpeaken. Ventilerne kan anbringes på agtersiden af kollisionsskoddet, forudsat at de er let tilgængelige under alle driftsforhold, og at det rum, hvori de er anbragt, ikke er lastrum. Alle ventiler skal være af stål, bronze eller andet godkendt sejt materiale. Ventiler af almindeligt støbejern eller lignende materiale kan ikke godkendes. I dette skod må der ikke anbringes døre, mandehuller, ventilationskanaler eller andre åbninger. 5 Hvor der findes en lang overbygning forude, skal kollisionsskoddet forlænges vejrtæt til det dæk, der ligger umiddelbart over fribordsdækket. Denne forlængelse behøver ikke at være anbragt direkte over det underliggende skod, forudsat at det er anbragt inden for de i stk. 2 eller 3 foreskrevne grænser med den i stk. 6 tilladte undtagelse, og den del af dækket, der danner forskydningen, er gjort effektivt vandtæt. 6 Hvor der er anbragt bovdøre og en skrånende lasterampe udgør en del af kollisionsskoddets forlængelse over fribordsdækket, kan den del af rampen, der ligger mere end 2,3 m over fribordsdækket, strække sig foran for den i stk. 2 eller 3 nærmere anførte grænse. Rampen skal være vandtæt over hele dens længde. 7 Antallet af åbninger i kollisionsskoddets forlængelse over fribordsdækket skal begrænses så meget, som er foreneligt med skibets konstruktion og normale drift. Alle sådanne åbninger skal kunne lukkes vandtæt. Regel 12. Dobbeltbund i passagerskibe 1 Der skal findes en dobbeltbund, der skal strække sig fra forpeakskoddet til agterpeakskoddet, for så vidt dette er praktisk muligt og foreneligt med skibets konstruktion og normale drift. .1 Skibe, hvis længde er 50 m og derover, men under 61 m, skal være forsynet med dobbeltbund, der mindst strækker sig fra maskinrummet til forpeakskoddet eller så nær dertil som praktisk muligt. .2 Skibe, hvis længde er 61 m og derover men under 76 m, skal mindst være forsynet med dobbeltbund uden for maskinrummet, og denne dobbeltbund skal strække sig til for- og agterpeak, skodderne eller så nær disse som praktisk muligt. .3 Skibe, hvis længde er 76 m og derover, skal midtskibs have dobbeltbund, der strækker sig til for- og agterpeakskodderne eller så nær til disse som praktisk muligt. 2 Hvor dobbeltbund er foreskrevet, skal dennes dybde godkendes af administration, og inderbunden skal føres ud til skibssiden, således at den beskytter bunden ud til kimmingens runding. Denne beskyttelse anses for tilfredsstillende, hvis skæringslinien mellem tanksidens yderkant og kimmingspladerne ikke noget sted ligger under et vandret plan, der går igennem det punkt, hvor middelspantet skærer et tværskibs diagonal linie, der danner en vinkel på 25 grader med basislinien og skærer denne i et punkt, der er beliggende i en afstand af en halv gang skibets største bredde på spant fra midterlinien. 3 Små brønde, der er indbygget i bobbeltbunden i forbindelse med lastrummenes lænseanordninger, må ikke være dybere end nødvendigt. Brøndens dybde må i intet tilfælde være større end dobbeltbundens dybde ved diametralplanet minus 460 mm, ligesom brønden ikke må fortsætte længere ned end til det i stk. 2 omhandlede vandrette plan. En brønd, som går helt ned til yderbunden, er dog tilladt i agterenden af akselgangen. Andre brønde, f.eks. til smøreolie under hovedmaskiner, kan tillades af administrationen, hvis den finder det godtgjort, at indretning af sådanne brønde yder samme beskyttelse som en dobbeltbund, der opfylder bestemmelserne i denne regel. 4 Dobbeltbund er ikke påkrævet under vandtætte rum af moderat størrelse, når disse udelukkende anvendes til transport af væsker, forudsat at skibets sikkerhed i tilfælde af skade på bund eller skibsdele ikke efter administrationens skøn derved forringes. 5 For så vidt angår skibe, der er omfattet af bestemmelserne i regel 1, stk. 5, og som går i rutefart inden for grænserne af en kort international rejse, som defineret i kapitel III, § 2, kan administrationen tillade, at kravet om dobbeltbund frafaldes i de dele af skibet, som er inddelt ved en faktor, der ikke overstiger 0,50, såfremt den finder det godtgjort, at anbringelsen af en dobbeltbund i den pågældende del af skibet ville være uforenelig med skibets konstruktion og normale drift. Regel 13. Fastsættelse, mærkning og angivelse af inddelingslastelinier i passagerskibe 1 For at sikre overholdelse af den påbudte inddelingsgrad skal der tildeles en lastelinie svarende til det godkendte inddelingsdybgående, og denne linie skal påmærkes på skibets sider. Et skib med rum, der er således indrettet, at de skiftevis kan anvendes til passagerbefordring og godstransport, kan, hvis rederiet ønsker det, få påmærket en eller flere yderligere lastelinier, som svarer til de inddelingsdybgåender, som administrationen kan godkende for de skiftende transportforhold. 2 De tildelte og påmærkede inddelingslastelinier skal anføres i sikkerscertifikat for passagerskibe, således at betegnelsen C.1 skal anvendes, når skibet hovedsagelig benyttes til passagerbefordring, og C.2, C.3 etc. for de forskellige andre tilfælde. 3 Det fribord, der svarer til hver af disse lastelinier, skal måles på samme sted og fra samme dækslinie som de fribord, der er beregnet i overensstemelse med den gældende internationale konvention om lastelinier. 4 Det skal klart angives i sikkerhedscertifikatet for passagerskibe, hvilket fribord der svarer til hver enkelt godkendt inddelingslastelinie, og hvilke transportforhold de er godkendt til. 5 Et inddelingslasteliniemærke må ikke i intet tilfælde anbringes over den dybeste lastelinie for saltvand, således som denne er fastsat efter skibets styrke og/eller den gældende internationale konvention om lastelinier. 6 Uanset inddelingslasteliniemærkernes placering må et skib under ingen omstændigheder nedlastes så dybt, at det for årstiden og stedet gældende lasteliniemærke, beregnet i overensstemmelse med den gældende internationale konvention om lastelinier, kommer under vand. 7 Et skib må i intet tilfælde lastes så dybt, at dets inddelingslasteliniemærke, der gælder for vedkommende rejse og transportforhold, kommer under vand, når skibet befinder sig i saltvand. Regel 14. Konstruktion og første afprøvning af vandtætte skodder etc. i passager- og lastskibe 1 Hvert enkelt vandtæt inddelingsskod, hvad enten det er et tværskibs- eller langskibsskod, skal være således konstrueret, at det med en passende styrkemargin kan modstå trykket af den største vandsøjle, det måtte blive udsat for i tilfælde af havari på skibet, men mindst trykket af en vandsøjle, der når op til nedsænkningslinien. Disse skodders konstruktion skal tilfredsstille administrationens krav. 2.1 Forskydninger og recesser i skodder skal være vandtætte og være af samme styrke som skoddet på det sted, hvor de findes. 2.2 Hvor spanter eller bjælker føres igennem et vandtæt dæk eller skod, skal vandtætheden sikres uden brug af træ eller cement. 3 Afprøvning af hovedrum ved at fylde dem med vand er ikke obligatorisk. Når en sådan afprøvning ikke finder sted, skal der foretages en sprøjteprøve, denne prøve skal foretages så sent som muligt under udrustningen af skibet. Der skal i alle tilfælde foretages en nøje undersøgelse af de vandtætte skodder. 4 Forpeaken, dobbeltbundene (herunder kanalkøle) og inderklædninger skal trykprøves med en vandsøjle, hvis højde svarer til kravene i stk. 1. 5 Tanke, som er bestemt til opbevaring af væsker og indgår i skibets inddeling, skal tæthedsprøves med en vandsøjle, der når op til den dybeste inddelingslastelinie, eller som svarer til 2/3 af højden fra kølens overkant til nedsænkningslinien ud for tankene, hvis denne højde er større. Vandsøjlen må dog i intet tilfælde være under 0,9 m over tankens top. 6 De i stk. 4 og 5 omhandlede prøver har til formål at sikre, at inddelingens opbygning er vandtæt, og skal ikke betragtes som en prøve på et rums egnethed til opbevaring af væsker eller til andre særlige formål, hvortil der måtte kræves en strengere prøve, afhængig af den højde, hvortil væsken kan stige i tanken eller dennes forbindelser. Regel 15. Åbninger i vandtætte skodder i passagerskibe 1 Antallet af åbninger i vandtætte skodder skal begrænses så meget, som er foreneligt med skibets konstruktion og normale drift; disse åbninger skal forsynes med tilstrækkelige lukkemidler. 2.1 Hvor rør, spygatter, elektriske kabler etc. føres igennem vandtætte inddelingsskodder, skal der træffes foranstaltninger til at sikre, at skoddernes vandtæthed opretholdes. 2.2 Ventiler, der ikke hører til et rørsystem, må ikke findes i vandtætte inddelingsskodder. 2.3 Bly eller andre ikke-varmebestandige materialer må ikke anvendes i systemer, der gennembryder vandtætte inddelingsskodder, hvor en forringelse af sådanne systemer i tilfælde af brand ville svække skoddernes vandtæthed. 3.1 Der må ikke findes døre, mandehuller eller adgangsåbninger: .1 i kollisionsskoddet under nedsænkningslinien; .2 i vandtætte tværskibsskodder, der adskiller et lastrum fra et tilstødende lastrum eller fra en fast kulkasse eller reservekulkasse, jfr. dog stk. 12 og regel 16. 3.2 Der må højst føres et rør gennem forpeakskoddet under nedsænkningslinien til lænsning fra forpeaktanken og kun på betingelse af, at røret er forsynet med en skrueventil, der kan betjenes fra et sted over skoddækket, og at ventilhuset er anbragt på forpeakskoddet inde i forpeaken, jfr. dog stk. 3.3. 3.3 Hvis forpeaken er inddelt til opbevaring af to forskellige slags væsker, kan administrationen tillade, at der gennem kollisionsskoddet under nedsænkningslinien føres to rør, der begge er anbragt som påbudt i stk. 3.2, forudsat at det er godtgjort over for administrationen, at der ikke findes noget praktisk alternativ til anbringelse af det andet rør, og at skibets sikkerhed under hensyntagen til den yderligere inddeling i forpeaken opretholdes. 4.1 Vandtætte døre, der anbringes i skodderne mellem de faste kulkasser og reservekulkasserne, skal altid være tilgængelige, bortset fra de i stk. 11.2 omhandlede døre til kulkasser på mellemdækket. 4.2 Der skal ved skærme eller på anden måde træffes betryggende foranstaltninger for at undgå, at kullet kommer i vejen for lukning af de vandtætte døre til kulkasserne. 5 I rum, hvor hoved- og hjælpefremdrivningsmaskineriet samt kedler som er nødvendige til fremdrivningen, og alle faste kulkasser er anbragt, må der bortset fra døre til kulkasser og akselgange, kun findes en gennemgangsdør i hvert hovedtværskibsskod. Hvor der findes to eller flere skrueaksler, og kun to døre, hvor der er flere end to skrueaksler. Alle disse døre skal være skydedøre og skal anbringes på en sådan måde, at deres tærskler er så høje som praktisk muligt. Håndmekanismen til betjening af disse døre fra et sted over skoddækket skal være anbragt uden for de rum, hvor maskineriet findes, såfremt dette er foreneligt med en tilfredsstillende anbringelse af den nødvendige mekanisme. 6.1 Vandtætte døre skal være skydedøre eller hængslede døre eller døre af tilsvarende type. Pladedøre, der kun er sikret ved bolte, og døre, der skal lukkes ved fald eller ved hjælp af en faldvægt, er ikke tilladt. 6.2 Skydedøre kan være enten: .1 betjent ved håndkraft alene; eller .2 betjent såvel maskinelt som ved håndkraft. 6.3 Godkendte vandtætte døre kan herefter inddeles i tre klasser: Klasse 1: hængslede døre; Klasse 2: skydedøre betjent ved håndkraft; Klasse 3: skydedøre betjent såvel maskinelt som ved håndkraft. 6.4 Midlerne til betjening af enhver vandtæt dør, hvadenten den bevæges maskinelt eller ved håndkraft, skal kunne lukke døren mod en krængning på 15 grader. 6.5 For alle klasser af vandtætte døre skal der anbringes indikatorer, der ved alle betjeningssteder, hvorfra dørene ikke er synlige, viser, om dørene er åbne eller lukkede. Hvis nogen af de vandtætte døre, uanset af hvilken klasse, ikke er således indrettet, at de kan lukkes fra en central manøvreplads, skal de udstyres med et mekanisk, elektrisk, telefonisk eller andet egnet direkte kommunikationsmiddel, der gør det muligt for den vagthavende officer omgående at komme i forbindelse med den person, som det efter forudgående ordre påhviler at lukke de pågældende døre. 7 Hængslede døre (klasse 1) skal være forsynet med hurtigt virkende lukkemidler som f.eks. forvridere, der kan betjenes fra begge sider af skoddet. 8 Skydedøre, der betjenes ved håndkraft (klasse 2), kan have en vandret eller lodret bevægelse. Mekanismen skal kunne betjenes ved selve døren fra begge sider og desuden fra et tilgængeligt sted over skoddækket ved hjælp af en kontinuerlig skruebevægelse eller anden bevægelse, der yder en tilsvarende garanti for sikkerhed, og som er af godkendt type. Kravet om betjening fra begge sider kan fraviges, hvis det er uigennemførligt på grund af rummenes indretning. Ved betjening af en håndmekanisme må den tid, der er nødvendig til fuldstændig lukning af døren med skibet på ret køl, ikke overstige 90 sekunder. 9.1 Skydedøre, der betjenes maskinelt (klasse 3), kan have en lodret eller vandret bevægelse. Hvis en dør skal kunne betjenes maskinelt fra en central manøvreplads, skal mekanismen være indrettet på en sådan måde, at døren kan betjenes maskinelt også ved selve døren fra begge sider. Indretningen skal være således, at døren lukker automatisk, hvis den efter at være lukket fra den centrale manøvreplads åbnes ved hjælp af en ved døren anbragt mekanisme, og således at enhver dør kan holdes lukket ved de ved dørene anbragte mekanismer, der forhindrer, at døren åbnes fra den højere beliggende manøvreplads. På hver side af skoddet skal der i forbindelse med den maskinelle anordning være anbragt lokale manøvrehåndtag, der skal være således indrettet, at personer, der passerer igennem døråbningen, kan holde begge håndtag i åben stilling uden uforvarende at kunne sætte lukkemekanismen i gang. Skydedøre, der betjenes maskinelt, skal være forsynet med en håndmekanisme, der kan betjenes ved selve døren fra begge sider og fra et tilgængeligt sted over skoddækket ved hjælp af en kontinuerlig skruebevægelse eller anden bevægelse, der yder samme garanti for sikkerhed og er af godkendt type. Der skal træffes foranstaltning til ved lydsignal at give advarsel om, at døren er begyndt at lukke og vil fortsætte med at bevæge sig, indtil den er helt lukket. Af sikkerhedsmæssige grunde skal lukningen af døren tage en vis passende tid. 9.2 Der skal findes mindst to uafhængige energikilder, som kan åbne og lukke alle de fjenstyrede døre, og som hver især er i stand til at betjene alle dørene samtidig. De to energikilder skal styres fra den centrale manøvreplads på kommandobroen, der skal være forsynet med alle fornødne indikatorer for at kontrollere, at hver af de to energikilder er i stand til at udføre til at udføre de nødvendige funktioner tilfredsstillende. 9.3 I tilfælde af hydraulisk betjening skal hver energikilde bestå af en pumpe, som er i stand til at lukke alle døre på højst 60 sekunder. Der skal desuden for hele anlægget findes hydrauliske akkumulatorer med tilstrækkelig kapacitet til betjening af alle døre tre gange, dvs. lukke-åbne-lukke. Den væske, der anvendes, må ikke kunne fryse ved nogen af de temperaturer, som skibet kan komme ud for under sejladsen. 10.1 Vandtætte hængslede døre (klasse 1) i passager-, mandskabs- og arbejdsrum er kun tilladt over et dæk, hvis underkant på sit laveste punkt i borde er mindst 2,0 m over den dybeste inddelingslastelinie. 10.2 Vandtætte døre, hvis tærskler ligger over den dybeste lastelinie og under den i stk. 10.1 nævnte linie, skal være skydedøre og kan være håndbetjent (klasse 2), undtagen i skibe, som foretager korte internationale rejser med en påbudt inddelingsfaktor på 0,50 eller derunder, i hvilke alle sådanne døre skal kunne betjenes maskinelt. Når trunke i forbindelse med kølelaster og kanaler til ventilation eller kunstigt træk føres igennem flere end et vandtæt hovedinddelingsskod, skal dørene ved sådanne åbninger kunne betjenes maskinelt. 11.1 Vandtætte døre, som lejlighedsvis åbnes under rejsen, og hvis tærskel ligger under den dybeste inddelingslinie, skal være skydedøre. Følgende regler finder anvendelse: .1 når antallet af sådanne døre (bortset fra døre ved indgange til akselgange) overstiger fem, skal alle disse døre ved indgange til akselgange eller kanaler til ventilation eller kunstigt træk kunne betjenes maskinelt (klasse 3) og skal kunne lukkes samtidig fra en central manøvreplads beliggende på broen; .2 når antallet af sådanne døre (bortset fra døre ved indgange til akselgange) overstiger en, men er højst fem. .2.1 kan alle ovennævnte døre være håndbetjent (klasse 2), såfremt skibet ikke har passagerrum under skoddækket; .2.2 skal alle ovennævnte døre kunne betjenes maskinelt (klasse 3) og skal kunne lukkes samtidig fra en central manøvreplads beliggende på broen, såfremt skibet har passagerrum under skoddækket; .3 hvis der i et skib kun er to sådanne vandtætte døre, og disse er anbragt i maskinrummet eller i skodder, der grænser op til dette rum, kan administrationen tillade, at disse to døre betjenes alene ved håndkraft (klasse 2). 11.2 Hvis der mellem kulkasserne under skoddækket findes vandtætte skydedøre, der af hensyn til kullempningen undertiden skal åbnes under rejsen, skal disse døre betjenes maskinelt. Åbning og lukning af disse døre skal indføres i den dagbog, som måtte blive foreskrevet af administrationen. 12.1 Vandtætte døre af tilfredsstillende konstruktion kan anbringes i vandtætte skodder, der adskiller lastførende mellemdæksrum, såfremt administrationen finder det godtgjort, at sådanne døre er absolut nødvendige. Disse døre kan være hængslede døre, rulledøre eller skydedøre, men behøver ikke være fjernstyrede. De skal anbringes så højt og så langt fra yderklædningen som praktisk muligt, men de lodrette kanter, der vender mod skibssiden, må i intet tilfælde være anbragt i en afstand fra yderklædningen, der er mindre end 1/5 af skibets bredde, som defineret i regel 2; denne afstand skal måles vinkelret på skibets diamentralplan i højde med den dybeste inddelingslastelinie. 12.2 Disse døre skal lukkes, før rejse påbegyndes, og skal holdes lukket under sejladsen; tidspunktet for dørene åbning i havn og lukning, før skibet forlader havnen, skal indføres i skibsdagbogen. Dersom nogen af dørene er tilgængelige under rejsen, skal de forsynes med en anordning, der forhindrer, at de åbnes af uvedkommende. Når det påtænkes at anbringe sådanne døre, skal disses antal og deres nærmere anbringelse være genstand for en nøje undersøgelse fra administrationens side. 13 Anvendelse af aftagelige plader i skodder er kun tilladt i maskinrum. Sådanne plader skal altid være på plads, før skibet forlader havnen, og må ikke fjernes under sejladsen, medmindre dette er tvingende nødvendigt. Der skal træffes fornødne foranstaltninger for at sikre fuldstændig vandtæthed i samlingerne, når de igen sættes på plads. 14 Alle vandtætte døre skal holdes lukket under sejladsen, medmindre skibets drift kræver, at de åbnes. I så fald skal de altid være klar til at kunne lukkes øjeblikkeligt. 15.1 Hvis trunke eller tunneler, der tjener til adgang fra besætningens opholdsrum til fyrpladsen, til rørledninger eller til et hvilket som helst andet formål, føres igennem vandtætte hovedtværskibsskodder, skal de være vandtætte og opfylde kravene i regel 19. Adgangen til fyrpladsen i det mindste den ene ende af hver enkelt af disse trunke eller tunneler skal, hvis de benyttes til gennemgang under rejser, foregå gennem en trunk, der strækker sig så højt op, at indgangen findes over nedsænkningslinien. Adgangen til den anden ende af trunken eller tunnelen kan ske gennem en vandtæt dør af den type, som dens placering i skibet kræver. Sådanne trunke eller tunneler må ikke føres igennem det første inddelingsskod agten for kollisionsskodder. 15.2 Hvor det påtænkes at føre tunneler eller skakter til kunstigt træk gennem vandtætte hovedtværskibsskodder, skal planen gøres til genstand for en nøje undersøgelse fra administrationens side. 15.3 FOR BETJENINGSARRANGEMENTER TIL VANDTÆTTE DØRE GÆLDER FØLGENDE SUPPLERENDE BESTEMMELSER: .3.2 AKUSTISK ALARM, SOM AUTOMATISK AKTIVERES VED LOKAL BETJENING, SKAL FOREFINDES VED HVER DØR. .3.3 ELEKTRISKE BETJENINGSKONTAKTER FOR LOKAL LUKKEFUNKTION MÅ IKKE VÆRE SELVARRETERENDE VED INDTRYKNING, OG TRYKKNAPPERNE SKAL VÆRE ANBRAGT I BESKYTTET POSITION, F.EKS. VÆRE BESKYTTET MED EN OMGÅENDE RING. BETJENINGSKONTAKTERNE SKAL ENDVIDERE VÆRE ANBRAGT SÅLEDES, AT MINDRE BØRN IKKE KAN BETJENE DEM, F.EKS. ANBRAGT I EN HØJDE PÅ MINDST 170 CM OVER DØRK. 3.4 HYDRAULISKE BETJENINGSHÅNDTAG SKAL, SÅFREMT DER KUN SKAL UDFØRES ET GREB FOR AT STARTE DØRENS LUKKEBEVÆGELSE, VÆRE ANBRAGT SÅLEDES, AT MINDRE BØRN IKKE KAN BETJENE DEM, F.EKS. BAG PANNELLÅGER MED ET SKYDEBESLAG ANBRAGT MINDST 170 CM OVER DØRK. 3.5 DØRENS LUKKEHASTIGHED SKAL VÆRE AFHÆNGIG AF DØRÅBNINGENS BREDDE. SÅFREMT DØRÅBNINGEN ER OMKRING 1 METER I BREDDEN, MÅ DØRENS LUKKEHASTIGHED IKKE OVERSTIGE 7 CM PR. SEKUND, SVARENDE TIL MINDST 15 SEKUNDER SOM LUKKETID. FOR DØRÅBNINGER MED BREDDE OVER 130 CM MÅ DØRENS LUKKEHASTIGHED IKKE OVERSTIGE 10 CM PR. SEKUND, SVARENDE TIL MINDST 20 SEKUNDER SOM LUKKETID. 3.6 DER SKAL PÅ BEGGE SIDER AF HVER DØR FOREFINDES ET SKILT MED INSTRUKTION OM, HVORDAN DØRARRANGEMENTET SKAL BETJENES. ENDVIDERE SKAL DER PÅ BEGGE SIDER AF HVER DØR FOREFINDES ET SKILT, HVIS TEKST ELLER BILLEDE TILKENDEGIVER FAREN VED AT OPHOLDE SIG I DØRÅBNINGEN, NÅR DØREN HAR PÅBEGYNDT LUKKEBEVÆGELSEN. SKILTENE SKAL VÆRE UDFØRT AF HOLDBART MATERIALE, OG SKAL VÆRE SOLIDT OPSAT. TEKSTEN I INSTRUKTIONSSKILT ELLER I ADVARSELSSKILT SKAL INDEHOLDE OPLYSNING OM DEN PÅGÆLDENDE DØRS LUKKETID. Regel 16. Passagerskibe, der befordrer lastvogne med ledsagende personale 1 Denne regel finder anvendelse på passerskibe, uanset hvornår de er bygget, der er konstrueret eller indrettet til befordring af lastvogne med ledsagende personale, når det samlede antal ombordværende personer, bortset fra dem, der er nævnt i § 2,e)i) og ii) i kapitel I, overstiger 12. 2 Hvis det samlede antal passagerer i et sådant skib, omfattende det personale, der ledsager vognene, ikke overstiger N = 12 + A/25, hvor A = det samlede dæksareal (kvadratmeter) af rum bestemt til anbringelse af lastvogne, og hvor den frie højde ved det sted, hvor de er anbragt, og ved indgangen til de pågældende rum er mindst 4 m, finder bestemmelserne i regel 15.12 om vandtætte døre anvendelse, dog således at dørene kan anbringes i enhver højde i vandtætte skodder, der adskiller lastrum. Endvidere kræves der indikatorer på kommandobroen, som automatisk viser, når hver dør er lukket og alle dørholdere sikret. 3 Ved anvendelsen af bestemmelserne i dette kapitel på et sådant skib, skal N betragtes som maksimum for det antal passagerer, som skibet kan godkendes til i henhold til denne regel. 4 Ved anvendelsen af regel 8 under de værste driftsforhold skal fyldbarheden for lastrum bestemt til anbringelse af lastvogne og containere udledes ved en beregning, hvor lastvognene og containerne antages ikke at være vandtætte, og deres fyldbarhed ansættes til 65. Hvad angår skibe, der går i en nærmere bestemt fart, kan den faktiske fyldbarhedsværdi for lastvogne eller containere anvendes. Fyldbarheden af de lastrum, hvori lastvognee og containere overføres, må i intet tilfælde ansættes til under 60. Regel 17. Åbninger i passagerskibes yderklædning under nedsækningslinien 1 Antallet af åbninger i yderklædningen skal begrænses til det mindst mulige under hensyntagen til skibets konstruktion og normale drift. 2 De midler, der benyttes til lukning af åbninger i yderklædningen, skal være anbragt og virke på en måde, der svarer til deres påtænkte anvendelse og det sted, hvor de er anbragt, og indretningen skal i det hele tilfredsstille administrationens krav. 3.1 Der må ikke anbringes noget koøje på et sådant sted, at dets underkant ligger under en linie trukket parallelt med skoddækket i borde og med laveste punkt ved 2,5% af skibets moulded bredde over den dybeste inddelingslastelinie eller 500 mm, hvis dette er højere, jfr. dog kravene i den gældende internationale konvention om lastelinier. 3.2 Alle koøjer, hvis underkant ligger under nedsænkningslinien, skal under iagttagelse af stk. 3.1 være således konstrueret, at ingen kan åbne dem uden tilladelse fra skibsføreren. 3.3.1 Såfremt der i et mellemdæksrum findes koøjer som omhandlet i stk. 3.2,hvis underkant ligger under en linie trukket parallelt med skoddækket i borde og med laveste punkt 1,4 m plus 2,5% af skibets bredde over vandlinien, skal alle koøjerne i dette mellemdæksrum lukkes vandtæt og låses, når skibet forlader en havn, og de må ikke åbnes, før skibet ankommer til næste havn. Ved anvendelsen af denne bestemmelse kan der tages fornødent hensyn til, at skibet befinder sig i ferskvand. 3.3.2 Tidspunktet for åbning af disse koøjer i havn samt for lukning og aflåsning af dem, før skibet forlader havnen, skal indføres i den dagbog, som måtte blive foreskrevet af administrationen. 3.3.3 For ethvert skib, der har et eller flere koøjer anbragt således, at kravene i stk. 3.3.1 ville finde anvendelse, når skibet ligger på sin dybeste inddelingslastelinie, kan administrationen angive den begrænsede middeldybgang, ved hvilken disse koøjer vil have deres underkant over en linie trukket parallelt med skoddækket i borde og med laveste punkt 1,4 m plus 2,5% af skibets moulded bredde over den vandlinie, der svarer til den begrænsede middeldybgang, og ved hvilket det derfor vil være tilladt at forlade en havn uden i forvejen at have lukket og låst dem, og at åbne dem under rejsen til næste havn på skibsførerens ansvar. I tropiske zoner, som defineret i den gældende internationale konvention om lastelinier, kan den begrænsede dybgang forøges med 0,3 m. 4 Solide hængslede stormklapper skal anbringes på indersiden af alle koøjer på en sådan måde, at de let og effektivt kan lukkes vandtæt.Agten for 1/8 af skibets længde fra den forreste perpendikulær og over en linie trukket parallelt med skoddækket i borde, der har sit laveste punkt i en højde af 3,7 m plus 2,5% af skibets bredde over den dybeste inddelingslastelinie, kan stormklapper i passagerapteringen, bortset fra stormklapper i rum, der benyttes af dækspassagerer, dog være aftagelige, medmindre det i henhold til den gældende internationale konvention om lastelinier kræves, at de skal være fast anbragt på deres rette plads. Sådanne aftagelige stormklapper skal opbevares i umiddelbar nærhed af de koøjer, de hører til. 5 Koøjer med dertil hørende stormklapper, som ikke er tilgængelige under sejladsen, skal være lukket og sikret, før skibet forlader havn. 6.1 Koøjer må ikke anbringes i rum, der udelukkende er bestemt til transport af last eller kul. 6.2 Koøjer kan dog anbringes i rum, der skiftevis anvendes til godstransport og passagerbefordring, men koøjerne i sådanne rum skal være af en konstruktion, der effektivt forhindrer nogen person i at åbne dem eller deres stormklapper uden skibsførerens tilladelse. 6.3 Hvis der føres last i sådanne rum, skal koøjerne med tilhørende stormklapper lukkes vandtæt og aflåses, før lasten indtages, og en sådan lukning og aflåsning skal indføres i den dagbog, som måtte være foreskrevet af administrationen. 7 Koøjer i yderklædningen under nedsænkningslinien må ikke uden særlig tilladelse fra administrationen forsynes med vindfang. 8 Antallet af spygatter, sanitærafløb og andre lignende åbninger i yderklædningen skal begrænses til det mindst mulige, enten ved at lade hver afgangsåbning betjene så mange af disse installationer som muligt eller på anden tilfredsstillende måde. 9.1 Alle tilgangs- og afgangsåbninger i yderklædningen skal være forsynet med effektive og tilgængelige anordninger, således at tilfældig indtrængen af vand i skibet forhindres. 9.2.1 Under iagttagelse af kravene i den gældende internationale konvention om lastelinier og bortset fra bestemmelserne i stk. 9.3 skal hver enkelt afløbsrør, der er ført gennem skibssiden fra rum under nedsænkningslinien, være forsynet enten med en automatisk virkende kontraventil udstyret med en sikker lukkemekanisme, der kan betjenes fra et sted over skoddækket, eller med to automatisk virkende kontraventiler uden nogen sikker lukkemekanisme, forudsat at indenbordsventilen er anbragt over den dybeste inddelingslastelinie og altid er tilgængelig for undersøgelse under skibets normale drift. Hvor der er anbragt en ventil med sikker lukkemekanisme, skal betjeningsstedet over skoddækket altid være let tilgængeligt, og der skal findes midler, der viser, om ventilen er åben eller lukket. 9.2.2 Kraven i den gældende internationale konvention om lastelinier finder anvendelse på afløb, der er ført gennem skibssiden fra rum over nedsænkningslinien. 9.3 Hoved- og hjælpesøforbindelser i maskinrum og afgangsåbninger i forbindelse med betjening af maskineriet skal være forsynet med let tilgængelige ventiler mellem rørene og yderklædningen eller mellem rørene og opbyggede kasser anbragt på yderklædningen. Ventilerne skal kunne betjenes lokalt og skal være forsynet med indikatorer, der viser, om de er åbne eller lukkede. 9.4 Alle fittings i yderklædningen og ventiler, som er påbudt ifølge denne regel, skal være af stål, bronze eller andet godkendt sejt materiale. Ventiler af almindeligt støbejern eller lignende materiale kan ikke godkendes. Alle rør, der er omhandlet i denne regel, skal være af stål eller andet tilsvarende materiale, der imødekommer administrationens krav. 9.5.1 ALLE SØFORBINDELSER SAMT AFGANGSÅBNINGER I SKIBSSIDEN MED FORBINDELSE TIL MASKINERIET SKAL VÆRE FORSYNET MED LET TILGÆNGELIGE HANER ELLER VENTILER, DER SKAL ANBRINGES DIREKTE PÅ YDERKLÆDNINGEN ELLER PÅ STÅLKASSER OPBYGGET PÅ DENNE. AFSTANDSSTYKKER AF KRAFTIG STÅLKONSTRUKTION, DER SKAL VÆRE SÅ KORTE SOM MULIGT, KAN TILLADES ANBRAGT MELLEM AFSPÆRRINGSMIDLET OG YDERKLÆDNINGEN. ALLE SÅDANNE HANER OG VENTILER SKAL KUNNE BETJENES LOKALT OG VÆRE FORSYNET MED INDIKATOR, DER VISER, OM HANEN ELLER VENTILEN ER ÅBEN ELLER LUKKET. .5.2 SØFORBINDELSERNES HÅNDHJUL ELLER HÅNDTAG SKAL VÆRE LET TILGÆNGELIGE FOR BETJENING. ALLE VENTILER, DER ANVENDES SOM SØFORBINDELSER, SKAL LUKKE FOR EN HØJREGÅENDE BEVÆGELSE AF DERES HÅNDHJUL. .5.3 AFGANGSHANE ELLER -VENTIL PÅ SKIBSSIDEN FOR UDBLÆSNINGSVAND FRA KEDLER SKAL VÆRE ANBRAGT PÅ ET LET TILGÆNGELIGT STED OG IKKE UNDER DØRKPLADER. HANE ELLER VENTIL SKAL VÆRE SÅLEDES INDRETTET, AT MAN LET KAN SE, OM DEN ER ÅBEN ELLER LUKKET. HANER SKAL VÆRE FORSYNET MED SIKKERHEDSSKÆRM, DE ER SÅLEDES INDRETTET, AT NØGLEN IKKE KAN LØFTES AF, NÅR HANEN ER ÅBEN. .5.4 ALLE VENTILER OG HANER I RØRSYSTEMER, SÅSOM LÆNSE- OG BALLASTSTYSTEMER, BRÆNDSELS- OG SMØREOLIESYSTEMER, BRANDSLUKNINGS- OG SPULESYSTEMER, KØLEVANDS- OG SANITÆRE SYSTEMER M.V. SKAL VÆRE TYDELIGT MÆRKET MED DERES FUNKTIONER. .5.5 ANDRE AFLØBSRØR SKAL,SÅFREMT DE UDMUNDER UNDER DYBESTE INDDELINGSLASTELINIE, VÆRE FORSYNET MED TILSVARENDE AFSPÆRRINGSMIDLER PÅ SKIBSSIDEN; UDMUNDER DE OVER DYBESTE INDDELINGSLASTELINIE, SKAL DE VÆRE FORSYNET MED EN ALMINDELIG STORMVENTIL. I BEGGE TILFÆLDE KAN VENTILERNE UNDLADES, SÅFREMT DER BENYTTES RØR MED SAMME TYKKELSE SOM KLÆDNINGEN, IDET DIREKTE AFLØB FRA KLOSETTER, HÅNDVASKE SAMT GULVAFLØB FRA VASKERUM O.LIGN. ALTID SKAL VÆRE FORSYNET MED STORMKLAP ELLER PÅ ANDEN MÅDE VÆRE SIKRET MOD VANDSLAG. GODSTYKKELSEN I SÅDANNE RØR BEHØVER DOG IKKE AT VÆRE OVER 14 mm. .5.6 HVOR EN VENTIL MED DIREKTE LUKKEMEKANISME ER ANBRAGT, SKAL STEDET, HVORFRA DEN KAN BETJENES, ALTID VÆRE LET TILGÆNGELIGT, OG DER SKAL FINDES MIDLER, DER VISER OM VENTILEN ER ÅBEN ELLER LUKKET. NÅR VENTILER MED DIREKTE LUKKEMEKANISME ER ANBRAGT I MASKINRUM, ER DET TILSTRÆKKELIGT, AT DE KAN BETJENES FRA DET STED, HVOR DE ER ANBRAGT, FORUDSAT AT STEDET ER LET TILGÆNGELIGT UNDER ALLE FORHOLD. 10.1 Landgangs-, last- og kulporte, der er anbragt under nedsænkningslinien, skal være af fornøden styrke. De skal være effektivt lukket og sikret vandtætte, før skibet forlader havn, og skal holdes lukket under sejladsen. 10.2 Disse porte må i intet tilfælde være anbragt således, at de har deres laveste punkt under den dybeste inddelingslastelinie. 11.1 Indenbordsåbningen til enhver aske- og affaldsskakt etc. skal være forsynet med et forsvarligt dæksel. 11.2 Hvis indenbordsåbningen er beliggende under nedsænkningslinien, skal dækslet være vandtæt, og desuden skal der i skakten på et let tilgængeligt sted over den dybeste inddelingslastelinie anbringes en automatisk virkende kontraventil. Når skakten ikke er i brug, skal både dækslet og ventilen holdes lukket og sikret. Regel 18. Konstruktion og førstegangsprøver af vandtætte døre, koøjer etc. i passager- og lastskibe 1 I passagerskibe .1 skal konstruktion, materialer og udførelse af alle vandtætte døre, koøjer, landgangs-, last- og kulporte, ventiler, rør samt aske- og affaldsskakter, der er omhandlet i disse forskrifter, tilfredstille administrationens krav; .2 må der ikke i underkanten af lodrette vandtætte døres rammer findes riller, hvor der kan samle sig snavs, der hindrer, at døren kan lukkes effektivt. 2 I passager- og lastskibe skal enhver vandtæt dør prøves med et vandtryk svarende til en vandsøjle, der i højde når op til henholdsvis skoddækket eller fribordsdækket. Prøven skal foretages, før skibet sættes i fart, enten før eller efter døren er anbragt på plads. REGEL 18 A. RETNINGSLINIER FOR KONSTRUKTION OG INSTALLATION AF HÆNGEDÆK MED TILHØRENDE SIKRINGSANORDNINGER I NYE PASSAGERSKIBE I PASSAGERSKIBE, DER INDRETTES MED HÆNGEDÆK TIL BEFORDRING AF PERSONBILER, SKAL KONSTRUKTION, INSTALLATION OG BETJENING AF BEVÆGELIGE PLATFORME MED TILHØRENDE RAMPER, UDFØRES EFTER FØLGENDE RETNINGSLINIER: 1 TIL KONSTRUKTIONERNE SKAL ANVENDES SKIBSBYGNINGSSTÅL MED KLASSECERTIFIKAT, OG RØNTGENFOTOGRAFERING AF SVEJSESØMME SKAL FORETAGES I FORNØDENT OMFANG. DIMENSIONERING AF RAMPER OG PLATFORME MED TILHØRENDE OIPHÆNGNINGS- OG HEJSESYSTEMER BASERES PÅ EN JÆVNT FORDELT BELASTNING PÅ 200 KG/KVADRATMETER PÅ DET EFFEKTIVE AREAL INDEN FOR AUTOVÆRN M.V. SAMT ET AKSELTRYK PÅ MIN. 5,9 kN, MED TILLÆG FOR RAMPERNES EGENVÆGT. DERUDOVER SKAL DEN DYNAMISKE BELASTNING FRA SKIBETS BEVÆGELSER I SØEN LÆGGES TIL I HENHOLD TIL KLASSIFIKATIONSSELSKABERNES REGLER. AFHÆNGIG AF ARRANGEMENT AF OPHÆNGNINGS- OG HEJSESYSTEMER KAN DIREKTORATET I TILLÆG TIL OVENSTÅENDE KRÆVE DOKUMENTATION AF UDMATTELSESLEVETID AF VITALE KONSTRUKTIONSDETALJER. RAMPER OG HÆNGEDÆK SKAL UDFØRES AF IKKE BRÆNDBARE MATERIALER, EVENTUELLE OVERFLADEBELÆGNINGER SKAL HAVE LAV FLAMMESPREDNINGSEVNE. 2. FOR- OG AGTERKANT AF HVER RAMPE SKAL FORSYNES MED AUTOMATISK VIRKENDE FALDSIKRING, DER SKAL SIKRE RAMPEN VED WIREBRUD ELLER HYDRAULIKSVIGT I HOVEDSYSTEMET. 3. DER SKAL ANVENDES EN SIKKERHEDSFAKTOR PÅ 6 I FORHOLD TIL BRUDBELASTNINGEN PÅ DE ANVENDT KOMPONENTER I HEJSESYSTEMET. 4. DER SKAL I FORBINDELSE MED DET HYDRAULISKE ANLÆG TIL MANØVRERING AF RAMPER OG PLATFORME INSTALLERES AUTOMATISK VIRKENDE RØRBRUDSVENTILER. 5. FOR- OG AGTERKANT AF HVER RAMPE SKAL FORSYNES MED ET AUTOMATISK VIRKENDE AUTOVÆRN, DER SLÅR OP, SÅ SNART RAMPERNE HÆVES FRA DÆKKET. AUTOVÆRNETS HØJDE SKAL VÆRE 200 MM. DE SIDER AF RAMPER OP PLATFORME, DER VENDER VÆK FRA HUSSIDER ELLER LIGNENDE, SKAL FORSYNES MED AUTOVÆRN AF EN HØJDE PÅ MINDST 150mm. 6. OVENOVER FOR-OG AGTERKANT PÅ HVER RAMPE OPSÆTTES ET ILLUMINERET ADVARSELSSKILT MED FØLGENDE TEKST: FÆRDSEL PÅ RAMPEN FORBUDT - FORBLIV I BILEN SKILTET, SOM SKAL VÆRE SYNLIGT FOR FØREREN OG PASSAGERNE I BILERNE, DER PARKERES PÅ RAMPEN, SKAL KUNNE TÆNDES OG SLUKKES MANUELT, SAMT VÆRE FORSYNET MED AUTOMATIK, SÅ DET ALTID ER TÆNDT, NÅR RAMPEN MANØVRERES. SKILTET SKAL TÆNDES FORINDEN TIL- OG FRAKØRSEL. SKILTET MÅ FØRST SLUKKES, NÅR RAMPEN ER SIKRET I VANDRET STILLING. ENDVIDERE SKAL DER VED MANØVREPULTENE OPSÆTTES SKILTE MED FØLGENDETEKST: »FØR MANØVRERING AF RAMPERNE SKAL DET PÅSES, AT DER IKKE BEFINDER SIG PERSONER PÅ RAMPERNE UDEN FOR BILERNE« 7 PLATFORMENE SKAL KUNNE SIKRES I ØVERSTE STILLING OG RAMPERNE BÅDE I ØVERSTE OG NEDERSTE VANDRETTE STILLING. 8 NØDVENDIGE GELÆNDERE OG AFSKÆRMNINGER SKAL ANBRINGES OG UDFØRES FORSKRIFTSMÆSSIGT. 9 ADGANGSDØRE TIL PLATFORME OG RAMPER SKAL SIKRES MOD AT KUNNE ÅBNES, NÅR DISSE ER I ØVERSTE STILLING. HVOR ADGANGSDØRE TIL DÆK ER PLACERET UNDER RAMPER, SKAL DISSE LIGELEDES SIKRES MOD AT KUNNE ÅBNES, NÅR RAMPERNE MANØVRERES. 10 PLATFORME OG RAMPER SKAL PRØVEBELASTES I OVERVÆRELSE AF SKIBSTILSYNET, IDET DISSE PRØVER UDFØRES STATIONÆRT FOR PLATFORME OG FOR RAMPERS VEDKOMMENDE SÅVEL STATIONÆRT SOM UNDER BEVÆGELSE. .1 FØLGENDE PRØVEBELASTNINGER SKAL ANVENDES: .1.1 MED EN TILLADT ARBEJDSBELASTNING INDTIL 20 T: 25% OVER DEN TILLADTE ARBJDSBELASTNING .1.2 MED EN TILLADT ARBEJDSBELASTNING FRA 20 TIL 50 T: 5 T OVER DEN TILLADTE ARBEJDSBELASTNING .1.3 MED EN TILLADT ARBEJDSBELASTNING PÅ 50 T OG DEROVER: 10% OVER DEN TILLADTE ARBEJDSBELASTNING. 11 DET HYDRAULISKE SYSTEM SKAL TRYKPRØVES MED 1,5 GANGE DET MAKSIMALE ARBEJDSTRYK, DOG HØJST 7 N/KVADRATMILLIMETER OVER ARBEJDSTRYKKET. 12 DER SKAL MED DEN TILLADTE ARBEJDSBELASTNING FORETAGES EN FALDPRØVE MED RAMPERNE FOR AT KONSTATERE, OM DEN AUTOMATISK VIRKENDE FALDSIKRING FUNGERER EFTER HENSIGTEN. SÅFREMT FALDSIKRINGSANORDNINGEN ER AF EN SÅDAN TYPE ELLER KONSTRUKTION, AT EN FALDPRØVE IKKE KAN ARRANGERES, HENVISES TIL PKT. 15 VEDRØRENDE SYNSTERMINER M.V. 13 DER SKAL VED ANVENDELSE AF RAMPERS OG PLATFORMES LØFTEANORDNING FORETAGES BELASTNINGSPRØVE AF HVER PLATFORM OG RAMPE UNDER BEVÆGELSE FRA ARBEJDSSTILLING TIL HVILESTILLING, ELLER SÅ TÆT MOD DENNE SOM MULIGT MED EN PRØVEBELASTNING PÅ 25% AF PLATFORMENS RESP. RAMPENS EGENVÆGT. 14 EFTER AFSLUTTENDE PRØVER SKAL DER FORETAGES EN GRUNDIG UNDERSØGELSE AF KONSTRUKTIONEN, OG SÅFREMT NOGEN DEL AF DENNE VISER EN I SIKKERHEDSMÆSSIG HENSEENDE BETÆNKELIG FORMFORANDRING, REVNEDANNELSE ELLER ANDEN BESKADIGELSE, SKAL SKADEN UDBEDRES OG NY AFPRØVNING KAN KRÆVES EFTER SKIBSTILSYNETS ANVISNING I DET ENKELTE TILFÆLDE. 15 HVERT ÅR SKAL DER I FORBINDELSE MED HOVEDSYNET FORETAGES EN FULDSTÆNDIG UNDERSØGELSE AF PLATFORMEN, RAMPER OG LØFTEANORDNINGER, EFTERFULGT AF BELASTNINGS- OG FALDPRØVER, JFR. STK. 10.1.1, .1.2 ELLER .1.3 SAMT STK. 12 OG 13. SÅFREMT FALDSIKRINGEN ER AF EN SÅDAN TYPE ELLER KONSTRUKTION, AT EN FALDPRØVE IKKE KAN ARRANGERES, SKAL ALLE KOMPONENTER I SYSTEMET FUNKTIONSPRØVES OG UDSKIFTES OM NØDVENDIGT. ALLE FUNKTIONSPRØVER OG UDSKRIFTNINGER SKAL INDFØRES I TILSYNSBOGEN (* 5). Regel 19. Konstruktion og førstegangsprøver af vandtætte dæk, trunke etc. i passager- og lastskibe 1 Vandtætte dæk, trunke, tunneler, kanalkøle og ventilationskanaler skal have samme styrke som vandtætte skodder i tilsvarende højde. De midler, der anvendes for at gøre dem vandtætte, og de anordninger, der benyttes til lukning af åbninger i dem, skal være til administrationens tilfredshed. Vandtætte ventilatorer og trunke skal mindst føres op til skoddækket i passagerskibe og til fribordsdækket i lastskibe. 2 Efter deres færdiggørelse skal vandtætte trunke, tunneler og ventilationskanaler underkastes en sprøjteprøve, mens vandtætte dæk skal underkastes enten en sprøjteprøve eller sættes under vand. Regel 20. Passagerskibes vandtæthed over nedsænkningslinien 1 Administrationen kan kræve, at der træffes alle rimelige og praktisk gennemførlige foranstaltninger til at begrænse indtrængen og udbredelse af vand over skoddækket. Sådanne foranstaltninger kan omfatte delskodder eller pladespanter. Når der er anbragt vandtætte delskodder og pladespanter på skoddækket over eller i umiddelbar nærhed af hovedinddelingsskodder, skal de være vandtæt forbundet med yderklædningen og skoddækket for at begrænse vandstrømmen langs dækket, når det beskadigede skib har slagside. Såfremt det vandtætte delskod ikke er anbragt i linie med skoddet nedenunder,skal det mellemliggende skoddæk gøres effektivt vandtæt. 2 Skoddækket eller et dæk over dette skal være vejrtæt. Alle åbninger i det udsatte vejrdæk skal have karme af rigelig højde og styrke og skal forsynes med effektive midler til hurtigt at lukke dem vejrtæt. Lænseporte, åbne gelændere og spygatter skal anbringes i fornødent omfang med henblik på hurtig lænsning af det åbne dæk under alle vejrforhold. 3 Koøjer, landgangs-, last- og kulporte samt andre midler til lukning af åbninger i yderklædningen over nedsænkningslinien skal være af tilfredsstillende konstruktion og udførelse og af tilstrækkelig styrke under hensyntagen til de rum, hvor de er anbragt, og til deres placering i forhold til den dybeste inddelingslastelinie. 4 Solide indvendige stormklapper, anbragt således at de let og effektivt kan lukkes og sikres vandtæt, skal forefindes ved alle koøjer i rum under det første dæk over skoddækket. 5 Luger, lastelejdere m.v. HVOR HØJDEN FRA DÆKKETS OVERKANT TIL LASTRUMMNENES BUND ER STØRRE END 1,5 M, SKAL DER FINDES FORSVARLIGE LEJDERE, DER KAN FORTSÆTTE DIREKTE I TRIN ELLER LIGNENDE PÅ LUGEKARMEN. ER DER FLERE DÆK, SKAL LEJDERE MELLEM DE NEDRE DÆK, HVOR DET ER PRAKTISK GENNEMFØRLIGT, VÆRE ANBRAGT I LINIE MED LEJDERE FRA OVENFOR BELIGGENDE DÆK. VED LUGEKARMENE SKAL DER VÆRE DEN FORNØDNE PLADS FOR BENYTTELSE AF LEJDERNE. TRINENE SKAL VÆRE MINDST 250 MM I BREDDEN,OG FODFÆSTET SKAL VÆRE MINDST 115 MM I DYBDEN. FODEN MÅ IKKE KUNNE GLIDE TIL SIDE UDEN FOR TRINET. 6.1 OMKRING LUGER, HVIS KARMHØJDE ER UNDER 75 CM MÅLT FRA DÆKKETS OVERKANT, OG SOM FØRER TIL LASTRUM AF OVER 1,5 M DYBDE, SKAL DER KUNNE OPSÆTTES EN INDHEGNING AF EN HØJDE AF MINDST 90 CM BESTÅENDE AF RÆKVÆRK, STRÆKTOV ELLER LIGNENDE. 6.2 LIGNENDE INDHEGNING SKAL FINDES VED NEDGANGE ELLER ANDRE ÅBNINGER I DÆKKENE, HVOR DET ANSES FOR NØDVENDIGT. SKÆRSTOKKE SKAL KUNNE SIKRES IMOD VERTIKAL OG HORISONTAL FORSKYDNING. 7 AFLØB M.V. 7.1 STØRRE DÆKSAREALER, F.EKS. I STORE SALONER OG PÅ VOGNDÆK, HVOR VAND FRA BRANDSLUKNINGSANLÆG VIL KUNNE MEDFØRE FARE FOR SKIBETS STABILITET, SKAL SIKRES MED PASSENDE AFLØB (SPYGATTER, LÆNSEPORTE ELLER LIGNENDE). 7.2 SPYGATTER I VOGNDÆKKET SKAL OVER AFLØBSRISTEN FORSYNES MED ET AFTAGELIGT GITTER MED »LODRETTE« RIBBER, SOM KAN FORHINDRE STØRRE GENSTANDE I AT TILSTOPPE AFLØBET. DETTE GÆLDER DOG IKKE OVERTALLIGE SPYGATTER. GITTERET KAN SKRÅTSTILLES MOD SKIBSSIDEN. GITTERET SKAL HAVE EN HØJDE PÅ MIN. 1 M OVER DÆKKET OG SKAL HAVE ET FRIT GENNEMSTRØMNINGSAREAL PÅ MIN. 0,4 KVADRATMETER, AFSTANDEN MELLEM DE ENKELTE STÆNGER I GITTERET MÅ MAKSIMALT VÆRE 25 MM. Regel 21. Lænsearrangement 1 Passager- og lastskibe. 1.1 Der skal installeres et effektivt lænsearrangement, der under alle forhold er i stand til at pumpe fra og lænse ethvert vandtæt rum, bortset fra rum, der udelukkende er bestemt til opbevaring af ferskvand, vandballast, brændselolie eller flydende last, og for hvilke der findes andre effektive lænsemidler. Der skal findes effektive midler til at lænse vand fra isolerende lastrum. 1.2 Sanitær-, ballast- og almindelige servicepumper kan anerkendes som selvstændige maskindrevne lænsepumper, såfremt de er forsynet med de nødvendige forbindelser til lænsesystemet. 1.3 Alle lænserør, der anvendes i eller under kulkasser eller brændselsolietanke eller i kedel- eller maskinrum, herunder rum, hvor forbrugstanke eller brændselsoliepumpearrangement er anbragt skal være af stål eller andet godkendt materiale. 1.4 Lænse- og ballastarrangementet skal være således indrettet at vand fra søen og fra vandballasttanke forhindres i at trænge ind i last- og maskinrummene eller fra et rum til et andet. Der skal træffes foranstaltninger til at hindre, at højtanke med lænse- og ballastforbindelser ved uagtsomhed fyldes fra søen, når de indeholder last, eller udpumpes gennem et lænserør, når de indeholder vandballast. 1.5 Alle fordelingskasser og manuelt betjente ventiler i forbindelse med lænsearrangementet skal anbringes på steder, der er tilgængelige under normale forhold. 2 PASSAGERSKIBE. 2.1 Det i stk. 1.1 påbudte lænsearrangement skal, for så vidt det er praktisk muligt efter en søulykke kunne betjenes, uanset om skibet ligger på ret køl eller har slagside. I dette øjemed skal der i almindelighed anbringes sugerør i borde undtagen i snævre rum i skibets for- og agterende, hvor et enkelt sugerør kan være tilstrækkeligt. I rum af usædvanlig form kan der kræves yderligere sugerør. Der skal træffes foranstaltninger til at sikre, at vandet i rummet løber til sugerørene. SUGERØRSUDMUNDINGEN SKAL SÅ VIDT MULIGT VÆRE ANBRAGT I LÆNSEBRØNDE. HVER UDMUNDING SKAL VÆRE FORSYNET MED FILTER SÅ NÆR ENDEN AF SUGERØRET SOM MULIGT, DOG SÅLEDES, AT DET ER LET TILGÆNGELIGT FOR RENSNING. Hvis administrationen finder det godtgjort, at et lænsearrangement kan være uheldigt i bestemte rum, kan den tillade, at et sådant arrangement undlades, såfremt beregninger foretaget i overensstemmelse med forskrifterne i regel 8.2.1-8.2.3 viser, at skibets sødygtighed ikke vil blive forringet. 2.2 Der skal forefindes mindst tre maskindrevne pumper forbundet med hovedlænseledningen, hvoraf den ene kan drives af fremdrivningsmaskineriet. Hvis kriterietallet er 30 eller derover, skal der findes yderligere en selvstændig maskindrevet pumpe. 2.3 Hvor det er praktisk muligt, skal de maskindrevne lænsepumper fordeles i særskilte vandtætte afdelinger, der er således indrettet eller beliggende, at disse rum ikke fyldes med vand ved samme havari. Dersom hovedfremdrivningsmaskineriet, hjælpemaskinerne og kedlerne er installeret i to eller flere vandtætte rum, skal de pumper, der er til rådighed til lænsning, såvidt muligt være fordelt i alle disse rum. 2.4 I et skib med en længde af 91,5 m og derover og med et kriterietal på 30 eller derover skal systemet være således indrettet, at mindst en maskindrevet pumpe er klar til brug under enhver fyldning, som skibet skal kunne modstå. Dette krav anses for opfyldt, hvis; .1 en af de foreskrevne lænsepumper er en nødlænsepumpe af en driftsssikker undervandstype, hvis energikilde er beliggende over skoddækket; eller .2 lænsepumperne og deres energikilder er således fordelt i hele skibets længde, at mindst en pumpe i et ubeskadiget rum vil være klar til brug. 2.5 Med undtagelse af yderligere pumper, der kan være installeret alene for peaktanke, skal enhver påbudt lænsepumpe være indrettet til at lænse fra et hvilket som helst rum, som i medfør af stk. 1.1 kræves lænset. 2.6 Hver maskindreven lænsepumpe skal kunne pumpe vand gennem den foreskrevne hovedlænseledningen med en hastighed af mindst 2 m pr. sekund. Selvstændige maskindrevne lænsepumper, der er anbragt i maskinrum, skal have direkte sugeledning fra disse rum, dog således at der højst kræves to sådanne sugeledninger i et hvilket som helst rum. Hvor der findes to eller flere sådanne sugeledninger, skal der mindst være en i hver side af skibet. Administrationeen kan kræve, at selvstændige maskindrevene lænsepumper, der er beliggende i andre rum, skal have særlige, direkte sugeledninger. Direkte sugeledninger skal være hensigtsmæssigt anbragt, og i et maskinrum skal de mindst have samme diameter som krævet for hovedlænseledningen. 2.7.1 Foruden den eller de i stk. 2.6 påbudte sugeledninger skal der i maskinrummet findes en direkte sugeledning fra hovedcirkulationspumpen til lænseniveauet i maskinrummet, forsynet med en kontraventil. Denne direkte sugelednings diameter skal i dampskibe være mindst 2/3 af diameteren for pumpens sugestuds og i motorskibe have samme diameter som pumpens sugestuds. 2.7.2 Hvor administrationen skønner, at hovedcirkulationspumpen ikke er egnet til dette formål, skal der føres en direkte nødsugeledning fra den største selvstændige maskindrevne pumpe, der er til rådighed, til lænseniveauet i maskinrummet; sugeledningen skal have samme diameter som den anvendte pumpes hovedsugestuds. Den således forbundne pumpes kapacitet skal overstige en påbudt lænsepumpes kapacitet så meget, som administrationen måtte anse for tilfredsstillende. 2.7.3 Spindlerne på søventilerne og de direkte sugeventiler skal føres til et godt stykke over maskinrumsdørken. 2.8 Alle lænsesugerør op til forbindelsen til pumperne skal være uafhængige af andre rørledninger. 2.9 Hovedlænserørets diameter »d« skal udregnes efter følgende formel. Den faktiske indvendige diameter af hovedlænserøret kan dog afrundes til den nærmeste standardstørrelse, som administrationen kan acceptere: d = 25 + 1,68 kvadratroden af L(B + D) hvor d er hovedlænserørets indvendige diameter (milimeter); L og B er skibets længde og bredde (meter) som definitionen i regel 2; og D er skibets dybde til skoddækket (meter). Sidelænserørenes diamter skal opfylde administrationens krav. SIDELÆNSERØRENES DIAMETER SKAL UDREGNES EFTER NEDENSTÅENDE FORMEL, IDET DOG DEN FAKTISKE INDVENDIGE DIAMETER I SIDELÆNSERØRENE KAN VÆRE DEN NÆRMESTE STANDARDSTØRRELSE, SOM DIREKTORATET KAN GODKENDE: d = 2,15 kvadratroden af c(B + D) + 25 hvor: d = sidelænserørenes indvendige diameter i mm c = rummets længde i meter B og D i m. 2.10 Der skal træffes foranstaltninger til at forhindre, at rum med lænsesugerør fyldes med vand i tilfælde af, at røret ved kollision eller grundstødning knækker eller på anden måde beskadiges i et af de andre rum. Hvor et rør på et eller andet sted er beliggende nærmere skibssiden end 1/5 af skibets bredde (som defineret i regel 2 og målt vinkelret på diametralplanet i højde med den dybeste inddelingslastelinie) eller i en kanalkøl, skal der derfor på røret anbringes en kontraventil i det rum, hvor den åbne ende udmunder. 2.11 Alle fordelingskasser og ventiler, der er i forbindelse med lænsesystemet, skal være således anbragt, at en af lænsepumperne kan virke i et hvilket som helst vandtæt rum i tilfælde af fyldning; endvidere må skade på en pumpe eller dens rør, som er tilsluttet hovedlænseledningen på et sted, der ligger uden for en linie trukket i en afstand fra skibssiden af 1/5 af skibets bredde, ikke kunne sætte lænsesystemet ud af virksomhed. Findes der kun et rørsystem fælles for alle pumper, skal de ventiler, der er nødvendige til kontrol af sugning fra lastrum, kunne betjenes fra et sted over skoddækket. Hvis der foruden hovedlænsesystemet findes et nødlænsesystem, skal dette være uafhængigt af hovedsystemet og anbragt således, at en pumpe kan suge fra ethvert rum, når dette er vandfyldt, som nærmere angivet i stk. 2.1; i så fald behøver kun de ventiler, der er nødvendige for betjeningen af nødlænsesystemet, at kunne betjenes fra et sted over skoddækket. 2.12 De i stk. 2.11 omhandlede ventiler, som kan betjenes fra et sted over skoddækket, skal ved betjeningsstederne være tydeligt mærket og forsynet med indikatorer, der viser, om de er åbne eller lukkede. 3 LASTSKIBE. Der skal forefindes to maskindrevne pumper forbundet til hovedlænsesystemet, hvoraf den ene kan drives af fremdrivningsmaskineriet. Dersom administrationen finder det godtgjort, at skibets sikkerhed ikke forringes, kan lænsearrangementet undlades i bestemte rum. 3.2 SKIBET SKAL VÆRE FORSYNET MED PASSENDE LÆNSEPUMPER ELLER ANDRE MIDLER TIL LÆSNING AF DE STØRRE RUM. HVOR DER FINDES RENDESTENE FOR OPSAMLING AF LASTVAND, SKAL DER, SÅFREMT DISSE IKKE HAR AFLØB TIL EN FÆLLES BRØND, FØRES MINDST EN SUGELEDNING TIL HVER RENDESTEN. DER SKAL FOREFINDES MINDST TO MASKINDREVNE PUMPER, HVORAF DEN ENE SKAL DRIVES UAFHÆNGIGT AF HOVEDMASKINEN. 3.3 ALLE SKIBE SKAL HAVE MINDST TO UAFHÆNGIGE MASKINDREVNE PUMPER. .1 ALLE RØR FRA DE PUMPER, DER ER PÅBUDT TIL LÆNSNING AF LASTRUM ELLER MASKINRUM SKAL HOLDES ADSKILT FRA RØR, DER KAN BENYTTES TIL PÅFYLDNING ELLER TØMNING AF RUM, I HVILKE DER TRANSPORTERES VAND ELLER OLIE. .2 ALLE LÆNSERØR, DER ANVENDES I ELLER UNDER KULKASSER OG BRÆNDSELSOLIETANKE ELLER I KEDEL- OG MASKINRUM, HERUNDER RUM, I HVILKE FORBRUGSTANKE ELLER BRÆNDSELSOLIEPUMPESYSTEMER ER ANBRAGT, SKAL VÆRE AF STÅL ELLER ANDET GODKENDT MATERIALE. 3.4 SUGERØRSUDMUNDINGEN SKAL SÅ VIDT MULIGT VÆRE ANBRAGT I LÆNSEBRØNDE. HVER UDMUNDING SKAL VÆRE FORSYNET MED FILTER SÅ NÆR UDMUNDINGEN SOM MULIGT, DOG SÅLEDES AT DET ER LET TILGÆNGELIGT FOR RENSNING. 3.5 .1 STØRRE DÆKSAREALER, F.EKS. PÅ VOGNDÆK/RO-RO DÆK, HVOR VAND FRA BRANDSLUKNINGSANLÆG/BRANDSLUKNING VIL KUNNE MEDFØRE FARE FOR SKIBETS STABILITET, SKAL SIKRES MED PASSENDE AFLØB (SPYGATTER, LÆNSEPORTE EL.LIGN.). .2 SPYGATTER I VOGNDÆK/RO-RO DÆK SKAL OVER AFLØBSRISTE FORSYNES MED ET AFTAGELIGT GITTER MED »LODRETTE« RIBBER, SOM KAN FORHINDRE STØRRE GENSTANDE I AT TILSTOPPE AFLØBET. DETTE GÆLDER DOG IKKE OVERTALLIGE SPYGATTER. GITTERET KAN SKRÅTSTILLES MOD SKIBSSIDEN. GITTERET SKAL HAVE EN HØJDE PÅ MIN. 1 M OVER DÆKKET OG SKAL HAVE ET FRIT GENNEMSTRØMNINGSAREAL PÅ MIN. 0,4 KVADRATMETER, AFSTANDEN MELLEM DE ENKELTE STÆNGER I GITTERET MÅ MAKSIMALT VÆRE 25 MM. Regel 22. Stabilitetsoplysninger for passager- og lastskibe.(* 6) 1 Ethvert passagerskib, uanset dets størrelse, og ethvert lastskib med en længde, som defineret i den gældende internationale konvention om lastelinier, på 24 m og derover skal, når det er færdigbygget, underkastes en krængningsprøve og dets stabilitetsgrundlag bestemmes. Skibsføreren skal forsynes med sådanne oplysninger, som måtte være nødvendige for at sætte ham i stand til på en hurtig og enkel måde at få nøjagtig vejledning om skibets stabilitet under forskellige driftsforhold, og som administrationen anser for tilfredsstillende. En genpart heraf skal sendes til administrationen. 2 Hvis der i et skib foretages forandringer, som i væsentlig grad får indflydelse på de stabilitetsoplysninger, skibsføreren er forsynet med, skal der tilvejebringes korrigerede oplysninger om stabiliteten. Skibet skal, om nødvendigt, underkastes en ny krængningsprøve. 3 Administrationen kan tillade, at krængningsprøve for et bestemt skib undlades, når der foreligger stabilitetsoplysninger fra en krængningsprøvee foretaget med et søsterskib, og det godtgøres over for administrationen, at pålidelige stabilitetsoplysninger for det undtagne skib kan udledes af disse oplysninger. 4 Administrationen kan endvidere tillade, at krængningsprøve undlades for et bestemt skib eller bestemte klasser af skibe, som er særligt indrettet til transport af væsker eller malm i bulk, når sammenligning med eksisterende oplysninger for tilsvarende skibe tydeligt viser, at der som følge af skibets dimensionsforhold og indretning vil være mere end tilstrækkelig metacenterhøjde i alle sandsynlige lastetilfælde. 5 UDOVER DE I REGEL 22 STK. 1-4 NÆVNTE KRAV SKAL PASSAGER- OG LASTSKIBE OPFYLDE FØLGENDE STABILITETSREGLER: .1.1. REGLERNE FOR KONTROL MED PASSAGER- OG LASTSKIBES STABILITET KOMMER TIL ANVENDELSE PÅ: .1.1.1 PASSAGER- OG LASTSKIBE, DER ER KØLLAGT ELLER ER PÅ ET TILSVARENDE KONSTRUKTIONSSTADIUM PÅ ELLER EFTER DEN 1. APRIL 1976 SAMT PÅ DE ANFØRTE SKIBE I FØLGENDE TILFÆLDE: .1.1.2 SKIBE, DER UNDERKASTES OMBYGNING PÅ ELLER EFTER DEN NÆVNTE DATO, SÅFREMT OMBYGNINGEN FÅR INDFLYDELSE PÅ STABILITETSFORHOLDENE, .1.1.3 SKIBE, DER INDKØBES FRA UDLANDET, SÅFREMT DE PÅGÆLDENDE SKIBE PÅ ELLER EFTER DEN NÆVNTE DATO OPTAGES I SKIBSREGISTRET. JFR. DOG PKT. 8. .2 STABILITETSKRITERIER .2.1 FØLGENDE STABILITETSKRITERIER SKAL ANVENDES FOR SÅVEL PASSAGER- SOM LASTSKIBE: .2.1.1 AREALET UNDER STABILITETSKURVEN (GZ-KURVEN) SKAL VÆRE: .1 MINDST 0,055 RADIANMETER OP TIL EN KRÆNGNINGSVINKEL THETA PÅ 30 GRADER, .2 MINDST 0,09 RADIANMETER OP TIL EN KRÆNGNINGSVINKEL THETA PÅ 40 GRADER ELLER INDSTRØMNINGSVINKLEN THETA F, HVIS DENNE VINKEL ER MINDRE END 40 GRADER. (THETA F ER DEN KRÆNGNINGSVINKEL, HVORVED ÅBNINGER I SKROG OG OVERBYGNINGER, DER IKKE KAN LUKKES VEJRTÆT, KOMMER UNDER VAND). .3 ENDVIDERE SKAL AREALET UNDER KURVEN FOR STABILITETSARMEN(GZ-KURVEN) MELLEM KRÆNGNINGSVINKLERNE 30 GRADER OG 40 GRADER, ELLER MELLEM 30 GRADER OG THETA F, HVIS DENNE ER MINDRE END 40 GRADER, VÆRE MINDST 0,03 RADIANMETER. 2.1.2 STABILITETSARMEN GZ SKAL VÆRE MINDST 0,20 M VED EN KRÆNGNINGSVINKEL, DER ER LIG MED ELLER STØRRE END 30 GRADER, MEN SOM IKKE OVERSTIGER 40 GRADER ELLER THETA F, HVIS DENNE VINKEL ER MINDRE END 40 GRADER. 2.1.3 DEN MAKSIMALE STABILITETSARM SKAL FOREKOMME VED EN KRÆNGNINGSVINKEL, DER ER MINDST 25 GRADER. 2.1.4 METACENTERHØJDEN GM SKAL VÆRE MINDST 0,15 M. 2.2 HVOR RULLEDÆMPNINGSANLÆG ER INSTALLERET I SKIBET, SKAL DET GODTGØRES, AT DE OVENNÆVNTE KRITERIER KAN OVERHOLDES, EFTER AT KOREKTION FOR FRIE OVERFLADER I TANKENE ER FORETAGET. 2.3 SÅFREMT SKIBET AGTES ANVENDT I FARVANDE, HVOR DER ER NÆRLIGGENDE FARE FOR OVERISNING, ELLER UNDER ANDRE VILKÅR, DER PÅVIRKER STABILITETEN UGUNSTIGT, MÅ DISSE FORHOLD TAGES I BETRAGTNING VED BEREGNING AF KG I DE RELEVANTE LASTEKONDITIONER, JFR. RETNINGSLINIERNE I APPENDIX III I IMCO RES. A.168 (ES IV). 2.4 DER SKAL TAGES HENSYN TIL EVENTUELLE UGUNSTIGE INDVIRKNINGER PÅ STABILITETEN, SÅFREMT VISSE BULKLADNINGER TRANSPORTERES. DER SKAL HERUNDER TAGES HENSYN TIL RETNINGSLINIERNE I »CODE OF PRACTICE FOR BULK CARGOES« (IMCO 1972). 2.5 LASTSKIBE, DER IØVRIGT OMFATTES AF SÆRLIGE BESTEMMELSER VEDRØRENDE STABILITET I UBESKADIGET ELLER BESKADIGET TILSTAND, SKAL TILLIGE OPFYLDE DISSE BESTEMMELSER. 2.6 FØLGENDE YDERLIGERE KRITERIER SKAL ANVENDES FOR PASSAGERSKIBE: 2.6.1 KRÆNGNINGSVINKLEN SOM FØLGE AF SAMMENSTIMLEN AF PASSAGERER I EN SIDE MÅ IKKE OVERSTIGE 10 GRADER, JFR. RETNINGSLINIERNE I IMCO RES. A. 167 i APPENDIX II (ES IV). 2.6.2 KRÆNGNINGSVINKLEN SOM FØLGE AF DREJNING MÅ IKKE OVERSTIGE 10 GRADER, NÅR VINKLEN BEREGNES VED BRUG AF FØLGENDE FORMEL: 0,02 Voi 2.potens (KG - d) MR = ------------- delta --------- L 2 HVOR: MR = KRÆNGNINGSMOMENTET I TONSMETER Vo = SERVICEFART I M/SEK. L = LÆNGDE AF SKIBET I VANDLINIEN DELTA = VÆGTEN AF SKIBET I METRISKE TONS d = MIDDELDYBGANGEN KG = HØJDEN AF TYNGDEPUNKTET OVER BASISLINIEN (BL) EFTER KORREKTION FOR FRIE OVERFLADER. 2.7 DESUDEN SKAL DE SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR PASSAGERSKIBE VEDRØRENDE STABILITET I BESKADIGET TILSTAND VÆRE OPFYLDT. .3 DEFINITIONER .3.1 DEFINITION AF BASISLINIE .3.1.1 STÅLSKIBE: EN LINIE PARALLEL MED SKIBETS KONSTRUKTIONSVANDLINIE GENNEM KØLPLADENS INDVENDIGE SKÆRING MED CENTERLINIEN PÅ MIDDELSPANTET. 3.1.2 TRÆSKIBE: EN LINIE PARALLEL MED SKIBETS KONSTRUKTIONSVANDLINIE GENNEM UDVENDIG SPUNDING PÅ MIDDELSPANTET. 3.2 GRÆNSEKURVE. GRÆNSEKURVE FOR MAKSIMALT TILLADELIGT DELTA X KG AFSAT OVER DEPLACEMENTET. .4 BESKRIVELSE AF BEREGNINGER 4.1 HYDROSTATISKE OG ISOCLINE (MS) DATA SKAL BEREGNES VED HJÆLP AF ELEKTRONREGNEMASKINE VED EN AF DIREKTORATET ACCEPTERET INSTITUTION, MEDMINDRE ANDET PÅ FORHÅND ER AFTALT MED DIREKTORATET. 4.2 HYDROSTATISKE OG ISOCLINE (MS) DATA SKAL I ALMINDELIGHED BEREGNES PÅ GRUNDLAG AF SKIBETS KONSTRUKTIONSTRIM. 4.2.1 HVIS SKIBETS TRIM UNDER DRIFT VIL KUNNE AFVIGE VÆSENTLIGT FRA KONSTRUKTIONSTRIMMEL, SKAL TILSVARENDE BEREGNINGER UDFØRES FOR DE MAKSIMALE AFVIGELSER FRA KONSTRUKTIONSTRIMMET. 4.2.2 BEREGNINGERNE SKAL UDFØRES TIL OVERKANT AF DÆK OG YDERSIDE AF KLÆDNING. FOR TRÆSKIBE FORETAGES OPMÅLINGEN TIL YDERKANT AF KLÆDNING. 4.2.3 LUKKEDE OVERBYGNINGER, TRUNKE OG LUGER, DER OPFYLDER BESTEMMELSERNE I LASTELINIEKONVENTIONEN AF 1966, KAN MEDTAGES I BEREGNINGERNE, SÅFREMT DE LIGGER UMIDDELBART PÅ ØVERSTE GENNEMGÅENDE DÆK. 4.3 LASTEKONDITIONER DER SKAL FORETAGES BEREGNINGER AF FORELØBIGE LASTEKONDITIONER MED TILHØRENDE GZ-KURVER SVARENDE TIL REDERENS FORVENTEDE BRUG AF SKIBET, OG SOM ANGIVER SAMTLIGE VÆGTE (LET SKIB, LADNING, TANKINDHOLD, PASSAGERER, BESÆTNING, STORES ETC.) MED ANGIVELSE AF LODRET OG LANGSKIBS TYNGDEPUNKTER OG MOMENTER, KORREKTION FOR FRIE OVERFLADER SAMT DEPLACEMENT, GM, KG, DYBGANGE OG TRIM. 4.3.1 FOR PASSAGERSKIBE BEREGNES MINDST FØLGENDE KONDITIONER: .1 FULDT LASTET AFSEJLINGSKONDITION MED FULD BEHOLDNING AF STORES, BRÆNDSTOF OG FERSKVAND SAMT DET TOTALT TILLADTE ANTAL PASSAGERER MED DERES BAGAGE. .2 ANKOMSTKONDITION MED DET TOTALT TILLADTE ANTAL PASSAGERER MED DERES BAGAGE SAMT MED 50% STORES, BRÆNDSTOF OG FERSKVAND. .3 SOM UNDER .2, MEN MED 10% STORES,BRÆNDSTOF OG FERSKVAND. .4 UDEN LADNING, MEN MED FULD BEHOLDNING AF STORES, BRÆNDSTOF OG FERSKVAND OG DET TOTALT TILLADTE ANTAL PASSAGERER. .5 SAMME KONDITION SOM UNDER .4, MEN MED 10% BRÆNDSTOF, FERSKVAND OG STORES. 4.3.2 FOR LASTSKIBE BEREGNES MINDST FØLGENDE KONDITIONER: .1 AFGANGSKONDITION MED FULD LADNING ENSARTET FORDELT OG MED FULD BEHOLDNING AF BRÆNDSTOF, FERSKVAND OG STORES. .2 ANKOMSTKONDITION - SOM UNDER .1, MEN MED 10% BRÆNDSTOF, FERSKVAND OG STORES. .3 AFGANGSKONDITION I BALLAST UDEN LADNING, MEN MED FULD BEHOLDNING AF BRÆNDSTOF, FERSKVAND OG STORES. .4 ANKOMSTKONDITION I BALLAST SOM UNDER .3, MEN MED 10% BRÆNDSTOF, FERSKVAND OG STORES. 4.3.2.1 LASTEKONDITIONER FOR SANDPUMPERE. .1 LET SKIB MED STORES OG 10% BUNKER. .2 100% BUNKER, INGEN LAST. .3 10% BUNKER, VAND I LASTKASSE TIL BREDESTE STED. .4 10% BUNKER, VAND TIL OVERKANT LASTKASSE. .5 10% BUNKER, 1/3 SANDLAST, VAND TIL OVERKANT LASTKASSE. .6 10% BUNKER, 2/3 SANDLAST, VAND TIL OVERKANT LASTKASSE. .7 10% BUNKER, LASTKASSE FYLDT MED SAND. .8 70% BUNKER, LASTKASSE FYLDT MED SAND. .9 I 3, 4, 5 og 6 REGNES MED FRI OVERFLADEVIRKNING FRA VANDET I LASTKASSEN. VÅDT SAND REGNES TIL VÆGTFYLDE = 2,0. .10 VED UDDYBNINGSARBEJDE, HVOR F.EKS.MUDDER FOREKOMMER, SKAL DER REGNES MED FULD FRI OVERFLADEEFFEKT FRA LASTEN. VÆGTFYLDEN FOR MUDDER O.LIGN. SÆTTES TIL 1,5. 4.3.3 I TILFÆLDE, HVOR SKIBETS LASTEKONDITIONER UNDER ALMINDELIG DRIFT VIL AFVIGE VÆSENTLIGT FRA OVENNÆVNTE KONDITIONER, SKAL TILLIGE FORETAGES BEREGNING AF DISSE LASTEKONDITIONER (SPECIALLASTER, OVERISNING M.V.). 4.3.4 BEREGNEDE VÆRDIER FOR DEPLACEMENT OG LODRET MOMENT OVER BASISLINIEN FOR OVENNÆVNTE LASTEKONDITIONER SKAL TILLIGE VÆRE PLOTTET PÅ DIAGRAMMET MED GRÆNSEKURVEN. 4.3.5 I TILFÆLDE, HVOR SKIBET VIL SYNKE SOM FØLGE AF INDSTRØMNING AF VAND IGENNEM EN ÅBNING, DER IKKE ER FORSYNET MED VEJRTÆTTE LUKKEMIDLER, SKAL GZ-KURVEN AFBRYDES VED DEN TILSVARENDE INDSTRØMNINGSVINKEL. .5 KRÆNGNINGSPRØVE 5.1 FOR BESTEMMELSE AF SKIBETS LETVÆGT OG LETVÆGTSTYNGDEPUNKTETS LODRETTE BELIGGENHED SKAL DER UDFØRES EN KRÆNGNINGSPRØVE UNDER KONTROL AF SKIBSTILSYNET ELLER ANDEN INSTITUTION EFTER BEMYNDIGELSE FRA DIREKTORATET I DET ENKELTE TILFÆLDE. 5.2 DATA FOR KRÆNGNINGSPRØVEN SKAL ANGIVES PÅ DIREKTORATETS STANDARDFORMULAR, JFR. BILAG 1, SIDE 48 og 49. I FORBINDELSE MED DEN NÆVNTE FORMULAR SKAL FØLGENDE FREMHÆVES: .1 DYBGANGE AFLÆSES PÅ AMNINGSMÆRKER OG KORRIGERES FOR AFSTAND TIL PERPENDIKULÆRER. .2 HVIS AMNINGSMÆRKET IKKE FOREFINDES, MÅLES FRIBORD FOR OG AGTER SAMT VED kryds i nul SB OG BB. .3 TIL MÅLING AF KRÆNGNINGER BENYTTES ENTEN 2 LODLINER ELLER INCLINOMETER (ELLER TILSVARENDE INSTRUMENT) SAMT EN LODLINE FOR KONTROL (INSTRUMENTUDTEGNING VEDLÆGGES). .4 LODLINER SKAL HAVE EN PASSENDE LÆNGDE, MEN MÅ IKKE VÆRE KORTERE END 2 METER. .5 DER FORETAGES MINDST 4 KRÆNGNINGER. .6 KRÆNGNINGERNE SKAL HAVE EN PASSENDE STØRRELSE (0,025 MINDRE END TG THETA MINDRE END 0,040). .7 HVIS SKIBETS TRIM I FORHOLD TIL KONSTRUKTIONSVANDLINIERNE UNDER PRØVEN ER STØRRE END 1,5% AF Lpp, SKAL DEPLACEMENT OG BM SPECIELT BEREGNES TIL DEN AKTUELLE VANDLINIE. .8 DER FORETAGES KORREKTIONER FOR EVENTUELLE FRIE VÆSKEOVERFLADER UNDER PRØVEN. .9 DER FORETAGES BEREGNING AF TYNGDEPUNKTETS LANGSKIBS BELIGGENHED. 5.3 VED KRÆNGNINGSPRØVENS UDFØRELSE SKAL FØLGENDE IAGTTAGES: .1 ALLE SKIBETS TANKE SKAL SÅ VIDT MULIGT PEJLES MED STÅLPEJLEBÅND OG VÆRE TOMME ELLER FYLDTE. .2 SKIBET SKAL SÅ VIDT MULIGT VÆRE FÆRDIGT, SÅLEDES AT KORREKTIONEN FOR OVERSKYDENDE OG MANGLENDE VÆGTE BLIVER SÅ LILLE SOM MULIGT. .3 OPGØRELSE OVER MANGLENDE OG OVERSKYDENDE VÆGTE MED ANGIVELSE AF LODRET OG LANGSKIBS TYNGDEPUNKT SKAL VEDLÆGGES KRÆNGNINGSRAPPORTEN. 5.4 HVIS VEJRFORHOLDENE SKØNNES AT VÆRE FOR DÅRLIGE, ELLER HVIS KORREKTIONER FOR MANGLENDE OG OVERSKYDENDE VÆGTE SKØNNES FOR STORE, KAN SKIBSTILSYNET ELLER DEN AF DIREKTORATET BEMYNDIGEDE INSTITUTION UDSÆTTE KRÆNGNINGSPRØVEN INDTIL ET TIDSPUNKT, HVOR DET SKØNNES, AT TILSTRÆKKELIGT NØJAGTIGE DATA KAN AFLÆSES. 5.5 DIREKTORATET KAN FORLANGE EN NY KRÆNGNINGSPRØVE AFHOLDT, HVIS DER VED GENNEMGANGEN AF KRÆNGNINGSRAPPORTEN KONSTATERES UNØJAGTIGHEDER, SOM KAN HAVE VÆSENTLIG INDFLYDELSE PÅ BEREGNINGEN AF SKIBETS STABILITETSFORHOLD. 5.6 ØNSKES FRITAGELSE FOR AFHOLDELSE AF KRÆNGNINGSPRØVE KOMMER FØLGENDE RETNINGSLINIER TIL ANVENDELSE: .1 DER SKAL FOR MINDST 2 SØSTERSKIBE, BYGGET VED SAMME VÆRFT, FORELIGGE DATA FOR KRÆNGNINGSPRØVE, SOM VISER GOD OVERENSSTEMMELSE. DER KAN DA FORVENTES FRITAGELSE I FORBINDELSE MED DE EFTERFØLGENDE 2 SØSTERSKIBE. .2 ANMODNING OM FRITAGELSE SENDES TIL DIREKTORATET BILAGT DIREKTORATETS STANDARDFORMULAR »ERKLÆRING VEDRØRENDE SØSTERSKIBE« I UDFYLDT STAND, JFR. BILAG 2, SIDE 50 og 51. .3 LETVÆGTSOPGØRELSEN, SOM SKAL PÅFØRES SØSTERSKIBSERKLÆRINGEN, SKAL FORETAGES UNDER KONTROL AF SKIBSTILSYNET ELLER ANDEN INSTITUTION EFTER BEMYNDIGELSE FRA DIREKTORATET I DET ENKELTE TILFÆLDE. 5.7 DE I BILAG 1 OG 2 VISTE FORMULARER KAN REKVIRERES AF DIREKTORATET. .6 VEJLEDNING TIL SKIBETS FØRER 6.1 OM BORD PÅ ETHVERT SKIB, SOM ER OMFATTET AF NÆRVÆRENDE REGLER, SKAL DER TIL BRUG FOR SKIBETS FØRER VÆRE EN VEJLEDNING VEDRØRENDE SKIBETS STABILITETSFORHOLD. 6.1.1 DENNE VEJLEDNING SKAL INDEHOLDE ALT MATERIALE, SOM ER NØDVENDIGT FOR AT SÆTTE SKIBETS FØRER I STAND TIL AT VURDERE SKIBETS STABILITETSFORHOLD UNDER FORSKELLIGE DRIFTSFORHOLD OG SOM TILLIGE GIVER OPLYSNING OM, AT SEJLADS I KONDITIONER, HVOR DELTA X KG LIGGER OVER GRÆNSEKURVEN, VIL MEDFØRE, AT SKIBETS STABILITET ER UTILSTRÆKKELIG. STABILITETSOPLYSNINGERNE I VEJLEDNINGEN SKAL OMFATTE FØLGENDE: ANGIVELSE AF VOLUMINER OG TYNGDEPUNKTER FOR LASTRUM OG TANKE (EVT. KAPACITETSPLAN). HYDROSTATISKE KURVEBLADE ELLER TABELLER. ISOCLINE (MS) KURVER ELLER TABELLER. GRÆNSEKURVE FOR MAKSIMALT TILLADELIGT DELTA X KG AFSNIT OVER DEPLACEMENTET. SKEMAER FOR BEREGNING AF DELTA X KG. ENDELIGE LASTEKONDITIONER MED TILHØRENDE GZ-KURVER. OPLYSNINGER OM FORSVARLIG BRUG AF RULLEDÆMPNINGSANLÆG, SÅFREMT ET SÅDANT ER INSTALLERET I SKIBET. 6.1.2 DET SKAL ENDVIDERE FREMGÅ AF VEJLEDNINGEN, AT OVERHOLDELSE AF STABILITETSKRITERIERNE IKKE SIKRER UBETINGET MOD KÆNTRING ELLER FRITAGER SKIBSFØREREN FOR HANS ANSVAR, OG AT SKIBSFØREREN DERFOR STADIG SKAL UDØVE SUND DØMMEKRAFT OG GODT SØMANDSSKAB UNDER HENSYNTAGEN TIL VEJRFORHOLD OG FARVAND OG SKAL TRÆFFE SÅDANNE HENSIGTSMÆSSIGE FORANSTALTNINGER MED HENSYN TIL SEJLADSEN, SOM DE TILSTEDEVÆRENDE OMSTÆNDIGHEDER TILSIGER, AT DER SKAL DRAGES OMSORG FOR, AT SKIBETS LADNING KAN STUVES SÅLEDES, AT OPFYLDELSE AF KRITERIERNE VIL KUNNE OPNÅS, OG AT LADNINGSMÆNGDEN OM NØDVENDIGT SKAL BEGRÆNSES OG/ELLER BALLAST INDTAGES, AT DER, FØR REJSEN PÅBEGYNDES, DRAGES OMSORG FOR, AT LADNINGEN OG STØRRE UDRUSTNINGSGENSTANDE ER FORSVARLIGT STUVET, SÅLEDES AT RISIKOEN FOR FORSKYDNING UNDER SEJLADS BEGRÆNSES MEST MULIGT. 6.1.3 SKIBETS FØRER SKAL ENDELIG GØRES OPMÆRKSOM PÅ, AT SÅFREMT SKIBET UNDERKASTES EN OMBYGNING, SOM VIL FÅ INDFLYDELSE PÅ STABILITETSFORHOLDENE, SKAL NYE KORRIGEREDE STABILITETSOPLYSNINGER UDARBEJDES. 6.2 FOR SANDSUGERE SKAL FØREREN GØRES OPMÆRKSOM PÅ, AT SANDLAST VED SEJLADS I UROLIGT VEJR SKAL VÆRE »LÆNSET« VED BUNDSUGNING. 7 MATERIALE DER SKAL INDSENDES TIL DIREKTORATETS KONTROL OG GODKENDELSE 7.1 DER SKAL PÅ TIDLIGST MULIGE TIDSPUNKT INDEN KØLLÆGNINGEN INDSENDES 3 EKSEMPLARER AF NEDENSTÅENDE TEGNINGER OG BEREGNINGER TIL DIREKTORATET. 7.1.1 GENERALARRANGEMENT MED ANGIVELSE AF KAPACITETER OG TYNGDEPUNKTER FOR LASTRUM OG TANKE (EVT. KAPACITETSPLAN). 7.1.2 BESKRIVELSE AF OVERBYGNINGER, TRUNKE OG LUGER, DER ER INDBEFATTET VED BEREGNING AF ISOCLINE (MS) KURVER. 7.1.3 LINIETEGNING. 7.1.4 FØLGENDE DATA FOR SKIBET OPSAT I KURVEBLADE ELLER TABELFORM: BESKRIVELSE BETEGNELSE DEPL. I KUBIKMETER OG T (vf. 1,025) TREKANT SPIDS NEDAD OG TREKANT SPIDS OPAD OPDRIFTCENTRETS BELIGGENHED OVER BL KB METACENTRETS LODRETTE AFSTAND FRA OPDRIFTCENTRET BM METACENTRETS LODRETTE AFSTAND FRA BL KM OPDRIFTSCENTRETS LANGSKIBS BELIGGENHED LCB VANDLINIETYNGDEPUNKTETS LANGSKIBS BELIGGENHED LCF TRIMMOMENT MTC (tm/cm) NEDTRYKNINGSVÆGTEN TPC (t/cm) MIDDELSPANTKOEFFICIENT BETA (CM) BLOKKOEFFICIENT ALPHA (CB) ISOCLINE DATA, BEREGNET FOR KRÆNNINGSVINKLERNE 10GRADER 20GRADER 30GRADER 40GRADER 50GRADER OG 60GRADER OG FOR MINDST 6 DEPLACEMENTER DÆKKENDE OMRÅDET FRA LET SKIB TIL FULDT LASTET SKIB MS 7.1.5 BEREGNINGERNE SKAL VÆRE LEDSAGET AF EN KOPI AF DEN PÅGÆLDENDE INSTITUTIONS KONTROL AF INDLÆSTE DATA, EVT. I FORM AF ET SPANTERIDS UDTEGNET VED HJÆLP AF ELEKTRONREGNEMASKINE. 7.1.6 EN MÅLSAT SKITSE VISENDE AFSTAND FRA DEN DEFINEREDE BASISLINIE TIL UNDERKANT KØL (PLADEKØL, SKINNEKØL, STRÅKØL) SAMT MED ANGIVELSE AF KONSTRUKTIONSTRIMMET (STYRLASTHIGHED). 7.1.7 GRÆNSEKURVE FOR MASKIMALT TILLADELIG DELTA X KG AFSAT OVER DEPLACEMENTET. 7.1.8 FORELØBIGE LASTEKONDITIONER. 7.2 EFTER KRÆNGNINGSPRØVEN SKAL FØLGENDE MATERIALE INDSENDES: 7.2.1 KRÆNGNINGSPRØVERAPPORT. 7.2.2 ENDELIGE LASTEKONDITIONER SOM ER KORRIGERET EFTER KRÆNGNINGSPRØVENS RESULTATER. 7.2.3 VEJLEDNING TIL SKIBETS FØRER. 7.2.4 ARRANGEMENT TIL JÆVN FORDELING I LASTRUMMET UNDER INDPUMPNING AF SAND I SANDPUMPERE. .8 INDKØBTE SKIBE. 8.1 REGLEN OM INDSENDELSE AF FORELØBIGE STABILITETSOPLYSNINGER FINDER IKKE ANVENDELSE PÅ INDKØBTE SKIBE. 8.2 DIREKTORATET KAN I DET ENKELTE TILFÆLDE AFGØRE, OM DE FREMSENDTE OPLYSNINGER OM SKIBETS STABILITETSFORHOLD, HERUNDER RESULTATERNE FRA KRÆNGNINGSPRØVEN, KAN ANVENDES SOM GRUNDLAG FOR DIREKTORATETS GODKENDENDELSE OG VED UDARBEJDELSE AF DET MATERIALE, DER SKAL FOREFINDES OM BORD TIL BRUG FOR SKIBETS FØRER. .9 DIREKTORATETS KONTROL OG GODKENDELSE AF STABILITETEN 9.1 DET UNDER PKT. 7 OMHANDLEDE MATERIALE SKAL AF STATENS SKIBSTILSYN UNDERKASTES KONTROL, DER SIKRER, AT DE OPGIVNE DATA M.V. SVARER TIL DET FORELIGGENDE SKIB, OG AT BEREGNINGER M.V. ER UDFØRT I OVERENSTEMMELSE MED DE FORAN GIVNE REGLER. 9.2 VISER DIREKTORATETS KONTROL AF DET INDSENDTE MATERIALE, AT DELTA X KG I DE FORELØBIGE LASTEKONDITIONER LIGGER UNDER GRÆNSEKURVEN, GIVES DER FORELØBIG GODKENDELSE AF SKIBETS STABILITET. ER DETTE IKKE TILFÆLDET, NÆGTES GODKENDELSE. 9.3 VISER KRÆNGNINGSPRØVEN OG DE SOM FØLGE HERAF FORETAGNE KORREKTIONER, AT DELTA X KG I DE ENDELIGE LASTEKONDITIONER LIGGER UNDER GRÆNSEKURVEN, GODKENDES SKIBET I STABILETSMÆSSIG HENSEENDE. ER DETTE IKKE TILFÆLDET, NÆGTES GODKENDELSE, OG FARTSHJEMMEL VIL IKKE BLIVE UDSTEDT.

Regel 23. Havarikontrolplaner i passagerskibe

Til vejledning for den vagthavende officer skal der til stadighed

være anbragt planer, der for hvert dæk og lastrum tydeligt viser de

vandtætte rums begrænsninger, åbningerne deri med lukkemidler og

placeringen af eventuelle betjeningsorganer samt de foranstaltninger,

der skal træffes til udligning af enhver slagside, der skyldes

vandfyldning. Der skal endvidere til brug for skibsofficererne findes

hæfter, der indeholder de nævnte oplysninger.

Regel 24. Mærkning, periodiske øvelser med og eftersyn af vandtætte

døre etc. i passagerskibe 1 Denne regel finder anvendelse på alle skibe. 2.1 Der skal ugentligt afholdes øvelser i betjening af vandtætte døre, koøjer, ventiler og lukkemekanismer for spygatter, aske- og affaldsskakter. I skibe, hvor rejsen varer over en uge, skal der afholdes en fuldstændig øvelse, før skibet forlader havn, og yderligere øvelser mindst en gang om ugen under rejsen. 2.2 Der skal foretages en daglig prøve af alle vandtætte døre, såvel maskinelt betjente døre som hængslede døre, i hovedtværskibsskodderne, når de benyttes i søen. 3.1 De vandtætte døre og alle dertil hørende mekanismer og indikatorer, alle ventiler, der skal være lukket for at gøre et rum vandtæt, samt alle ventiler, som kræver betjening af hensyn til kontrollen med krydsforbindelser i tilfælde af haveri, skal underkastet periodiske eftersyn under rejsen mindst en gang om ugen. 3.2 Sådanne ventiler, døre og mekanismer skal være mærket på en sådan måde, at de kan betjenes rigtigt, så den størst mulige sikkerhed opnås. Regel 25. Indførsler i passagerskibes journaler 1 Denne paragraf finder anvendelse på alle skibe. 2 Hængslede døre, aftagelige plader, koøjer, landgangs-, last- og kulporte samt andre åbninger, der ifølge disse forskrifter skal holdes lukket under rejsen, skal lukkes, før skibet forlader havn. Tidspunktet for lukning og for åbning (hvis åbning er tilladt efter disse forskrifter) skal indføres i den skibsjournal, som måtte være foreskrevet af administrationen. 3 Alle øvelser og eftersyn foreskrevet i regel 24 skal indføres i journalen med en udtrykkelig angivelse af eventuelt konstaterede mangler. AFSNIT C. MASKININSTALLATIONER) (Hvor ikke andet udtrykkeligt er bestemt, finder afsnit C anvendelse på passager- og lastskibe) Regel 26. Almindelige bestemmelser 1 Maskineri, kedler og andre trykbeholdere samt de dermed forbundne rørsystemer og tilbehør skal være således udformet og konstrueret, at de er velegnede til den funktion de er bestemt for, og skal være således anbragt beskyttet, at de frembyder mindst mulig fare for de ombordværende personer under fornøden hensyntagen til bevægelige dele, varme overflader og andre faremomenter. Ved konstruktionen skal der tages hensyn til de anvendte byggematerialer, udrustningens formål, de driftsforhold den vil blive udsat for samt miljøforholdene om bord. .2 FOR UKLASSEDE MASKIN- OG KEDELANLÆG M.V. GÆLDER MED HENSYN TIL KONSTRUKTION, STYRKE OG MATERIALEDIMENSIONER I ALMINDELIGHED, AT DE REGLER, SOM ANVENDES AF ET AF DE AF MINISTERIET TIL ENHVER TID ANERKENDTE KLASSIFIKATIONSSELSKABER, KAN ANVENDES PÅ ETHVERT PUNKT, OM HVILKET DER I NÆRVÆRENDE FORSKRIFTER IKKE ER FASTSAT SÆRLIGE BESTEMMELSER. .3 FOR ANLÆG, SOM ER KLASSET, ELLER SOM BYGGES TIL OPTAGELSE I KLASSE, ANERKENDES KLASSENS REGLER SOM FYLDESTGØRENDE PÅ ETHVERT PUNKT, OM HVILKET DER I DISSE FORSKRIFTER IKKE ER FASTSAT SÆRLIGE BESTEMMELSER. .4 UANSET DET I 1.3 ANFØRTE KAN DIREKTORATET, HVOR SÆRLIGE FORHOLD GØR SIG GÆLDENDE, STILLE STRENGERE KRAV TIL ET ANLÆG END FORESKREVET VED KLASSENS REGLER. .5 DER SKAL I FORNØDENT OMFANG FÆRE ANBRAGT SOLIDE OG FORSVARLIGT SIKREDE GELÆNDERE, HÅNDLISTER, FODSKÆRME ELLER LIGNENDE. DØRK OG RISTVÆRKER SKAL VÆRE SKRIDSIKRE OG SKAL VÆRE UDFØRT AF STÅL ELLER ANDET IKKE BRÆNDBART MATERIALE. .6 KRANBJÆLKER, KRANLØBERE, KRANER OG TALJER SKAL VÆRE MÆRKET MED ARBEJDSBELASTNINGEN. KRANARRANGEMENTER SKAL VÆRE LET TILGÆNGELIGE FOR EFTERSYN OG SKAL VÆRE AFPRØVET MED 150% AF ARBEJDSBELASTNINGEN. BELASTNINGEN MÅ IKKE KUNNE OVERSKRIDE ARBEJDSBELASTNINGEN MED MERE END 5%. KRANKROGE SKAL VÆRE KONSTRUERET MED SIKRING MOD UDHUGNING. .7 TRYKMKÅLERE, UDSAT FOR DAMP- ELLER LUFTTRYK OVER + 0,2 N/KVADRATMILLIMETER, SKAL VÆRE SÅLEDES KONSTRUERET ELLER ANBRAGT, AT DER IKKE VED BRUD I MÅLERENS INDVENDIGE DELE KAN OPSTÅ RISIKO FOR TILSKADEKOMST. .8 DAMPRØR SKAL VÆRE ISOLEREDE, BEKLÆDT MED IKKE-BRÆNDBART MATERIALE OG SKÆRMET I DET OMFANG, HENSYNET TIL AFVÆGELSE AF ULYKKER KRÆVER DET. .9 DER SKAL VÆRE DRAGET OMSORG FOR, AT ALLE UDSTØDSRØR OG LYDDÆMPERE ER TÆTTE, SKÆRMET OG ISOLERET MED IKKE-BRÆNDBART MATERIALE I TILSTRÆKKELIGT OMFANG. .10 ALLE UDSTØDSRØR FRA MASKINERI AF TYPE MED INDVENDIG FORBRÆNDING SKAL VÆRE FØRT SÆRSKILT TIL FRI LUFT, ELLER DER SKAL VÆRE TRUFFET ANDRE AF DIREKTORATET GODKENDTE FORANSTALTNINGER TIL FORHINDRING AF RØGGASFORGIFTNING. .11 FAST ANBRAGTE BEHOLDERE, DER INDEHOLDER LUFTARTER UNDER TRYK, SKAL MED HENSYN TIL KONSTRUKTION, STYRKE OG MATERIALEDIMENSIONER OPFYLDE DE AF DIREKTORATET FASTSATTE ELLER ANERKENDTE REGLER. SÅDANNE BEHOLDERE SKAL I ALMINDELIGHED OPFYLDE REGEL 34. BEHOLDERE MED ET ARBEJDSTRYK UNDER 0,2 N/KVADRATMILLIMETER KAN UDFØRES AF ALMINDELIG BEHOLDERPLADE. .12 TRANSPORTABLE BEHOLDERE, SÅSOM ILT- OG GASFLASKER, ILDSLUKNINGSAPPARATER M.V., SKAL MED HENSYN TIL KONSTRUKTION, INDRETNING OG MÆRKNING OPFYLDE DE TIL ENHVER TID GÆLDENDE BESTEMMELSE FOR SÅDANNE BEHOLDERE. TRANSPORTABLE BEHOLDERE FOR TRYKLUFT TIL LUFTVÆRKTØJ OG LIGNENDE SKAL MED HENSYN TIL KONSTRUKTION, STYRKE, MATERIALEDIMENSIONER OG UDSTYR I ALMINDELIGHED OPFYLDE BESTEMMELSERNE I REGEL 34. .13 ALLE TRANSPORTABLE BEHOLDERE FOR SAMMENTRYKKEDE FORDRÅBEDE ELLER UNDER TRYK OPLØSTE LUFTARTER, SOM KAN NÆRE EN EVENTUEL BRAND, SKAL STRAKS EFTER BRUGEN ANBRINGES PÅ ET OVER SKODDÆKKET PASSENDE STED, HVORFRA DER ER DIREKTE ADGANG TIL FRIT DÆK. .14 DRIVHJUL, TRANSMISSIONER OG ANDRE BEVÆGELIGE DELE PÅ SPIL, KRANER OG ANDET MASKINERI UNDEN FOR MASKINRUM SKAL VÆRE SKÆRMET PÅ BETRYGGENDE MÅDE. ALLE SPIL SKAL VÆRE FORSYNET MED BREMSEMEKANISME. SPILKOBLINGER OG, OM NØDVENDIGT, MANØVREHÅNDTAG SKAL HAVE PÅLIDELIG LÅSEANORDNING. .15 MASKINRUM SKAL VÆRE GODT BELYST VED ELEKTRISK LYS OG INSTALLATIONEN VÆRE OPDELT I MINDST TO GRUPPER. 2 Adminstrationen skal i særlig grad have opmærksomheden henvendt på driftssikkerheden af væsentlige enkeltkomponenter i fremdrivningsanlægget og kan kræve en særskilt energikilde til fremdrivning, der er tilstrækkelig til at give skibet manøvrefart, navnlig i tilfælde af ukonventionelle anlæg. 3 Der skal forefindes midler, hvorved fremdrivningsmaskineriets normale drift kan opretholdes eller genoprettes, også selvom en af de vigtige hjælpeinstallationer skulle ophøre med at virke. Opmærksomheden skal i særlig grad være henvendt på funktionsfejl ved: .1 et generatorsæt, der tjener som elektrisk hovedenergikilde; .2 dampforsyningskilderne; .3 fødevandsanlæggene for kedler; .4 brændselsolieanlæggene for kedler eller motorer; .5 midlerne til at frembringe smøreolietryk; .6 midlerne til at frembringe vandtryk; .7 en kondensatpumpe og arrangementet til opretholdelse af vakuum i kodensatorer; .8 den mekaniske lufttilførsel til kedler; .9 en luftkompressor - receiver for start eller til kontrolformål; .10 de hydrauliske, pneumatiske eller elektriske kontrolmidler i hovedfremdrivningsmaskineriet, herunder stilbare propeller. .11 DER SKAL DRAGES OMSORG FOR, AT TILFRYSNING AF SKIBETS FLØJTE ELLER SIRENE IKKE KAN FINDE STED. .12 PERSON- OG VAREELEVATORER SKAL MED HENSYN TIL DIMENSIONERING, UDSTYR INDRETNING, PERSONANTAL OG/ELLER VAREMÆNGDE OPFYLDE DE AF DIREKTORATET, I HVERT ENKELT TILFÆLDE ELLER FOR HVER ENKEL ANLÆGSTYPE FASTSATTE BESTEMMELSER. .2 INSTALLATIONSTEGNINGER OG VEDLIGEHOLDELSESBESKRIVELSER, HERUNDER BESTEMMELSER OM PERIODISKE BESIGTIGELSER SKAL GODKENDES AF DIREKTORATET. SKIBSTILSYNET SKAL BESIGTIGE OG GODKENDE ANLÆGGENE, FORINDEN DE TAGES I BRUG. .3 EFTER GODKENDELSE UDSTEDER SKIBSTILSYNET GODKENDELSESATTEST, SOM SKAL OPBEVARES OM BORD. .4 SKIBSTILSYNET KAN TILLADE, AT DE PERIODISKE BESIGTIGELSER FORETAGES AF SKIBETS MASKINCHEF, AF EN AF DIREKTORATET UDPEGET SAGKYNDIG PERSON OG/ELLER AF ET ANERKENDT KLASSIFIKATIONSSELSKAB. Administrationen kan dog, under hensyntagen til et overordnet sikkerhedshensyn, godkende en delvis reduktion af fremdrivningsevnen. 4 Der skal forefindes midler til at sikre, at maskineriet kan komme til at fungere igen efter en »dødt skib« tilstand uden hjælp udefra. 5 Alle kedler, maskindele, dampanlæg, hydrauliske anlæg, trykluftanlæg og alle andre anlæg med dermed forbundet tilbehør, som arbejder under indvendigt tryk, skal underkastes passende prøver, herunder en trykprøve, før de sættes i drift for første gang. 6 Hovedfremdrivningsanlægget og alle hjælpemaskiner, der er nødvendige for skibets fremdrivning og sikkerhed, skal, således som de er anbragt i skibet, være indrettet til at fungere, når skibet ligger på ret køl, og når det har slagside med en krængningsvinkel til og med 15 grader på en af siderne under statiske forhold, og 22,5 grader under dynamiske forhold (rullende) til begge sider og samtidig dynamiske hældende (duvende) 7,5 grader forskibs eller agterskibs. Administrationen kan tillade afvigelser fra disse vinkler under hensyntagen til skibets type, størrelse og driftsforhold. 7 Der skal træffes foranstaltninger til at lette rengøring, eftersyn og vedligeholdelse af hovedfremdrivnings- og hjælpemaskineri, herunder kedler og trykbeholdere. 8 Opmærksomheden skal i særlig grad være henvendt på fremdrivningsanlæggenes udformning, konstruktion og installation, således at deres vibrationer ikke medfører for store spændinger i disse maskiner inden for de normale driftsområder. Regel 27. Maskineri 1 Hvor der er risiko for maskineriet på grund af for høj omdrejningshastighed, skal der træffes foranstaltninger til at sikre, at den driftssikre omdrejningshastighed ikke overskrides. 2 Hvor hoved- eller hjælpemaskineri, herunder trykbeholdere, eller nogen del af sådant maskineri er udsat for indvendigt tryk og kan blive udsat for farligt overtryk, skal der, hvor dette er praktisk muligt, forefindes midler til beskyttelse mod et sådant overtryk. 3 Gear samt enhver aksel og kobling, der anvendes til overførsel af kraft til maskiner, der er nødvendige for skibets fremdrivning og sikkerhed eller for de ombordværende personers sikkerhed, skal være således udformet og konstrueret, at de kan modstå de største belastninger, som de kan blive udsat for under alle driftsforhold, og der skal tages fornødent hensyn til den type motorer, de drives af eller udgør en del af. .2 MOTORTYPER. .2.1 I PASSAGERSKIBE OG -FARTØJER MÅ KUN ANVENDES MOTORER AF TYPEN MED KOMPRESSIONSTÆNDING (DIESELMOTORER). I ANDRE SKIBE KAN INSTALLERES MOTORER AF ANDEN TYPE, DOG SÅLEDES AT MOTORER, HVIS DRIFT KRÆVER BRÆNDSELSOLIE MED LAVERE FLAMMEPUNKT END 43 GRADER C, KUN MÅ ANVENDES EFTER INDHENTET TILLADELSE FRA DIREKTORATET. .3 IGANGSÆTNING OG GANGSKIFTNINGER AF MOTORER. .3.1 ALLE MOTORER SKAL VÆRE SÅLEDES INDRETTET, AT IGANGSÆTNING KAN SKE PÅ HURTIG OG BETRYGGENDE MÅDE; BENYTTES HÅNDSVING TIL IGANGSÆTNING, SKAL DETTE VÆRE SELVUDLØSENDE ELLER PÅ ANDEN MÅDE BETRYGGENDE INDRETTET. I SKIBE, HVOR ÆNDRING AF DRIVSKRUENS ELLER DRIVSKRUERNES VIRKERETNING KUN KAN SKE VED GANGSKIFTNING AF FREMDRIVNINGSMOTOREN ELLER -MOTORERNE, SKAL DER FINDES TILSTRÆKKELIG OPSAMLET ENERGI TIL MINDST 12 PÅ HINANDEN FØLGENDE IGANGSÆTNINGER AF HVER FREMDRIVNINGSMOTOR UDEN TILFØRSEL AF NY ENERGI. .3.2 ER MOTORERNE IKKE GANGSKIFTELIGE, BEHØVER DEN OPSAMLEDE EGERGI KUN AT VÆRE TILSTRÆKKELIG TIL MINDST 6 IGANGSÆTNINGER AF HVER MOTOR. SÅFREMT FLERE MOTORER VIRKER PÅ SAMME SKRUEAKSEL, KAN DIREKTORATET TILLADE DENNE ENERGIMÆNGDE REDUCERET. HVOR DER KRÆVES OPSAMLET ENERGI TIL START AF MOTOR, DER DRIVER NØDAGGREGATER, SKAL MÆNGDEN AF DENNE OPSAMLEDE ENERGI VÆRE TILSTRÆKKELIG TIL MINDST 6 PÅ HINDANDEN FØLGENDE IGANGSÆTNINGER AF HVER MOTOR UDEN TILFØRSEL AF NY ENERGI. .3.3 HVOR TRYKLUFT ANVENDES TIL IGANGSÆTNING OG GANGSKIFTNING, SKAL DER FINDES 2 AF HINANDEN UAFHÆNGIGE OPPUMPNINGSMIDLER. .3.4 OVERSTIGER MASKINERIETS YDELSE 368 KW, SKAL MINDST DET ENE AF DISSE MIDLER VÆRE EN SELVSTÆNDIG MASKINDREVET KOMPRESSOR. .3.5 SÅFREMT DE FOR FREMDRIVNINGSMASKINERIETS ELLER SKIBETS DRIFT NØDVENDIGE HJÆLPEMASKINER DRIVES AF MOTORER, DER KRÆVER TRYKLUFT TIL DERES IGANGSÆTNING, SKAL DER TIL START AF DISSE MOTORER FINDES EN SÆRSKILT TRYKLUFTBEHOLDER MED TILHØRENDE MASKINDREVET NØDKOMPRESSOR, DER KAN IGANGSÆTTES OG DRIVES UDEN ANVENDELSE AF TRYKLUFT. .3.6 ENHVER KOMPRESSOR SKAL VÆRE FORSYNET MED SIKKERHEDSVENTIL. .3.7 KOMPRESSORERS INDSUGNING SKAL ANBRINGES SÅLEDES, AT INDSUGNING AF OLIEHOLDIG LUFT BEGRÆNSES. .3.8 HVOR IGANGSÆTNING AF FREMDRIVNINGSMOTORER UDELUKKENDE SKER VED ELEKTRISK ENERGI, SKAL DER FINDES MINDST 2 AF HINANDEN UAFHÆNGIGE AKKUMULATORBATTERIER, DER HURTIGT OG LET KAN TILSLUTTES SÅVEL START- SOM LADEARRANGEMENT, OG SOM HVER ISÆR ER I STAND TIL UDEN FORNYET OPLADNING AT LEVERE ENERGI TIL DE I 3.3.1 OG 3.3.2 ANFØRTE ANTAL STARTER. ETHVERT STARTBATTERI SKAL KUNNE OPLADES FULDSTÆNDIG I LØBET AF 6 TIMER. .3.9 STARTBATTERIER SKAL KUNNE OPLADES GENNEM TO AF HINANDEN UAFHÆNGIGE LADEMEKANISMER, HVORAF DEN ENE, DER SKAL VÆRE AUTOMATISK VIRKENDE, SKAL STRØMFORSYNES FRA EN AF HOVEDMOTOREN ELLER -MOTORERNE TRUKKET LADEDYNAMO, MEDENS DEN ANDEN SKAL STRØMFORSYNES FRA ET GENERATORSÆT, DER SKAL KUNNE IGANGSÆTTES OG DRIVES UDEN ANVENDELSE AF ELEKTRISK ENERGI. .3.10 SÅFREMT DE FOR FREMDRIVNINGSMASKINERIET ELLER SKIBETS DRIFT NØDVENDIGE HJÆLPEMASKINER SAMT EVENTUELLE NØDGENERATORER DRIVES AF MOTORER, DER KUN KAN IGANGSÆTTES VED ELEKTRISK ENERGI, SKAL DER TIL START AF HVER AF DISSE MOTORER FINDES ET SÆRSKILT AKKUMULATORBATTERI MED AUTOMATISK VIRKENDE LADEMEKANISME. BATTERIETS KAPACITET SKAL VÆRE TILSTRÆKKELIG TIL MINDST 3 STARTER - FOR NØDAGGREGATER DOG MINDST 6 STARTER - UDEN FORNYET OPLADNING. .3.11 ANVENDES ET STARTBATTERI TIL ANDRE FORMÅL, SKAL BATTERIKAPACITETEN ØGES TILSVARENDE, OG STARTSYSTEMETS LEDNINGSNET SKAL HOLDES FULDSTÆNDIG ADSKILT FRA ANDRE STRØMKREDSE. .3.12 ELEKTRISKE STARTSYSTEMER SKAL VÆRE UDFØRT SOM ISOLERET 2-LEDERSYSTEM OG I ØVRIGT OPFYLDE BESTEMMELSERNE FOR ELEKTRISKE ANLÆG. .4 KØLEVANDSPUMPER. .4.1 DER SKAL FINDES SÅVEL HOVED- SOM RESERVEPUMPE TIL BÅDE SALTVANDS- OG FERSKVANDSSYSTEMER. BEGGE PUMPER TIL SALVANDSSYSTEMER SKAL KUNNE SUGE FRA 2 AF HINANDEN UAFHÆNGIGE SØFORBINDELSER, DER SKAL VÆRE PLACERET TIL DIREKTORATETS TILFREDSHED. .4.2 ER MASKINERIETS YDELSE OVER 368 KW, SKAL MINDST EN AF KØLEVANDSPUMPERNE TIL BÅDE SALTVANDS- OG FERSKVANDSSYSTEMET VÆRE DREVET UAFHÆNGIGT AF FREMDRIVNINGSMOTOREN. .4.3 RESERVE FOR SALTVANDS- OG FERSKVANDSPUMPERNE KAN UDGØRES AF EN OG SAMME PUMPE, SÅFREMT DENS KONSTRUKTION OG YDEEVNE ER TILFREDSSTILLENDE TIL BEGGE FORMÅL, OG SÅFREMT ARRANGEMENTET I ØVRIGT ER SÅLEDES, AT MAN END IKKE VED FEJLBETJENING AF VENTILER KAN PUMPE SALTVAND IND PÅ FERSKVANDSSYSTEMET. .4.4 KØLEVANDSPUMPER OG DET ØVRIGE KØLEVANDSSYSTEM SKAL VÆRE SIKRET MOD SKADELIGT OVERTRYK. .5 KØLEVANDSLEDNINGER M.V. .5.1 KØLEVANDSLEDNINGER SKAL VÆRE AF STÅL, KOBBER ELLER ANDET GODKENDT MATERIALE. PÅ STEDER, HVOR DET GODTGØRES AT VÆRE NØDVENDIGT, KAN SKIBSTILSYNET TILLADE KORTE SLANGEFORBINDELSER AF GODKENDT MATERIALE ANVENDT. .5.2 KØLEVANDSSYSTEMET SKAL VÆRE FORSYNET MED DE FORNØDNE AFTAPNINGSMIDLER, OG DER BØR VÆRE SIKRET PASSENDE AFLUFTNING FRA SYSTEMETS HØJESTE PUNKT. DER SKAL VED KØLEVANDSAFGANGEN FRA DEN ENKELTE MOTOR FINDES TERMOMETRE. .5.3 DER SKAL I SUGELEDNINGER TIL SALTVANDSKØLESYSTEMER VÆRE FILTRE, DER KAN RENSES, UDEN AT KØLEVANDSTILFØRSLEN AFBRYDES. .5.4 EKSPANSIONSBEHOLDERE HØRENDE TIL FERSKVANDSKØLESYSTEMER SKAL VÆRE FREMSTILLET AF STÅLPLADE, HVIS GODSTYKKELSE IKKE MÅ VÆRE UNDER 3 MM. BEHOLDERNE, DER SKAL VÆRE FAST ANBRAGT OG FORSYNET MED AFLUFTNINGSRØR AF IKKE MINDRE END 25 MM LYSNING, SKAL HAVE RENSEÅBNINGER ELLER MANDEHULLER AF EN SÅDAN STØRRELSE, AT RENSNING OG INDVENDIGT EFTERSYN KAN FORETAGES PÅ BETRYGGENDE MÅDE. .6 OLIEPUMPER. .6.1 ALLE OLIEPUMPER,DER KAN UDVIKLE ET TRYK, DER ER HØJERE END DET, HVORTIL OLIESYSTEMET ER BEREGNET, SKAL PÅ TRYKSIDEN VÆRE FORSYNET MED FJEDERBELASTET OMLØBSVENTILER. .6.2 FOR SKIBE, HVIS FREMDRIVNINGSMASKINERIS YDELSE OVERSTIGER 368 KW GÆLDER FØLGENDE: .1 DER SKAL FINDES EN MASKINELT DREVET RESERVESMØREOLIEPUMPE, DER ER KLAR TIL ØJEBLIKKELIG BRUG. UDGØRES FREMDRIVNINGSMASKINERIET AF TO ELLER FLERE MOTORER, OG HAR HVER MOTOR EN TVUNGEN TRUKKET SMØREOLIEPUMPE, KAN EN KOMPLET SMØREOLIEPUMPE, DER LIGGER KLAR TIL HURTIG MONTERING, ERSTATTE RESERVESMØREOLIEPUMPEN. .2 DER SKAL FINDES MINDST TO MASKINELT DREVNE PUMPER FOR SÆRLIG VIGTIGE OLIESYSTEMER, SOM F.EKS. FOR STEMPELKØLING, REVERSIONS- OG/-ELLER REDUKTIONSGEAR, HYDRAULISKE TRYKSYSTEMER NØDVENDIGE FOR FREMDRIVNINGSMASKINERIETS SIKRE DRIFT, REVERSERING AF DRIVSKRUENS VIRKERETNING OG LIGNENDE. .3 SMØREOLIETRYKFILTRE I FREMDRIVNINGSMASKINERS OG I VIGTIGE HJÆLPEMASKINERS SMØRESYSTEMER SKAL VÆRE SÅLEDES INDRETTET, AT RENSNING KAN FORETAGES UNDER GANG. .7 BRÆNDSELSOLIE. .7.1 DER SKAL FOREFINDES TILSTRÆKKELIGE MIDLER TIL UDSKILNING AF VAND OG ANDRE URENHEDER FRA BRÆNDSELSOLIEN. .7.2 OPPUMPNING AF BRÆNDSELSOLIE TIL SETTLINGS- OG/ELLER SERVICETANK SKAL KUNNE FORETAGES VED HJÆLP AF MINDST TO AF HINANDEN UAFHÆNGIGE MIDLER. 4 Forbrændingsmotorer med en cylinderdiameter på 200 mm eller et krumtaphusvolumen på 0,6 kubikmeter og derover skal være forsynet med eksplosions aflastningsventiler af passende type med tilstrækkeligt udstrømningsareal. Aflastningsventilerne skal være således anbragt eller forsynet med sådanne midler, at udstrømning fra dem er således rettet, at der er mindst mulig fare for, at personalet kan komme til skade. .2 FORANSTALTNINGER TIL REDUKTION AF VIRKNINGERNE VED EKSPLOSION. .1 AFLASTNINGSVENTILER KAN VÆRE FJEDERBELASTEDE, LETTE OG HURTIG-LUKKENDE DÆKSLER, OG HVOR DET SAMLEDE AREAL AF LYSNINGSÅBNINGEN VED SÅDANNE DÆKSLER SKAL VÆRE MINDST 120 KVADRATCENTIMETER PR. KUBIKMETER AF KRUMTAPHUSETS VOLUMEN, OG AFGANGSÅBNINGERNE SKAL VÆRE SÅLEDES PLACERET, AT PERSONER IKKE UDSÆTTES FOR STIKFLAMMER I TILFÆLDE AF EKSPLOSION. .2 STARTLUFTLEDNINGEN SKAL PÅ PASSENDE STEDER VÆRE FORSYNET MED BESKYTTEDE SPRÆNGDÆKSLER TIL FORHINDRING AF RØRSPRÆNGNING FORÅRSAGET AF UNORMALT OVERTRYK I LEDNINGEN. SPRÆNGPLADER SKAL LETTE VED DET DOBBELTE ARBEJDSTRYK. 5 Hovedfremdrivningsturbiner og eventuelle hovedforbrændingsmotorer til fremdrivning samt hjælpemaskineri skal være forsynet med automatisk virkende afbryderanordninger med henblik på tilfælde af svigt, f.eks. af smøreolieforsyningen, hvilket hurtigt ville kunne føre til fuldstændig sammenbrud, alvorlig beskadigelse eller eksplosion. Administrationen kan tillade foranstaltninger, der omgår de automatisk virkende afbryderanordninger. .6 DAMPTURBINEANLÆG. .6.1 FREMDRIVNINGSTURBINER. .6.1.1 I ENKELT-SKRUESKIBE SKAL DER VÆRE TRUFFET FORANSTALTNINGER TIL FORTSAT DRIFT MED UFULDSTÆNDIGT MASKINERI I TILFÆLDE AF HAVERI PÅ EN AF TURBINERNE; DOG SKAL DET VED EN SÅDAN DRIFTSFORM SIKRES, AT HVERKEN TURBINE ELLER KONDENSATOR KAN BLIVE UDSAT FOR SKADELIGE OVERTRYK OG/ELLER TEMPERATURER. .6.1.2 SÅFREMT DER FINDES DAMPUDTAG FRA TURBINEN, SKAL DER VÆRE TRUFFET FORANSTALTNINGER TIL AT HINDRE DAMP ELLER VAND I AT STRØMME DEN MODSATTE VEJ. .6.1.3 FREMDRIVNINGSTURBINER SKAL VÆRE UDSTYRET MED ET MASKINELT DREVET TØRNEGEAR. .6.1.4 ETHVERT FREMDRIVNINGSTURBINEANLÆG SKAL VÆRE SÅLEDES INDRETTET, AT DET KAN IGANGSÆTTES VED HJÆLP AF SKIBETS EGEN ENERGIKILDER. .6.2 KØLEVANDSSYSTEM. .6.2.1 TIL CIRKULATION AF SØVAND GENNEM HOVEDKONDENSATOR OG SMØREOLIEKØLERE M.V. SKAL DER FINDES TO AF HINANDEN UAFHÆNGIGE ENHEDER, HVORAF MINDST EN SKAL VÆRE EN SÆRSKILT DREVET KØLEVANDSPUMPE MED EN KAPACITET TILSTRÆKKELIG FOR SIKKER DRIFT AF SKIBET. .6.2.2 KØLEVANDSPUMPERNE SKAL KUNNE SUGE FRA TO AF HINANDEN UAFHÆNGIGE SØVENTILER, DER SKAL VÆRE ANBRAGT TIL SKIBSTILSYNETS TILFREDSHED. .6.2.3 KØLEVANDSLEDNINGER SKAL VÆRE AF STÅL, KOBBER ELLER ANDET GODKENDT MATERIALE. PÅ STEDER, HVOR DET GODTGØRES AT VÆRE NØDVENDIGT, KAN SKIBSTILSYNET TILLADE KORTE SLANGEFORBINDELSER AF GODKENDT MATERIALE ANVENDT. .6.2.4 KØLEVANDSSYSTEMET SKAL VÆRE FORSYNET MED DE FORNØDNE AFTAPNINGSMIDLER, OG DER BØR VÆRE SIKRET PASSENDE AFLUFTNING FRA SYSTEMETS HØJESTE STED. .6.3 SMØREOLIESYSTEM. .6.3.1 ALLE FREMDRIVNINGSTURBINER SKAL VÆRE FORSYNET MED MIDLER, DER ENTEN AUTOMATISK LUKKER FOR DAMPTILFØRSLEN TIL TURBINERNE ELLER ALARMERER, SÅFREMT SMØREOLIETRYKET FALDER TIL EN NÆRMERE FASTSAT GRÆNSE, SAMTIDIG MED AT TURBINERNE AUTOMATISK TILSLUTTES ET NØDSMØRINGSSYSTEM, DER ER I STAND TIL AT SIKRE TILFREDSTILLENDE SMØRING, INDTIL TURBINERNE ER BREMSET. .6.3.2 FORUDEN FREMDRIVNINGSTURBINERS HOVEDSMØREOLIEPUMPER SKAL DER FINDES EN SÆRSKILT DREVET RESERVESMØREOLIEPUMPE KLAR TIL ØJEBLIKKELIG BRUG. .6.3.3 ALLE SMØREOLIEPUMPER, DER KAN UDVIKLE ET TRYK, DER ER HØJERE END DET, HVORTIL SMØREOLIESYSTEMER ER BEREGNET, SKAL PÅ TRYKSIDEN VÆRE FORSYNET MED FJEDERBELASTET OMLØBSVENTIL. .6.4 REGULATORER M.V. .6.4.1 TURBINEANLÆG SKAL VÆRE FORSYNET MED EN NØDREGULATOR, DER I FORBINDELSE MED EN HURTIGLUKKENDE VENTIL SKAL SIKRE, AT DAMPTILFØRSLEN TIL TURBINERNE AFSPÆRRES VED EN OVERSKRIDELSE AF DEN HØJESTE OMDREJNINGSHASTIGHED, HVORTIL TURBINERNE ER PRØVET. .6.4.2 DEN HURTIGLUKKENDE VENTIL SKAL FOR FREMDRIVNINGSTURBINER KUNNE BETJENES FRA MANØVREPLADSEN. .6.5 SIKKERHEDSVENTILER. .6.5.1 DE DELE AF TURBINER, DER IKKE ER BEREGNET FOR DET FULDE KEDELTRYK, SKAL VÆRE FORSYNET MED SIKKERHEDSVENTILER, SOM ÅBNER VED TRYK, DER ER LAVERE END DET PRØVETRYK, TIL HVILKET VEDKOMMENDE DEL AF TURBINEN ER PRØVET. .6.5.2 SIKKERHEDSVENTILERNE SKAL VÆRE FORSYNET MED SKÆRME TIL BESKYTTELSE MOD UDSTRØMMENDE DAMP. .6.6 DAMPSI. .6.1 HOVEDDAMPRØR, DER FØRER TIL SÅVEL FREM- SOM BAKTURBINER, SKAL SÅ TÆT VED TURBINERNE SOM PRAKTISK MULIGT VÆRE FORSYNET MED EN DAMPSI. .7 KØLEANLÆG. .7.1 ALMINDELIGE BESTEMMELSER. .7.1.1 VED KØLEANLÆG FORSTÅS ETHVERT KØLEANLÆG - BORTSET FRA HUSHOLDNINGSKØLESKABE OG -FRYSEBOKSE - HVORI DER SOM KØLEMIDDEL INDGÅR VÆSKER ELLER FORDRÅBENDE LUFTARTER, HVIS DAMPTRYK VED + 30GRADER C OVERSTIGER 1 ATA. .7.2 KØLEMIDLER. .7.2.1 SOM KØLEMIDDEL I SKIBE KAN ANVENDES FLUOREREDE KULBRINTER (FREON, ARCTON, FRIGEN ETC.) SAMT AMMONIAK. .7.2.2 ANDRE KØLEMIDLER MÅ KUN ANVENDES EFTER INDHENTET TILLADELSE FRA DIREKTORATET. .7.3. MATERIALER. .7.3.1 ALLE MATERIALER ANVENDT I FORBINDELSE MED KØLEANLÆG SKAL VÆRE MODSTANDSDYGTIGE OG KORROSIONSBETANDIGE OVER FOR SÅVEL DET ANVENDTE KØLEMIDDEL SOM DEN ANVENDTE SMØREOLIE ELLER BLANDINGER HERAF. .7.3.2 TIL ANLÆG, HVOR DET NORMALE ARBEJDSTRYK OVERSTIGER 0,2 N/KVADRATMILLIMETER, SKAL ALLE BEHOLDERE (ABSORBERE, RECEIVERE,KONDENSATORER, OLIEUDSKILLERE M.V.) VÆRE FREMSTILLET AF CERTIFIKATPLADE. .7.4 SIKKERHEDSVENTILER M.V. .7.4.1 ENHVER KOMPRESSOR SKAL PÅ TRYKSIDEN MELLEM KOMPRESSOREN OG DENNES AFGANGSVENTIL VÆRE FORSYNET MED SIKKERHEDSVENTIL OG/ELLER SPRÆNGPLADE, HVORFRA AFGANGSRØR SKAL VÆRE FØRT TIL KOMPRESSORENS SUGESIDE. .7.4.2 ALLE ØVRIGE TIL ET KØLEANLÆG HØRENDE KOMPONENTER, DER KAN BLIVE UDSAT FOR SKADELIGT OVERTRYK, SKAL VÆRE FORSYNET MED SIKKERHEDSVENTIL ELLER SPRÆNGPLADE. .7.4.3 ENHVER I ET KØLESYSTEM ANVENDT BEHOLDER SKAL, SÅFREMT DER ER MULIGHED FOR VÆSKEFYLDNING, OG SÅFREMT DEN KAN AFSPÆRRES FRA SYSTEMET, VÆRE FORSYNET MED SIKKERHEDSVENTIL OG/ELLER SPRÆNGPLADE, HVORFRA AFGANGSRØR ER FØRT TIL ET EFTER SKIBSTILSYNETS SKØN SIKKERT STED. .7.5 TRYKMÅLERE. .7.5.1 KØLEANLÆG SKAL VÆRE FORSYNET MED DE FOR SIKKER OVERVÅGNING NØDVENDIGE TRYKMÅLERE. .7.6 VÆSKESTANDSMÅLERE. .7.6.1 PÅ BEHOLDERE TIL KØLEMIDLER SKAL EVENTUELLE VÆSKESTANDSMÅLERE, BORTSET FRA SOLIDE FLADE SKRUEGLAS INDBYGGET I SELVE BEHOLDERVÆGGEN, VÆRE FORSYNET MED AFSPÆRRINGSARMATUR, DER LUKKER I TILFÆLDE AF RØRBRUD. .7.7 RUM FOR KOMPRESSORER, RECEIVERE OG LIGNENDE. .7.7.1 RUM, HVOR KOMPRESSORER, RECEIVERE OG LIGNENDE ER OPSTILLET, SKAL VÆRE VELVENTILEREDE, OG UDGANGE FRA SÅDANNE RUM SKAL VÆRE LET TILGÆNGELIGE. .7.7.2 MASKINERI FOR AMMONIAKKØLEANLÆG SKAL VÆRE ANBRAGT I SÆRSKILT RUM, DER SKAL VÆRE ADSKILT FRA DEN ØVRIGE DEL AF SKIBET VED SKODDER OG SELVLUKKENDE DØRE UDFØRT SÅ TÆTTE SOM PRAKTISK MULIGT. DØRENE, DER SKAL ÅBNES UDAD, SKAL LET OG HURTIGT KUNNE UDLØSES FRA ÅBENSTÅENDE STILLING. .7.7.3 I RUM SOM I 7.7.2 OMHANDLET SKAL DER VÆRE INSTALLERET ENTEN ET ANLÆG TIL FINFORDRÅBNING AF VAND UNDER TRYK ELLER ET KATASTROFEVENTILATIONSANLÆG. SÅDANNE ANLÆG SKAL OPFYLDE FØLGENDE BESTEMMELSER: .1 ET FINFORDRÅBNINGSANLÆG SKAL DÆKKE HELE RUMMET. ANLÆGGET SKAL UMIDDELBART FORAN BETJENINGSVENTILEN ELLER -VENTILERNE HOLDES UNDER DET NØDVENDIGE TRYK, OG PUMPEN, DER FORSYNER ANLÆGGET MED VAND, SKAL AUTOMATISK TRÆDE I VIRKSOMHED VED TRYKFALD I ANLÆGGETS RØRLEDNINGSSYSTEM. .2 ET KATASTROFEVENTILATIONSANLÆG SKAL VÆRE ADSKILT FRA SKIBETS ØVRIGE VENTILATIONSSYSTEM OG SKAL FOR KØLEANLÆG MED EN FYLDNING PÅ 500 KG ELLER DERUNDER HAVE EN KAPACITET PÅ MINDST 6 KUBIKMETER LUFT/MIN. FOR HVER 50 KG KØLEMIDDEL. FOR STØRRE ANLÆG SKAL VENTILATIONSANLÆGGETS KAPACITET ØGES MED YDERLIGERE 2,5 KUBIKMETER LUFT/MIN. FOR HVER 50 KG AMMONIAK, FYLDNINGEN OVERSTIGER 500 KG. .7.7.4 ANLÆGGENE SKAL KUNNE IGANGSÆTTES FRA TO STEDER UDEN FOR RUMMET, HVORAF DET ENE SKAL VÆRE I NÆRHEDEN AF DØREN TIL RUMMET, OG DET ANDET I SIKKER AFSTAND FRA DETTE. .7.8 SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER .7.8.1 DØRE TIL ALLE KØLE-, FRYSE- OG BLÆSERRUM, I HVILKE PERSONER KAN OPHOLDE SIG, SKAL ÅBNE UDAD, OG DØRENES LUKKE- OG LÅSEMEKANISMER SKAL UAFHÆNGIGT AF DE FOREKOMMENDE TEMPERATURER OG TEMPERATURFORSKELLE KUNNE FUNGERE LET OG SIKKERT VED BETJENING INDEFRA OGSÅ I LÅST TILSTAND. .7.8.2 ETHVERT KØLE- OG FRYSERUM, I HVILKE PERSONER KAN OPHOLDE SIG, SKAL VÆRE FORSYNET MED FAST INSTALLERET ELEKTRISK LYS. .7.8.3.1. VED KØLEANLÆG, DER ANVENDER FLUOREREDE KULBRINTER SOM KØLEMIDDEL, OG I HVILKE FYLDNINGEN OVERSTIGER 75 KG, SKAL DER FINDES ET BESKYTTELSESUDSTYR BESTÅENDE AF ET INDÅNDINGSAPPARAT MED KOMPRIMERET LUFT SAMT EN LIVLINE AF TILSTRÆKKELIG LÆNGDE OG STYRKE; OG VED ALLE AMMONIAKKØLEANLÆG YDERLIGERE ØJENBESKYTTELSESMIDLER SAMT HANDSKER AF LÆDER ELLER GUMMI. OVERSTIGER ET ANLÆGS FYLDNING UANSET KØLEMIDLETS ART 400 KG, SKAL DER FINDES ET YDERLIGERE BESKYTTELSESUDSTYR SOM OVENFOR OMHANDLET. .2. INDÅNDINGSAPPARATER SKAL OPBEVARES BESKYTTET MOD STØV, FUGTIGHED OG VARME, OG DE SKAL SAMMEN MED DET ØVRIGE BESKYTTELSESUDSTYR OPBEVARES KLAR TIL BRUG PÅ PASSENDE STED UDEN FOR DE RUM, HVOR DE SKAL BENYTTES. .3. DE TIL ET SKIB HØRENDE BRANDUDRUSTNINGER SKAL IKKE INDGÅ I OVENNÆVNTE UDSTYR. .7.8.4 FOR PROVIANTKØLEANLÆG GÆLDER ENDVIDERE FØLGENDE: .1. AFBRYDEREN FOR LYSET SKAL VÆRE ANBRAGT INDE I RUMMET, OG VED LYSETS TÆNDING SKAL EN RØD KONTROLLAMPE, ANBRAGT UMIDDELBART UDEN FOR KØLERUMSAFDELINGEN ELLER PÅ ET ANDET AF SKIBSTILSYNET GODKENDT STED, SAMTIDIG TÆNDES. .2. FORUDEN OVENNÆVNTE KONTROLLAMPE SKAL DER VÆRE INSTALLERET ET ELEKTRISK ALARMANLÆG MED AKUSTISK SIGNALGIVER ANBRAGT PÅ ET HENSIGTSMÆSSIGT STED, F.EKS. I KABYSSEN, OG BETJENINGSKONTAKTER FOR ANLÆGGET SKAL VÆRE UMIDDELBART INDEN FOR DØRENE I DE ENKELTE KØLERUM. SIGNALGIVEREN MÅ KUN KUNNE AFSTILLES FRA DEN KONTAKT, HVORFRA DEN ER STARTET, OG SKAL VÆRE TILSLUTTET EN ANDEN GRUPPE END LYSINSTALLATIONEN I RUMMET ELLER RUMMENE, FOR NYE SKIBE SKAL DENNE GRUPPE DOG VÆRE EN NØDLYSGRUPPE. 7.8.5 VED ANLÆG MED FLUOREREDE KULBRINTER SOM KØLEMIDDEL SKAL DER PÅ ET IØJNEFALDENDE STED VÆRE ANBRAGT ADVARSELSSKILT MÆRKET »TOBAKSRYGNING MEDFØRER FORGIFTNINGSFARE«. .7.9 BESKRIVELSE OG MÆRKNING M.V. .7.9.1 TIL VEJLEDNING FOR MASKINPERSONALET SKAL DER OM BORD FINDES EN FULDSTÆNDIG PLAN OVER KØLEANLÆGGET MED TILHØRENDE BESKRIVELSE OG BETJENINGSREGLER. .7.9.2 KØLEANLÆGGETS FORSKELLIGE TRYKKOMPONENTER SKAL KUNNE IDENTIFICERES, OG MED HENSYN TIL MÆRKNING AF TRYKBEHOLDERE FINDER DE I REGEL 34 FASTSATTE BESTEMMELSER TILSVARENDE ANVENDELSE. .7.10 UNDERSØGELSER OG TRYKPRØVER AF KØLEANLÆG. .7.10.1 ETHVERT NYT KØLEANLÆG SKAL, FORINDEN DET TAGES I BRUG, UNDERKASTES SÅVEL EN VÆSKETRYKSPRØVE SOM EN LUFTTRYKPRØVE I OVERENSSTEMMELSE MED NEDENSTÅENDE REGLER: 1. AMMONIAK- OG FREON 22-ANLÆG (NH3 OG CHF2CL). .1 ALLE KOMPRESSORERS CYLINDRE/CYLINDERFORINGER, TOPSTYKKER OG STOPVENTILER M.V. SKAL PRØVES MED ET VÆSKETRYK PÅ 4,2 N/KVADRATMILLIMETER OG DEREFTER MED LUFT VED 2,1 N/KVADRATMILLIMETER NEDSÆNKET I VAND. KRUMTAPHUSE, SOM UDSÆTTES FOR FOR KØLEMIDLETS GASTRYK, SKAL PRØVES MED ET VÆSKETRYK PÅ 2,1 N/KVADRATMILLIMETER OG DEREFTER MED LUFT VED 1,05 N/KVADRATMILLIMETER NEDSÆNKET I VAND. .2 FORDAMPERRØR SKAL PRØVES MED ET VÆSKETRYK PÅ 10,5 N/KVADRATMILLIMETER OG DEREFTER MED LUFT VED 3,5 N/KVADRATMILLIMETER NEDSÆNKET I VAND. .3 KONDENSATOR, SVEJSTE BEHOLDERE OG ANDRE DELE AF ANLÆGGET, DER ER UDSAT FOR KØLEMIDLETS GASTRYK, SKAL PRØVES MED ET VÆSKETRYK PÅ 3,5 N/KVADRATMILLIMETER OG DEREFTER MED LUFT VED 1,75 N/KVADRATMILLIMETER NEDSÆNKET I VAND. 2. ANLÆG FOR ANDRE FLUOREREDE KULBRINGER END FREON 22. .1 ALLE DELE, DER ER UDSAT FOR KØLEMIDLETS GASTRYK, PRØVES MED ET VÆSKETRYK PÅ 2 GANGE DAMPTRYKKET AF KØLEMIDLET VED + 50 GRADER C OG DEREFTER MED LUFT VED ET GASTRYK SVARENDE TIL KØLEMIDLETS TRYK VED + 50 GRADER C NEDSÆNKET I VAND. 7.10.2 SÅFREMT DET ER VANSKELIGT AT PRØVE STØRRE MASKINDELE VED NEDSÆNKNING I VAND, KAN SÅDANNE DELE PUMPES OP MED LUFT OG DAMPE, HIDRØRENDE FRA ANLÆGGETS KØLEMIDDEL OG PRØVES VED HJÆLP AF LAKMUS ELLER SVOVLPINDE, HENHOLDSVIS PRØVELAMPE, ALT EFTER OM PRØVEN ER UDFØRT MED AMMONIAK ELLER FLUOREREDE KULBRINTER. PRØVERNE KAN EFTER OMSTÆNDIGHEDERNE FORETAGES MED SÆBEVAND. .7.10.3 PRØVETRYK FOR ANDRE KØLEMIDLER END DE OVENFOR ANGIVNE FASTSÆTTES I HVERT ENKELT TILFÆLDE AF DIREKTORATET. .7.10.4 FORINDEN ET KØLEANLÆG SOM NYT ELLER EFTER OMBYGNING ELLER STØRRE REPARATION TAGES I BRUG, SKAL DET HAVE BESTÅET EN TÆTHEDSPRØVE MED LUFT OG/ELLER KØLEMIDDELDAMP UNDER TRYK VED + 50 GRADER C. .7.10.5 SKIBSTILSYNETS UNDERSØGELSER OG PRØVER KAN BORTFALDE, FOR SÅ VIDT DER FORELIGGER ATTEST FRA ET AF DIREKTORATET GODKENDT FIRMA OG/ELLER ET ANERKENDT KLASSIFIKATIONSSELSKAB OM, AT DE OMHANDLEDE UNDERSØGELSER OG PRØVER ER FORETAGET MED TILFREDSSTILLENDE RESULTAT. REGEL 28. Bakevne 1 Skibet skal have tilstrækkelig bakevne for at sikre fornøden manøvredygtighed under alle normale forhold. 2 Maskineriets evne til at omskifte skruens virkeretning på tilstrækkelig kort tid og således bringe skibet til at ligge stille inden for en rimelig tilbagelagt distance fra største servicefart fremover skal demonstreres og registreres.(* 7) 3 Oplysninger om stoptider, sejlretninger og tilbagelagte afstande, der registreres under prøveture, samt om resultaterne af prøveture til bestemmelse af navigations- og manøvreevne for skibe, der har flere propeller med en eller flere af dem ude af funktion, skal forefindes om bord til brug for skibsføreren eller nærmere udpeget personale.(* 7) 4 Hvor skibet er forsynet med supplerende midler til manøvrering eller standsning, skal sådanne midlers effektivitet demonstreres og registreres, som nævnt i stk. 2 og 3. Regel 29. Styreanlæg 1 Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, skal ethvert skib være forsynet med et hovedstyreanlæg og et reservestyreanlæg, der begge er til administrationens tilfredshed. Hovedstyreanlægget og reservestyreanlægget skal være således indrettet, at den omstændighed, at det ene svigter, ikke vil sætte det andet ud af funktion. 2.1 Alle styreanlægskomponenterne og rorstammen skal være af solid og driftssikker konstruktion, der tilfredsstiller administrationen. Opmærksomheden skal i særlig grad være henvendt på egnetheden af enhver vigtig komponent, der ikke er dubleret. Enhver sådan vigtig komponent skal, hvor det er hensigtsmæssigt, være forsynet med antifiktionslejer, som f.eks. kuglelejer, rullelejer eller glidelejer, som skal være permanent smurt eller forsynet med smøreapparat. 2.2 Konstruktionstrykket for beregninger til bestemmelse af materialedimensioner for rørledninger og andre dele af styreanlægget, der er udsat for indvendigt hydraulisk tryk, skal være mindst 1,25 gange det maksimale arbejdstryk, der kan forventes under de driftsforhold, der er angivet i stk. 3.2, under hensyntagen til ethvert tryk, der måtte findes i anlæggets lavtryksside. Efter administrationens skøn skal der anvendes udmattelseskriterier ved konstruktionen af rørledninger og komponenter under hensyntagen til pulserende tryk, der skyldes dynamiske belastninger. 2.3 Der skal anbringes sikkerhedsventiler på enhver del af det hydrauliske anlæg, som kan isoleres, og hvor der kan opstå tryk fra energikilden eller fra kræfter udefra. Indstillingen af sikkerhedsventilerne må ikke overstige konstruktionstrykket. Ventilerne skal være af passende størrelse og således anbragt, at det undgås, at trykket stiger utilladeligt over konstruktionstrykket. 3 Hovedstyreanlægget og rorstammen skal .1 have fornøden styrke og kunne styre skibet ved største servicefart fremover, hvilket skal påvises; .2 kunne lægge roret over fra 35 grader på den ene side til 35 grader på den anden side, når skibet er på største dybgående og går frem med største servicefart, og - under samme forhold - fra 35 grader på den ene side til 30 grader på den anden side på højst 28 sekunder; .3 drives maskinelt, hvor dette er nødvendigt for at imødekomme kravene i stk. 3.2 og i de tilfælde, hvor administrationen kræver en rorstamme med en diameter på over 120 mm målt ved rorpinden, bortset fra forstærkning ved sejlads i is; og .4 således konstrueret, at de ikke beskadiges ved største fart bak; dette konstruktionskrav behøver dog ikke påvises ved prøveture med største fart bak og største rorvinkel. 4 Reservestyreanlægget skal .1 have fornøden styrke og være i stand til at styre skibet, når dette gør manøvrefart, og være klart til hurtig brug i nødstilfælde; .2 kunne lægge roret over fra 15 grader på den ene side til 15 grader på den anden side på højst 60 sekunder med skibet på største dybgående og med det halve af største servicefart fremover eller 7 knob, hvis dette er større; og .3 drives maskinelt, hvis dette er nødvendigt for at tilfredsstille kravene i stk. 4.2, og i alle tilfælde, hvor administrationen kræver en rorstamme med en diameter på over 230 mm, målt ved rorpinden, bortset fra forstærkning ved sejlads i is. 5 Kraftenhederne på hoved- og reservestyreanlæg skal: .1 være således indrettet, at de automatisk starter igen, når der påny tilføres energi efter et energisvigt; og .2 kunne sættes i gang fra et sted på kommandobroen. I tilfælde af svigtende energiforsyning til enhver af styremaskinens kraftenheder, skal der slås akustisk og optisk alarm på kommandobroen. 6.1 Hvor hovedstyreanlægget omfatter to eller flere kraftenheder, er det ikke nødvendigt at installere et reservestyreanlæg, forudsat at: .1 hovedstyreanlægget i et passagerskib kan drive roret som foreskrevet i stk. 3.2, så længe en af kraftenhederne er ude af funktion; .2 hovedstyreanlægget i et lastskib kan drive roret som foreskrevet i stk. 3.2, når alle kraftenhederne er i drift; .3 hovedstyranlægget er således indrettet, at det efter et enkelt svigt i dets rørsystem eller i en af kraftenhederne er muligt at isolere fejlen, således at styreevnen kan opretholdes eller hurtigt genvindes. 6.2 Administrationen kan indtil 1. september 1986 acceptere, at der installeres et styreanlæg, hvis driftssikerhed er bevist, men som ikke opfylder kravene i stk. 6.1.3 til et hydraulisk anlæg. 6.3 Styreanlæg af en anden type end den hydrauliske type skal opfylde normer, der svarer til kravene i dette stykke, og som tilfredsstiller administrationen. 7 Der skal forefindes styreanlægskontrol: .1 for hovestyreanlægget, både på kommandobroen og i styremaskinrummet; .2 i tilfælde hvor hovestyeanlægget er indrettet i overensstemmelse med stk. 6, ved to selvstændige kontrolsystemer, der begge kan betjenes fra kommandobroen. Dette kræver ikke dublering af rat eller styrehåndtag. Hvor kontrolapparatet består af en hydraulisk telemotor, er det ikke nødvendigt at installere endnu et uafhængigt system undtagen i et tankskib, et kemikalietankskib eller et gastankskib på 10.000 brutto registertons eller derover; .3 for reservestyeanlægget i styremaskinrummet, og hvis det drives maskinelt, skal det også kunne drives fra kommandobroen og skal være uafhængigt af kontrolsystemet for hovedstyreanlægget. 8 Ethvert kontrolsystem for hoved- og reservestyreanlæg skal kunne betjenes fra kommandobroen og skal opfylde følgende krav: .1 hvis det er elektrisk, skal det betjenes af sin egen særskilte strømkreds, der forsynes fra en styreanlægsstrømkreds fra et punkt inden for styremaskinrummet eller direkte fra strømtavlens samleskinner, som forsyner den pågældende styreanlægsstrømkreds ved et punkt på strømtavlen, der støder op til forsyningen til styreanlægsstrømkredsen; .2 der skal tilvejebringes midler i styremaskinrummet til at frakoble ethvert styrekontrolsystem, der betjenes fra kommandobroen, fra det styreanlæg det betjener; .3 systemet skal kunne igangsættes fra et sted på kommandobroen; .4 i tilfælde af at forsyningen af elektrisk energi til styrekontrolsystemet svigter, skal der slås akustisk og optisk alarm på kommandobroen; og .5 beskyttelse mod kortslutning skal kun tilvejebringes for strømkredse, der forsyner styrekontrolsystemet for styreanlæg. 9 De elektriske strømkredse og styrekontrolsystemerne for styreanlæg med tilhørende komponenter, kabler og rør, der er foreskrevet i denne regel og i regel 30, skal, om muligt, føres separat i hele deres længde. 10 Der skal tilvejebringes et kommunikationsmiddel mellem kommandobroen og styremaskinrummet. 11 Rorets vinkelstilling skal: .1 angives på kommandobroen, hvis hovedstyreanlægget drives maskinelt. Rorets vinkelangivelse skal være uafhængig af styreanlæggets kontrolsystem. .2 klart kunne opfattes i styremaskinrummet. 12 Hydrauliske styreanlæg, der drives maskinelt, skal være forsynet med følgende: .1 en anordning til renholdelse af den hydrauliske væske under hensyntagen til typen af det hydrauliske system og dettes konstruktion; .2 en alarm for lav væskestand for hver enkelt beholder af hydraulisk væske til afgivning af den tidligst mulige melding om lækage af det hydrauliske system. Der skal afgives akustisk og optisk alarm på kommandobroen og i maskinrummet, hvor de let kan opfattes; og .3 en fast anbragt lagertank med tilstrækkelig kapacitet til at fylde mindst et hydraulisk, opereret system herunder beholderen, hvor hovedstyranlægget kræves drevet maskinelt. Lagertanken skal ved rørledninger være fast tilsluttet på en sådan måde, at de hydrauliske systemer let kan fyldes fra et sted inden for styremaskinrummet, og skal være forsynet med en indholdsmåler. 13 Styremaskinrummet skal være: .1 let tilgængeligt og, om muligt, adskilt fra maskinrummene; og; .2 forsynet med passende indretninger for at sikre de pågældende medlemmer af besætningen adgang til styreanlæggets maskiner og betjeningssteder. Disse indretninger skal omfatte gelændere og ristværk eller andre skridfaste overflader for at sikre rimelige arbejdsforhold i tilfælde af lækage af det hydrauliske system. 14 Hvor det kræves, at rorstammen har en diameter på over 230 mm målt ved rorpinden, bortset fra forstærkning for sejlads i is, skal der automatisk i løbet af 45 sekunder tilvejebringes en alternativ energiforsyning, der som minimum er tilstrækkelig til at forsyne styreanlæggets kraftenheder, og som opfylder kravene i stk. 4.2, og tillige det dermed forbundne styreledningsstystem samt rorviser, enten fra den elektriske nødkilde eller fra en selvstændig energikilde, der er beliggende i styremaskinrummet. Denne selvstændige energikilde må kun benyttes til dette formål. I ethvert skib på 10.000 brutto registertons og derover skal den alternative energiforsyning have en kapacitet til mindst 30 minutters uafbrudt drift og i ethvert andet skib til mindst 10 minutter. 15 I ethvert tankskib, kemikalietankskib eller gastankskib på 10.000 brutto registertons og derover og i ethvert andet skib på 70.000 brutto registertons og derover skal hovedstyreanlægget omfatte to eller flere ens kraftenheder, der opfylder bestemmelserne i stk. 6. 16 Ethvert tankskib, kemikalietankskib eller gastankskib på 10.000 brutto registertons og derover skal opfylde følgende krav, jfr. dog stk. 17: .1 hovedstyreanlægget skal være således indrettet, at det i tilfælde af tab af styreevne som følge af et enkelt svigt i en del af et af hovedstyreanlæggets drivaggregater, bortset fra rorpinden, kvadranten eller komponenter, der tjener samme formål, eller i tilfælde af roraktivatorernes sammenbrænding er muligt at genvinde styreevnen på højst 45 sekunder efter tabet af et af drivaggregaterne; .2 hovestyreanlægget skal omfatte enten .2.1 to uafhængige og akskilte drivaggregater, der begge kan opfylde kravene i stk. 3.2; eller .2.2 mindst to ens drivaggregater, som - når de virker samtidig under normal drift - skal kunne opfylde kravene i stk. 3.2. Hvor dette er nødvendigt for at opfylde dette krav, skal der tilvejebringes indbyrdes forbindelse mellem de hydrauliske drivaggregater. Tab af hydraulisk væske fra et system skal indikeres, og det defekte system skal automatisk isoleres, således at det andet eller de andre drivaggregater stadig fungerer fuldt ud; .3 Styreanlæg af en anden type end den hydrauliske type skal opfylde tilsvarende normer. 17 Hvad angår tankskibe, kemikalietankskibe eller gastankskibe på 10.000 brutto registertons og derover, men på under 100.000 tons dødvægt, kan anvendes andre løsninger end enkelt-svigt-kriteriet på roraktivatoren eller roraktivatorerne, som er nævnt i stk. 16, forudsat at der opnås en tilsvarende sikkerhed, og at: .1 styreevnen efter tab som følge af et enkelt svigt i en del af rørsystemet eller af en af kraftenhederne genvindes i løbet af 45 sekunder; og .2 hvor styreanlægget kun omfatter en enkelt roraktivator, skal der foretages særlige overvejelser med hensyn til spændingsanalyse af konstruktionen inklusiv udmattelsesanalyse og analyse af brudmekanismer, hvor dette er hensigtsmæssigt, samt til de anvendte materialer, til placeringen af tætningsarrangementet og til afprøvning og inspektion samt til foranstaltninger for effektiv vedligeholdelse. Under hensyn til det foranstående skal administrationen indføre forskrifter, som omfatter bestemmelserne i »retningslinier for godkendelse af ikke-dublerede roraktivatorer i tankskibe, kemikalietankskibe og gastankskibe på 10.000 brutto registertons og derover, men mindre end 100.000 tons dødvægt«, der er vedtaget af organisationen(* 8). 18 Hvad angår et tankskib, et kemikalietankskib eller et gastankskib på 10.000 brutto registertons og derover, men under 70.000 tons dødvægt, kan administrationen indtil 1. september 1986 godkende et styreanlægssystem, hvis driftsikkerhed er bevist, men som ikke opfylder det enkelt-svigt-kriterium, der i stk. 16 kræves for et hydraulisk system. 19 Ethvert tankskib, kemikalietankskib eller gastankskib på 10.000 brutto registertons og derover, men under 70.000 tons dødvægt, som er bygget før 1. september 1984, skal senest den 1. september 1986 opfylde følgende krav: .1 Kravene i stk. 7.1, 8.2, 8.4, 10, 11, 12.2, 12.3 og 13.2; .2 der skal for styreanlægget installeres to selvstændige styrekontrolsystemer, som begge kan betjenes fra kommandobroen. Dette kræver ikke duplikering af rat eller styrehåndtag; .3 hvis det igangværende styrekontrolsystem for styreanlægget skulle svigte, skal det andet system kunne sættes i gang øjeblikkeligt fra kommandobroen; og .4 ethvert styrekontrolsystem skal, hvis det er elektrisk, betjenes af sin egen særskilte strømkreds, der forsynes fra styreanlæggets strømkreds eller direkte fra de strømtavlesamleskinner, der forsyner denne styreanlægsstrømkreds ved et punkt på strømtavlen, der støder op til forsyningen til styreanlæggets strømkreds. 20 Foruden kravene i stk. 19 skal styreanlægget i ethvert tankskib, kemikalietankskib eller gastankskib på 40.000 brutto registertons og derover, der er bygget før 1. september 1984, senest den 1. september 1988 være således indrettet, at styreevnen i tilfælde af et enkelt svigt i rørsystemet eller af en af kraftenhederne kan opretholdes eller rorbevægelsen begrænses, således at styreevnen hurtigt kan genvindes. Dette skal opnås ved: .1 et uafhængigt middel til at kontrollere rorets bevægelse; eller .2 hurtigt virkende ventiler, som kan betjenes manuelt for at isolere aktivatoren eller aktivatorerne fra det udvendige hydrauliske rørsystem samt et middel til direkte fornyet påfyldning af aktivatorerne ved hjælp af en fast monteret, selvstændig og maskinelt drevet pumpe og rørsystem; eller 3 en indretning, der gør det muligt, hvor hydraulisk kraftenheder er indbyrdes forbundne, at opdage tab af hydraulisk væske fra et af anlæggene og isolere det defekte anlæg, enten automatisk eller fra kommandobroen, således at det andet anlæg fortsat er i fuld virksomhed. Regel 30. Yderligere krav for elektriske og elektrohydrauliske styreanlæg 1 Midler til angivelse af, at motorer til elektriske og elektrohydrauliske styreanlæg er i drift, skal installeres på kommandobroen og på et passende kontrolsted for hovedmaskineri. 2 Ethvert elektrisk eller elektrohydraulisk styreanlæg, der omfatter en eller flere kraftenheder, skal fødes gennem mindst to specielle strømkredse udgående direkte fra hovedstrømtavlen; den ene strømkreds kan dog føres over nødstrømtavlen. Et elektrisk eller elektrohydraulisk reservestyreanlæg, der er forbundet med et elektrisk eller elektrohydraulisk hovedstyreanlæg, kan tilsluttes en af de strømkredse, der forsyner dette hovedstyreanlæg. De strømkredse, der forsyner et elektrisk eller elektrohydraulisk styreanlæg, skal have tilstrækkelig ydelse til at strømforsyne alle motorer, der samtidig kan tilsluttes dem, og som eventuelt skal fungere samtidig. 3 Der skal etableres beskyttelse mod kortslutning og forefindes en overbelastningsalarm for sådanne strømkredse og motorer. Eventuelle anordninger til beskyttelse mod overstrøm, herunder eventuel start, skal være mindst to gange den beskyttede motors eller strømkreds' fulde strømbelastning og skal være således indrettet, at beskyttelsesanordningen tillader passage af den fornødne igangsætningsstrøm. Hvor der anvendes en trefaseforsyning, skal der installeres et alarmapparat, som indikerer, hvis en af forsyningsfaserne skulle svigte. De her foreskrevne alarmgivere skal være både akustiske og visuelle og skal anbringes på et iøjnefaldede sted i hovedmaskinrummet eller kontrolrummet, hvorfra hovedmaskineriet normalt styres, og som det måtte være foreskrevet i regel 51. 4 I et skib på under 1.600 brutto registertons, hvor et reservestyreanlæg, som ifølge regel 29.4.3 skal drives maskinelt, ikke drives ved elektricitet eller af en elektrisk motor, der hovedsageligt anvendes til drift af andre anlæg, kan hovedstyreanlægget fødes gennem en strømkreds udgående fra hovedstrømtavlen. Hvor en sådan elektrisk motor, der hovedsageligt anvendes til drift af andre anlæg, er indrettet til at drive et sådant reservestyreanlæg, kan administrationen frafalde kravet i stk. 3, hvis den finder beskyttelsesforanstaltningerne tilfredsstillende i forbindelse med kravene i regel 29.5.1-2 og regel 29.7.3, der finder anvendelse på reservestyreanlæg. Regel 31. Kontrolforanstaltninger for maskiner 1 Hoved- og hjælpemaskineri, der er af væsentlig betydning for skibets fremdrivning og sikkerhed, skal være forsynet med effektive drifts- og kontrolmidler. .1 FREMDRIVNINGSMASKINERIET OG/ELLER SKRUEN SKAL, UDEN AT ENERGITILFØRSLEN TIL HJÆLPEMASKINERIET AFBRYDES, KUNNE STANDSES FRA FRIT DÆK. DER SKAL FOR ENHVER ENHED AF SÅVEL FREMDRIVNINGS- SOM HJÆLPEMASKINERI VÆRE TRUFFET FORANSTALTNINGER, DER HINDRER, AT PLUDSELIG AFLASTNING AF MASKINERIET UDSÆTTER DETTE ELLER SKIBETS INSTALLATIONER FOR SKADELIGE PÅVIRKNINGER. 2 Hvor det er indrettet fjernstyring af fremdrivningsmaskineriet fra kommandobroen, og forudsat maskinrummene er bemandet, skal følgende bestemmelser finde anvendelse: .1 skruens omdrejningshastighed, dens virkeretning og eventuelt dens stigning skal kunne styres fuldt ud fra kommandobroen under alle fartsforhold, herunder manøvrering; .2 fjernstyringen skal for hver selvstændig skrue udføres ved hjælp af en kontrolanordning, der er således udformet og konstrueret, at dens betjening ikke kræver særlig opmærsomhed omkring maskineriets enkelte driftsdele. Hvor flere skruer skal fungere samtidig, kan de styres ved hjælp af en enkelt kontrolanordning; .3 hovedfremdrivningsmaskineriet skal være forsynet med en nødstopanordning på kommandobroen, og denne anordning skal være uafhængig af brokontrolsystemet; .4 ordre fra kommandobroen til fremdrivningsmaskineriet skal angives i kontrolrummet for hovedmaskineriet eller på manøvreplatformen, hvis dette er mere hensigtsmæssigt; .5 fjernstyring af fremdrivningsmaskineriet skal kun være mulig fra et sted ad gangen; på sådanne steder er indbyrdes forbundne betjeningssteder tilladt.På hvert sted skal der være en indikator, der viser, fra hvilket sted fremdrivningsmaskineriet styres. Overførelse af styring mellem kommandobroen og maskinrummene må kun finde sted i hovedmaskinrummet eller i dettes kontrolrum. Dette system skal omfatte midler, der forhindrer, at skruens drivtryk ikke ændrer sig væsentligt, når der overføres styring fra et sted til et andet; .6 det skal være muligt at styre fremdrivningsmaskineriet lokalt, selv i tilfælde af at en del af fjernstyringsanlægget svigter: .7 fjernstyringsanlægget skal være således konstrueret, at der vil blive slået alarm, hvis anlægget svigter. Skruens forudindstillede omdrejningshastighed og virkeretning skal opretholdes, indtil lokal styring sættes i gang, medmindre administrationen ikke anser dette for praktisk muligt; .8 der skal installeres indikatorer på kommandobroen for; .8.1 skruens hastighed og omdrejningsretning i tilfælde af faste skruer; .8.2 skruens omdrejningshastighed og stigningsvinkel i tilfælde af stilbare skruer; .9 der skal forefindes en alarmgiver på kommandobroen og i maskinrummet til angivelse af lavt startlufttryk, som skal have et alarmpunkt, der tillader yderligere startoperationer til start af hovedmotoren. Hvis fremdrivningsmaskineriets fjernstyringsanlæg er konstrueret til automatisk start, skal antallet af automatiske, på hinanden følgende forgæves forsøg på at starte maskineriet være begrænset for at sikre et tilstrækkeligt startlufttryk med henblik på lokal start. 3 Hvor hovedfremdrivningsmaskineriet med tilhørende maskineri, herunder elektriske hovedforsyningskilder, er udstyret med forskellige grader af automatisk styring eller fjernstyring og er under stadig manuelt tilsyn fra et kontrolrum, skal de forskellige indretninger og kontrolmidler være således konstrueret, udstyret og installeret, at maskinernes drift vil være lige så sikker og effektiv, som hvis de var underkastet direkte tilsyn; i denne forbindelse finder bestemmelserne i reglerne 46-50 anvendelse, alt efter omstændighederne. Opmærksomheden skal i særlig grad være henvendt på at beskytte disse rum mod brand og vandfyldning. 4 Automatisk virkende start-, drift- og kontrolsystemer skal i almindelighed omfatte mulighed for manuelt hurtigt at omgå de automatiske styringssystemer. Svigter nogen del af sådanne systemer, må dette ikke forhindre anvendelse af den manuelle omgåelse. Regel 32. Dampkedler og kedelfødesystemer 1 Enhver dampkedel og enhver ufyret dampgenerator skal være forsynet med mindst to sikkerhedsventiler af tilstrækkelig kapacitet. Under hensyntagen til ydelsen eller andre særlige omstændigheder ved en kedel eller ufyret dampgenerator kan administrationen dog tillade, at der kun anbringes en sikkerhedsventil, hvis den finder det godtgjort, at der derved er tilvejebragt tilstrækkelig beskyttelse mod overtryk. .1 PÅ ENHVER KEDEL SKAL KEDELTRYKKET, PRØVETRYKKET, FABRIKANTENS MÆRKE, KEDLENS BYGGEÅR SAMT LØBENUMMERET ELLER ANDET MÆRKE, HVORVED KEDLENS IDENTITET KAN GODTGØRES, VÆRE TYDELIGT ANGIVET ENTEN VED INDHUGNING I SELVE KEDLEN ELLER PÅ EN TIL DEN BEFÆSTET METALPLADE. .2 FORDAMPERHEDEFLADE. .2.1 VED EN DAMPKEDELS FORDAMPERHEDEFLADE FORSTÅS DEN OVERFLADE AF KEDLENS VÆGGE. KANALER OG RØR, HVORIGENNEM ILDEN ELLER FORBRÆNDINGSPRODUKTERNE AFGIVER VARME TIL FORDAMPNING AF KEDELVANDET. .3.1 ENHVER DAMPKEDEL OG DAMPOMFORMER SKAL VÆRE FORSYNET MED SIKKERHEDSVENTIL. OVERSTIGER KEDELENS FORDAMPERHEDEFLADE 9,3 KVADRATMETER, SKAL DER FINDES TO SIKKERHEDSVENTILER. .3.2 DE TIL SAMME KEDEL HØRENDE SIKKERHEDSVENTILER KAN ANBRINGES I ET FÆLLES VENTILHUS, DER IKKE MÅ STÅ I FORBINDELSE MED ANDRE VENTILER OG SKAL VÆRE ANBRAGT DIREKTE PÅ KEDELEN; HALSEN MELLEM HUS OG FLANGE SKAL VÆRE SÅ KORT SOM MULIGT. VENTILHUSET SKAL ANBRINGES SÅ HØJT PÅ DAMPRUMMET SOM MULIGT, OG DET SKAL TIL BORTLEDNING AF FORTÆTNINGSVAND HAVE DRÆNELEDNING UDEN AFSPÆRRINGSMIDDEL MED EN LYSNING AF MINDST 12,5 MM. .3.3 SIKKERHEDSVENTILER MED FJEDRE SKAL VÆRE INDSKÆRMET OG I ØVRIGT SÅLEDES INDRETTET, AT DAMPEN I INTET TILFÆLDE KAN AFKASTE VENTILERNE, SELV OM MIDLERNE TIL DERES BELASTNING SKULLE OPHØRE AT VIRKE. VENTILERNE SKAL, NÅR DE ER INDSPÆNDT, KUNNE DREJES RUNDT PÅ DERES SÆDER, OG VENTILSÆDERNE SKAL VÆRE EFFEKTIVT FASTGJORT. .3.4 FOR HVER KEDEL SKAL SIKKERHEDSVENTILERNES SAMLEDE GENNEMSTRØMNINGSAREAL HAVE MINDST DET AREAL I KVADRATMILLIMETER, DER UDLEDES AF NEDENSTÅENDE FORMEL; DOG SKAL, HVOR DOBBELT SIKKERHEDSVENTILER ANVENDES, DIAMETEREN AF DERES LYSNING VÆRE MINDST 38 mm OG VED ENKELTE SIKKERHEDSVENTILER MINDST 50 mm. K X F X H MÆTTET DAMP: A1 = ----------- 10 X P + 1 OVERHEDET DAMP: A2 = A1 (1 + 0,0018T) HVOR: A1 = SIKKERHEDSVENTILERNES SAMLEDE GENNEMSTRØMNINGSAREAL OG A2 = I KVADRATMILLIMETER; VED FULD-LØFT VENTILER DOG NETTOAREALET EFTER FRADRAG FOR STYR OG ANDRE HINDRINGER FOR DAMPEN, NÅR VENTILERNE ER ÅBNE, H = KEDELENS FORDAMPERHEDEFLADE I KVADRATMETER F = DEN BEREGNEDE DAMPUDVIKLING I KG PR. TIME PR: KRADRATMETER FORDAMPERHEDEFLADE, DOG KAN F IKKE ANSÆTTES LAVERE END 29 FOR KUL- ELLER OLIEFYREDE KEDLER OG IKKE LAVERE END 14,5 FOR KEDLER ELLER DELE AF KEDLER, DER UDELUKKENDE OPVARMES AF UDSTØDSGAS, P = KEDELENS ARBEJDSTRYK I N/KVADRATMILLIMETER, T = TEMPERATURFORSKELLEN MELLEM DEN OVERHEDEDE OG DEN MÆTTEDE DAMP VED ARBEDJSTRYKKET, K = 21 FOR VENTILER AF ALMINDELIG KONSTRUKTION, 14 FOR HØJ-LØFT VENTILER, 10,5 FOR »FORBEDREDE« HØJ-LØFT VENTILER, OG 5,25 FOR FULD-LØFT VENTILER; I TILFÆLDE, HVOR SÅDANNE VENTILERS KAPACITET ER BESTEMT VED FORSØG, KAN DET TILLADES AT ANVENDE LAVERE K-VÆRDI. .3.5 SIKKERHEDSVENTILERNE SKAL VÆRE SÅLEDES INDSTILLET OG ANBRAGT, AT DER FOR AT HINDRE BESKADIGELSE AF OVERHEDEREN TILFØRES DENNE TILSTRÆKKELIG DAMP, NÅR VENTILERNE ÅBNER. .3.6 SAMTLIGE TIL EN KEDEL HØRENDE SIKKERHEDSVENTILER SKAL VÆRE FORSYNET MED ET LETTEAPPARAT AF TILSTRÆKKELIG STYRKE TIL, AT MAN FRA FYRPLADSEN ELLER MASKINRUMMETS MANØVREPLADS KAN LØFTE ALLE TIL DEN ENKELTE KEDEL HØRENDE SIKKERHEDSVENTILER SAMTIDIGT. LETTEAPPARATET MÅ IKKE UDØVE NOGET TRYK PÅ VENTILERNE. .3.7. DER SKAL VED ANBRINGELSE AF STOPPERE ELLER PÅ ANDEN MÅDE VÆRE DRAGET OMSORG FOR, AT BELASTNINGEN AF EN SIKKERHEDSVENTIL IKKE AF UVEDKOMMENDE KAN FORØGES UDOVER DET TRYK, HVORTIL VENTILEN ER INDSTILLET. FJEDRENE MÅ ALDRIG KUNNE SPÆNDES SÅ MEGET, AT VENTILERNE IKKE LØFTES FØR ELLER VED KEDLENS PRØVETRYK. .3.8 AFGANGSRØR FRA SIKKERHEDSVENTILER TIL FRI LUFT MÅ PÅ INTET STED HAVE MINDRE LYSNING END SIKKERHEDSVENTILERNES SAMLEDE, AF FORMLEN UDLEDTE GENNEMSTRØMNINGSAREAL MED ET TILLÆG AF 10 PCT. ANVENDES FULD-LØFT VENTILER, SKAL AFGANGSRØRET HAVE ET GENNEMSTRØMNINGSAREAL PÅ MINDST TO GANGE VENTILERNES SAMLEDE AREAL OG MINDST 3 GANGE DETTE AREAL, HVIS K ANSÆTTES MINDRE END 5,25. .3.9 SIKKERHEDSVENTILERNES SAMLEDE GENNEMSTRØMNINGSAREAL SKAL PÅ ALLE KEDLER VÆRE SÅ STORT, AT TRYKKET I KEDELEN IKKE STIGER MERE END HØJST 10 PCT. OVER KEDELTRYKKET UNDER 15 MINUTTERS FYRING VED RØGRØRSKEDLER OG 7 MINUTTERS FYRING VED VANDRØRSKEDLER, NÅR STOPVENTILERNE ER LUKKET, DE TIL RÅDIGHED VÆRENDE TRÆKMIDLER BENYTTES, OG DER IKKE TILFØRES MERE FØDEVAND END TILSTRÆKKELIGT TIL AT HOLDE VANDSTANDEN VEDLIGE. .3.10 SIKKERHEDSVENTILER SKAL INDSTILLES MED KEDLEN UNDER DAMP, OG DE SKAL ÅBNE VED ET TRYK, DER IKKE OVERSTIGER KEDELTRYKKET MED MERE END 3 PCT. 2 Enhver oliefyret kedel, der er beregnet til at virke uden manuelt tilsyn, skal være forsynet med sikkerhedsanordninger, som lukker af for brændselstilførslen og afgiver alarm i tilfælde af lav vandstand, lufttilførselssvigt eller flammesvigt. .1 PÅ HOVEDKEDLER SKAL DER DESUDEN VÆRE ALARM FOR »HØJ« OG »LAV« VANDSTAND SAMT ALARM FOR FEJL PÅ OLIEFYRINGSUDSTYRET. .2 VED ANLÆG MED AUTOMATISK TÆNDING SKAL SIKRINGSUDSTYRET VÆRE SÅLEDES INDRETTET, AT BLOKERING AF FYRET FINDER STED EFTER ET GENTÆNDINGSFORSØG AF HØJST 20 SEKUNDERS VARIGHED. FORNYET TÆNDING MÅ FØRST KUNNE SKE EFTER MANUEL TILBAGESTILLING OG EFTER GRUNDIG UDLUFTNING AF FYRRUMMET. .3 UDTAG TIL AUTOMATISK STYRING AF KEDELTRYK OG SIKRING IMOD UTILSIGTET OVERTRYK MÅ IKKE KOMBINERES MED UDTAG TIL ANDRE FUNKTIONER. 3 Vandrørskedler, der føder turbinefremdrivningsmaskineri, skal være forsynet med en alarm for høj vandstand. 4 Ethvert dampudviklingsanlæg, der er af væsentlig betydning for skibets sikkerhed, eller som ville kunne frembyde fare, hvis dets fødevandsforsyning skulle svigte, skal være forsynet med mindst to af hinanden uafhængige fødevandssystemer fra og med fødepumperne, dog bemærkes, at en enkelt åbning i kedelbeholderen kan godkendes. Medmindre overtryk forebygges ved pumpens karakteristik, skal der tilvejebringes midler, der forhindrer overtryk i nogen del af anlæggene. .4.1 ALLE KEDLER SKAL VÆRE TILSLUTTET MINDST TO AF HINANDEN UAFHÆNGIGE FØDEVANDSSYSTEMER. .4.2 DER SKAL FINDES TO FØDEPUMPER, HVORAF MINDST DEN ENE SKAL VÆRE SÆRSKILT DREVET, OG HVER PUMPE SKAL HAVE TILSTRÆKKELIG KAPACITET TIL UNDER FULD DAMPUDVIKLING OG FULDT KEDELTRYK AT HÆVE VANDSTANDEN I KEDLERNE. ER DER INSTALLERET MERE END TO FØDEPUMPER, SKAL DET VÆRE MULIGT UNDER FULD DAMPUDVIKLING OG FULDT KEDELTRYK AT HÆVE VANDSTANDEN I KEDLERNE MED EN HVILKEN SOM HELST AF PUMPERNE UDE AF FUNKTION. .4.3 DER SKAL FINDES TO KONDENSATPUMPER, HVORAF MINDST DEN ENE SKAL VÆRE SÆRSKILT DREVET. SÅFREMT DET ER MULIGT MED EN SÆRSKILT DREVET FØDEPUMPE AT SUGE FORTÆTNINGSVANDET DIREKTE FRA KONDENSATORER OG TRYKKE DET TIL FØDETANK, KAN EN SÅDAN FØDEPUMPE ERSTATTE EN AF DE NÆVNTE KONDENSATPUMPER. .4.4 MEDMINDRE DER FINDES TILSTRÆKKLIG STORE FØDEVANDSTANKE SAMT EN EVAPORATOR AF TILSTRÆKKELIG KAPACITET, SKAL EN AF DE SÆRSKILT DREVNE FØDEPUMPER KUNNE SUGE DIREKTE FRA SØEN. FOR VANDRØRSKEDLER SKAL FØDEVANDSTANKE OG EVAPORATOR ALTID FINDES. .4.5 ENHVER FØDEPUMPE SKAL VÆRE FORSYNET MED AFSPÆRRINGSMIDLER SÅLEDES ANBRAGT, AT HVER ENKELT PUMPE KAN ÅBNES FOR EFTERSYN, MEDENS DE ANDRE PUMPER ER I DRIFT. .4.6 HVER FØDEVENTIL SKAL BESTÅ AF EN AFSPÆRRINGSVENTIL OG EN INDSTILLELIG KONTRAVENTIL. HVOR DET ER NØDVENDIGT AT ANVENDE FÆLLES TILGANGSRØR TIL EN FØDEVANDSFORVARMER FOR BEGGE FØDEVANDSSYSTEMER, SKAL ET SÅDANT TILGANGSRØR VÆRE SÅ KORT SOM MULIGT, OG FØDEVENTILERNE SKAL VÆRE SÅLEDES ARRANGERET, AT HVER AF FØDELEDNINGERNE KAN AFSPÆRRES FULDSTÆNDIGT, UDEN AT FØDEVANDSFORSYNINGEN TIL KEDELEN DERVED FORHINDRES. FØDEVENTILER SKAL KUNNE BETJENES FRA FYRPLADS ELLER ANDET LET TILGÆNGELIGT STED, EVENTUELT VED ANVENDELSE AF ET FORSVARLIGT GEARARRANGEMENT. .4.7 SÅFREMT FØDEPUMPERNE ER I STAND TIL AT FREMBRINGE ET HØJERE TRYK I FØDEVANDSSYSTEMERNE END DET, HVORTIL DISSE ER BEREGNET, SKAL PUMPERNES VENTILHUSE VÆRE FORSYNET MED PASSENDE SIKKERHEDSVENTILER. .4.8 MINDST ET AF FØDEVANDSSYSTEMERNE TIL VANDRØRSKEDLER SKAL VÆRE FORSYNET MED EN AUTOMATISK FØDEVANDSREGULATOR. 5 Kedler skal være forsynet med midler til at overvåge og føre kontrol med fødevandets kvalitet. Der skal forefindes passende anordninger for så vidt muligt at udelukke, at der trænger olie eller andre forurenede stoffer ind, som vil kunne have en uheldig indvirkning på kedlen. .5.1 ENHVER KEDEL SKAL VÆRE FORSYNET MED EN VENTIL TIL UDBLÆSNING AF BUNDVAND OG SKAL, DERSOM MULIGHED FOR OLIEFORURENING AF KEDELVANDET ER TIL STEDE, OGSÅ VÆRE FORSYNET MED EN SKUMVENTIL. .5.2 BUNDUDBLÆSNINGSVENTILER SKAL VÆRE ANBRAGT DIREKTE PÅ KEDLEN. HVOR DETTE IKKE ER PRAKTISK MULIGT, KAN VENTILEN ANBRINGES UMIDDELBART UDEN FOR KEDLENS KLÆDNINGSPLADE VED ANVENDELSE AF ET TILSTRÆKKELIG STÆRKT MELLEMRØR AF STÅL. SÅVEL RØR SOM VENTIL SKAL VÆRE FORSVARLIGT UNDERSTØTTET, OG HVERT RØR, DER ER UDSAT FOR DIREKTE VARME FRA KEDLENS FYR, SKAL BESKYTTES PÅ PASSENDE MÅDE. .5.3 BUNDUDBLÆSNINGS- OG SKUMVENTILER SAMT DERES FORBINDELSESRØR TIL AFGANGSHANE ELLER -VENTIL PÅ SKIBSSIDEN SKAL HAVE EN LYSNING PÅ MINDST 25 MM. SÅFREMT SÅDANNE VENTILER FRA FLERE KEDLER HAR FÆLLES AFGANGSRØR PÅ SKIBSSIDEN, SKAL VENTILERNE PÅ HVER KEDEL VÆRE AFSPÆRRELIGE KONTRAVVENTILER. 6 Enhver kedel, der er af væsentlig betydning for skibets sikkerhed og som er konstrueret til at indeholde vand i en nærmere bestemt højde, skal være forsynet med mindst to midler til angivelse af vandstanden, hvoraf mindst det ene skal være et vandstandsglas til direkte aflæsning. .6.1 DEN LAVESTE VANDSTAND, VED HVILKEN EN KEDEL SELV VED STÆRK FYRING ER SIKRET MOD AT BLIVE UDSAT FOR SKADELIG OPVARMNING SKAL VÆRE ANGIVET VED ET TYDELIGT, SÅ VIDT MULIGT DIREKTE PÅ KEDELEN ANBRAGT MÆRKE, DER SKAL VÆRE SYNLIGT, SELV OM KEDELEN I ØVRIGT ER BEKLÆDT. DEN NORMALE VANDSTAND SKAL VÆRE ANGIVET VED EN MOD VANDSTANDSGLASSET PEGENDE VISER. .6.2. I SKIBE, DER UNDER ALMINDELIG DRIFT ER UDSAT FOR STÆRK VEKSLENDE TRIM, SKAL DER VÆRE TRUFFET SÆRLIGE FORANSTALTNINGER TIL KONTROL AF VANDSTANDE. .6.3 ENHVER FRA EN DAMPKEDEL UDGÅENDE RØRLEDNING SKAL KUNNE AFSPÆRRES FRA KEDELEN VED ET SÅ VIDT MULIGT DIREKTE PÅ DENNE ANBRAGT AFSPÆRRINGSMIDDEL. HVOR OVERHEDERE, FØDEVANDSFORVARMERE ELLER LIGNENDE KAN ANSES FOR AT UDGØRE EN DEL AF KEDELEN, KAN OVENNÆVNTE AFSPÆRRINGSMIDDEL ANBRINGES VED RØRTILSLUTNINGEN TIL SÅDANT KEDELTILBEHØR. .6.4 ALLE VENTIL- OG HANEHUSE SAMT T-STYKKER OG LIGNENDE, DER FØRER DAMP ELLER VAND MED HØJERE TEMPERATUR END 220 GRADER C, SKAL VÆRE UDFØRT AF STÅL. HVOR TEMPERATUREN IKKE OVERSTIGER 220 GRADER C KAN BRONZE ANVENDES. .6.5 ALLE PÅ KEDLER ANBRAGTE VENTILER OG HANER SKAL VÆRE SÅLEDES INDRETTET, AT MAN LET KAN SE, OM DE ER ÅBNE ELLER LUKKEDE. .6.6 VENTILER MED EN LYSNING PÅ 38 MM OG DERUNDER KAN VÆRE FORSYNET MED SKRUEDÆKSEL, DER ER FORSVARLIGT SIKRET MOD LØSSKRUNING. ALLE ANDRE VENTILER SKAL HAVE VENTILSPINDLENS GEVIND UDEN FOR VENTILDÆKSLET, OG DETTE SKAL VÆRE FASTGJORT TIL HUSET MED BOLTE ELLER TAPPE. HANER SKAL VÆRE SÅLEDES INDRETTET, AT TOLDEN IKKE KAN PRESSES UD VED TRYKKET FRA KEDELEN, SELV OM STOPBØSNINGENS SKRUETAPPE ELLER LIGNENDE SKULLE BRISTE. .6.7 ALLE VENTILER SKAL LUKKE VED EN HØJREGÅENDE BEVÆGELSE AF DERES HÅNDHJUL OG SKAL SÅ VIDT MULIGT LUKKE IMOD KEDELTRYKKET. .6.8 ENHVER DAMPKEDEL SKAL VÆRE FORSYNET MED MINDST TO AF HINANDEN UAFHÆNGIGE MIDLER TIL KONTROL AF VANDSTANDEN. ET AF DISSE MIDLER SKAL VÆRE ET VANDSTANDSGLAS. DET ANDET ELLER DE ØVRIGE KAN VÆRE ANDET GODKENDT MIDDEL, F.EKS. PRØVEHANER ELLER -VENTILER. DERSOM VAND- ELLER DAMPBEHOLDEREN LIGGER TVÆRSKIBS, OG DENS LÆNGDE OVERTIGER 4 M, SKAL DER VÆRE ANBRAGT ET VANDSTANDSGLAS VED ELLER I NÆRHEDEN AF HVER BEHOLDERENDE. .6.9 ALLE RØGRØRSKEDLER MED ET ARBEJDSTRYK OVER 0,85 N/KVADRATMILLIMETER ELLER MED EN INDVENDIG DIAMETER PÅ 1,8 M ELLER DEROVER OG ALLE VANDRØRSKEDLER SKAL HAVE TO AF HINANDEN UAFHÆNGIGE VANDSTANDSGLAS. .6.10 RØGRØRSKEDLERS VANDSTANDSGLAS SKAL VÆRE SÅLEDES ANBRAGT, AT DER ER MINDST 5 CM VAND OVER FORDAMPERHEDEFLADENS ØVERSTE DEL, NÅR VANDET NETOP ER SYNLIGT I GLASSENE. .6.11 PÅ VANDRØRSKEDLER SKAL VANDSTANDSGLASSENE VÆRE ANBRAGT SÅLEDES, AT VANDSTANDEN ER TILSTRÆKKELIG TIL SIKKER DRIFT AF KEDELEN, NÅR VANDET MED KOLD KEDEL NETOP ER SYNLIGT I GLASSENE. .6.12 PÅ KEDLER, HVOR DER KUN KRÆVES ET VANDSTANDSGLAS, SKAL DETTE VÆRE ANBRAGT INDEN FOR DEN MIDTERSTE TREDJEDEL AF KEDELENS VANDLINIE; KAN VANDSTANDSGLASSET IKKE ANBRINGES SÅLEDES, SKAL DER ANBRINGES ET VANDSTANDSGLAS I HVER SIDE. .6.13 SKOTSKE MARINEKEDLER SKAL VÆRE FORSYNET MED ET VANDSTANDSGLAS I MIDTLINIEN OG ET I DEN ENE SIDE. ER DET IKKE MULIGT AT ANBRINGE ET GLAS I MIDTLINIEN, SKAL DER VÆRE ET I HVER SIDE. .6.14 VANDSTANDSGLAS SKAL VÆRE FORSYNET MED FORNØDENT AFSPÆRRINGS- OG GENNEMBLÆSNINGSARMATUR OG I KEDLER MED ET TILLADT ARBEJDSTRYK AF 1,3 N/KVADRATMILLIMETER ELLER DEROVER TILLIGE MED SOLIDE BESKYTTELSESSKÆRME, MEDMINDRE DER ANVENDES VANDSTANDSGLAS AF SÆRLIG SOLID KONSTRUKTION. .6.15 SÅFREMT AFSPÆRRINGSARMATUR FOR VANDSTANDSGLAS IKKE ER AF SELVLUKKENDE TYPE, SKAL DET VÆRE FORSYNET MED TRÆK TIL HURTIG LUKNING, MEDMINDRE DET BEKVEMT OG FAREFRIT KAN LUKKES DIREKTE FRA FYRPLADS ELLER PLATFORM. .6.16 ET SÆT PRØVEHANER ELLER PRØVEVENTILER SKAL BESTÅ AF MINDST TO HANER ELLER VENTILER, DER SÅ VIDT MULIGT SKAL VÆRE ANBRAGT DIREKTE PÅ KEDELEN. DEN UNDERSTE AF HANERNE ELLER VENTILERNE SKAL VÆRE ANBRAGT I EN HØJDE AF MINDST 5 CM OVER FORDAMPERHEDEFLADENS ØVERSTE DEL. .6.17 SÅFREMT VANDSTANDSGLAS IKKE ER ANBRAGT DIREKTE PÅ KEDELEN, MEN PÅ STANDRØR, DER ENTEN ER FASTGJORT TIL SELVE KEDELEN ELLER FORBUNDET VED RØRLEDNINGER TIL KEDELENS VAND- OG DAMPRUM, SKAL DISSE STANDRØR VÆRE SÆRLIG SOLIDE. EFTER KEDELENS STØRRELSE SKAL MINDSTE LYSNING AF STANDRØR OG DISSES TILLEDNINGER VÆRE SOM FØLGER: KEDELENS DIAMETER STANDRØRETS TILLEDNINGERNES LYSNING LYSNING UNDER 2,3 M 45 MM 25 MM 2,3 M OG DEROVER, MEN UNDER 3,0 M 50 MM 32 MM 3,0 M OG DEROVER 63 MM 38 MM .2 TILLEDNINGER TIL STANDRØR SKAL UDMUNDE PÅ ET ROLIGT STED I KEDELEN OG SKAL DIREKTE PÅ DENNE HAVE AFSPÆRRINGSMIDLER. TILLEDNINGER SKAL VÆRE SÅLEDES ANBRAGT, AT STANDRØRET ER SÅ NÆR KEDLENS BUND SOM MULIGT. .3 TILLEDNINGER FRA DAMPRUMMET SKAL I ØVRIGT VÆRE SÅLEDES ANBRAGT, AT ANSAMLING AF FORTÆTNINGSVAND I DEM ER UDELUKKET, LIGESOM DE IKKE MÅ VÆRE FØRT GENNEM OPTRÆK, MEDMINDRE DE HER LÆGGES I RØR MED RIMELIG ADGANG FOR LUFTCIRKULATION. TILLEDNINGER FRA VANDRUMMET SKAL FORNEDEN VÆR FORSYNET MED EN AFTAPNINGSHANE ELLER -VENTIL. .6.18 I ALLE VENTILER, DER ANVENDES I FORBINDELSE MED VANDSTANDSBESLAG, SKAL VENTILLEGEME OG VENTILSPINDEL VÆRE SÆRLIG SOLIDT FORBUNDET, EVENTUELT UDFØRT I ET STYKKE, OG SÆRSKILT INDSATTE VENTILSÆDER SKAL VÆRE OMHYGGELIGT SIKRET MOD AT LØSNE SIG. VENTILERNE SKAL VÆRE SÅLEDES INDRETTET, AT MAN LET KAN SE, OM DE ER ÅBNE ELLER LUKKEDE. .6.19 MIDLER TIL KONTROL AF VANDSTANDEN SKAL VÆRE LET TILGÆNGELIGE OG SÅLEDES ANBRAGT OG BELYST, AT VANDSTANDEN LET KAN IAGTTAGES. .7 ENHVER DAMPKEDEL SKAL VÆRE FORSYNET MED EN HOVEDSTOPVENTIL TIL AFSPÆRRING AF DAMPTILFØRSLEN TIL FREMDRIVNINGSMASKINERIET. DENNE VENTIL SKAL VÆRE ANBRAGT DIREKTE PÅ KEDLEN ELLER SÅ TÆT VED DENNE SOM PRAKTISK MULIGT. .7.2 STOPVENTILER TIL AFSPÆRRING AF DAMPTILFØRSELEN TIL HJÆLPEMASKINERI SKAL VÆRE SÅLEDES ANBRAGT, AT DENNE DAMPTILFØRSEL ER UAFHÆNGIG AF DEN I .7 OMHANDLEDE HOVEDSTOPVENTIL. .7.3 HVOR TO ELLER FLERE KEDLER ER FORBUNDET, SKAL ALLE STOPVENTILER VÆRE AFSPÆRRELIGE KONTRAVENTILER. .7.4 SÅFREMT DAMP ANVENDES TIL DRIFT AF STYREMASKINER OG/ELLER ELEKTRISKE GENERATORER, SKAL DER I SKIBE MED FLERE KEDLER KUNNE LEVERES DAMP TIL DETTE FORMÅL FRA MINDST TO KEDLER. TILSVARENDE GÆLDER, SÅFREMT DAMP ANVENDES TIL SKIBETS FLØJTE ELLER SIRENE. .8.2 DER SKAL PÅ ENHVER KEDEL VÆRE ANBRAGT MINDST EN VENTIL BEREGNET TIL AFTAPNING AF KEDELVAND. SÅDANNE VENTILER SKAL ANBRINGES DIREKTE PÅ HVER KEDEL OG MÅ IKKE VÆRE ANBRAGT PÅ VANDSTANDSARMATUR ELLER TILLEDNINGER HERTIL. .9 ENHVER KEDEL OG ENHVER OVERHEDER SKAL VÆRE FORSYNET MED MINDST EN TRYKMÅLER, DER SKAL VÆRE ANBRAGT PÅ ET VEL BELYST STED OG SÅLEDES, AT TRYKKET LET KAN AFLÆSES. .9.2 ENHVER TRYKMÅLER SKAL KUNNE AFSPÆRRES FRA KEDLEN VED EN HANE ELLER EN VENTIL PÅ DENNE, OG DER SKAL FINDES MIDLER TIL GENNEMBLÆSNING AF FORBINDELSESRØRET MELLEM KEDEL OG TRYKMÅLER. UDTAG TIL TRYKMÅLERE MÅ IKKE KUNNE KOMBINERES MED UDTAG TIL ANDRE FUNKTIONER. .9.3 KEDELTRYKKET SKAL PÅ TRYKMÅLEREN VÆRE ANGIVET VED EN RØD STREG, OG TRYKMÅLERENS SKALA SKAL FORTSÆTTE MINDST 25 PCT. AF KEDELTRYKKET UD OVER DETTE MÆRKE. .9.4 SÅFREMT TRYKKET I KEDLERNE IKKE BEKVEMT KAN AFLÆSES FRA MASKINRUMMET, SKAL DER TILLIGE VED MANØVREPLADSEN FINDES EN TRYKMÅLER, DER ANGIVER TRYKKET. DENNE TRYKMÅLER KAN VÆRE TILSLUTTET HOVEDDAMPRØRET. .10 PÅ ENHVER KEDEL SKAL DER TIL ANBRINGELSE AF KONTROLTRYKMÅLER FINDES EN HANE MED FLANGE AF 5 MM TYKKELSE OG 38 MM I TVÆRMÅL. FLANGEN KAN VÆRE ANBRAGT VED TRYKMÅLEREN. .11 KEDLER, DAMPBEHOLDERE OG LIGNENDE SKAL, SÅ VIDT DET ER PRAKTISK MULIGT, VÆRE TILGÆNGELIGE FOR INDVENDIGE EFTERSYN. TILLADER DERES BYGNING ELLER STØRRELSE IKKE ANBRINGELSE AF MANDEHULLER, SKAL DE VÆRE FORSYNET MED SÅ MANGE RENSEHULLER, AT EFTERSYN OG EFFEKTIV RENSNING KAN FORETAGES GENNEM DISSE. MANDEHULLER SKAL SOM ALMINDELIG REGEL HAVE EN STØRRELSE AF 300 X 400 MM. DÆKSLER TIL MANDE- OG RENSEHULLER SKAL VÆRE AF STÅL. Regel 33. Damprørsystemer 1 Ethvert damprør med tilhørende armatur, gennem hvilket der kan passere damp, skal være således udformet, konstrueret og installeret, at det kan modstå de maksimale arbejdsbelastninger, som det kan blive udsat for. .1.2 DAMPRØR SKAL VÆRE UDFØRT AF STÅL, KOBBER ELLER ANDET GODKENDT MATERIALE. VED HØJERE TRYK END 1,7 N/KVADRATMILLIMETER MÅ KOBBERRØR MED EN INDVENDIG DIAMETER OVER 12,5 CM IKKE ANVENDES. I MASKIN- OG KEDELRUM MÅ KOBBERRØR IKKE ANVENDES I FORBINDELSE MED OVERHEDET DAMP. KOBBERDAMPRØR SKAL VÆRE SØMLØSE. .1.3 DAMPRØR SKAL VÆRE FASTSPÆNDT I ET TILSTRÆKKELIGT ANTAL KRAFTIGE BØJLER, OG DE SKAL VÆRE SIKRET FORNØDNE EKSPANSIONSMULIGHEDER, SÅLEDES AT SKADELIGE SPÆNDINGER I RØRENE ELLER I TILSLUTTET MASKINERI IKKE KAN FOREKOMME. .1.4 DAMPRØR MÅ IKKE VÆRE FØRT I NÆRHEDEN AF OPGANGE, MEDMINDRE RØRENE ER OMGIVET AF BESKYTTELSESRØR ELLER SKÆRME, SÅLEDES AT DAMP I TILFÆLDE AF LÆKAGE IKKE HINDRER PASSAGE. 2 Der skal tilvejebringes midler til udtømning af ethvert damprør, hvori der ellers ville kunne forekomme farlige vandslag. 3 Hvis et damprør eller et tilbehør dertil kan modtage damp fra en kilde med et højere tryk end det tryk, det er konstrueret til, skal der monteres en passende reduktionsventil, og UMIDDELBART HEREFTER EN sikkerhedsventil og trykmåler. 3.2 SÅFREMT KEDELTRYKKET ER FORSKELLIGT I SKIBETS KEDLER, OG RØRSYSTEMET ER SÅLEDES UDFØRT, AT DAMP AF HØJERE TRYK VED UAGTSOMHED KAN BLIVE LEDET IND I EN KEDEL, HVIS KEDELTRYK ER LAVERE, SKAL DER VED ANVENDELSE AF KONTRAVENTILER VÆRE TRUFFET FORNØDNE SIKRINGSFORANSTALTNINGER. .3.3 SÅFREMT DAMP AF LAVERE TRYK END KEDELTRYKKET GENNEM TRYKFORMINDSKERE LEDES TIL DAMPSYSTEMER ELLER APPARATER, DER IKKE ER BEREGNET FOR DET FULDE KEDELTRYK, SKAL DER UMIDDELBART EFTER TRYKFORMINDSKEREN VÆRE ANBRAGT EN TILSTRÆKKELIG STOR SIKKERHEDSVENTIL, DER ER INDSTILLET FOR DET REDUCEREDE TRYK. .4.1 I SKIBE MED OLIEFYREDE HOVEDKEDELANLÆG SKAL DER FINDES MINDST TO AF HINANDEN UAFHÆNGIGE OLIEFYRINGSPUMPER, DER HVER FOR SIG SKAL HAVE TILSTRÆKKELIG YDEEVNE TIL AT VEDLIGEHOLDE DAMPFORBRUGET VED NORMAL MANØVRE. .4.2 OLIEFYRINGSPUMPERNE SKAL VÆRE TILSLUTTET MINDST 2 FORVARMERE SAMT SUGE- OG TRYKFILTRE, AFSPÆRRINGSVENTILER OG NØDVENDIGE TERMOMETRE OG TRYKMÅLERE. VED TRYKFORSTØVNINGSANLÆG SKAL DER PÅ PUMPERNES AFGANGSSIDE VÆRE ANBRAGT SIKKERHEDSVENTILER, HVIS AFGANGE GENNEM OMLØB SKAL FØRES TILBAGE TIL PUMPERNES SUGESIDE. .4.3 OLIEFYRINGSANLÆGGET SKAL VÆRE SÅLEDES INDRETTET, AT KEDELEN ELLER KEDLERNE KAN OPFYRES VED HJÆLP AF SKIBETS EGNE ENERGIKILDER. .4.4 OLIEFYRINGSAGGREGATERS OLIERØRLEDNINGER MÅ KUN HAVE FORBINDELSE MED BRÆNDSELSOLIESYSTEMER. .4.5 PÅ OLIERØRLEDNINGER I FORBINDELSE MED OLIEFYRINGSSYSTEMER KAN VENTILER MED EN LYSNING PÅ 19 MM OG DERUNDER VÆRE FORSYNET MED SKRUEDÆKSEL, DER ER FORSYNET MED FORSVARLIG SIKRING MOD LØSSKRUNING. ALLE ANDRE VENTILER SKAL HAVE VENTILSPINDLENS GEVIND UDEN FOR VENTILDÆKSLET, OG DETTE SKAL VÆRE FASTGJORT TIL HUSET MED BOLTE ELLER TAPPE. HANER SKAL VÆRE SÅLEDES INDRETTET, AT TOLDEN IKKE KAN PRESSES UD VED TRYKKET I SYSTEMET, SELV OM STOPBØSNINGENS SKRUETAPPE ELLER LIGNENDE SKULLE BRISTE. .4.6 ALLE VENTILER SKAL LUKKE VED EN HØJREGÅENDE BEVÆGELSE AF DERES HÅNDHJUL OG SKAL SÅ VIDT MULIGT LUKKE IMOD TRYKKET I SYSTEMET. .5 OLIEBRÆNDERES FASTHOLDEMEKANISME SKAL VÆRE SÅLEDES KONSTRUERET, AT EN BRÆNDER IKKE KAN UDTAGES, MEDMINDRE DER ER LUKKET FOR OLIETILFØRSLEN. AFSPÆRRINGSMIDLET SKAL VÆRE FORSVARLIGT SIKRET I LUKKET STILLING OG MÅ IKKE KUNNE GENÅBNES, FØR BRÆNDEREN ER INDSAT OG FASTSPÆNDT. .5.2 UNDER OLIEBRÆNDERE SKAL DER VÆRE ANBRAGT SPILDEBAKKER. .6 DAMPKEDLER SKAL I NÆRHEDEN AF OLIETANKE VÆRE VARMEISOLERET FOR AT UNDGÅ UFORSVARLIG OPVARMNING AF OLIEN. HVOR KEDLER ER ANBRAGT OVER BUNDTANKE, DER BENYTTES SOM OLIETANKE, SKAL AFSTANDEN MELLEM TANKTOP OG FORBRÆNDINGSRUMMETS BUND VÆRE MINDST 750 MM. .6.2 RØRKAMRE MED DØRE SAMT OPTRÆK SKAL VÆRE UDFØRT SÅ TÆTTE SOM PRAKTISK MULIGT. .6.3 SÅFREMT DER I SKORSTEN ELLER OPTRÆK ANVENDES SPJÆLD, MÅ DISSE IKKE VÆRE TÆTLUKKENDE, OG DE SKAL VÆRE SÅLEDES INDRETTET, AT DE MED SIKKERHED KAN HOLDES FULDT ÅBNE. .7 TIL VEJLEDNING FOR MASKINPERSONALET SKAL DER OM BORD FINDES EN FULDSTÆNDIG PLAN OVER OLIEFYRINGSANLÆGGET MED TILHØRENDE BESKRIVELSE OG BETJENINGSREGLER. .8 OLIEFYREDE HJÆLPEKEDLER SKAL MED HENSYN TIL KONSTRUKTION, INDRETNING OG UDSTYR OPFYLDE DE FOR HOVEDKEDLER FASTSATTE BESTEMMELSER, DOG BEHØVER KEDLER, DER IKKE ER NØDVENDIGE FOR SKIBETS SIKRE DRIFT, IKKE AT VÆRE TILSLUTTET TO FØDEVANDSSYSTEMER OG EJ HELLER AT VÆRE FORSYNET MED TO OLIEFYRINGSAGGREGATER. .9 UDSTØDSKEDLER, DAMPOMFORMERE, FORVARMERE, EVAPORATORER OG LIGNENDE, HVORI VAND OPVARMES UNDER TRYK HØJERE END 0,2 N/KVADRATMILLIMETER, SKAL OPFYLDE DE FOR DAMPKEDLER GIVNE FORSKRIFTER MED HENSYN TIL STYRKE OG FORSYNING MED VENTILER OG ARMATUR, SÅ VIDT DISSE BESTEMMELSER EFTER DERES NATUR KAN KOMME TIL ANVENDELSE. Regel 34. Trykluftsystemer 1 I ethvert skib skal findes midler til forhindring af overtryk i nogen del af trykluftanlæg og alle steder, hvor kølekapper eller casinger af kompressorer og luftkølere kan blive udsat for farligt overtryk som følge af indsivning fra lufttryksdele. Systemerne skal være forsynet med passende sikkerhedsventilarrangementer. 2 De vigtigste startluftarrangementer for forbrændingsmotorer til hovedfremdrivning skal være tilstrækkeligt beskyttet mod virkningerne af tilbageslag og indvendig eksplosion i startluftrørene. 3 Alle afgangsrør fra startluftkompressorer skal føre direkte til startluftbeholderne, og alle startrørene fra luftbeholderne til hoved- eller hjælpemaskiner skal være helt adskilt fra kompressorernes afgangsrørsystem. 4 Der skal drages omsorg for, at der trænger mindst mulig olie ind i lufttrykanlæggene, og at disse anlæg drænes. 5 TRYKLUFT SKAL VÆRE OPSAMLET I EN ELLER FLERE DERTIL INDRETTEDE TRYKLUFTBEHOLDERE, DER SKAL VÆRE FREMSTILLET AF TRUKNE STÅLRØR ELLER AF DAMPKEDELPLADE (CERTFIKATPLADE) OG SAMLET VED NITNING ELLER SVEJSNING. SÅDANNE BEHOLDERE SKAL MED HENSYN TIL KONSTRUKTION STYRKE OG MATERIALEDIMENSIONER OPFYLDE DE AF DIREKTORATET FASTSATTE ELLER ANERKENDTE REGLER, DOG MÅ GODSTYKKELSEN IKKE VÆRE UNDER 5 MM. .1 PÅ ENHVER BEHOLDER SKAL ARBEJDSTRYKKET, PRØVETRYKKET, FABRIKANTENS ELLER LEVERANDØRENS NAVN, BEHOLDERENS BYGGEÅR SAMT LØBENUMMER ELLER ANDET MÆRKE, HVORVED BEHOLDERENS IDENTITET KAN GODTGØRES, VÆRE ANGIVET PÅ SOLID OG IØJNEFALDENDE MÅDE, ENTEN VED INDHUGNING I SELVE BEHOLDEREN ELLER PÅ EN TIL DENNE BEFÆSTET METALPLADE. .2 BEHOLDERNE SKAL VÆRE FAST ANBRAGT OG TILGÆNGELIGE FOR UDVENDIGT EFTERSYN I HELE DERES UDSTRÆKNING. DE SKAL SOM HOVEDREGEL VÆRE FORSYNET MED AFSPÆRRINGSVENTIL, BUNDAFTAPNINGSHANE ELLER -VENTIL, TRYKMÅLER OG FORNØDNE RENSEÅBNINGER OG SKAL DESUDEN VÆRE FORSYNET MED SIKKERHEDSVENTIL OG STARTLUFTBEHOLDERE ENDVIDERE MED SMELTEPROP, DER SMELTER VED EN TEMPERATUR AF IKKE OVER 100 GRADER C. 6 TRYKLUFTLEDNINGER SKAL VÆRE UDFØRT AF STÅL- ELLER KOBBERRØR. HVOR OPLADNING SKER VED TRYKRØGLUFT, SKAL LÆNGDEN AF LADERØRSLEDNINGEN MELLEM MOTORCYLINDER OG BEHOLDER VÆRE MINDST 1,5 M. .1 AFSPÆRRINGSVENTILER PÅ TRYKLUFTLEDNINGER FRA BEHOLDERE TIL GANGSKIFTELIGE FREMDRIVNINGSMOTORERS IGANGSÆTNINGSVENTILER SKAL VÆRE LET TILGÆNGELIGE. .2 PÅ STEDER, HVOR DET GODTGØRES AT VÆRE NØDVENDIGT, KAN SKIBSTILSYNET TILLADE KORTE SLANGEFORBINDELSER AF GODKENDT MATERIALE ANVENDT. 7 HVOR SKIBSTILSYNET FINDER, AT DEN I TRYKLUFTBEHOLDEREN OPSAMLEDE LUFTMÆNGDE I FORHOLD TIL RUMMETS STØRRELSE VIL MEDFØRE SÆRLIG RISIKO I TILFÆLDE AF BRAND, SKAL SÅVEL SMELTEPROPPER SOM SIKKERHEDSVENTILER MONTERET PÅ BEHOLDERNE VÆRE OMSLUTTET AF ET TILSTRÆKKELIGT DIMENSIONERET AFBLÆSNINGSRØR, DER ER FØRT TIL FRIT DÆK. .1 SIKKERHEDSVENTILER KAN UDELADES, HVOR OPLADNING AF BEHOLDERNE KUN SKER VED TRYKRØGLUFT FRA MOTORCYLINDRE, HVOR KOMPRESSIONSTRYKKET IKKE OVERSTIGER 1,5 N/KVADRATMILLIMETER. SÅDANNE TRYKRØGLUFTBEHOLDERE SKAL DOG VÆRE FORSYNET MED SMELTEPROPPER SOM OMHANDLET I 5.2. .2 AFTAPNING AF FORTÆTNINGSVAND OG OLIE SKAL KUNNE SKE FRA BEHOLDERENS LAVESTE STED. .3 ARBEJDSTRYKKET SKAL PÅ TRYKMÅLEREN VÆRE ANGIVET VED EN RØD STREG, OG INDDELING SKAL VÆRE FORTSAT MINDST 25 PCT. AF ARBEJDSTRYKKET UD OVER DETTE. .4 BEHOLDERE MED EN INDVENDIG DIAMETER OVER 150 MM SKAL VÆRE FORSYNET MED RENSEÅBNINGER AF EN SÅDAN STØRRELSE, AT RENSNING OG INDVENDIGT EFTERSYN KAN FORETAGES PÅ BETRYGGENDE MÅDE. SÅDANNE RENSEÅBNINGER MÅ I INTET TILFÆLDE HAVE MINDRE DIAMETER END 75 MM. ER BEHOLDERENS LÆNGDE 2,5 M ELLER DEROVER, SKAL DEN, MEDMINDRE DEN ER FORSYNET MED MANDEHUL, HAVE EN RENSEÅBNING I HVER ENDE. 8 ALLE NYE TRYKBEHOLDERE TIL OPBEVARING AF ATMOSFÆRISK LUFT ELLER ANDRE LUFTARTER UNDER TRYK SKAL TRYKPRØVES SÅ VIDT MULIGT INDEN ANBRINGELSEN OM BORD. .1 TRYKBEHOLDERE, DER IKKE ER TILGÆNGELIGE FOR EN BETRYGGENDE INDVENDIG BESIGTIGELSE, SKAL UNDERKASTET PERIODISK TRYKPRØVE HVERT FEMTE ÅR, LIGESOM DET TIL FREMSTILLING, OVERFØRING SAMT OPBEVARING AF TRYKLUFT HØRENDE MATERIEL I ØVRIGT TRYKPRØVES, SÅFREMT DET VED EFTERSYNET VISER SIG AT VÆRE I EN SÅDAN TILSTAND, AT DEN FORTSATTE BRUG SKØNNES AT VÆRE FORBUNDET MED FARE. 2 PRØVETRYKKET SKAL VÆRE 1,3 GANGE ARBEJDSTRYKKET VED SÅVEL FØRSTE SOM VED EFTERFØLGENDE TRYKPRØVER. PÅ BEHOLDEREN SKAL ARBEJDSTRYKKET, PRØVETRYKKET, FABRIKANTENS ELLER LEVERANDØRENS NAVN, BEHOLDERENS BYGGEÅR SAMT LØBENUMMER ELLER ANDET MÆRKE, HVORVED BEHOLDERENS IDENTITET KAN GODTGØRES, VÆRE ANGIVET PÅ SOLID OG IØJNEFALDENDE MÅDE, ENTEN VED INDHUGNING I SELVE BEHOLDEREN ELLER PÅ EN TIL DENNE FÆSTET METALPLADE. .3 STATENS SKIBSTILSYNS TRYKPRØVE ELLER UNDERSØGELSE KAN BORTFALDE, FOR SÅ VIDT DER FORELIGGER ATTEST FRA ET GODKENDT FIRMA ELLER FRA EN GODKENDT PERSON OM, AT DEN OMHANDLEDE TRYKPRØVE ELLER UNDERSØGELSE ER FORETAGET MED TILFREDSSTILLENDE RESULTAT. Regel 35. Ventilationssystem i maskinrum (* 9) Af hensyn til personalets sikkerhed og velbefindende samt maskinernes drift skal maskinrum af kategori A være tilstrækkeligt ventilerede for at sikre, at der opretholdes en tilstrækkelig lufttilførsel til rummene, når maskineri eller kedler i disse rum arbejder på fuld kraft under alle vejrforhold, herunder hårdt vejr. Ethvert andet maskinrum skal være tilstrækkeligt ventileret under hensyntagen til dets anvendelse. Regel 36. Beskyttelse mod støj (* 10) (* 11) Der skal træffes foranstaltninger til at reducere støjen fra maskinerne i maskinrum til et acceptabelt niveau efter administrationens bestemmelse. Hvis denne støj ikke kan reduceres i tilstrækkelig grad, skal kilden til den uacceptable støj isoleres eller afskærmes, eller der skal tilvejebringes et støjfrit sted, hvis rummet skal være bemandet. Om nødvendigt, skal det pågældende mandskab forsynes med høreværn. Regel 37. Kommunikation mellem kommandobro og maskinrum Der skal forefindes mindst to af hinanden uafhængige midler til meddelelse af ordre fra kommandobroen til det sted i maskinrummet eller kontrolrummet, hvorfra maskinerne normalt styres. Det ene skal være en maskintelegraf, som frembringer optisk gengivelse af ordrene og svarene både i maskinrummet og på kommandobroen. Der skal forefindes egnede kommunikationsmidler til eventuelle andre steder, hvorfra maskinerne kan betjenes. Regel 38. Maskinmesteralarm Der skal installeres en maskinmesteralarm, der skal igangsættes fra maskinkontrolrummet eller manøvreplatformen, alt efter omstændighederne, og som skal være klart hørlig i maskinmestrenes opholdsrum. Regel 39. Nødinstallationers placering i passagerskibe Elektriske nødenergikilder, brandpumper, lænsepumper bortset fra dem, som specielt betjener rummene foran for kollisionsskoddet, ethvert fast anbragt brandslukningsanlæg foreskrevet i kapitel II-2 samt andre nødinstallationer, som er af væsentlig betydning for skibets sikkerhed, bortset fra ankerspil, må ikke installeres foran for kollisionsskoddet. AFSNIT D. ELEKTRISKE INSTALLATIONER (Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, finder afsnit D anvendelse på passager- og lastskibe) Regel 40. Almindelige bestemmelser 1 Elektriske installationer skal være således indrettet, .1 at alle elektriske hjælpeanlæg, der er nødvendige for at opretholde normale forhold i skibet, hvad angår drifts- og opholdsforhold, kan sikres uden benyttelse af den elektriske nødenergikilde; .2 at driften af de elektriske anlæg, der er af væsentlig betydning for sikkerheden, opretholdes under forskellige nødsituationer; og .3 at passagerer, besætning og skib vil være sikret mod elektriske faremomenter. 2 Administrationen skal træffe de fornødne foranstaltninger for at sikre ensartethed med hensyn til gennemførelsen og anvendelsen af bestemmelserne i dette afsnit, hvad angår elektriske installationer. (* 12) 3 FOR PASSAGER- OG LASTSKIBES ELEKTRISKE ANLÆG FOR FREMDRIVNING OG FOR KONSTANT STRØM SKAL DER I HVERT ENKELT TILFÆLDE INDHENTES GODKENDELSE FRA DIREKTORATET. 4 RADIOANLÆG OG ANDRE SPECIALANLÆG, DER KRÆVER SÆRLIG UDDANNET BETJENING OG IKKE ER TILGÆNGELIGE FOR ANDRE END BETJENINGEN, OMFATTES DOG KUN AF BESTEMMELSERNE OM TILHØRENDE LEDNINGER OG INSTALLATIONSDELE. 5 FOR UKLASSET SKIB GÆLDER MED HENSYN TIL DET ELEKTRISKE MATERIEL OG INSTALLATIONENS UDFØRELSE I ALMINDELIGHED, AT DE REGLER, SOM ANVENDES AF ET AF DE I DANMARK TIL ENHVER TID ANERKENDTE KLASSIFIKATIONSSELSKABER, KAN ANVENDES PÅ ETHVERT PUNKT, HVOROM DER I NÆRVÆRENDE FORSKRIFTER IKKE ER FASTSAT SÆRLIGE BESTEMMELSER. 6 FOR KLASSET SKIB ELLER SKIB, DER BYGGES TIL OPTAGELSE I KLASSE, ANDERKENDES KLASSENS REGLER MED HENSYN TIL DET ELEKTRISKE ANLÆG OG INSTALLATIONENS UDFØRELSE SOM FYLDESTGØRENDE PÅ ETHVERT PUNKT, HVOROM DER I NÆRVÆRENDE FORSKRIFTER IKKE ER FASTSAT SÆRLIGE BESTEMMELSER. Regel 41. Elektrisk hovedenergikilde og belysningsanlæg 1.1 Der skal forefindes en elektrisk hovedenergikilde af tilstrækkelig kapacitet til at forsyne alle de anlæg, der er nævnt i regel 40.1.1. Denne elektriske hovedenergikilde skal bestå af mindst to generatorsæt. .1 GENERATORER, TRANSFORMERE OG AKKUMULATORER, DER AFGIVER STRØM TIL LEDNINGSNETTET, SKAL ENTEN TILSLUTTES EN HOVEDSTRØMTAVLE DIREKTE ELLER SÆRLIGE STRØMTAVLER, SOM ER TILSLUTTET EN HOVEDSTRØMTAVLE. .2 GENERATORER, MOTORER, OMFORMERE, TRANSFORMERE OG ENSRETTERE SKAL VÆRE UDFØRT ENTEN I OVERENSSTEMMELSE MED DE NORMER, DER ER FASTSAT AF ET AF MINISTERIET ANERKENDT KLASSIFIKATIONSSELSKAB, ELLER I OVERENSSTEMMELSE MED NORMER OG REKOMMANDATIONER UDGIVET AF DEN INTERNATIONALE ELEKTROTEKNISKE KOMMISION, HEREFTER BETEGNET I.E.C., OG GODKENDT AF DIREKTORATET. ENHVER SÅDAN ELEKTRISK MASKINE SKAL PÅ ET SYNLIGT STED VÆRE FORSYNET MED TYDELIG ANGIVELSE AF FABRIKAT, SPÆNDING, EFFEKT OG OMDREJNINGSTAL. .3 PÅ HOVEDSTRØMTAVLER SKAL FINDES DET FOR EN SIKKER DRIFT AF DEN ELEKTRISKE INSTALLATION NØDVENDIGE APPARATUR. ALLE STRØMKILDER TILSLUTTET EN HOVEDSTRØMTAVLE OG ALLE FRA EN SÅDAN UDGÅENDE STRØMKREDSE SKAL VÆRE BESKYTTET MOD OVERBELASTNING OG KORTSLUTNING VED ANVENDELSE AF ENTEN AFBRYDERE MED MASKIMALUDLØSNING ELLER AFBRYDERE I FORBINDELSE MED SIKRINGER. SIKRINGER BEREGNET FOR MERE END 320 AMP. MÅ IKKE ANVENDES TIL BESKYTTELSE MOD OVERBELASTNING, MEN KAN ANVENDES TIL BESKYTTELSE MOD KORTSLUTNING. STRØMKILDER, SOM UNDER NORMAL DRIFT FORSYNER DE FOR SKIBETS OG PASSAGERERNES SIKKERHED NØDVENDIGE STRØMKREDSE, SKAL PÅ HOVEDSTRØMTAVLEN VÆRE FORSYNET MED ANORDNING, DER VED OVERBELASTNING AUTOMATISK BEVIRKER FRAKOBLING AF DE FOR SKIBETS DRIFT MINDRE NØDVENDIGE STRØMKREDSE. VEDRØRENDE AFBRYDERE OG SIKRINGER FOR AKKUMULATORBATTERIER, SE OGSÅ REGEL 45 STK. 9.3.15. I ØVRIGT SKAL HOVEDSTRØMTAVLER VÆRE FORSYNET MED DET NEDENFOR ANGIVNE BESKYTTELSES- OG MÅLEAPPARATUR M.V. .4 SÅVEL JÆVN- SOM VEKSELSTRØMSGENERATORER SKAL PÅ HOVEDSTRØMTAVLEN VÆRE UDSTYRET MED FØLGENDE BESKYTTELSESAPPARATER: .1 FOR GENERATORER, DER IKKE KAN ANVENDES I PARALLELDRIFT: EN FLERPOLET AFBRYDER MED INDSTILLELIG MAKSIMALUDLØSNING I HVER POL. FOR GENERATORER MINDRE END 50 KW KAN EN FLERPOLET AFBRYDER MED SIKRINGER I HVER ISOLERET POL ANVENDES. .2 FOR GENERATORER, SOM ANVENDES I PARALLELDRIFT: EN FLERPOLET AFBRYDER MED INDSTILLELIG MASKIMALUDLØSNING I HVER POL. .5 VED JÆVNSTRØMSSYSTEMER MED PARALLELDRIFT AF GENERATORER SKAL DESUDEN FINDES FØLGENDE: .1 HVER GENERATOR SKAL VÆRE FORSYNET MED TILBAGESTRØMSBESKYTTELSE, SOM ER UAFHÆNGIG AF SPÆNDINGEN. VED KOMPOUND-VIKLEDE GENERATORER SKAL DENNE VÆRE ANBRAGT I DEN POL, SOM IKKE ER FORBUNDET I SERIE MED GENERATORENS KOMPOUND-VIKLING. .2 VED KOMPOUND-VIKLEDE GENERATORER SKAL DER I UDLIGNINGSFORBINDELSEN FOR HVER GENERATOR FINDES EN AFBRYDER, DER ER SÅLEDES INDRETTET, AT DEN SLUTTER FØR OG BRYDER SENERE END GENERATORAFBRYDEREN. .3 FOR KOMPOUND-VIKLEDE GENERATORER, FORSYNET MED UDLIGNINGSFORBINDELSE, SKAL AMPEREMETERET VÆRE TILSLUTTET DEN GENERATORPOL, DER IKKE HAR FORBINDELSE TIL SERIEVIKLINGEN. .4 VED 3-LEDER FORDELINGSSYSTEM SKAL DER FOR HVER GENERATOR FINDES EN TREPOLET AFBRYDER, SÅLEDES AT SÅVEL YDERLEDERNE SOM MIDTERLEDEREN AFBRYDES SAMTIDIG. DERUDOVER SKAL DER, SÅFREMT SYSTEMET ER MIDTPUNKTJORDET, I DEN DERTIL HØRENDE JORDLEDNING INDSKYDES EN ENPOLET AFBRYDER, SÅLEDES AT SYSTEMET KAN ISOLERES FRA JORD. I DENNE JORDFORBINDELSE KAN DER I STEDET FOR AFBRYDEREN INDSÆTTES ALARMRELÆ OG EN LEDNINGSADSKILLER . .5 VED 3-LEDERSYSTEMET SKAL DER FINDES ET AMPEREMETER FOR HVER GENERATORPOL OG ET VOLTMETER MELLEM MIDTERLEDEREN OG HVER AF YDERLEDERNE. .6 VED VEKSELSTRØMSSYSTEMER SKAL DER INSTALLERES ET ENERGIRETNINGSRELÆ FOR HVER GENERATOR, SOM ARBEJDER PARALLET MED EN ELLER FLERE GENERATORER. .7 FOR GENERATORER, DER IKKE ANVENDES I PARALLELDRIFT, SKAL DER FINDES VOLTMETER OG AMPEREMETER FOR HVER GENERATOR. .8 FOR PARALLELDRIFT SKAL DER FINDES ET VOLTMETER OG ET AMPEREMETER FOR HVER GENERATOR. I STEDET FOR ET VOLTMETER FOR HVER GENERATOR KAN ANVENDES ET VOLTMETER FORBUNDET OVER SAMLESKINNERNE OG ET, DER ER FORSYNET MED VOLTMETEROMSKIFTER, SÅLEDES AT SPÆNDINGEN KAN MÅLES PÅ HVER ENKELT GENERATOR. .9 FOR ALMINDELIG DRIFT SKAL HVER GENERATOR VÆRE FORSYNET MED MINDST ET VOLTMETER, ET FREKVENSMETER OG ENTEN ET AMPEREMETER MED OMSKIFTER, SÅLEDES AT STRØMMEN I HVER FASE KAN AFLÆSES, ELLER ET AMPEREMETER I HVER FASE. FOR GENERATORER PÅ 50 kVA OG DEROVER SKAL DER TILLIGE FINDES ET WATTMETER. .10 VED PARALLELDRIFT SKAL DER FOR HVER GENERATOR FINDES ET WATTMETER OG AMPEREMETER SOM UNDER .11. ENDVIDERE SKAL DER FINDES 2 VOLTMETRE, 2 FREKVENSMETRE OG ET SYNKRONISERINGSAPPARAT, BESTÅENDE AF ET SYNKRONOSKOP MED LAMPER ELLER ANDET TILSVARENDE APPARATUR. DET ENE VOLTMETER OG DET ENE FREKVENSMETER SKAL VÆRE FORSYNET MED OMSKIFTER FOR TILKOBLING TIL DEN ENE AF FASERNE PÅ DE RESPEKTIVE GENERATORER. DET ANDET VOLTMETER SKAL VÆRE PERMANENT KOBLET OVER EN AF FASERNE PÅ SAMLESKINNERNE, OG ALLE ØVRIGE VOLTMETERFORBINDELSER SKAL VÆRE TILKOBLET DEN TILSVARENDE FASE PÅ GENERATORERNE. .11 MÅLEINSTRUMENTER, SÅSOM VOLTMETRE, SPÆNDINGSSPOLER, ISOLATIONSMÅLEANORDNINGER, INDIKATORLAMPER M.V. SKAL I FORBINDELSE MED DERES TILLEDNINGER VÆRE BESKYTTET VED SÆRLIGE SIKRINGER EFTER DIAZED-SYSTEMET (DIAMETERSYSTEMET). SIKRINGER EFTER LÆNGDESYSTEMET MÅ IKKE ANVENDES. SIKRINGERNE SKAL VÆRE ANBRAGT SÅ NÆR AFGRENINGERNE FRA SYSTEMET SOM MULIGT, OG FORBINDELSESLEDNINGERNE TIL APPARATERNE SKAL VÆRE ISOLERET MED TEMPERATURBESTANDIGT, IKKE-FLAMMEBEFORDRENDE MATERIALE. .12 HVOR FLERE GENERATORER ANVENDES I PARALLELDRIFT, SKAL FØLGENDE REGLER IAGTTAGES: .1 VED JÆVNSTRØM SKAL GENERATORERNE ENTEN VÆRE FORSYNET MED EN KOMPOUND-VIKLING ELLER MED EN AUTOMATISK SPÆNDINGSREGULERING, DER SIKRER, AT DEN TOTALE BELASTNING BLIVERE FORDELT PROPORTIONALT MED MÆRKEBELASTNINGEN FOR GENERATORERNE. .2 KOMPOUND-VIKLEDE JÆVNSTRØMSGENERATORER SKAL HAVE UDLIGNINGSFORBINDELSER, DER ER SÅLEDES DIMENSIONERET, AT DE KAN BÆRE MINDST HALVDELEN AF DEN FULDE BELASTNING AF DE GENERATORER, TIL HVILKE DE HØRER. UDLIGNINGSSKINNER SKAL KUNNE BÆRE MINDST HALVDELEN AF DEN FULDE BELASTNING AF DEN STØRSTE GENERATOR I GRUPPEN. .3 VED VEKSELSTRØM SKAL HVER GENERATOR VÆRE FORSYNET MED EN AUTOMATISK SPÆNDINGSREGULATOR. DESUDEN SKAL DER PÅ HOVEDSTRØMTAVLEN ELLER I UMIDDELBAR NÆRHED AF DENNE FINDES MIDLER TIL REGULERING AF ENERGITILFØRSLEN TIL DRIVMASKINERNE, SÅLEDES AT EN ENSARTET BELASTNING KAN SIKRES. 1.2 Disse generatorsæts ydelse skal være tilstrækkelig stor til, at det i tilfælde af at det ene sæt går ud af funktion stadig vil være muligt at sikre driften af de anlæg, der er nødvendige for at opretholde normale fremdrivnings- og sikkerhedsforhold. Det skal ligeledes sikres, at der består komfortable forhold i opholdsrum m.v., der som minimum omfatter tilstrækkelige faciliter for madlavning, opvarming, afkøling, mekanisk ventilation, sanitær og ferskvand. 1.3 Skibets elektriske hovedenergikilde skal være således indrettet, at de anlæg, der er omtalt i regel 40.1.1, kan opretholdes, uanset fremdrivningsmaskineriets eller akselledningens omdrejningshastighed og retning. 1.4 Derudover skal generatorsættene være således, at det sikres, hvis en hvilken som helst generator eller dens drivmaskine er ude af drift, at de øvrige generatorsæt er i stand til at strømforsyne de elektriske anlæg, der er nødvendige for at starte hovedfremdrivningsanlægget op fra dødt skib. Den elektriske nødenergikilde kan benyttes til at starte op fra dødt skib, hvis dens ydelse, enten alene eller i forbindelse med ydelsen fra en anden elektrisk energikilde, er tilstrækkelig stor til samtidig at levere strøm til de anlæg, der skal forsynes i henhold til reglerne 42.2.1 til 42.2.3 eller 43.2.1 til 43.2.4. 1.5 Hvor transformere udgør en væsentlig del af det elektriske forsyningsanlæg, der er foreskrevet i denne paragraf, skal anlægget være således indrettet, at det sikrer den samme kontinuitet i forsyningen som angivet i denne paragraf. 1.6 HVIS TRANSFORMERE BRUGES TIL BELYSNING ELLER ANDRE VIGTIGE FORMÅL, SKAL ANTAL OG YDELSE VÆRE SÅLEDES, AT STRØMFORSYNINGEN ER SIKRET, SELV OM DEN STØRSTE TRANSFORMER ER UDE AF DRIFT. 2.1 Et elektrisk hovedbelysningsanlæg, som skal levere belysning i alle de dele af skibet, der normalt er tilgængelige for og anvendes af passagerer eller besætning, skal forsynes fra den elektriske hovedenergikilde. 2.2 Det elektriske hovedbelysningsanlæg skal være således indrettet, at en brand eller andet havari i rum, der indeholder den elektriske hovedenergikilde, det eventuelt dermed forbundne transformerudstyr, hovedstrømtavlen og hovedbelysningsstrømtavlen, ikke vil sætte det elektriske nødbelysningsanlæg, der er foreskrevet i reglerne 42.2.1 og 42.2.2 eller 43.2.1, 43.2.2 og 43.2.3, ud af drift. 2.3 Det elektriske nødbelysningsanlæg skal være således indrettet, at en brand eller andet havari i rum, der indeholder den elektriske nødenergikilde, det eventuelt dermed forbundne transformerudstyr, nødstrømtavlen og nødbelysningsstrømtavlen, ikke vil sætte det elektriske hovedbelysningsanlæg, der er foreskrevet i denne paragraf, ud af drift. 3 Hovedstrømtavlen skal være således anbragt i forhold til den ene hovedgeneratorstation, at den normale elektricitetsforsyning såvidt muligt kun vil blive berørt af en brand eller andet havari i et rum. En miljømæssig indskodning af hovedstrømtavlen, som f.eks. kunne opnås ved et maskinkontrolrum beliggende inden for rummets hovedafgrænsninger, anses ikke for at adskille strømtavlerne fra generatorerne. .2 HVOR DER KUN FINDES ET HOVEDGENERATORRUM, SKAL HOVEDSTRØMTAVLEN VÆRE ANBRAGT I SAMME HOVEDBRANDZONE. HVOR DER FINDES FLERE END ET HOVEDGENERATORRUM, ER DET TILLADT KUN AT HAVE EN HOVEDSTRØMTAVLE. 4 Hvor hovedgeneratorsættenes samlede installerede elektriske effekt overstiger 3 MW, skal hovedsamleskinnerne opdeles i mindst to dele, som normalt skal forbindes ved demonterbar led eller andet godkendt middel; forbindelsen af generatorsættene og eventuelt andet reserveudstyr skal, såvidt muligt, fordeles ligeligt mellem de enkelte dele. Tilsvarende foranstaltninger kan tillades, hvis de tilfredsstiller administrationen. 5 FØLGENDE JÆVNSTRØMS-STANDARDFORDELINGSSYSTEMER SKAL NORMALT ANVENDES: .1 2-LEDERSYSTEMER, ISOLERET. .2 3-LEDERSYSTEMETER, MED DEN MIDTERSTE LEDER JORDET, MEN UDEN TILBAGELEDNING GENNEM SKIBSSKROGET. I SÆRLIGE TILFÆLDE KAN ANDRE FORDELINGSSYSTEMER GODKENDES. 6 FØLGENDE MAKSIMALE JÆVNSTRØMS-SYSTEMSPÆNDINGER, HVORVED FORSTÅS SPÆNDINGEN MELLEM POLERNE, ER TILLADTE: 500 VOLT - ANVENDELSESOMRÅDE: .1.1. Kraftforsyning. .1.2 OPVARMNINGS- OG KOGEAPPARATUR PÅ 4 kW OG DEROVER, NÅR DETTE ER FAST MONTERET SAMT PERMANENT TILSLUTTET LEDNINGSINSTALLATIONEN OG INSTALLERET UDEN FOR BEBOELSESRUM. .1.3 STØRRE TRANSPORTABELT UDSTYR, F.EKS. SVEJSEOMFORMERE ELLER SPECIELLE PUMPER, SÅFREMT TILSLUTNINGSKABLETS JORDLEDER SAMT UDSTYRETS METALLISKE KONSTRUKTIONSDELE ER FORSVARLIGT JORDEDE (BESKYTTELSESJORD), SAMT SÅFREMT KABELTILSLUTNING SKER I SÆRLIG FAST MONTERET APPARATSKAB KOMBINERET MED EN AFBRYDER, SÅLEDES INDRETTET, AT APPARATSKABET KUN KAN ÅBNES VED »ÅBEN AFBRYDER«(F.EKS. ET MOTORSKAB). .2 250 VOLT - ANVENDELSESOMRÅDE: 2.1 BELYSNING. 2.2 OPVARMNINGS- OG KOGEAPPARATUR, NÅR DETTE IKKE ER FAST MONTERET. .3 TRANSPORTABELT UDSTYR. 50 VOLT - ANVENDELSESOMRÅDER (»SIKKERHEDSSPÆNDING«): .3.1 HÅNDLAMPER, TELEFONER, OG LIGNENDE KOMMUNIKATIONSUDSTYR SAMT MINDRE HÅNDVÆRKTØJ, SOM BENYTTES PÅ SÆRLIGT UDSATTE STEDER I MASKINRUM ELLER PÅ DÆK SAMT VED KEDELRENSNING OG TANKEFTERSYN. 7 FOR DET PRIMÆRE VEKSELSTRØMSFORDELINGSSYSTEM, HVORVED FORSTÅS DEN DEL AF SYSTEMET, DER HAR DIREKTE ELEKTRISK FORBINDELSE MED GENERATOREN, SKAL FØLGENDE STANDARDFORDELINGSSYSTEMER NORMALT ANVENDES: .1 3-FASE, 3-LEDERSYSTEM ISOLERET. .2 EN-FASE, 2-LEDERSYSTEM, ISOLERET. .3 3-FASE, 4-LEDERSYSTEM, MED JORDET STJERNEPUNKT, MEN UDEN TILBAGELEDNING GENNEM SKIBSSKROGET. .4 3-FASE 4-LEDER, ISOLERET SYSTEM. .5 3-FASE, 3-LEDERSYSTEM MED JORDET STJERNEPUNKT. .6 EN-FASE, 2-LEDERSYSTEM, MED DEN ENE LEDER JORDET, MEN UDEN TILBAGELEDNING GENNEM SKIBSSKROGET. I SÆRLIGE TILFÆLDE KAN ANDRE FORDELINGSSYSTEMER GODKENDES. 7.1 FOR DET SEKUNDÆRE FORDELINGSSYSTEM, HVORVED FORSTÅS DEN DEL AF SYSTEMET, DER IKKE HAR DIREKTE ELEKTRISK FORBINDELSE MED GENERATOREN, MEN F.EKS. ISOLERET FRA DENNE VED EN TO-VIKLINGSTRANSFORMER ELLER EN MOTORGENERATOR, KAN UD OVER DE UNDER 7. NÆVNTE FORDELINGSSYSTEMER FØLGENDE SYSTEMER NORMALT GODKENDES: 1. EN-FASE, 2-LEDERSYSTEM, MED JORDET MIDTPUNKT - DOG KUN TIL BELYSNINGSFORMÅL. 2. EN-FASE, 3-LEDERSYSTEM, MED DEN MIDTERSTE LEDER ISOLERET. 3. EN-FASE, 3-LEDERSYSTEM, MED DEN MIDTERSTE LEDER JORDET, MEN UDEN TILBAGELEDNING GENNEM SKIBSSKROG. 8 FØLGENDE VEKSELSTRØMS-MAKSIMALSPÆNDINGER, HVORVED FORSTÅS SPÆNDINGER MELLEM 2 AF FASERNE VED 3-FASESYSTEMER OG MELLEM LEDERNE VED 1-FASE-SYSTEM, SKAL I ALMINELIGHED ANVENDES: 8.1 500 VOLT. - ANVENDELSESOMRÅDE: 8.1.1 KRAFTFORSYNING. 8.1.2 OPVARMNINGS- OG KOGEAPPARATUR PÅ 4 kW OG DEROVER, NÅR DETTE ER FAST MONTERET SAMT PERMANENT TILSLUTTET LEDNINGSINSTALLATIONEN OG INSTALLERET UDEN FOR BEBOELSESRUM. 8.1.3 STØRRE TRANSPORTABELT UDSTYR, F.EKS. SVEJSETRANSFORMERE OG -OMFORMERE ELLER SPECIELLE PUMPER, SÅFREMT TILSLUTNINGSKABLETS JORDLEDER SAMT UDSTYRETS METALLISKE KONSTRUKTIONSDELE BEGGE ER FORSVARLIGT JORDEDE (BESKYTTELSESJORD), SAMT SÅFREMT KABELTILSLUTNING SKER I SÆRLIG FAST MONTERET APPARATSKAB KOMBINERET MED EN AFBRYDER, SÅLEDES INDRETTET, AT APPARATSKABET KUN KAN ÅBNES VED »ÅBEN AFBRYDER« (F.EKS. ET MOTORSKAB). 8.2 250 VOLT - ANVENDELSESOMRÅDE: 8.2.1 BELYSNING. 8.2.2 OPVARMNINGS- OG KOGEAPPARATUR. 8.2.3 TRANSPORTABELT UDSTYR, NÅR DETTE ER FORSYNET MED DOBBELT ISOLATION, ELLER NÅR TILSLUTNINGSKABEL OG APPARAT ER FORSYNET MED BESKYTTENDE JORDFORBINDELSE. 8.2.4 HÅNDLAMPER OG MINDRE HÅNDVÆRKTØJER KAN ANVENDES PÅ SÆRLIG UDSATTE STEDER I MASKINRUM ELLER PÅ DÆK, SÅFREMT DER ANVENDES EN ISOLERTRANSFORMER, SOM BLOT FORSYNER EN FORBRUGSGENSTAND. (BEGGE LEDERE SKAL I ET SÅDANT SYSTEM VÆRE ISOLEREDE FRA JORD). 8.2.5 INTERNE KOMMUNIKATIONSSYSTEMER, BORTSET FRA TELEFONANLÆG OG LIGNENDE, SÅFREMT DER TAGES SAMME FORHOLDSREGLER SOM UNDER 8.2.3. 8.3 50 VOLT - ANVENDELSESOMRÅDE (»SIKKERHEDSSPÆNDING«): 8.3.1 HÅNDLAMPER, TELEFONER OG LIGNENDE KOMMUNIKATIONSUDSTYR SAMT MINDRE HÅNDVÆRKTØJER, SOM ANVENDES PÅ SÆRLIGT UDSATTE STEDER I MASKINRUM ELLER PÅ DÆK SAMT VED KEDELRENSNING OG TANKEFTERSYN. 9 ALLE STRØMFORBRUGENDE GENSTANDE SKAL ENTEN HVER FOR SIG ELLER SAMLET I GRUPPER VÆRE TILSLUTTET EN HOVEDSTRØMTAVLE ELLER EN UNDERTAVLE, DER ENTEN DIREKTE ELLER OVER EN ANDEN UNDERTAVLE ER TILSLUTTET EN HOVEDSTRØMTAVLE. 10 ENHVER FRA EN STRØMTAVLE ELLER TRANSFORMER UDGÅENDE STRØMKREDS SKAL KUNNE GØRES SPÆNDINGSLØS VED EN AFBRYDER OG SKAL HAVE SIKRINGER I ALLE ISOLEREDE POLER. VED FLERLEDERSTRØMKREDS MÅ NULLEDEREN DOG IKKE INDEHOLDE NOGEN SIKRING. 11 I STEDET FOR AFBRYDERE OG SIKRINGER KAN AFBRYDERE MED AUTOMATISK UDLØSNING ANVENDES. 12 MINDRE STRØMFORBRUGERE KAN GRUPPERES I AFSLUTTENDE STRØMKREDSE (I.E.C.: FINAL SUBCIRCUITS), MEN DEN MAKSIMALE BELASTNING PÅ EN SÅDAN STRØMKREDS MÅ IKKE OVERSTIGE 16 AMPERE. 13 ENHVER AFSLUTTENDE STRØMKREDS SKAL, HVOR IKKE ANDET ER FORESKREVET, VÆRE BESKYTTET MED SIKRINGER ELLER AFBRYDERE MED AUTOMATISK UDLØSNING I HVER ISOLERET POL. 14 AFSLUTTENDE STRØMKREDSE MÅ IKKE FORSYNE LYS, KRAFT OG VARME PÅ SAMME TID. DETTE KRAV GÆLDER DOG IKKE FOR KAMMERVIFTER BEREGNET FOR TILSLUTNING TIL LYSINSTALLATIONEN. 15 NORMALT MÅ EN AFSLUTTENDE STRØMKREDS IKKE INDEHOLDE MERE END 24 LAMPESTEDER, MEN I EN SÅDAN KAN HVER TO STIKKONTAKTER REGNES SOM ET LAMPESTED. VED LOFTSBELYSNINGER OG LIGNENDE, HVOR MANGE LAMPESTEDER ANVENDES, OG DISSE ER ANBRAGT TÆT VED HINANDEN, KAN, DERSOM LAMPESTEDERNE IKKE ER TILSLUTTET BØJELIGE KABLER, EN GRUPPE PÅ 6 LAMPER REGNES SOM ET LAMPESTED. DEN MASIMALE BELASTNING PÅ EN SÅDAN ENDELIG STRØMKREDS MÅ IKKE OVERSTIGE 10 AMPERE. 16 ENHVER MOTOR, DER ER BEREGNET TIL VIGTIGE FORMÅL, SKAL HAVE SIN EGEN AFSLUTTENDE STRØMKREDS, OG ENHVER MOTOR PÅ 0,5 kW SKAL HAVE EGEN BESKYTTELSE MOD SÅVEL OVERBELASTNING SOM KORTSLUTNING. 17 FLERE UNDERTAVLER KAN FORBINDES TIL EN FØDELEDNING, DER IKKE BEHØVER AT VÆRE SÆRSKILT SIKRET VED HVER UNDERTAVLE, DERSOM DEN HAR SAMME TVÆRSNIT I HELE SIN LÆNGDE. PÅ SÅDANNE UNDERTAVLER SKAL FINDES EN PASSENDE FLERPOLET AFBRYDER, HVORVED UNDERTAVLEN KAN GØRES SPÆNDINGSLØS. 18.1 FOR SÅ VIDT ET SKIBS ELEKTRISKE ANLÆG SKAL VÆRE INDRETTET TIL AT AFTAGE STRØM FRA STRØMKILDER UDEN FOR SKIBET, SKAL DER I SKIBET FINDES EN FAST ANBRAGT KLEMKASSE PLACERET SÅLEDES, AT BØJELIGE KABLER FRA STRØMKILDEN UDEN FOR SKIBET LET KAN TILKOBLES. I KLEMKASSEN SKAL DER VÆRE MONTERET EN AFBRYDER SAMT SIKRINGER ELLER TILSVARENDE FOR DE TILSLUTTEDE KABLER. ENDVIDERE SKAL DER FINDES KLEMSKO AF TILSTRÆKKELIG STØRRELSE OG EGNET UDFØRELSE TIL AT SIKRE EN TILFREDSSTILLENDE FORBINDELSE. DER SKAL FRA KLEMKASSEN VIDEREFØRES FAST ANBRAGTE KABLER TIL HOVEDSTRØMTAVLEN, OG DET SKAL VED PASSENDE FORANSTALTNINGER KUNNE SIKRES, AT SKIBETS GENERATORER OG DEN NÆVNTE STRØMKILDE IKKE SAMTIDIG KAN BLIVE TILSLUTTET SKIBETS LENDINGSNET. 18.2 DET FASTE KABEL SKAL ENTEN PÅ HOVEDSTRØMTAVLEN ELLER VED TILSLUTNINGSKLEMMERNE VÆRE FORSYNET MED EN SPÆNDINGSVISER. DET SKAL ENDVIDERE VÆRE FORSYNET MED MIDLER TIL AT KONTROLLERE HENHOLDSVIS POLARITETEN VED JÆVNSTRØM OG FASEFØLGEN VED VEKSELSTRØM. 18.3 VED TILSLUTNINGSKLEMMERNE SKAL FINDES TYDELIG ANGIVELSE AF, HVILKEN STRØMART OG SPÆNDING DER MÅ TILFØRES ANLÆGGET, SÅVEL SOM FORSKRIFTER FOR UDFØRELSE AF STRØMTILSLUTNING. 18.4 FOR DEN ANVENDTE STRØMKILDES STRØMART OG DRIFTSPÆNDING GÆLDER DE I REGEL 41 STK. 5-8 INDEHOLDTE FORSKRIFTER. Regel 42. Elektrisk nødenergikilde i passagerskibe 1.1 Der skal installeres en selvstændig elektrisk nødenergikilde. 1.2 Den elektriske nødenergikilde, det eventuelt dermed forbundne transformerudstyr, den midlertidige nødenergikilde, nødstrømtavlen og den elektriske nødbelysningsstrømtavle skal være beliggende over det øverste gennemgående dæk og skal være let tilgængelige fra det åbne dæk. De må ikke være anbragt foran for kollisonsskoddet. 1.3 Den elektriske nødenergikilde og det eventuelt dermed forbundne transformerudstyr, den midlertidige nødenergikilde, nødstrømtavlen og den elektriske nødbelysningsstrømtavle skal i forhold til den elektriske hovedenergikilde, det eventuelt dermed forbundne transformerudstyr samt hovedstrømtavlen være således anbragt, at det til administrationens tilfredshed sikres, at en brand eller andet havari i rum, der indeholder den elektriske hovedenergikilde, det eventuelt dermed forbundne transformerudstyr og hovedstrømtavlen, eller i et maskinrum af kategori A ikke vil gribe forstyrrende ind i forsyningen af, kontrollen med og fordelingen af elektrisk nødenergi. Det rum, der indeholder den elektriske nødenergikilde, det eventuelt dermed forbundne transformerudstyr, den midlertidige elektriske nødenergikilde samt nødstrømtavlen må, for så vidt det er praktisk muligt, ikke støde op til afgrænsningerne af maskinrum af kategori A eller af de rum, der indeholder den elektriske hovedenergikilde, det eventuelt dermed forbundne transformerudstyr eller hovedstrømstavlen. .1 RESERVE- OG NØDSTRØMSKREDSE NÅR ET SKIB ER INDDELT I FLERE HOVEDBRANDZONER, SKAL FØLGENDE IAGTTAGES: .1. DER SKAL I HVER ZONE VÆRE TO ADSKILTE FØDELEDNINGER FOR BELYSNINGEN. DEN ENE AF DISSE KAN VÆRE FØDELEDNINGEN FOR NØDBELYSNINGEN. .2. FORDELINGSSYSTEMET SKAL VÆRE SÅLEDES INDRETTET, AT BRAND I EN HOVEDBRANDZONE - UANSET HVILKEN - IKKE GRIBER FORSTYRRENDE IND I VIGTIGE STRØMFORSYNINGER I ANDRE HOVEDBRANDZONER. FØDELEDNINGER FOR HOVED- OG NØDINSTALLATIONER, DER FØRER IGENNEM EN HVILKEN SOM HELST ZONE, SKAL I DETTE ØJEMED VÆRE ANBRAGT MED SÅ STOR AFSTAND - SÅVEL LODRET SOM VANDRET - FRA HINANDEN SOM MULIGT. .2 FORDELINGSSYSTEMET SKAL ENDVIDERE SÅ VIDT MULIGT VÆRE SÅLEDES INDRETTET, AT INDTRÆNGEN AF VAND PÅ ET UNDER SKODDÆKKET LIGGENDE DÆK IKKE FORÅRSAGER KORTSLUTNING I ANLÆG PÅ ET HØJERE LIGGENDE DÆK. FØDELEDNINGER FOR SÅVEL HOVED- SOM NØDINSTALLATIONER HØRENDE TIL FORSKELLIGE DÆK SKAL I DETTE ØJEMED SÅ VIDT MULIGT HOLDES ADSKILT. .3 FOR DEN FORESKREVNE ELEKTRISKE NØDBELYSNING MÅ DER IKKE FINDES ANDRE SIKRINGER END DE PÅ NØDENERGIKILDENS STRØMTAVLE ANBRAGTE, OG DER MÅ KUN FINDES AFBRYDERE VED NØDENERGIKILDEN OG I STYREHUSET. .4 VED UDGANGEN FRA ALLE STØRRE RUM, HVOR PASSAGERER ELLER MANDSKAB OPHOLDER SIG, SKAL NØDBELYSNINGEN TIL STADIGHED VÆRE I DRIFT. STRØMMEN HERTIL KAN UNDER NORMALE FORHOLD TAGES FRA HOVEDENERGIKILDEN. .5 I FØLGENDE RUM SKAL LAMPERNE VÆRE TILSLUTTET MINDST TO FORSKELLIGE GRUPPER: .1. RUM, DER ER TILGÆNGELIGE FOR PASSAGERERNE: KORRIDORER TRAPPER, DER FØRER TIL BÅDDÆKKET SALONER .2. RUM, DER KUN ER TILGÆNGELIGE FOR MANDSKABET: MASKINRUM KEDELRUM STORE KABYSSER. .6 FOR HVER GENERATOR BØR DER FINDES MINDST EN LAMPE, DER ER TILSLUTTET GENERATOREN SÅLEDES, AT LAMPEN IKKE SLUKKES, NÅR STRØMMEN FRA GENERATOREN AFBRYDES VED DENNES ABRYDER ELLER SIKRINGER. 1.4 Forudsat at der træffes egnede foranstaltninger til at sikre selvstændig nøddrift under alle forhold, kan nødgeneratoren - undtagelsesvis og i korte perioder - anvendes til levering af strøm til strømkredse, der ikke er nødstrømkredse. 2 Den elektriske effekt, der er til rådighed, skal være tilstrækkelig til driften af alle anlæg, som er af væsentlig betydning for sikkerheden i en nødsituation, idet der tages fornødent hensyn til anlæg, som skal være i drift samtidig. Den elektriske nødenergikilde skal under hensyntagen til startstrømme og visse strømbelastningers kortvarige natur være i stand til samtidig at strømforsyne mindst følgende anlæg i det nedenfor angivne tidsrum, hvis deres drift kræver en elektrisk kilde. 2.1 I et tidsrum af 36 timer: nødbelysning .1 ved ethvert udskibningssted på dæk og ud over skibssiden, som foreskrevet i §§ 19 og 30 i kapitel III; .2 i alle gange ved tjeneste- og opholdsrum, på trapper og ved udgange samt i og ved personelevatorer. .3 i maskinrummene og hovedgeneratorrummene, indbefattet deres betjeningssteder; .4 på alle manøvrepladser, maskinkontrolrum samt ved hver hoved- og nødstrømtavle; .5 ved anbringelsessteder for brandudrustning; .6 ved styreanlægget; og .7 ved brandpumpen, sprinklerpumpen og nødlænsepumpen, omhandlet i stk. 2.4, og ved startstedet for deres motorer. 2.2 I et tidsrum af 36 timer; navigationslysene og andre lys, der er foreskrevet i de gældende internationale regler for forebyggelse af kollisioner på søen. 2.3 I et tidsrum af 36 timer; .1 alt internt kommunikationsudstyr, der kræves i en nødsituation; .2 navigationshjælpemidler som foreskrevet i § 12 i kapitel V; hvor dette er urimeligt eller praktisk uigennemførligt, kan administrationen frafalde dette krav for skibe under 5000 brutto registertons; .3 brandvisnings- og brandalarmanlægget samt holde- og udløsningsarrangementet for branddøre; og .4 for intermitterende betjening af dagsignallampen, skibets fløjte, de manuelt betjente alarmtryk og alle interne signaler, der kræves i en nødsituation; medmindre disse anlæg strømforsynes uafhængigt i 36 timer fra et akkumulatorbatteri, der er anbragt på et passende sted til brug i en nødsituation. 2.4 I et tidsrum af 36 timer: .1 en af de brandpumper, der er foreskrevet i regel 4.3.1 og regel 4.3.3 i kapitel II-2; .2 den eventuelle automatiske sprinklerpumpe; og .3 nødlænsepumpen og hele det udstyr, der er nødvendig for driften af elektrisk drevne, fjernstyrede lænseventiler. 2.5 I det i regel 29.14 foreskrevne tidsrum: styreanlægget, hvis det skal forsynes således ifølge den nævnte bestemmelse. 2.6 I et tidsrum af 1/2 time: .1 alle eventulle vandtætte døre, som ifølge regel 15 skal drives maskinelt, samt deres indikatorer og advarselssignaler. Dersom kravene i regel 15.9.2 er opfyldt, kan sekventiel betjening af dørene tillades, forudsat at de alle kan lukkes indenfor 60 sekunder; .2 nødforanstaltningerne med henblik på at bringe elevatorstolene op på dæksniveau for redning af personer. Elevatorstolene for passagerer kan sekventielt bringes op på dæksniveau i en nødsituation. 2.7 I et skib, som regelmæssigt anvendes til rejser af kort varighed, kan administrationen, hvis den finder det godtgjort, at den opnåede sikkerhed vil være tilstrækkelig, acceptere en kortere periode end den i paragraf 2.1 til 2.5 angivne periode, men mindst 12 timer. 2.8 BL.A. FØLGENDE ELEKTRISKE ANLÆG M.V. ER NØDVENDIGE FOR SKIBETS OG PASSAGERERNES SIKKERHED I EN NØDSITUATION OG SKAL I ALMINDELIGHED KUNNE FORSYNES MED STRØM FRA DEN OVENNÆVNTE NØDENERGIKILDE, IDET DER SKAL REGNES MED EN SAMTIDIGHEDSFAKTOR PÅ 1,0, DOG KAN ELEVATORER, JFR. STK. 2.6.2 OG PKT. 9 UNDTAGES, SÅFREMT DE ER FORSYNET MED GODKENDT UDKOBLINGSARRANGEMENT. .1 NØDBELYSNINGEN VED ALLE REDNINGSBÅDE - PÅ DÆKKET OG UD OVER SKIBSSIDEN. .2 NØDBELYSNINGEN I GANGE, PÅ TRAPPER, VED UDGANGE FRA ALLE STØRRE RUM, HVOR PASSAGERER ELLER MANDSKAB OPHOLDER SIG, I MASKINRUM OG I KONTROLRUM, STYREMASKINRUM, CO2 RUM, VED BETJENINGSSTEDET FOR BRANDSLUKNINGSANLÆG OG VED NØDBRANDPUMPER. .3 DET ELEKTRISKE ALARMANLÆG, DER KALDER PASSAGERERNE TIL SAMLINGSPLADSERNE, OG DET AUTOMATISKE BRANDALARMANLÆG, FOR SÅ VIDT DISSE ANLÆG IKKE HAR SELVSTÆNDIG ENERGIKILDE. .4 ANLÆG TIL LUKNING AF DE VANDTÆTTE DØRE. .5 NØDLÆNSEPUMPE. .6 SKIBSLYSENE SAMT DAGSIGNALLAMPEN, SÅFREMT DENNE FÅR STRØM FRA HOVEDENERGIKILDEN. .7 EN AF BRANDPUMPERNE. .8 SPRINKLERPUMPE FOR APTERING. .9 PERSONELEVATORER. .10 ELEKTRISKE MASKINTELEGRAFER. 3 Den elektriske nødenergikilde kan være enten en generator eller et akkumulatorbatteri, som skal opfylde følgende krav: 3.1 Hvor den elektriske nødenergikilde er en generator, skal den .1 drives af en egnet kraftmaskine med selvstændig forsyning af brændstof, der har et flammepunkt (prøve i lukket apparat) på mindst 43 grader C; .2 sættes automatisk i gang i tilfælde af, at forsyningen fra den elektriske hovedenergikilde svigter og skal automatisk tilsluttes nødstrømtavlen; de i stk. 4 omhandlede anlæg skal da automatisk overføres til nødgeneratorsættet. Det automatiske startanlæg og drivmaskinens karakteristik skal være således, at nødgeneratoren kan bære sin fulde maksimale belastning så hurtigt, som det er muligt under hensyn til sikkerheden, dog højst på 45 sekunder; medmindre der findes et andet selvstændigt middel til start af nødgeneratorsættet, skal den eneste kilde af oplagret energi beskyttes for at forhindre, at den bliver helt tømt af det automatiske virkende startanlæg; og .3 forsynes med en midlertidig elektrisk nødenergikilde i henhold til stk. 4. 3.2 Hvor den elektriske nødenergikilde er et akkumulatorbatteri, skal den .1 kunne bære den elektriske nødbelastning uden genopladning, samtidig med at den opretholder batteriets spænding under hele strømafgivningsperioden inden for 12% over eller under dens nominelle spænding; .2 automatisk kunne tilsluttes nødstrømtavlen i tilfælde af, at den elektriske hovedenergikilde svigter; og .3 straks kunne levere strøm til mindst de i stk. 4 nævnte anlæg. 4 Den midlertidige elektriske nødenergikilde, der er foreskrevet i stk. 3.1.3, skal bestå af et akkumulatorbatteri, der anbragt på et passende sted til brug i en nødsituation, og som skal fungere uden genopladning, samtidig med at det opretholder batteriets spænding under hele strømafgivningsperioden inden for 12% over eller under dets nominelle spænding, og det skal have tilstrækkelig kapacitet og være således indrettet, at det i tilfælde af at den elektriske hoved- eller nødenergikilde svigter, automatisk kan forsyne mindst følgende anlæg, hvis drift kræver en elektrisk kilde: 4.1 I 1/2 time: .1 den i stk. 2.1 og 2.2 foreskrevne belysning; .2 alle anlæg foreskrevet i stk.2.3.1, 2.3.3 og 2.3.4, medmindre disse anlæg forsynes selvstændigt i det omhandlede tidsrum fra et akkumulatorbatteri, der er anbragt på et passende sted til brug i en nødsituation. 4.2 Strøm til lukning af de vandtætte døre, men ikke nødvendigvis til af lukke dem samtidig, samt til deres indikatorer og advarselssignaler, som foreskrevet i stk. 2.6.1. 5.1 Nødstrømtavlen skal være anbragt så nært som muligt til den elektriske nødenergikilde. 5.2 Hvor den elektriske nødenergikilde er en generator, skal nødstrømtavlen være anbragt i det samme rum, medmindre betjeningen af nødstrømtavlen derved vil forringes. 5.3 Der må ikke anbringes noget akkumulatorbatteri, som er installeret i henhold til denne regel, i samme rum som nødstrømtavlen. Der skal installeres en indikator på et passende sted på hovedstrømtavlen eller i maskinkontrolrummet for at angive, hvornår de batterier, der udgør enten den elektriske nødenergikilde eller den midlertidige elektriske nødenergikilde, der er omhandlet i stk. 3.1.3 eller 4, aflades. 5.4 Nødstrømtavlen skal under normale driftsforhold forsynes fra hovedstrømtavlen ved en fødeledning, som skal beskyttes effektivt ved hovedstrømtavlen mod overbelastning og kortslutning, og som skal frakobles automatisk ved nødstrømtavlen, hvis den elektriske hovedenergikilde skulle svigte. Hvor anlægget er indrettet til tilbagekobling, skal fødeledningen tillige beskyttes ved nødstrømtavlen, i hvert fald mod kortslutning. 5.5 For at sikre hurtig anvendelse af den elektriske nødenergikilde skal der, om nødvendigt, træffes foranstaltning til automatisk at frakoble strømkredse, der ikke er nødstrømkredse, fra nødstrømtavlen for at sikre, at der er strøm til nødstrømkredsene. 6 Nødgeneratoren og dens drivmaskine og et eventuelt nødakkumulatorbatteri skal være således konstrueret og indrettet, at de kan fungere med maksimal effekt, når skibet ligger på ret køl og når det har slagside med en krængningsvinkel på indtil 22,5 grader, eller når det ligger med et trim på indtil 10 grader enten i for- eller agterretning eller en vinkelkombination inden for disse grænser. 7 Der skal træffes foranstaltninger til periodisk afprøvning af hele nødanlægget, indbefattet afprøvning af automatisk virkende startanordninger. Regel 43. Elektrisk nødenergikilde i lastskibe 1.1 Der skal forefindes en selvstændig elektrisk nødenergikilde. 1.2 Den elektriske nødenergikilde, det eventuelt dermed forbundne transformerudstyr, den midlertidige nødenergikilde, nødstrømtavlen og nødbelysningsstrømtavlen skal være anbragt over det øverste gennemgående dæk og skal være let tilgængelige fra det åbne dæk. De må ikke anbringes foran for kollisionsskoddet, medmindre administrationen tillader det under ganske særlige omstændigheder. 1.3 Den elektriske nødenergikilde, det eventuelt dermed forbundne transformerudstyr, den midlertidige nødenergikilde, nødstrømtavlen og nødbelysningsstrømtavlen skal være således anbragt i forhold til den elektriske hovedenergikilde, det eventuelt dermed forbundne transformerudstyr og hovedstrømtavlen, at der til administrationens tilfredshed er skabt sikkerhed for, at en brand eller andet havari i det rum, der indeholder den elektriske hovedenergikilde, det eventuelt dermed forbundne transformerudstyr og hovedstrømtavlen, eller i et maskinrum af kategori A, ikke vil gribe forstyrernde ind i forsyningen af, kontrollen med og fordelingen af elektrisk nødenergi. Det rum, der indeholder den elektriske nødenergikilde, det eventuelt dermed forbundne transformerudstyr, den midlertidige elektriske nødenergikilde og nødstrømtavlen må såvidt muligt ikke støde op til afgrænsningerne for maskinrum af kategori A eller til de rum, der indeholder den elektriske hovedenergikilde, de eventuelt dermed forbundne transformerudstyr og hovedstrømtavlen. 1.4 Forudsat at der træffes egnede foranstaltninger til at sikre selvstændig nøddrift under alle forhold, kan nødgeneratoren - undtagelsesvis og i korte perioder - anvendes til levering af strøm til strømkredse, der ikke er nødstrømkredse. 2 Den elektriske energi, der står til rådighed, skal være tilstrækkelig til driften af alle de anlæg, der er nødvendige for sikkerheden i en nødsituation, idet der tages fornødent hensyn til anlæg, som skal være i drift samtidig. Den elektriske nødenergikilde skal, under hensyntagen til startstrømme og visse belastningers kortvarige natur, samtidig kunne forsyne mindst følgende anlæg med strøm i de nedenfor angivne tidsrum, hvis deres drift kræver en elektrisk kilde: 2.1 I et tidsrum af 3 timer: nødbelysning ved ethvert udskibningssted på dæk og ud over skibssiden, som foreskrevet i §§ 19 og 38 i kapitel III. 2.2 I et tidsrum af 18 timer: nødbelysning .1 i alle gange ved tjeneste- og opholdsrum, på trapper og ved udgange samt i og ved personelevatorer og elevatorskakter; .2 i maskinrummene og hovedgeneratorrummene, herunder deres kontrolsteder; .3 på alle manøvrepladser, maskinkontrolrum samt ved hver hoved-og nødstrømtavle; .4 ved alle anbringelsessteder for brandudrustning; .5 ved styreanlægget; og .6 ved den i stk. 2.5 omhandlede brandpumpe, ved den eventuelle sprinklerpumpe og ved den eventuelle nødlænsepumpe samt ved startstederne for deres motorer. 2.3 I et tidsrum af 18 timer: navigationslysene og andre lys, der er påbudt i de gældende internationale forskrifter for forebyggelse af kollisioner på søen. 2.4 I et tidsrum af 18 timer: .1 alt internt kommunikationsudstyr, der kræves i en nødsituation; .2 navigationshjælpemidler som foreskrevet i § 12 i kapitel V; hvor dette er urimeligt eller praktisk uigennemførligt, kan administrationen frafalde dette krav for skibe på under 5000 brutto registertons; .3 brandvisnings- og brandalarmanlægget; samt .4 intermitterende betjening af dagsignallampen, skibets fløjte, de manuelt betjente alarmtryk og alle interne signaler, der kræves i en nødsituation; medmindre disse anlæg strømforsynes uafhængigt i et tidsrum af 18 timer fra et akkumulatorbatteri, der er anbragt på et passende sted til brug i en nødsituation. 2.5 I et tidsrum af 18 timer: en af de brandpumper, der er foreskrevet i regel 4.3.1 og 4.3.3 i kapitel II-2, hvis den er afhængig af nødgeneratoren som energikilde. 2.6.1 I det i regel 29.14 foreskrevne tidsrum: styreanlægget, hvor dette skal forsynes således ifølge den nævnte regel. 2.6.2 I et skib, der regelsmæssigt anvendes til rejser af kort varighed, kan administrationen, acceptere et kortere tidsrum end de 18 timer, der er angivet i 2.2-2.5, men ikke under 12 timer, hvis den finder det godtgjort, at der derved vil kunne opnås en tilstrækkelig sikkerhed. 2.6.3 I SKIBE, HVOR NØDENERGIKILDEN TILLIGE LEVERER STRØM TIL RADIOANLÆGGET, SKAL DEN - UDOVER AT OPFYLDE DE I SÆRLIGE REGLER OM RADIOSTATIONER OG RADIOTJENESTE I SKIBE STILLEDE FORDRINGER - HAVE TILSTRÆKKELIG ENERGI TIL AT SIKRE DRIFTEN AF DEN OVENFOR OMHANDLEDE NØDSTRØMFORSYNING I DET FORESKREVNE ANTAL TIMER: 3 Den elektriske nødenergikilde kan enten være en generator eller et akkumulatorbatteri, der opfylder følgende krav: 3.1 Hvor den elektriske nødenergikilde er en generator, skal den: .1 drives af en egnet kraftmaskine med selvstændig forsyning af brændstof, der har et flammepunkt (prøve i lukket apparat) på mindst 43 grader C; .2 sætte automatisk i gang i tilfælde af, at forsyningen fra den elektriske hovedenergikilde svigter, medmindre der er installeret en midlertidig elektrisk nødenergikilde i overensstemmelse med 3.1.3; hvor nødgeneratoren starter automatisk, skal den automatisk tilsluttes nødstrømtavlen; de i stk. 4 omhandlede anlæg skal da automatisk tilsluttes nødgeneratoren; medmindre der findes et andet selvstændigt middel til start af nødgeneratoren, skal den eneste kilde af oplagret energi beskyttes for at forhindre, at den bliver helt tømt af det automatisk virkende startanlæg; og .3 udstyres med en midlertid elektrisk nødenergikilde, som nærmere angivet i stk. 4, medmindre der er installeret en nødgenerator, der er i stand til både at forsyne de i stk. 4 omtalte anlæg, og at kunne sættes automatisk i gang og tilføre den fornødne strømbelastning så hurtigt, som det er muligt under hensyn til sikkerheden, dog højst på 45 sekunder. .3.2 Hvor den elektriske nødenergikilde er et akkumulatorbatteri, skal det: .1 kunne bære den elektriske nødbelastning uden genopladning, samtidig med at den opretholder batteriets spænding under hele strømafgivningsperioden inden for 12% over eller under dets nominelle spænding; .2 automatisk kunne tilsluttes nødstrømtavlen i tilfælde af, at den elektriske hovedenergikilde svigter; og .3 straks som minimum kunne betjene de i stk. 4 nævnte anlæg. 3.3 LASTSKIBE OVER 5000 BRUTTO REGISTERTONS BL.A. FØLGENDE ELEKTRISKE ANLÆG M.V. ER NØDVENDIGE FOR SKIBETS OG PASSAGERERNES SIKKERHED I EN NØDSITUATION OG SKAL I ALMINDELIGHED KUNNE FORSYNES MED STRØM FRA DEN OVENNÆVNTE NØDENERGIKILDE, IDET DER SKAL REGNES MED EN SAMTIDIGHEDSFAKTOR PÅ 1,0, DOG KAN ELEVATORER, JFR. 9, UNDTAGES, SÅFREMT DE ER FORSYNET MED GODKENDT UDKOBLINGSARRANGEMENT. .1 NØDBELYSNINGEN VED ALLE REDNINGSBÅDE - PÅ DÆKKET OG UD OVER SKIBSSIDEN. .2 NØDBELYSNINGEN I GANGE, PÅ TRAPPER, VED UDGANGE FRA ALLE STØRRE RUM, HVOR PASSAGERER ELLER MANDSKAB OPHOLDER SIG, I MASKINRUM OG I KONTROLRUM, STYREMASKINRUM, CO2-RUM, VED BETJENINGSSTEDER FOR BRANDSLUKNINGSANLÆG OG VED NØDBRANDPUMPER. .3 DET ELEKTRISKE ALARMANLÆG, DER KALDER PASSAGERERNE TIL SAMLINGSPLADSERNE, OG DET AUTOMATISKE BRANDALARMANLÆG, FOR SÅ VIDT DISSE ANLÆG IKKE HAR SELVSTÆNDIG ENERGIKILDE. .4 ANLÆG TIL LUKNING AF DE VANDTÆTTE DØRE. .5 NØDLÆNSEPUMPE. .6 SKIBSLYSENE SAMT DAGSIGNALLAMPEN, SÅFREMT DENNE FÅR STRØM FRA HOVEDENERGIKILDEN. .7 EN AF BRANDPUMPERNE. .8 SPRINKLERPUMPE FOR APTERING. .9 PERSONELEVATORER. .10 ELEKTRISKE MASKINTELEGRAFER. DIREKTORATET KAN TILLADE, AT RESERVEENERGIKILDEN FOR ET SKIBS RESERVERADIOANLÆG ANVENDES SOM NØDENERGIKILDE FOR ET MINDRE ANTAL NØDSTRØMKREDSE MED RINGE EFFEKTFORBRUG. SÅDANNE NØDSTRØMKREDSE SKAL I DERES HELHED VÆRE BEGRÆNSET TIL DEN ØVERSTE DEL AF SKIBET, SÅSOM NØDBELYSNINGEN PÅ BÅDDÆKKET, OG DET SKAL FRA RADIOSTATIONEN KUNNE KONTROLLERES, NÅR SÅDANNE STRØMKREDSE AFTAGER STRØM. ENRGIKILDEN SKAL HAVE TILSTRÆKKELIG KAPACITET TIL FORUDEN AT KUNNE FORSYNE RESERVERADIOANLÆGGET I DET FORESKREVNE ANTAL TIMER OGSÅ AT KUNNE BÆRE DENNE YDERLIGERE BELASTNING. 3.4 LASTSKIBE UNDER 5000 BRUTTO REGISTERTONS. .1 FOR DEN FORESKREVNE NØDBELYSNING VED REDNINGSBÅDE OG REDNINGSFLÅDER MÅ DER IKKE FINDES ANDRE SIKRINGER END DE VED NØDENERGIKILDEN ANBRAGTE, OG DER MÅ KUN FINDES AFBRYDERE VED NØDENERGIKILDEN OG I STYREHUSET. .2 I MASKIN- OG KEDELRUM SKAL BELYSNINGSKREDSLØB VÆRE TILSLUTTET MINDST 2 FORSKELLIGE GRUPPER. 4 Den midlertidige elektriske nødenergikilde, hvor denne er foreskrevet i stk 3.1.3, skal bestå af et akkumulatorbatteri, der er anbragt på et passende sted til brug i en nødsituation, og som kan fungere uden genopladning, samtidig med at det opretholder batteriets spænding under hele strømafgivningsperioden inden for 12% over eller under dets nominelle spænding; det skal have tilstrækkelig kapacitet og være således indrettet, at det i tilfælde af at den elektriske hoved-eller nødenergikilde svigter automatisk i mindst 1/2 time kan forsyne følgende anlæg, hvis deres drift kræver en elektrisk kilde: .1 den i stk. 2.1, 2.2 og 2.3 foreskrevne belysning. I denne overgangsfase kan den foreskrevne elektriske nødbelysning, for så vidt angår maskinrummet samt apterings- og tjenesterum, tilvejebringes ved fast anbragte, automatisk opladede relæstyrede akkumulatorlamper; og .2 alle de i stk. 2.4.1, 2.4.3 og 2.4.4 foreskrevne anlæg, medmindre de forsynes selvstændigt i den angivne periode fra et akkumulatorbatteri, der er anbragt på et passende sted til brug i en nødsituation. 5.1 Nødstrømtavlen skal være anbragt så nær som muligt til den elektriske nødenergikilde. 5.2 Hvor den elektriske nødenergikilde er en generator, skal nødstrømtavlen være anbragt i det samme rum, medmindre betjeningen af nødstrømtavlen derved ville forringes. 5.3 Der må ikke anbringes noget akkumulatorbatteri, som er installeret i henhold til denne regel, i samme rum som nødstrømtavlen. Der skal installeres en indikator på et passende sted på hovedstrømtavlen eller i maskinkontrolrummet for at angive, hvornår de batterier, der udgør enten den elektriske nødenergikilde eller den midlertidige nødenergikilde, der er omhandlet i stk. 3.2 eller 4, aflades. 5.4 Nødstrømtavlen skal under normale driftsforhold forsynes fra hovedstrømtavlen ved en fødeledning, som skal beskyttes effektivt ved hovedstrømtavlen mod overbelastning og kortslutning, og som skal frakobles automatisk ved nødstrømtavlen, hvis den elekktriske hovedenergikilde skulle svigte. Hvor anlægget er indrettet til tilbagekobling, skal fødeledningen tillige beskyttes ved nødstrømtavlen, i hvert fald mod kortslutning. 5.5 For at sikre hurtig anvendelse af den elektriske nødenergikilde, skal der, om nødvendigt, træffes foranstaltning til automatisk at frakoble strømkredse, der ikke er nødstrømkredse, fra nødstrømtavlen for at sikre, at der automatisk er strøm til nødstrømkredsene. 6 Nødgeneratoren og dens drivmaskine og et eventuelt nødakkumulatorbatteri skal være således konstrueret og indrettet, at de kan fungere med maksimal effekt, når skibet ligger på ret køl, og når det har slagside med en krængningsvinkel på indtil 22,5 grader, eller når det ligger med et trim på indtil 10 grader enten i for- eller agterretning eller en vinkelkombination inden for disse grænser. 7 Der skal træffes foranstaltninger til periodisk afprøvning af hele nødanlægget, indbefattet afprøvning af automatisk virkende startanordninger. Regel 44. Startanordninger for nødgeneratorsæt 1 Nødgeneratorsæt skal let kunne startes i kold tilstand ved en temperatur på 0 grader C. Hvis dette ikke er praktisk muligt, eller hvis det må antages, at skibet kommer ud for lavere temperaturer, skal der træffes sådanne foranstaltninger, som kan accepteres af administrationen, til opretholdelse af opvarmningsmidler for at sikre let start af generatorsættene. 2 Ethvert nødgeneratorsæt, der er indrettet til automatisk start, skal være udstyret med startanordninger, der er godkendt af administrationen, med opladet energi til mindst tre på hinanden følgende starter. Der skal installeres endnu en energikilde til tre yderligere starter inden for 30 minutter, medmindre det kan påvises, at manuel start er effektiv. 3 Den oplagrede energi skal opretholdes til enhver tid på følgende måde: .1 elektriske og hydrauliske startanlæg skal forsynes fra nødstrømtavlen; .2 startanlæg med komprimeret luft kan forsynes fra hoved- eller reservebeholdere for komprimeret luft gennem en egnet kontraventil eller fra en nødluftkompressor, som - hvis den drives elektrisk - forsynes med strøm fra nødstrømtavlen; .3 alle disse start-, opladnings- og energioplagrende anordninger skal være anbragt i nødgeneratorrummet; disse anordninger må ikke anvendes til noget andet formål end driften af nødgeneratorsættet. Dette udelukker dog ikke, at nødgeneratorsættets luftreceiver forsynes fra hoved- eller reserveanlægget for komprimeret luft gennem den i nødgeneratorrummet anbragte kontraventil. 4.1 Hvor der ikke kræves automatisk igangsætning, kan manuel igangsætning tillades, som f.eks. med håndsving, svingstartere, manuelt opladede hydrauliske akkumulatorer eller trykladede akkumulatorer krudtladedepatroner, hvis det kan påvises, at de er effektive. 4.2 Når manuel start ikke er mulig, skal kravene i stk. 2 og 3 være opfyldt, dog kan starten påbegyndes manuelt. Regel 45. Forholdsregler mod stød, brandfare og andre faremomenter af elektrisk art 1.1 Ubeskyttede metaldele på elektriske maskiner eller apparater, som ikke skal være spændingsførende, men som let kan blive det på grund af fejl, skal være forbundet til skibsskroget, medmindre disse maskiner eller apparater .1 forsynes ved en spænding på højst 55 V jævnstrøm eller 55 V effektiv spændingsværdi mellem ledere; autotransformere må ikke anvendes til opnåelse af denne spænding; eller .2 Forsynes ved en spænding på højst 250 V af sikkerhedsisolertransformere, der kun betjener en forbrugsanordning; eller .3 er konstrueret efter princippet om dobbelt isolering. .4 JORDFORBINDELSER SKAL VÆRE AF KOBBER ELLER FOSFORBRONZE OG SKAL VÆRE SÅLEDES UDFØRT, AT DE ER BESKYTTET MOD BESKADIGELSE OG KORROSION. DE SKAL VÆRE LET TILGÆNGELIGE, OG FORBINDELSEN TIL SKIBSSKROGET SKAL SIKRES VED EN MESSINGSKRUE AF PASSENDE DIAMETER, SOM IKKE MÅ ANVENDES TIL ANDET FORMÅL. .5 FOR DIMENSIONERING AF JORDFORBINDELSE GÆLDER DE I 5.2.1 og 5.2.2 OMHANDLEDE REGLER. 1.2 Administrationen kan kræve yderligere forholdsregler for transportabelt elektrisk udstyr i snævre eller exceptionelt fugtige rum, hvor der kan være særlige faremomenter som følge af ledeevne. 1.3 Alle elektriske apparater skal være således konstrueret og anbragt, at de ikke forvolder skade, når de håndteres eller berøres på normal måde. 1.4 DE SKAL OPSTILLES ELLER BESKYTTES SÅLEDES, AT DE IKKE ER UDSAT FOR MEKANISK OVERLAST ELLER BESKADIGELSE AF VAND, DAMP ELLER OLIE, OG SÅLEDES AT EFTERSYN, MINDRE REPARATIONER OG DEMONTERING KAN FORETAGES. DE MÅ IKKE ANBRINGES I EN SÅDAN NÆRHED AF LET ANTÆNDELIGE STOFFER, AT VARMEUDVIKLING ELLER EVENTUEL GNISTDANNELSE KAN FORÅRSAGE ANTÆNDELSE. 1.5 GENERATOR OG OMFORMERE MÅ IKKE OPSTILLES I EKSPLOSIONSFARLIGE OG BRANDFARLIGE RUM. FOR OPSTILLING AF ANDRE ELEKTRISKE MASKINER I SÅDANNE RUM GÆLDER SÆRLIGE REGLER (JFR. STK. 10). 1.6 ELEKTRISKE MASKINER, SOM ER UDSAT FOR STÆRK FUGTIGHED ELLER SØ, SKAL VÆRE I EN LUKKET, STRÅLETÆT UDFØRELSE. (I.P. 55). 1.7 ALLE STRØMFØRENDE DELE AF ELEKTRISKE MASKINER OG APPARATER SKAL VÆRE BESKYTTET MOD TILFÆLDIG BERØRING. 1.8 VED HÅNDLAMPER OG STØRRE, TRANSPORTABLE LAMPER ELLER BELYSNINGSANORDNINGER TIL BELYSNING AF DÆK, LASTRUM ELLER LIGNENDE SKAL FATNINGERNE ENTEN VÆRE HELT DÆKKET AF BRUDSIKKERT ISOLATIONSMATERIALE ELLER BESKYTTET MOD UAGTSOM BERØRING VED SKÆRME ELLER BESKYTTELSESGITRE, SOM ER ISOLERET FRA FATNINGERNE VED BRUDSIKKERT ISOLATIONSMATERIALE. LAMPERNE MÅ IKKE VÆRE FORSYNET MED PÅMONTERET AFBRYDER. 1.9 TRANSPORTABLE BRUGSGENSTANDE SKAL VÆRE AF GODKENDT KONSTRUKTION OG SKAL PÅ ET SYNLIGT STED VÆRE FORSYNET MED TYDELIG ANGIVELSE AF FABRIKAT, SPÆNDING OG EFFEKT. DE SKAL BÅDE I ELEKTRISK OG MEKANISK HENSEENDE VÆRE TILSTRÆKKELIGT DIMENSIONERET OG SÅLEDES KONSTRUERET, AT DE IKKE KAN FORÅRSAGE BRANDFARE ELLER UDSÆTTE BETJENINGEN FOR FARE VED GNISTDANNELSE ELLER LIGNENDE. 1.10 DE UNDER 1.9 NÆVNTE ELEKTRISKE BRUGSGENSTANDE SKAL VÆRE SÅLEDES KONSTRUERET, AT ALLE SPÆNDINGSFØRENDE DELE ER BESKYTTET IMOD UAGTSOM BERØRING. DE SKAL ENDVIDERE FORTRINSVIS VÆRE SÅLEDES KONSTRUERET, AT IKKE-SPÆNDINGSFØRENDE METALDELE, DER ER TILGÆNGELIGE FOR BERØRING, VED EN SÆRLIG ANBRAGT, BRUDSIKKER ISOLATION ER ADSKILT FRA ALLE STRØMFØRENDE DELE, SÅLEDES AT DE IKKE KAN KOMME I BERØRING MED DISSE. SÅFREMT DETTE IKKE ER PRAKTISK GENNEMFØRLIGT, SKAL IKKE-SPÆNDINGSFØRENDE METALDELE, DER ER TILGÆNGELIG FOR BERØRING, VÆRE FORBUNDET TIL SKIBSSKROGET GENNEM EN PASSENDE LEDER I STRØMFORSYNINGSKABLET. 2 Hoved- og nødstrømtavler skal være således opstillet, at der efter behov er let adgang til apparater og udstyr uden fare for personalet. Siderne og bagsiden samt, om nødvendigt, også forsiden af strømtavler skal være passende afskærmet. Ubeskyttede, spændingsførende dele, der har spændinger til skroget, som overstiger en spænding, der skal fastsættes af administrationen, må ikke anbringes på forsiden af disse strømtavler. Der skal, om nødvendigt, forefindes ikke-ledende måtter eller ristværk ved strømtavlens for- og bagside. 2.1 STRØMTAVLERNE SKAL OPSTILLES ELLER BESKYTTES SÅLEDES, AT DE IKKE ER UDSAT FOR MEKANISK OVERLAST ELLER BESKADIGELSE MED VAND, DAMP ELLER OLIE, OG DE MÅ IKKE ANBRINGES I EKSPLOSIONSFARLIGE ELLER BRANDFARLIGE RUM ELLER I SÅDAN NÆRHED AF LET ANTÆNDELIGE STOFFER, AT VARME FRA STRØMTAVLERNE ELLER EN EVENTUEL GNISTDANNELSE KAN FORÅRSAGE ANTÆNDELSE. 2.2 PÅ FORSIDEN AF HOVEDSTRØMTAVLER MÅ DER, NÅR SPÆNDINGEN TIL SKROG OVERSTIGER 250 VOLT VED JÆVNSTRØM ELLER 150 VOLT VED VEKSELSTRØM, IKKE INSTALLERES SPÆNDINGSFØRENDE DELE, DER ER UDSAT FOR BERØRING. 2.3 HVOR DER ER MULIGHED FOR TILFÆLDIG BERØRING AF SPÆNDINGSFØRENDE DELE PÅ EN HOVEDSTRØMTAVLE, SKAL DER FINDES GELÆNDER OG MÅTTER AF FUGTIGHEDSSIKKERT, OLIEBESTANDIGT OG IKKE-LEDENDE MATERIALE. 2.4 HOVEDSTRØMTAVLER SKAL VÆRE AF FLAMMESIKKERT OG FUGTIGHEDSSIKKERT MATERIALE. MELLEM DE ENKELTE TAVLEEFELTER SKAL DER VÆRE SKILLEVÆGGE AF TILSVARENDE MATERIALE. ALLE SPÆNDINGSFØRENDE DELE SKAL VÆRE MONTERET PÅ GODT ISOLERENDE, FLAMMESIKKERT OG FUGTIGHEDSSIKKERT MATERIALE. 2.5 ALLE FORBINDELSER PÅ HOVEDSTRØMTAVLER SKAL VÆRE SIKRET MOD AT KUNNE ARBEJDE SIG LØS. 2.6 FOR HOVEDSTRØMTAVLER BEREGNET FOR SPÆNDINGER AF IKKE OVER 50 VOLT (SIKKERHEDSSPÆNDINGEN) GÆLDER BESTEMMELSERNE I PKT. 2.8-2.12. 2.7 UNDERTAVLER SKAL ANBRINGES SÅLEDES, AT DER BAG TAVLEN ER ET FRIT RUM AF MINDST 3 CM DYBDE. ER UISOLEREDE DELE ANBRAGT PÅ BAGSIDEN AF TAVLEN, SKAL AFSTANDEN FRA DISSE DELE TIL SKODDET DOG MINDST VÆRE 10 CM, MEDMINDRE SKODDET ER BEKLÆDT MED FLAMMESIKKERT MATERIALE. UNDERTAVLER SKAL VÆRE AF FLAMMESIKKERT OG FUGTIGHEDSSIKKERT MATERIALE, OG ALLE SPÆNDINGSFØRENDE DELE SKAL VÆRE MONTERET PÅ GODT ISOLERENDE, FLAMMESIKKERT OG FUGTIGHEDSSIKKERT MATERIALE. 2.8 UNDERTAVLER MÅ IKKE ANBRINGES I BRAND- ELLER EKSPLOSIONSFARLIGE RUM OG SKAL, MEDMINDRE DE ER ANBRAGT I SÆRLIGE DERTIL BESTEMTE RUM, SOM KUN ER TILGÆNGELIGE FOR SAGKYNDIGT PERSONALE, VÆRE ANBRAGT I SOLIDE BESKYTTELSESKASSER, DISSE KAN I OPHOLDSRUM OG LIGNENDE TØRRE RUM VÆRE AF TRÆ, MEN SKAL ELLERS VÆR UDFØRT AF STÅL ELLER METAL; HVOR DE ER UDSAT FOR STÆRK FUGTIGHED ELLER SØ, SKAL DE VÆRE VANDTÆTTE. 2.9 BESKYTTELSESKASSER AF TRÆ SKAL VÆRE VEL VENTILEREDE OG SKAL VÆRE BESKYTTET MOD BRAND VED EN FLAMMESIKKER BESKYTTELSESKLÆDNING, F.EKS. STÅLPLADE. 2.10 SPÆNDINGSFØRENDE DELE, DER ER UDSAT FOR BERØRING, MÅ IKKE INSTALLERES PÅ FORSIDEN AF UNDERTAVLER, NÅR SPÆNDINGEN TIL SKROG OVERSTIGER 250 VOLT VED JÆVNSTRØM OG 150 VOLT VED VEKSELSTRØM. 2.11 UNDERTAVLER SKAL VÆRE UDFØRT SÅLEDES, AT SPÆNDINGSFØRENDE DELE ER BESKYTTET MOD BERØRING. 2.12 TRANSFORMERE SKAL VÆRE DOBBELTVIKLEDE OG SKAL I ALMINDELIGHED VÆRE AF DEN LUFTKØLEDE (TØRRE) TYPE. OLIEKØLEDE TRANSFORMERE KAN DOG TILLADES ANVENDT I MASKINRUM, NÅR FØLGENDE BESTEMMELSER ER OPFYLDT: .1 DE SKAL VÆRE MONTERET I SPILDEBAKKER FOR OPSAMLING AF OLIE, STAMMENDE FRA LÆKAGER ELLER LIGNENDE. DISSE SPILDEBAKKER SKAL VÆRE FORSYNET MED LET TILGÆNGELIGE AFTAPNINGSHANER. .2 DE SKAL I ALMINDELIGHED VÆRE AF TYPEN MED KONSERVATOR, DER SKAL VÆRE UDFØRT SÅLEDES, AT OLIE IKKE KAN LØBE UD UNDER SKIBETS BEVÆGELSER I SØEN. .3 DE SKAL VÆRE FORSYNET MED OLIESTANDSGLAS, OG NORMAL OLIESTAND SKAL VÆRE TYDELIGT ANGIVET. .4 OLIENS FLAMMEPUNKT SKAL VÆRE MINIMUM 135 GRADER C. 3.1 Fordelingssystemer med skibsskroget som tilbageledning må ikke anvendes til noget formål i et tankskib eller til kraft, opvarmning eller belysning i ethvert andet skib på 1600 brutto registertons og derover. 3.2 Kravet i stk. 3..1 udelukker dog ikke under forhold godkendt af administrationen anvendelsen af: .1 katodiske påtrykt strømbeskyttelsessystemer; .2 begrænsede systemer og systemer, der lokalt er forbundet med skibsskroget; .3 anordninger til kontrol af isolationsniveauet, forudsat at omløbsstrømmen ikke overstiger 30 mA under de mest ugunstige forhold. 3.3 Hvor der anvendes et system med skibsskroget som tilbageledning, skal alle afsluttende strømkredse, dvs. alle strømkredse installeret efter den sidste beskyttelsesanordning, være af to-ledertypen, og der skal træffes særlige forholdsregler, som er tilfredsstillende for administrationen. 4.1 Der må ikke anvendes fordelingssystemer forbundet med skibsskroget i et tankskib. Administrationen kan undtagelsesvis tillade, at nulledningen i et tankskib er forbundet med skroget for vekselstrømsledningsnet på 3000 V (leder til leder) og derover, forudsat at en eventuel deraf resulterende strøm ikke går direkte gennem nogle af de farlige rum. 4.2 Når der anvendes et fordelingssystem, primært eller sekundært, for kraft, opvarmning eller belysning uden forbindelse til skroget, skal der forefindes en anordning, der til stadighed kan kontrollere isolationsniveauet til skroget, og som akustisk eller optisk kan angive abnormt lave isolationsværdier. 5.1 Ledningers metalafskærmning og armering skal være kontinuerlig i elektrisk forstand og forbundet til skibsskroget, medmindre administrationen under ganske særlige omstændigheder frafalder dette krav. 5.2 Alle elektriske kabler og ledningsnet uden for brugsgenstanden skal som minimum være af en brandhæmmende type og skal være således installeret, at deres oprindelige flammehæmmende egenskaber ikke forringes. Ved særlige anvendelsesformer kan administrationen dog tillade, at der gøres brug af særlige kabeltyper, som f.eks. radiofrekvenskabler, som ikke opfylder ovennævnte krav. 5.2.1 LEDNINGERS KONSTRUKTION. .1 MATERIALE. ALLE LEDERE I ISOLEREDE LEDNINGER SKAL VÆRE AF KOBBER MED EN LEDNINGSEVNE, SOM ER MINDST 98 PCT. AF LEDNINGSEVNEN FOR STANDARDKOBBER I OVERENSSTEMMELSE MED I.E.C.'S STANDARDER. .2 OPBYGNING AF KOBBERLEDERE. .1 LEDERE MED ET TVÆRSNIT PÅ 1 KVADRATMILLIMETER OG DERUNDER MÅ IKKE UDEN DIREKTORATETS TILLADELSE ANVENDES TIL FAST MONTAGE. .2 LEDERE MED ET TVÆRSNIT PÅ 2 KVADRATMILLIMETER OG DEROVER SKAL VÆRE FLERTRÅDEDE. DETTE GÆLDER DOG IKKE FOR MINERALISOLEREDE LEDNINGER MED KOBBERKAPPE. .3 I GUMMIISOLEREDE LEDNINGER SKAL ALLE LEDERTRÅDE VÆRE FORTINNET MED TIN AF REN KVALITET. .3 ISOLATION FØLGENDE ISOLATIONSTYPER KAN ANVENDES: 1. GUMMI (NATURGUMMI ELLER SYNTETISK GUMMI). 2. POLYVINYLCLORID (PVC). 3. VARMEBESTANDIGT BUTYLGUMMI. 4. TEKSTILER. 5. SILICONE GUMMI. 6. MINERAL. JFR. I ØVRIGT I.E.C.'S REKOMMANDATIONER. .4 BESKYTTELSE AF LEDNINGER. FØLGENDE TYPER AF BESKYTTELSE KAN ANVENDES: 1. IMPRÆGNERET TEKSTILOMFLETNING. 2. BLYKAPPE UDEN OMFLETNING. 3. BLYKAPPE MED OMFLETNING ELLER ANDET GODKENDT BESKYTTELSESLAG. 4. ARMERET BLYKAPPE MED ELLER UDEN OMFLETNING ELLER ANDET BESKYTTELSESLAG OVER ARMERINGEN. 5. GUMMIKAPPE MED ELLER UDEN OMFLETNING. 6. GUMMIKAPPE OG ARMERING MED ELLER UDEN OMFLETNING ELLER ANDET BESKYTTELSESLAG OVER ARMERINGEN. 7. PVC-KAPPE. 8. KOBBERKAPPE (KUN FOR MINERALISOLEREDE LEDNINGER). .5 LEDNINGER TIL FASTE INSTALLATIONER FOR LYS, KRAFT OG VARME KAN VÆRE: 1.ALMINDELIG ISOLERET LEDNING. 2.UARMERET KABEL. 3.ARMERET KABEL. .6 LEDNINGER TIL TRANSPORTABLE BRUGSGENSTANDE FOR LYS, KRAFT OG VARME KAN VÆRE: 1. BØJELIG LEDNING MED ALMINDELIGT BESKYTTELSESLAG. 2. BØJELIG LEDNING MED SLIDFAST BESKYTTELSESLAG. .7 LEDNINGER TIL ELEKTRISKE MEDDELELSESMIDLER, BORTSET FRA DE I STK. 5.3.2 NÆVNTE, KAN VÆRE: 1. SVAGSTRØMSLEDNINGER TIL FAST INSTALLATION. 2. BØJELIG SVAGSTRØMSLEDNINGER. .8 FOR KONSTRUKTION AF DE UNDER .6 OG .7 NÆVNTE LEDNINGER OG KABELTYPER SÅVEL SOM FOR DE PRØVER, SOM DE INDEN OPLÆGNING VIL VÆRE AT UNDERKASTE, GÆLDER DE AF I.E.C. UDGIVNE NORMER, MEDMINDRE DIREKTORATET I DET ENKELTE TILFÆLDE TILLADER ANDET. .9 ALLE LEDNINGER OG KABLER SKAL VÆRE AF EN TYPE, DER MED HENSYN TIL BRANDHÆMMENDE EGENSKABER ER TIL SKIBSTILSYNETS TILFREDSHED. SKIBSTILSYNET KAN MED HENBLIK PÅ AT FORHINDRE BRAND ELLER EKSLOSION KRÆVE YDERLIGERE SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER FOR ELEKTRISKE LEDNINGER I SÆRLIGE RUM I SKIBET. FOR KABELFØRING TIL PUMPER OG KOMPRESSORER FOR AUTOMATISKE SPRINKLERANLÆG, SE ENDVIDERE REGEL 12, STK. 7.1 I KAPITEL II-2. 5.2.2 LEDNINGERS BELASTNING OG DIMENSIONERING. .1 VED BEREGNINGEN AF DEN FOR FORSKELLIGE LEDNINGSTVÆRSNIT TILLADELIGE BELASTNING SKAL DER TAGES HENSYN TIL: 1. OM BELASTNINGEN ER PERMANENT ELLER INTERMITTERENDE. 2. DEN OMGIVENDE LUFTS TEMPERATUR. .2 UNDER HENSYNTAGEN TIL DE I PKT. .1 NÆVNTE FORHOLD BEREGNES DEN FOR FORSKELLIGE LEDNINGSTYPER OG LEDNINGSTVÆRSNIT TILLADELIGE BELASTNING VED ANVENDELSE AF ET ANERKENDT KLASSIFIKATIONSSELSKABS REGLER ELLER I HENHOLD TIL RELEVANTE I.E.C. NORMER, MEDMINDRE DIREKTORATET I DET ENKELTE TILFÆLDE TILLADER ANDET. .3 VED DIMENSIONERINGEN AF GRUPPELEDNINGER SKAL DER REGNES MED DEN TOTALE MAKSIMALE STRØM, HVORMED GRUPPEN (STRØMFORBRUGEREN) KAN BELASTES. FOR MOTORER REGNES MED DEN NORMALE STRØMSTYRKE, OG FOR LAMPESTEDER MED DEN MAKSIMALE BELASTNING, DOG IKKE UNDER 60 WATT FOR HVERT LAMPESTED. .4 VED DIMENSIONERINGEN AF LEDNINGER, DER FØDER EN ELLER FLERE UNDERTAVLER, KAN DER REGNES MED EN BELASTNING, DER ER MINDRE END SUMMEN AF DE MASKIMALE BELASTNINGER I DE ENKELTE TIL UNDERTAVLER SLUTTEDE GRUPPER. FORHOLDET MELLEM DEN SKØNNEDE BELASTNING OG DEN TOTALE MAKSIMALE BELASTNING (SAMTIDIGHEDSFAKTOREN) FASTSÆTTES I HVERT ENKELT TILFÆLDE UNDER HENSYN TIL SANDSYNLIGHEDEN FOR SAMTIDIG BELASTNING AF DE FORSKELLIGE GRUPPER. DETTE GÆLDER DOG IKKE FOR GRUPPER, I HVILKE DERE UDELUKKENDE FINDES TILSLUTNINGSSTEDER FOR LYS OG VARME. .5 UDEN HENSYN TIL DEN BEREGNEDE TILLADELIGE BELASTNING SKAL LEDNINGERNE VÆRE SÅLEDES DIMENSIONEREDE, AT SPÆNDINGSFALDET MELLEM SAMLESKINNERNE PÅ HOVEDSTRØMTAVLEN OG ET HVILKET SOM HELST PUNKT AF INSTALLATIONEN IKKE OVERSTIGER 6 PCT. AF DEN NORMALE DRIFTSPÆNDING, NÅR LEDNINGERNE ER MAKSIMALT BELASTEDE UNDER NORMALE DRIFTFORHOLD. VED BEREGNINGEN AF SPÆNDINGSFALDET I EN LEDNING, DER FØDER FLERE GRUPPER, ER DET TILLADT AT REGNE MED SAMTIDIGHEDSFAKTOREN, JFR. 6. .6 VED VEKSELSTRØMSINSTALLATIONER SKAL LEDNINGERNE VÆRE SÅLEDES DIMENSIONERET, AT STARTSTRØMMEN FOR MOTORER IKKE FORÅRSAGER SÅ STORT ET SPÆNDINGSFALD, AT BESKYTTELSESANORDNINGER FOR ANDRE IGANGVÆRENDE MOTORER UDLØSES. 5.3 Kabler og ledningsnet for uundværlige forsyninger eller nødenergi, belysning, interne kommunikationer eller signaler skal såvidt muligt holdes fri af kabysser, vaskerier, maskinrum af kategori a og deres casinger samt amdre områder, der frembyder stor brandfare. Kabler, der forbinder brandpumber med nødstrømtavlen, skal være af en brandsikker type, hvor de føres igennem mere brandfarlige områder. Alle sådanne kabler skal om muligt oplægges på en måde, der udelukker, at de kan gøres ubrugelige ved opvarmning af skodder, der kan være forårsaget af en brand i et tilstødende rum. 5.3.1 INSTALLATION AF SKIBSLYS OG MASKINTELEGRAFER. .1 SÅFREMT DE I KAPITEL V § 33, a)i) FORESKREVNE SKIBSLYS (HOVEDLANTERNER) ER ELEKTRISKE, SKAL DE HVER FOR SIG VÆRE TILSLUTTET EN SÆRLIG UNDERTAVLE, SOM IKKE INDEHOLDER ANDRE STRØMKREDSE. UNDERTAVLEN SKAL VED EN OMSKIFTER PÅ BROEN KUNNE TILSLUTTES HOVEDSTRØMTAVLEN GENNEM TO AF HINANDEN UAFHÆNGIGE FORBINDELSER. DEN ENE AF DE TO UAFHÆNGIGE FORBINDELSER SKAL FØRES VIA NØDSTRØMTAVLEN, SÅFREMT HOVED- OG NØDSTRØMTAVLEN ANVENDER SAMME SPÆNDING FOR BELYSNING. .2 HVIS DE I KAPITEL V § 33, a),ii) FORESKREVNE RESERVELANTERNE ER ELEKTRISKE, SKAL DE GENNEM SÆRSKILTE KABLER VÆRE TILSLUTTET EN SÆRLIG UNDERTAVLE, SOM IKKE INDEHOLDER ANDRE STRØMKREDSE. UNDERTAVLEN FOR RESERVELANTERNER SKAL TILSLUTTES HOVED/NØDSTRØMTAVLEN SOM FORESKREVET I.1 FOR UNDERTAVLEN FOR HOVEDLANTERNER. SÅFREMT NØDSTRØMTAVLEN IKKE ANVENDER SAMME SPÆNDING SOM HOVEDTAVLEN SKAL UNDERTAVLEN FOR RESERVELANTERNER TILSLUTTES NØDSTRØMTAVLEN MED EN UAFHÆNGIG DIREKTE FORBINDELSE. .3 ETHVERT SKIBSLYS SKAL VÆRE FORSYNET MED AFBRYDER I HVER ISOLERET POL SAMT MED SIKRING I HVER SPÆNDINGSFØRENDE LEDER. DISSE SKAL VÆRE SÅLEDES ANBRAGT, AT DE ER LET TILGÆNGELIGE FOR BETJENINGEN. .4 FOR HVERT AF DE FORESKREVNE SKIBSLYS SKAL DER ENDVIDERE I NÆRHEDEN AF AFBRYDEREN FINDES EN ANORDNING, SOM AUTOMATISK GIVER HØRLIGT ELLER SYNLIGT SIGNAL, SÅFREMT SKIBSLYSET SLUKKES. .5 ELEKTRISKE MASKINTELEGRAFER SKAL HVER FOR SIG VÆRE TILSLUTTET EN UNDERTAVLE, DER ER DIREKTE FORBUNDET MED HOVEDSTRØM- ELLER NØDSTRØMTAVLEN. UNDERTAVLEN SKAL VÆRE ANBRAGT I NÆRHEDEN AF DEN I 5.3.1.1 OG 5.3.1.2 OMHANDLEDE UNDERTAVLE FOR SKIBSLYSENE. .6 PÅ UNDERTAVLEN SKAL FOR HVER MASKINTELEGRAF I HVER ISOLERET POL VÆRE ANBRAGT 2 SIKRINGER MED TILHØRENDE OMSKIFTER, MEDMINDRE MAKSIMALAFBRYDERE ANVENDES. 5.3.2 ELEKTRISKE MEDDELELSESMIDLER. .1 ANLÆG, I HVILKE ELEKTRICITETEN ANVENDES TIL OVERFØRELSE AF MEDDELELSER, SÅSOM SIGNALANLÆG, TELEFON- OG HØJTTALERANLÆG, BRANDALARM- OG ANDRE ALARMERINGSANLÆG, FJERNINDIKATORER OG LIGNENDE, SKAL OPFYLDE DE I DETTE AFSNIT INDEHOLDTE BESTEMMELSER, SÅFREMT: 1. DE TJENER SKIBETS ELLER DE OMBORDVÆRENDES SIKKERHED, 2. DE ER I DIREKTE ELEKTRISK FORBINDELSE MED ET ANLÆG, I HVILKET ELEKTRICITETEN ANVENDES TIL LYS, KRAFT ELLER VARME, 3. SPÆNDINGEN OVERSTIGER 50 VOLT, ELLER 4. STRØMKILDEN ER AF EN SÅDAN STØRRELSE, AT DEN ER I STAND TIL AT AFGIVE MERE END 100 WATT I MINDST 20 TIMER. .2 I ALLE APPARATER HØRENDE TIL DE UNDER 1 NÆVNTE ANLÆG SKAL DE STRØMFØRENDE DELE VÆRE AF VEJRBESTANDIGT METAL OG VÆRE MONTERET PÅ FLAMMESIKKERT OG VEJRBESTANDIGT ISOLATIONSMATERIALE. ALLE BESKYTTELSESKASSER SKAL VÆRE AF FLAMMESIKKERT MATERIALE. .3 ANLÆG, SOM IKKE FALDER IND UNDER DE I 1 NÆVNTE KATEGORIER, SKAL I ENHVER HENSEENDE VÆRE FORSVARLIGT UDFØRT, IDET DER TAGES HENSYN TIL DEN ANVENDTE SPÆNDING. ALLE STRØMKREDSE UNDTAGEN SÅDANNE, SOM FÅR STRØM FRA TØRELEMENTER, SKAL SIKRES MED SIKRINGER FOR HVER ISOLERET POL. .4 OMFORMERE OG TRANSFORMERE, SOM ANVENDES TIL NEDSÆTTELSE AF SPÆNDINGEN FOR DE I .3 OMHANDLEDE ANLÆG, TILLIGE MED DE TILHØRENDE LEDNINGER OG INSTALLATIONSDELE SKAL OPFYLDE DE I DETTE AFSNIT INDEHOLDTE BESTEMMELSER. .5 STRØMKREDSE SKAL VÆRE SÅLEDES ORDNET OG TILSLUTNINGSDÅSER SÅLEDES KONSTRUERET OG MÆRKET, AT FEJLMÅLINGER OG NØDVENDIGE REPARATIONER KAN FORETAGES MED DEN MINDST MULIGE FORSTYRRELSE AF ANDRE STRØMKREDSE. 5.3.3 INSTALLATION VED KOMPASSER OG SØURE. .1 ELEKTRISKE MASKINER OG APPARATER SAMT HOVEDSTRØMTAVLER OG UNDERTAVLER, SKAL ANBRINGES SÅLEDES, AT DE IKKE KAN INDVIRKE FORSTYRRENDE PÅ KOMPASSER OG SØURE. .2 LEDNINGER SKAL OPLÆGGES SÅLEDES, AT DE IKKE KAN INDVIRKE FORSTYRRENDE PÅ KOMPASSER OG SØURE. INDENFOR EN AFSTAND AF 5 M FRA KOMPASSER SKAL SAMMENHØRENDE LEDNINGER AF MODSAT POLARITET LÆGGES TÆT OP AF HINANDEN ELLER VÆRE SAMMENSNOEDE. .3 LAMPER TIL BELYSNING AF KOMPASSER SKAL VÆRE SÅLEDES INDRETTET OG INSTALLERET, AT DE IKKE INDVIRKER FORSTYRRENDE PÅ KOMPASSERNE. 5.3.4 FORHOLDSREGLER MOD FORSTYRRELSER I RADIOANLÆG. .1 FOR AT FORMINDSKE DE FRA ELEKTRISKE ANLÆG HIDRØRENDE FORSTYRRELSER I DE AF HENSYN TIL SIKKERHEDEN INSTALLEREDE RADIOMODTAGERE OM BORD SKAL FØLGENDE FORHOLDSREGLER IAGTTAGES: 1) ELEKTRISKE MASKINER OG APPARATER SKAL VÆRE SÅLEDES KONSTRUERET OG INSTALLERET, AT FORSTYRRELSER SÅ VIDT MULIGT FOREBYGGES VED KILDEN. 2) STØJFILTRE AF GODKENDT KONSTRUKTION, SOM HINDRER FORSTYRRELSERNE I AT UDBREDE SIG, SKAL OM FORNØDENT ANBRINGES VED STØJKILDERNE, FORTRINSVIS INDBYGGET I DE PÅGÆLDENDE MASKINER ELLER APPARATER. OPMÆRKSOMHEDEN SKAL SÆRLIG HENLEDES PÅ SÅDANNE MASKINER OG APPARATER, SOM INSTALLERES I NÆRHEDEN AF MODTAGERANTENNERNE ELLER RADIORUMMET. 3) LEDNINGER, DER ER INSTALLERET I NÆRHEDEN AF MODTAGEANTENNERNE OG RADIORUMMET, SKAL VÆRE SKÆRMET VED METALRØR, MEDMINDRE DE SELV ER FORSYNET MED METALKAPPE. DE SKAL SÅ VIDT MULIGT LÆGGES SOM DOBBELT- ELLER FLERLEDERKABLER, OG HVIS ENKELTLEDERKABLER ANVENDES, SKAL FREM- OG TILBAGELEDNINGEN LÆGGES SÅ NÆR VED HINANDEN SOM MULIGT. 4) LEDNINGER, SOM HØRER TIL INSTALLATIONEN I RADIORUMMET, SKAL OM FORNØDENT FORSYNES MED STØJFILTRE VED DERES INDFØRELSE I RADIORUMMET. 5) LEDNINGER OG RØR, SOM IKKE ENDER I RADIORUMMET, SKAL SÅ VIDT MULIGT FØRES UDEN OM DETTE. 6) OMFORMERE, SOM ER INSTALLERET I SELVE RADIORUMMET, SKAL VÆRE OMSLUTTET AF EN SKÆRMET KASSE, MEDMINDRE DE SELV ER AF SKÆRMET UDFØRELSE. .2 DE I 1.3 OG 6, OMHANDLEDE SKÆRME OG RØR SKAL FORBINDES TIL SKIBSSKROGET VED EN KOBBERSKINNE, SOM I FLERE PUNKTER ER EFFEKTIVT FORBUNDET MED DETTE SÅVEL SOM MED RADIORUMMETS METALKONSTRUKTION ELLER AFSKÆRMNING. 5.4 Hvor kabler, der er installeret i brandfarlige områder, frembyder risiko for brand eller eksplosion i tilfælde af en elektrisk fejl i disse områder, skal der træffes særlige forholdsregler, som tilfredsstiller administrationen, mod sådanne faremomenter. 5.5 Kabler og ledninger skal oplægges på en sådan måde, at skamfiling eller anden beskadigelse undgås. 5.5.1 KABLER OG LEDNINGERS ANBRINGELSE. .1 LEDNINGER SKAL SÅ VIDT MULIGT OPLÆGGES SÅLEDES, AT DE HAR ET RETLINET FORLØB, ER LET TILGÆNGELIGE OG IKKE ER UDSAT FOR STÆRK FUGTIGHED, OLIE, MEKANISK BESKADIGELSE ELLER HØJ TEMPERATUR. .2 KABLER, DER ER ANBRAGT PÅ ÅBENT VEJRDÆK, I BADERUM, LASTRUM, KØLERUM, MASKINRUM ELLER ANDRE STEDER, HVOR VAND ELLER SKADELIGE DAMPE (F.EKS. OLIEDAMPE) KAN SAMLE SIG, SKAL VÆRE OMGIVET MED ET UIGENNEMTRÆNGELIGT BESKYTTELSESLAG. PÅ SÆRLIGE FUGTIGE STEDER SKAL KABLER MED HYGROSKOPISK ISOLATION VÆRE OMGIVET AF ET METALLISK UIGENNEMTRÆNGELIGT BESKYTTELSESLAG. KABLER MED JERNTRÅDSOMFLETNING MÅ IKKE ANVENDES PÅ ÅBENT DÆK ELLER PÅ STEDER, HVOR DE ER UDSAT FOR STÆRKT FUGTIGHED, MEDMINDRE DE ER OMGIVET MED UIGENNEMTRÆNGELIGT BESKYTTELSESLAG, F.EKS. PVC-KAPPE. .3 I RUM, HVOR LEDNINGER ER UDSAT FOR KEMISK PÅVIRKNING, SKAL KABLERNE HAVE ET MOD DENNE PÅVIRKNING MODSTANDSYGTIGT BESKYTTELSESLAG. .4 KABLER, HVIS BESKYTTELSESLAG KAN SKADE BESKYTTELSESLAGET AF ANDRE KABLER, MÅ IKKE LÆGGES SAMMEN MED SÅDANNE KABLER. .5 KABLER, DER ER UDSAT FOR MEKANISK PÅVIRKNING, SKAL, DERSOM KABLERNES BESKYTTELSESLAG, F.EKS. ARMERINGEN, IKKE ER I STAND TIL AT MODSTÅ DEN MULIGE PÅVIRKNING, VÆRE BESKYTTET MED SKÆRME AF STÅL ELLER METAL ELLER VÆRE FØRT GENNEM STÅLRØR. KABLER I LASTRUM OG ANDRE RUM, HVOR DER ER SÆRLIG RISIKO FOR MEKANISK BESKADIGELSE, SKAL, MEDMINDRE SELVE SKIBETS KONSTRUKTIONSDELE YDER TILSTRÆKKELIG BESKYTTELSE, VÆRE FORSVARLIGT BESKYTTEDE, SELV OM KABLERNE ER ARMEREDE. .6 STÅL, DER ANVENDES TIL BESKYTTELSE AF KABLER, SKAL VÆRE BEHANDLET MOD KORROSION. KABLER SKAL VÆRE EFFEKTIVT UNDERSTØTTEDE OG FASTHOLDT VED BØJLER MED PASSENDE INDBYRDES AFSTAND OG AF EN SÅDAN FORM, AT DE IKKE BESKADIGER KABLERNE. KABLERNE SKAL ENDVIDERE OPLÆGGES SÅLEDES, AT DE IKKE BESKADIGES VED BØJNING, OG SÅLEDES AT DE MINDST MULIGT UDSÆTTES FOR STRÆK ELLER SKAMFILING VED DERES EGEN VÆGT, VED VARMEUDVIDELSER, BEVÆGELSER I SKIBET ELLER PÅ ANDEN MÅDE. KABELBANER OG BØJLER SKAL VÆRE AF KORROSIONSBESTANDIGT MATERIALE ELLER VÆRE FORSVARLIGT BEHANDLET MOD KORROSION FORINDEN OPSÆTNING. .7 BRUGEN AF PVC-ISOLEREDE KABLER SKAL BEGRÆNSES TIL MINDRE KABLER, HVIS STØRRELSE I ALMINDELIGHED IKKE MÅ OVERSTIGE 35 KVADRATMILLIMETER. PVC-ISOLEREDE KABLER MÅ IKKE ANVENDES, HVOR DET ER NØDVENDIGT AT FØRE KABLERNE GENNEM VANDTÆTTE SKODDER, OG MÅ IKKE ANVENDES I KØLERUM. .8 TIL TRANSPORTABLE BRUGSGENSTANDE KAN I TØRRE OPHOLDSRUM, HVOR LEDNINGERNE IKKE ER UDSAT FOR MEKANISK OVERLAST, BØJELIG LEDNING UDEN BESKYTTELSESKLÆDNING ANVENDES. UDEN FOR TØRRE OPHOLDSRUM KAN, HVOR LEDNINGERNE IKKE ER SÆRLIG UDSAT FOR MEKANISK OVERLAST, ANVENDES BØJELIGT KABEL MED ALMINDELIG BESKYTTELSESBEKLÆDNING. I MASKINRUM, PÅ FYRPLADSER, I KULKASSER OG LASTRUM SAMT PÅ DÆKKET OG I ØVRIGT PÅ STEDER, HVOR DER ER STÆRK FUGTIGHED, ELLER HVOR DER ER RISIKO FOR MEKANISK OVERLAST, SKAL DER ANVENDES BØJELIGT KABEL MED SLIDFAST BESKYTTELSESKLÆDNING. .9 DE I STK. 5.2.1.7 OMHANDLEDE, FAST OPLAGTE SVAGSTRØMSLEDNINGER SKAL VED INSTALLATIONEN HOLDES ADSKILT FRA DE ØVRIGE LEDNINGER. .10 VED VEKSELSTRØMSANLÆG SKAL SÅ VIDT MULIGT ANVENDES FLERLEDERKABLER, SÅLEDES AT ALLE FASER FREMFØRES I SAMME KABEL. SÅFREMT ENKELTLEDER-KABLER ANVENDES, SKAL DER VED OPLÆGNINGEN DRAGES OMSORG FOR, AT ALLE FASER LIGGER SÅ NÆR VED HINANDEN SOM MULIGT OG I GIVET FALD FREMFØRES I SAMME RØR. OM FORNØDENT SKAL ENKELTLEDERKABLER SAMMENSNOS ELLER KRYDSES FOR AT REDUCERE STRØMKREDSENS INDUCERENDE PÅVIRKNING OG ANBRINGES I SÅDAN AFSTAND FRA SKIBSSKROGET, AT TAB VED INDUKTION FORMINDSKES MEST MULIGT. .11 NÅR UBESKYTTEDE KABLER, LEDNINGER, HERUNDER UARMEREDE BLYKABLER, FØRES GENNEM SKODDER, JERNBJÆLKER ELLER LIGNENDE, SKAL LEDNINGERNE BESKYTTES VED HYLSTRE AF BLY, TRÆ ELLER LIGNENDE, DER HELT OMSLUTTER LEDNINGERNE. FØRES LEDNINGERNE GENNEM VANDTÆTTE SKODDER, SKAL DER OM LEDNINGERNE ANBRINGES VANDTÆTTE PAKDÅSER, OG FØRES DE GENNEM BRANDSKODDER AF KLASSE A, SKAL BRANDSIKRE PAKDÅSER ANVENDES, SÅLEDES AT MODSTANDSEVNEN MOD BRAND IKKE FORRINGES. .12 HVOR LEDNINGERNE FØRES GENNEEM DÆK, SKAL DE VÆRE ANBRAGT I RØR AF STÅL ELLER METAL, DER SKAL VÆRE SOLIDT FASTGJORT I DÆKKET OG FØRT SÅ HØJT OP, AT VAND IKKE KAN KOMME TIL AT STÅ OP OVER DEM. RØRENE SKAL TILSTOPPES MED BRANDDRØJ ISOLERMASSE OG GØRES VANDTÆTTE. VED ENKELTKOREDE VEKSELSTRØMSKABLER SKAL RØRENE VÆRE AF METAL OG FORTRINSVIS VÆRE BEFÆSTET I PLADER AF METAL. 5.5.2 SIKRINGER ELLER AFBRYDERE MED AUTOMATISK UDLØSNING. 5.5.3 PÅ HOVEDSTRØMTAVLER OG UNDERTAVLER SKAL ANBRINGES SIKRINGER ELLER AFBRYDERE MED AUTOMATISK UDLØSNING FOR HVER DERFRA UDGÅENDE IKKE-JORDFORBUNDET LEDNING. LIGELEDES SKAL SIKRINGER ELLER AFBRYDERE MED AUTOMATISK UDLØSNING ANBRINGES OVERALT, HVOR ET LEDNINGSAFSNIT FORBINDES TIL ET ANDET MED LAVERE TILLADT BELASTNING. 5.5.4 SIKRINGER OG AFBRYDERE MED AUTOMATISK UDLØSNING MÅ IKKE VÆRE NORMERET FOR MERE END DEN MAKSIMALT TILLADTE BELASTNING AF DE PÅGÆLDENDE LEDNINGER OG SKAL HAVE EN BRYDNINGSKAPACITET SVARENDE TIL KORTSLUTNINGSSTRØMMEN VED TILSLUTNINGSKLEMMERNE, DOG KAN BESKYTTELSESANORDNINGER FOR MOTORKREDSLØB DIMENSIONERES FOR DEN OVERBELASTNING, DER FREMKOMMER UNDER MOTORENS NORMALE ACCELERATIONSPERIODE. VEDRØRENDE SIKRINGER OG LEDNINGER TIL STYREMASKINER, SE REGEL 29. 5.5.5 SIKRINGSANORDNINGER SKAL VÆRE AF GODKENDT KONSTRUKTION. SÅVEL SIKRINGSHOLDERE SOM SIKRINGSELEMENTER (PROPPER OG PATRONER M.V.) SKAL PÅ ET SYNLIGT STED VÆRE TYDELIGT MÆRKET MED NORMERET STRØMSTYRKE OG MAKSIMALSPÆNDING. AFBRYDERE MED AUTOMATISK UDLØSNING SKAL VÆRE TILSVARENDE MÆRKET. 5.5.6 ALLE SPÆNDINGSFØRENDE DELE AF SIKRINGSANORDNINGER SKAL VÆRE ANBRAGT PÅ FLAMMESIKKERT, FUGTIGHEDSSIKKERT OG GODT ISOLERENDE MATERIALE OG SKAL VÆRE BESKYTTET MOD TILFÆLDIG BERØRING. 5.5.7 SIKRINGSANORDNINGER, DER KAN BLIVE BETJENT AF IKKE SAGKYNDIGT PERSONALE, SKAL HAVE PROP- ELLER PATRON-SIKRINGSELEMENTER ELLER TILSVARENDE OG SKAL VÆRE SÅLEDES KONSTRUERET, AT UAGTSOM ANBRINGELSE AF SIKRINGSELEMENTER FOR STØRRE STRØMSTYRKE END DEN, FOR HVILKEN SIKRINGSANORDNINGEN ER NORMERET, ER UDELUKKET. 5.5.8 AFBRYDERE MED AUTOMATISK UDLØSNING SKAL VÆRE AF GODKENDT KONSTRUKTION OG SKAL AFBRYDE ALLE IKKE-JORDFORBUNDNE POLER SAMTIDIG. VED EN NORMERET STRØMSTYRKE AF OVER 16 AMPERE SKAL DE VÆRE FORSYNET MED HÅNDTAG MED FRIUDLØSNING OG MED MIDLER TIL INDSTILLING AF AFBRYDNINGSSTRØMMEN. 5.5.9 I STEDET FOR AFBRYDER MED AUTOMATISK UDLØSNING KAN ANVENDES AFBRYDERE MED INDBYGGEDE SIKRINGER. 5.5.10 SIKRINGER OG AFBRYDERE MED AUTOMATISK UDLØSNING SKAL SÅ VIDT MULIGT INSTALLERES SAMLET PÅ STRØMTAVLER OG PÅ ET LET TILGÆNGELIGT STED. OM ANBRINGELSE AF SIKRINGER FOR SKIBSLYS OG MASKINTELEGRAFER, SE STK. 5.3. 5.5.11 SIKRINGER OG AFBRYDERE MED AUTOMATISK UDLØSNING SKAL ANBRINGES OG BESKYTTES SÅLEDES, AT DE IKKE KAN MEDFØRE BRANDFARE. SÅFREMT DE ANBRINGES I LASTRUM, MÅ DE KUN SIKRE LEDNINGER HØRENDE TIL BELYSNING I DET PÅGÆLDENDE LASTRUM, OG DE SKAL VÆRE INDESLUTTET I SOLIDE BESKYTTELSESKASSER AF METAL. HVIS DE ER UDSAT FOR STÆRK FUGTIGHED ELLER SØ, SKAL DE VÆRE ANBRAGT I VANDTÆT LUKKEDE BESKYTTELSESKASSER AF STÅL ELLER METAL. 5.6 Afslutninger og samlinger af alle ledere skal foretages på en sådan måde, at kablets oprindelige elektriske, mekaniske, flammehæmmende og, om nødvendigt, brandsikre egenskaber bibeholdes. 6.1 Hver enkelt strømkreds skal være beskyttet mod kortslutning og mod overbelastning, bortset fra de tilfælde, hvor der er dispenseret herfra i henhold til reglerne 29 og 30, eller hvor administrationen undtagelsesvis måtte tillade andet. .2 SAMLING AF LEDERE, BORTSET FRA LEDERE I LAVSPÆNDINGSKOMMUNIKATIONSKREDSLØB, MÅ KUN SKE I SAMLE-ELLER FORGRENINGSDÅSER. ALLE SÅDANNE FORGRENINGSDÅSER ELLER INSTALLATIONSDELE SKAL VÆRE KONSTRUERET SÅLEDES, AT EN EVENTUEL BRAND I INSTALLATIONSDELEN FORHINDRES I AT BREDE SIG. HVOR SPLEJSNING ANVENDES, MÅ DER KUN BENYTTES EN GODKENDT METODE, DER SIKRER, AT LEDNINGENS OPRINDELIGE MEKANISKE OG ELEKTRISKE EGENSKABER BEVARES. SAMLE- OG FORGRENINGSDÅSER, DER ER ANBRAGT I KREDSLØB, DER ER AF VIGTIGHED FOR SIKKERHEDSTJENESTE, SKAL VÆRE TYDELIGT AFMÆRKET. .3 PÅ STEDER, HVOR INSTALLATIONEN ER UDSAT FOR FUGTIGHED, SKAL SAMLE- OG FORGRENINGSDÅSER VÆRE VANDTÆT LUKKET ELLER VANDTÆT TILSTØBT MED ISOLERMASSE. .4 I KABLER MELLEM HOVEDSTRØMTAVLER OG UNDERTAVLER SAMT MELLEM STRØMTAVLER OG MASKINER OG FORBRUGSGENSTANDE SKAL SAMLINGER SÅ VIDT MULIGT UNDGÅS. 6.2 Normering eller den rigtige indstilling af anordningen til beskyttelse mod overbelastning for hvert enkelt strømkreds skal være fast angivet på det sted, hvor den pågældende anordning er anbragt. 6.3.1 ALLE UDGÅENDE STRØMKREDSE SKAL VÆRE FORSYNET MED EN FLERPOLET AUTOMATISK AFBRYDER ELLER EN FLERPOLET AFBRYDER MED SIKRING I HVER ISOLERET POL. .2 OVERBELASTNINGSBESKYTTELSE OG BESKYTTELSE MOD KORTSLUTNING SKAL VÆRE UDFØRT SOM FØLGER

FOR LEDNINGER, HVIS FULDLASTSTRØM ER

(a) 320 AMPERE OG DEROVER, SKAL DER ANVENDES AUTOMATISKE AFBRYDERE,

(b) MINDRE END 320 AMPERE, SKAL DER ANVENDES ENTEN AUTOMATISKE

AFBRYDERE ELLER SMELTESIKRINGER AF LUKKET TYPE.OVERBELASTNINGSBESKYTTELSE FOR UDGÅENDE STRØMKREDSE SKAL VÆRE SÅDAN AFPASSET I FORHOLD TIL GENERATORBESKYTTELSEN, AT UDLØSNINGEN ER SELEKTIV UNDER ALLE NORMALE FORHOLD. .3 AFBRYDERE OG SIKRINGER FOR HVER UDGÅENDE STRØMKREDS SKAL VÆRE FORSYNET MED EN BETEGNELSE, DER TYDELIGT ANGIVER, TIL HVILKEN STRØMKREDS DE HØRER, SAMT DISSE STRØMKREDSES MAKSIMALE STRØMFORBRUG. FOR MOTORER SKAL ENDVIDERE FOR-SIKRINGENS STØRRELSE VÆRE ANGIVET. 6.4 AFBRYDERE, OMSKRIFTERE OG STIKKONTAKTER. .1 AFBRYDERE, OMSKIFTERE OG STIKKONTAKTER SKAL VÆRE AF GODKENDT KONSTRUKTION. ALLE SPÆNDINGSFØRENDE DELE SKAL VÆRE ANBRAGT PÅ FLAMMESIKKERT, FUGTIGHEDSSIKKERT OG GODT ISOLERENDE MATERIALE, OG SKAL, HVOR DE IKKE ER DÆKKET AF ISOLERENDE MATERIALE, VÆRE BESKYTTET MOD BERØRING VED SOLIDE DÆKSLER AF FLAMMESIKKERT MATERIALE. .2 AFBRYDERE OG OMSKIFTERE SKAL HAVE MOMENTAFBRYDNING. GRUPPEAFBRYDERE, AFBRYDERE OG OMSKIFTERE FOR MOTORER OG ANDRE BRUGSGENSTANDE SAMT AFBRYDERE PÅ DÆK OG I FUGTIGE RUM SKAL BRYDE ALLE POLER. .3 FAST INSTALLEREDE BRUGSGENSTANDE, HERUNDER SPIL OG TRANSFORMERE M.V., SKAL KUNNE AFBRYDES I UMIDDELBAR NÆRHED AF DISSE. .4 ALLE STIKKONTAKTER BEREGNET TIL EN STRØMSTYRKE OVER 16 AMPERE - PÅ FRIT DÆK OG I FUGTIGE RUM OVER 10 AMPERE - SKAL VÆRE FORSYNET MED EN AFBRYDER, DER ER SÅLEDES SAMMENLÅSET MED STIKPROPPEN, AT DENNE KUN KAN INDSÆTTES OG UDTAGES, NÅR AFBRYDEREN ER ÅBEN. UNDTAGET FRA DENNE BESTEMMELSE ER ANLÆG, HVOR DRIFTSPÆNDINGEN ER UNDER 50 VOLT. .5 AFBRYDERE, OMSKIFTERE OG STIKKONTAKTER SKAL ANBRINGES ELLER BESKYTTES SÅLEDES, AT DE IKKE KAN MEDFØRE BRANDFARE. HVOR DE ER UDSAT FOR FUGTIGHED, SKAL DE VÆRE AF VANDTÆT UDFØRELSE, OG PÅ SÆRLIG UDSATTE STEDER SKAL DE TILLIGE VÆRE BESKYTTET MOD MEKANISK OVERLAST. .6 KREDSLØB FOR BELYSNING OG STIKKONTAKTER M.V. I KULBUNKER ELLER LASTRUM SKAL VÆRE FORSYNET MED AFLÅSELIGE 2-POLEDE AFBRYDERE, DER ER ANBRAGT UDEN FOR DISSE RUM. .7 I BADERUM OG LIGNENDE FUGTIGE RUM MÅ DER IKKE ANBRINGES STIKKONTAKTER, MEDMINDRE HVER STIKKONTAKT ER FORSYNET MED SIN EGEN ISOLERTRANSFORMER. 6.5.1 VED IGANGSÆTTERE OG MODSTANDE SKAL ALLE SPÆNDINGSFØRENDE DELE VÆRE ANBRAGT PÅ FLAMMESIKKERT OG GODT ISOLERENDE MATERIALE, OG DE SKAL VED EN BESKYTTELSESKLÆDNING AF FLAMMESIKKERT MATERIALE VÆRE BESKYTTET MOD BERØRING. .2 DE SKAL ENDVIDERE VÆRE SÅLEDES INDRETTET, AT DE VED NORMAL BESKYTTELSE IKKE KAN OPNÅ EN YDRE TEMPERATUR, DER KAN VÆE FARLIG FOR OMGIVELSERNE. INTET UBESKYTTET TRÆVÆRK MÅ FINDES I MINDRE AFSTAND END 10 CM FRA APPARATERNES UDVENDIGE DELE. .3 IGANGSÆTTERE OG MODSTANDE SKAL VÆRE LET TILGÆNGELIGE OG MÅ IKKE ANBRINGES I BEBOELSESRUM. PÅ DÆK, I LASTRUM OG PÅ FYRPLADSER SAMT PÅ STEDER, HVOR DE ER UDSAT FOR STÆRK FUGTIGHED, SKAL DE VÆRE PASSENDE BESKYTTET MOD FUGTIGHED OG OVERLAST. 7 Belysningsarmaturer skal være således indrettede, at man undgår temperaturstigninger, der ville kunne beskadige kabler og ledningsnet, samt en for stærk opvarmning af omgivelserne. 7.1 LAMPEHOLDERNES SPÆNDINGSFØRENDE DELE SKAL VÆRE ANBRAGT PÅ FLAMMESIKKERT, FUGTIGHEDSSIKKERT OG GODT ISOLERENDE MATERIALE OG VÆRE BESKYTTET MOD BERØRING VED SÅDANT MATERIALE. 7.2 ARMATURER MED SKÆRME AF BRÆNDBART MATERIALE SKAL VÆRE AF EN SÅDAN KONSTRUKTION, AT SKÆRMENE IKKE KAN KOMME I FARLIG NÆRHED AF BELYSNINGSLEGEMET. 7.3 LAMPER I NÆRHEDEN AF LET ANTÆNDELIGE STOFFER SKAL VÆRE BESKYTTET ELLER ANBRAGT SÅLEDES, AT BELYSNINGSLEGEMET IKKE KAN KOMME I DIREKTE BERØRING MED STOFFERNE. 7.4 LAMPER, DER ER UDSAT FOR MEKANISK BESKADIGELSE, F.EKS. LAMPER I LASTRUM OG LIGNENDE RUM, SKAL VÆRE ANBRAGT I ARMATURER AF SOLID KONSTRUKTION OG MED STÆRKT BESKYTTELSESGITTER. 7.5 LAMPER, DER ER ANBRAGT PÅ DÆK OG I ØVRIGT PÅ STEDER, HVOR DE ER UDSAT FOR STÆRK FUGTIGHED, SKAL VÆRE ANBRAGT I VANDTÆTTE ARMATURER MED TÆTSLUTTENDE KLOKKE AF GLAS ELLER TILSVARENDE MATERIALE. 7.6 INDUKTIONSSPOLER, KONDENSATORER OG KONTAKTANORDNINGER, SOM INDGÅR I LYSRØRINSTALLATIONER, SKAL VÆRE INDESLUTTET I BESKYTTELSESKASSE AF METAL, DER ER FORBUNDET TIL SKIBSSKROGET. TEMPERATURSTIGNINGEN AF DISSE DELE MÅ IKKE OVERSTIGE 60 GRADER C, OG KONDENSATORER PÅ OVER 0,5 MIKROFARAD SKAL VÆRE FORSYNET MED BESKYTTELSESAFLEDNING. 7.7 LYSRØR, DER ER KONSTRUERET FOR SPÆNDINGER OVER 250 VOLT, MÅ KUN ANVENDES EFTER SÆRLIG TILLADELSE FRA DIREKTORATET. 8 Alle belysningskredsløb og hovedstrømkredse, der slutter i bunkers eller lastrum, skal uden for rummet være forsynet med en flerpolet afbryder til afbrydelse af disse strømkredse. 9.1 Akkumulatorbatterier skal være forsvarligt anbragt, og rum, der hovedsagelig anvendes til placering af sådanne, skal være indrettet til formålet og effektivt ventilerede. 9.2 Elektriske apparater eller andet udstyr, som kan udgøre en fare for antænding af brændbare dampe, er ikke tilladt i disse rum, jfr. dog stk. 10. 9.3 Akkumulatorbatterier må ikke anbringes i soveafdelinger, medmindre de er lukket hermetisk tæt til administrationens tilfredshed. .2 AKKUMULATORBATTERIER SKAL VÆRE SÅLEDES KONSTRUERET OG SIKRET, AT ELEKTROLYTTEN IKKE KAN LØBE UD AF CELLERNE VED SKIBETS BEVÆGELSER, OG SÅLEDES AT UDSPRØJT AF ELEKTROLYTTEN UNDGÅS. .3 DER SKAL VÆRE TRUFFET FORANSTALTNINGER TIL AT FOREBYGGE, AT ELEKTROLYTTEN KAN KOMME I FORBINDELSE MED SKIBETS KONSTRUKTIVE DELE. .4 HVOR SYRE ANVENDES SOM ELEKTROLYT, SKAL BATTERIERNE VÆRE OPSTILLET I BAKKER AF BLY ELLER TRÆBAKKER FORET MED BLY. .5 AKKUMULATORBATTERIER MED FORSKELLIGE ELEKTROLYTTER MÅ IKKE INSTALLERES I SAMME RUM. .6 AKKUMULATORBATTERIER AF EN SÅDAN STØRRELSE, AT DE KAN AFGIVE MERE END 100 WATT i 20 TIMER, SKAL VÆRE ANBRAGT I SÆRLIG RUM ELLER I SÆRLIGE KASSER. .7 I BATTERIRUM SKAL DE INDVENDIGE OVERFLADER VÆRE BEHANDLET MED KORROSIONSBESKYTTENDE MALING. .8 AKKUMULATORBATTERIER SKAL ANBRINGES SÅLEDES, AT ALLE CELLER ELLER CELLEKASSER ER TILGÆNGELIGE SÅVEL FRA OVEN SOM FRA EN AF SIDERNE. .9 CELLER OG/ELLER CELLEKASSER SKAL VÆRE UNDERSTØTTET OG AFSTIVET INDBYRDES MED IKKE-ABSORBERENDE, ISOLERENDE MATERIALE, SÅLEDES AT ENHVER FORSKYDNING AF CELLER OG/ELLER CELLEKASSER UNDGÅS VED SKIBETS BEVÆGELSER. .10 ET BATTERIRUM SKAL VÆRE FORSYNET MED SÆRLIGT VENTILATIONSSYSTEM. FRA TOPPEN AF RUMMET SKAL EN LUFTKANAL VÆRE FØRT TIL FRI LUFT, OG DER SKAL VÆRE TRUFFET FORANSTALTNINGER TIL AT SIKRE LUFTTILGANG FORNEDEN I RUMMET. NATURLIG VENTILATION KAN ANVENDES, DERSOM KANALEN ELLER KANALERNE KAN FØRES DIREKTE TIL FRI LUFT, UDEN AT NOGEN DEL AF EN KANAL FÅR EN HÆLDNING PÅ MERE END 45 GRADER FRA DET LODRETTE PLAN. MEKANISK VENTILATION SKAL ANVENDES, HVOR NATURLIG VENTILATION IKKE ER MULIG. VENTILATORMOTORER MÅ DOG IKKE ANBRINGES I VENTILATIONSKANALER. DE INDVENDIGE OVERFLADER I VENTILATIONSKANALER SKAL VÆRE BEHANDLET MED KORROSIONSBESKYTTENDE MALING. .11 ALLE ÅBNINGER I SKODDER OG DÆK, DER OMGIVER ET BATTERIRUM, BORTSET FRA VENTILATIONSÅBNINGER, SKAL VÆRE EFFEKTIVT TÆTNET, SÅLEDES AT RISIKOEN FOR UDTØMNING AF GASARTER FRA RUMMET REDUCERES MEST MULIGT. .12 BATTERIKASSER ANBRAGT UNDER DÆK SKAL VÆRE VENTILERET PÅ TILSVARENDE MÅDE SOM BATTERIRUM. .13 HVIS BATTERIER ANBRINGES I DÆKSKASSER, SKAL DISSE VÆRE VELVENTILERET OG SÅLEDES INDRETTET, AT INDTRÆNGEN AF VAND FORHINDRES. .14 STARTBATTERIER TIL MOTORER SKAL PLACERES SÅ NÆR SOM MULIGT VED DE MOTORER, DE BETJENER. KAN SÅDANNE BATTERIER IKKE OPSTILLES I ET BATTERIRUM, SKAL DE VÆRE INSTALLERET PÅ STEDER, HVOR FORSVARLIG VENTILATION ER SIKRET. .15 BATTERIER, BORTSET FRA SÅDANNE DER UDELUKKENDE ANVENDES I STARTØJEMED, SKAL VÆRE BESKYTTET MOD KORTSLUTNING VED SIKRINGER I HVER ISOLERET POL ELLER VED FLERPOLET MASKIMALAFBRYDER. SIKRINGER ELLER MAKSIMALAFBRYDERE SKAL VÆRE ANBRAGT SÅ TÆT VED BATTERIRUMMET SOM MULIGT. 10 Der må ikke installeres elektrisk udstyr i rum, hvor der kan samle sig brændbare blandinger, herunder dem, der findes om bord i tankskibe eller i rum, der hovedsagelig anvendes til akkumulatorbatterier, i skabe, der anvendes til opbevaring af maling, i acetylendepotrum eller lignende rum, medmindre administrationen finder det godtgjort, at sådant udstyr er: .1 nødvendigt af hensyn til driften; .2 af en type, der ikke vil antænde den pågældende blanding; .3 egnet til installering i det pågældende rum; og .4 behørigt godkendt til sikkert brug i de støvansamlinger, dampe eller luftarter, det kan komme ud for. 10.2 I RUM, DER ER BESTEMT TIL OPBEVARING AF LETANTÆNDELIGE STOFFER (BRANDFARLIGE RUM), MÅ GENERATORER, OMFORMERE OG ENSRETTERE SAMT HOVEDSTRØMTAVLER IKKE OPSTILLES. MOTORER OG TRANSFORMERE SKAL VÆRE I EN FULDSTÆNDIG LUKKET UDFØRELSE ELLER VÆRE ANBRAGT I TÆTSLUTTENDE BESKYTTELSESKASSER, UDFØRT AF ELLER FORET MED FLAMMESIKKERT MATERIALE. 10.3 SIKRINGER, AFBRYDERE, STIKKONTAKTER OG ANDRE INSTALLATIONSDELE, DER KAN GIVE ANLEDNING TIL GNISTDANNELSE, SKAL VÆRE OMGIVET MED TÆTSLUTTENDE BESKYTTELSESKASSER AF FLAMMESIKKERT MATERIALE. STIKKONTAKTER SKAL VÆRE FORSYNET MED EN AFBRYDER, DER ER SÅLEDES SAMMENLÅSET MED STIKPROPPEN, AT DENNE KUN KAN INDSÆTTES OG UDTAGES, NÅR AFBRYDEREN ER ÅBEN. 10.4 BELYSNINGSLEGEMER SKAL VÆRE ANBRAGT I TÆTSLUTTENDE ARMATURER. 10.5 ELEKTRISKE BRUGSGENSTANDE, VED HVILKE DER KAN FOREKOMME GNISTDANNELSE, SKAL ENTEN VÆRE AF LUKKET KONSTRUKTION ELLER VÆRE ANBRAGT I TÆTSLUTTENDE BESKYTTELSESKASSER AF FLAMMESIKKERT MATERIALE. 10.6 FOR ELEKTRISKE INSTALLATIONER I RUM, I HVILKE DER ER RISIKO FOR EKSPLOSION, GÆLDER DE I STK. 10.7 FASTSATTE BESTEMMELSER FOR TANKSKIBE. 10.7 Særlige regler for elektriske installationer i tankskibe. ALMINDELIGE BESTEMMELSE. 10.7.1 BESTEMMELSERNE I REGLERNE 40,41, SAMT 43-45 FINDER MED DE NEDENFOR ANGIVNE TILFØJELSER OG AFVIGELSER TILSVARENDE ANVENDELSE. DEFINITIONER. 10.7.2 TANKSKIB. 10.7.2.1 I NÆRVÆRENDE AFSNIT SKAL VED ET »TANKSKIB« FORSTÅS ET SKIB, SOM DEFINERET I KAP. II-2, REGEL 55. 10.7.2.2 FARLIGE RUM OG FARLIGE STEDER. VED »FARLIGE RUM OG FARLIGE STEDER« I ET TANKSKIB FORSTÅS ALLE RUM OG STEDER, HVOR LETANTÆNDELIGE ELLER EKSPLOSIVE GASARTER ELLER DAMPE VIL KUNNE FORVENTES AT VILLE SAMLE SIG. FØLGENDE RUM OG STEDER SKAL ALTID ANSES FOR FARLIGE: 1.LASTOLIETANKE. 2.COFFERDAMME, DER AFGRÆNSER LASTOLIETANKE. 3.LASTPUMPERUM. 4.LUKKEDE ELLER DELVIS LUKKEDE RUM UMIDDELBART OVER LASTOLIETANKENS TOPPLADER (F.EKS. RUM UNDER BROHUS OG MELLEMDÆKSRUM). 5. LUKKEDE ELLER DELVIS LUKKEDE RUM UMIDDELBART OVER PUMPERUM OG COFFERDAMME, DER AFGRÆNSER LASTOLIETANKE. 6. LUKKEDE RUM - ANDRE END COFFERDAMME - DER I ET LAVERE NIVEAU END LASTOLIETANKENES TOPPLADER, STØDER OP TIL DISSE TANKE (F.EKS. LASTRUM, RØRTRUNKE, GANGE OG LIGNENDE). 7. ZONER PÅ ÅBENT DÆK INDEN FOR EN AFSTAND AF 3 M FRA ENHVER ÅBNING TIL LASTOLIETANKE, SÅSOM LUGER, INSPEKTIONSÅBNINGER, TANKRENSNINGSÅBNINGER, ULLAGEÅBNINGER, PEJLERØR, AFGANGSRØR FOR GASARTER OG DAMPE OG FRA ÅBNINGER TIL LASTPUMPERUM. 10.7.3 EKSPLOSIONSSIKKERT MATERIEL. VED »EKSPLOSIONSSIKKERT MATERIEL« FORSTÅS MATERIEL, DER UNDER HENSYN TIL DE MULIGT FOREKOMMENDE GASARTER, ELLER DAMPE ER KONSTRUERET I OVERENSTEMMELSE MED I.E.C.'S REKOMMANDATIONER ELLER ANDRE AF DIREKTORATET GODKENDTE NORMER ELLER BESTEMMELSER. 10.7.4 STRØMART OG FORDELINGSSYSTEMER. 10.7.4.1 DER MÅ KUN ANVENDES FØLGENDE FORDELINGSSYSTEMER: .1. JÆVNSTRØM: 2-LEDER, ISOLERET. .2. VEKSELSTRØM: EEN-FASE, 2-LEDER, ISOLERET. 3-FASE, 3-LEDER, ISOLERET. 3-FASE, 4-LEDER, ISOLERET. SKIBSSKROGET MÅ IKKE BENYTTES SOM TILBAGELEDNING OG MED NEDENNÆVNTE UNDTAGELSER MÅ INGEN STRØMFØRENDE DEL AF ET FORDELINGSSYSTEM VÆRE FORBUNDET TIL DETTE. 1. SYSTEMER FOR KATODISK BESKYTTELSE AF SKIBSBUNDEN UDVENDING. 2. LOKALE SYSTEMER SOM F.EKS. START-OG TÆNDINGSSYSTEMER FOR FORBRÆNDINGSMOTORER. 3. STØJFILTRE FOR DÆMPNING AF FORSTYRRELSE I RADIOANLÆG. 10.7.5 RESERVEENERGIKILDER. HVOR DEN ELEKTRISKE ENERGI ER DET ENESTE MIDDEL TIL AT SIKRE DRIFTEN AF DE FOR SKIBETS FREMDRIVNING OG SIKKERHED UUNDVÆRLIGE HJÆLPEINSTALLATIONER, SKAL DER FINDES MINDST TO HOVEDGENERATORANLÆG AF EN SÅDAN STØRRELSE, AT DRIFTEN AF DE NÆVNTE INSTALLATIONER KAN OPRETHOLDES, SELV OM DET ENE GENERATORANLÆG OPHØRER AT VIRKE. 10.7.6 INSTALLATIONER I FARLIGE RUM. I RUM OG PÅ STEDER SOM OMHANDLET I 10.7.2 MÅ DER MED DE NEDENFOR UNDER STK. 1-6 NÆVNTE UNDTAGELSER IKKE INSTALLERES ELEKTRISK MATERIEL. .1 ELEKTRISK BELYSNING I LASTPUMPERUM KAN TILVEJEBRINGES PÅ EN AF FØLGENDE MÅDER: .1 VED EKSPLOSIONSSIKKERT ARMATUR MONTERET I SELVE RUMMET. LAMPESTEDER SKAL VÆRE TILSLUTTET MINDST 2 AF HINANDEN UAFHÆNGIGE STRØMKREDSE BESKYTTET VED SIKRINGER OG 2-POLEDE AFBRYDERE, ANBRAGT PÅ ET IKKE FARLIGT STED UDEN FOR RUMMET. LAMPERNE OG DE TILHØRENDE AFBRYDERE SKAL AF IDENTIFICERINGSHENSYN VÆRE TYDELIGT MÆRKEDE. GLASKUPLER OG ANDRE DÆKSLER PÅ ARMATUET SKAL VÆRE SIKRET MED SKRUER ELLER MØTRIKKER, DER KUN KAN FJERNES VED ANVENDELSE AF SPECIEL NØGLE. KABLERNE SKAL OPFYLDE BESTEMMELSERNE I .9.2. DE SKAL VÆRE BESKYTTET MOD MEKANISK OVERLAST OG SKAL VÆRE OPLAGT PÅ KABELBANER, DER ER HOLDT FRI AF SKODDER OG DÆK. .2 VED BELYSNING FRA ET IKKE FARLIGT RUM, DER STØDER OP TIL PUMPERUMMET GENNEM PERMANENT ANBRAGTE VAND- OG GASTÆTTE SVÆRE GLASRUDER I AFGRÆNSNINGSSKODDER ELLER DÆK. .2 I COFFERDAMME SAMT I LASTPUMPERUM FORAN FOR LASTOLIETANKENE KAN SVINGERE FOR EKKOLOD INSTALLERES FORUDSAT: .1 AT SVINGERNE ER FULDSTÆNDIG OMSLUTTET AF GASTÆT KORROSIONSBESTANDIGT ARMATUR, DER ER FASTGJORT GASTÆT TIL YDERKLÆDNINGEN OG IKKE ER I FORBINDELSE MED TANKSKODDERNE. .2 AT KABLERNE TIL SVINGERNE ER FØRT GENNEM SVÆRE GALVANISEREDE STÅLRØR MED GASTÆTTE SAMLINGER FRA ARMATURET OG HELT OP TIL HOVEDDÆK. PÅ TILSVARENDE MÅDE ER DET TILLADT AT FREMFØRE KABLER FOR KREDSLØB TIL KATODISK BESKYTTELSE AF SKIBSBUNDEN UDVENDIGT. .3 I RUM SOM OMHANDLET I 10.7.2.2,4 og 5 MÅ DER NORMALT KUN INSTALLERES LYSARMATUR, OG DETTE SKAL VÆRE AF EKSPLOSIONSSIKKER KONSTRUKTION. AFBRYDERE HERFOR SKAL VÆRE 2-POLEDE OG SKAL VÆRE ANBRAGT I ET IKKE FARLIGT RUM. DET ER TILLADT AT FØRE KABLER UBRUDT IGENNEM SÅDANNE RUM. .3 ANDET ELEKTRISK MATERIEL END BELYSNINGSARMATUR KAN DOG TILLADES INSTALLERET, FORUDSAT. .1 AT DET ER AF EKSPLOSIONSSIKKER KONSTRUKTION, .2 AT RUMMET ER VEL VENTILERET, .3 AT DER KUN ER ADGANG TIL RUMMET FRA DET OVERLIGGENDE DÆK, .4 AT DØRKEN I RUMMET ER ADSKILT FRA OLIETANKEN VED COFFERDAM, .5 AT SÅVEL DE OMGIVENDE SKODDER SOM DØRKEN ER GASTÆTTE, .6 AT KABLERNE ER OPLAGT PÅ KABELBANER, DER ER HOLDT FRI AF SKODDER OG DÆK. .4 ELEKTRISK BELYSNING I RUM SOM OMHANDLET I 10.7.2.2.6 SKAL UDFØRES TILSVARENDE SOM I PUMPERUM. .5 I DE I 10.7.2.7 OMHANDLEDE ZONER MÅ KUN ANVENDES EKSPLOSIONSSIKKERT ELEKTRISK MATERIEL EGNET TIL BRUG PÅ ÅBENT DÆK. .6 EGENSIKRE INSTALLATIONER. EGENSIKRE INSTALLATIONER KAN ANVENDES OVERALT FORUDSAT, AT DET EGENSIKRE UDSTYR ER KONSTRUERET OG TESTET I HENHOLD TIL I.E.C. PUBLICATION NR.79-11(A76)ELECTRICAL APPARATUS FOR EXPLOSIVE GAS ATMOSPHERES, PART II: »CONSTRUCTION AND TEST OF INTRINSICALLY SAVE AND ASSOCIATED APPARATUS« ELLER ANDRE AF DIREKTORATET GODKENDTE NORMER OG BESTEMMELSER. .7 EKSPLOSIONSSIKKERT MATERIALE. HVOR SÅDANT MATERIEL ER INSTALLERET, SKAL DET VÆRE MULIGT FRA ET SIKKERT STED AT GØRE STRØMKREDSE FULDSTÆNDIG SPÆNDINGSLØSE, LIGESOM DER SKAL VÆRE TRUFFET FORANSTALTNINGER TIL AT FORHINDRE UKYNDIGT PERSONALE I ATTER AT SLUTTE STRØMMEN, Så LÆNGE DER ER RISIKO FOR, AT DER I STRØMKREDS ELLER ARMATUR ER BLOTTEDE LEDNINGER. .8 MOTORER. MOTORER MED TILHØRENDE APPARATER, DER ANVENDES TIL DRIFT AF MASKINERI I PUMPERUM, SKAL VÆRE ADSKILT FRA DISSE VED GASTÆT SKOD ELLER DÆK. DER SKAL VÆRE INDSKUDT ELASTISKE KOBLINGER ELLER LIGNENDE I AKSLERNE MELLEM MOTORER OG PUMPER, OG HVOR AKSLERNE PASSERER GENNEM DE GASTÆTTE SKODDER OG DÆK, SKAL DER VÆRE ANBRAGT GASTÆTTE PAKDÅSER. .9 LEDNINGER OG KABLER. 9.1 MED DE I .6 NÆVNTE UNDTAGELSER MÅ ELEKTRISKE LEDNINGER OG KABLER IKKE INSTALLERES I FARLIGE RUM. 9.2 ALLE KABLER, SOM KAN BLIVE UDSAT FOR FUGTIGHED, OLIE, OLIEDAMPE ELLER GASARTER, SKAL VÆRE BESKYTTET PÅ EN AF FØLGENDE MÅDER: .1 KOBBERKAPPE (FOR MINERALISOLEREDE KABLER). .2 BLYKAPPE MED YDRE MEKANISK BESKYTTELSESLAG, F.EKS. ARMERING ELLER IKKE-METALLISK UIGENNEMTRÆNGELIGT BESKYTTELSESLAG. .3 IKKE-METALLISK UIGENNEMTRÆNGELIGT BESKYTTELSESLAG SAMT ARMERING. ALLE METALLISKE BESKYTTELSESLAG SKAL VÆRE FORBUNDET TIL SKIBSSKROGET I DET MINDSTE I BEGGE ENDER AF KABLET. HVOR KORROSION KAN FORVENTES, SKAL ARMERING VÆRE BESKYTTET MED ET IKKE-METALLISK UIGENNEMTRÆNGELIGT BESKYTTELSESLAG. ALUMINIUMSARMERING ER IKKE TILLADT. KABLER PÅ DÆK I NÆRHEDEN AF LASTOLIETANKE ELLER PÅ FORRESTE OG AGTERSTE LØBEBRO SKAL VÆRE BESKYTTET MOD MEKANISK OVERLAST. KABLER, KABELBANER OG BESKYTTELSESSKÆRME SKAL ANBRINGES PÅ EN SÅDAN MÅDE, AT DER IKKE VED SKIBETS ARBEJDE I SØEN OPSTÅR SPÆNDINGER I KABLERNE ELLER MULIGHED FOR SKAMFILING. OPLÆGGES KABLERNE I RØR ELLER LUKKEDE KANALER, SKAL DISSE VÆRE FORSYNET MED AFLØB, OG VED SKODGENNEMFØRINGER SKAL DER VÆRE PASSENDE EKSPANSIONSANORDNINGER. ANTALLET AF KABLER, DER FØRES FRA FOR TIL AGTER, SKAL VÆRE SÅ LILLE SOM MULIGT, OG KABLERNE SKAL FØRES I SÅ STOR AFSTAND FRA DAMP- OG UDSTØDSRØR, AT SKADELIG OPVARMNING UNDGÅS. .10 BELYSNINGSARMATURER. BORTSET FRA LAMPER I APTERINGEN SKAL ALT BELYSNINGSARMATUR VÆRE FREMSTILLET AF MODSTANDSDYGTIGT IKKE- BRÆNDBART MATERIALE, F.EKS. STÅL ELLER METAL. .11 TRANSPORTABLE LAMPER. I FARLIGE RUM MÅ DER KUN ANVENDES TRANSPORTABLE BATTERILAMPER AF GODKENDT EKSPLOSIONSSIKKER KONSTRUKTION. .12 SIKRINGER. DER MÅ KUN ANVENDES GODKENDTE SIKRINGER. .13 OPSLAGSTAVLER. PÅ MINDST TO IØJNEFALDENDE STEDER SKAL DER FINDES OPSLAGSTAVLER I VEJRFAST UDFØRELSE, INDEHOLDENDE FORBUD MOD, AT LAMPER OG ANDRE ELEKTRISKE BRUGSGENSTANDE ANVENDES. .1 I NÆRHEDEN AF OLIETANKE, MEDMINDRE SKIBSFØRERENS UDTRYKKELIGE TILLADELSE HERTIL FORELIGGER, ELLER; .2 I OLIETANKE, COFFERDAMME OG PUMPERUM, MEDMINDRE DISSE RUM ER BLEVET UNDERSØGT OG FUNDET FRI FOR EKSPLOSIVE BLANDINGER. 11 Fordelingsanlæg i et passagerskib skal være således indrettet, at brand i en lodret hovedzone, som defineret i regel 3.9 i kapitel II-2, ikke vil gribe forstyrrende ind i anlæg, der er af væsentlig betydning for sikkerheden i en anden lodret hovedzone af samme art. Dette krav anses for opfyldt, hvis hoved- og nødfødeledninger, der går igennem en sådan zone, er anbragt, både lodret og vandret, så langt fra hinanden som muligt. 12. SPÆNDINGSBEGRÆNSENDE UDSTYR FOR EL-SVEJSEAGGRETATER. 1. ANVENDELSESOMRÅDE. 1.1 EL-SVEJSEAGGREGATER, SOM HØRER TIL ET SKIBS UDSTYR OG/ELLER BRUGES AF ET SKIBS BESÆTNING, SKAL VÆRE FORSYNET MED SPÆNDINGSBEGRÆNSENDE UDSTYR M.V., SOM OPFYLDER NÆRVÆRENDE BESTEMMELSER I HENHOLDSVIS AFSNIT 2 ELLER 3. 2. VEKSELSTRØMSAGGREGATER. 2.1 UDGANGSSPÆNDINGEN I TOMGANG MÅ IKKE OVERSTIGE 12 V. DER MÅ IKKE FINDES INDRETNINGER, SOM GØR DET MULIGT AT INDSTILLE UDGANGSSPÆNDINGEN TIL EN HØJERE VÆRDI END 12 V, NÅR LYSBUEN IKKE ER TÆNDT. EFTER AFBRYDELSE AF SVEJSESTRØMKREDSEN SKAL EN EVENTUEL HØJERE SPÆNDING AUTOMATISK NEDSÆTTES TIL 12 V I LØBET AF HØJST 0,2 SEKUNDER. 2.2 DE INDRETNINGER, DER KRÆVES I HENHOLD TIL 1.1, SKAL VÆRE VIRKSOMME VED EN AFLEDNINGSMODSTAND PÅ 200 OHM OG DEROVER MELLEM SVEJSEKABEL OG ARBEJDSSTYKKE. 2.3 SVEJSESTRØMKREDSEN SKAL VÆRE FORSYNET MED EN KONTROLANORDNING, F.EKS. KONTROLLAMPER ELLER SIGNALHORN, HVORMED DET AF SVEJSEREN KAN KONTROLLERES, AT BESKYTTELSESANORDNINGEN FUNGERER KORREKT. 2.4 SPÆNDINGSBEGRÆNSENDE UDSTYR SKAL VÆRE UDFØRT MED TO- KREDSSIKRING, DER UDKOBLER SVEJSESPÆNDINGEN EFTER MAX. 0,2 SEK., SÅFREMT DET SPÆNDINGSBEGRÆNSENDE UDSTYR SVIGTER. 2.5 DE INDRETNINGER, DER KRÆVES I HENHOLD TIL 1.1, 2.2, 2.3 OG 2.4, SKAL VÆRE DIMENSIONERET FOR DE PÅVIRKNINGER, DE KAN BLIVE UDSAT FOR, OG SKAL VÆRE VIRKSOMME VED EN HÆLDNING I EN VILKÅRLIG RETNING INDTIL 30 GRADER. 2.6 SVEJSEAGGREGATER, SOM OPFYLDER NÆRVÆRENDE BESTEMMELSER, SKAL SYNLIGT OG VARIGT VÆRE MÆRKET MED 12 V INDSKREVET I EN CIRKEL. 2.7 GRÆNSESPÆNDINGEN 12 V ER AT FORSTÅ SOM SPÆNDINGENS EFFEKTIVVÆRDI, IDET DET ER FORUDSAT, AT SPÆNDINGEN HAR EN TILNÆRMET SINUSFORM, OG AT SPÆNDINGENS TOPVÆRDI IKKE OVERSTIGER 18 V. DER KAN SES BORT FRA OVERLEJREDE SPÆNDINGER MED EN FREKVENS OVER 100 KHZ. 2.8 ANVENDES SPÆNDINGSBEGRÆNSENDE UDSTYR MED JÆVNSPÆNDING SOM TOMGANGSSPÆNDING, TILLADES EN TOMGANGSSPÆNDING PÅ 100 V ELLER DERUNDER, SÅFREMT DENNE JÆVNSPÆNDINGS RIPPLEVÆRDI ER MINDRE END 10%, JFR. 3.2. 3. JÆVNSTRØMSAGGREGATER. 3.1 UDGANGSSPÆNDINGEN I TOMGANG MÅ IKKE OVERSTIGE 12 V, SÅFREMT RIPPLESPÆNDINGEN ER STØRRE END 10%. AGGREGATET SKAL VÆRE UDSTYRET MED SPÆNDINGSBEGRÆNSNINGSUDSTYR, SOM OPFYLDER BESTEMMELSERNE I AFSNIT 2. 3.2 VED AGGREGATER, HVOR RIPPLESPÆNDINGEN ER MINDRE END 10%, TILLADES TOMGANGSSPÆNDING PÅ 100 V ELLER DERUNDER, UDEN AT DER SKAL FOREFINDES SPÆNDINGSBEGRÆNSNINGSUDSTYR. 4. ALMINDELIGE SIKKERHEDSANVISNINGER. 4.1 VED BRUG AF ELEKTRISK SVEJSEAGGREGAT OG TILHØRENDE VÆRKTØJ SKAL DETTE BENYTTES MED OMTANKE, OG FØLGENDE FORHOLDSREGLER IAGTTAGES: 4.2 SVEJSEMASKINEN TILSLUTTES NETTET MED HELT OG UBESKADIGET KABEL OG STIKKONTAKT. PRIMÆRKABLETS ISOLATION SKAL, HVOR DET INDFØRES I MASKINEN, VÆRE PERFEKT. DÅRLIG ISOLERING OVERFØRER PRIMÆRSTRØMMEN TIL SVEJSEMASKINENS STÅLKASSE, HVILKET ER LIVSFARLIGT. 4.3 VEKSELSTRØMSTRANSFORMERE SKAL ENTEN VÆRE JORDFORBUNDNE ELLER DOBBELTISOLEREDE. DOBBELTISOLEREDE TRANSFORMERE MÅ IKKE TILSLUTTES BESKYTTELSESJORD PÅ PRIMÆRSIDEN. SÅ VIDT MULIGT BØR KUN DOBBELTISOLEREDE TRANSFORMERE ANVENDES. 4.4 JÆVNSTRØMSOMFORMERE SKAL JORDFORBINDES. 4.5 DER MÅ KUN ANVENDES HELISOLEREDE ELEKTRODEHOLDERE, OG HÅNDKABLETS ISOLATION SKAL VÆRE HEL OG UBESKADIGET. 4.6 SØRG FOR, AT RETURKABLET OG JORDKLEMMEN ALTID ER I ORDEN. DÅRLIG RETURFORBINDELSE HINDRER DET ELEKTRISKE KREDSLØB. VAGABONDERENDE STRØMME KAN UDVIKLE VARME OG ANSTIFTE BRAND. 4.7 FLYT ALDRIG SVEJSEMASKINEN VED AT TRÆKKE I KABLERNE. 4.8 SVEJSEKABLERNE OG SAMLINGER PÅ DISSE SKAL VÆRE ISOLEREDE OG LIGGE FRIT, D.V.S. SVEJSEREN MÅ IKKE HAVE KABLET RULLET OP OM NAKKEN ELLER LIGNENDE. 4.9 VED ISÆTNING AF ELEKTRODE MÅ DENNE KUN BERØRES MED ISOLERENDE HANDSKER. 4.10 SVEJSEREN MÅ IKKE FASTHOLDE ELEKTRODEHOLDER ELLER ELEKTRODE UNDER ARMHULEN, DA DETTE I FORBINDELSE MED FUGTIGHED UNDER ARMEN KAN VÆRE FARLIGT. 4.11 BESKYTTELSESPÅKLÆDNING - HERUNDER SVEJSEHANDSKER - SKAL VÆRE HEL OG TØR, OG SVEJSEREN BØR STÅ ET TØRT STED FOR AT UNDGÅ OVERGANG. SVEJSERE SKAL BRUGE ISOLERENDE FODTØJ, F.EKS. GUMMISTØVLER ELLER SKO MED HELE GUMMISÅLER. 4.12 DER MÅ IKKE FOREKOMME DIREKTE KROPSKONTAKT MELLEM SVEJSER OG EMNE. NÅR DER SVEJSES I LUKKEDE BEHOLDERE, KEDLER ETC., SKAL SVEJSEREN DERFOR UNDER ARBEJDET BÆRE EN VANDSKYENDE, ISOLERENDE DRAGT, F.EKS. OLIETØJ. SVEJSES DER I LIGGENDE STILLING, SKAL DER BENYTTES ET ISOLERENDE, VANDSKYENDE UNDERLAG. 4.13 VED ANVENDELSE AF GUMMI, PLAST ELLER ANDRE BRÆNDBARE MATERIALER SOM ELEKTRISK BESKYTTELSE AF SVEJSEREN, MÅ DER DRAGES OMSORG FOR, AT SVEJSESPRØJT ELLER LIGNENDE IKKE KAN RAMME DENNE. DETTE BØR SKE VED BESKYTTELSE MED IKKE-LETANTÆNDELIGE MATERIALER SAMT DE NORMALT ANVENDTE SVEJSEFORKLÆDER, GAMACHER, SVEJSEÆRMER M.V. 4.14 SVEJSNING UDVIKLER RØG OG GAS. SØRG FOR GOD VENTILATION OG HELST UDSUGNING FRA ARBEJDSSTEDET. DA DER VED SVEJSNING AF EMNER, DER ER BESKYTTET MED GALVANISERING, MALING, PLASTIK OG LIGN., KAN UDVIKLES GIFTIGE LUFTARTER, KRÆVES DER VED SVEJSNING AF SÅDANNE EMNER EKSTRAORDINÆR GOD VENTILATION. 4.15 EL-SVEJSNING UDSTRÅLER KRAFTIGT LYS, SOM ER SKADELIGT FOR ØJENENE. SVEJSESKÆRMEN SKAL VÆRE I ORDEN, OG REVNET GLAS HERI SKAL OMGÅENDE UDSKIFTES. SØRG ALTID FOR, AT DER OM BORD ER MIDLER TIL BEHANDLING MOD »SVEJSELYS«. 4.16 VED HOVEDAFBRYDERE ELLER PÅ AGGREGATET SKAL DER FOREFINDES ET SKILT MED DEN I 13. NEDENFOR ANFØRTE TEKST. 13 SIKKERHEDSANVISNINGER FOR EL-SVEJSEAGGREGATER. 1. ALLE KABLER OG ELEKTRODEHOLDERE SKAL VÆRE HELISOLEREDE OG UBESKADIGEDE. ALLE KABELFORDINDELSER SKAL VÆRE KORREKT SAMLET. DÅRLIGE FORBINDELSER KAN FORÅRSAGE VARMEUDVIKLING OG I VÆRSTE FALD BRAND. 2. VEKSELSTRØMSTRANSFORMERE SKAL ENTEN VÆRE JORDFORBUNDNE ELLER DOBBELTISOLEREDE. 3. JÆVNSTRØMSOMFORMERE SKAL JORDFORBINDES. 4. FLYT ALDRIG SVEJSEMASKINEN VED AT TRÆKKE I KABLERNE. 5. VED ISÆTNING AF ELEKTRODE MÅ DENNE KUN BERØRES MED ISOLERENDE HANDSKER. VÆRKTØJET MÅ IKKE FASTHOLDES UNDER ARMHULEN, DA DETTE I FORBINDELSE MED FUGT KAN VÆRE FARLIGT. KABLET MÅ IKKE RULLES OP OM NAKKE, SKULDRE EL.LIGN. 6. SVEJSERENS PÅKLÆDNING OG SVEJSEHANDSKER SKAL VÆRE HELE OG TØRRE, OG ISOLERENDE FODTØJ SKAL BENYTTES. 7. SVEJSNING UDVIKLER RØG OG GAS. SØRG FOR GOD VENTILATION. 8. SVEJSESKÆRMEN SKAL VÆRE I ORDEN, OG REVNET GLAS UDSKIFTES. SØRG ALTID FOR, AT DER OM BORD ER MIDLER TIL BEHANDLING AF »SVEJSELYS«. 14. LYNAFLEDERE. I TRÆSKIBE OG I STÅLSKIBE, HVOR MASTERNE ELLER STÆNGERNE ER AF TRÆ, SKAL DER, SÅFREMT SKIBET HAR FARTSOMRÅDE UD OVER EUROPÆISK FART, VÆRE ANBRAGT EN LYNAFLEDER PÅ HVER MAST. .1 LYNAFLEDEREN SKAL BESTÅ AF EN TILSPIDSET KOBBERSTANG DER ER MINDST 12 MM I DIAMETER OG RÆKKER MINDST 150 MM OP OVER MASTETOPPEN. DEN SKAL VÆRE SOLIDT FORBUNDET TIL ET KOBBERBÅND ELLER ET KOBBERKABEL MED ET TVÆRSNIT AF MINDST 75 KVADRATMILLIMETER, DER FØRES NED TIL GODSET AD VANTERNE. .2.1 I TRÆSKIBE SKAL LYNAFLEDEREN FRA GODSET FØLGE VANTET SOM ET KOBBERKABEL MED MINDST 75 KVADRATMILLIMETER TVÆRSNIT OG FORBINDES SOLIDT TIL EN KOBBERPLADE MED EN OVERFLADE AF MINDST 0,2 KVADRATMILLIMETER, DER ER ANBRAGT PÅ SKIBSSIDEN UNDER LET VANDLINIE, SÅLEDES AT DEN ER NEDSÆNKET I VAND UNDER ALLE FORHOLD. .2.2 I STÅLSKIBE MED TRÆMASTER ELLER MED STÆNGER AF TRÆ SKAL LYNAFLEDEREN VÆRE UDFØRT SOM OVENFOR ANGIVET, DOG AT DEN I STEDET FOR AT VÆRE FORBUNDET TIL EN JORDPLADE KAN VÆRE FORBUNDET TIL DEN NÆRMESTE DEL AF SKIBSSKROGET. .2.3 LYNAFLEDERE SKAL FØRES SÅ RETLINET SOM MULIGT, OG SKARPE BØJNINGER SKAL UNDGÅS. ALLE FORBINDELSER SKAL VÆRE SKRUEFORBINDELSER AF MESSING ELLER KOBBER OG SKAL VÆRE EFFEKTIVT SIKRET MOD AT ARBEJDE SIG LØS. Afsnit E. Yderligere krav til periodisk ubemandede maskinrum (Afsnit E finder anvendelse på lastskibe med undtagelse af regel 54, der vedrører passagerskibe) Regel 46. Almindelige bestemmelser 1 Der skal drages omsorg for, at skibets sikkerhed under alle fartsforhold, herunder manøvrering, svarer til sikkerheden for et skib, hvis maskinrum er bemandede. 2 Der skal træffes foranstaltninger, der tilfredsstiller administrationen, for at sikre, at udrustningen fungerer pålideligt, og at der er tilfredsstillende mulighed for regelmæssige eftersyn og rutinemæssige afprøvninger for til stadighed at sikre en betryggende drift. .1 I KLASSEDE LASTSKIBE SKAL BESTEMMELSERNE I REGLERNE 46-53 OMFATTES AF KLASNINGEN, SÅFREMT MASKINRUMMET SKAL VÆRE PERIODISK UBEMANDET. .2 I UKLASSEDE LASTSKIBE SKAL KOMPONENTER, UDSTYR OG ANLÆG, DER INSTALLERES I HENHOLD TIL BESTEMMELSERNE I AFSNIT E, VÆRE GODKENDT ELLER TYPEGODKENDT AF ET ANERKENDT KLASSIFIKATIONSSELSKAB, OG DOKUMENTATION HERFOR SKAL INDSENDES TIL DIREKTORATET. 3 Ethvert skib skal være forsynet med et dokument, der til administrationens tilfredshed bekræfter, at det kan fungere med maskinrum, der periodisk er ubemandede. .1 FOR KLASSEDE LASTSKIBE SKAL DOKUMENTET UDSTEDES AF DET PÅGÆLDENDE KLASSIFIKATIONSSELSKAB. KOPI AF DOKUMENTET SKAL INDSENDES TIL DIREKTORATET. .2 FOR UKLASSEDE LAST- OG PASSAGERSKIBE UDSTEDES DOKUMENTET AF STATENS SKIBSTILSYN. Regel 47. Forholdsregler mod brand 1 Der skal forefindes midler til at opdage brand og afgive alarmer på et tidligt stadium i tilfælde af brand: .1 i luftforsyningscasinger og afgasrør (optræk) fra kedler; og .2 i fremdrivningsmaskineriets skylleluftsbælter, medmindre administrationen i særlige tilfælde anser dette for unødvendigt 2 Forbrændingsmotorer på 2250 kW og derover eller med en cylinder på over 300 mm boring skal være forsynet med olietågedetektorer i krumtaphuset eller anordninger til kontrol af lejetemperaturen i motoren eller tilsvarende anordninger. Regel 48. Beskyttelse mod fyldning. 1 Lænsebrønde i maskinrum, der periodisk er ubemandede, skal være placeret og overvåget på en sådan måde, at ansamling af væsker opdages ved normal trim- og krængningsvinkler, og skal være tilstrækkelig store til let at opdage den normale afdræning i den ubemandede periode. 2 Hvor lænsepumperne kan sættes automatisk i gang, skal der forefindes midler til angivelse af, når væsketilstrømningen er større end pumpens kapacitet, eller når pumpen arbejder hyppigere, end det normalt kunne forventes. I sådanne tilfælde kan der gives tilladelse til mindre brønde, der kan optage afdræningen i et rimeligt tidsrum. Hvor der findes automatisk styrede lænsepumper, skal opmærksomheden i særlig grad være henvendt på kravene til undgåelse af olieforurening. 3 Kontrolanordningerne for enhver ventil, der betjener en søforbindelse, en overbordledning under vandlinien eller et rendestensejektorsystem, skal være således anbragt, at der er tilstrækkelig tid til at betjene dem i tilfælde af, at der strømmer vand ind i rummet, under hensyntagen til den tid, der må antages at være nødvendig for at kunne nå frem til og betjene disse kontrolanordninger. Hvis den højde, hvortil rummet ville kunne fyldes med skibet i fuldt lastet tilstand, kræver det, skal der træffes foranstaltninger til at betjene kontrolanordningerne fra et sted over dette niveau. .2 I PERIODEVIS UBEMANDEDE MASKINRUM SKAL HVER ENKELT SØFORBINDELSE KUNNE BETJENES FRA ET LET TILGÆNGELIGT STED OVER MASKINDØRK ELLER RISTVÆRK, HVORTIL DER ER UHINDRET ADKOMST OPPEFRA. DØRK ELLER RISTVÆRK, HVORFRA BETJENINGEN AF VENTILERNE SKAL FINDE STED, SKAL VÆRE SÅ HØJT PLACERET, AT VANDET I TILFÆLDE AF RØRBRUD VED DEN STØRSTE SØFORBINDELSE IKKE VIL NÅ OP I HØJDE MED DISSE INDEN FOR 10 MINUTTER FRA DET TIDSPUNKT, HVOR VANDFYLDNINGSALARM ELLER ALARM FOR TRYKFALD I SYSTEMET ER INDGÅET. BETJENINGSHÅNDTAGENE SKAL VÆRE FORSYNET MED LET SYNLIG INDIKERING, DER VISER, OM VENTILEN ER ÅBEN ELLER LUKKET. HVOR DER MÅTTE HERSKE TVIVL OM, HVORVIDT VENTILERNE ER ANBRAGT TILSTRÆKKELIGT HØJT OVER TANKTOPPEN, MÅ DET VED EN BEREGNING AF VANDINDSTRØMNINGEN KUNNE PÅVISES, AT KRAVET ER OPFYLDT. Regel 49. Styring af fremdrivningsmaskineriet fra kommandobroen 1 Skruens hastighed, dens virkeretning og eventuelt dens stigning skal under alle navigationsforhold, herunder manøvrering, kunne styres fuldtud fra kommandobroen. 1.1 Denne fjernstyring skal kunne foretages ved en enkelt betjeningsanordning for hver selvstændig skrue med automatisk udførelse af alle dermed forbundne funktioner, herunder, om nødvendigt, midler til at hindre overbelastning af fremdrivningsmaskineriet. 1.2 Hovedfremdrivningsmaskineriet skal være forsynet med en nødstopanordning på kommandobroen, som skal være uafhængig af brostyresystemet. 2 Ordrer fra kommandobroen til fremdrivningsmaskineriet skal angives i kontrolrummet til hovedmaskineriet eller ved kontrolstedet for fremdrivningsmaskineriet, alt efter omstændighederne. 3 Fjernstyring af fremdrivningsmaskineriet må kun kunne ske fra et område ad gangen; i sådanne områder er indbyrdes forbundne kontrolsteder tilladt. I hvert kontrolsted skal der findes en indikator, der viser, hvilket kontrolsted der styrer fremdrivningsmaskineriet. Omskiftning af styring mellem kommandobroen og maskinrummene må kun kunne ske i hovedmaskinrummet eller i hovedmaskineriets kontrolrum. Systemet skal omfatte midler til at forhindre, at skruens drivtryk ikke ændrer sig væsentligt, når styringen omskiftes fra en position til en anden. 4 Det skal være muligt at styre alle maskiner, der er af væsentlig betydning for skibets sikre drift, fra et lokalt sted, også i tilfælde af at nogen del af anlæggene for automatisk styring eller fjernstyring svigter. 5 Det automatiske fjernstyringsanlæg skal være således konstrueret, at der vil blive slået alarm, hvis det skulle svigte. Den forudindstillede hastighed og skruens virkeretning skal opretholdes, indtil den lokale styring er i virksomhed, medmindre administrationen skønner, at dette ikke lader sig gøre. 6 Der skal installeres indikatorer på kommandobroen for: .1 Skruens hastighed og virkeretning i tilfældet af faste pitch-propeller; eller .2 skruens hastighed og stigning i tilfældet af stilbare skruer. 7 Antallet af forgæves, på hinanden følgende automatiske startforsøg skal begrænses for at sikre et tilstrækkeligt lufttryk. Der skal forefindes en alarmgiver til angivelse af lavt lufttryk indstillet på et niveau, der stadig tillader igangsætning af fremdrivningsmaskineriet.

Regel 50 Kommunikation

Der skal tilvejebringes et driftssikkert middel til mundtlig

kommunikation mellem hovedmaskineriets kontrolrum eller, efter behov,

fremdrivningsmaskineriets kontrolsted, kommandobroen og

maskinmestrenes opholdsrum.

Regel 51. Alarmanlæg

1 Der skal forefindes et alarmanlæg til angivelse af enhver fejl, der kræver opmærksomhed, og dette anlæg skal: .1 kunne slå akustisk alarm i hovedmaskineriets kontrolrum eller på fremdrivningsmaskineriets kontrolsted og synligt på et passende sted angive hver enkelt alarmfunktion. .2 have forbindelse til maskinmestrenes opholdsrum og til hvert maskinmesterkammer gennem en vælgerkontakt for at sikre forbindelse til mindst et af disse kamre; administrationen kan tillade, at der benyttes en anden tilsvarende ordning; .3 udløse en akustisk og optisk alarm på kommandobroen i enhver situation, der kræver indgreb eller opmærksomhed fra den vagthavende navigatørs side; .4 såvidt muligt være konstrueret efter fejlsikkerhedsprincippet; og .5 udløse den i regel 38 foreskrevne maskinmesteralarm, hvis der ikke lokalt er reageret på en alarm inden for et begrænset tidsrum. 2.1 Alarmanlægget skal til stadighed være forsynet med strøm og skal automatisk skifte over til en reserveenergiforsyning, i tilfælde af at den normale energiforsyning skulle svigte. 2.2 Hvis alarmanlæggets normale energiforsyning skulle svigte, skal dette angives ved en alarm. 3.1 Alarmanlægget skal kunne angive mere end en fejl samtidig, og modtagelsen af en alarm må ikke hindre en ny alarm i at indgå. 3.2 Modtagelsen af en alarmtilstand på det i stk. 1 nævnte sted skal angives på de steder, hvor den er blevet vist. Alarmer skal vedblive at lyde, indtil de kvitteres, og de optiske angivelser af de enkelte alarmer skal blive stående, indtil fejlen er rettet, hvorefter alarmanlægget automatisk skal føres tilbage til normal driftstilstand.

Regel 52. Sikkerhedssystemer

Der skal tilvejebringes et sikkerhedssystem for at sikre, at en

alvorlig funktionsfejl i driften af maskiner eller kedler, der

frembyder en øjeblikkelig fare, udløser et automatisk stop af den

berørte del af anlægget, og at der slås alarm. En standsning af

fremdrivningsanlægget må ikke udløses automatisk, medmindre det

drejer sig om tilfælde, som ville kune medføre alvorligt haveri,

fuldstændig sammenbrud eller eksplosion. Hvor der findes manuelt

betjent udstyr, der kan hindre det automatiske stop af

hovedfremdrivningsmaskineriet, skal dette være således indrettet, at

det udelukker utilsigtet funktion. Der skal findes midler til optisk

angivelse af, at den manuelle nøddriftanordning er sat i gang.

Regel 53. Særlig krav for maskin- og kedelinstallationer samt for

elektriske installationer 1 De særlige krav for maskin- og kedelinstallationer samt elektriske installationer skal være til administrationens tilfredshed og skal som minimum omfatte kravene i denne regel. 2 Den elektriske hovedenergikilde skal opfylde følgende krav: 2.1 Hvor den elektriske kraft normalt kan leveres af en generator, skal der træffes egnede foranstaltninger til at frakoble belastning for at sikre de fornødne forsyninger til fremdrivnings- og styreanlæg samt opretholde skibets sikkerhed. I tilfælde af tab af den i drift værende generator, skal der træffes fyldestgørende foranstaltninger for automatisk start af en reservegenerator og dens tilslutning til hovedstrømtavlen. Denne generator skal have tilstrækkelig kapacitet til at muliggøre fremdrivning og styring samt opretholde skibets sikkerhed med automatisk fornyet igangsætning af det nødvendige maskineri, herunder, om nødvendigt, ved sekventiel opstart (RÆKKEFØLGESTART). Administrationen kan frafalde dette krav for skibe på under 1600 brutto registertons, hvis det ikke anses for muligt at gennemføre det i praksis. 2.2 Hvis den elektriske kraft normalt tilføres af mere end en generator samtidig i paralleldrift, skal der træffes foranstaltninger, f.eks. ved frakobling af belastning, for i tilfælde af tab af et af disse generatorsæt at sikre, at det tilbageværende sæt holdes i drift uden overbelastning for at muliggøre fremdrivning og styring samt opretholde skibets sikkerhed. 3 Hvor reservemaskiner er nødvendige for andet hjælpemaskineri, der er af væsentlig betydning for fremdrivningen, skal der installeres automatisk virkende omskifteanordninger. 4 AUTOMATISK KONTROL- OG ALARMSYSTEM. 4.1 Kontrolsystemet skal være således indrettet, at de nødvendige anlæg for driften af hovedfremdrivningsmaskineriet og dets hjælpemaskiner sikres gennem de fornødne, automatisk virkende anordninger. 4.2 Der skal afgives alarm på den automatisk virkende omskifter. 4.3 Der skal forefindes et alarmsystem, der opfylder bestemmelserne i regel 51, for alle vigtige tryk, temperaturer og væskestande samt andre vigtige parametre. 4.4 Der skal indrettes et kontrolsted på et centralt beliggende sted med de nødvendige alarmtavler og apparater til afgivelse af alarm. 5 Der skal forefindes midler til at holde startlufttrykket på det krævede niveau, hvor der anvendes forbrændingsmotorer til hovedfremdrivning.

Regel 54. Særlige overvejelser med hensyn til passagerskibe

Passagerskibe skal gøres til genstand for særlige hensyn fra

administrationens side hvad angår, om deres maskinrum periodisk kan

være ubemandede, og i bekræftende fald om det er nødvendigt at

fastsætte yderligere krav end dem, der er indeholdt i disse

forskrifter, for at opnå samme sikkerhed som i normalt bemandede

maskinrum,

.1 DIRETORATET FASTSÆTTER OVENNÆVNTE YDERLIGERE KRAV I HVERT ENKELT TILFÆLDE. Regel 55. Hejsemidler og lossegrej (* 13) FOR SÅ VIDT ANGÅR HEJSEMIDLER OG LOSSEGREJ, HENVISES TIL HEROM GÆLDENDE BESTEMMELSER. Kapitel II-2 Konstruktion - brandsikring, opdagelse og slukning af brand AFSNIT A. ALMINDELIGE BESTEMMELSER Regel 1. Anvendelsesområde Regel 2. Grundlæggende principper Regel 3. Definitioner Regel 4. Brandpumper, hovedbrandledninger, brandstudse og brandslanger Regel 5. Fast anbragte installationer for slukning med luftarter Regel 6. Ildslukkere Regel 7. Ildslukningsinstallationer i maskinrum Regel 8. Fast anbragte lavekspanderende skumslukningsanlæg i maskinrum Regel 9. Fast anbragte højekspanderende skumslukningsanlæg i maskinrum

Regel 10. Fast anbragte finfordråbningsanlæg i maskinrum

Regel 11. Særlige foranstaltninger i maskinrum

Regel 12. Automatiske sprinkler-, brandvisnings- og brandalarmanlæg

Regel 13. Fast anbragte brandvisnings- og brandalarmanlæg

Regel 14. Fast anbragte brandvisnings- og brandalarmanlæg for periodisk ubemandede maskinrum

Regel 15. Installationer for brændselsolie, smøreolie og andre brændbare olier

Regel 16. Ventilationssystemer i skibe (bortset fra passagerskibe, der kan befordre over 36 passagerer)

Regel 17. Brandudrustning

Regel 18. Forskellige bestemmelser

Regel 19. International landtilslutning

Regel 20. Brandkontrolplaner

Regel 21. Brandslukningsudstyrets behandling

Regel 22. Ækvivalens

AFSNIT B. BRANDSIKKERHEDSFORANSTALTNINGER FOR PASSAGERSKIBE

Regel 23. Konstruktion

Regel 24. Lodrette hovedzoner og vandrette zoner

Regel 25. Skodder inden for en lodret hovedzone

Regel 26. Skodders og dæks brandmodstandsevne i skibe, der kan befordre over 36 passagerer

Regel 27. Skodders og dæks brandmodstandsevne i skibe, der befordrer højst 36 passagerer

Regel 28. Udgangsveje

Regel 29. Beskyttelse af trapper og elevatorer i aptering og tjenesterum

Regel 30. Åbninger i klasse »A«-inddelinger

Regel 31. Åbninger i klasse »B«-inddelinger

Regel 32. Ventilationssystemer

Regel 33. Vinduer og koøjer

Regel 34. Begrænset brug af brændbare materialer

Regel 35. Konstruktionsdetaljer

Regel 36. Automatisk virkende sprinkler-, brandvisnings- og brandalarmanlæg eller automatiske brandvisnings- og brandalarmanlæg

Regel 37. Beskyttelse af speciallastrum

Regel 38. Beskyttelse af lastrum (bortset fra speciallastrum) bestemt til anbringelse af motorkøretøjer med brændstof i tanken til deres egen fremdrivning

Regel 39. Fast anbragte brandslukningsanlæg i lastrum

Regel 40. Brandpatruljer samt brandvisnings-, brandalarm- og højtaleranlæg

Regel 41. Særlige krav for skibe, der transporterer farligt gods

AFSNIT C. BRANDSIKKERHEDSFORANSTALTNINGER I LASTSKIBE

Regel 42. Konstruktion

Regel 43. Skodder i aptering og tjenesterum

Regel 44. Skodders og dæks brandmodstandsevne

Regel 45. Udgangsveje

Regel 46. Beskyttelse af trappegange og elevatorskakter i aptering, tjenesterum og kontrolrum

Regel 47. Døre i brandskodder

Regel 48. Ventilationssystemer

Regel 49. Begrænset brug af brændbare materialer

Regel 50. Konstruktionsdetaljer

Regel 51. Installationer for luftformigt brændsel til brug i skibe

Regel 52. Fast anbragte brandvisnings- og brandalarmanlæg. Automatisk virkende sprinkler-, brandvisnings-, og brandalarmanlæg

Regel 53. Brandbeskyttelsesforanstaltninger i lastrum

Regel 54. Særlige krav for skibe, der transporterer farligt gods

AFSNIT D. BRANDSIKKERHEDSFORANSTALTNINGER I TANKSKIBE

Regel 55. Anvendelsesområde

Regel 56. Rummenes placering og adskillelse

Regel 57. Konstruktion, skodder i aptering og tjenesterum samt konstruktionsdetaljer

Regel 58. Skodders og dæks brandmodstandsevne

Regel 59. Trykudligning, rensning (purging), gasfrigøring og ventilation

Regel 60. Beskyttelse af lasttanke

Regel 61. Fast anbragt skumslukningsanlæg på dæk

Regel 62. Anlæg for inert gas

Regel 63. Lastpumperum

Indledning til kapitel II-2

I dette kapitel er følgende bestemmelser gældende såvel for nye som

for eksisterende skibe

Regel 5. 2.5.3.6, 2.5.3.7 og 2.5.3.8 2.5.11.1, 2.5.11.3 og 2.5.11.4 2.5.12.1.1. 3.6.13.1, 3.6.13.3, 3.6.13.4 og 3.6.13.5. Regel 6. Regel 11. 14 og 15. Regel 12. 1.2.3 og 10. Regel 13. 1.7.2 og 1.12.1.3. Regel 17. 1.2.3, 1.2.3.5 og 1.2.3.6. Regel 18. 9, 16.3, 16.4 og 18.

Regel 20.

Regel 21.

Regel 22.

Regel 37. 1.2.3, 1.3.2.4 og 1.3.5.2, 1.4.1, 1.6.6 og 2.2.3. Regel 38. 3.6. og 4.4.

KAPITEL VII-2

Lastelinier

§ 6. Inspektion og syn.

a) Inspektion og syn af skibe skal, for så vidt angår håndhævelsen af bestemmelserne i disse forskrifter samt meddelelse af dispensationer herfra, foretages af administrationens tjenestemænd. Dog kan administrationen overdrage inspektion og syn til dertil udpegede tilsysnførende eller anerkendte organisationer.

b) Administrationen skal træffe foranstaltninger til, at der foretages uanmeldte syn ind imellem de foreskrevne periodiske syn i certifikatets gyldighedsperiode. Sådanne syn skal sikre, at skibet og dets udrustning stadig i enhver henseende er tilfredsstillende for den fart, skibet er bestemt for. Disse syn kan foretages af administrationens eget tilsynspersonale eller af dertil udpegede tilsynsførende eller af anerkendte organisationer aller af andre parter efter administrationens anmodning. Hvor administrationen i henhold til dette kapitels §§ 8 og 10 indfører obligatoriske årlige syn, skal de omhandlede uanmeldte syn ikke være obligatoriske.

c) En administration, der udpeger tilsynsførende eller anerkender organisationer til at foretage inspektioner og syn som anført i litra a) og b), skal som minimum bemyndige enhver udpeget tilsynsførende eller anerkendt organisation til: i) at kræve foretaget reparationer af et skib og ii)foretage syn og inspektion efter anmodning af vedkommende myndigheder i en havnestat.

Administrationen skal underrette Organisationen om de særlige opgaver og vilkår i bemyndigelsen til særlige tilsynsførende eller anerkendte organisationer.

d) Når en udpeget tilsynsførende eller anerkendt organisation fastslår, at skibet eller dets udrustning ikke i alt væsentligt svarer til oplysningerne i certifikatet, eller at skibet er i en sådan stand, at det ikke er egnet til at gå til søs uden fare for skibet eller de ombordværende personer, skal den pågældende tilsynsførende eller organisation øjeblikkeligt drage omsorg for, at der tages skridt til en udbedring af forholdene, og skal underrette administrationen. Hvis der ikke tages sådanne skridt til en udbedring af forholdene, bør det pågældende certifikat inddrages og administrationen underrettes; befinder skibet sig i en havn tilhørende en anden part, skal vedkommende myndigheder i den pågældende stat ligeledes underrettes øjeblikkeligt. Når en tjenestemand i administrationen, en udpeget tilsynsførende eller en anerkendt organisation har underrettet vedkommende myndigheder i havnestaten, skal denne stats regering yde den pågældende tjenestemand, tilsynsførende eller organisation al fornøden bistand til udførelse af deres pligter i henhold til denne bestemmelse. Regeringen i den pågældende havnestat skal i givet fald sørge for, at skibet ikke afsejler, før det kan gå til søs eller forlade havnen for at sejle til et reparationsværft uden fare for skibet eller de ombordværende personer.

e) Administrationen skal i alle tilfælde fuldtud garantere, at inspektionen og synet er udført effektivt og omhyggeligt, og skal sørge for, at der træffes de fornødne foranstaltninger til opfyldelse af denne pligt.

§ 6. Strålingssikkerhed

§ 6. Strålingssikkerhed.

Administrationen skal træffe forholdsregler mod enhver urimelig

risiko hidrørende fra stråling eller andre nukleare faremomenter, det

være sig til søs eller i havn, for besætning, passagerer eller

befolkning eller for vandveje, levnedsmidler eller vandforsyning.

Nukleare skibe

§ 6. Ispatruljen. Ledelse og omkostninger

§6. Ispatruljen. Ledelse og omkostninger.

a) De forenede Staters regering indvilliger i at forsætte ledelsen af

ispatruljetjenesten samt undersøgelsen og observationen af

isforholdene, herunder udsendelsen af de derved tilvejebragte

oplysninger. Kontraherende regeringer, som er særligt interesseret i

denne tjeneste, forpligter sig til at deltage i udgifterne ved

tjenestens opretholdelse og drift. Den enkelte stats bidrag

fastsættes på grundlag af den samlede bruttotonnage af de skibe, der

er hjemmehørende i den pågældende stat, og som passerer gennem de

afpatruljerede områder; specielt skal hver af de særligt

interesserede regeringer forpligte sig til årligt at bidrage til

udgifterne ved tjenestens opretholdelse og drift med et beløb, der

fastsættes på grundlag af forholdet mellem den samlede bruttotonnage

af den pågældende kontraherende regerings skibe, der i issæsonen

passerer igennem det afpatruljerede områder, og den samlede

bruttotonnage af alle bidragydende regeringers skibe, der i issæsonen

passerer igennem dette område. Særligt interesserede

ikke-kontraherende regeringer kan på samme grundlag bidrage til

udgifterne ved tjenestens opretholdelse og drift. Den regering, der

forstår tjenesten, skal hvert år afgive en redegørelse til hver af de

bidragydende regeringer for de samlede udgifter ved ispatruljens

opretholdelse og drift samt for hver bidragydende regering

forholdsmæssige andel.

b) Hver af de bidragydende regeringer er berettiget til at ændre sit

bidrag eller ophøre med at bidrage til udgifterne, ligesom andre

interesserede regeringer kan forpligte sig til at deltage i

udgifterne. En biddragydende regering, som benytter sig af denne ret,

hæfter for sit oprindelige bidrag indtil førstkommende 1. september

efter den dag, da den har meddelt, at den agter at ændre sit bidrag

eller at ophøre med at yde bidrag. For at kunne benytte sig af denne

ret skal vedkommende regering mindst seks måneder inden den nævnte 1.

september underrette den regering, som forestår tjenesten.

c) Hvis De forenede Staters regering på noget tidspunkt skulle ønske

at afgive ledelsen af denne tjeneste, eller en af de bidragydende

regeringer skulle udtrykke ønske om at blive fritaget for sin

forpligtelse til at bidrage til udgifterne eller om at få sit bidrag

ændret, eller en anden kontraherende regering skulle ønske at bidrage

til udgifterne, skal de bidragydende regeringer ordne spørgsmålet i

overensstemmelse med deres gensidige interesser.

d) De bidragsydende regeringer er berettiget til efter fælles

overenskomst fra tid til anden at foretage sådanne ændringer i

bestemmelserne i denne paragraf og i dette kapitels § 5, som måtte

anses for ønskelige.

e) Hvor det bestemmes i denne paragraf, at en foranstaltning kan

træffes efter aftale mellem de bidragydende regeringer, skal forslag

fra en kontraherende regering om gennemførelsen af en sådan

foranstaltning forelægges for den regering, der forstår tjenesten.

Denne regering skal derefter henvende sig til hver af de øvrige

bidragydende regeringer for at høre, om de kan tiltræde disse

forslag, og de øvrige bidragydende regeringer samt den kontraherende

regering, der har stillet forslagene, skal underrettes om resultatet

af disse høringer. Specielt skal ordningen vedrørende bidragene til

omkostningerne ved tjenesten tages op til revision af de bidragydende

regeringer med højst tre års mellemrum. Den regering, der forestår

tjenesten, skal tage de fornødne skridt hertil.

§ 6. Fastgøring

a) hvis der ikke er taget hensyn til krængningspåvirkningen, der

skyldes kornets forskydning, i overensstemmelse med disse

forskrifter, skal overfladen af løst korn i et »delvis fyldt lastrum«

være plan og fyldt op med korn i sække stuvet tæt til en højde af

mindst 1/16 af den største bredde af den frie kornoverflade eller 1,2

m, hvis dette er højere. I stedet for korn i sække kan der benyttes

anden egnet last, der mindst udøver det samme tryk.

b) Korn i sække eller anden egnet last skal understøttes som

beskrevet i afdeling II i dette kapitels afsnit C. En anden løsning

kan være at understøtte overfladen af løst korn ved bånd- eller

wiresurringer som beskrevet i samme bestemmelser.

§ 6. Stuvningsforskrifter

§ 6. Stuvningsforskrifter.

a) Farligt gods skal stuves forsvarligt og hensigtsmæssigt efter dets

art. Godsarter, som er uforenelige, skal holdes adskilt.

b) Eksplosivt gods (bortset fra ammunition), som frembryder alvorlig

risiko, skal stuves i et magasin, der skal holdes forsvarligt lukket

under rejsen. Sådant eksplosivt gods skal stuves adskilt fra

detonatorer. Elektriske apparater og ledninger i rum, hvor der føres

eksplosivt gods, skal være således konstrueret og anvendes på en

sådan måde, at risikoen for brand eller eksplosion begrænses mest

muligt.

ELEKTRISKE INSTALLATIONER I RUM I HVILKE DER ER STUVET EKSPLOSIVT

GODS, SKAL, MEDMINDRE DER UDELUKKENDE BENYTTES EKSPLOSIONSSIKKERT

ARMATUR, HOLDES SPÆNDINGSLØSE SÅVEL UNDER LASTNING, LOSNING SOM UNDER

TRANSPORT.

c) Gods, som afgiver farlige dampe, skal stuves i et lastrum med god

ventilation eller på dæk. DER SKAL VED STUVNINGEN TAGES FORNØDENT

HENSYN TIL RISIKOEN FOR, AT FARLIGE DAMPE KAN TRÆNGE IND I BEBOELSES-

OG OPHOLDSRUM.

d) I skibe, som transporterer let antændelige væsker eller luftarter,

skal der om bord om nødvendigt træffes særlige forholdsregler mod

brand eller eksplosion.

e) Stoffer, som er udsat for selvopvarmning eller selvantændelse, må

ikke transporteres, medmindre der er taget tilstrækkelige

forholdsregler til at forebygge brand

f) BRANDSTUDSE, PEJLRØR OG LIGNENDE SAMT ADGANG DERTIL, SKAL HOLDES

FRI OG KLAR AF DÆKSLAST.

g) UNDER LASTNING ELLER LOSNING AF FARLIGT GODS SKAL DER TRÆFFES DE

EFTER OMSTÆNDIGHEDERNE FORNØDNE FORANSTALTNINGER TIL VÆRN MOD

ULYKKESTILFÆLDE.

§ 6. Passagerskibe

§ 6. Passagerskibe

PASSAGERSKIBE, DER IKKE ER OMFATTET AF BESTEMMELSERNE I § 2 I DETTE

KAPITEL, SKAL VÆRE FORSYNET MED LASTELINIER OG FRIBORDSCERTIFIKAT I

HENHOLD TIL NEDENSTÅENDE. DET SAMME GÆLDER ETHVERT SKIB, DER UDEN AT

VÆRE PASSAGERSKIB ANVENDES TIL REGLMÆSSIG BEFORDRING AF PASSAGERER.

STK. 2. VED BEREGNING AF FRIBORD OG VED ANBRINGELSE AF

LASTELINIEMÆRKER PÅ SKIBE NÆVNT I STK. 1 GÆLDER

LASTELINIEKONVENTIONENS BESTEMMELSER I DET OMFANG, DET ER MULIGT

UNDER HENSYN TIL SKIBETS ANVENDELSE.

STK. 3. FOR ÅBNE PASSAGERSKIBE, D.V.S. SKIBE DER IKKE VED HELDÆK ER

BESKYTTET MOD SØENS INDTRÆNGEN, FASTSÆTTES FRIBORDET AF DIREKTORATET.

SÅDANNE SKIBE PÅMÆRKES LASTELINIE UDEN CIRKELRING. FRIBORDET AFSÆTTES

FRA OVERKANTEN AF ESSINGEN PÅ SKIBETS HALVE LÆNGDE.

§ 6

I GAS- OG KEMIKALIESKIBE SKAL DER FINDES TRE EKSEMPLARER AF

HENHOLDSVIS GASKODEN, GASKODEN FOR EKSISTERENDE GASTANKSKIBE ELLER

KEMIKALIEKODEN.

KAPITEL II-2

Konstruktion - brandsikring, opdagelse og slukning af brand

AFSNIT A. ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Regel 1. Anvendelsesområde

1.1 Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, finder dette kapitel anvendelse på skibe, hvis køl er lagt eller som befinder sig på et tilsvarende byggestadium på eller efter den 1. september 1984. 1.2 I dette kapitel betyder udtrykket »et tilsvarende byggestadium« det stadium, hvor: .1 et byggeri, der kan identificeres med et bestemt skib, påbegyndes; og .2 samling af dette skib er påbegyndt, omfattende mindst 50 tons eller 1% af den anslåede samlede skrogvægt,hvis denne er mindre. 1.3 I dette kapitel .1 betyder udtrykket »skibe, der er bygget«,»skibe, hvis køl er lagt eller som befinder sig på et tilsvarende byggestadium«: .2 betyder udtrykket »alle skibe« »skibe, der er bygget før, på eller efter den 1. september 1984«: .3 skal et lastskib (uanset hvornår det er bygget), der ombygges til et passagerskib, ligestilles med et passagerskib, der er bygget på det tidspunkt, da en sådan ombygning påbegyndes. 2 Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, .1 skal administrationen, for så vidt angår skibe, der er bygget før 1.september 1984, sikre sig, at de krav, der i henhold til kapitel II-2 i den internationale konvention af 1974 om sikkerhed for menneskeliv på søen (* 14) finder anvendelse på nye eller eksisterende skibe, som defineret i det nævnte kapitel, er opfyldt, jfr. dog bestemmelserne i stk. 2.2; .2 skal administrationen, for så vidt angår tankskibe, der er bygget før 1. september 1984, sikre sig, at de krav, der i henhold til kapitel II-2 i bilaget til protokollen af 1978 til den internationale konvention af 1974 om sikkerhed for menneskeliv på søen finder anvendelse på nye eller eksisterende skibe, som defineret i det nævnte kapitel, er opfyldt. 3 Alle skibe, der er under reparation, ombygning, forandringer og udrustning i forbindelse dermed, skal fortsat som minimum opfylde de krav, som tidligere var gældende for disse skibe. Hvis de er bygget før 1. september 1984, skal de som regel opfylde kravene for skibe, der er bygget på det nævnte tidspunkt eller senere, i mindst samme omfang, som de gjorde før sådan reparation, ombygning, forandring eller udrustning. Større reparationer, ombygninger, forandringer og udrustning i forbindelse dermed skal opfylde kravene for skibe, der er bygget den 1. september 1984 eller senere, for så vidt administrationen anser dette for rimeligt og praktisk muligt. 4.1 Administrationen kan, hvis den skønner, at rejsen foregår under så betryggende forhold, at anvendelsen af en eller flere bestemmelser i dette kapitel ville være urimelig eller unødvendig, fritage bestemte skibe eller klasser af skibe, som under rejsen ikke fjerner sig mere end 20 sømil fra nærmeste land, for at opfylde disse krav. 4.1.1 UANSET DEN I STK. 4.1 NÆVNTE BESTEMMELSE SKAL DE FOR SKIBET KRÆVEDE KONSTRUKTIVE BRANDSIKRINGSMÆSSIGE BESTEMMELSER OPFYLDES, HVOR IKKE SÆRLIGE FORHOLD GØR SIG GÆLDENDE. 4.2 Hvad angår passagerskibe, der anvendes til befordring af et større antal passagerer i speciel fart, som f.eks. pilgrimsfart, kan administrationen, hvis den skønner, at det ikke er praktisk muligt at forlange kravene i dette kapitel opfyldt, fritage disse skibe for at opfylde disse krav, forudsat at de fuldtud overholder reglerne i .1 bilaget til overenskomst af 1971 om passagerskibe i speciel fart; og i .2 bilaget til protokol af 1973 om pladskrav for passagerskibe i speciel fart. Regel 2. Grundlæggende principper 1 Dette kapitel har til formål at kræve gennemførelse af de bedst mulige foranstaltninger med hensyn til brandsikring samt opdagelse og slukning af brand i skibe. 2 Forskrifterne i dette kapitel hviler på følgende grundlæggende principper, der efter behov er optaget i forskrifterne under hensyntagen til skibstype og potentiel brandrisiko: .1 inddeling af skibet i lodrette hovedzoner med konstruktionselementer, der er modstandsdygtige i termisk og styrkemæssig henseende; .2 adskillelse af aptering fra den øvrige del af skibet med konstruktionselementer, der er modstandsdygtige i termisk og styrkemæssig henseende; .3 begrænset brug af brændbare materialer; .4 opdagelse af enhver brand i den zone, hvor den er opstået; .5 afgrænsning og slukning af enhver brand i det rum, hvor den er opstået; .6 beskyttelse af udgangsveje og adgangsveje for bekæmpelse af brand; .7 hurtig adgang til brandslukningsapparater; .8 størst mulig begrænsning af risikoen for antændelse af brandfarlige luftarter fra ladningen. 3 ALLE MATERIALER OG KOMPONENTER, DER INDGåR I SKIBETS KONSTRUKTIVE BRANDSIKRING, SKAL VÆRE TYPEGODKENDTE I DET OMFANG DIREKTORATET FORESKRIVER.

Regel 3. Definitioner

I dette kapitel gælder, medmindre andet udtrykkeligt er bestemt,

følgende definitioner

1 »Ikke-brændbart materiale« er et materiale, der hverken kan brænde eller afgive brændbare luftarter i en sådan mængde, at der kan ske selvantændelse, når det opvarmes til omkring 750 grader C, hvilket skal konstateres til administrationens tilfredshed ved en godkendt prøvemetode (* 15) Ethvert andet materiale er et brændbart materiale. 2 »En standardbrandprøvning« er en prøvning, hvorved prøveemner af de pågældende skodder eller dæk i en prøveovn udsættes for temperaturer, der omtrentligt svarer til standardkurven for tid og temperaturer. Prøveemnerne skal have en ubeskyttet overflade på mindst 4,65 kvm og en højde (eller en længde af dæk) på 2,44 m, der i så høj grad som muligt ligner den påtænkte konstruktion og i givet fald omfatter mindst en samling. Standardkurven for forholdet mellem tid og temperaturer er en jævn kurve trukket gennem følgende temperaturpunkter målt over ovnens begyndelsestemperatur: Efter de første 5 minutter - 556 grader C - - - 10 - - 659 grader C - - - 15 - - 718 grader C - - - 30 - - 821 grader C - - - 60 - - 925 grader C 3 »Klasse »A«-inddelinger' består af skodder og dæk, der opfylder følgende krav: .1 de skal være bygget af stål eller andet tilsvarende materiale; .2 de skal være passende afstivet; .3 de skal være således konstrueret, at de kan forhindre gennemtrængning af røg og flammer indtil udløbet af en standardbrandprøvning på 1 time; .4 de skal være isoleret med godkendt ikke-brændbare materialer, således at gennemsnitstemperaturen på den ikke-udsatte side ikke stiger mere end 139 grader C over begyndelsestemperaturen, og at temperaturen ikke på noget punkt, herunder en samling, stiger mere end 180 grader C over begyndelsestemperaturen inden for de nedenfor anførte tidsrum: Klasse »A-60« 60 minutter Klasse »A-30« 30 minutter Klasse »A-15« 15 minutter Klasse »A-0« 0 minutter .5 Administrationen kan kræve, at der foretages en prøvning af prototypen af et skod eller et dæk for at sikre, at det opfylder ovennævnte krav om mekanisk modstandsevne og temperaturstigning. (* 16) .6 ISOLERINGSMATERIALER AF MINERALULD OG LIGNENDE PÅ LODRETTE OG UNDER-OP FLADER SKAL FASTHOLDES MED STÅLTRÅDSNET OG CLIPS MED CA. 300 MM INDBYRDES AFSTAND, HVIS ISOLERINGSMATERIALET IKKE ER FASTHOLDT AF GARNERING ELLER ANDEN BEKLÆDNING. 4 »Klasse »B«-inddelinger' består af skodder, dæk, lofter eller garneringer, der opfylder følgende krav: .1 de skal være således konstrueret, at de forhindrer gennemtrængning af flammer indtil udløbet af den første halve time af standardbrandprøvningen; .2 de skal have en såden isolationsevne, at gennemsnitstemperaturen på den ikke-udsatte side ikke stiger mere end 139 grader C over begyndelsestemperaturen, og at temperaturen ikke på noget punkt, herunder en samling, stiger mere end 225 grader C over begyndelsestemperaturen inden for de nedenfor anførte tidsrum: Klasse »B-15« 15 minutter Klasse »B-0« 0 minutter .3 de skal være konstrueret af godkendte ikke-brændbare materialer, og alle materialer, der indgår i konstruktionen og opstillingen af klasse »B«-inddelinger, skal være ikke-brændbare. Anvendelsen af brændbart finer kan dog tillades, forudsat at det opfylder andre krav i dette kapitel; .4 administrationen kan kræve, at der foretages en prøvning af prototypen på en inddeling for at sikre, at den opfylder ovennævnte krav om mekanisk modstandsevne og temperaturstigning. (* 16). .5 DØRE OG ANDRE TILSVARENDE LUKKEMIDLER SKAL VÆRE GODKENDT TIL SAMME BRANDMODSTANDSEVNE SOM DE SKODDER, HVORI DE ER ANBRAGT. 5 »Klasse »C«-inddelinger' er inddelinger konstrueret af godkendte, ikke-brændbare materialer. De behøver hverken opfylde krav med hensyn til gennemtrængning af røg og flammer eller begrænsninger af temperaturstigningen. Anvendelsen af brændbart finer er dog tilladt, forudsat at det opfylder andre krav i dette kapitel. 6 »Gennemgående klasse »B«-lofter eller garneringer' er sådanne, som kun afsluttes ved en klasse »A«- eller en klasse »B«-inddeling. .2 DE I 6.1 NÆVNTE KLASSE »B«-LOFTER ELLER GARNERINGER KAN I FORBINDELSE MED STÅLDÆK OG SKODDER INDGÅ I EN KLASSE »A«-INDDELING. 7 »Stål eller andet tilsvarende materiale«. Hvor ordene »stål eller andet tilsvarende materiale« forekommer, betyder »tilsvarende materiale« et ikke-brændbart materiale, som i sig selv eller ved anvendelse af isolation besidder egenskaber, der svarer til stålets egenskaber i henseende til holdbarhed og mekanisk modstandsevne ved afslutningen af den foreskrevne standardbrandprøvning (f.eks. en passende isoleret aluminiumslegering). 8 »Lav flammespredningsevne« betyder, at den således betegnede overflade (F.EKS. FINER) på fyldestgørende måde vil begrænse flammespredningen, hvilket skal konstateres til administrationens tilfredshed ved en anerkendt prøvningsmetode. (* 17). 9 »Lodrette hovedzoner« er de afdelinger, hvori skrog, overbygning og dækshuse er inddelt ved klasse »A«-inddelinger, og hvis middellængde normalt ikke overstiger 40 m på noget enkelt dæk. 10 »Aptering« er almindeligt tilgængelige rum, gange, toiletter, kamre, kontorer, hospitaler, biografer, hobbyrum, barbersaloner, pantries, der ikke indeholder kogeindretninger, og lignende rum. APTERING OMFATTER TILLIGE TRAPPERUM, PROVIANTRUM OG BADERUM. 11 »Almindeligt tilgængelige rum« er den del af apteringen, der anvendes som halls, spiserum, rygesaloner og lignende fast indskoddede rum. 12 »tjenesterum« er rum, der anvendes som kabysser, pantries, der indeholder kogeindretninger, skabsrum, post- og boksrum, storesrum, værksteder (bortset fra værksteder i maskinrum) og lignende rum samt trunke til sådanne rum. 13 »Lastrum« er alle rum, der anvendes til ladning herunder lastolietanke og trunke til sådanne rum. 14 »Ro/ro-lastrum« er rum, der ikke normalt er inddelt på nogen måde, og som strækker sig enten i en betydelig længde eller i hele skibets længde, hvori gods (emballeret eller i bulk, i skinne- eller landevejsvogne, køretøjer (herunder tankvogne til landevej eller skinner), anhængere, containere, lastpaller, demonterbare tanke eller lignende transportmidler eller andre beholdere) normalt kan lastes og losses i horisontal retning. 15 »Åbne ro/ro-lastrum« er ro/ro-lastrum, som er åbne i begge ender eller åbne i den ene ende og forsynet med tilstrækkelig naturlig ventilation, der er effektiv over hele rummenes længde gennem permanente åbninger i sideklædningen eller oppe under dækket, til administrationens tilfredshed. 16 »Lukkede ro/ro-lastrum« er ro/ro-lastrum, som hverken er åbne ro/ro-lastrum eller vejrdæk. 17 »Vejrdæk« er et dæk, der er helt åbent foroven og på mindst to af siderne. 18 »Speciallastrum« er indskoddede rum over eller under skoddækket bestemt for transport af JERNBANE OG motorkøretøjer med det nødvendige brændstof i egne tanke til kørslen, hvor der er til- og frakørsel for disse køretøjer, og hvortil passagerer har adgang. 19 »Maskinrum af kategori A« er de rum og trunke til sådanne rum, som indeholder: .1 forbrændingsmotorer, som benyttes til hovedfremdrivning; eller .2 forbrændingsmotorer, som benyttes til andre formål end hovedfremdrivning, hvor dette maskineri har en samlet ydelse på mindst 375 kW; eller .3 en oliefyret kedel eller brændselsolieinstallation. 20 »Maskinrum« er maskinrum af kategori A samt alle andre rum, der indeholder fremdrivningsmaskineri, kedler, brændselsolieinstallationer, dampmaskiner, forbrændingsmotorer, generatorer og større elektriske maskiner, oliefyldningsstationer, kølemaskiner, stabiliseringsanordninger, maskineri til ventilation og luftkonditionering og lignende rum samt trunke til disse rum. 21 »Brændsesolieinstallationer« er de installationer, som benyttes til behandling af brændselsolie til brug i en oliefyret kedel, eller installationer, som benyttes til behandling af olien for levering af forvarmet olie til en forbrændningsmotor, og omfatter olietrykspumper, filtre og forvarmere, der behandler olien ved et tryk på over 0,18 N/kvadratmillimeter. 22 »Kontrolrum« er de rum, hvor radiostationen, hovednavigationsudstyret, CO2-RUM, SPRINKLERCENTRAL, nødenergianlægget samt de centrale installationer for brandmelding eller brandkontrol er anbragt. 23 »Rum, der indeholder møbler og inventar med begrænset brandrisiko« er ved anvendelsen af regel 26 de rum, der indeholder møbler og inventar med begrænset brandrisiko (hvadenten det er kamre, almindeligt tilgængelige rum, kontorer eller andre typer af apteringsrum), hvor: .1 alle skuffemøbler, som f.eks. skriveborde, klædeskabe, toiletborde, kommoder og lignende, udelukkende er udført af godkendte, ikke-brændbare materialer; dog kan der på arbejdsfladerne af sådant inventar anvendes brændbart finer af højst 2 mm tykkelse;.2 alle fritstående møbler, som f.eks. stole, sofaer og borde, er udført med stel af ikke-brændbart materiale; .3 alle forhæng, gardiner og andre ophængte tekstilstoffer har egenskaber, der efter administrationens skøn gør dem lige så modstandsdygtige over for udbredelse af ild som uld med en masse af 0,8 kg pr. kvm.; (* 18) .4 alle dørbelægninger har egenskaber, der efter administrationens skøn gør dem lige så modstandsdygtige over for udbredelse af ild som tilsvarende materialer af uld, der benyttes til samme formål; .5 alle udsatte overflader af skodder, garneringer og lofter har lav flammespredningsevne; og .6 alle polstrede møbler er modstandsdygtige over for antændelse og flammespredning til administrationens tilfredshed. 24 »Skoddækket« er det øverste dæk, som de vandtætte tværskibsskodder er ført op til. 25 »Dødvægt« er forskellen i tons mellem et skibs deplacement i vand af en massefylde på 1,025 ved den lastevandlinie, der svarer til det tildelte sommerfribord og skibets letvægt. 26 »Letvægt« betyder et skibs deplacement i tons uden last, brændstof, smøreolie, ballastvand, ferskvand og fødevand i tanke, skibsproviant samt passagerer og mandskab med deres effekter. 27 »Kombinationsskib« er et tankskib indrettet til transport af såvel olie som fast ladning. 28 »Råolie« er enhver olie, der forekommer naturligt i undergrunden, uanset om den er behandlet for at gøre den egnet til transport eller ej, og omfatter: .1 råolie, hvorfra der måtte være fjernet visse destillationsfraktioner; og .2 råolie, hvortil der måtte være tilsat visse destillationsfraktioner. 29 »Farligt gods« er det i § 2 i kapitel VII omhandlede gods. 30 »Kemikalietanker« er et tankskib, der er bygget til eller indrettet og anvendes til transport i bulk af et flydende produkt af brændbar art, der er opført i fortegnelsen over minimumskrav i koden for konstruktion og udrustning af skibe, der transporterer farlige kemikalier i bulk, der er vedtaget af sikkerhedskomiteen i henhold til bemyndigelse fra organisationens forsamling, der er givet ved resolution A.490(XII), herefter kaldet »kemikaliekoden« (Bulk Chemical Code), således som den måtte blive ændret af organisationen. 31 »Gastankskib« er et tankskib, der er bygget eller indrettet og anvendes til transport i bulk af flydende gas eller visse andre stoffer af brændbar art, der er opført i kapitel XIX i koden for konstruktion og udrustning af skibe, der transporterer flydende gas i bulk, vedtaget af organisationen ved resolution A.328(IX), herefter kaldet »gaskoden« (Gas Carrier Code), således som den er eller måtte blive ændret af organisationen. 32 »CENTRALVARMEKEDEL« ER EN KEDEL TIL FREMSTILLING AF VARMT VAND TIL CIRKULATION. Regel 4. Brandpumper, hovedbrandledninger, brandstudse og brandslanger 1 Ethvert skib skal være forsynet med brandpumper, hovedbrandledninger, brandstudse og brandslanger, der opfylder de respektive krav i denne regel. 2 BRANDPUMPERNES KAPACITET 2.1 De foreskrevne brandpumper skal kunne yde en vandmængde til bekæmpelse af brand ved det i stk. 4 angivne tryk af følgende omfang: .1 pumper i passagerskibe: mindst 2/3 af den mængde, som lænsepumperne skal kunne yde, når de anvendes til lænsning; og .2 pumper i lastskibe (bortset fra en eventuel nødpumpe): mindst 4/3 af den mængde, som hver af de selvstændige lænsepumper i et passagerskib af samme dimensioner skal kunne yde i henhold til regel 21 i kapitel II-1, når de anvendes til lænsning. Den krævede totalydelse af brandpumperne behøver dog ikke overstige 180 kubikmeter i timen. 2.2 Hver af de foreskrevne brandpumper (bortset fra en eventuel nødpumpeforeskrevet i stk. 3.3.2 for lastskibe) skal have en kapacitet på mindst 80% af den samlede foreskrevne kapacitet,divideret med minimumsantallet af foreskrevne brandpumper, men i alle tilfælde mindst 25 kbm i timen, og enhver sådan pumpe skal under alle omstændigheder som minimum kunne yde de to foreskrevne vandstråler. Disse brandpumper skal kunne forsyne hovedbrandledningen under de foreskrevne forhold. Hvor der er installeret flere pumper end det foreskrevne minimumsantal, skal kapaciteten af ekstra pumper være til administrationens tilfredshed. 3 ANBRINGELSE AF BRANDPUMPER OG HOVEDBRANDLEDNINGER 3.1 Skibe skal være forsynet med uafhængigt drevne brandpumper som følger: .1 Passagerskibe på 4000 brutto registertons og derover: mindst tre; .2 Passagerskibe på under 4000 brutto registertons og lastskibe på 1000 brutto registertons og derover: mindst to; .3 Lastskibe på under 1000 brutto registertons: til administrationens tilfredshed, DETTE VIL SIGE SOM ANGIVET I .2. 3.2 Sanitær-, ballast-, lænse- og almindelige servicepumper kan godtages som brandpumper, forudsat at de ikke normalt anvendes til pumpning af olie, og at der, dersom de lejlighedsvis anvendes til pumpning af brændselsolie, forefindes egnede omskiftanordninger. NÆVNTE PUMPER MÅ KUN TILSLUTTES SKIBETS BRANDLEDNING OG MÅ KUN ANVENDES SOM BRANDPUMPER, SÅFREMT DER ER TRUFFET FORSVARLIGE FORANSTALTNINGER TIL AT HINDRE, AT PUMPERNE - SELV VED UAGTSOMHED - KAN SÆTTES I STAND TIL AT SUGE FRA TANKE, DER KAN ANVENDES TIL ANDET END BALLASTVAND, OG/ELLER FRA SKIBETS LÆNSESYSTEM OG SAMTIDIG TRYKKE TIL SKIBETS BRANDLEDNING. SIKRINGSANORDNINGER, BASERET På AFBLÆNDING AF VISSE RØRLEDNINGER VED ANVENDELSE AF BLINDFLANGER, KAN IKKE GODKENDES. 3.3 Søforbindelser, brandpumper og deres energikilder skal være således indrettet, at det sikres: .1 at alle brandpumperne i passagerskibe på 1000 brutto registertons og derover i tilfælde af brand i et af rummene ikke vil blive sat ud af funktion; .2 at der i lastskibe på 2000 brutto registertons og derover, dersom en brand i et af rummene ville kunne sætte alle pumperne ud af funktion, findes et alternativt middel bestående af en fast anbragt, uafhængigt drevet nødpumpe, som skal kunne yde to vandstråler til administrationens tilfredshed. Pumpen og dens placering skal opfylde følgende krav. .2.1 Pumpens kapacitet skal udgøre mindst 40% af den samlede kapacitet af de i denne regel foreskrevne brandpumper og under alle omstændigheder ikke under 25 kubikmeter i timen. .2.2 Når pumpen yder den mængde vand, der er foreskrevet i stk. 3.3.2.1, må trykket ved en brandstuds ikke ligge under de minimumstryk, der er angivet i stk. 4.2. .2.3 Enhver dieseldrevet energikilde til pumpen skal let kunne startes i kold tilstand ned til en temperatur af 0 grader C ved håndsving (manuelt). Hvis dette ikke er muligt, eller hvor det må antages, at skibet vil komme ud for lavere temperaturer, skal det overvejes at installere og opretholde opvarmningsanlæg, som kan godkendes af administrationen, således at hurtig igangsætning sikres. Hvis manuel igangsætning ikke er mulig, kan administrationen tillade andre igangsætningsmidler. Disse midler skal være af en sådan art, at den dieseldrevne energikilde kan startes mindst 6 gange inden for et tidsrum af 30 minutter og mindst to gange inden for de første 10 minutter. .2.4 Enhver servicebrændstoftank skal indeholde tilstrækkeligt brændstof til, at pumpen kan arbejde ved fuld belastning i mindst tre timer, og der skal være tilstrækkelige brændstofreserver til rådighed uden for hovedmaskinrummet, til at pumpen kan arbejde ved fuld belastning i yderligere 15 timer. .2.5 Pumpens totale sugehøjde må ikke overstige 4,5 m under alle krængnings- og trimforhold, som skibet må antages at komme ud for under sejladsen, og sugeledningerne skal være således konstrueret, at sugetabene reduceres til et minimum. .2.6 Afgrænsningerne af det rum, der indeholder brandpumpen, skal isoleres svarende til den samme bygningsmæssige brandbeskyttelsesstandard, som i regel 44 er foreskrevet for et kontrolrum. .2.7 Der må ikke være direkte adgang mellem maskinrummet og det rum, der indeholder nødbrandpumpen og dens energikilde. Hvor dette ikke er muligt, kan administrationen godtage en ordning, hvor adgangen sker ved hjælp af en luftsluse, således at hver af de to døre er selvlukkende, eller gennem en vandtæt dør, der kan betjenes fra et rum, der ligger fjernt fra maskinrummet og det rum, der indeholder nødbrandpumpen, og hvortil adgangen ikke let vil blive afskåret i tilfælde af brand i disse rum. I disse tilfælde skal der tilvejebringes endnu en adgangsmulighed til det rum, der indeholder nødbrandpumpen og dens energikilde. .2.8 Ventilationssystemet til det rum, der indeholder den selvstændige energikilde til nødbrandpumpen, skal være således indrettet, at det såvidt muligt udelukkes, at røg fra en maskinrumsbrand trænger ind i eller suges ind i dette rum. .3 Såfremt en brand i et af rummene i passagerskibe på under 1000 brutto registertons og i lastskibe på under 2000 brutto registertons ville kunne sætte pumperne ud af funktion, skal de alternative midler til fremskaffelse af vand til bekæmpelse af brand være til administrationens tilfredshed. .4 Endvidere skal der i lastskibe, hvor andre pumper, som f.eks. almindelige servicepumper, lænse- og ballastpumper etc., er anbragt i et maskinrum, træffes foranstaltninger til at sikre, at mindst en af disse pumper, der har den i stk. 2.2 og 4.2 foreskrevne kapacitet og tryk, kan levere vand til hovedbrandledningen. 3.4 De foranstaltninger, der er truffet med henblik på at gøre vandforsyningen let tilgængelig, skal: .1 i passagerskibe på 1000 brutto registertons og derover være således indrettet, at mindst en effektiv vandstråle er øjeblikkeligt tilgængelig fra en indenbords brandstuds, og således at fortsat ydelse af vand sikres ved automatisk igangsætning af en foreskrevet brandpumpe; .2 i passagerskibe på under 1000 brutto registertons og i lastskibe være til administrationens tilfredshed; .3 i lastskibe med et periodisk ubemandet maskinrum, eller hvor der kun kræves en vagthavende person, straks kunne ydes vand fra hovedbrandledningen ved et passende tryk, enten ved fjernstart af en af hovedbrandpumperne med fjernstart fra kommandobroen og den eventuelle brandkontrolstation, eller ved opretholdelse af permanent tryk i hovedbrandledningen ved en af hovedbrandpumperne. Administrationen kan dog frafalde dette krav for lastskibe på under 1600 brutto registertons, hvis ordningen med hensyn til adgang til maskinrummet gør det unødvendigt at forlange dette krav opfyldt; .4 i passagerskibe, der er indrettet med periodisk ubemandede maskinrum i henhold til regel 54 i kapitel II-1, administrationen fastsætte bestemmelser om fast anbragte installationer for slukning med vand for sådanne rum, svarende til dem, der er foreskrevet for normalt bemandede maskinrum. 3.5 Der skal forefindes sikkerhedsventiler i forbindelse med alle brandpumper, hvis pumperne kan udvikle et tryk, der overstiger det tryk, som rørledninger, brandstudse og brandslanger er konstrueret til. Disse ventiler skal være således anbragt og indstillet, at de forhindrer skadeligt overtryk i nogen del af hovedbrandledningen. TRYKSIDEN PÅ ENHVER BRANDPUMPE, SKAL VÆRE FORSYNET MED KONTRAVENTIL. 3.6 I tankskibe skal der anbringes isolationsventiler i hovedbrandledningen ved HUS ELLER popfronten på et beskyttet sted og på tankdækket med mellemrum på højst 40 m for at bevare hovedbrandledningens brandmodstandsevne i tilfælde af brand eller eksplosion. 4 HOVEDBRANDLEDNINGENS DIAMETER OG TRYK 4.1 Hovedbrandledningens og afgreningsledningernes diameter skal være tilstrækkelig til at sikre en effektiv fordeling af den foreskrevne maskinrumsvandmængde fra to brandpumper, der er i drift samtidig. I lastskibe behøver diameteren dog kun være tilstrækkelig til at sikre en vandmængde på 140 kubikmeter i timen. 4.2 Når de to pumper samtidig gennem de i stk. 8 omhandlede strålespidser yder den i stk. 4.1 anførte vandmængde til brandstudse anbragt ved siden af hinanden, skal følgende minimumstryk opretholdes ved alle brandstudse: Passagerskibe: 4000 brutto registertons og derover: 0,31 N/kvadratmillimeter 1000 brutto registertons og derover, men under 4000 tons 0,27 N/kvadratmillimeter Under 1000 brutto registertons Til administrationens tilfredshed Lastskibe: 6000 brutto registertons og derover 0,27 N/kvadratmillimeter 1000 brutto registertons og derover, men under 6000 tons 0,25 N/kvadratmillimeter Under 1000 brutto registertons Til administrationens tilfredshed PÅ DE I 4.2 NÆVNTE BETINGELSER SKAL DER I ALLE PASSAGERSKIBE UNDER 4000 BRUTTO REGISTERTONS OG I ALLE LASTSKIBE KUNNE OPRETHOLDES 0,27 N/KVADRATMILLIMETER VED ALLE BRANDSTUDSE. 4.3 Det maksimale tryk ved en brandstuds må ikke overstige det tryk, hvorved den effektive håndtering af en brandslange kan eftervises ved afprøvning. 5 ANTAL OG PLACERING AF BRANDSTUDSE 5.1 Brandstudse skal forefindes i et sådant antal og være således placeret, at mindst to vandstråler, der ikke hidrører fra samme brandstuds, og hvoraf den ene skal være fra en enkelt slangelængde, kan nå et hvilket som helst sted i skibet, der normalt er tilgængeligt for passagerer eller besætning under sejlads, og et hvilket som helst sted i et lastrum, når dette er tomt, et ro/ro-lastrum eller et speciallastrum, i hvilket sidstnævnte tilfælde de to stråler skal kunne nå enhver del af rummet, hver fra en enkelt slangelængde. Endvidere skal disse brandstudse være anbragt nær ved adgangsvejen til de beskyttede rum. 5.2 I aptering, tjenesterum og maskinrum i passagerskibe skal brandstudse forefindes i et sådant antal og være således placeret, at kravene i stk. 5.1 kan opfyldes, når alle vandtætte døre og alle døre i skodder i lodrette hovedzoner er lukket. 5.3 Når adgangen til et maskinrum af kategori A i et passagerskib er indrettet i lav højde fra en tilstødende akselgang, skal der anbringes to brandstudse udenfor, men nær ved indgangen til dette maskinrum. Når denne adgang sker fra andre rum, skal der i et af disse rum være anbragt to brandstudse nær ved indgangen til maskinrummet af kategori A. En sådan anbringelse er ikke nødvendig, hvis akselgangen eller de tilstødende rum ikke udgør en del af udgangsvejen. 6 RØRLEDNINGER OG BRANDSTUDSE. 6.1 Materialer, der let nedbrydes ved varmepåvirkning, må ikke benyttes til hovedbrandledninger og brandstudse, medmindre de er tilstrækkeligt beskyttet. Rørledninger og brandstudsene skal være således anbragt, at brandslangerne let kan tilkobles, og at risiko for tilfrysning undgås. I skibe, der er indrettet til at medføre dækslast, skal brandstudsene være anbragt på en sådan måde, at de altid er let tilgængelige, og rørene skal såvidt muligt være således oplagt, at der ikke er risiko for beskadigelse fra sådan last. Hvis der ikke forefindes en brandslange og strålespids for hver brandstuds om bord, skal alle slangekoblinger og strålespidser være indbyrdes ombyttelige. 6.2 Der skal være en ventil for hver brandslange, således at en brandslange kan fjernes, mens brandpumperne er i drift. 6.3 Der skal på et let tilgængeligt og forsvarligt sted uden for maskinrummene være anbragt isolationsventiler for at adskille hovedbrandledningssektionen i det maskinrum, der indeholder hovedbrandpumpen, fra resten af hovedbrandledningen. Hovedbrandledningen skal være således anbragt, at alle brandstudsene på skibet, når isolationsventilerne er lukket, kan forsynes med vand fra en brandpumpe, der ikke er anbragt i dette maskinrum, gennem ledninger, som ikke er ført ind i det nævnte rum. Administrationen kan undtagelsesvis tillade, at korte længder af nødbrandledningens suge- og afgangsrør føres igennem maskinrummet, hvis det ikke er muligt at føre dem uden for dette rum, forudsat at hovedbrandledningens modstandsevne bevares ved, at rørledningerne omsluttes af en solid stålcasing. 7 BRANDSLANGER 7.1 Brandslanger skal være af et materiale, der er godkendt af administrationen, og skal være så lange, at der kan rettes en vandstråle mod ethvert sted i skibet, hvor brandslanger kan kræves anvendt. De skal have en maksimumlængde, som administrationen anser for tilfredsstillende. Enhver brandslange skal være forsynet med en strålespids og de nødvendige koblinger. Slanger, som i dette kapitel betegnes som »brandslanger«, skal tillige med eventuelt nødvendigt tilbehør og værktøj være anbragt klar til brug på iøjnefaldende steder i nærheden af brandstudse.I de indvendige rum i passagerskibe, der kan befordre over 36 passagerer, skal der endvidere til stadighed være tilsluttet brandslanger til brandstudsene. 7.2 Skibe skal være forsynet med brandslanger, hvis antal og diameter skal tilfredsstille administrationen. 7.3 I passagerskibe skal der være mindst en brandslange for hver af de i stk. 5 foreskrevne brandstudse, og disse slanger må kun anvendes til slukning af brand eller afprøvning af ildslukningsapparatet under brandslukningsøvelser og eftersyn. 7.4.1 I lastskibe på 1000 brutto registertons og derover skal antallet af brandslanger være en for hver 30 m skibslængde og en i reserve, men aldrig under fem ialt. Dette antal omfatter ikke slanger, der kræves anbragt i et maskin- eller kedelrum. Administrationen kan forøge antallet af påbudte slanger for at sikre, at et tilstrækkeligt antal slanger til enhver tid er til rådighed og tilgængelige under hensyntagen til skibets type og arten af den fart, skibet anvendes til. 7.4.2 I lastskibe på under 1000 brutto registertons skal antallet af brandslanger være til administrationens tilfredshed. DETTE VIL SIGE SOM ANGIVET I 7.4.1. 8 STRÅLESPIDSER. 8.1 For så vidt angår dette kapitel skal standardstørrelserne for strålespidsernes diameter være 12 mm, 16 mm og 19 mm eller så nær herved som muligt. Der kan efter administrationens skøn tillades en større diameter. 8.2 I aptering og tjenesterum er det ikke nødvendigt at anvende strålespidser med større diameter en 12 mm. 8.3 I maskinrum og på dæk skal strålespidser have en sådan diameter, at der ved det i stk. 4 ovenfor nævnte tryk fra den mindste pumpe opnås den størst mulige vandmængde fra to strålerør. Det er dog ikke nødvendigt at anvende strålespidser med større diameter en 19 mm. 8.4 Alle strålespidser skal være af en godkendt kombinationstype, d.v.s. sprøjte/spreder-type, (TÅGE/STRÅLERØR), og være forsynet med en afspærringsanordning. 9 ANBRINGELSE AF VANDPUMPER M.V. TIL ANDRE BRANDSLUKNINGSANLÆG. De fornødne pumper til levering af vand til andre brandslukningsanlæg foreskrevet i dette kapitel, deres energikilder og betjeningssteder skal være installeret uden for det eller de rum, som er omfattet af disse anlægs beskyttelse, og skal være således anbragt, at en brand i det eller de beskyttede rum ikke vil sætte et sådant anlæg ud af funktion. Regel 5. Fast anbragte installationer for slukning med luftarter 1 ALMINDELIGE BESTEMMELSER. 1.1 Anvendelse af et brandslukningsmiddel, som efter administrationens skøn enten spontant eller under de forventede forhold afgiver giftige luftarter i sådanne mængder, at det frembyder fare for de ombordværende personer, er ikke tilladt. 1.2 De nødvendige rør for tilførsel af et ildslukningsmiddel til beskyttede rum skal være forsynet med kontrolventiler, der er således afmærket, at de klart angiver de rum, hvortil rørene er ført. Der skal træffes passende forholdsregler til at forhindre, at midlet utilsigtet strømmer ind i noget rum. Hvor et lastrum, der er udstyret med et brandslukningsanlæg for slukning med luftarter, benyttes som passagerrum, skal rørforbindelsen være afbrudt under denne benyttelse. 1.3 Rørsystemet og udstrømningsdyserne til fordeling af ildslukningsmidlet skal være således indrettet og anbragt, at der opnås en ensartet fordeling af midlet. 1.4 Der skal forefindes midler til lukning af alle åbninger, hvorfra der kan strømme luft til et beskyttet rum eller ske udslip af luftarter fra et sådant rum. 1.5 Hvor rumfanget af fri luft i luftbeholdere i et rum er af en sådan størrelse, at udtømning af luft i et sådant rum i tilfælde af brand ville nedsætte effektiviteten af det faste ildslukningsanlæg betydeligt, skal administrationen kræve, at der tilvejebringes et yderligere kvantum ildslukningsmiddel. 1.6 Der skal forefindes midler til automatisk afgivelse af lydsignal til advarsel om udtømning af et brandslukningsmiddel i et rum, hvor personalet normalt arbejder eller har adgang til. Alarmen skal gives i et passende tidsrum, før midlet udtømmes. 1.7 Betjeningsarrangementerne i forbindelse med et fast brandslukningsanlæg til ildslukkende luftarter skal være let tilgængelige og lette at betjene. De skal være samlet på så få steder som muligt og være således placeret, at adgangen til dem ikke vil blive afskåret ved en brand, der opstår i et beskyttet rum. Under hensyntagen til personalets sikkerhed skal der ved hvert sted være klare instruktioner om anlæggets betjening. 1.8. Automatisk udtømning af et brandslukningsmiddel er ikke tilladt, jfr. dog stk. 3.3.5, dog bortset fra de lokale automatisk drevne apparater omhandlet i stk. 3.4 og 3.5. 1.9 Hvor slukningsmidlet skal beskytte mere end et rum, behøver den mængde, der er til rådighed, ikke overstige den største mængde, der kræves for et af de således beskyttede rum. 1.10 Hvor ikke andet er tilladt ifølge stk. 3.3, 3.4 eller 3.5, skal de trykbeholdere, der kræves for oplagring af brandslukningsmidler (bortset fra damp), være anbragt uden for beskyttet rum i overenstemmelse med stk. 1.13. 1.11 Der skal forefindes midler til, at besætningen uden risiko kan kontrollere mængden af slukningsmidlet i beholderne. 1.12 Beholdere til oplagring af brandslukningsmiddel med tilhørende trykkomponenter skal være konstrueret til administrationens tilfredshed, efter de gældende regler for trykklasser, under hensyntagen til deres placering og de maksimale omgivelsestemperaturer, der forventes at forekomme under sejladsen. 1.13 Når brandslukningsmidlet er oplagret uden for et beskyttet rum, skal det være anbragt i et rum, der er beliggende på et sikkert og let tilgængeligt sted og er effektivt ventileret til administrationens tilfredshed. Enhver indgang til et sådant oplagringsrum skal fortrinsvis være fra det åbne dæk og skal i hvert fald være uafhængig af det beskyttede rum. Adgangsdørene skal åbne udad. Skodder og dæk, herunder døre og andre midler til lukning af en åbning deri, der afgrænser disse rum fra tilstødende indskoddede rum, skal være gastætte. Ved anvendelsen af brandsikkerhedstabellerne i reglerne 26, 27, 44 og 58 skal disse oplagringsrum ligestilles med kontrolrum. 1.14 Der skal ombord være oplagret reservedele til anlægget; disse reservedele skal være til administrationens tilfredshed. 1.15 TIL BRANDSLUKNING KAN ANVENDES CO2 (CARBONDIOXID), OG HALON 1301. 2 CO2-anlæg 2.1 For lastrum skal, medmindre andet er bestemt, den mængde CO2, der er til rådighed, være tilstrækkelig til at give et mindsterumfang af fri CO2 svarende til 30 % af bruttorumfanget af det største, således beskyttede lastrum i skibet. 2.2 Hvad angår maskinrum, skal den mængde CO2, der er til rådighed, være tilstrækkelig til at give et mindsterumfang af fri CO2, svarende til den største af følgende mængder: .1 40 % af bruttorumfanget af det største, således beskyttede maskinrum: rumfanget skal ikke omfatte den del af casingen, det ligger over den højde, hvor casingens vandrette areal er 40 % eller derunder af det vandrette areal af det pågældende rum, målt midtvejs mellem tanktoppen og den nederste del af casingen; eller .2 35 % af bruttorumfanget af det største, således beskyttede maskinrum, indbefattet casingen. Ovennævnte procentsatser kan dog nedsættes til henholdsvis 35% og 30% for lastskibe på under 2000 brutto registertons. To eller flere maskinrum af kategori A, som ikke er helt adskilt, skal betragtes som udgørende et rum. 2.3 Ved anvendelsen af stk. 2 skal rumfanget af fri CO2 beregnes til 0,56 kbm pr. kg. 2.4 I maskinrum skal det faste rørsystem være således indrettet, at 85 % af luftarten kan tømmes ud i rummet i løbet af 2 minutter. 2.5 HØJTRYKS-CO2-ANLÆG .1 ALMINDELIGE BESTEMMELSER. .1.1 ANLÆGGET SKAL VÆRE SÅLEDES INDRETTET OG UDFØRT, AT BETJENINGSVENTILER M.V. ER TILGÆNGELIGT ANBRAGT OG PÅ EN SÅDAN MÅDE, AT DE IKKE LET AFSKÆRES I TILFÆLDE AF BRAND. .1.2 ANLÆGGET SKAL VÆRE MANUELT BETJENT. .1.3 HOVEDSTOPVENTILER, FLASKEVENTILER, HØJTRYKSSLANGER SAMT BETJENINGSPRINCIP - HERUNDER SERVOARRANGEMENT OG PRINCIPARRANGEMENT AF ALARMUDSTYR - SKAL VæRE TYPEGODKENDT AF DIREKTORATET. .1.4 TEGNINGER OG ANLÆGSBESKRIVELSER I 2 EKSEMPLARER SKAL TILSTILLES DIREKTORATET FOR ORIENTERING I BETIMELIG TID, INDEN ANLÆGGET SKAL SYNES AF SKIBSTILSYNET FØRSTE GANG. .2 CO2-RUM .2.1 RUMMET, HVORI CO2-BATTERIET ER ANBRAGT, SKAL HAVE DIREKTE ADGANG FRA FRIT DÆK OG MÅ IKKE ANVENDES TIL ANDRE FORMÅL. .2.2 CO2-RUMMET SKAL VÆRE VELVENTILERET, TØRT OG OMSLUTTET AF STÅLSKODDER. DER SKAL I RUMMET FOREFINDES NØDBELYSNING. RUMMET SKAL ISOLERES, VENTILERES OG ARRANGERES SÅLEDES, AT TEMPERATUREN NORMALT IKKE VIL OVERSTIGE 40 GRADER C. .2.3 CO2-RUMMET MÅ IKKE GRÆNSE OP TIL MASKIN-, KEDEL- OG /ELLER LASTPUMPERUM, MEDMINDRE AFGRÆNSNINGERNE ER UDFØRT SOM COFFERDAMME ELLER ER A-60 ISOLEREDE, (JFR. DE HEROM GÆLDENDE REGLER FOR BRANDSIKRING AF KONTROLRUM). .2.4 CO2-RUM SKAL, SÅFREMT DE ER ANBRAGT UNDER SKODDÆK, VÆRE FORSYNET MED MEKANISK UDSUGNING FRA BUNDEN AF RUMMET UDEN FORBINDELSE TIL ANDRE VENTILATIONSSYSTEMER. .2.5 EVENTUELLE ADGANGSÅBNINGER, FØRENDE FRA RUMMET TIL SKIBETS INDRE, SKAL VÆRE FORSYNET MED GASTÆTTE LUKKEMIDLER (STÅLDØRE ELLER -LEMME). .2.6 ALLE DØRE OG LEMME TIL RUMMET SKAL ÅBNE UDAD OG SKAL PÅ ENKEL MÅDE KUNNE BETJENES FRA BEGGE SIDER. AFLØB SKAL FØRES SEPARAT OVER BORD ELLER TIL FRIT DÆK. .2.7 DER SKAL FOREFINDES KOMMUNIKATIONSMULIGHED MELLEM STYREHUS ELLER BRANDKONTROLRUM OG ANLÆGGETS UDLØSNINGSSTEDER. SÅFREMT GANGDISTANCEN ER OVER 100 M, SKAL DER FOREFINDES TELEFONFORBINDELSE, TRANSPORTABEL RADIOTELEFON ELLER LIGN. .2.8 EVENTUELLE VARMEAPPARATER I CO2-RUM SKAL VÆRE TERMOSTATSTYREDE, SÅLEDES AT ENERGITILFØRSLEN AFBRYDES VED EN RUMTEMPERATUR PÅ + 25 GRADER C. .2.9 DER SKAL I CO2-RUMMET FOREFINDES TILKOBLINGSMULIGHED FOR GENNEMBLÆSNING AF CO2-RØRLEDNINGSSYSTEMET. .2.10 SÅFREMT DEN SAMLEDE CO2-MÆNGDE IKKE OVERSTIGER 225 KG, KAN CO2-FLASKERNE VÆRE INSTALLERET I ET DERTIL INDRETTET STÅLSKAB ANBRAGT På FRIT DÆK. .3 CO2-FLASKER .3.1 CO2-FLASKERNE SKAL OPFYLDE DE TIL ENHVER TID GÆLDENDE DANSKE BESTEMMELSER FOR BEHOLDERE AF OMHANDLEDE ART. CO2-FLASKER AF UDENLANDSK OPRINDELSE KAN TILLADES ANVENDT, SÅFREMT DE OPFYLDER ET ANERKENDT KLASSIFIKATIONSSELSKABS REGLER FOR SÅDANNE FLASKER. .3.2 ENHVER FLASKE ELLER ENHVER FLASKEVENTIL SKAL VÆRE FORSYNET MED EN SPRÆNGPLADE, DER AF FABRIKANTEN GARANTERES AT SIKRE FLASKEN MOD SKADELIGT OVERTRYK, OG ARRANGEMENTET SKAL TILLADE FRI PASSAGE AF GASSEN FRA EN FLASKE, SÅFREMT SPRÆNGPLADEN BRISTER. .3.3 FLASKERNE SKAL VÆRE PÅSTEMPLET TARA- OG BRUTTOVÆGT, MÅNED OG ÅR FOR SENESTE TRYKPRØVNING SAMT PRØVETRYK. .3.4 FYLDNINGSFIRMAERNE ER ANSVARLIGE FOR FLASKERNES FYLDNINGSGRAD, OG FYLDNINGSGRADEN MÅ IKKE OVERSTIGE 0,67 KG. PR. LITER FLASKEVOLUMEN. FYLDNINGSFIRMAERNE SKAL UDSTEDE CERTIFIKAT FOR FLASKERNES FYLDNINGSGRAD. .3.5 FLASKERNE SKAL VÆRE SOLIDT FASTSPÆNDT I OPRETSTÅENDE STILLING OG PLACERET SÅLEDES, AT INDHOLD OG FLASKEVENTILER LET KAN KONTROLLERES, HENHOLDSVIS BETJENES. DE SKAL ENDVIDERE VÆRE HÆVET OVER DØRK OG VÆRE BESKYTTET MOD KORROSION. .3.6 CO2-FLASKERNE SKAL TRYKPRØVES HVERT 20. ÅR AF EN ANERKENDT PRØVEANSTALT ELLER I OVERVÆRELSE AF ET ANERKENDT KLASSIFIKATIONSSELSKAB ELLER AF DE PÅGÆLDENDE SKIBS MASKINCHEF. SÅFREMT DER ER HENGÅET MERE END 5 ÅR SIDEN SENESTE TRYKPRØVNING, MÅ EN AFLADET FLASKE IKKE GENOPLADES, FØR FORNYET TRYKPRØVE ER AFHOLDT MED TILFREDSTILLENDE RESULTAT. .3.7 HVIS DER I FORBINDELSE MED KONTROLVEJNING ELLER KONTROLMÅLING AF CO2-FLASKER KONSTATERES VÆGTFORRINGELSE PÅ 10 % ELLER DEROVER I FORHOLD TIL DEN PÅSTEMPLEDE LADNINGSVÆGT, SKAL DEN PÅGÆLDENDE FLASKE GENOPFYLDES. .3.8 KONTROLVEJNING ELLER KONTROLMÅLING AF CO2-FLASKER SKAL FORETAGES MINDST EN GANG ÅRLIGT I OVERVÆRELSE AF ET ANERKENDT KLASSIFIKATIONSSELSKAB, SKIBETS MASKINCHEF ELLER ET AF STATENS SKIBSTILSYN GODKENDT FIRMA. .4 CO2-RØR M.V. .4.1 RØRLEDNINGSSYSTEMETS SAMLINGER SKAL VÆRE TILGÆNGELIGE OG RØRLEDNINGER, SOM KAN BLIVE UDSAT FOR YDRE OVERLAST, SKAL AFSKÆRMES. FOR AT MINDSKE MODSTANDEN SKAL ALLE RØRLEDNINGER LÆGGES Så RETLINET SOM MULIGT OG MED KORTESTE VEJ TIL DYSERNE. RØRFØRING GENNEM PROVIANTKØLERUM TILLADES IKKE. SAMTLIGE RØR SKAL VÆRE FRI FOR GRATER, OG ALLE RØR UDEN FOR MASKIN- OG KEDELRUM SKAL VÆRE UD- OG INDVENDIGT GALVANISEREDE, LIGESOM ANVENDT FITTINGS SKAL VÆRE KORROSIONSBESTANDIGT. .4.2 MELLEM FLASKEVENTILER OG CO2-BATTERIETS SAMLERØR TILLADES NORMALT KUN FLEKSIBLE HØJTRYKSSLANGER. .4.3 DEN INDVENDIGE DIAMETER AF COFLASKERNES FORBINDELSER TIL SAMLERØR SKAL VÆRE MINDST 3/8". .4.4 DER SKAL VÆRE KONTRAVENTILER MELLEM DE ENKELTE FLASKER OG SAMLERØRET, SÅLEDES AT EN FLASKE, HVIS NØDVENDIGT, KAN FJERNES FRA BATTERIET, UDEN AT DETTE SÆTTES UD AF DRIFT. KONTRAVENTILEN SKAL VÆRE FASTMONTERET TIL SAMLERØRET. .4.5 CO2-RØRENE FRA OG MED SAMLERØR TIL HOVEDSTOPVENTIL/VENTILREGISTER SAMT RØR FØRT IGENNEM APTERINGSAFSNIT SKAL VÆRE UDFØRT AF SØMLØSE CERTIFIKATRØR AF STÅL MED VÆGTTYKKELSE, SOM ANFØRT I TABEL I. DER MÅ KUN ANVENDES FLANGER FOR TRYKTRIN 10 N/KVMM. SAMLERØRET SKAL VÆRE FORSYNET MED SIKKERHEDSVENTIL, HVIS AFGANGSRØR SKAL FØRES TIL FRI LUFT. VENTILEN SKAL ÅBNE VED 13 N/KVMM OG VÆRE DIMENSIONERET SÅLEDES, AT DEN KAN FORHINDRE SKADELIGT OVERTRYK I SAMLERØRET. I Udvendig diameter Fra CO2-flasker til ventiler mm mm 21,3 - 26,9 3,2 30 - 48,3 4 51 - 60,3 4,5 63,5 - 76,1 5 82,5 - 88,9 5,6 101,6 6,3 108 - 114,3 7,1 127 8 133 - 139,7 8 152,4- 168,3 8,8 UDVENDIGE DIAMETRE OG VÆGTYKKELSER ER I OVERENSSTEMMELSE MED ISO-REKOMMANDATIONEN R 336 FOR SVEJSTE OG SØMLØSE STÅLRØR. AFVIGELSER I VÆGTYKKELSER VIL KUNNE TILLADES FOR RØR FREMSTILLET EFTER ANDRE STANDARDER. .4.6 FORDELINGSVENTILERNE SKAL FOR AT UNDGÅ TILFRYSNING VÆRE AF DEN HURTIGTÅBNENDE TYPE, OG DE SKAL VÆRE SÅLEDES MÆRKET, AT DET TYDELIGT ANGIVES, TIL HVILKE RUM RØRENE ER FØRT. .4.7 AL ANVENDT FITTINGS MELLEM FLASKEVENTILER OG HOVEDSTOPVENTIL/VENTILREGISTER SKAL VÆRE UDFØRT AF STÅL. GEVINDFITTINGS MÅ IKKE ANVENDES. .4.8 HOVEDSTOPVENTILER SKAL VÆRE UDFØRT AF STÅL OG BEREGNET FOR 10N/KVMM SOM ARBEJDSTRYK. .4.9 CO2-RØR FRA HOVEDSTOPVENTIL/VENTILREGISTER TIL UDLØBSDYSSER SKAL MINDST HAVE VÆGTYKKELSER SOM ANFØRT I TABEL II. UDVENDIGE DIAMETRE OG VÆGTYKKELSER ER I OVERENSSTEMMELSE MED ISO-REKOMMANDATIONEN R 336 FOR SVEJSTE OG SØMLØSE STÅLRØR. AFVIGELSER I VÆGTYKKELSER VIL KUNNE TILLADES FOR RØR FREMSTILLET EFTER ANDRE STANDARDER. II UDVENDIG DIAMETER FRA CO2-FLASKER TIL UDLØBSDYSER mm vægtykkelse mm 21,3 - 26,9 2,6 30 - 48,3 3,2 51 - 60,3 3,6 63,5 - 76,1 3,6 82,5 - 88,9 4 101,6 4 108 - 114,3 4,5 127 4,5 133 - 139,7 5 152,4- 168,3 5,6 .4.10 DIMENSIONEN AF LASTRUMSRØR MELLEM VENTILREGISTER OG UDLØBSDYSER MÅ NORMALT IKKE VÆRE UNDER 19 MM I LYSNING, DOG KAN GRENLEDNINGER UDFØRES AF RØR MED MINDST 13 MM LYSNING. RØRLEDNINGERNE SKAL PÅ HENSIGTSMÆSSIGE STEDER VÆRE FORSYNET MED LET TILGÆNGELIGE DRÆNPROPPER OG MULIGHED FOR OPSAMLING AF SNAVS. .4.11 AL ANVENDT FITTINGS MELLEM HOVEDSTOPVENTILER OG/ELLER MELLEM VENTILREGISTER OG UDLØBSDYSER KAN VÆRE UDFØRT AF ADUSERGODS ELLER SEJJERN, OG SAMLINGERNE SKAL VÆRE SÅLEDES UDFØRT, AT DER IKKE FOREKOMMER FRIE GEVIND .4.12 CO2-RØR FOR »TOTAL FLOODING«-ANLÆG TIL MASKINRUM SKAL DIMENSIONERES EFTER DEN CO2-MÆNGDE, DE SKAL FØRE. MAKSIMUM CO2-MÆNGDE, SOM TILLADES FØRT GENNEM EN HVILKEN SOM HELST RØRLEDNING, SKAL VÆRE, SOM ANFØRT I TABEL III. III 45 kg 13 mm 100 kg 19 mm 135 kg 25 mm 275 kg 32 mm 450 kg 38 mm 1100 kg 50 mm 2000 kg 76 mm 3250 kg 89 mm 4750 kg 101 mm 6800 kg 114 mm 9500 kg 127 mm 15250 kg 152 mm .5 TRYKPRØVER AF RØR. .5.1 HELE RØRSYSTEMET SKAL TRYKPRØVES MED VÆSKETRYK. PRØVETRYKKET MELLEM FLASKEVENTILER OG BLINDFLANGE (JFR. 11.4) OG MELLEM FLASKEVENTILER OG VENTILREGISTER SKAL VÆRE MINDST 19 N/KVMM, OG PRØVETRYKKET AF DET ØVRIGE RØRSYSTEM SKAL VÆRE MINDST 2,5 N/KVMM, STYRELEDNINGER SKAL DOG TRYKPRØVES TIL 1,3 X ARBEJDSTRYKKET. .5.2 DEN UNDER 5.1 NÆVNTE TRYKPRØVNING AF SAMLERØR M.V. KAN EVT. FORETAGES INDEN INSTALLATIONEN OM BORD, MEN I SÅ FALD SKAL PRODUCENTENS PRØVNINGSCERTIFIKAT FORELIGGE. .5.3 EFTER AT DE UNDER 5.1 OG 5.2 NÆVNTE TRYKPRØVNINGER ER AFHOLDT, SKAL DER OM BORD FORETAGES EN TÆTHEDSPRØVNING AF HELE RØRSYSTEMET. TRYKKET SKAL VÆRE 1 N/KVMM, OG PRØVNINGEN KAN FORETAGES MED LUFT. .6 MASKIN-, OG KEDEL- OG LASTPUMPERUM .6.1 CO2-ANLÆG TIL MASKIN-, KEDEL- OG LASTPUMPERUM SKAL VÆRE UDFøRT EFTER SYSTEM »TOTAL FLOODING«, OG 85 % AF DEN BEREGNEDE CO2-MÆNGDE TIL DE RESPEKTIVE RUM SKAL UDTØMMES I LØBET AF MAX. 2 MINUTTER. .6.2 SKIBSTILSYNET VIL KRÆVE CO2-MÆNGDEN FORØGET, HVIS DER I MASKINRUM FINDES TRYKLUFTBEHOLDERE AF EN SÅDAN STØRRELSE, AT UDSTRØMNING AF INDHOLDET I TILFÆLDE AF BRAND I RUMMET VIL NEDSÆTTE BRANDSLUKNINGSANLÆGGETS EFFEKTIVITET. ER AFBLÆSNINGEN FRA BEHOLDERENS SIKKERHEDSVENTIL OG/ELLER SMELTEPROPPER FØRT TIL FRIT DÆK, VIL OVENNÆVNTE TILLÆG IKKE BLIVE KRÆVET. .6.3 NÅR CO2 ANVENDES SOM SLUKNINGSMIDDEL BÅDE I LASTRUM OG I RUM, DER INDEHOLDER KEDLER ELLER MASKINERI AF FORBRÆNDINGSTYPEN, KRÆVES IKKE STØRRE CO2-MÆNGDE END FORESKREVET ENTEN FOR DET STØRSTE LASTRUM ELLER DET STØRSTE MASKINRUM. .6.4 ANTALLET AF UDLØB SKAL VÆRE TILSTRÆKKELIGT TIL AT OPNÅ EN JÆVN FORDELING AF CO2 OVER HELE RUMMET. DET TOTALE AREAL AF SAMTLIGE DYSEUDLØB I MASKIN- OG/ELLER KEDELRUM MÅ IKKE VÆRE MERE END 85 % OG IKKE UNDER 50 % AF DET SAMLEDE AREAL AF VENTILUDLØBENE På DE FLASKER, SOM ER BEREGNET TIL DE RESPEKTIVE RUM. .6.5 AF DEN SAMLEDE CO2-MÆNGDE TIL MASKIN- ELLER KEDELRUM SKAL CA. 90% UDTØMMES OVER DØRKEN OG RESTEN UNDER DØRKEN. .7 LASTRUM .7.1 DEN MÆNGDE CO2, DER ER TIL RÅDIGHED, SKAL VÆRE TILSTRÆKKELG TIL AT GIVE ET MINDSTE RUMFANG AF FRI CO2, SVARENDE TIL 30 % AF BRUTTORUMFANGET AF DET STØRSTE LASTRUM I SKIBET, DER KAN LUKKES TÆT. RUMFANGET SKAL REGNES FRA TANKTOP TIL ØVERSTE DÆK ELLER TIL UNDERLIGGENDE DÆK, HVIS LUGERNE På DETTE DÆK ER UDSTYRET MED STÅLLUGEDÆKSLER. SÅFREMT DER GENNEM VENTILATIONSKANALER ER FORBINDELSE MELLEM TO ELLER FLERE LASTRUM, SKAL DISSE REGNES FOR ET RUM. I SKIBE, SOM ANVENDES TIL TRANSPORT AF BILER, SKAL DEN NØDVENDIGE CO2-MÆNGDE BEREGNES SOM 45 % AF BRUTTORUMFANGET AF DET STØRSTE LASTRUM. .7.2 DER SKAL I HVERT LASTRUM VÆRE ET TILSTRÆKKELIGT ANTAL DYSER TIL AT OPNå EN JÆVN FORDELING AF CO2 OVER HELE RUMMET. .7.3 SÅFREMT CO2-LEDNINGERNE OGSÅ ANVENDES TIL RØGMELDESYSTEM, BØR RØRLEDNINGER I LASTRUMMET VÆRE SÅLEDES ARRANGERET, AT AFSTANDEN MELLEM RØGSAMLERNE IKKE OVERSTIGER 24 M, OG AFSTANDEN MELLEM SKOD/SKIBSSIDE OG DEN ENKELTE RØGSAMLER IKKE OVERSTIGER 12 M. .8 BETJENING AF CO2-ANLÆG INDRETTET FOR »TOTAL FLOODING« .8.1 SÅFREMT CO2-MÆNGDEN OVERSTIGER 225 KG, SKAL DER TIL UDLØSNING AF BATTERIET FOREFINDES SERVOARRANGEMENT TIL ÅBNING AF FLASKEVENTILER OG HOVEDSTOPVENTILER. WIRETRÆK KAN IKKE TILLADES ANVENDT NOGET STED I ANLÆGGET. .8.2 SERVOBETJENT UDLØSNINGSSTED FOR CO2 SKAL, HVIS DET ER ANBRAGT VED CO2-RUMMET, VÆRE AFSKODDET FRA DETTE. DER SKAL VÆRE DIREKTE ADGANG FRA FRIT DÆK TIL BETJENINGSSTEDET. .8.3 SERVOARRANGEMENTET SKAL VÆRE SÅLEDES INDRETTET OG UDFØRT, AT EN EVENTUEL FEJL I MANØVRERÆKKEFØLGEN IKKE HINDRER UDTØMNING AF CO2-MÆNGDEN. .8.4 HOVEDSTOPVENTILER SKAL LOKALT KUNNE ÅBNES MANUELT VED FULDT CO2-TRYK I SAMLERØR. VENTILEN SKAL VÆRE FORSYNET MED INDIKERING FOR ÅBEN OG LUKKET STILLING, OG DEN SKAL VÆRE PLACERET SÅLEDES, AT DEN ER LET TILGÆNGELIG. .8.5 HVOR LUFT OG/ELLER HYDRAULISK SERVOARANGEMENT ANVENDES, SKAL DER I RØRLEDNINGEN MELLEM STARTFLASKER OG SERVOCYLINDRE VÆRE ANBRAGT EN MELLEMVENTIL, SOM KAN BETJENES FRA DET STED, ANLÆGGET UDLØSES. .8.6 MANØVREGREB FOR UDLØSNING AF CO2-BATTERIET SKAL VÆRE SÅLEDES BESKYTTET OG MÆRKET, AT UTILSIGTET UDLØSNING IKKE KAN FORETAGES VED UAGTSOMHED. .8.7 SERVOINSTALLATIONER SKAL KUNNE EFTERSES, KONTROLLERES OG AFPRØVES, UDEN AT DER SKER UDTØMNING AF CO2. ANVENDES CO2 TIL DRIFT AF SERVOINSTALLATION, MÅ INSTALLATIONEN IKKE KUNNE AFLUFTES TIL ET LUKKET RUM, F.EKS. CO2-RUMMET, MEDMINDRE CO2-MÆNGDEN GIVER EN KONCENTRATION PÅ UNDER 3 % I DET PÅGÆLDENDE RUM. .8.8 MANØVREMIDLER OG ALLE TIL ET SERVOUDSTYR HØRENDE KOMPONENTER - HERUNDER EVT. ENERGIKILDER OG LEDNINGER - SKAL I BRANDTEKNISK HENSEENDE VÆRE UAFHÆNGIGE AF DET ELLER DE RUM, SOM ANLÆGGET BESKYTTER. .8.9 SÅFREMT CO2-MÆNGDEN ER UNDER 225 KG, KAN WIRETRÆK TILLADES ANVENDT, DOG IKKE MELLEM DE ENKELTE FLASKEVENTILER. .8.10 ETHVERT BETJENINGSARRANGEMENT SKAL VÆRE SÅLEDES INDRETTET, AT DER SKAL UDFØRES MINDST TO MANØVREGREB FOR UDLØSNING AF CO2-MÆNGDEN, OG DER SKAL FOREFINDES BETJENINGSVEJLEDNING VED HVERT UDLØSNINGSSTED. .9 ALARMUDSTYR M.V. FOR »TOTAL FLOODING« ANLÆG .9.1 I ET CO2-BESKYTTET RUM SKAL DER FOREFINDES AKUSTISK ALARMGIVER, SOM AUTOMATISK SKAL TRÆDE I FUNKTION, INDEN FØRSTE UDLØSERGREB FORETAGES. ALARMGIVERNE SKAL - VED MAKSIMALT STØJNIVEAU I RUMMET - KUNNE REGISTRERES OVERALT I DET CO2-BESKYTTEDE RUM, OG DE MÅ IKKE KUNNE FORVEKSLES MED ANDRE ALARMGIVERE. ALARMGIVERNE SKAL VÆRE MÆRKET »CO2-ALARM«. .9.2 DER SKAL VÆRE TRUFFET FORSVARLIGE FORANSTALTNINGER TIL SIKRING MOD UAGTSOM KOMPROMITTERING AF ALARMSYSTEMET. DISSE FORANSTALTNINGER OMFATTER BL.A. MÆRKNING OG BLOKERING I ÅBEN STILLING AF VISSE VENTILER FOR DRIVLUFT TIL ALARMGIVERE OG SPECIEL MÆRKNING AF ELEKTRISKE AFBRYDERE OG SIKRINGER. ALARMUDSTYRET MÅ IKKE KUNNE SÆTTES UD AF DRIFT På GRUND AF BRAND I DET CO2-BESKYTTEDE RUM, LIGESOM ELEKTRISK ALARMUDSTYR SKAL STRØMFORSYNES FRA NØDENERGIKILDE. ALARMSIGNALAPPARATER, DER DRIVES AF DEN UDSTRØMMENDE CO2, KAN IKKE GODKENDES SOM FORSKRIFTSMÆSSIGT ALARMSIGNALAPPARAT I ARBEJDSRUM. .9.3 HOVEDSAMLERØRET SKAL VÆRE FORSYNET MED MANOMETER OG PRESSOSTAT. PRESSOSTATEN SKAL VÆRE TILSLUTTET MASKINALARMANLÆG. .9.4 ALLE DØRE TIL RUM, HVOR CO2 KAN UDSLUSES, SKAL VÆRE PÅMÆRKET »RUMMET ER TILSLUTTET CO2-ANLÆG OG SKAL FORLADES, NÅR ALARMUDSTYRET TRÆDER I FUNKTION«. .10 PRØVNING AF ANLÆGGET .10.1 PRØVNING AF DET FÆRDIGMONTEREDE ANLÆG SKAL UDFØRES TIL SKIBSTILSYNETS TILFREDSHED. PRØVNING OMFATTER BL.A.: .1 TÆTHEDSPRØVNING OG TRYKPRØVNING, SÅFREMT SIDSTNÆVNTE IKKE ER AFHOLDT TIDLIGERE. .2 KONTROL AF FRI GENNEMSTRØMNING I ALLE RØR OG DYSER VED GENNEMBLÆSNING. .3 ALARMUDSTYRETS FUNKTION. .4 BETJENINGSUDSTYRETS FUNKTION - HERUNDER UDLØSNING AF ANLÆGGET FREM TIL HOVEDSTOPVENTIL OG DEREFTER FREM TIL DEN UNDER 11.4 OMHANDLEDE BLINDFLANGE (»TOTAL FLOODING« PRØVE): .11 SÆRLIGE BESTEMMELSER. .11.1 RESERVEDELE, SOM ER NØDVENDIGE FOR NORMAL VEDLIGEHOLDELSE AF ANLÆGGET, SKAL FOREFINDES OMBORD. .11.2 LEVERANDØREN AF ANLÆGGET SKAL MEDLEVERE EN ANLÆGSBESKRIVELSE - HERUNDER EN CHECKLISTE FOR VEDLIGEHOLDELSE - MED DANSK OG ENGELSK TEKST. .11.3 PERIODISK EFTERSYN M.V., SOM AFHOLDES AF MASKINCHEFEN ELLER VED SKIBSLEDELSENS FORANSTALTNING, SKAL INDFØRES I SKIBETS TILSYNSBOG MED ANGIVELSE AF EFTERSYNETS OMFANG OG TIDSPUNKT. .11.4 ANLÆGGET SKAL KUNNE SIKRES MOD UTILSIGTET UDLØSNING UNDER VÆRFTSOPHOLD O.LIGN. VED ISÆTNING AF BLINDFLANGER (SKYDEFLANGER) EFTER HOVEDSTOPVENTILER. .11.5 DER SKAL UANSET DET PÅGÆLDENDE SKIBS TONNAGE FOREFINDES ET EFFEKTIVT ARRANGEMENT FOR MEKANISK UDSUGNING AF CO2 M.V. EFTER EVENTUEL BRAND I MASKINRUMMET. TILGANGEN TIL UDSUGNINGSKANALEN MÅ NORMALT IKKE VÆRE ANBRAGT I HØJERE NIVEAU END DEN NEDERSTE MASKINRUMSDØRK. ARRANGEMENTET SKAL KUNNE KLARGØRES OG FUNKTIONERE, UDEN AT DER SKAL PERSONER IND I MASKINRUMMET. ARRANGEMENTET SKAL KUNNE SKIFTE LUFTEN I MASKINRUMMET På CA. 1 TIME. .11.6 HØJTRYKS-CO2-ANLÆG INSTALLERET MED DET FORMÅL AT SLUKKE BRANDE SOM ER INDELUKKEDE I MASKINERI, F.EKS. SKYLLELUFTBRANDE I DIESELMOTORER, KAN TILLADES INSTALLERET PÅ ET HENSIGTSMÆSSIGT STED I NÆRHEDEN AF DET BESKYTTEDE. SÅDANNE ANLÆG SKAL OPFYLDE BESTEMMELSERNE I DENNE REGELS AFSNIT 2.5.1, 2.5.3, 2.5.4, 2.5.5, 2.5.10.1, 2.6.10.1.1, 2.5.10.1.2, 2.5.11.2, OG 2.5.11.3. ENDVIDERE SKAL ANLÆGGET KUNNE SIKRES MOD UTILSIGTET UDLØSNING UNDER VÆRFTSOPHOLD, OG REPARATIONER AF DET BESKYTTEDE MASKINERI. .12 LAVTRYKS CO2-ANLÆG. .12.1 MED UNDTAGELSE AF AFSNITTET OM CO2-FLASKER FINDER DE I AFSNIT 2, ANFØRTE BESTEMMELSER FOR HØJTRYKS-CO2-ANLÆG TILSVARENDE ANVENDELSE, IDET DOG RØR, OG DYSEBEREGNINGER SKAL FREMSENDES TIL DIREKTORATET I HVERT ENKELT TILFÆLDE. 1.1 TANKE TIL OPBEVARING AF CO2 SKAL MED HENSYN TIL KONSTRUKTION, MATERIALE, MATERIALEDIMENSIONER OG PRØVNINGSTRYK OPFYLDE REGLER SVARENDE TIL DE AF ET ANERKENDT KLASSIFIKATIONSSELSKAB ELLER AF ANERKENDT MYNDIGHED ANVENDTE. TANKENE SKAL VÆRE MÆRKET, SÅ DE KAN IDENTIFICERES, OG VÆRE PÅMÆRKET PRØVETRYK OG -DATO, SAMT ARBEJDSTRYK, RUMINDHOLD OG KONTROLLANTMÆRKE. NYE CO2-TANKE SKAL TRYKPRØVES INDEN DE ANBRINGES OM BORD, DEREFTER SKAL TANKENE MED TILBEHØR BESIGTIGES UDVENDIG HVERT 5. ÅR. TRYKPRØVE SAMT UDVENDIGE BESIGTIGELSER SKAL UDFØRES AF ENTEN STATENS SKIBSTILSYN, ET ANERKENDT KLASSIFIKATIONSSELSKAB ELLER DET PÅGÆLDENDE SKIBS MASKINCHEF. VED DE UDVENDIGE BESIGTIGELSER HVERT 5. ÅR SKAL TANKISOLATIONEN KUN FJERNES PÅ DE STEDER, HVOR DET I DET PÅGÆLDENDE TILFÆLDE SKØNNES NØDVENDIGT. UDVENDIGE DELE, PÅ RØR OG VENTILER I OVERGANGE MELLEM ISOLEREDE OG UISOLEREDE OMRÅDER (KULDEBROER), SAMT TANKUNDERSTØTNINGER, RØRSTUDSE OG VENTILER SKAL OMFATTES AF DEN UDVENDIGE BESIGTIGELSE HVERT 5. ÅR. ENDVIDERE SKAL SKIBETS MASKINCHEF MINDST EN GANG HVERT ÅR FORETAGE EN GRUNDIG UDVENDIG BESIGTIGELSE AF FORANNÆVNTE TANKUNDERSTØTNINGER, RØRSTUDSE OG VENTILER. RESULTATET AF EN SÅDAN BESIGTIGELSE SKAL INDFØRES UNDER AFSNIT III I SKIBETS TILSYNSBOG MED ANGIVELSE AF TID OG STED, JFR. PKT. 11.3 I STK.2.5. .1.2 DIREKTE PÅ HVER TANK SKAL DER VÆRE ANBRAGT MINDST 2 SIKKERHEDSVENTILER. TREVEJSVENTIL TILLADES MONTERET MELLEM SIKKERHEDSVENTILER OG TANK, NÅR VENTILEN ER INDRETTET, SÅ KUN 1 SIKKERHEDSVENTIL KAN AFSPÆRRES, OG NÅR DER UANSET VENTILENS STILLING ALTID ER FRI GENNEMSTRØMNING. .1.3 SIKKERHEDSVENTILERNES ÅBNINGSTRYK MÅ IKKE OVERSTIGE TANKENS TILLADTE ARBEJDSTRYK, OG HVER VENTILS GENNEMSTRØMNINGSAREAL SKAL VÆRE TILSTRÆKKELIGT TIL, AT TANKENE IKKE UDSÆTTES FOR OVERTRYK, SELV OM BEGGE UNDER PKT. 1.9 NÆVNTE KØLEAGGREGATER SVIGTER. .1.4 AFGANGSRØR FRA SIKKERHEDSVENTILER SKAL VÆRE FØRT TIL FRIT DÆK, OG RØRETS UDMUNDING SKAL VÆRE PLACERET SÅLEDES, AT CO2 IKKE KAN STRØMME TIL SKIBETS INDRE. RØRETS GENNEMSTRØMNINGSAREAL SKAL VÆRE MINDST 2 X VENTILERNES SAMLEDE GENNEMSTRØMNINGSAREAL. .1.5 DER SKAL PÅ HVER TANK VÆRE MONTERET MINDST 1 TRYKMÅLER, SOM SKAL KUNNE AFSPÆRRES FRA TANKEN. .1.6 PÅ HVER TANK SKAL DER VÆRE MONTERET ET UDVENDIGT RØR FOR MÅLING AF CO2-VÆSKENIVEAUET, OG HVER TANK SKAL HAVE AUTOMATISK VIRKENDE NIVEAUKONTROL, DER ALARMERER VED MIN. 95 % CO2-INDHOLD. .1.7 MIDLER TIL KONTROL AF CO2-MÆNGDEN SKAL VæRE KONSTRUERET SÅLEDES, AT BESKADIGELSE IKKE MEDFØRER LÆKAGE. .1.8 ALLE FRA TANKEN UDGÅENDE RØR MED UNDTAGELSE AF MONTAGESTUDS FOR SIKKERHEDSVENTIL SKAL KUNNE AFSPÆRRES VED ET DIREKTE PÅ TANKEN ANBRAGT AFSPÆRRINGSMIDDEL. .1.9 CO2-LAVTRYKSTANKE SKAL HAVE MINDST 2 AF HINANDEN FULDSTÆNDIG UAFHÆNGIGE KØLEAGGREGATER MED LIGE STOR KAPACITET OG MED ALARM FOR DRIFTSSVIGT. .1.10 DER SKAL FOREFINDES AUTOMATISK VIRKENDE ALARM FOR CO2-LÆKAGE I TANKRUMMET. ALARMEN SKAL VÆRE TILSLUTTET MASKINALARMSYSTEMET, OG DEN SKAL TRÆDE I FUNKTION, FØR KONCENTRATIONEN HAR NÅET 3 %. .1.11 HOVEDSTOPVENTILEN ANBRAGT DIREKTE På TANKEN SKAL KUNNE LÅSES I LUKKET STILLING. 3 HALONANLÆG. 3.1 Anvendelse af halon som brandslukningsmiddel er kun tilladt i maskinrum og pumperum samt i lastrum, der udelukkende er bestemt til overførsel af køretøjer, der ikke medfører last. 3.2 Når der anvendes halon som brandslukningsmiddel i »total flooding«-anlæg, gælder følgende krav: .1 Anlægget må kun være indrettet til manuel udløsning. .2 Hvis halonladningen skal betjene mere en et rum, skal indretningen for dens oplagring og udtømning opfylde kravene i henholdsvis stk. 3.2.9 eller 3.2.10. .3 Der skal forefindes midler til automatisk stop af alle ventilatorer, der betjener det beskyttede rum, før midlet udtømmes. .4 Der skal forefindes midler til manuel lukning af alle spjæld i det ventilationsanlæg, der betjener et beskyttet rum. .5 Udtømningsanordningerne skal være således konstrueret, at det minimumskvantum slukningsmiddel, der henholdsvis i stk. 3.2.9 eller 3.2.10 kræves til lastrum eller maskinrum, i alt væsentligt kan udtømmes på nominelt 20 sekunder eller mindre, baseret på udtømningen i den flydende fase. .6 Anlægget skal være konstrueret til at virke inden for en temperaturområde, der tilfredsstiller administrationen. .7 Udtømningen må ikke frembyde fare for personale, der er beskæftiget med vedligeholdelse af udrustning, eller som benytter de normale adgangslejdere og udgange, der hører til rummet. .8 Der skal forefindes midler til, at besætningen uden risiko kan kontrollere trykket i beholderne. .9 Den mængde slukningsmiddel til lastrum, som udelukkende er bestemt til anbringelse af køretøjer, der ikke medfører last, skal beregnes i overensstemmelse med tabel 5.1. Grundlaget for beregningen af denne mængde skal være bruttorumfanget af det beskyttede rum. Hvad angår halon 1301 og 1211, skal beregningen ske på grundlag af et volumetrisk forhold, og hvad angår halon 2402 på grundlag af en masse pr. volumen enhed. TABEL 5.1 Halon Minimum Maksimum 1301 5% 7% 1211 5% 5,5% 2402 0,23 kg/kbm 0,30 kg/kbm .10 Mængden af slukningsmidler til maskinrum skal beregnes i overensstemmelse med tabel 5.2 SAMT STK. 3.5 I PKT. 3.1. Grundlaget for beregningen af dette kvantum skal være rummets bruttorumfang, for så vidt angår minimumskoncentrationer og rummets nettorumfang, for så vidt angår maksimumskoncentrationen, indbefattet casingen. Hvad angår halon 1301 og 1211 skal mængden beregnes på grundlag af et volumetrisk forhold, og hvad angår halon 2402 på grundlag af en masse pr. volumen enhed. TABEL 5.2 Halon Minimum Maksimum 1301 4,25% 7% 1211 4,25% 5,5% 2402 0,20 kg/kbm 0,30 kg/kbm .11 Ved anvendelsen af stk. 3.2.9 og 3.2.10 skal rumfanget af halon 1301 beregnes til 0.16 kubikmeter pr. kg. og rumfanget af Halon 1211 til 0,14 kubikmeter pr. kg. 3.3 Kun halon 1301 må oplagres i et beskyttet maskinrum. Beholderne skal fordeles enkeltvis over hele dette rum, og følgende krav skal være opfyldt. .1 Der skal forefindes et manuelt igangsat servodrevet udløserarrangement, beliggende uden for det beskyttede rum. Der skal til dette udløserarrangement være installeret to energikilder, som skal være beliggende uden for det beskyttede rum og straks være til rådighed. Hvad angår maskinrum, kan en af disse energikilder dog være beliggende i det beskyttede rum. .2 Elektriske strømkredse, der forbinder beholderne, skal overvåges for fejl og spændingssvigt. Der skal forefindes optiske og akustiske alarmgivere til angivelse heraf. .3 Pneumatiske eller hydrauliske udløserkredse, der forbinder beholderne, skal være dublerede. De pneumatiske eller hydrauliske trykkilder skal overvåges for tab af tryk. Der skal forefindes optiske og akustiske alarmgivere til angivelse heraf. .4 I det beskyttede rum skal de elektriske strømkredse, der er nødvendige for anlæggets udløsning, være varmebestandige, f.eks. mineralisoleret kabel eller lignende. De nødvendige rørsystemer for udløsning af anlæg, der er konstrueret til hydraulisk eller pneumatisk betjening, skal være af stål eller andet lignende varmebestandigt materiale, der tilfredsstiller administrationen. .5 Enhver trykbeholder skal være udstyret med en automatisk virkende anordning til udløsning af overtryk, som i tilfælde af at beholderne udsættes for virkningerne af ild, mens anlægget ikke er i drift, uden risiko vil tømme beholderens indhold ud i det beskyttede rum. .6 De elektriske strømkredse og rørledninger, der er nødvendige for udløsningen af et anlæg, samt placeringen af beholderne skal være således arrangeret, at mindst 2/3 af den brandslukningsladning, der er foreskrevet i stk. 3.2.9 eller 3.2.10, for et beskyttet rum, i tilfælde af beskadigelse af en udløserledning ved brand eller eksplosion i det pågældende rum, d.v.s. et enkeltfejlsbegreb, stadig kan tømmes under hensyntagen til kravet om ensartet fordeling af slukningsmidlet i hele rummet. Arrangementerne i forbindelse med anlæg for rum, der kun kræver en eller to beholdere, skal være til administrationens tilfredshed. .7 Der må ikke anbringes flere end to udtømningsstrålespidser på en trykbeholder, og det maksimale kvantum slukningsmiddel i hver beholder skal være til administrationens tilfredshed under hensyntagen til kravet om ensartet fordeling af midlet i hele rummet. .8 Beholderne skal kontrolleres for faldende tryk som følge af lækage og udtømning. Der skal forefindes optiske og akustiske alarmgivere i det beskyttede område og på kommandobroen eller i det rum, hvor brandkontroludstyret er samlet, for at angive en sådan tilstand; for lastrum kræves der dog kun alarmgivere på kommandobroen eller i det rum, hvor brandkontroludstyret er samlet. 3.4 Lokale, automatisk virkende og fast anbragte brandslukningsinstallationer indeholdende halon 1301 eller 1211, (KUN HALON 1301 tillades) som er anbragt i indskoddene områder med stor brandrisiko i maskinrum, ud over og uafhængigt af et foreskrevet, fast anbragt brandslukningsanlæg, kan accepteres, forudsat at de opfylder følgende krav: .1 Det område, hvori en sådan yderligere lokal beskyttelse forefindes, skal fortrinsvis være på et arbejdsniveau og på samme niveau som adgangen til rummet. Efter administrationens skøn kan der tillades mere end et arbejdsniveau, hvis der indrettes en adgangsvej på hvert niveau. .2 Rummets størrelse og adgangsvejene dertil samt maskineriet i rummet skal være således indrettet, at man kan komme ud fra alle steder i rummet på højst 10 sekunder. .3 Aktiveringen af et anlæg skal vises både optisk og akustisk uden for enhver adgang til maskinrummet og ved kommandobroen eller i det rum, hvor brandkontroludstyret er samlet. .4 Et opslag om, at rummet indeholder et eller flere automatisk virkende brandslukningsanlæg, med angivelse af, hvilket slukningsmiddel der anvendes, skal forefindes uden for enhver adgang dertil. .5 Udtømningsstrålespidser skal være således anbragt, at udtømningen ikke frembyder fare for det personale, der gør brug af de normale adgangslejdere og udgangsveje, der hører til rummet. Der skal ligeledes drages omsorg for at beskytte det personale, der er beskæftiget med vedligeholdelse af maskineri, mod uagtsom udtømning af slukningsmidlet. .6 Brandslukningsanlæggene skal være konstrueret til at virke inden for et temperaturområde, der tilfredsstiller administrationen. .7 Der skal træffes foranstaltninger til, at besætningen uden risiko kan kontrollere trykket i beholderne. .8 Den samlede mængde slukningsmiddel i de lokale, automatisk drevne installationer skal være af en sådan størrelse, at en koncentration af 7 % for halon 1301 og 5,5% for halon 1211 ved 20 grader C, baseret på det indskoddede rums nettorumfang, ikke overskrides. Dette krav finder anvendelse, når enten et lokalt, automatisk drevet anlæg eller et fast anlæg installeret i henhold til stk. 3.2 har været udløst, men ikke hvor begge anlæg har været udløst. Halon 1301 skal give et rumfang svarende til 0,16 kbm pr. kg. og halon 1211 et rumfang svarende til 0,14 kbm pr. kg. .9 Et anlægs udtømningstid baseret på grundlag af udtømningen i den flydende fase skal være 10 sekunder eller derover. .10 Lokale, automatisk drevne brandslukningsinstallationer skal være således indrettet, at deres udløsning ikke bevirker tab af elektrisk energi eller nedsættelse af skibets manøvredygtighed. 3.5 Automatiske brandslukningsanlæg, som beskrevet i stk. 3.4, der er installeret i maskinrum oven over udstyr, der frembyder stor brandrisiko, ud over og uafhængigt af et foreskrevet fast brandslukningsanlæg, kan accepteres, forudsat at de opfylder kravene i stk. 3.4.3-3.4.6, 3.4.9 og3.4.10 samt følgende krav: .1 Mængden af slukningsmiddel i lokale, automatisk virkende anlæg skal være af en sådan størrelse, at der udvikles damp i luftkoncentrationen, som ikke overstiger 1,25 % ved 20 grader C baseret på maskinrummets bruttorumfang, i tilfælde af samtidig drift af anlæggene. .2 Rumfanget af halon 1301 beregnes som 0,16 kbm pr. kg., og rumfanget af halon 1211 beregnes som 0,14 kbm pr. kg. 3.6 ALMINDELIGE BESTEMMELSER .1 ALARM-, OVERVÅGNINGS- OG UDLØSERSKABE (HERUNDER UDLØSNINGS- OG OVERVÅGNINGSPRINCIP), HOVEDSTOPVENTILER, FLASKEVENTILER/UDTØMNINGSVENTILER OG HØJTRYKSSLANGER SKAL MED TILHØRENDE KOMPONENTER VÆRE TYPEGODKENDTE. .2 I PASSAGERSKIBE UNDER 500 BRUTTOREGISTER TONS KAN INSTALLERES ANLÆG, DER SOM EN SAMLET ENHED ER TYPEGODKENDTE TIL SKIBE UNDER 500 BRUTTOREGISTER TONS. 3.7 ANLÆGSTYPE OG PLACERING AF HALONBEHOLDERE .1 ANLÆGGET SKAL VÆRE UDFØRT EFTER SYSTEM »TOTAL FLOODING«. .2 HALONBEHOLDERNE KAN PLACERES I ELLER UDEN FOR DET RUM, SOM SKAL BESKYTTES. .3 ANLÆGGET SKAL NORMALT KUNNE UDLØSES MANUELT FRA ET CENTRALT BELIGGENDE STED UDEN FOR DET RUM, SOM SKAL BESKYTTES. .4 FOR SMÅ RUM F.EKS. RADIOSTATIONER, KAN ANLÆG MED AUTOMATISK UDLØSNING TILLADES. ANLÆG MED AUTOMATISK UDLØSNING KAN LIGELEDES INSTALLERES FOR DEN ELLER DE DELE AF ET RUM, SOM HAR HØJERE BRANDRISIKO END RESTEN AF DET HALONBESKYTTEDE RUM (PUNKTBESKYTTELSE). .5 VED AUTOMATISK UDLØSNING SKAL EN AKUSTISK ALARM TRÆDE I FUNKTION. 3.8 KAPACITET OG UDSTRØMNINGSTID .1 HALONMÆNGDEN SKAL VÆRE TILSTRÆKKELIG TIL AT GIVE ET RUMFANG AF HALON PÅ 5% AF NETTORUMFANGET AF DET RUM, SOM SKAL BESKYTTES. SÅFREMT TO ELLER FLERE RUM ER BESKYTTET MED HALON, SKAL DISSE BETRAGTES SOM ET RUM, MEDMINDRE DE ER ADSKILT FULDSTÆNDIGT I BRANDTEKNISK HENSEENDE. .2 FYLDNINGSGRADEN AF HALONBEHOLDERE MÅ IKKE OVERSTIGE 1,10 KG PR. LITER BEHOLDERVOLUMEN. .3 ANLÆGGET SKAL VÆRE KONSTRUERET SÅLEDES, AT HELE DEN KRÆVEDE HALONMÆNGDE KAN UDTØMMES PÅ UNDER 20 SEKUNDER. 3.9 DYSER OG SIKKERHEDSVENTILER .1 DYSER OG SIKKERHEDSVENTILER SKAL VÆRE SÅLEDES KONSTRUERET OG PLACERET, AT PERSONER, DER OPHOLDER SIG I DET BESKYTTEDE RUM, IKKE KAN SKADES AF UDSTRØMMENDE HALON. .2 DYSERNE SKAL PLACERES SåLEDES, AT HALONEN FORDELES JÆVNT I RUMMET. 3.10 LÆKAGEKONTROL .1 ARRANGEMENT FOR INDIKERING AF LÆKAGE OG UDLØSTE BEHOLDERE SKAL FOREFINDES. FOR BEHOLDERE ELLER SYSTEM AF BEHOLDERE INDEHOLDENDE 1/5 ELLER MERE AF DEN KRÆVEDE HALONMÆNGDE SKAL LÆKAGEINDIKERINGEN VÆRE AKUSTISK. 3.11 ARRANGEMENT FOR FJERNELSE AF HALON M.V. EFTER EVENTUEL BRAND I MASKINRUM .1 I RUM, HVOR DER ER INSTALLERET 50 KG HALON ELLER MINDRE KAN ARRANGEMENTET FOR UDLUFTNING VÆRE EN NATURLIG VENTILATIONS- ELLER UDLUFTNINGSMULIGHED TIL FRI LUFT, F.EKS. VENTILATIONSÅBNINGER, DØRE, NEDGANGSKAPPER, LEMME O.L. .2 I RUM, HVOR DER ER INSTALLERET MERE END 50 KG HALON, SKAL DER FOREFINDES ET MEKANISK UDSUGNINGSARRANGEMENT, SOM SKAL KUNNE KLARGØRES OG FUNKTIONERE, UDEN AT DER SKAL PERSONER IND I MASKINRUMMET. MEKANISK MASKINRUMSVENTILATION MED TILHØRENDE LUFTFORDELINGSKANALER KAN ACCEPTERES SOM UDSUGNINGSARRANGEMENT, SÅFREMT DEN/DE KAN DRIVES AF NØDENERGIKILDEN ELLER EN ANDEN ENERGIKILDE ANBRAGT UDEN FOR MASKINRUMMET. ARRANGEMENTET SKAL KUNNE SKIFTE LUFTEN PÅ CA. 1 TIME. 3.12 UDLØSNING AF »TOTAL FLOODING«-ANLÆG .1 ET »TOTAL FLOODING«-ANLÆG SKAL KUNNE UDLØSES FRA ET CENTRALT BELIGGENDE STED, DER IKKE LET VIL KUNNE BLIVE AFSKÅRET I TILFÆLDE AF BRAND I DET RUM, DER SKAL BESKYTTES. .2 DER MÅ IKKE FOREFINDES UDLØSERSKAB I DET BESKYTTEDE RUM, MEDMINDRE DIREKTORATETS TILLADELSE FORELIGGER. .3 UDLØSERARRANGEMENTET KAN VÆRE ELEKTRISK, MEKANISK, PNEUMATISK ELLER HYDRAULISK. PNEUMATISKE ELLER HYDRAULISKE STYRELEDNINGER SKAL TRYKPRØVES TIL 1,3 X ARBEJDSTRYKKET. HVOR BEHOLDEREN ER ANBRAGT I DET BESKYTTEDE RUM, SKAL UDLØSNING KUNNE FORETAGES VIA TO UAFHÆNGIGE FORBINDELSER OPLAGT SÅ LANGT FRA HINANDEN SOM MULIGT. ELEKTRISK UDLØSERARRANGEMENT SKAL OPLÆGGES SOM DOBBELTSLØJFE TILSLUTTET EN NØDSTRØMKILDE/BATTERI. .4 UDLØSNINGSARRANGEMENTET SKAL VÆRE SIKRET MOD UAGTSOM BETJENING, OG ELEKTRISKE KOMPONENTER SKAL VÆRE MODSTANDSDYGTIGE OVER FOR KORROSION OG BRAND. .5 UDLØSNINGSARRANGEMENTET MÅ IKKE KUNNE SÆTTES UD AF FUNKTION PÅ GRUND AF BRAND I DET RUM, SOM ER BESKYTTET AF HALON. .6 VED UDLØSERSKABET SKAL DER FOREFINDES EN BETJENINGSVEJLEDNING OG SKILTNING, DER GØR OPMÆRKSOM PÅ, AT SAMTLIGE FORBRÆNDINGSMOTORER I DET/DE RUM, HVORTIL HALON KAN UDSLUSES, SKAL STANDSES OG VENTILATIONSSPJÆLD LUKKES, FORINDEN HALONANLÆGGET UDLØSES. 3.13 ALARM FOR UDLØSNING .1 DER SKAL I HALONBESKYTTEDE RUM, HVOR PERSONER KAN OPHOLDE SIG, FOREFINDES AKUSTISKE ALARMGIVERE, SOM AUTOMATISK TRÆDER I FUNKTION, NÅR UDLØSERSKABET ÅBNES. ALARMGIVERNE SKAL VED MAKSIMALT STØJNIVEAU KUNNE REGISTRERES OVERALT I DET HALONBESKYTTEDE RUM, OG DE MÅ IKKE KUNNE FORVEKSLES MED ANDRE ALARMGIVERE. ALARMGIVERNE SKAL VÆRE MÆRKET »HALONALARM«. .2 ALARMGIVERNE SKAL AUTOMATISK TRÆDE I FUNKTION VED UDLØSNING AF HALONBEHOLDERE ELLER SYSTEM AF BEHOLDERE, SOM INDEHOLDER 1/5 ELLER MERE AF DEN TOTALE HALONMÆNGDE, SELV OM UDLØSERSKABET IKKE ÅBNES. .3 DØRE TIL RUM, HVOR HALON KAN UDSLUSES, SKAL PÅMÆRKES »RUMMET ER BESKYTTET AF HALON 1301 OG SKAL FORLADES, NÅR ALARMUDSTYRET TRÆDER I FUNKTION«. 3.14 HALONRUM .1 SÅFREMT HALONBEHOLDERE ER ANBRAGT I ET SÆRSKILT RUM, SKAL PLACERING OG INDRETNING AF DETTE RUM OPFYLDE FORSKRIFTERNE I STK. 2.5, PKT. 2 (CO2-RUM). 3.15 PUNKTBESKYTTELSESANLÆG .1 ANLÆGGET OG PLACERINGEN AF HALONBEHOLDERNE SKAL VÆRE SÅLEDES ARRANGERET, AT EN UTILSIGTET UDLØSNING AF ANLÆGGET IKKE KAN FORÅRSAGE »BLACK OUT« ELLER KOMPROMITTERE SKIBETS SIKKERHED OG MANØVREDYGTIGHED. .2 HALONBEHOLDERE MÅ IKKE PLACERES I OMRÅDER, HVOR DER ER KRAFTIG VENTILATION. .3 RESERVELADNING FOR HALONMÆNGDEN KRÆVES NORMALT IKKE. .4 ANLÆGGET SKAL NORMALT VÆRE INDRETTET TIL AUTOMATISK UDLØSNING, MEN KAN TILLIGE VÆRE INDRETTET FOR MANUEL UDLØSNING FRA DET STED, HVOR »TOTAL FLOODING«-ANLÆGGET UDLØSES. 3.16 KOMBINERET »TOTAL FLOODING«-ANLÆG OG PUNKTBESKYTTELSE .1 DEN TOTALE MÆNGDE HALON 1301 I ET KOMBINERET ANLÆG SKAL VÆRE 5% AF BRUTTORUMFANGET AF DET RUM, SOM SKAL BESKYTTES. DEN HALONMÆNGDE, SOM ANVENDES FOR PUNKTBESKYTTELSE, MÅ IKKE OVERSTIGE 1/5 AF DEN TOTALE MÆNGDE. .2 KOMBINEREDE ANLÆG SKAL GODKENDES AF DIREKTORATET I HVERT ENKELT TILFÆLDE. 3.17 HALONBEHOLDERE .1 FORSKRIFTERNE I STK. 2.5, PUNKT.3.1, .3.2, .3.3 OG .3.4 SAMT .3.6 (CO2-FLASKER) FINDER TILSVARENDE ANVENDELSE PÅ HALONBEHOLDERE, DOG SKAL HALONBEHOLDERNES FYLDNINGSGRAD VÆRE 1,10 KG PR. LITER. 3.18 RESERVEDELE, VEDLIGEHOLDELSE OG KONTROL .1 RESERVEDELE, SOM ER NØDVENDIGE FOR NORMAL VEDLIGEHOLDELSE AF ANLÆGGET, SKAL FOREFINDES OM BORD. .2 LEVERANDØREN AF ANLÆGGET SKAL MEDLEVERE EN ANLÆGSBESKRIVELSE - HERUNDER EN CHECKLISTE FOR VEDLIGEHOLDELSE - MED DANSK OG ENGELSK TEKST. .3 NYINSTALLEREDE ANLÆG SKAL BESIGTIGES OG AFPRØVES AF SKIBSTILSYNET. .4 HALONMÆNGDEN SKAL KONTROLLERES MINDST EN GANG OM ÅRET AF ENTEN SKIBETS MASKINCHEF, ET AF STATENS SKIBSTILSYN ANERKENDT KLASSIFIKATIONSSELSKAB ELLER ET AF STATENS SKIBSTILSYN GODKENDT FIRMA. .5 DE PERIODISKE EFTERSYN M.V., SOM AFHOLDES AF MASKINCHEFEN ELLER VED SKIBSLEDELSENS FORANSTALTNING, SKAL INDFØRES I SKIBETS TILSYNSBOG MED AFGIVELSE AF EFTERSYNETS OMFANG OG TIDSPUNKT. 3.19 SÆRLIGE BESTEMMELSER .1 SAMTLIGE FORBRÆNDINGSMOTORER, SOM ER ANBRAGT I RUM BESKYTTET AF HALONANLÆG, SKAL KUNNE STANDSES ØJEBLIKKELIGT FRA ET CENTRALT STED UDEN FOR RUMMET. 4 DAMPANLÆG. Administrationen må normalt ikke tillade anvendelse af damp som brandslukningsmiddel i faste brandslukningsinstallationer. Hvor anvendelse af damp er tilladt af administrationen, må den kun anvendes i begrænsede områder ud over det foreskrevne brandslukningsmiddel og under forudsætning af, at den eller de kedler, der er til rådighed til levering af damp, kan udvikle mindst 1,0 kg damp i timen pr. 0,75 kbm af bruttorumfanget af det største således beskyttede rum. Foruden at opfylde de foranstående bestemmelser skal indretningen i enhver henseende være i overensstemmelse med administrationens forskrifter og anses for tilfredsstillende af denne. 5 ANDRE ANLÆG FOR SLUKNING MED LUFTARTER. 5.1 Hvor en anden luftart end CO2, halon eller damp, som tilladt ifølge stk. 4, produceres i skibet og anvendes som slukningsmiddel, skal det være et luftformigt forbrændingsprodukt, hvor ilt- og kulilteindholdet, de korroderende bestanddele og eventuelle faste brændbare bestanddele er blevet reduceret til et tilladt minimum. 5.2 Hvor en sådan luftart anvendes som slukningsmiddel i et fast brandslukningssystem til beskyttelse af maskinrum, skal den yde samme beskyttelse som et fast anlæg, der anvender CO2 som slukningsmiddel. 5.3 Hvor en sådan luftart anvendes som slukningsmiddel i et fast brandslukningssystem til beskyttelse af lastrum, skal der være et tilstrækkeligt kvantum af denne luftart til rådighed til at levere en mængde fri luftart i timen, der mindst svarer til 25 % af bruttorumfanget af det største rum, der er beskyttet på denne måde, i et tidsrum af 72 timer. Regel 6. Ildslukkere 1 Alle ildslukkere skal være af godkendte typer og konstruktioner. 1.1 Foreskrevne transportable væskeildslukkeres kapacitet skal være højst 13,5 liter og mindst 9 liter. Andre ildslukkere skal være mindst lige så lette at transportere som væskeildslukkeren med en kapacitet på 13,5 liter og skal have mindst samme slukkeevne som en ildslukker med en kapacitet på 9 liter. 1.2 Administrationen skal fastsætte ækvivalenser for ildslukningsapparater 2 Der skal forefindes reserveladninger i overensstemmelse med krav, der fastsættes af administrationen. 2.1 FOR ILDSLUKKERE AF TYPER, DER KAN GENOPLADES OMBORD, SKAL DER FOREFINDES MINDST EN RESERVELADNING FOR ENHVER FORESKREVEN ILDSLUKKER. 2.2 FOR ILDSLUKKERE AF TYPER, DER IKKE KAN GENOPLADES OMBORD, SKAL DER FOREFINDES MINDST EN KOMPLET I RESERVE FOR HVER FORESKREVNE 4 ILDSLUKKERE ELLER DEL DERAF. 3 Ildslukkere, som indeholder et slukkemiddel, der efter administrationens mening enten spontant eller under de forventede anvendelsesforhold afgiver giftige luftarter i sådanne mængder, at de frembyder en fare for de ombordværende personer, må ikke anvendes. 4 Et transportabelt skumaggregat til anvendelse i forbindelse med brandledningen skal bestå af et skumsugerør og et luftskumstrålerør, som kan tilsluttes hovedbrandledningen ved hjælp af en brandslange, samt en transportabel tank, der mindst indeholder 20 liter skumdannende væske, og en reservetank. Strålespidsen skal kunne producere effektivt skum, som egner sig til slukning af en oliebrand med en hastighed af mindst 1,5 kbm i minuttet. 5 Ildslukkere skal underkastes periodisk eftersyn og sådanne prøver, som administrationen måtte foreskrive. 6 En af de transportable ildslukkere til brug i bestemte rum, skal anbringes i nærheden af indgangen til det pågældende rum. 7 Aptering, tjenesterum og kontrolrum skal være forsynet med transportable ildslukkere af passende type og i tilstrækkeligt antal til administrationene tilfredshed. Skibe på 1000 brutto registertons og derover skal have mindst fem transportable ildslukkere. 8 FORSKRIFTER VEDRØRENDE PERIODISKE EFTERSYN M.V. AF ILDSLUKKERE: .1 GENERELT .1.1 ILDSLUKKERE OG RESERVELADNINGER SKAL TIL STADIGHED VÆRE I ORDEN OG UNDER RUTINEMÆSSIG KONTROL. .1.2 ET PASSENDE ANTAL AF SKIBETS TRANSPORTABLE ILDSLUKKERE FRA SÅVEL APTERING SOM MASKINRUM SKAL SYSTEMATISK FUNKTIONSPRØVES I FORBINDELSE MED AFHOLDELSE AF BRANDØVELSER. .1.3 DE UNDER 8.2 OG 8.3 FORESKREVNE EFTERSYN MÅ FORETAGES OMBORD UNDER ANSVAR AF DET PÅGÆLDENDE SKIBS FØRER, MASKINCHEF ELLER OVERSTYRMAND PÅ VILKÅR, AT FABRIKANTENS SERVICEINSTRUKTION FOR HVER ENKELT SLUKKERTYPE, DER FOREFINDES OM BORD, FØLGES. DE UNDER 8.4 NÆVNTE TRYKPRØVNINGER MÅ FORETAGES OM BORD AF DET PÅGÆLDENDE SKIBS MASKINCHEF PÅ VILKÅR, AT VEDKOMMENDE HAR ERHVERVET BEVIS SOM SKIBSMASKINCHEF. SÅFREMT NÆVNTE EFTERSYN OG TRYKPRØVNINGER IKKE FORTAGES OM BORD, SKAL DE HER I LANDET UDFØRES AF GODKENDTE FIRMAER, PERSONER ELLER PRØVNINGSINSTITUTIONER. I UDLANDET KAN EFTERSYN OG PRØVER FORETAGES AF STEDLIGE ANERKENDTE FIRMAER. .2 4-MÅNEDLIGE EFTERSYN AF VISSE SKUMSLUKKERE .2.1 PROTEINSKUMSLUKKERE MED OPBLANDET SKUMLADNING. .2.1.1 LADNINGEN I SLUKKERE ANBRAGT I MASKINRUM ELLER I RUM, HVOR NORMALTEMPERATUREN I RUMMET OVERSTIGER 15-25 GRADER C, SKAL UDSKIFTES HVER 4.MåNED MED EN NY AF LEVERANDØREN DATOMÆRKET RESERVELADNING, DER IKKE MÅ VÆRE ÆLDRE END 1 ÅR. RESERVELADNINGER SKAL OPBEVARES VED EN TEMPERATUR UNDER 15 GRADER C. .3 ÅRLIGE EFTERSYN, ALLE TYPER SLUKKERE. .3.1 CO2-SLUKKERE. .3.1.1 SLUKKEREN SKAL KONTROLVEJES I KOMPLET MONTERET STAND. SÅFREMT DER KONSTATERES EN REDUKTION PÅ MERE END 10 % AF DEN PÅ BEHOLDEREN PÅSTEMPLEDE LADNINGSVÆGT, SKAL SLUKKEREN GENOPLADES. .3.2 NITROGEN- ELLER CO2-TRYKLADEDE PULVERSLUKKERE. .3.2.1 DET SKAL KONTROLLERES, AT MANOMETRET ER FUNKTIONSDYGTIGT. ENDVIDERE SKAL DET KONTROLLERES, AT MANOMETRET VED NORMAL TEMPERATUR VISER KORREKT DRIVTRYK. SÅFREMT DRIVTRYKKET ER UNDER DET PÅ MANOMETRET ANFØRTE NORMALOMRÅDE, SKAL SLUKKEREN GENOPLADES. I FORBINDELSE MED DE UNDER 8.4 FORESKREVNE TRYKPRØVNINGER SKAL PULVERLADNINGEN UDSKIFTES. .3.3 PATRONDREVNE PULVER-, VAND- OG SKUMSLUKKERE. .3.3.1 DRIVPATRON M.V. SKAL AFMONTERES OG LADNINGEN SKAL UDSKIFTES MED EN NY. PULVERLADNINGER SKAL DOG IKKE UDSKIFTES, SÅFREMT DET EFFEKTIVT KAN KONSTATERES, AT PULVERET ER »LET-FLYDENDE« OG ABSOLUT TØRT. DRIVPATRONEN SKAL RENGØRES OG KONTROLVEJES. SÅFREMT DER IKKE KONSTATERES FORMINDSKELSE PÅ MERE END 10 % AF DEN PÅ PATRONEN PÅSTEMPLEDE LADNINGSVÆGT, MÅ PATRONEN GENANVENDES. I FORBINDELSE MED DE UNDER 8.4 FORESKREVNE PERIODISKE TRYKPRØVNINGER SKAL DRIVGASPATRONEN UDSKIFTES MED EN NY. .3.4 FÆLLES FOR DE UNDER 8.3.1, 8.3.2 OG 8.3.3 OMHANDLEDE SLUKKERE. .3.4.1 BEHOLDEREN SKAL INSPICERES FOR UDVENDIGE DEFORMITETER OG BEGYNDENDE UDVENDIGE RUSTANGREB. BEHOLDEREN TIL DE UNDER 8.3. OMHANDLEDE SLUKKERE SKAL TILLIGE INSPICERES INDVENDIG. KONSTATERES BEGYNDENDE RUSTANGREB, SKAL DISSE FJERNES, OG GENOPMALING SKAL FORETAGES. I TILFÆLDE, HVOR DER ER KONSTATERET VÆSENTLIGE YDRE DEFORMITETER, OG/ELLER KRAFTIGE UDVENDIGE RUSTANGREB, SKAL BEHOLDEREN ENTEN KASSERES ELLER TRYKPRØVES OG BESIGTIGES INDVENDIG I HENHOLD TIL 8.4 MED TILFREDSSTILLENDE RESULTAT. .3.4.2 VENTIL OG SLANGE M.V. SKAL VÆRE UBESKADIGET; EVT. BESKADIGEDE DELE SKAL UDSKIFTES. DET SKAL NØJE KONTROLLERES, AT DER ER FRI GENNEMSTRØMNING. I FORBINDELSE MED EVENTUEL UDSKIFTNING AF BESKADIGEDE DELE SKAL: 1. PAKNINGER VÆRE AF OLIE, VEJR-OG ÆLDNINGSBESTANDIGT GUMMI AF GOD KVALITET ELLER AF ANDET MATERIALE MED TILSVARENDE EGENSKABER. 2. SLANGER VÆRE AF HENSIGTSMÆSSIG LÆNGDE, OG DE SKAL BESTÅ AF OLIE-, VEJR- OG ÆLDNINGSBESTANDIGT GUMMI AF GOD KVALITET ELLER AF ANDET MATERIALE MED TILSVARENDE EGENSKABER. SLANGER MED TILHØRENDE ARMATUR FOR CO2-SLUKKERE SKAL KUNNE TÅLE ET PRØVNINGSTRYK På 25 N/KVMM. OG FOR ØVRIGE SLUKKERTYPER DET DOBBELTE AF DRIFTTRYKKET. .3.4.3 DET SKAL KONTROLLERES, AT SLUKKERENS BETJENINGSINSTRUKTION ER UBESKADIGET OG LET LÆSELIG. I MODSAT FALD SKAL INSTRUKTIONEN UDSKIFTES. .3.4.4 EFTERSYNET SKAL AFSLUTTES MED, AT SLUKKERENS BETJENINGSGREB PLOMBERES, OG AT SLUKKEREN På HOLDBAR MÅDE FORSYNES MED KONTROLETIKET, HVORAF SKAL FREMGÅ: 1) MÅNED OG ÅRSTAL FOR SENESTE ÅRLIGE EFTERSYN. 2) NAVN OG ADRESSE PÅ DEN PERSON ELLER DET FIRMA, JFR. .1.3, SOM HAR FORETAGET EFTERSYNET. .4 PERIODISKE TRYKPRØVNINGER M.V. .4.1 CO2-SLUKKERE. .4.1.1 BEHOLDERE FOR CO2-SLUKKERE SKAL RENGØRES OG BESIGTIGES INDVENDIG SAMT TRYKPRØVES HVER 15. ÅR. PRØVNINGSTRYKKET SKAL VÆRE 20N/KVMM ELLER 25 N/KVMM, AFHÆNGIGT AF DET PÅ BEHOLDEREN INDSTEMPLEDE PRØVNINGSTRYK. .4.1.1.1 SÅFREMT DER ER HENGÅET MERE END 5 ÅR SIDEN SENESTE TRYKPRØVNING, MÅ EN AFLADET CO2-SLUKKER IKKE GENOPLADES, FORINDEN NY TRYKPRØVNING ER AFHOLDT MED TILFREDSSTILLEDE RESULTAT. .4.2 NITROGEN- ELLER CO2-TRYKLADEDE SLUKKERE. .4.2.1 BEHOLDERE FOR TRYKLADEDE SLUKKERE SKAL RENGØRES OG BESIGTIGES INDVENDIG SAMT TRYKPRøVES HVERT 10. ÅR. PRØVNINGSTRYKKET SKAL VÆRE 1 1/2 X FYLDNINGSTRYKKET, DOG IKKE UNDER 1 N/KKMM, JFR. I ØVRIGT DET I BEHOLDEREN INDSTEMPLEDE PRØVNINGSTRYK. .4.2.1.1 SÅFREMT DER ER HENGÅET MERE END 5 ÅR SIDEN SENESTE TRYKPRØVNING, MÅ EN TRYKLADET SLUKKER IKKE GENOPLADES, FORINDEN NY TRYKPRØVNING ER AFHOLDT MED TILFREDSSTILLENDE RESULTAT. .4.3 PATRONDREVNE PULVER-, VAND- OG SKUMSLUKKERE. .4.3.1 BEHOLDERE FOR SLUKKERE MED DRIVGASPATRON SKAL RENGøRES OG BESIGTIGES INDVENDIG SAMT TRYKPRØVES HVERT 5. ÅR. PRØVNINGSTRYKKET SKAL VÆRE 1 1/2 X DRIFTSTRYKKET, DOG IKKE UNDER 1 N/KVMM, JFR. I ØVRIGT DET I BEHOLDEREN INDSTEMPLEDE PRØVNINGSTRYK. .4.4 FÆLLES FOR DE UNDER 8.4.1, 8.4.2 OG 8.4.3 OMHANDLEDE SLUKKERE. .4.4.1 ALLE TRYKPRØVNINGER SKAL FORETAGES MED VÆSKETRYK, OG DET SKAL OMHYGGELIGT KONTROLLERES, AT BEHOLDEREN ER HELT VÆSKEFYLDT. PRØVETRYKKET SKAL HOLDES KONSTANT I MINDST 15 SEKUNDER, OG BEHOLDEREN MÅ IKKE VISE TEGN PÅ UTÆTHED ELLER BLIVENDE FORANDRING. EFTER TRYKPRØVNINGEN SKAL BEHOLDEREN UDTØRRES OMHYGGELIGT. .4.4.2 MÅNED OG ÅRSTAL FOR TRYKPRØVNINGEN SKAL På HOLDBAR MÅDE PÅMÆRKES BEHOLDEREN. Regel 7. Ildslukningsinstallationer i maskinrum 1 Rum, der indeholder oliefyrede kedler eller brændselsolieaggregater 1.1 Maskinrum af kategori A, der indeholder oliefyrede kedler eller brændselsolieaggregater, skal være forsynet med et af følgende, fast anbragte brandslukningsanlæg: .1 et anlæg til ildslukkende luftarter, der opfylder bestemmelserne i regel 5; .2 et højekspanderende skumslukningsanlæg, der opfylder bestemmelserne i regel 9; .3 et anlæg, der finfordråber vand under tryk, og som opfylder bestemmelserne i regel 10. Hvis maskinrummet og kedelrummet ikke er helt adskilt, eller hvis brændselsolie kan løbe fra kedelrummet til maskinrummet, skal disse to rum betragtes som et rum. 1.2 Der skal i hvert kedelrum forefindes mindst et sæt transportabelt luftskumslukningsudstyr, der opfylder bestemmelserne i regel 6.4. 1.2.1 DIREKTORATET KAN DERUDOVER TIL BEKÆMPELSE AF BRAND OVER OG UNDER DØRK KRÆVE FAST ANBRAGTE ELLER TRANSPORTABLE ANLÆG TIL FINFORDRÅBNING AF VAND UNDER TRYK ELLER SPREDNING AF SKUM. 1.3 På hver fyrplads i ethvert kedelrum og i ethvert rum, hvor en del af brændselsinstallationen er beliggende, skal der være mindst to transportable skumslukkere eller tilsvarende apparater. Der skal i ethvert kedelrum være mindst en godkendt skumslukker med en kapacitet på mindst 135 liter eller et tilsvarende apparat. Disse ildslukkere skal være forsynet med slanger oprullet på tromler, således at de kan nå ethvert sted i kedelrummet. Hvor det drejer sig om centralvarmekedler på under 175 kW i lastskibe, kan administrationen overveje en lempelse af kravene i dette stykke. 1.4 På hver fyrplads skal der findes en beholder indeholdende 300 liter sand, sodamættet savsmuld eller andet godkendt tørstof i sådan mængde, som administrationen måtte kræve. I stedet for en sådan beholder kan der anvendes en godkendt transportabel ildslukker. 2 Rum, der indeholder forbrændingsmaskineri Maskinrum af kategori A, som indeholder forbrændingsmaskineri, skal være forsynet med følgende indretninger: .1 et af de brandslukningsanlæg, som er foreskrevet i stk. 1.1; .2 mindst et sæt transportabelt luftskumslukningsudstyr, der opfylderbestemmelserne i regel 6.4. .3 godkendte ildslukkere af skumslukningstypen i ethvert sådant rum, hver med en kapacitet på mindst 45 liter eller tilsvarende apparater i et antal tilstrækkeligt til, at skum eller tilsvarende slukningsmiddel kan rettes mod enhver del af brændstof- og tryksmøreoliesystemerne, geararrangementet og andre brandfarlige installationer. Endvidere skal der forefindes et tilstrækkeligt antal transportable skumslukkere eller tilsvarende apparater, som skal være således placeret, at man højst skal gå 10 m fra ethvert sted i rummet for at nå frem til en ildslukker i hvert rum. Hvor det drejer sig om mindre rum i lastskibe, kan administrationen overveje en lempelse af dette krav. 3 Rum, der indeholder dampturbiner eller lukkede dampmaskiner I rum, der indeholder dampturbiner eller lukkede dampmaskiner, som benyttes til hovedfremdrivning eller til andre formål, skal der, når dette maskineri tilsammen har en ydelse på mindst 375 kW, forefindes: .1 godkendte skumslukningsapparater, hver med en kapacitet på mindst 45 liter, eller tilsvarende apparater i et antal, der er tilstrækkeligt til, at skum eller tilsvarende slukningsmiddel kan rettes mod enhver del af tryksmøringsanlægget og mod enhver del af de casinger, der indeholder tryksmurte dele af turbiner, maskiner eller dermed forbundet gear samt eventuelle andre brandfarlige installationer. Disse ildslukkere er dog ikke nødvendige, hvis der i disse rum er opnået lige så god beskyttelse ved hjælp af et fast brandslukningsanlæg, der er installeret efter bestemmelserne i stk. 1.1; .2 et tilstrækkeligt antal transportable skumslukkere eller tilsvarende apparater, der skal være således placeret, at man højst skal gå 10 m fra ethvert sted i rummet for at nå frem til en ildslukker, og at der er mindst to sådanne ildslukkere i hvert sådant rum. Sådanne ildslukkere er dog ikke nødvendige, hvis der allerede er installeret ildslukkere i henhold til stk. 1.3; .3 et af de brandslukningsanlæg, som er foreskrevet i stk. 1.1, når de omhandlede rum periodisk er ubemandede. 4 Ildslukningsmidler i andre maskinrum. Hvor administrationen finder, at der består brandfare i et maskinrum, for hvilket der ikke er foreskrevet særlige bestemmelser om ildslukningsmidler i stk. 1, 2 og 3, skal der i eller ved siden af det pågældende rum forefindes et sådant antal godkendte transportable ildslukkere eller andre midler til slukning af brand, som administrationen måtte anse for tilstrækkeligt. 5 Fast anbragte brandslukningsanlæg, der ikke er påbudt i dette kapitel. Hvor der er installeret et fast brandslukningsanlæg, som ikke er påbudt i dette kapitel, skal dette godkendes af administrationen. 6 Maskinrum af kategori A i passagerskibe. I passagerskibe, der kan befordre over 36 passagerer, skal ethvert maskinrum af kategori A være forsynet med mindst to egnede tågedyser med forlængerrør.(* 19) Regel 8. Fast anbragte lavekspanderende skumslukningsanlæg i maskinrum 1 Hvor der i et maskinrum er installeret et fast, lavekspanderende skumslukningsanlæg ud over kravene i regel 7, skal dette anlæg gennem fast anbragte skumdyser på højst 5 minutter kunne udsende en skummængde til i en højde af 150 mm at dække det største areal, hvorover det må antages, at brændselsolie kan brede sig. Systemet skal kunne udvikle skum, der egner sig til slukning af oliebrande. Der skal forefindes midler til en effektiv fordeling af skummet gennem et fast rørsystem og kontrolventiler til passende skumdyser, og således at skummet ved hjælp af faste spredere kan blive effektivt rettet mod andre vigtige brandfarer i det beskyttede rum. Skummets ekspansionsforhold må ikke overstige 12:1. 2 Kontrolmidlerne i forbindelse med disse systemer skal være let tilgængelige og lette at betjene. De skal være samlet på så få steder som muligt og være således placeret, at adgangen til dem ikke vil blive afskåret ved en brand, der opstår i det beskyttede rum. 3 FORUDEN AT OPFYLDE DE FORANSTÅENDE BESTEMMELSER I DENNE REGEL SKAL ANLÆGGENE OPFYLDE DE AF DIREKTORATET I DET ENKELTE TILFÆLDE FASTSATTE BESTEMMELSER. Regel 9. Fast anbragte, højekspanderende skumslukningsanlæg i maskinrum 1.1 Ethvert foreskrevet fast højekspanderende skumslukningsanlæg i maskinrum skal hurtigt gennem fast anbragte skumdyser kunne udsende en skummængde, der er tilstrækkelig til at fylde det største rum, der skal beskyttes, i en højde af mindst 1 m i minuttet. Det kvantum skumdannende væske, der er til rådighed, skal være tilstrækkeligt til at producere en mængde skum, der svarer til fem gange rumfanget af det største rum, der skal beskyttes. Skummets ekspansionsforhold må ikke overstige 1000:1. 1.2 Administrationen kan tillade andre indretninger og leveringshastigheder, forudsat at den finder det godtgjort, at der derved opnås samme beskyttelse. 2 Tilførselskanaler for skum, luftindsugninger til skumgeneratoren og antallet af skumproducerede aggregater skal muliggøre en produktion og fordeling af skum, som administrationen anser for effektiv. 3 Tilførselskanalerne fra skumgeneratoren skal være således indrettet, at en brand, der opstår i det beskyttede rum, ikke vil berøre skumproduktionsapparatet. 4 Skumgeneratoren, dens kraftforsyning, den skumdannende væske og betjeningsarrangementerne skal være let tilgængelige og lette at betjene. De skal være samlet på så få steder som muligt og være placeret således, at adgangen til dem ikke vil blive afskåret ved en brand, der opstår i det beskyttede rum. 5 FORUDEN AT OPFYLDE DE FORANSTÅENDE BESTEMMELSER I DENNE REGEL SKAL ANLÆGGENE OPFYLDE DE AF DIREKTORATET I DET ENKELTE TILFÆLDE FASTSATTE BESTEMMELSER. Regel 10. Fast anbragte finfordråbningsanlæg i maskinrum 1 Ethvert foreskrevet anlæg til finfordråbning af vand under tryk i maskinrum skal være forsynet med dyser af godkendt type. 2 Dysernes antal og fordeling skal være tilfredsstillende for administrationen og skal kunne sikre en effektiv gennemsnitlig fordeling af vand med mindst 5 liter pr. kvm i minuttet i de rum, der skal beskyttes. Hvis administrationen finder, at højere udløbshastigheder er nødvendige, skal eventuelle forskrifter herom opfyldes. Der skal anbringes dyser over rendestene, tanktoppe og andre områder, hvorover brændselsolie kan brede sig, samt over andre steder i maskinrummene, der frembyder særlig brandfare. 3 Anlægget kan inddeles i sektioner, hvis fordelingsventiler skal betjenes fra let tilgængelige steder uden for de rum, der skal beskyttes, og hvortil adgangen ikke let vil blive afskåret i tilfælde af brand i det beskyttede rum. 4 Anlægget skal holdes under det nødvendige tryk, og pumpen, der forsyner anlægget med vand, skal automatisk sættes i gang ved et trykfald i anlægget. 5 Pumpen skal være i stand til ved det nødvendige tryk samtidigt at forsyne alle sektioner af anlægget i ethvert rum, der skal beskyttes. Pumpen og dens betjeningsarrangementer skal være anbragt uden for det eller de rum, der skal beskyttes. En brand i det eller de rum, der skal beskyttes af finfordråbningsanlægget, må ikke kunne sætte anlægget ud af drift. 6 Pumpen kan drives af en uafhængig forbrændingsmotor, men hvis den er afhængig af kraftforsyning fra nødgeneratoren, som er anbragt i overensstemmelse med bestemmelserne i regel 44 eller regel 45, alt efter omstændighederne, i kapitel II-1, skal denne generator være således indrettet, at den starter automatisk i tilfælde af, at hovedkraftforsyningen svigter, således at kraftforsyningen til den pumpe, der er påbudt ifølge stk. 5, er øjeblikkelig tilgængelig. Når pumpen drives af en uafhængig forbrændningsmotor, skal denne være således anbragt, at en brand, der opstår i det beskyttede rum, ikke vil berøre luftforsyningen til motoren. 7 Der skal træffes forholdsregler med henblik på at forhindre, at dyserne bliver tilstoppet af urenheder i vandet eller af korrosion i rørledninger, dyser, ventiler og pumpe. 8 FORUDEN AT OPFYLDE DE FORANSTÅENDE BESTEMMELSER I DENNE REGEL SKAL ANLÆGGENE OPFYLDE DE AF DIREKTORATET I DET ENKELTE TILFÆLDE FASTSATTE BESTEMMELSER. Regel 11. Særlige foranstalninger i maskinrum 1 Bestemmelserne i denne regel finder anvendelse på maskinrum af kategori A samt, hvor administrationen anser det for nødvendigt, på andre maskinrum. 2.1 Antallet af skylighter, døre, ventilatorer, åbninger i skorstene for aftræksventilation og andre åbninger til maskinrum skal begrænses så meget, som det er foreneligt med ventilationsbehovene og skibets sikre drift. 2.2 Skylighter skal være af stål og må ikke indeholde glasmateriale. Der skal træffes egnede foranstaltninger til udluftning af røg i tilfælde af brand fra det rum, der skal beskyttes. 2.3 I passagerskibe skal døre, undtagen maskinelt betjente vandtætte døre være AF STÅL OG således indrettet, at de lukker sikkert i tilfælde af brand i det pågældende rum ved hjælp af lukkeanordninger, der betjenes maskinelt, eller ved hjælp af selvlukkende døre, der kan lukke imod en hældning af 3,5 grader, og har en sikker holdekrog forsynet med en fjernstyret udløsningsanordning, DER TILLIGE KAN BETJENES PÅ STEDET. 2.4 DØRE AF SELVLUKKENDE TYPE MÅ KUN KUNNE FASTHOLDES I ÅBEN STILLING, SÅFREMT FASTHOLDEMEKANISMEN ER FJERNSTYRET OG AF EN FEJLSIKKER KONSTRUKTION, DER IKKE KAN BLOKERES, OG SOM UDLØSES VED SVIGTEN I FJERNSTYRINGSSYSTEMET. 3 Der må ikke være vinduer i maskinrumscasinger. Dette udelukker dog ikke anvendelse af glas i kontrolrum inden for maskinrum. 4 Der skal forefindes betjeningsanordninger for: .1 åbning og lukning af skylighter, lukning af åbning i skorstene, som normalt tjener til aftrækventilation, samt lukning af ventilationsspjæld; .2 fjernelse af røg; .3 lukning af døre, der betjenes maskinelt, eller udløsning af lukkemekanismer på andre døre end vandtætte døre, der betjenes maskinelt; .4 standsning af ventilatorer; og .5 standsning af tryk- og sugeventilatorer, brændselsolietransferpumper, oliefyringsaggregater og andre lignende brændstofpumper. 5 De i stk. 4 og i regel 15.2.5 påbudte betjeningsmidler skal være anbragt uden for det pågældende rum, hvor adgangen til dem ikke vil blive afskåret i tilfælde af brand i det rum, de betjener. I passagerskibe skal disse betjeningsmidler samt betjeningsmidlerne for et foreskrevet brandslukningsanlæg være anbragt på et kontrolsted eller samlet på en for administrationen tilfredsstillende måde på så få steder som muligt. Der skal være sikker adgang til disse steder fra det åbne dæk. 6 Når adgangen til et maskinrum af kategori A er indrettet i lav højde fra en tilstødende akselgang, skal der i akselgangen i nærheden af den vandtætte dør anbringes en let ståldør, der kan åbnes og lukkes fra begge sider. 7 For så vidt angår periodisk ubemandede maskinrum i latsskibe, skal administrationen i særlig grad være opmærksom på opretholdelsen af maskinrummenes modstandsevne mod brand, anbringelse på et centralt sted af betjeningsmidlerne til brandslukningsanlægget samt de fornødne lukkeindretninger (f.eks. ventilation, brændstofpumper etc.) og kan kræve, at der forefindes yderligere ildslukningsapparater og andet udstyr til bekæmpelse af brand samt et indåndningsapparat. I passagerskibe skal disse krav mindst svare til dem, der gælder for normalt bemandede maskinrum. 8 Et godkendt automatisk brandvisnings- og brandalarmanlæg, der opfylder bestemmelserne i regel 14, skal forefindes i ethvert maskinrum: .1 hvor installationen af automatiske og fjernbetjente systemer og udstyr er godkendt i stedet for fast bemanding af rummet; og .2 hvor hovedfremdrivningsmaskineriet med tilhørende maskineri, herunder elektriske hovedforsyningkilder, er udstyret med forskellige grader af automatisk styring og fjernbetjening og er under stadigt tilsyn fra et bemandet kontrolrum. 9 MASKINRUM SKAL OVERALT VÆRE GODT VENTILERET. VENTILATIONSANLÆGGET SKAL VÆRE SÅLEDES UDFORMET, AT DER UNDER NORMALE DRIFTSFORHOLD IKKE KAN FOREKOMME ANSAMLING AF OLIEDAMPE ELLER ANDRE FARLIGE LUFTARTER NOGET STED I RUMMET, OG AT DER SIKRES TILSTRÆKKELIG LUFTFORNYELSEE SAMT PASSENDE TEMPERATUR I RUMMET. 10 I STÅLSKIBE SKAL ANVENDELSE AF TRÆVÆRK I MASKIN- OG KEDELRUM SAMT I AKSELGANGE UNDGÅS. I TRÆSKIBE SKAL ALT TRÆVÆRK I UMIDDELBAR NÆRHED AF MASKINERIETS VARMERE DELE, HERUNDER OGSÅ LEDNINGER FOR TRYKRØGLUFTOPLADNING, VÆRE BEKLÆDT MED BLIKPLADER MED IKKE-BRÆNDBART ISOLERENDE UNDERLAG. 11 SVINGHJUL SKAL VÆRE SKÆRMET I EN SÅDAN UDSTRÆKNING, AT EVENTUEL OLIE- ELLER VANDANSAMLING UNDER MASKINRUMSDØRKEN IKKE AF SVINGHJULET KAN BLIVE SLYNGET UD I RUMMET. 12 UDSTØDNINGSLEDNINGER SKAL, SÅ VIDT DET ER PRAKTISK MULIGT, HOLDES I EN AFSTAND AF MINDST 0,75 M FRA TANKE INDEHOLDENDE BRÆNDBARE OLIER. 13 ER DER I MASKINRUM INSTALLERET KUL- ELLER KOKSFYREDE VARMEKEDLER, SKAL DER VED SKÆRMPLADER ELLER LIGNENDE TRÆFFES PASSENDE FORANSTALTNINGER TIL AT HINDRE ASKE ELLER GLØDER I AT SPREDES UDEN FOR KEDLEN. 14 TIL OPBEVARING AF FEDTET TVIST SKAL DER FINDES EN STÅLBEHOLDER MED HÆNGSLET LÅG. 15 I MASKINRUM INDEHOLDENDE FORBRÆNDNINGSMOTORER OG/ELLER OLIEFYREDE KEDELANLÆG SKAL DER PÅ IØJNEFALDENDE STED VÆRE ANBRAGT OPSLAG FRA STATENS SKIBSTILSYN OM , HVAD DER SKAL IAGTAGES FOR AFVÆRGELSE AF BRAND. Regel 12. Automatiske spinkler-, brandvisnings- og brandalarmanlæg 1.1 Ethvert foreskrevet automatisk sprinkler-, brandvisnings- og brandalarmanlæg skal til enhver tid være klart til øjeblikkelig brug, uden at besætningen behøver foretage sig noget for at sætte det i gang. Rørledningerne skal normalt være fyldt med vand, men mindre udsatte sektioner kan være uden vand, hvis dette efter administrationens skøn er en nødvendig forholdsregel. De dele af anlægget, som under sejladsen kan blive udsat for temperaturer på eller under frysepunktet, skal beskyttes mod frost. Anlægget skal holdes under det nødvendige tryk, og der skal være sikret en stadig tilførsel af vand, som foreskrevet i denne regel. 1.2 Hver sektion af sprinklere skal være forsynet med midler til automatisk afgivelse af optisk og akustisk alarmsignal på et eller flere steder, når en sprinkler træder i virksomhed. Alarmanlægget skal være således konstrueret, at det indikerer enhver fejl, der måtte opstå i systemet. 1.2.1 I passagerskibe skal dette udstyr vise tilstedeværelsen af enhver brand og brandstedets beliggenhed i de rum, der er beskyttet af anlægget, og skal være centraliseret på kommandobroen eller i hovedbrandkontrolrummet, som skal være således bemandet eller udstyret, at enhver alarm fra anlægget vil blive modtaget af et ansvarligt medlem af besætningen. 1.2.2 I lastskibe skal dette udstyr vise, i hvilken af de sektioner, som er beskyttet af anlægget, der er udbrudt brand; udstyret skal være centraliseret på kommandobroen, og desuden skal der angives optiske og akustiske brandmeldinger fra udstyret på et andet sted end kommandobroen for at sikre, at brandalarmen øjeblikkeligt vil blive modtaget af besætningen. 1.2.3 DER SKAL VED CENTRALSKABET FINDES: EN TYDELIG ORIENTERINGSPLAN, UDFØRT AF HOLDTBART MATERIALE, VISENDE SPRINKLERNES GRUPPERING I SEKTIONER. ET KOMPLET STRØMSKEMA. EN BESKRIVELSE AF ANLÆGGET MED FORSKRIFTER FOR DETS VEDLIGEHOLDELSE. EN VEJLEDNING FOR PRØVNING AF DE OMHANDLEDE FUNKTIONER. ET PASSENDE ANTAL RESERVEDELE, SÅSOM RELÆER, SIKRINGER, SIGNALLAMPER OG IØVRIGT SOM ANBEFALET AF FABRIKANTEN. 2.1 Sprinklerne skal være grupperet i adskilte sektioner, der hver højst må indeholde 200 sprinklere. I passagerskibe må en sektion af sprinklere højst betjene to dæk og må ikke være placeret i mere end en lodret hovedzone. Hvis administrationen finder det godtgjort, at skibets beskyttelse mod brand ikke derved forringes, kan den dog tillade, at en sektion af sprinklere betjener mere end to dæk eller er placeret i mere end en lodret hovedzone. 2.2 Hver sektion af sprinklere skal kunne isoleres ved blot en stopventil (KONTROLVENTIL). Stopventilen i hver sektion skal være let tilgængelig, og det skal til stadighed være klart angivet, hvor den findes. Der skal træffes foranstaltninger til at hinder, at stopventilerne betjenes af uvedkommende. ENHVER OMSTILLING AF NÆVNTE VENTILER FRA FULD ÅBEN STILLING SKAL MARKERES VED OPTISK SIGNAL I CENTRALSKABET. 2.3 Et manometer, der viser trykket i anlægget, skal være anbragt ved hver stopventil og ved en hovedstation. 2.4 Sprinklerne skal være korrosionsbestandige i havluft. I aptering og arbejdsrum skal sprinklerne træde i virksomhed inden for en temperaturskala fra 68 grader til 79 grader C. På steder som f.eks. tørrerum, hvor der kan forventes høje temperaturer, kan den temperatur, der udløser sprinklerne, dog forhøjes med højst 30 grader C over maksimumstemperaturen oppe under dækket. 2.5 Ved hvert alarmapparat(KONTROLVENTIL) skal der være opslået en fortegnelse eller tegning, der viser de rum, der betjenes af anlægget, og zonens beliggenhed i forhold til hver sektion. Der skal forefindes passende instruktioner for afprøvning og vedligeholdelse. 3 Sprinklere skal anbringes over hovedhøjde med sådanne mellemrum, at der kan opretholdes en gennemsnitlig vandtilførsel på mindst 5 liter pr. kvm i minuttet over det område, der er omfattet af systemet. Administrationen kan dog tillade anvendelse af sprinklere, som giver en passende fordelt anden vandmængde, når det er godtgjort over for administraionen, at denne ikke er mindre effektiv. SPRINKLERNE SKAL ANBRINGES SÅ HØJT I RUMMET SOM MULIGT OG VEL KLAR AF DÆKSBJÆLKER OG LIGNENDE KONSTRUKTIONER, DER VIL KUNNE HÆMME VANDFORDELINGEN. SPRINKLERNE SKAL VÆRE FORDELT SÅLEDES, AT DER VED ET TRYK, DER IKKE VED NOGEN SPRINKLER MÅ VÆRE MINDRE END 0,175 N/KVMM, SIKRES TILFØRSEL AF EN JÆVN FORDELT VANDMÆNGDE På MINDST 5 LITER PR. KVM PR. MIN. OVER DET OMÅRDE, DER SKAL BESKYTTES, DOG KAN DIREKTORATET TILLADE ANVENDELSE AF SPRINKLERE BEREGNET FOR HØJERE ARBEJDSTRYK OG MINDRE VANDMÆNGDE FOUDSAT, AT DET VED FORSØG ER VIST, AT VANDFORDELINGS- OG SLUKNINGSEVNEN IKKE ER MINDRE EFFEKTIV. 4.1 Der skal forefindes en tryktank med et rumfang, der mindst svarer til det dobbelte af den vandpåfyldning, der er nærmere beskrevet nedenfor. Tanken skal til stadighed indeholde en fyldning af ferskvand, der svarer til den vandmængde, som på et minut udtømmes af den i stk. 5.2 omhandlede pumpe. Der skal træffes foranstaltninger til at opretholde et sådant lufttryk i tanken, at trykket, når det ferskvand, som oprindeligt var i tanken , er opbrugt, ikke er mindre end sprinklernes arbejdstryk plus det tryk, som udøves af vandhøjden målt fra tankens bund til den højest placerede sprinkler i anlægget. Der skal endvidere forefindes egnede midler til trykluftforsyning og fornyelse af ferskvandspåfyldning af tanken. Der skal være et standglas, der korrekt viser niveauet i tanken. 4.2 Der skal forefindes midler til at hindre, at der strømmer søvand ind i tanken. 5.1 Der skal forefindes en selvstændigt, drevet pumpe udelukkende til det formål at vedligeholde den fornødne tilførsel at vand til sprinklerne. Pumpen skal sættes automatisk i gang af trykfaldet i anlægget, før ferskvandsfyldningen i tryktanken er helt udtømt. 5.2 Pumpen og rørledningssystemet skal kunne opretholde det nødvendige tryk ved den højest placerede sprinkler for at sikre en kontinuerlig vandforsyning, der er tilstrækkelig til samtidig at dække et mindsteareal på 280 kvm med den i stk. 3 nævnte leveringsmængde. 5.3 På pumpens afgangsside skal der være anbragt en prøveventil med et kort åbent rør. Det effektive areal gennem ventilen og røret skal være tilstrækkeligt stort til at tillade udstrømning af den vandmængde, som pumpen skal kunne levere for opretholdes af det i stk. 4.1 nævnte tryk i anlægget. 5.4 Søvandsindtaget til pumpen skal, om muligt, være i det rum, hvor pumpen er anbragt, og skal foregå således, at det, når skibet er flydende, ikke vil være nødvendigt at lukke af for tilførsel af søvand til pumpen for andre formål end inspektion eller reparation af pumpen. 6 Pumpen og tanken til sprinkleranlægget skal placeres i rimelig afstand fra maskinrum af kategori A og må ikke placeres i et rum, som skal være beskyttet af sprinkleranlægget. 7.1 I passagerskibe skal der være mindst to energikilder til saltvandspumpen og det automatiske brandvisnings- og brandalarmanlæg. Hvor der anvendes elektriske energikilder, skal disse bestå af en hovedgenerator og en nødenergikilde. Den ene kraftforsyning til pumpen skal udgå fra hovedstrømtavlen og den anden fra nødstrømtavlen gennem særskilte kabler, der alene anvendes til dette formål. Kablerne skal være således anbragt, at de ikke går igennem kabysser, maskinrum og andre indskoddede rum med høj brandrisiko, undtagen hvis dette er nødvendigt for at nå de pågældende strømtavler, og skal føres til en automatisk omskifter, der er placeret i nærheden af sprinklerpumpen. Denne omskifter skal muliggøre kraftforsyning fra hovedstrømtavlen, så længe den kan forsynes derfra, og skal være således konstrueret, at den, hvis denne forsyning skulle svigte, automatisk kan koble over til kraftforsyning fra nødstrømtavlen. Omskifterne på hovedstrømtavlen og nødstrømtavlen skal være tydeligt mærket og normalt være tilkoblet. Ingen andre omskiftere er tilladt i de pågældende kabler. En af kraftforsyningskilderne til brandvisnings- og brandalarmanlægget skal være en nødenergikilde. Hvor en af kraftkilderne til pumpen er en forbrændingsmotor, skal denne, foruden at opfylde bestemmelserne i stk.6, være således placeret, at en brand, der opstår i et beskyttet rum, ikke vil berøre luftforsyningen til maskineriet. 7.2 I lastskibe skal der være mindst to energikilder til saltvandspumpen og det automatiske brandvisnings- og brandalarmanlæg. Hvis pumpen drives elektrisk, skal den være tilsluttet den elektriske hovedenergikilde, som skal kunne strømforsynes af mindst to generatorer. Kablerne skal være således anbragt, at de ikke går igennem kabysser, maskinrum og andre indskoddede rum med høj brandrisiko, undtagen hvis dette er nødvendigt for at nå de pågældende strømtavler. En af kraftforsyninskilderne til brandvisnings- og brandalarmanlægget skal være en nødkilde. Hvor en af energikilderne til pumpen er en forbrændingsmotor, skal denne, foruden at opfylde bestemmelserne i stk. 6, være således placeret, at en brand, der opstår i et beskyttet rum, ikke vil berøre luftforsyningen til maskineriet. 8 Sprinkleranlægget skal være forbundet med skibets hovedbrandledning ved hjælp af en aflåselig og afspærret kontraventil, som vil forhindre en tilbagestrømning fra sprinkleranlægget til hovedbrandledningen. 9.1 Der skal forefindes en prøveventil til afprøvning af den automatiske alarm for hver sektion af sprinklere ved ved udtømning af vand, der svarer til udløsningen af en sprinkler. Prøveventilen for hver sektion skal være anbragt i nærheden af stopventilen for den pågældende sektion. 9.2 Der skal forefindes midler til at kontrollere pumpens automatiske drift ved reduktion af trykket i systemet. 9.3 Et af de kontrolsteder, der er nævnt i stk. 1.2, skal være forsynet med omskiftere, som vil gøre det muligt at afprøve alarmen og indikatorerne for hver sektion af sprinklere. 10 For hver sektion af sprinklere skal der findes reservesprinklerhoveder i et antal, som administrationen finder tilfredsstillende. DER SKAL FINDES MINDST 5% RESERVESPRINKLERE DOG IKKE MINDRE END 10 STK. 11 FORUDEN AT OPFYLDE DE FORANSTÅENDE BESTEMMELSER I DENNE REGEL SKAL ANLÆGGENE OPFYLDE FØLGENDE BESTEMMELSER. .1 ALMINDELIGE BESTEMMELSER .1.1 SPRINKLERE, KONTROLVENTILER OG CENTRALSKABE SKAL VÆRE AF TYPEGODKENDT KONSTRUKTION, JFR. BL.A. DET SPECIFICEREDE PRØVNINGSPROGRAM FOR ELEKTRONISKE OG/ELLER ELEKTRISKE APPARATER, KOMPONENTER OG DELKOMPONENTER. .1.2 ANLÆGGET SKAL VÆRE EN SELVSTÆNDIG ENHED, OG DET MÅ KUN HAVE FORBINDELSE MED SÅDANNE ANDRE ANLÆG ELLER SYSTEMER I SKIBET, SOM HAR BRANDVISNING ELLER BRANDSIKRING SOM ENESTE FORMÅL. .1.3 DET SKAL VÆRE SÅLEDES UDFØRT, AT BEKÆMPELSE, ALARMERING OG LOKALISERING AF EN OPSTÅET BRAND BLIVER SÅ EFFEKTIV SOM MULIGT, OG DET SKAL TIL ENHVER TID, NÅR SKIBET ER I SERVICE, OG SÅ VIDT MULIGT OGSÅ UNDER OPLÆGNING OG DOKOPHOLD, TRÆDE I FUNKTION UDEN NOGEN FORM FOR MANUEL INDGRIBEN. .1.4 SAMLINGER VED SVEJSNING, HVORVED RØRMATERIALETS KORROSIONSBESTANDIGHED NEDSÆTTES, SKAL BEGRÆNSES TIL ET ABSOLUT MINIMUM. RØRSYSTEMET SKAL MELLEM PUMPEANLÆG OG GRUPPEKONTROLVENTILER VÆRE UDFØRT AF IND- OG UDVENDIGT GALVANISEREDE STÅLRØR ELLER AF ET MATERIALE, DER ER TILSVARENDE KORROSIONSBESTANDIGT, OG DER MÅ KUN ANVENDES KORROSIONSBESTANDIGT FITTING AF GODKENDT TYPE. FITTINGS, DER IKKE ER VARMEBESTANDIGE, SKAL BRANDISOLERES. MELLEM GRUPPEKONTROLVENTILER OG SPRINKLERE KAN RØRSYSTEMET VÆRE UDFØRT AF SORTE SØMLØSE RØR, DER SKAL SAMLES EFTER NORMAL STANDARD. .1.5 SPRINKLERE SKAL VÆRE ANBRAGT I ALLE TIL BRUG FOR OG BETJENING AF PASSAGERER OG BESÆTNING BESTEMTE LUKKEDE RUM, BORTSET FRA RUM, DER EFTER DIREKTORATETS SKØN IKKE FREMBYDER VÆSENTLIG BRANDFARE. .1.6 ANLÆGSBESKRIVELSE INDEHOLDENDE BL.A. FYLDESTGØRENDE BETJENINGSVEDLIGEHOLDELELSES- OG FUNKTIONSVEJLEDNING SKAL LEVERES MED ANLÆGGET OG MEDGIVES DET PÅGÆLDENDE SKIB I ET FORNØDENT ANTAL EKSEMPLARER. .2 ENERGIFORSYNING .2.1 BRANDALARM- OG BRANDVISNINGSANLÆGGET SKAL VÆRE HVILESTRØMSKONTROLLERET OG SKAL KUNNE STRØMFORSYNES FRA TO AF HINANDEN UAFHÆNGIGE ENERGIKILDER, HVORAF DEN ENE SKAL VÆRE ET FOR ANLÆGGET SEPARAT AKKUMULATORBATTERI, MEDENS DEN ANDEN KAN VÆRE SKIBETS NØDLYSNET, OG STRØMTILFØRSLEN SKAL SKE GENNEM ADSKILTE FØDEKABLER UDELUKKENDE BESTEMT TIL FORMÅLET. .2.1.1 KAPACITETEN AF ANLÆGGETS AKKUMULATORBATTERI SKAL VÆRE TILSTRÆKKELIG TIL DRIFT AF ANLÆGGET I MINDST 36 TIMER UDEN GENOPLADNING ELLER FOR STORT SPÆNDINGSFALD. .2.1.2 I BATTERILEDNINGERNE SKAL DER I BATTERIETS NÆRHED VÆRE INDSKUDT FORSVARLIGE SIKRINGER, DOG IKKE STØRRE END AT BATTERI OG LEDNINGER EFFEKTIVT BESKYTTES MOD KORTSLUTNING, OG I CENTRALSKABET SKAL DER YDERLIGERE FINDES HENSIGTSMÆSSIGT DIMENSIONEREDE SIKRINGER I TILLEDNINGERNE FRA ENERGIKILDERNE. .2.2 BRANDALARM- OG BRANDVISNINGSANLÆG SKAL MED UNDTAGELSE AF DEN FORBINDELSE TIL SKIBSSKROGET, DER ER NØDVENDIG FOR KONSTATERING AF AFLEDNINGSFEJL, VÆRE ISOLERET FRA DETTE, OG ALLE KABLER SKAL VÆRE STÆRKSTRØMSKABLER ELLER KABLER, DER ER KONSTRUERET TIL FORMÅLET, OG SOM TILFREDSSTILLER DIREKTORATETS ELLER ANERKENDT KLASSIFIKATIONSSELSKABS FORDRINGER. DE SKAL, HVOR NØDVENDIGT, VÆRE BESKYTTET MOD MEKANISK OVERLAST. .3 CENTRALSKABE .3.1 CENTRALSKABE SKAL VÆRE OPSTILLET PÅ KOMMANDOBROEN ELLER I HOVEDBRANDKONTROLRUMMET. SÅFREMT KOMMANDOBROEN ELLER HOVEDBRANDKONTROLRUMMET ER UBEMANDET UNDER SKIBETS OPHOLD I HAVN, SKAL CENTRALSKABET VÆRE FORSYNET MED EN REPEATERANORDNING, DER ER PLACERET PÅ ET STED, HVOR ET ANSVARLIGT BESÆTNINGSMEDLEM GØR TJENESTE. .3.2 ET CENTRALSKAB SKAL INDEHOLDE: .3.2.1 DE NØDVENDIGE RELÆER FOR AUTOMATISK VIDEREFØRSEL AF DE FRA SPRINKLERGRUPPERNE INDKOMNE BRANDMELDINGER TIL LOKALE AKUSTISKE ALARMGIVERE I BRANDKONTROLRUMMET, I MASKINRUMMET SAMT PÅ KOMMANDOBROEN. .3.2.2 ALARMGIVER, DER MARKERER, AT BRAND ER OPSTÅET. .3.2.3 INDIKATORER, DER MARKERER, INDEN FOR HVILKEN GRUPPE BRANDEN ER OPSTÅET. .3.2.4 UDSTYR TIL MÅLING AF DRIFTSSPÆNDING OG KONSTATERING AF AFLEDNING. .3.3 DE OMHANDLEDE LOKALE ALARMGIVERE SKAL FØDES FRA CENTRALSKABETS DRIFTSENERGIKILDE (NØDLYSNETTET), OG DER SKAL VÆRE TRUFFET SÅDANNE FORANSTALTNINGER, AT DER GENNEM EN SPÆNDINGSOVERVåGER AUTOMATISK GIVES AKUSTISK SIGNAL, DERSOM AKKUMULATORBATTERISPÆNDINGEN SVIGTER,JFR. .2.1 OG .3.6. .3.4 ETHVERT INDGÅET SIGNAL FOR BRANDMELDING OG/ELLER FEJLMELDING SKAL LÅSES I CENTRALSKABET SOM OPTISK OG AKUSTISK ALARM, IDET DOG DEN AKUSTISKE ALARM MÅ KUNNE AFSTILLES MANUELT VED CENTRALSKABET. .3.5 UAFHÆNGIG AF STEDFUNDEN BRANDMELDING OG/ELLER FEJLMELDING FRA EN GRUPPE SKAL MELDINGER FRA ANDRE GRUPPER KUNNE INDGÅ I CENTRALSKABET MED SÅVEL OPTISK SOM AKUSTISK ALARM. .3.6 ENHVER MELDING OM FOR LAV SPÆNDING PÅ CENTRALSKABETS ENERGIKILDE OG OM FEJL PÅ LEDNINGSNETTET SKAL AUTOMATISK INDGÅ I CENTRALSKABET OG GIVE SÅVEL OPTISK SOM AKUSTISK ALARM. DEN AKUSTISKE ALARM MÅ KUNNE AFSTILLES MANUELT VED CENTRALSKABET. .3.7 CENTRALSKABETS STRØMKREDSE SKAL VÆRE OPBYGGET SÅ ENKELT SOM MULIGT. .4 MIDLER FOR AFPRØVNING M.V. .4.1 I ELLER I UMIDDELBAR NÆRHED AF CENTRALSKABET SKAL DER FINDES MIDLER TIL PRØVNING AF: SELVE CENTRALSKABETS KORREKTE FUNKTIONER FOR MELDING AF BRAND ELLER FEJL. DE ENKELTE GRUPPERS ELEKTRISKE KREDSLØB, UNDER HVILKEN PRØVNING DE LOKALE AKUSTISKE ALARMGIVERE SKAL KUNNE FRAKOBLES. AFLEDNING På ANLÆGGET. .4.2 VED ALLE HOVEDSYN SKAL FØLGENDE FORETAGES: .1 PRØVER SKAL FORETAGES FOR AT SIKRE FRI GENNEMSTRØMNING I ALLE RØR. .2 DEN AUTOMATISKE INDKOBLING AF PUMPEN SKAL PRØVES. .3 DE AUTOMATISKE ALARMER SKAL PRØVES VED ÅBNING AF PRØVEVENTILEN FOR HVER ENKELT GRUPPE, OG VED BETJENING AF DE LOKALE AFBRYDERE PÅ KONTROLSTEDET. .4 PUMPEN SKAL PRØVES I DRIFT MED DEN ANBRAGTE PRØVEVENTIL ÅBEN. .5 TRYKTANKENS SIKKERHEDSVENTIL OG DENS EVNE TIL AT FORHINDRE OVERTRYK I TANKEN SKAL KONTROLLERES, HVILKET KAN FORETAGES I FORBINDELSE MED AFPRØVNING AF LUFTKOMPRESSORENS OG SPÆDEVANDSPUMPENS KAPACITETER. .6 ALARMEN FOR TRYKFALD I TRYKTANKEN SKAL AFPRØVES. .7 DET I STK. .2.2, NÆVNTE SIGNAL, DER MARKERER KONTROLVENTILERNES STILLING, SKAL AFPRØVES. .4.3 VED FØRSTE HOVEDSYN OG EFTER STØRRE REPARATIONER SKAL RØRSYSTEMET PRØVES MED VÆSKETRYK SVARENDE TIL DET DOBBELTE MAKSIMALE ARBEJDSTRYK. .5 OPSLAG, RESERVEDELE M.V. .5.1 FORINDEN INSTALLATIONSARBEJDET PÅBEGYNDES, SKAL DIREKTORATETS GODKENDELSE AF GENERALPLANEN OVER INSTALLATIONEN FORELIGGE. .5.2 AF GENERALPLANEN SKAL FREMGÅ: .1 SPRINKLERNES TYPE OG PLACERING I DE ENKELTE RUM. .2 EVENTUELLE REPEATERANORDNINGERS PLACERING. .3 GRUPPEINDDELINGEN. .4 PLACERING AF KONTROLVENTILERNE FOR DE ENKELTE GRUPPER. .5 CENTRALSKABETS TYPE OG PLACERING. .6 DE LOKALE ALARMKLOKKERS PLACERING. .5.3 DER SKAL ENDVIDERE INDSENDES OPLYSNINGER OM DE ANDRE MATERIALER SAMT KONSTRUKTIONSDETALJER VEDRØRENDE TRYKTANKEN. Regel 13. Fast anbragte brandvisnings- og brandalarmanlæg 1 ALMINDELIGE KRAV 1.1 Ethvert foreskrevet, fast anbragt brandvisnings- og brandalarmanlæg med manuelt betjente alarmtryk skal når som helst kunne sættes øjeblikkeligt i gang. 1.2 Energiforsyninger og elektriske strømkredse, som er nødvendige for anlæggets drift, skal på passende måde overvåges for strømsvigt eller andre fejl med passende mellemrum. Fejl i anlægget skal på centralskabet udløse et optisk og akustisk fejlsignal, som skal være forskelligt fra et brandsignal. .1 ENHVER MELDING OM FOR LAV SPÆNDING PÅ CENTRALSKABETS ENERGIKILDE OG FEJL PÅ LEDNINGSNET SKAL AUTOMATISK INDGÅ I CENTRALSKABET OG GIVE SÅVEL OPTISK SOM AKUSTISK ALARM. DEN AKUSTISKE ALARM MÅ KUNNE AFSTILLES MANUELT VED CENTRALSKABET. .2 ENHVER OMSTILLING ELLER FRAKOBLING SKAL MARKERES I CENTRALSKABET VED OPTISK SIGNAL. 1.3 Der skal være mindst to energikilder til det elektriske udstyr, der benyttes til drift af brandvisnings- og brandalarmanlægget, og den ene skal være en nødenergikilde. Tilførslen skal ske gennem særskilte kabler, der udelukkende anvendes til dette formål. Disse kabler skal være tilsluttet en automatisk omskifter, der er anbragt i eller ved centralskabet for brandvisningsanlægget. .2 I PASSAGERSKIBE SKAL ANLÆGGET KUNNE STRØMFORSYNES FRA TO AF HINANDEN UAFHÆNGIGE ENERGIKILDER, HVORAF DEN ENE SKAL VÆRE ET FOR ANLÆGGET SEPARAT AKKUMULATORBATTERI, MEDENS DEN ANDEN KAN VÆRE SKIBETS NØDLYSNET, OG STRØMTILFØRSLEN SKAL SKE GENNEM ADSKILTE FØDEKABLER UDELUKKENDE BESTEMT TIL FORMÅLET. .3 KAPACITETEN AF ANLÆGGETS AKKUMULATORBATTERI SKAL VÆRE TILSTRÆKKELIG TIL DRIFT AF ANLÆGGET I MINDST 36 TIMER UDEN GENOPLADNING ELLER FOR STORT SPÆNDINGSFALD. .4 I BATTERILEDNINGERNE SKAL DER I BATTERIETS NÆRHED VÆRE INDSKUDT FORSVARLIGE SIKRINGER, DOG IKKE STØRRE END AT BATTERI OG LEDNINGER EFFEKTIVT BESKYTTES MOD KORTSLUTNING, OG I CENTRALSKABET SKAL DER YDERLIGERE FINDES HENSIGTSMÆSSIGT DIMENSIONEREDE SIKRINGER I TILLEDNINGERNE FRA ENERGIKILDERNE. 1.4 Detektorer og manuelt betjente alarmtryk skal være samlet i sektioner. Aktivering af en detektor eller et manuelt betjent alarmtryk skal udløse et optisk og akustisk brandsignal ved centralskabet og repeateranordningerne. Hvis der ikke er reageret på signalerne i løbet af to minutter, skal der automatisk afgives en lydalarm i alle mandskabsrum, tjenesterum, kontrolrum og maskinrum af kategori A. Dette lydalarmsystem behøver ikke være en fast bestanddel af brandvisningsanlægget. 1.5 Centralskabet skal være anbragt på kommandobroen eller i hovedbrandkontrolrummet. 1.6 Alarmenhederne (CENTRALSKABE OG REPEATERANORDNINGER), skal angive den sektion, hvor en detektor eller et manuelt betjent alarmtryk har være aktiveret. Mindst en alarmenhed skal være således anbragt, at den til stadighed er let tilgængelig for ansvarlige medlemmer af besætningen, når skibet er i søen eller i havn, undtagen når det er oplagt. Hvis centralskabet er placeret i hovedbrandkontrolrummet, skal en af repeateranordningerne være anbragt på kommandobroen. .2 SÅFREMT KOMMENDOBROEN ELLER HOVEDBRANDKONTROLRUMMET ER UBEMANDET UNDER SKIBETS OPHOLD I HAVN, SKAL CENTRALSKABET VÆRE FORSYNET MED EN REPEATERANORDNING, DER ER PLACERET PÅ ET STED, HVOR ET ANSVARLIGT BESÆTNINGSMEDLM GØR TJENESTE. 1.7 På eller ved enhver alarmenhed skal der være opslået klare oplysninger, der viser, hvilke rum der betjenes af anlægget og sektionernes beliggenhed. .2 I PASSAGERSKIBE SKAL DER VED CENTRALSKABET FINDES: EN TYDELIG ORIENTERINGSPLAN, UDFØRT AF HOLDBART MATERIALE, VISENDE GRUPPEINDDELINGEN. ET KOMPLET STRØMSKEMA. EN BESKRIVELSE AF ANLÆGGET MED FORSKRIFTER FOR DETS VEDLIGEHOLDELSE. EN VEJLEDNING FOR PRØVNING AF DE OMHANDLEDE FUNKTIONER. ET PASSENDE ANTAL RESERVEDELE, SÅSOM RELÆER, SIKRINGER, SIGNALLAMPER OG I ØVRIGT SOM ANBEFALET AF FABRIKANTEN. 1.8. En sektion, der omfatter mere end et dæk inden for aptering, tjenesterum og kontrolrum, er normalt ikke tilladt, medmindre det drejer sig om en sektion, der omfatter en trappe omgivet af skodder. For at undgå, at det skal tage for lang tid at finde frem til det sted, hvor branden er opstået, skal antallet af indskoddede rum inden for hver sektion være begrænset til det antal, som administrationen måtte bestemme. Der må i intet tilfælde gives tilladelse til over 50 indskoddede rum i en sektion. 1.9 I passagerskibe må en detektorsektion ikke dække rum på begge sider af skibet eller på mere end et dæk, ligesom den ikke må være beliggende i mere end en lodret hovedzone. Finder administrationen det godgjort, at skibets beskyttelse mod brand ikke derved vil forringes, kan den dog tillade, at en sådan detektorsektion dækker begge sider af skibet og mere end et dæk. .2 BRANDDETEKTORER SKAL VÆRE ANBRAGT I ALLE TIL BRUG FOR OG BETJENING AF PASSAGER OG BESÆTNING BESTEMTE LUKKEDE RUM, BORTSET FRA RUM, DER EFTER DIREKTORATETS SKØN IKKE FREMBYDER VÆSENTLIG BRANDFARE. .3 SAMTLIGE BRANDDETEKTORER SKAL VÆRE ARRANGERET I GRUPPER, DER NORMALT IKKE MÅ INDEHOLDE FLERE END 25 DETEKTORER. .4 EN DETEKTORGRUPPE Må IKKE UDEN DIREKTORATETS TILLADELSE VÆRE DELT AF ET VANDTÆT SKOD. 1.10 En sektion branddetektorer, der omfatter et kontrolrum, et tjenesterum eller et rum i apteringen, må ikke omfatte et maskinrum af kategori A. 1.11 Detektorerne skal træde i virksomhed ved varme, røg eller andre forbrændingsprodukter, flammer eller en kombination af disse faktorer. Detektorer, der træder i virksomhed ved andre faktorer, der er tegn på begyndende brand, kan tages i betragtning af administrationen, foudsat at disse ikke er mindre følsomme end de førstnævnte detektorer. Flammedetektorer må kun anvendes som et supplement til røg- og varmedetektorer. 1.12 Der skal forefindes passende instruktioner og reservedele for afprøvning og vedligeholdelse. .1 FOR ANLÆG I PASSAGERSKIBE SKAL DER I ELLER I UMIDDELBAR NÆRHED AF CENTRALSKABET FINDES MIDLER TIL PRØVNING AF: .1 SELVE CENTRALSKABETS KORREKTE FUNKTIONER FOR MELDING AF BRAND ELLER FEJL. .2 DE ENKELTE DETEKTORGRUPPERS KREDSLØB, UNDER HVIS PRØVNING DE LOKALE AKUSTISKE ALARMGIVERE SKAL KUNNE FRAKOBLES. .3 AFLEDNING PÅ ANLÆGGET. .2 I HOVEDBRANDKONTROLRUMMET ELLER PÅ KOMMADOBROEN SKAL DER VÆRE OPMAGASINERET ET PASSENDE ANTAL BRANDDETEKTORER, DOG MINDST EN FOR HVER 25 DETEKTORER. .3 ANLÆGSBESKRIVELSE INDEHOLDENDE BL.A. FYLDESTGØRENDE BETJENINGS-, VEDLIGEHOLDELSES- OG FUNKTIONSVEJLEDNING SKAL LEVERES MED ANLÆGGET OG MEDGIVES DET PÅGÆLDENDE SKIB I ET FORNØDENT ANTAL EKSEMPLARER. 1.13 Brandvisningsanlæggets funktion skal afprøves periodisk til administrationens tilfredshed ved hjælp af udstyr, der producerer varm luft af passende temperatur, røg eller aerosolpartikler af passende tæthed eller størrelse eller andre fænomener, der er forbundet med begyndende brand, og som detektoren er konstrueret til at reagere på. Alle detektorer skal være af en type, der gør det mulgt at foretage en afprøvning af, om de virker, som de skal, og bringe dem tilbage til normal overvågning uden udskiftning af nogen af komponenterne. 1.14 Brandvisningsanlægget må ikke anvendes til noget andet formål, bortset fra at lukning af branddøre og lignende funktioner kan tillades ved ved centralskabet. .2 ANLÆGGET SKAL VÆRE EN SELVSTÆNDIG ENHED, OG DET MÅ KUN HAVE FORBINDELSE MED SÅDANNE ANDRE ANLÆG ELLER SYSTEMER I SKIBET, SOM HAR BRANDVISNING ELLER BRANDSIKRING SOM ENESTE FORMÅL. 1.15 FORINDEN INSTALLATIONSARBEJDET PÅBEGYNDES, SKAL DIREKTORATETS GODKENDELSE AF GENERALPLANEN OVER INSTALLATIONEN FORELIGGE. .2 AF GENERALPLANEN SKAL FREMGÅ: DETEKTORERNES TYPE OG PLACERING I DEN ENKELTE RUM. BRANDALARMTRYKKENES PLACERING. GRUPPEINDDELINGEN. CENTRALSKABETS TYPE OG PLACERING. DE LOKALE ALARMKLOKKERS PLACERING. EVENTUELLE REPEATERANORDNINGERS PLACERING. 2 INSTALLATIONSKRAV 2.1 Der skal være installeret manuelt betjente alarmtryk indenfor apterings-, tjeneste- og kontrolrum. Ved hver udgang skal der forefindes et manuelt alarmtryk. Manuelle alarmtryk skal være let tilgængelige i gangene på hvert dæk, således at ingen del af gangen er mere end 20 m fra et sådant alarmtryk. 2.2 Der skal være installeret røgdetektorer på alle trapper, i gange og i udgangsveje i apteringen. Det skal overvejes at installere specielle røgdetektorer i ventilationskanalsystemet. 2.3 Hvor der kræves et fast anbragt brandvisnings- og brandalarmanlæg til beskyttelse af andre rum end de i stk. 2.2 nærmere anførte, skal der i hvert af disse rum være installeret mindst en detektor, der opfylder bestemmelserne i stk. 1.11. 2.4 Detektorer skal være anbragt, hvor de virker bedst. Steder i nærheden af bjælker og ventilationskanaler eller andre steder, hvor lufttilstrømninger på uheldig måde ville kunne påvirke deres funktion, samt steder, hvor de er udsat for stød eller beskadigelse, skal undgås. Detektorer, der er anbragt over hovedhøjde, skal som regel være placeret i en afstand af mindst 0,5 m fra skodder. 2.5 Detektorernes maskimale indbyrdes afstand skal være i overensstemmelse med nedenstående tabel: Maksimums- Maksimums- Maksimums dørkareal afstand mellem afstand Detektortype pr. detektor midtpunkterne fra skodder Varme 37 kvm 9 m 4,5 m Røg 74 kvm 11 m 5,5 m Administrationen kan kræve eller tillade andre indbyrdes mellemrum på grundlag af afprøvningsresultater, der viser detektorernes karakteristika. .2 ANTALLET AF DE I DET ENKELTE RUM NØDVENDIGE DETEKTORER BESTEMMES AF RUMMETS STØRRELSE OG INDRETNING, DOG SKAL DER I ALMINDELIGE OPHOLDS- OG TJENESTERUM I PASSAGERSKIBE VÆRE ANBRAGT MINDST EN DETEKTOR FOR HVER 20 KVM DØRKAREAL ELLER DEL DERAF. I SALONER OG LIGNENDE STØRRE RUM SKAL DETEKTORERNE VÆRE ARRANGERET I ET REGELMÆSSIGT MØNSTER, SÅLEDES AT INGEN DETEKTOR ER MERE END 7 M FRA ANDRE DETEKTORER ELLER MERE END 3,5 M FRA ET SKOD. 2.6 Kabler, som udgør en del af systemet, skal være således anbragt, at de ikke går igennem kabysser, maskinrum af kategori A og andre indskoddede rum med høj brandrisiko, undtagen hvis dette er nødvendigt af hensyn til brand visning eller brandalarm i disse rum eller tilslutning til den pågældende kraftforsyning. .2 HELE ANLÆGGET SKAL MED UNDTAGELSE AF DEN FORBINDELSE TIL SKIBSSKROGET, DER ER NØDVENDIG FOR KONSTATERING AF AFLEDNINGSFEJL, VæRE ISOLERET FRA DETTE. .3 ALLE KABLER SKAL VÆRE STÆRKSTRØMSKABLER ELLER KABLER, DER ER KONSTRUERET TIL FORMÅLET, OG SOM TILFREDSSTILLER DIREKTORATS ELLER ET ANERKENDT KLASSIFIKATIONSSELSKABS FORDRINGER. DE SKAL, HVOR NØDVENDIGT, VÆRE BESKYTTET MOD MEKANISK OVERLAST. 3 KONSTRUKTIONSKRAV 3.1 Anlægget og udstyret skal være konstrueret til at modstå spændingsvariationer og transienter, forandringer i den omgivende temperatur, vibrationer, fugtighed, rystelser, stød og korrosion, som skibe normalt kommer ud for. .1 BRANDETEKTORER OG CENTRALSKABE SKAL VÆRE AF TYPEGODKENDT KONSTRUKTION, JFR. DET AF DIREKTORATET SPECIFICEREDE PRØVNINGSPROGRAM. .2 ET CENTRALSKAB SKAL INDEHOLDE: .1 DE NØDVENDIGE RELÆER FOR AUTOMATISK VIDEREFØRSEL AF DE FRA DETEKTORERNE INDKOMNE BRANDMELDINGER TIL LOKALE AKUSTISKE ALARMGIVERE I BRANDKONTROLRUMMET, I MASKINRUMMET SAMT PÅ KOMMANDOBROEN. .2 ALARMGIVERE, DER MARKERER, AT BRAND ER OPSTÅET. .3 INDIKATORER, DER MARKERER, INDEN FOR HVILKEN GRUPPE BRANDEN ER OPSTÅET. .4 UDSTYR TIL MÅLING AF DRIFTSSPÆNDING OG KONSTATERING AF AFLEDNING. .3 DE LOKALE ALARMGIVERE SKAL FØDES FRA CENTRALSKABETS DRIFTSENERGIKILDE (NØDLYSNETTET), OG DER SKAL VÆRE TRUFFET SÅDANNE FORANSTALTNINGER, AT DER GENNEM EN SPÆNDINGSOVERVÅGER AUTOMATISK GIVES AKUSTISK SIGNAL, DERSOM AKKUMMULATORBATTERISPÆNDINGEN SVIGTER. .4 ETHVERT INDGÅET SIGNAL FOR BRANDMELDING OG/ELLER FEJLMELDING SKAL LÅSES I CENTRALSKABET SOM OPTISK OG AKUSTISK ALARM, IDET DOG DEN AKUSTISKE ALARM MÅ KUNNE AFSTILLES MANUELT VED CENTRALSKABET. .5 UAFHÆNGIG AF STEDFUNDEN BRANDMELDING OG/ELLER FEJLMELDING FRA EN GRUPPE SKAL MELDINGER FRA ANDRE GRUPPER KUNNE INDGÅ I CENTRALSKABET MED SÅVEL OPTISK SOM AKUSTISK ALARM. .6 CENTRALSKABETS STRØMKREDSE SKAL VÆRE OPBYGGET SÅ ENKELT SOM MULIGT. BESTEMMELSERNE VEDRØRENDE TYPEGODKENDELSER, SKAL VÆRE OPFYLDT. .7 ALLE LEDNINGER TIL OG IMELLEM BRANDDETEKTORER, REPEATERANODNINGER OG EVENTUELLE I DETEKTORGRUPPERNE INDSKUDTE BRANDALARMTRYK, DER KRÆVES ANBRAGT I PASSAGER- OG MANDSKABSAPTERING, SKAL VÆRE HVILESTRØMSKONTROLLEREDE. 3.2 De i stk. 2.2. foreskrevne røgdetektorer skal være godkendt til at træde i virksomhed, før røgtætheden overstiger 12,5% formørkelse pr. meter, men ikke før røgtætheden overstiger 2% formørkelse pr. meter. Røgdetektorer, der skal installeres i andre rum, skal virke inden for følsomhedsgrænser, der tilfredsstiller administrationen, under hensyntagen til undgåelse af manglende detektorfølsomhed eller -overfølsomhed. .2 DEN ENKELTE DETEKTOR SKAL VÆRE FORSYNET MED, ELLER DER SKAL I DENS UMIDDELBARE NÆRHED VÆRE EN MARKERINGSMEKANISME, DER TYDELIGT ANGIVER, NÅR DETEKTOREN ER TRÅDT I FUNKTION. EN FEJL PÅ MARKERINGSMEKANISMEN MÅ IKKE KUNNE HINDRE DETEKTOREN I AT TRÆDE I FUNKTION. 3.3 Varmedetektorer skal være godkendt til at træde i virksomhed, før temperaturen overstiger 78 grader C, men ikke før temperaturen overstiger 54 grader C, når temperaturen er steget til disse grænser med en hastighed af under 1 grad C i minuttet. Ved hurtigere temperaturstigninger skal varmedetektoren virke inden for temperaturgrænser, der tilfredsstiller administrationen, under hensyntagen til undgåelse af manglende detektorfølsomhed eller -overfølsomhed. .2 I TERMOKONTAKTGRUPPER KAN OVENNÆVNTE MARKERINGSMEKANISME UDELADES, NÅR LEDNINGER TIL OG IMELLEM TERMOKONTAKTERNE ER UDFØRT SOM DOBBELTSLØJFESYSTEM, HVOR SLUTTET KONTAKT IMELLEM DE TO LEDERE I SLØJFEN GIVER ALARM. 3.4 Efter administrationens skøn kan varmedetektorernes tilladelige arbejdstemperatur forhøjes til 30 grader C over maksimumstemperaturen oppe under dækket i tørrerum og lignende rum, hvor den omgivende temperatur normalt er høj. Regel 14. Fast anbragte brandvisnings- og brandalarmanlæg for periodiske ubemandede maskinrum 1 I periodisk ubemandede maskinrum skal der være installeret et fast brandvisnings- og brandalarmanlæg i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i regel 13. 2 Dette brandvisningsanlæg skal være således konstrueret og detektorerne således anbragt, at de hurtigt viser en begyndende brand hvor som helst i disse rum og under alle normale maskindriftsforhold og ventilationsvariationer som følge af eventuelle svingninger i den omgivende temperatur. Brandvisningsanlæg, der kun gør brug af varmedetektorer, er ikke tilladt, undtagen i rum med lav loftshøjde og hvor brugen af dem er særlig velegnet. Brandvisningsanlægget skal udløse akustiske og optiske alarmer, der i begge henseender adskiller sig fra ethvert andet anlæg, der ikke viser brand, på tilstrækkelig mange steder til, at alarmerne høres og observeres på kommandobroen og af en ansvarlig maskinmester. Når kommandobroen er ubemandet, skal alarmen lyde på et sted, hvor et ansvarligt medlem af besætningen har vagt. 3 Efter installationen skal anlægget afprøves under forskellige forhold, hvad angår motordrift og ventilation. Regel 15. Installationer for brændselsolie, smøreolie og andre brændbare olier 1 BEGRÆNSNINGER I BRUGEN AF OLIE SOM BRÆNDSEL Følgende begrænsninger finder anvendelse på brugen af olie som brændsel: .1 Medmindre andet er tilladt efter bestemmelserne i dette stykke, må der ikke anvendes brændselsolie med et flammepunkt på under 60 grader C. .2 I nødgeneratorer kan der anvendes brændselsolie med flammepunkt på mindst 43 grader C. .3 Under iagttagelse af sådanne yderligere forholdsregler, som måtte anses for nødvendige, og på betingelse af at den omgivende temperatur i det rum, hvori brændselsolien opbevares eller anvendes, ikke stiger til mere end 10 grader C under brændselsoliens flammepunkt, kan administrationen dog tillade almindelig brug af brændselsolie, der har et flammepunkt på mindst 43 grader C. .4 I lastskibe kan det tillades at anvende brændsel, der har et lavere flammepunkt end anført i andre bestemmelser i dette stykke, f.eks. råolie, forudsat at dette brændstof ikke er lagret i et maskinrum, og at administrationen har godkendt hele installationen. Oliers flammepunkt skal bestemmes ved en godkendt metode for prøve i lukket apparat. 2 INSTALLATIONER FOR BRÆNDSELSOLIE I et skib, hvor der bruges brændselsolie, skal installationerne for lagring, fordeling og brug af brændselsolie frembyde sikkerhed for skibet og de ombordværende personer og skal som minimum opfylde følgende bestemmelser: .1 De dele af brændselsolieanlægget, som indeholder opvarmet olie med et tryk, der overstiger 0,18 N/kvmm, må såvidt muligt ikke være placeret tildækket således, at fejl og lækager ikke let kan opdages. Maskinrummene skal ved disse dele af brændselsolieinstallationen være tilstrækkeligt oplyst. VED OPVARMET OLIE FORSTÅS OLIE, HVIS TEMPERATUR EFTER OPVARMNING ER HØJERE END 60 GRADER C ELLER HØJERE END OLIENS AKTUELLE FLAMMEPUNKT, HVIS DETTE ER LAVERE. .2 Ventilationen i maskinrummerne skal være tilstrækkelig til under alle normale forhold at forhindre ansamling af oliedampe. .3 Brændselsolietanke skal såvidt muligt være indbygget i skroget og skal være anbragt uden for maskinrum af kategori A. Når det er nødvendigt at placere brændselsolietanke, bortset fra dobbeltbundtanke, ved siden af eller i maskinrum af kategori A, skal mindst en af deres lodrette sider støde op til maskinrummets afgrænsninger og skal fortrinsvis have fælles afgrænsning med dobbeltbundtankene, og den del af deres afgrænsning, som er fælles med maskinrummene, skal være så lille som muligt. Hvor disse tanke er liggende inden for afgrænsningerne af maskinrum af kategori A, må de ikke indeholde brændselsolie, der har et flammepunkt under 60 grader C. I almindelighed skal man undgå brug af fritstående brændselsolietanke. Når sådanne tanke anvendes, må de ikke bruges i maskinrum af kategori A i passagerskibe. Hvor de er tilladt, skal de være anbragt i en meget stor, olietæt spilbakke med et passende afløbsrør, der fører til en spildolietank af passende størrelse. 2.1 FRIT OPSTILLEDE BRÆNDSELSOLIETANKE. .1 ALLE BRÆNDSELSOLIETANKE, DER IKKE INDGÅR I SKIBETS KONSTRUKTION, SKAL OPFYLDE DE I STK. 2, FASTSATTE FORSKRIFTER, FOR SÅ VIDT DISSE EFTER DERES NATUR KAN KOMME TIL ANVENDELSE. .2 SÅDANNE TANKE SKAL VÆRE FAST ANBRAGT OG VÆRE UDFØRT SOM SVEJSTE KONSTRUKTIONER. .3 PLADETYKKELSEN SKAL FOR TANKE MED ET RUMINDHOLD OP TIL 200 LITER VÆRE MINDST 3 MM OG FOR STØRRE TANKE IKKE UNDER 5 MM. .4 TANKENE SKAL VÆRE KONSTRUERET MED FORNØDNE SKVALPEPLADER OG INDVENDIGE AFSTIVNINGER, SÅLEDES AT PLADESAMLINGERNE IKKE KAN BLIVE UDSAT FOR SKADELIGE BØJNINGSPÅVIRKNINGER. .5 ANVENDELSE AF BRÆNDSELSOLIETANKE, DER IKKE ER FREMSTILLET AF STÅL,FORUDSÆTTER DIREKTORATETS TILLADELSE. .6 BRÆNDSELSTANKE, DER INDGÅR I PASSAGERSKIBES KONSTRUKTION - BORTSET FRA DOBBELTBUNDTANKE - MÅ IKKE UDEN DIREKTORATETS TILLADELSE STØDE OP TIL MASKINRUM AF KATEGORI A. EN SÅDAN TILLADELSE VIL I ALMINDELIGHED VÆRE BETINGET AF, AT TANKENE ER OPBYGGET DIREKTE På DOBBELTBUNDTANKE, OG AT AREALET AF TANKSIDER VENDENDE MOD MASKINRUMMET ER SÅ LILLE SOM MULIGT. .7 I STÅLSKIBE SKAL ANVENDELSE AF FRIT OPSTILLEDE BRÆNDSELSOLIETANKE SÅ VIDT MULIGT UNDGÅS, OG SÅDANNE TANKE MÅ IKKE VÆRE ANBRAGT I MASKINRUM AF KATEGORI A. FRIT OPSTILLEDE SETTLINGS- ELLER SERVICETANKE SKAL VÆRE TILGÆNGELIGE FOR OBSERVATION OG SKAL, HVIS DE IKKE ER PLACERET I SÆRLIG DERTIL BESTEMTE RUM, VÆRE OPSTILLET I OLIETÆTTE COFFERDAMME ELLER SPILDEBAKKER. .8 FRIT OPSTILLEDE TANKE, CENTRIFUGER, OLIEFYRINGSAGGREGATER, PUMPER, FORVARMERE M.V. SKAL VÆRE FORSYNET MED COFFERDAMME ELLER PASSENDE SPILDEBAKKER, HVORFRA UDSIVET ELLER SPILDT OLIE GENNEM DRÆNRØR KAN LEDES TIL EN PASSENDE DIMENSIONERET TANK, HVORFRA DER KAN LÆNSES, OG SOM ER FORSYNET MED LUFTRØR FØRT TIL FRIT DÆK. DENNE TANK SKAL VÆRE FORSYNET MED ENTEN ALARM FOR HØJT NIVEAU ELLER OVERFLODSRØR TIL ANDEN TANK. .4 En olietank må aldrig være anbragt på et sted, hvor udstrømning fra tanken eller utætheder i denne kan udgøre en brandfare, hvis brændstoffet løber ned på en hed overflade. Der skal træffes forholdsregler for at hindre, at olie, der lækker under tryk fra en pumpe, et filter eller en forvarmer, kommer i berøring med ophedede overflader. .5 Enhver brændselsolieledning, som i beskadiget stand kan forårsage, at der slipper olie ud fra en lagertank, forbrugstank eller servicetank beliggende over dobbeltbunden, skal direkte på tanken være forsynet med en ventil, som kan lukkes fra et sikkert sted uden for det pågældende rum i tilfælde af, at der opstår brand i det rum, hvor sådanne tanke befinder sig. I det særlige tilfælde, hvor højtanke er beliggende i en aksel- eller rørtunnel eller lignende sted, skal tankene være forsynet med afspærringsventiler, men afspærring af tankene i tilfælde af brand kan tillades foretaget ved hjælp af en ekstra ventil på rørledningen eller rørledningerne uden for tunnelen eller det lignende rum. Hvis en sådan ekstra ventil er anbragt i maskinrummet, skal den betjenes fra et sted uden for dette rum. .5.1 DER SKAL SÅVEL VED HANEN ELLER VENTILEN, SOM VED DENS BETJENINGSSTED UDEN FOR RUMMET VÆRE MÆRKEPLADER, DER ANGIVER HVORTIL DEN HØRER. .6 Der skal tilvejebringes sikre og effektive midler til konstatering af oliemængden i enhver brændselsolietank. Pejlrør må ikke slutte i et rum, hvor der kan opstå risiko for antændelse af spild fra pejlrøret. Specielt må de ikke slutte i passager- eller mandskabsrum. Andre midler til konstatering af mængden af brændselsolie i en brændselsolietank kan tillades: .6.1 I passagerskibe, hvis sådanne midler ikke gør det nødvendigt at indføre dem under tankens top, og forudsat at der ikke vil slippe brændselsolie ud, hvis de skulle svigte eller tankene overfyldes; .6.2 i lastskibe, forudsat at der ikke vil slippe brændselsolie ud, hvis disse midler skulle svigte eller tankene overfyldes. Det er forbudt at anvende cylindriske oliestandsglas. Administrationen kan tillade brugen af oliehøjdemålere med flade glas og selvlukkende ventiler mellem målerne og olietankene. Sådanne alternative midler skal være til administrationens tilfredshed og skal vedligeholdes for at sikre, at de fortsat fungerer korrekt under sejladsen. .6.3 PEJLRØR SKAL NORMALT UDGÅ FRA DET HØJESTE STED PÅ TANKEN OG SKAL VÆRE ANBRAGT I FORSVARLIG AFSTAND FRA FYLDERØR. DE SKAL MED DE I PKT. .6.4, .6.5 OG .6.6, NÆVNTE UNDTAGELSER VÆRE FØRT TIL ET LET TILGÆNGELIGT STED OVER SKODDÆKKET OG MÅ IKKE UDMUNDE I APTERING, MASKINRUM ELLER AKKUMULATORBATTERIRUM; UDMUNDER DE I ANDRE INDELUKKEDE RUM, SKAL DE VÆRE FORSYNET MED SELVLUKKNDE HANER ELLER AFLÅSELIGE OLIETÆTTE DÆKLER. .6.4 ANDRE MIDLER TIL KONTROL AF OLIESTANDEN SKAL VÆRE GODKENDTE. .6.5 KORTE PEJLRØR TIL DOBBELTBUNDTANKE KAN ANVENDES I TUNNELLER OG LIGNENDE RUM, SÅFREMT DE ANBRINGES PÅ LET TILGÆNGELIGE STEDER OG PÅ EN SÅDAN MÅDE, AT OVERFLOD ELLER SPRØJT AF OLIE FRA PEJLRØRET IKKE FREMBYDER UMIDDELBAR FARE FOR BRANDS OPSTÅEN. SÅDANNE KORTE PEJLRØR SKAL VÆRE FORSYNET MED SELVLUKKENDE FODBETJENTE HANER. .6.6 KORTE PEJLRØR MED SELVLUKKENDE FODBETJENTE HANER KAN ANVENDES TIL TANKE FOR OLIEDRÆN, CENTRIFUGESLAM, OLIEHOLDIGT LASTVAND ETC., SÅFREMT DEN PÅGÆLDENDE TANK IKKE KAN SÆTTES UNDER TRYK - HERUNDER PUMPETRYK. .6.7 ENHVER TANK SKAL VÆRE FORSYNET MED FORNØDNE MANDEHULLER, RENSEDÆKSLER, EFFEKTIVE PEJLARRANGEMENTER, LUFTRØR OG FYLDERØR, INDRETTET OG PLACERET PÅ EN SÅDAN MÅDE, AT SPILD AF OLIE KUN KAN FOREKOMME I TILFÆLDE AF LÆKAGE. LUFTRØR, PEJLRØR OG FYLDERØR SKAL VÆRE TYDELIGT MÆRKET VED DERES UDMUNDNING. .6.8 ALLE PÅ TANKENE ANBRAGTE HANER, VENTILER, RENSEDÆKSLER OG LIGNENDE SKAL VÆRE UDFØRT AF STÅL, OG PAKNINGSMATERIALE SKAL VÆRE OLIEMODSTANDSDYGTIGT OG SÅLEDES ANBRAGT, AT DET I TILFÆLDE AF BRAND IKKE KAN BLIVE BESKADIGET I EN SÅDAN GRAD, AT DER OPSTÅR VÆSENTLIGE LÆKAGER. .6.9 SÅFREMT TANKENE HAR BUNDAFTAPNINGSHANE ELLER -VENTIL FOR AFTAPNING AF VAND OG SLAM, SKAL DENNE VÆRE AF DEN SELVLUKKENDE TYPE. .7 Der skal træffes foranstaltninger til at forhindre overtryk i en olietank eller i nogen del af brændselsolieinstallationen, herunder påfyldningsrørene. Eventuelle sikkerhedsventiler og luft- eller overløbsrør skal have afløb på et sted, som administrationen anser for sikkert. .7.1 ENHVER BRÆNDSELSOLIETANK SKAL VÆRE FORSYNET MED LUFTRØR, DER SKAL VÆRE FØRT TIL FRI LUFT, DOG KAN LUFTRØR FRA FLERE TANKE VÆRE TILSLUTTET FÆLLES AFGANGSRØR MED FORNØDEN LYSNING. LUFTRØRS UDMUNDING SKAL VÆRE INDRETTET SÅLEDES, AT INDTRÆNGEN AF VAND FORHINDRES. .7.2 I SKIBE, HVOR DIREKTORATETS TILLADELSE TIL ANVENDELSE AF BRÆNDSELSOLIE MED LAVERE FLAMMEPUNKT END 43 GRADER C FORELIGGER, JFR. STK. 1, SKAL LUFTRØRERNES UDMUNDING VÆRE FORSYNET MED SIKKERHEDSNET, SOM LET KAN RENGØRES OG UDSKIFTES, OG UDMUNDINGERNE SKAL HAVE ET AREAL, DER ER DET DOBBELTE AF LUFTRØRENES. .7.3 EVENTUELLE SETTLINGSTANKE OG/ELLER SERVICETANKE SKAL FORUDEN LUFTRØR VÆRE FORSYNET MED OVERFLODSRØR FØRT TIL EN TILSTRÆKKELIG STOR BUND- ELLER OVERFLODSTANK. .7.4. ETHVERT OVERFLODSRØR FRA TANKE, BORTSET FRA DOBBELTBUNDTANKE, SKAL VÆRE FORSYNET MED SKUEGLAS, OG DER SKAL FOREFINDES ALARMUDSTYR, DER ALARMERER ENTEN VED ELLER UMIDDELBART FØR OVERLØB. ALARMUDSTYR KAN UDELADES, SÅFREMT AUTOMATISK STOP FOR PUMPER FOREFINDES. .8 Brændselsolierør, deres ventiler og andet tilbehør samt filtre og forvarmere skal være af stål eller andet godkendt materiale, dog at en begrænset anvendelse af bøjelige rør kan tillades på steder, hvor administrationen finder det godtgjort, at de er nødvendige. Sådanne bøjelige rør med tilbehør skal være af godkendte, brandsikre materialer af tilstrækkelig styrke og skal være konstrueret på en måde, som administrationen finder tilfredsstillende. .8.1 FYLDERØR TIL TANKE, BORTSET FRA DOBBELTBUNDTANKE, SKAL VÆRE FØRT TIL TANKTOP ELLER DENNES UMIDDELBARE NÆRHED; SÅFREMT DETTE IKKE ER PRAKTISK MULIGT, SKAL DE VÆRE FORSYNET MED VENTILER ELLER HANER SOM FORESKREVET I STK. 2.5. .8.2 FYLDERØR, DER UDMUNDER I DÆKKET, SKAL SLUTTE TÆT TIL DETTE, OG ETHVERT FYLDERØR SKAL VÆRE SÅLEDES INDRETTET, AT EVENTUELT OLIESPILD UNDER FYLDNING IKKE KAN LØBE TIL SKIBETS INDRE. .8.3 PEJLRØR, FYLDERØR OG LUFTRØR SKAL VÆRE BESKYTTET MOD MEKANISK OVERLAST OG SKAL UDMUNDE PÅ ET EFTER SKIBSTILSYNETS SKØN SIKKERT STED. .9 I LAGERTANKE MÅ OLIE IKKE FORVARMES TIL HØJERE TEMPERATUR END 50 GRADER C. DER SKAL FOREFINDES ET FASTMONTERET ARRANGEMENT TIL MÅLING AF OLIENS TEMPETATUR I HVER ENKEL TANK. 3 SMØRREOLIEINSTALLATIONER De foranstaltninger, der er truffet for lagring, fordeling og brug af olie, der anvendes i tryksmøreanlæg, skal være af en sådan art, at de ikke udsætter skibet og de ombordværende personer for fare, og sådanne installationer i maskinrum af kategori A og, om muligt, i andre maskinrum skal som minimum opfylde bestemmelserne i stk. 2.1, 2.3.8, 2.4, 2.5, 2.6, 2.7 og 2.8; dette udelukker dog ikke brugen af skueglas med dråbeviser i smøreanlæg, forudsat at de ved afprøvning har vist sig at være tilstrækkeligt brandsikre. ENDVIDERE SKAL ØVRIGE RELEVANTE BESTEMMELSER I STK. 2, DER I SIN NATUR FINDER ANVENDELSE, VÆRE OPFYLDT. 4 INSTALLATIONER FOR ANDRE BRÆNDBARE OLIER De foranstaltninger, der er truffet for lagring, fordeling og brug af andre brændbare olier, som anvendes under tryk i kraftoverføringsanlæg, kontrol- og aktiveringsanlæg samt i opvarmningsanlæg, skal være af en sådan art, at de ikke udsætter skibet og de ombordværende personer for fare. På steder, hvor der består mulighed for antændelse, skal disse installationer som miminum opfylde bestemmelserne i stk. 2.4 og 2.6 samt bestemmelserne i stk. 2.7 og 2.8 hvad angår styrke og konstruktion. .1 INSTALLATIONER FOR OPBEVARING, FORDELING OG BRUG AF ANDRE BRÆNDBARE OLIER END BRÆNDSELSOLIER OG SMØREOLIER, F.EKS. OLIE UNDER TRYK I TRYKTRANSMISSIONSSYSTEMER, KONTROL- OG AKTIVERINGSSYSTEMER, VARMESYSTEMER OG LIGNENDE, SKAL OPFYLDE FØLGENDE BESTEMMELSER: .2 MINDRE BRUGSTANKE, DER KUN ER INDRETTET FOR MANUEL PÅFYLDNING AF OLIE DIREKTE VED TANKEN, SKAL VÆRE INDRETTET OG PLACERET PÅ EN SÅDAN MÅDE, AT SPILD AF OLIE KUN KAN FOREKOMME I TILFÆLDE AF LÆKAGE. .3 ALLE RØRLEDNINGER SKAL VÆRE AF STÅL ELLER ANDET GODKENDT MATERIALE OG SKAL VÆRE BEREGNET FOR ARBEJDSTRYKKET, DOG MINDST 1,4 N/KVMM. 5 PERIODISK UBEMANDEDE MASKINRUM Foruden kravene i stk. 1-4 skal brændselsolie- og smøreolieanlæggene opfylde følgende krav: .1 Rørledninger til brændsels- og smøreolie skal, om nødvendigt, være afskærmet eller på anden måde passende beskyttet for såvidt muligt at undgå oliesprøjt eller olielækager på hede overflader eller ind i maskinernes luftindsugninger. Antallet af samlinger i disse rørsystemer skal holdes på et minimum; lækager fra højtryksbrændselsrør skal såvidt muligt opsamles, og der skal træffes foranstaltninger til afgivelse af alarm. .2 Hvor brændselsolieservicetanke fyldes automatisk eller ved fjernstyring, skal der forefindes midler til undgåelse af overløbsspild. Andet udstyr til automatisk behandling af brændbare væsker, f.eks. brændselsoliecentrifuger, der om muligt skal være installeret i et særligt rum, der er forbeholdt centrifuger og deres forvarmere, skal være udstyret med anordninger, der forhindrer overløbsspild. .3 Hvor brændselsolieservicetanke eller settlingstanke er udstyret med opvarmningsmidler, skal der forefindes en alarm for høj temperatur, hvis brændselsoliens flammepunkt kan overskrides. Regel 16. Ventilationssystemer i skibe (bortset fra passagerskibe, der kan befordre over 36 passagerer) 1 Ventilationskanaler skal være af ikke-brændbart materiale. Korte kanaler, der i almindelighed ikke overstiger 2 m i længde og 0,02 kvm i tværsnitareal, behøver dog ikke være udført af ikke-brændbare materialer, forudsat: .1 at disse kanaler er udført af et materiale, som efter administrationens skøn frembyder begrænset brandrisiko; .2 at de kun anvendes i endepunktet af ventilationssystemet; .3 at de ikke er anbragt nærmere end 600 mm, målt i kanalens længderetning, fra en gennemføring i en klasse »A«- eller klasse »B«- inddeling, herunder gennemgående klasse »B«-lofter. 2 Hvor ventilationskanaler med et tværsnitsareal, på over 0,02 kvm, gennembryder klasse »A«-skodder eller -dæk, skal åbninger være forsynet med en stålgennemføring, medmindre kanalen ved gennemføringen er af stål. Kanaler og gennemføringer skal opfylde følgende krav: .1 Gennemføringer skal have en godstykkelse på mindst 3 mm og en længde af mindst 900 mm. Når de føres igennem skodder, skal denne længde fortrinsvis deles med 450 mm på hver side af skoddet. Disse kanaler eller de gennemføringer, der beklæder kanalerne, skal være brandisolerede. Isolationen skal mindst have samme brandmodstandsevne som det skod eller dæk, der gennembrydes. Der kan anvendes en anden form for beskyttelse ved gennemføring af kanaler, hvis administrationen skønner, at den er lige så effektiv som ovennævnte. .2 Kanaler med et tværsnitsareal på over 0,075 kvm, skal - ud over kravene i stk. 2.1 - være forsynet med brandspjæld. Brandspjældet skal være automatisk virkende, og skal tillige kunne betjenes manuelt fra hver side af skoddet eller dækket. Brandspjældet skal være forsynet med indikator, som viser, om spjældet er åbent eller lukket. Brandspjæld er ikke påkrævet hvor en kanal passerer gennem rum, som er omgivet af klasse »A«-inddelinger uden at have åbninger til dette rum, forudsat at kanalen har samme brandmodstandsevne som skodderne, der gennembrydes. .3 Kanaler for ventilation af maskinrum af kategori A, kabysser, vogndæksrum, ro/ro-lastrum eller speciallastrum må normalt ikke føres igennem aptering, tjenesterum eller kontrolrum, medmindre kanalerne enten er: .1.1 udførte af stål med en godstykkelse på mindst 3mm for kanaler, hvis bredde eller diameter er til og med 300 mm, og mindst 5 mm for kanaler hvis bredde eller diameter er 760 mm eller derover. For kanaler med en bredde eller diameter mellem 300 mm og 760 mm bestemmes kanaltykkelsen ved interpolation; .1.2 passende støttet og afstivet; .1.3 udstyret med automatisk virkende brandspjæld ved skodder, der gennembrydes; og .1.4 isoleret svarende til klasse »A-60« fra maskinrummene, kabysserne, vogndæksrummene, ro/ro-lastrummene eller speciallastrummene til et punkt beliggende mindst 5 m på den anden side af hvert brandspjæld; eller .2.1 udført af stål i overensstemmelse med stk. 3.1.1 og 3.1.2; og .2.2 isoleret svarende til klasse »A-60« gennem hele apteringen samt alle tjenesterum eller kontrolrum, dog således at gennemføringer i hovedzoneinddelinger tillige skal opfylde kravene i stk. 8. 4 Kanaler til ventilation af aptering, tjenesterum eller kontrolrum må ikke føres igennem maskinrum af kategori A, kabysser, vogndæksrum, ro/ro-lastrum eller speciallastrum, medmindre enten: .1.1 kanalerne, hvor de er ført igennem et maskinrum af kategori A, en kabys, et vogndæksrum, et ro/ro-lastrum eller et speciallastrum, er udført af stål i overensstemmelse med stk. 3.1.1 og 3.1.2; .1.2 automatisk virkende brandspjæld er anbragt ved de skodder, de gennembryder; og .1.3 brandmodstandsevnen for afgrænsningerne i maskinrum, kabysser, vogndæksrum, ro/ro-lastrum eller speciallastrum opretholdes ved gennemføringerne; eller .2.1 kanalerne, hvor de er ført igennem et maskinrum af kategori A, en kabys, et vogndæksrum, et ro/ro-lastrum eller et speciallastrum, er udført af stål i overensstemmelse med stk. 3.1.1 og 3.1.2; og .2.2 er isoleret svarende til klasse »A-60« i maskinrum, kabyssen, vogndæksrummet, ro/ro-lastrummet eller speciallastrummet; dog således at gennemføringer i hovedzoneinddelinger tillige skal opfylde kravene i stk. 8. 5 Ventilationskanaler med et tværsnitsareal, der overstiger 0,02 kvm, og som er ført igennem klasse »B«-skodder, skal være forsynet med stålgennemføringer af en længde på 900 mm, fortrinsvis fordelt med 450 mm på hver side af skodderne, medmindre kanalen er af stål på denne længde. 6 I de kontrolrum, der er beliggende uden for maskinrummene, skal der såvidt muligt træffes foranstaltninger, der sikrer, at ventilation og sigtbarhed opretholdes og røg undgås, således at installationer der er anbragt i rummet, kan være under tilsyn og vedblive at fungere effektivt i tilfælde af brand. Foruden den normale ventilation skal der findes et særskilt middel til luftforsyning. Tilgangsåbninger for luft til de to ventilationsanlæg skal være således anbragt, at der er mindst mulig risiko for, at begge tilgangsåbninger suger røg samtidig. Administrationen kan frafalde de nævnte krav for kontrolstationer, der ligger på frit dæk og har åbning til dette, eller hvor lokale afspærringsforanstaltninger vil være lige så effektive. 7 Aftrækskanaler fra emhætter over kabyskomfurer OG LIGNENDE UDSTYR skal, hvor de er ført igennem aptering eller rum, der indeholder brændbare materialer, være udført som klasse »A«-inddelinger. Hver enkelt af disse aftrækskanaler skal være forsynet med: .1 et fedtfilter, der let kan fjernes for rensning; .2 et brandspjæld placeret i den nederste ende af kanalen; .3 et arrangement, der fra kabyssen gør det muligt af standse udsugningsventilatoren; og .4 fast anbragte anlæg til slukning af brand inde i kanalen. .5 HVOR DER I KANALEN INSTALLERES SLUKNINGSANLÆG MED ILDSLUKKENDE LUFTARTER, SKAL DER I BEGGE ENDER AF KANALEN MONTERES BRANDSPJÆLD. .6 LUKNING AF BRANDSPJÆLD, STOP FOR UDSUGNINGSVENTILATOREN SAMT UDLØSNING AF SLUKNINGSANLÆGGET SKAL VÆRE PLACERET SAMLET OG I »LÆ« FOR EN BRAND. 8 Hvor det i et passagerskib er nødvendigt, at en ventilationskanal føres igennem en lodret hovedzoneinddeling, skal der anbringes et funktionssikkert, automatisk lukkende brandspjæld i forbindelse med skodgennemføringen. Spjældet skal også kunne lukkes manuelt fra begge sider af skoddet. Betjeningsstedet skal være let tilgængeligt og afmærket med en rød, lysreflekterende farve. Kanalen mellem inddelingen og spjældet skal være af stål eller andet tilsvarende materiale og, om nødvendigt, være isoleret for at opfylde kravene i regel 18 stk. 1.1. Spjældet skal anbringes på mindst den ene side af skoddet med en synlig indikator, der viser, om spjældet står i åben stilling. .2 HVOR GENNEMBRYDNINGEN FINDER STED I ET DÆK, ER DET TILSTRÆKKELIGT, AT DET AUTOMATISKE SPJÆLD KAN BETJENES FRA ET STED OVER DÆKKET. 9 De vigtigste tilgangs- og afgangsåbninger i alle ventilationssystemer skal kunne lukkes fra et sted uden for det rum, der ventileres. DETTE GÆLDER OGSÅ AFGANGSKANALER FRA KABYSSENS EMHÆTTE. .2 HVOR DER ER VENTILATION I ET TRAPPERUM, SKAL KANALEN ELLER KANALERNE VÆRE DIREKTE FORBUNDET MED VENTILATORRUMMET OG MÅ IKKE BETJENE ANDRE RUM. 10 Mekanisk ventilation af aptering, tjenesterum, lastrum, kontrolrum og maskinrum skal kunne standses fra et let tilgængeligt sted uden for det rum, der betjenes. Adgangen til dette sted bør ikke let kunne afskæres i tilfælde af brand i de betjente rum. Midlerne til standsning af den mekaniske ventilation af maskinrummene skal være helt adskilt fra de midler, der forefindes til standsning af ventilationen af andre rum. Regel 17. Brandudrustning 1 En brandudrustning skal bestå af: 1.1 Personligt udstyr, der omfatter: .1 En TYPEGODKENDT beskyttelsesdragt af et materiale, der beskytter huden mod den varme, der udstråler fra branden, og mod forbrændinger og skoldning ved damp. Det udvendige materiale skal være vandafvisende. .2 Støvler og handsker af gummi eller andet materiale, som ikke er elektrisk ledende. .3 En stiv hjelm, der yder effektiv beskyttelse mod stød. .4 En elektrisk sikkerhedslampe (håndlygte) af godkendt type og med en brændetid på mindst tre timer. .5 En økse, som administrationen anser for tilfredsstillende. 1.2 Et indåndingsapparat af godkendt type, som enten kan være: .1 en røghjelm eller røgmaske, som skal være forsynet med en egnet luftpumpe og en luftslange, der er tilstrækkelig lang til at nå fra det åbne dæk, godt klar af luge eller døråbning, til ethvert sted i last- eller maskinrummene. Hvis det for at opfylde disse bestemmelser bliver nødvendigt at anvende en luftslange med en større længde end 36 m, skal der i stedet herfor eller foruden anvendes et røgdykkerapparat med komprimeret luft efter administrationens nærmere bestemmelse; eller .2 et røgdykkerapparat med komprimeret luft, hvis luftvolumen i cylindrene skal være mindst 1200 liter målt ved atmosfærens tryk, eller at andet røgdykkerapparat, der skal kunne fungere i mindst 30 minutter. Reservebeholdere, der passer til apparaterne, skal være til rådighed om bord i et antal, der tilfredsstiller administrationen. .3 MÆNGDEN AF RESERVELUFT TIL INDÅNDINGSAPPARATER SKAL VÆRE I OVERENSSTEMMELSE MED BESTEMMELSERNE I ENTEN .1 ELLER .2: .1 DER SKAL FOR HVER INDÅNDINGSAPPARAT FOREFINDES FYLDTE RESERVEBEHOLDERE, SOM TILSAMMEN INDEHOLDER MINDST 3600 L LUFT MÅLT VED ATMOSFÆRENS TRYK, ELLER .2 DER SKAL FOR HVERT INDÅNDINGSAPPARAT FOREFINDES FYLDTE RESERVEBEHOLDERE, SOM TILSAMMEN INDEHOLDER MINDST 1200 L LUFT MÅLT VED ATMOSFÆRENS TRYK, OG ENDVIDERE SKAL DER TIL GENOPFYLDNING AF SAMTLIGE RESERVEBEHOLDERE OMBORD FOREFINDES EN GODKENDT HØJTRYKSKOMPRESSOR, DER SKAL VÆRE FORSYNET MED SELVSTÆNDIG DRIVKRAFT ELLER KUNNE DRIVES AF SKIBETS NØDENERGIKILDE. .3 ANVENDELSE AF ANDRE TYPER RØGDYKKERAPPARATER END APPRATER MED EGEN FORSYNING AF KOMPRIMERET LUFT I BÆRBARE FLASKER MÅ KUN ANVENDES I NYE SKIBE EFTER SÆRLIG TILLADELSE FRA DIREKTORATET. .4 DER MÅ KUN ANVENDES FLASKER MED ET ARBEJDSTRYK PÅ OP TIL 20 N/KVARDRATMILLIMETER. .5 FOR NYE OG EKSISTERENDE SKIBE SKAL INDÅNDINGS- OG RØGDYKKERAPPARATER EFTERSES I HENHOLD TIL FABRIKANTENS ANVISNINGER. EFTERSYNET KAN FORETAGES AF ENTEN SKIBETS FØRER, OVERSTYRMAND, MASKINCHEF, ELLER FABRIKANTEN OG DENNES REPRÆSENTANTER. 2 Hvert indåndingsapparat skal være forsynet med en brandsikker livline af tilstrækkelig længde og styrke, som ved hjælp af en karabinhage kan fastgøres til apparatets bæresele eller til et særskilt bælte for at forhindre, at indåndingsapparatet rives løs, når livlinen er i brug. 3 Alle skibe skal medføre mindst to brandudrustninger, der opfylder kravene i stk. 1. 3.1 Endvidere skal der forefindes: .1 i passagerskibe: for hver 80 m eller del deraf af den samlede længde af passager- og tjenesterum på det dæk, hvor sådanne rum findes, eller - hvis der er mere end et sådant dæk, på det dæk som har den største samlede længde af de nævnte rum; to brandudrustninger og to sæt personligt udstyr, som hver omfatter de i stk. 1.1.1, 1.1.2 og 1.1.3 påbudte genstande. .2 i tankskibe: to brandudrustninger. 3.2 I passagerskibe, der kan befordre over 36 passagerer, skal der for hvert sæt indåndningsapparater være en tågedyse med forlængerrør, som skal anbringes ved siden af indåndingsapparaterne. 3.3 Administraionen kan kræve yderligere sæt personligt udstyr og indåndingsappater, under fornøden hensyntagen til skibets størrelse og type. 4 Brandudrustningerne eller det personlige udstyr skal opbevares på en sådan måde, at de er let tilgængelige og klar til brug; hvor der forefindes mere end en brandudrustning eller mere end et sæt personligt udstyr, skal de opbevares langt fra hinanden. I passagerskibe skal der være mindst to brandudrustninger og et sæt personligt udstyr på hvert opbevaringssted. Regel 18. Forskellige bestemmelser 1.1 Hvor der igennem klasse »A«-inddelinger er ført elektriske kabler, rør, trunke, kanaler etc. samt dragere, bjælker eller andre konstruktionselementer, skal der træffes foranstaltninger til at sikre, at modstandsevnen mod brand ikke forringes, jfr. dog bestemmelserne i regel 30.5. .2 KABELGENNEMFØRINGERNE SKAL SIKRES VED ANVENDELSE ENTEN AF GODKENDTE SPECIELLE FORMSTYKKER ELLER VED INDSVEJSTE STÅLGENNEMFØRINGER, HVOR MELLEMRUMMENE ER UDFYLDT MED IKKE-BRÆNDBART MATERIALE. 1.2 Hvor der igennem klasse »B«-inddelinger er ført elektriske kabler, rør, trunke, kanaler, ventilationskabinetter, lysarmaturer og lignende anordninger, skal der træffes foranstaltninger til at sikre, at modstandsevnen mod brand ikke forringes. 1.3 VENTILATIONSKABINETTER, LYSARMATURER OG LIGNENDE, SOM ER INDBYGGET I ET KLASSE »B«-LOFT, SKAL ISOLERES TIL EN TILSVARENDE BRANDMODSTANDSEVNE SOM LOFTET. 2.1 Rør, der gennembryder klasse »A«- eller klasse »B«-inddelinger skal være af et materiale, som administrationen har godkendt under hensyntagen til den temperatur, sådanne inddelinger skal kunne modstå. 2.2 Hvor administationen kan tillade transport af olie og andre brændbare væsker gennem aptering og tjenesterum, skal de hertil hørende rør være af et materiale, som administrationen har godkendt under hensyntagen til brandrisikoen. 2.3 Materialer, der let nedbrydes ved varmepåvirkning, må ikke anvendes til spygatter, sanitære afløb eller lignende, der er beliggende nær ved vandlinien, og iøvrigt overalt, hvor materialets svigt i tilfælde af brand vil medføre fare for vandindstrømning. 3 Hvor der anvendes elektriske radiatorer, skal disse være fast anbragt og således konstrueret, at brandfaren nedsættes til et minimum. Der må ikke installeres radiatorer, hvor glødelegemerne er således placeret, at beklædningsgenstande, gardiner eller andre lignende materialer kan svides eller antændes af varmen fra disse. 4. Film fremstillet på nitrocellulosebasis må ikke anvendes i filmfremføringsapparater. 5 Papirkurve skal være fremstillet af ikke-brændbart materiale med tætte sider og bund. 6 I rum, hvor der er risiko for oliestænk eller oliedampe, F.EKS. MASKINRUM AF KATEGORI A, skal overfladen af isolationsmaterialet være uigennemtrængeligt for olie eller oliedampe VED AFDÆKNING MED UPERFORERET STÅLPLADE ELLER LIGNENDE (IKKE ALUMINIUM). AFDÆKNINGEN KAN SAMLES VED FALSNING, NITNING, EL. LIGN. 7 I HVERT OPHOLDSRUM SKAL DER PÅ ET IØJNEFALDENDE STED VÆRE ANBRAGT ET GODKENDT OPSLAG MED KORTE, PUNKTVIS FORMULEREDE FORHOLDSREGLER MOD BRANDS OPSTÅEN SAMT ANVISNING PÅ, HVORLEDES DER BØR HANDLES I TILFÆLDE AF BRAND. 8 ELEKTRISKE RADIATORER SKAL VÆRE AF GODKENDT TYPE. STRÅLEVARMERADIATORER MÅ IKKE ANVENDES. 9 VED ENHVER FRITUREKOGER SKAL DER TIL SLUKNING AF BRAND I FRITUREN FOREFINDES ET TYPEGODKENT SÆRLIGT ARRANGEMENT. ARRANGEMENTET SKAL VÆRE SÅLEDES INDRETTET, AT DET VED UDLØSNING UD OVER SLUKNING AF BRAND I FRITUREN AFBRYDER FOR STRØMTILFØRSLEN TIL FRITUREKOGERENS VARMELEGEMER. BESTEMMELSEN TRÆDER I KRAFT 1. SEPTEMBER 1985 OG GÆLDER SÅVEL EKSISTERENDE SKIBE SOM NYE SKIBE, MEN FOR LASTSKIBE KAN DIREKTORATET GODKENDE OPERATIVE SIKKERHEDSMÆSSIGE FORANSTALTNINGER SOM ALTERNATIV. 10 HVOR KOGE- ELLER STEGEAPPARATER MED EN EFFEKT PÅ MERE END 1,2 kW, ER INSTALLERET UDEN FOR DEN EGENTLIGE KABYS, OG DISSE APPARATER EFTER SKIBSTILSYNETS SKØN FREMBYDER EN BRANDRISIKO, GÆLDER FØLGENDE BRANDTEKNISKE KRAV: .1 APPARATERNE SKAL VÆRE PLACERT I ET RUM MED SÅ LILLE ET AREAL SOM MULIGT. DETTE RUM SKAL VÆRE OMGIVET AF MINIMUM KLASSE »A-O« SKODDER OG DÆK, HVOR DEN ÅBNE SIDE KAN UDFØRES ENTEN MED ET TYPEGODKENDT »A-O« RULLEJALOUSI ELLER MED KLASSE »A-O« DØRE, OG RUMMET BAG JALOUSI ELLER DØRE MÅ IKKE VÆRE SÅ STORT, AT DER KAN OPHOLDE SIG PERSONER VED LUKNINGEN. .2 ET RULLEJALOUSI SKAL VÆRE MANUELT BETJENT OG MÅ IKKE VÆRE FORSYNET MED TERMISK-AUTOMATISK UDLØSNING. .3 DER SKAL VÆRE SEPARAT MEKANISK UDSUGNING FRA RUMMET, OG AFTRÆKSKANALEN SKAL VÆRE UDFØRT AF STÅL, OG SKAL DESUDEN UDSTYRES MED FØLGENDE, HVIS DEN PASSERER GENNEM APTERINGEN ELLER LIGNENDE: FEDTFILTER, DER LET KAN AFMONTERES FOR RENSNING. MANUELT BETJENTE BRANDSPJÆLD I BEGGE ENDER AF KANALEN, BETJENT FRA SAMME STED. NØDSTOP FOR SUGEVENTILATIONEN. FAST ANBRAGT HALON 1301 SLUKNINGSANLÆG FOR SLUKNING I KANALEN MELLEM BRANDSPJÆLDENE. .4 BETJENINGEN AF RULLEJALUSI/BRANDDØRE, LUKNING AF BRANDSPJÆLD, STOP AF SUGEVENTILATIONEN OG UDLØSNING AF HALON SLUKNINGEN SKAL VÆRE PLACERET SAMLET OG UMIDDELBART UDEN FOR RUMMET, MEN DOG I »LÆ« FOR EN BRAND. .5 DER SKAL VED UDLØSNINGSSTEDET VÆRE ANBRAGT EN TYDELIG INSTRUKTION FOR BETJENING AF SLUKNINGSARRANGEMENTET. 11 SKYLIGHTS I MASKINRUM SKAL FORUDEN AT OPFYLDE DE I ANDRE BESTEMMELSER FASTSATTE KRAV KUNNE ÅBNES OG LUKKES FRA ET STED UDENFOR RUMMET. DE MÅ IKKE VÆRE UDFØRT MED GLASPARTIER. 12 VINDUER MÅ IKKE BENYTTES I MASKINRUMMETS BEGRÆSNINGER, BORTSET FRA VINDUER I KONTROLRUM, SOM ER EN DEL AF MASKINRUMMET. 13 UDVENDIGE BEGRÆNSNINGER, SOM I DISSE BESTEMMELSER ER KRÆVET UDFØRT AF STÅL ELLER TILSVARENDE MATERIALE, MÅ GENNEMBRYDES FOR ANBRINGELSE AF VINDUER OG KOØJER, DOG SKAL VINDUER OG KOØJER, DER VENDER UD MOD UDSKIBNINGSOMRÅDER FOR REDNINGSBÅDE OG -FLÅDER, BESTÅ AF TRÅDNETFORSTÆRKET ELLER ANDET BRANDMODSTANDSDYGTIGT GLAS, ELLER BRANDMODSTANDSEVNEN SKAL SIKRES VED ANVENDELSE AF ANDRE LIGE SÅ EFFEKTIVE MIDLER. 14 SÅFREMT BRÆNDBARE VINDUESINDFATNINGER BENYTTES, SKAL MELLEMRUMMET MELLEM GARNERINGEN OG HUS- ELLER SKIBSSIDEN LUKKES RØGTÆT MED ET IKKE-BRÆNDBART MATERIALE RUNDT OM UDSKÆRINGEN I GARNERINGEN, MEDMINDRE VINDUERNE ELLER KOØJERNE FØRER IND I SAMME RUM, OG MAN IØVRIGT HAR TRUFFET FORANSTALTNINGER MOD, AT RØG KAN SPREDES I APTERINGEN BAG GARNERING ELLER LOFTBEKLÆDNING. 15 VED GODKENDELSE AF BRANDSIKRINGSMÆSSIGE FORHOLD SKAL DER TRÆFFES FORANSTALTNINGER FOR AT HINDRE VARMEOVERFØRING GENNEM VARMEBROER, F.EKS. MELLEM DÆK OG SKOD. 16 GASANLÆG 16.1 DEFINITIONER I DETTE STYKKE FORSTÅS VED: FLASKEGAS: BRÆNDBARE LUFTFORMIGE KULBRINTER, SOM UNDER TRYK KAN FORDRÅBES VED ALMINDELIGE TEMPERATURER, F.EKS. PROPAN, BUTAN, PROPYLEN, BUTYLAN SAMT BLANDNINGER HERAF. GASANLÆG: BEHOLDERE INDEHOLDENDE GAS, REGULERINGSORGANER OG DERTIL HØRENDE INSTALLATIONER, SÅSOM RØRLEDNINGER, GASSLANGER, FORBRUGSAPPARATER M.V. , DER ANVENDES TIL KOGNING OG OPVARMNING M.V., BORTSET FRA TRANSPORTABLE GASANLÆG, HVIS BRUGSBEHOLDERE IKKE ER BEREGNET FOR MERE END 1,2 KG. GAS. 16.2 AVENDELSESOMRÅDE BESTEMMELSERNE KOMMER TIL ANVENDELSE I ALLE SKIBE MED GASANLÆG TIL KOGNING OG OPVARMNING, HERUNDER TIL OPVARMNING AF MOTORCYLINDRES TÆNDLEGEMER. ANVENDELSE AF GAS TIL BELYSNING, MOTORER, CENTRALVARMEKEDLER, KØLESKABE OG VANDVARMERE M.V., MÅ KUN FINDE STED PÅ DE AF DIREKTORATET I HVERT ENKELT TILFÆLDE FASTSATTE VILKÅR. 16.3 EKSISTERENDE ANLÆG FOR GASANLÆG, DER DEN 1. OKTOBER 1970 VAR SYNET OG GODKENDT AF SKIBSTILSYNET, KAN DER I ALMINDELIGHED IKKE STILLES STRENGERE KRAV END HJEMLET VED DE FØR 1. OKTOBER 1970 GÆLDENDE BESTEMMELSER, MEN EJEREN AF ET SKIB ELLER FARTØJ SKAL, NÅR SÅDANNE ANLÆG, SOM IKKE OPFYLDER DE I DETTE STYKKE INDEHOLDTE BESTEMMELSER, UNDERKASTETS ÆNDRINGER ELLER STØRRE REPARATIONER, TILKALDE SKIBSTILSYNET MED HENBLIK PÅ GENNEMFØRELSE AF SÅDANNE FORBEDRINGER TIL FORØGELSE AF SIKKERHEDEN, SOM I HVERT ENKELT TILFÆLDE MÅTTE VÆRE RIMELIGE. 16.4 BEHOLDERE FOR GAS DER MÅ KUN ANVENDES BEHOLDERE, DER ER KONSTRUERET, INDRETTET OG MÆRKET SAMT PRØVET FOR DEN PÅGÆLDENDE GASART. RESERVEBEHOLDERE, BRUGSBEHOLDERE OG TØMTE BEHOLDERE SKAL VÆRE ANBRIAGT PÅ FRIT DÆK I SÅ STOR AFSTAND FRA ÅBNINGER TIL SKIBETS INDRE SOM PRAKTISK MULIGT. BEHOLDERNE SKAL VÆRE ANBRAGT I OPRETSTÅENDE STILLING, OG SÅVEL BEHOLDERNE SOM BEHOLDERVENTILERNE SKAL VÆRE VELBESKYTTET MOD MEKANISK OVERLAST. BESKYTTELSESKASSEN SKAL VÆRE VENTILERET FOROVEN OG FORNEDEN. SÅVEL BEHOLDERE SOM BESKYTTELSESKASSER SKAL VÆRE FORSVARLIGT FASTSPÆNDT, MEN BEHOLDERE SKAL LET KUNNE FRIGØRES. BESKYTTELSESKASSER SKAL UDVENDIG VÆRE MÆRKET MED ADVARSELSSKILT: »TRYKFLASKER, FJERNES VED BRAND«. 16.5 REDUKTIONS- OG SIKKERHEDSVENTILER .1 ANLÆG, DER IKKE ER BEREGNET FOR DET FULDE GASTRYK, SKAL VED BEHOLDEREN VÆRE FORSYNET MED REDUKTIONSVENTIL, DER KAN VÆRE FORBUNDET TIL DEN FASTE GASLEDNING VED EN KORT SLANGEFORBINDELSE. .2 SÅFREMT DER IKKE ER INDBYGGET LAVTRYKSSIKKERHEDSVENTIL I REDUKTONSVENTILEN, SKAL DER VED DENNES AFGANGSSIDE VÆRE MONTERET EN SIKKERHEDSVENTIL, DER ÅBNER VED ET TRYK, DER ER MINDRE END 2 GANGE FORBRUGSTRYKKET. 16.6 GASLEDNINGER .1 GASLEDNINGER SKAL VÆRE UDFØRT AF TRUKKET KOBBERRØR ELLER ANDET AF DIREKTORATET GODKENDT MATERIALE OG SKAL SÅ VIDT MULIGT VÆRE UDEN SAMLINGER UD OVER DE NØDVENDIGE SAMLINGER VED BEHOLDER, VENTILER OG GASHANER. .2 HVOR DET IKKE ER MULIGT AT UNDGÅ RØRSAMLINGER, SKAL DISSE VÆRE SYNLIGE OG LET TILGÆNGELIGE OG SKAL VÆRE UDFØRT ENTEN MED SLAGLODDEDE KAPILARLODDEFITTINGS ELLER MED SKRUESAMLINGER AF METAL AF SAMME SLAGS SOM ANVENDT TIL GASLEDNINGERNE. PAKRINGE SKAL VÆRE AF KOBBER ELLER KOBBERLEGERINGER. .3 GASLEDNINGER SKAL VÆRE FAST OPLAGT, VELBESKYTTET OG SIKRET FORNØDEN EKSPANSIONSMULIGHED, LIGESOM DER SKAL DRAGES OMSORG FOR, AT DE IKKE LÆGGES PÅ STEDER, HVOR DE KAN BLIVE UDSAT FOR SÆRLIGE VIBRATIONER, BØJNINGSPÅVIRKNINGER, SLITAGE ELLER ANDEN OVERLAST. .4 VED ENHVER AFGRENING FRA DEN FASTE GASLEDNING SKAL DER PÅ AFGRENINGEN VÆRE ANBRAGT EN AFSPÆRRINGSVENTIL ELLER -HANE, OG FORBINDELSEN HERFRA TIL DET GASFORBRUGENDE APPARAT SKAL VÆRE UDFØRT AF KOBBERRØR ELLER ANDET AF DIREKTORATET GODKENDT MATERIALE OG SKAL VÆRE SIKRET FORNØDEN EKSPANSIONSMULIGHED. 16.7 SÆRLIGE SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER .1 ETHVERT GASFORBRUGENDE APPARAT SKAL VÆRE FORSYNET MED EN FOR ARBEJDSTRYKKET BEREGNET TÆNDBLUSSIKRINGSVENTIL, DER AUTOMATISK OG HURTIGT AFSPÆRRER FOR GASSEN, HVIS TÆNDNINGSFLAMMEN SLUKKES. .2 OVNE TIL RUMOPVARMNING SKAL TIL BORTLEDNING AF FORBRÆNDINGSPRODUKTERNE VÆRE TILSLUTTET AFTRÆKSRØR, DER UDMUNDER DIREKTE I FRI LUFT. .3 SKODDER, DER AFGRÆNSER GASBORDE, SKAL VÆRE AF IKKE-BRÆNDBART MATERIALE ELLER SKAL TIL MINDST 40 CM HØJDE OVER BORDET VÆRE BEKLÆDT MED IKKE BRÆNDBART MATERIALE. OVERFLADEN AF GASBORDE SKAL LIGELEDES VÆRE AF IKKE-BRÆNDBART MATERIALE. .4 RUM, HVOR GAS ANVENDES SKAL VÆRE VENTILEREDE. .5 VED OPSTILLING OG SIKRING AF GASOVNE TIL RUMOPVARMNING FINDER DE AF DIREKTORATET TIL ENHVER TID FASTSATTE BESTEMMELSER VEDRØRENDE OPSTILING OG SIKRING AF ILDOVNE I SKIBSMANDSKABETS OPHOLDSRUM TILSVARENDE ANVENDELSE. .6 I HVERT RUM, HVOR DER ANVENDES GAS, SKAL DER PÅ ET I IØJENFALDENDE STED VÆRE ANBRAGT ET OPSLAG FRA SKIBSTILSYNET OM, HVILKE FORSIGTIGHEDSREGLER DER SKAL IAGTTAGES. 16.8 GODKENDELSE AF MATERIEL M.V. .1 ALLE GASFORBRUGENDE APPARATER MED TILBEHØR SKAL VÆRE GODKENDT AF DANMARKS GASMATERIEL PRØVNING (DGP) OG MÆRKET DG I HENHOLD TIL DE HEROM GÆLDENDE REGLER. TILSVARENDE SKAL ARMATUR TIL BRUG I FORBINDELSE MED BEHOLDERE VÆRE GODKENDT I DET OMFANG, DGP HAR UDGIVET PRØVNINGSREGLER HERFOR. .2 FORUDEN AT VÆRE GODKENDT AF DGP SKAL OVNE TIL RUMOPVARMNING VÆRE TYPEGODKENDT AF DIREKTORATET. ANDRAGENDE OM GODKENDELSE SKAL INDSENDES TIL DIREKTORATET, BILAGT GODKENDELSESSKRIVELSE FRA DGP SAMT TEGNINGER OG BESKRIVELSER I 2 EKSEMPLARER. 16.9 INSTALLATION OG GODKENDELSE INSTALLATION AF OG OMBYGNING AF BESTÅENDE GASANLÆG, JFR. PKT. 1, SKAL UDFØRES I OVERENSSTEMMELSE MED DENNE BEKENDTGØRELSE OG VÆRE BESIGTIGET OG GODKENDT AF STATENS SKIBSTILSYN, FORINDEN ANLÆGGET TAGES I BRUG. 17 CENTRALANLÆG FOR SVEJSNING MED ACETYLEN OG OXYGEN I SKIBE, HVOR DER INSTALLERES CENTRALANLÆG FOR SVEJSNING MED ACETYLEN OG OXYGEN, SKAL SVEJSEARRENGEMENTET UDFØRES I HENHOLD TIL FØLGENDE FORSKRIFTER: 17.1 ALMINDELIGE BESTEMMELSER 1.1. ACETYLEN (C2H2) SKAL OPBEVARES I SPECIALBEHOLDERE (1,5-1,8 N/KVADRATMILLIMETER VED 15 GRADER C). 1.2. OXYGEN (O2) SKAL OPBEVARES I GASFORMIG TILSTAND PÅ SPECIALBEHOLDERE (15-20 N/KVADRATMILLIMETER VED 15 GRADER C). 1.3. CENTRALANLÆGGET SKAL INDRETTES I ET SEPARAT BEHOLDERRUM ELLER I ET SEPARAT BEHOLDERSKAB, JFR. 3.2 og 3.3, MED FAST INSTALLERET CENTRAL FOR HVER GASART - HERUNDER HØJTRYKSSAMLERØR MED AFSPÆRRELIG HØJTRYKS-KONTRAVENTIL FOR HVER TILSLUTTET BEHOLDER, EVENTUELLE HØJTRYKSSLANGER, CENTRALREGULATOR MED MAMOMETRE FOR HØJ- OG LAVTRYKSKAMMER, SIKKERHEDSVENTILER, FASTGØRELSESARRANGEMENT FOR BEHOLDERE SAMT BETJENINGSVEJLEDNING. 1.4. EN UDTAGSPOST SKAL BESTÅ AF EN OPSTILLING, HVOR DER FOREFINDES AFSPÆRRINGSVENTILER MED TILSLUTNING TIL LAVTRYKSLEDNINGERNE, ACETYLENTILBAGESLAGSSIKRING AFSLUTTET MED 3/8 TOMME VENSTRE GEVIND, OXYGENREDUKTIONSVENTIL MED MANOMETER, OXYGENTILBAGESLAGSSIKRING AFSLUTTET MED 3/8 TOMME HØJRE GEVIND SAMT FOR HVER GASART EN MED OMLØBER MONTERET SLANGESTUDS. 1.5. BRÆNDERE, AFSPÆRRINGSVENTILER, REGULATORER OG REGULERINGSVENTILER, TILBAGESLAGSSIKRINGER, SLANGER SAMT BETJENINGSVEJLEDNING SKAL VÆRE TYPEGODKENDT AF DIREKTORATET. BRÆNDERE SKAL VÆRE AF LIGETRYKSTYPEN. SÅFREMT DER FORELIGGER EN PRODUKTION AF SVEJSECENTRALANLÆG, SOM HAR KARAKTER AF SERIEPRODUKTION, KAN ANLÆGSTYPEN EVT. TYPEGODKENDES AF DIREKTORATET. ANMODNING OM TYPEGODKENDELSE SKAL FREMSENDES TIL DIREKTORATET. DET FOR BEHANDLING AF ANMODNINGEN NØDVENDIGE MATERIALE SKAL FREMSENDES I 2 EKSEMPLARER. 1.6. ANLÆGSBESKRIVELSEN MED TILHØRENDE TEGNINGSMATERIALE I 2 EKSEMPLARER SKAL FREMSENDES TIL DIREKTORATET FOR ORIENTERING I BETIMELIG TID, INDEN ET NYT ANLÆG SYNES AF STATENS SKIBSTILSYN. 17.2 BEHOLDERE 2.1. BEHOLDERE SKAL VÆRE GODKENDT AF EN OFFENTLIG MYNDIGHED/INSTITUTION ELLER AF ET ANERKENDT KLASSIFIKATIONSSELSKAB. 2.2. DER MÅ KUN ANVENDES BEHOLDERE MED RUMFANG PÅ 50 LITER ELLER DERUNDER. 2.3. BEHOLDERE SKAL VÆRE PÅSTEMPLET TARA-OG BRUTTOVÆGT, MÅNED OG ÅR FOR SENESTE TRYKPRØVNING SAMT PRØVETRYK. 2.4. BEHOLDERE - HERUNDER RESERVEBEHOLDERNE - SKAL VÆRE ANBRAGT I OPRETSTÅENDE STILLING, OG DE SKAL VÆRE FASTGJORT PÅ FORSVARLIG MÅDE. FASTGØRELSESARANGEMENTET SKAL VÆRE UDFØRT SÅLEDES, AT HURTIG AFMONTERING AF BEHOLDERNE KAN FORETAGES. 17.3 PLACERING AF BEHOLDERNE 3.1. BEHOLDERNE SKAL UANSET ANTAL VÆRE PLACERET OVER SKODDÆK UDEN FOR MASKINRUM OG EKSPLOSIONSFARLIGE OMRÅDER, D.V.S. UDEN FOR OMRÅDER, HVOR ANDRE LETANTÆNDELIGE OG/ELLER EKSPLOSIVE GASARTER ELLER DAMPE VIL KUNNE FORVENTES AT VILLE VÆRE TIL STEDE. 3.2. ET BEHOLDERRUM SKAL VÆRE ET SÆRSKILT RUM, SOM MOD SKIBETS INDRE SKAL VÆRE OMGIVET GASTÆTTE STÅLSKODDER, STÅLDÆK M.V. DER MÅ KUN VÆRE ADGANG TIL RUMMMET FRA FRIT DÆK, OG DØREN TIL RUMMET SKAL ÅBNE UDAD. 3.2.1. RUMMET SKAL ISOLERES, VENTILERS OG ARRANGERES SÅLEDES, AT RUMTEMPERATUREN NORMALT IKKE OVERSTIGER 40 GRADER C. HVIS TEMPERATURFORHOLDENE TILLADER DET, KAN NATURLIG VENTILATION ANVENDES. 3.3. ET BEHOLDERSKAB SKAL VÆRE UDFØRT AF STÅL, OG DET SKAL VÆRE SOLIDT ANBRAGT PÅ FRIT DÆK. SKABSDØRE SKAL ÅBNE UDAD. 3.3.1. SKABET SKAL VENTILERES OG ARRANGERES SÅLEDES, AT SKABSTEMPERATUREN NORMALT IKKE OVERSTIGER 40 GRADER C. 3.4. ELEKTRISKE INSTALLATIONER OG KOMPONENTER - HERUNDER AFBRYDERE, LYSARMATURER, VENTILATIONSMOTORER M.V. - I BEHOLDERRUM/BEHOLDERSKABE SKAL VÆRE I EKSPLOSIONSSIKKERUDFØRELSE. 3.5. DØRE TIL BEHOLDERRUM/BEHOLDERSKABE SKAL UDVENDIGT VÆRE FORSYNET MED FØLGENDE TEKSTER: TRYKFLASKER FJERNES VED BRAND BRUG AF ÅBEN ILD FORBUDT 3.6. DER SKAL VÆRE MULIGHED FOR HURTIG OG LET ADGANG TIL BEHOLDERRUM/BEHOLDERSKAB, UANSET AT DØRENE ER LÅST, OG DER SKAL FOREFINDES FAST PLACERET VÆRKTØJ TIL LUKNING AF BEHOLDERVENTILER SAMT TIL AFMONTERING AF BEHOLDERE OG ARMATUR. 3.7. I BEHOLDERRUM/BEHOLDERSKAB SKAL DER FOREFINDES EN HOLDBART UDFØRT VEJLEDNING FOR OMGANG MED ACETYLEN OG OXYGEN SAMT ANLÆGGETS BETJENING. VEJLEDNINGENS INDHOLD SKAL VÆRE SÅLEDES UDFORMET, AT DER IKKE FORELIGGER MULIGHED FOR ULYKKESTILFÆLDE, NÅR ANLÆGGET BETJENES I HENHOLD TIL DENNE. 3.7.1. AF VEJLEDNINGEN SKAL BL.A. FREMGÅ, AT OLIEPRODUKTER OG FEDTSTOFFER UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER MÅ INDFØRES I BEHOLDERRUM/BEHOLDERSKAB, OG AT RUMMET/SKABET IKKE MÅ BETRÆDES AF PERSONER, HVIS HUD (HÆNDER) ELLER BEKLÆDNING ER VÆSENTLIGT FORURENET AF OLIE ELLER FEDTSTOF, SAMT AT TRANSPORTABELT ELEKTRISK UDSTYR IKKE MÅ MEDBRINGES I BEHOLDERRUM ELLER INDFØRES I BEHOLDERSKAB. .4.1 RØRINSTALLATIONER 4.1. HØJTRYKSSIDEN FOR ACETYLEN. .4.1.1 SAMLERØR SKAL VÆRE UDFØRT AF SØMLØSE STÅLRØR. RØR OG ARMATUR SKAL VÆRE DIMENSIONERET FOR 30 N/KVADRATMILLIMETER OG INDEN MONTERING VÆRE HYDRAULISK TRYKPRØVET MED NÆVNTE TRYK. DER MÅ IKKE ANVENDES KOBBER OG KOBBERLEGERINGER MED VÆGTPROCENT AF KOBBER PÅ 65 ELLER DEROVER. .4.1.2 SÅFREMT DER ER TILSLUTTET FLERE BEHOLDERE TIL SAMLERØRET, SKAL DER VÆRE ANBRAGT EN AFSPÆRRINGSVENTIL FOR HVER BEHOLDER DIREKTE PÅ SAMLERØRET. .4.2 HØJTRYKSSIDEN FOR OXYGEN. .4.2.1 SAMLERØR SKAL VÆRE UDFØRT AF ENTEN SØMLØSE KOBBERRØR ELLER SØMLØSE STÅLRØR, DIMENSIONERET OG TRYKPRØVET SOM ANFØRT UNDER .4.1.1. .4.2.2 DER SKAL FOREFINDES AFSPÆRRINGSVENTILER SOM ANFØRT UNDER .4.1.2. .4.3 LAVTRYKSSIDEN FOR ACETYLEN OG OXYGEN. .4.3.1 LAVTRYKSRØR FOR ACETYLEN SKAL VÆRE UDFØRT AF SØMLØSE STÅLRØR AF EN KVALITET, SOM MINDST SVARER TIL DS 520. DEN INDVENDIGE DIAMETER MÅ IKKE VÆRE OVER 30 MM. .4.3.2 LAVTRYKSRØR FOR OXYGEN SKAL VÆRE UDFØRT AF ENTEN SØMLØSE KOBBERRØR ELLER SØMLØSE STÅLRØR AF TILSVARENDE KVALITET SOM ANGIVET I 4.3.1. .4.3.3 LAVTRYKSSIDEN FOR ACETYLEN SKAL TILSLUTTES HØJTRYKSSIDEN GENNEM EN REDUKTIONSVENTIL, DER REDUCERER ACETYLENTRYKKET TIL MAKSIMALT 0,09 N/KVADRATMILLIMETER. UMIDDELBART EFTER REDUKTIONSVENTILEN SKAL DER FOREFINDES EN SIKKERHEDSVENTIL, DER ÅBNER MELLEM 0,15 N/KVADRATMILLIMETER OG 0,17 N/KVADRATMILLIMETER AFGANGSRØRET SKAL FØRE TIL FRI LUFT. .4.3.4 LAVTRYKSSIDEN FOR OXYGEN SKAL TILSLUTTES HØJTRYKSSIDEN GENNEM EN REDUKTIONSVENTIL, DER REDUCERER OXYGENTRYKKET TIL MAKSIMALT 1,5 N/KVADRATMILLIMETER UMIDDELBART EFTER REDUKTIONSVENTILEN SKAL DER FOREFINDES EN SIKKERHEDSVENTIL, SOM SKAL FORHINDRE, AT TRYKKET OVERSTIGER 2,25 N/KVADRATMILLIMETER AFGANGSRØRET FRA SIKKERHEDSVENTILEN SKAL FØRE TIL FRI LUFT. .4.3.5 LAVTRYKSLEDNINGERNE SKAL FØRES UDEN OM MANDSKABS- OG PASSAGERAPTERING, OG DE SKAL VÆRE TILGÆNGELIGE FOR INSPEKTION. ENDVIDERE SKAL RØRLEDNINGERNE FØRES UDEN OM IKKE-VENTILEREDE RUM OG SKABE. .4.3.6 RØRLEDNINGER SKAL VÆRE FAST OPLAGT MED FORNØDNE EKSPANSIONSMULIGHEDER OG SÅLEDES, AT DE IKKE LET KAN BLIVE UDSAT FOR MEKANISK OVERLAST. .4.3.7 ANTALLET AF RØRSAMLINGER SKAL VÆRE SÅ FÅ SOM MULIGT. SAMLINGER SKAL FORTRINSVIS VÆRE UDFØRT VED SVEJSNING ELLER SLAGLODNING. SØLVLODNING MÅ IKKE ANVENDES I FORBINDELSE MED ARMATUR OG RØRLEDNINGER FOR ACETYLEN. .4.3.8 HVOR RØRLEDNINGERNE FØRES GENNEM IKKE-VANDTÆTTE SKODDER OG DÆK, SKAL LEDNINGERNE VÆRE BESKYTTET AF BESKYTTELSESRØR UDFØRT AF HÅRD PLASTFIBER ELLER LIGNENDE. VED GENNEMFØRING I VANDTÆTTE SKODDER OG DÆK SKAL VANDTÆT PAKDÅSE MONTERES. .4.3.9 PAKNINGSMATERIALER SKAL VÆRE EGNEDE FOR HENHOLDSVIS ACETYLEN (ALUMINIUM ELLER FIBER) OG OXYGEN (KOBBER, ALUMINIUM ELLER FIBER). .4.4 UDTAGSPOSTER .4.4.1 UDTAGSPOSTER MÅ NORMALT KUN VÆRE PLACERET I MASKINRUM OG/ELLER VÆRKSTEDSRUM. .4.4.2 VED HVER UDTAGSPOST SKAL DER FOREFINDES ET SOLIDT ANBRAGT SKILT, HVORAF BL.A. SKAL FREMGÅ, AT UDTAGSVENTILER OG AFSPÆRRINGSVENTILER I BEHOLDERRUM/BEHOLDERSKAB SKAL VÆRE LUKKEDE, NÅR SVEJSEANLÆGGET IKKE ER I BRUG. 17.5 KONTROL FØR MONTAGE .5.1 UDOVER DE UNDER 4.1.1 OG 4.1.2 ANFØRTE TRYKPRØVER SKAL FØLGENDE UDFØRES INDEN MONTERINGEN PÅBEGYNDES OM BORD: RØRLEDNINGER, SAMLINGER OG ARMATUR M.V. FOR OXYGEN SKAL VÆRE OMHYGGELIGT RENGJORTE FOR FEDTSTOFFER. TIL RENSNINGEN KAN ANVENDES TRIKLORETHYLEN ELLER ET TILSVARENDE RENSEMIDDEL - BENZIN MÅ IKKE ANVENDES. EFTER RENSNINGEN SKAL RØR, SAMLINGER OG ARMATURER M.V. SKYLLES MED EN 10% TRINATRIUMFOSFATOPLØSNING FOR FJERNELSE AF RENSEVÆSKERESTER, HVOREFTER RØR SKAL GENNEMBLÆSES MED NITROGEN. .5.2 SKRIFTLIG BEKRÆFTELSE AF, AT DEN UNDER 5.1 NÆVNTE KONTROL ER UDFØRT, SKAL AFLEVERES TIL SKIBSTILSYNET I FORBINDELSE MED SYN PÅ ET NYT ANLÆG, JFR. .7. 17.6 GENNEMBLÆSNINGS- OG TÆTHEDSKONTROL EFTER MONTAGE .6.1 TIL GENNEMBLÆSNING AF RØRLEDNINGER FOR ACETYLEN SKAL DER ANVENDES NITROGEN, MEDENS DER TIL RØRLEDNINGER FOR OXYGEN SKAL ANVENDES ENTEN NITROGEN ELLER FEDTFRI, RENSET TRYKLUFT. BEHOLDEREN MED GENNEMBLÆSNINGSMEDIET SKAL TILSLUTTES LAVTRYKSSIDEN; REGULATORER, TILBAGESLAGSSIKRINGER OG MANOMETRE M.V. SKAL VÆRE AFMONTEREDE UNDER GENNEMBLÆSNINGEN, SOM SKAL VEDVARE, INDTIL RØRENE ER BLÆST RENE. .6.1.1 VED GENNEMBLÆSNING AF RØRLEDNINGER FOR ACETYLEN SKAL TRYKKET GRADVIS ØGES TIL CA. 0,8 N/KVADRATMILLIMETER. .6.1.2 UNDER GENNEMBLÆSNING AF RØRLEDNINGER FOR OXYGEN SKAL TRYKKET ØGES GRADVIS TIL CA. 1,5 N/KVADRATMILLIMETER. .6.2 TÆTHEDSPRØVE MED RØRLEDNINGER FOR ACETYLEN SKAL FORETAGES MED NITROGEN. UNDER PRØVEN SKAL VENTILER OG SAMLINGER M.V. PENSLES MED SÆBEVAND OG KONTROLLERES FOR EVENTUELLE UTÆTHEDER. .6.2.1 HØJTRYKSSIDEN SKAL TÆTHEDSPRØVES MED 6 N/KVADRATMILLIMETER OG LAVTRYKSSIDEN MED 0,8-1 N/KVADRATMILLIMETER. .6.2.2 EFTER 8 TIMER MÅ TRYKFALDET PÅ LAVTRYKSSIDEN IKKE OVERSTIGE 0,04 N/KVADRATMILLIMETER. .6.3 TÆTHEDSPRØVEN MED RØRLEDNINGER FOR OXYGEN SKAL FORETAGES MED ENTEN NITROGEN ELLER FEDTFRI, RENSET LUFT, OG LEDNINGERNE SKAL PENSLES OG KONTROLLERES SOM ANFØRT UNDER 6.2 OG 6.2.2 .6.3.1 HØJTRYKSSIDEN SKAL TÆTHEDSPRØVES MED 20 N/KVADRATMILLIMETER OG LAVTRYKSSIDEN MED 2,25 N/KVADRATMILLIMETER OG LAVTRYKSSIDEN MED 2.25 N/KVADRATMILLIMETER. .6.4 SKRIFTLIG BEKRÆFTELSE AF, AT DEN UNDER .6.1, og .6.2 OG .6.3 NÆVNTE KONTROL ER UDFØRT, SKAL AFLEVERES TIL SKIBSTILSYNET I FORBINDELSE MED SYN PÅ ET NYT ANLÆG, JFR. .7. 17.7. BEMYNDIGELSE .7.1 SÅFREMT STATENS SKIBSTILSYN, JFR. .5.2 og .6.4 HAR BEMYNDIGET EN PERSON TIL PÅ SKIBSTILSYNETS VEGNE AT UDFØRE DEN UNDER .5 OG/ELLER .6 ANFØRTE KONTROL AF ET ANLÆG, SKAL VEDKOMMENDE MED ANGIVELSE AF RESULTAT SKRIFTLIGT BEKRÆFTE, AT KONTROLLEN ER UDFØRT I HENHOLD TIL DE ENKELTE UNDERPUNKTER TIL .5 OG .6. .7.1.1 EVENTUEL ANMODNING OM BEMYNDIGELSE SKAL FREMSENDES TIL DIREKTORATET SAMMEN MED DET UNDER 1.6 NÆVNTE MATERIALE. 17.8. TRANSPORTABELT UDSTYR FOR SVEJSNING MED ACETYLEN OG OXYGEN .8.1 BRÆNDERE SKAL VÆRE AF LIGETRYKSTYPEN, OG DER SKAL VÆRE MONTERET TILBAGESLAGSSIKRING FOR ACETYLEN. .8.2 BESTEMMELSERNE I 17.1.1, 17.1.2, 17.1.5, FØRSTE AFSNIT, 17.2 og 17.3.3.1 SKAL VÆRE OPFYLDT. 18 ANVENDELSE AF ÅBEN ILD M.V. VED ARBEJDER OM BORD PÅ SKIBE. .1 BESTEMMELSERNE I DETTE STYKKE FINDER IKKE ANVENDELSE PÅ TILFÆLDE, DER ER OMFATTET AF LOVGIVNINGEN OM ARBEJDSMILJØ. .2 DEFINITIONER. ÅBEN ILD: FLAMME ELLER VARME FRA F.EKS. BLÆSELAMPE, AUTOGENUDSTYR, SMEDEESSE OG LYSBUE FRA ELSVEJSEUDSTYR. GNISTDANNENDE RUSTBANKE, - SLIBEMASKINER OG LIGNENDE SAMT VÆRKTØJ: TRANSPORTABELT ELEKTRISK UDSTYR MED UNDTAGELSE AF EKSPLOSIONSSIKKERT UDSTYR AF GODKENDT KONSTRUKTION. .3 ALMINDELIGE BESTEMMELSER .3.1 ARBEJDE MED BRUG AF ÅBEN ILD ELLER GNISTDANNENDE VÆRKTØJ MÅ IKKE PÅBEGYNDES INDENFOR DE RUM ELLER SKIBSOMRÅDER M.V., HVOROM DER I DET EFTERFØLGENDE ER GIVET SÆRLIGE REGLER, FØR DE I HENHOLDSVIS .4, .5.2, .5.6 OG .7.1 ANFØRTE BETINGELSER ER OPFYLDT, OG DER I SKIBETS TILSYNSBOG ER AFGIVET ERKLÆRING HEROM. I TILSYNSBOGEN INDFØRES ENDVIDERE NOTAT OM FORETAGET GASKONTROL, JFR. .4.2.6 OG .4.2.7. .3.2 HVOR ARBEJDE MED BRUG AF ÅBEN ILD ELLER GNISTDANNENDE VÆRKTØJ I ØVRIGT AGTES UDFØRT, SKAL DET SKE UNDER IAGTTAGELSE AF ALMINDELIGE FORSIGTIGHEDSREGLER. .3.3 SÅFREMT DET TIL UDFØRELSE AF ARBEJDE I LASTTANKE, PUMPERUM ELLER COFFERDAMME ER NØDVENDIGT AT BENYTTE STILLADSER, SKAL FØLGENDE IAGTTAGES: .3.3.1 KAN DER IKKE PÅ SELVE STILLADSET ANBRINGES GELÆNDER ELLER OPRIGGES FORSVARLIGT STRÆKTOV TIL BESKYTTELSE MOD NEDSTYRTNING, SKAL DER ANVENDES SIKKERHEDSNET ELLER LIVLINE, DER EFTER FORHOLDENE SKAL VÆRE SÅ KORT SOM MULIG. .3.3.2 STILLADSER SKAL VÆRE FORSVARLIGT FASTGJORT OG SKAL I SÅ STOR UDSTRÆKNING SOM PRAKTISK MULIGT VÆRE UDFØRT AF IKKE-BRÆNDBART MATERIALE. .3.3.3 ADGANGEN TIL STILLADSER SKAL I SÅVEL DET LODRETTE SOM DET VANDRETTE PLAN VÆRE SÅ BEKVEM OG SIKKER SOM MULIGT. .3.3.4 GANGBROER OG LEJDERE SKAL VÆRE FORSVARLIGT FASTGJORT, OG GANGBROER SKAL VÆRE FORSYNET MED GELÆNDER ELLER STRÆKTOV. .3.4 TOBAKSRYGNING I FORBINDELSE MED ARBEJDER, DER OMFATTES AF DENNE BESTEMMELSE, ER FORBUDT. .4 TANKSKIBE, KOMBINATIONSSKIBE OG GASTANKSKIBE M.V. .4.1 I SKIBE, DER FØRER ELLER SENEST HAR FØRT BRÆNDBARE VÆSKER - HERUNDER KEMIKALIER OG FLYDENDE GASARTER - SOM BULKLAST, SKAL DER, INDEN ARBEJDE MED ANVENDELSE AF ÅBEN ILD ELLER GNISTDANNENDE VÆRKTØJ PÅBEGYNDES INDEN FOR LASTTANK- OG PUMPERUMSOMRÅDET SAMT I OLIETANKE UDEN FOR DETTE OMRÅDE, IAGTTAGES FØLGENDE: .4.1.1 ALLE LASTTANKE - BORTSET FRA EVENTUELLE SLOPTANKE - PUMPERUM OG COFFERDAMME SKAL VÆRE VENTILERET OG GASFRI. .4.1.2 ALLE LASTLEDNINGER OG STRIPPELEDNINGER PÅ DÆK, I PUMPERUM OG I TANKE SKAL VÆRE GENNEMSKYLLET MED VAND. .4.1.3 ALLE TANKE OG RUM, HVORI ARBEJDE SKAL UDFØRES, SKAL VÆRE RENSET. VED ARBEJDE PÅ SKIBSSIDER, SKODDER ELLER I ANDRE KONSTRUKTIONER SKAL SÆRLIG GRUNDIG RENSNING VÆRE FORETAGET FRA MINDST 1 METER OVER ARBEJDSSTEDET TIL BUNDEN AF TANKEN ELLER RUMMET I EN AFSTAND AF 3 METER TIL ALLE SIDER, MÅLT FRA EN LODRET LINIE GENNEM ARBEJDSSTEDET. BUNDEN SKAL VÆRE RENSET I SAMME UDSTRÆKNING ELLER VÆRE HELT DÆKKET MED VAND. .4.1.4 SKAL ARBEJDE UDFØRES I BUNDEN AF EN TANK ELLER ET PUMPERUM, SKAL BUND, BUNDSTOKKE OG LIGNENDE VÆRE SÆRLIG GRUNDIGT RENSET I EN AFSTAND AF MINDST 3 METER TIL ALLE SIDER FRA ARBEJDSSTEDET. .4.1.5 SKAL ARBEJDE UDFØRES PÅ VARMESPIRALER (HEATING-COILS), SKAL DISSE FØRST VÆRE GENNEMBLÆST MED DAMP ELLER LUFT. .4.1.6 SLOPTANKE SKAL VÆRE TÆT TILLUKKEDE, OG DER SKAL ALTID VÆRE EN VANDFYLDT TANK MELLEM EN SLOPTANK OG DEN TANK ELLER DET RUM, HVORI DER SKAL ARBEJDES. .4.1.7 VED ARBEJDE, DER KAN MEDFØRE STÆRK OPHEDNING ELLER GENNEMBRÆNDING AF ET SKOD, SKAL DER TRÆFFES DE UNDER .4.1.3 OMHANDLEDE SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER I DET TILSTØDENDE RUM. .4.2 UNDER ARBEJDETS UDFØRELSE SKAL FØLGENDE IAGTTAGES: .4.2.1 I UMIDDELBAR NÆRHED AF ARBEJDSSTEDET SKAL DER VÆRE ANBRAGT MINDST TO EGNEDE TRANSPORTABLE ILDSLUKKERE, DER SKAL VÆRE LET TILGÆNGELIGE, SAMT MINDST 1 TILRIGGET BRANDSLANGE, DER KONSTANT SKAL VÆRE UNDER TRYK OG FORSYNET MED TÅGESTRÅLERØR. .4.2.2 NÆR ARBEJDETSSTEDET SKAL DER VÆRE STATIONERET EN BRANDVAGT, DER IKKE SAMTIDIG MÅ HAVE ANDRE FUNKTIONER, OG SOM SKAL HAVE ET AF DE UNDER .4.2.1 NÆVNTE TÅGESTRÅLERØR KLAR TIL ØJEBLIKKELIG BRUG. .4.2.3 BRANDVAGTEN OG DE VED ARBEJDSSTEDET BESKÆFTIGEDE PERSONER SKAL VÆRE INSTRUERET OM DE PÅ ARBEJDSSTEDET ANBRAGTE SLUKNINGSMIDLERS ANVENDELSE SAMT OM, HVORLEDES DER SLÅS ALARM I TILFÆLDE AF BRAND ELLER ANDEN ULYKKE. .4.2.4 HVIS BRANDVAGTEN IKKE UMIDDELBART KAN KOMME PÅ DÆK OG SLÅ ALARM, SKAL DER VED ÅBNINGEN TIL DEN TANK ELLER DET RUM, HVORI DER ARBEJDES, VÆRE STATIONERET EN VAGTMAND, SOM ER INSTRUERET OM, HVORLEDES ALARM I TILFÆLDE AF BRAND ELLER ANDEN ULYKKE STRAKS VIDEREGIVES TIL DEN VAGTHAVENDE OFFICER. EN SYGEBÅRE SKAL VÆRE LET TILGÆNGELIG. .4.2.5 ANVENDES AUTOGENUDSTYR SKAL ILT- OG GASFLASKER VÆRE ANBRAGT OG SIKRET I OPRETSTÅENDE STILLING PÅ ÅBENT DÆK. SÅVEL BRANDVAGTEN SOM EN UNDER PKT. .4 NÆVNTE VAGTMAND SKAL VÆRE INSTRUERET OM, HVORLEDES FLASKEVENTILERNE BETJENES, OG DER SKAL FINDES EN HANDSKE TIL BRUG VED LUKNING AF VENTILERNE I TILFÆLDE AF TILBAGESLAG. .4.2.6 TANKENE ELLER RUMMET, HVORI DER ARBEJDES, SKAL KONSTANT VÆRE VENTILERET. .4.2.7 UMIDDELBART FØR ARBJEDET PÅBEGYNDES, SAMT HVER GANG ARBEJDET GENOPTAGES EFTER EN AFBRYDELSE, SKAL DER FORETAGES OMHYGGELIG GASKONTROL AF SÅVEL DEN TANK ELLER DET RUM, HVORI DER SKAL ARBEJDES, SOM AF TILSTØDENDE TANKE, PUMPERUM OG COFFERDAMME. .4.2.8 TILSVARENDE GASKONTROL SKAL FORETAGES MED MELLEMRUM AF HØJST 6 TIMER, SÅ LÆNGE ARBEJDET VARER. ENDVIDERE SKAL TILSVARENDE GASKONTROL FORETAGES, HVER GANG DER FORETAGES ÆNDRINGER, SÅSOM INDSLUSNING AF VAND I DEN TANK ELLER DET RUM, HVORI DER ARBEJDES, ELLER I TILSTØDENDE TANKE, PUMPERUM ELLER COFFERDAMME. .4.2.9 VED ARBEJDE I LASTTANKE, PUMPERUM OG COFFERDAMME UNDER FORHOLD, HVOR SOLBESTRÅLING KAN MEDFØRE, AT DÆK OG SKIBSSIDER UD FOR ARBEJDSSTEDET OPVARMES OVER HÅNDVARME, SKAL DÆK OG SKIBSSIDE HOLDES OVERRISLET. .4.2.10 NÅR ARBEJDET STANDSES ELLER FORLADES, SKAL FLASKEVENTILERNE LUKKES, OG SPÆNDING TIL ELEKTRISK VÆKTØJ AFBRYDES. .5 ANDRE LASTSKIBE .5.1 ARBEJDE MED ÅBEN ILD OG GNISTDANNENDE VÆRKTØJ MÅ IKKE UDFØRES I LASTRUM, HVORI DER FØRES EKSPLOSIV ELLER LETANTÆNDELIG LADNING. .5.1.1 ARBEJDE MED ÅBEN ILD MÅ IKKE UDFØRES I LASTRUM, HVORI DER FØRES ILDNÆRENDE LADNING. .5.1.2 ARBEJDE MED ÅBEN ILD OG GNISTDANNENDE VÆRKTØJ MÅ IKKE UDFØRES I LASTRUM, HVORI DER FØRES LADNING, DER KAN UDVIKLE LETANTÆNDELIGE GASARTER SOM F.EKS. KULLADNINGER. .5.1.3 SKAL ARBEJDE, DER KRÆVER ANVENDELSE AF ÅBEN ILD ELLER GNISTDANNENDE VÆRKTØJ, UDFØRES I ELLER PÅ BUNKERTANKE, SKAL DER TRÆFFES TILSVARENDE FORHOLDSREGLER SOM OMHANDLET I .4.OM ARBEJDE PÅ RØRLEDNINGER GÆLDER REGLERNE I .8. .5.2 INDEN ARBEJDE MED ANVENDELSE AF ÅBEN ILD PÅBEGYNDES I LASTRUM - HVOR DETTE IKKE EFTER REGLERNE I .4.1 ER FORBUDT - I PEAKTANKE, COFFERDAMME, RUM UNDER BRO OG BAK, STORESRUM OG LIGNENDE, SKAL FØLGENDE IAGTTAGES: .5.2.1 SKIBSSIDER, SKODDER, DÆK OG TANKTOP M.M. SKAL VÆRE RENSET, EVENTUELT VED SPULING. LASTRIBBER OG DUNNAGE SAMT ANDET BRÆNDBART MATERIALE, SKAL BRINGES I SIKKER AFSTAND - MINDST 4 METER FRA EN LODRET LINIE GENNEM ARBEJDSSTEDET - OG TILDÆKKES MED IKKE-BRÆNDBART MATERIALE. .5.2.2 RUMMET SKAL VÆRE VENTILERET. .5.2.3 NÅR DER SKAL ARBEJDES I ELLER I NÆRHEDEN AF VENTILATIONSKANALER, SKAL ALLE KANALUDMUNDINGER I ANDRE LASTRUM, DER HAR FORBINDELSE MED DEN PÅGÆLDENDE KANAL, VÆRE OMHYGGELIGT AFBLÆNDEDE. 5.2.4 SKAL DER SVEJSES PÅ SKODDER ELLER DÆK, HVOR DER FØRES BRÆNDBAR LADNING I DET TILSTØDENDE RUM, SKAL LADNINGEN I DISSE RUM FJERNES I SAMME AFSTAND FRA ARBEJDSSTEDET SOM ANFØRT UNDER .5.2.1. .5.3 UNDER ARBEJDETS UDFØRELSE SKAL FØLGENDE IAGTTAGES: .5.3.1 DET PÅGÆLDENDE RUM SKAL HOLDES VENTILERET. .5.3.2 VED ARBEJDSTEDET SKAL VÆRE ANBRAGT MINDST TO EGNEDE TRANSPOTABLE ILDSLUKKERE, DER SKAL VÆRE LET TILGÆNGELIGE. ENDVIDERE SKAL DER VÆRE TILRIGGET MINDST EN BRANDSLANGE, DER KONSTANT SKAL VÆRE UNDER TRYK OG FORSYNET MED TÅGESTRÅLERØR. .5.3.3 NÆR ARBEJDSSTEDET SKAL DER VÆRE STATIONERET EN BRANDVAGT, DER IKKE SAMTIDIGT MÅ VARETAGE ANDRE FUNKTIONER, OG SOM SKAL HAVE ET AF DE I .5.3.2. NÆVNTE TÅGESTRÅLERØR KLAR TIL ØJEBLIKKELIG BRUG. .5.3.4 BRANDVAGTEN OG DE VED ARBEJDSSTEDET BESKÆFTIGEDE PERSONER SKAL VÆRE INSTRUERET OM DE PÅ ARBEJDSSTEDET ANBRAGTE SLUKNINGSMIDLERS ANVENDELSE SAMT OM, HVORLEDES DER SLÅS ALARM TIL EN VAGTHAVENDE OFFICER I TILFÆLDE AF BRAND ELLER ANDEN ULYKKE. .5.3.5 SVEJSES DER PÅ SKODDER ELLER DÆK TIL TILSTØDENDE RUM ELLER I VENTILATIONSKANALER, DER FORBINDER FLERE RUM, SKAL DER I DISSE RUM STATIONERES EN BRANDVAGT FORSYNET MED BRANDSLUKNINGMIDLER KLAR TIL ØJEBLIKKELIG BRUG. .5.4 NÅR ARBEJDET STANDSES ELLER FORLADES, SKAL FLASKEVENTILERNE LUKKES OG SPÆNDING TIL ELEKTRISK VÆKTØJ AFBRYDES. .5.5 NÅR ARBEJDET ER TILENDEBRAGT, SKAL, MEDMINDRE BRANDVAGT OPRETHOLDES, FØLGENDE IAGTTAGES: .5.5.1 ARBEJDSSTEDET OG DETTES OMGIVELSER SKAL OMHYGGELIGT GENNEMGÅS, OG SVEJSEKABLER SAMT ILT- OG GASFLASKER, INTERIMISTISK ELUDSTYR ETC. SKAL FJERNES. .5.5.2 MELLEM 1/2 OG 1 TIME EFTER, AT ARBEJDSSTEDET ER FORLADT, SKAL ARBEJDSSTEDET OG DETS NÆRMESTE OMGIVELSER OMHYGGELIGT GENNEMGÅS. .5.6 INDEN ARBEJDE MED BRUG AF ÅBEN ILD PÅBEGYNDES I APTERINGSAFDELINGER, SKAL FØLGENDE IAGTTAGES: .5.6.1 ALT BRÆNDBART MATERIALE SÅSOM KØRETØJ, GARDEROBE, FRITSTÅENDE MØBLER, GARDINER, TÆPPER OG LIGNENDE SKAL FJERNES FRA RUMMET, HVORI ARBEJDET SKAL UDFØRES: .5.6.2 SELVE ARBEJDET SKAL AFSKÆRMES, ELLER ALT FASTSTÅENDE BRÆNDBART MATERIALE TILDÆKKES MED IKKE-BRÆNDBART MATERIALE. 5.6.3 SKAL DER ARBEJDES PÅ SKOD- ELLER DÆKSKONSTRUKTIONER ELER PÅ VARMELEDENDE KONSTRUKTIONER MED FORBINDELSE TIL TILSTØDENDE RUM, SKAL DER TRÆFFES DE I PKT. .5.6.1 OG .5.6.2 OMHANDLEDE SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER I DE TILSTØDENDE RUM. .5.6.4 SKAL DER ARBEJDES PÅ VENTILATIONSSYSTEMER, SKAL ALLE ÅBNINGER I ANDRE RUM, DER HAR FORBINDELSE MED DET PÅGÆLDENDE SYSTEMAFSNIT, VÆRE OMHYGGELIGT AFBLÆNDEDE. .5.6.5 ARBEJDE MÅ IKKE UDFØRES, DERSOM DER I DET PÅGÆLDENDE APTERINGSAFSNIT BEFINDER SIG SOVENDE BESÆTNINGSMEDLEMMER. .5.7 UNDER ARBEJDETS UDFØRELSE FINDER REGLERNE I .5.3. TILSVARENDE ANVENDELSE. .5.8 NÅR ARBEJDSSTEDET FORLADES, FINDER REGLERNE I .5.4. OG .5.5. TILSVARENDE ANVENDELSE. .6 PASSAGERSKIBE .6.1 ARBEJDER, DER KRÆVER ANVENDELSE AF ÅBEN ILD, MÅ, NÅR PASSAGERER MEDFØRES, KUN FORETAGES PÅ ÅBENT DÆK ELLER I VÆRKSTEDSRUM ELLER - UNDER IAGTAGELSE AF DE I .7 OG .8 FASTSATTE REGLER - I MASKINRUM. .6.2 PÅ VOGNDÆK MÅ ÅBEN ILD IKKE ANVENDES, NÅR MOTORKØRETØJER MEDFØRES. GNISTDANNENDE VÆRKTØJ MÅ KUN BENYTTES, NÅR VOGNDÆKKET ER FORSYNET MED SPRINKLERANLÆG. .6.3 UDFØRES ARBEJDE MED BRUG AF ÅBEN ILD ELLER GNISTDANNENDE VÆRKTØJ, NÅR DER IKKE MEDFØRES PASSAGERER, SKAL DE UNDER .5 FASTSATTE REGLER FØLGES. .7 MASKINRUM I ALLE SKIBE .7.1 INDEN ARBEJDE MED ÅBEN ILD PÅBEGYNDES, SKAL FØLGENDE IAGTTAGES: .7.1.1 TANKTOP, SKODDER; SKIBSSIDER, RISTVÆRKER, LEJDERE, RØRLEDNINGER OG MASKINER SKAL INDEN FOR EN AFSTAND AF MINDST 4 METER FRA ARBEJDSSTEDET VÆRE SÆRLIG GRUNDIGT RENSET. .7.1.2 SKAL DER ARBEJDES I CASING ELLER ANDRE STEDER OPPE I RUMMET, SKAL DER SÅ TÆT SOM MULIGT UNDER ARBEJDSSTEDET OPHÆNGES GNISTFANG BESTÅENDE AF PRESENNING UDFØRT AF IKKE-BRÆNDBART MATERIALE. .7.2 UNDER ARBEJDETS UDFØRELSE SKAL FØLGENDE IAGTTAGES: 7.2.1 I UMIDDELBAR NÆRHED AF ARBEJDSSTEDET SKAL DER VÆRE ANBRAGT MINDST TO EGNEDE TRANSPORTABLE ILDSLUKKERE, DER SKAL VÆRE LET TILGÆNGELIGE. ENDVIDERE SKAL MASKINRUMMETS BRANDSLANGER UNDER OG I NÆRHEDEN AF ARBEJDSSTEDET VÆRE TILRIGGET.SLANGERNE SKAL KONSTANT VÆRE UNDER TRYK OG VÆRE FORSYNET MED TÅGESTRÅLERØR. .7.2.2 NÆR ARBEJDSSTEDET SKAL DER VÆRE STATIONERET EN BRANDVAGT, DER IKKE SAMTIDIG MÅ HAVE ANDRE FUNKTIONER, OG SOM SKAL HAVE ET AF DE I PKT. 1 NÆVNTE TÅGESTRÅLERØR KLAR TIL ØJEBLIKKELIG BRUG. .7.2.3 BRANDVAGTEN OG DE VED ARBEJDSSTEDET BESKÆFTIGEDE PERSONER SKAL VÆRE INSTRUERET OM DE PÅ ARBEJDSSTEDET ANBRAGTE SLUKNINGSMIDLERS ANVENDELSE SAMT OM, HVORLEDES DER SLÅS ALARM TIL EN VAGTHAVENDE OFFICER I TILFÆLDE AF BRAND ELLER ANDEN ULYKKE. .7.3 NÅR ARBEJDET STANDSES, SKAL ARBEJDSSTEDET OG DETS NÆRMESTE OMGIVELSER OMHYGGELIGT GENNEMGÅS, OG HAR AUTOGENUDSTYR VÆRET ANVENDT, SKAL DETTE FJERNES FRA RUMMET. AFBRYDES ARBEJDET FOR EN KORTERE PERIODE, SKAL LIGNENDE INSPEKTION FORETAGES, OG FLASKEVENTILERNE PÅ AUTOGENUDSTYRET SKAL LUKKES. .8 RØRSYSTEMER I ALLE SKIBE. 8.1 PÅ SYSTEMER OG RØRLEDNINGER, HVORI DER HAR VÆRET BRÆNDBARE ELLER GIFTIGE VÆSKER, MÅ ARBEJDE MED ÅBEN ILD IKKE FORETAGES, FØR SYSTEMERNE ER GRUNDIGT RENSET, SÅLEDES AT DER ER SIKKERHED FOR, AT ALLE SPOR AF MEDIET, HENHOLDSVIS VÆSKERESTER OG EKSPLOSIVE DAMPE, ER FJERNET. .8.1.1 AFHÆNGIGT AF, HVOR ARBEJDET UDFØRES, SKAL REGLERNE I .4. OG .5. FØLGES. 19 BETJENINGSARRANGEMENTER .1 BESTEMMELSERNE I DETTE STYKKE ER GÆLDENDE FOR ALLE MASKINRUM AF KATEGORI A OG, HVOR ADMINISTRATIONEN FINDER DET NØDVENDIGT, OGSÅ FOR ANDRE MASKINRUM. FORFOR TRÆSKIBE GÆLDER BESTEMMELSERNE KUN I DEN UDSTRÆKNING, DE ER PRAKTISK GENNEMFØRLIGE .2 BETJENINGSANORDNINGERNE FOR: ÅBNING OG LUKNING AF SKYLIGHTER, LUKNING AF ÅBNINGER I SKORSTENENE, SOM NORMALT TJENER TIL AFTRÆKSVENTILATION, SAMT LUKNING AF VENTILATIONSSPJÆLD, FJERNELSE AF RØG, LUKNING AF DØRE, DER BETJENES MASKINELT, ELLER UDLØSNINGSMEKANISME PÅ ANDRE DØRE END VANDTÆTTE DØRE, DER BETJENES MASKINELT, STANDSNING AF VENTILATORER, STANDSNING AF TRYK- OG SUGEVENTILATORER, BRÆNDSELSOLIETRANSFERPUMPER, OLIEFYRINGSAGGREGATER OG ANDRE LIGNENDE BRÆNDSTOFPUMPER, PÅBUDTE FAST ANBRAGTE BRANDSLUKNINGSANLÆG, LUKNING AF VENTILER PÅ OLIELEDNINGER SOM I TILFÆLDE AF LÆKAGER KAN FORÅRSAGE UDSLIP. BETJENINGSMIDLER FOR FAST INSTALLEREDE BRANDSLUKNINGSSYSTEMER TIL MASKINRUM SKAL VÆRE SAMLET PÅ ET CENTRALT BELIGGENDE STED ELLER TIL SKIBSTILSYNETS TILFREDSHED PÅ SÅ FÅ CENTRALT BELIGGENDE STEDER SOM MULIGT, HVORTIL DER SKAL VÆRE SIKKER ADGANG FRA FRIT DÆK. VED PLACERINGEN SKAL DER DRAGES OMSORG FOR AT BETJENINGSMIDLERNE VIL VÆRE TILGÆNGELIGE I TILFÆLDE AF BRAND I MASKINRUM. Regel 19. International landtilslutning (* 20) (BRANDLEDNING) 1 Skibe på 500 brutto registertons og derover skal være forsynet med mindst en international landtilslutning, der opfylder bestemmelserne i stk. 3. 2 Der skal være mulighed for at anvende en sådan tilslutning på begge sider af skibet. 3 Standarddimensioner for flanger til international landtilslutning skal være i overensstemmelse med følgende tabel: BESKRIVELSE DIMENSION Udvendig diameter 178 mm Indvendig diameter 64 mm Boltecirkeldiameter 132 mm Boltehuller i flange 4 huller med en diameter på 19 mm anbragt med lige stor indbyrdes afstand på en boltecirkel af nævnte diameter og opslidset til flangekanten Flangetykkelse mindst 14,5 mm Bolte og møtrikker 4 hver med en diameter på 16 mm og en længde på 50 mm 4 Tilslutningen skal være af stål eller andet egnet materiale og skal være beregnet for et arbejdstryk på 1,0 N/kvadratmillimeter. Flangen skal have en plan overflade på den ene side og skal på den anden side have en fast anbragt kobling, som passer til skibets brandstuds og slange. Tilslutningen skal opbevares om bord i skibet tillige med en pakning af et materiale beregnet for et arbejdstryk på 1,0 N/kvadratmillimeter samt fire bolte med en diameter på 16 mm og en længde på 50 mm samt otte underlagsskiver. Regel 20. Brandkontrolplaner 1 I alle skibe skal der til vejledning for skibets officerer til stadighed være opslået generalarrangementstegninger, der for hvert dæk klart viser kontrolrummene, de forskellige brandsektioner omgivet af klasse »A«-inddelinger, sektionerne omgivet af klasse »B«-inddelinger samt nærmere oplysninger om brandvisnings- og brandalarmanlæg, sprinkleranlæg, brandslukningsmateriel, adgangsveje til de forskellige rum, dæk etc. samt ventilationsanlægget, herunder nærmere oplysninger om centralstyringen for ventilatorer, anbringelse af spjæld og numrene på de ventilatorer, der betjener hver enkelt afdeling. Efter administrationens skøn kan ovennævnte oplysninger i stedet gives i et hæfte, hvoraf hver af skibets officerer skal have et eksemplar, mens et eksemplar altid skal ligge fremme om bord på et tilgængeligt sted. Brandkontrolplaner og -hæfter skal holdes a jour, idet enhver ændring snarest muligt skal indføres heri. Beskrivelsen i sådanne planer og hæfter skal affattes på flagstatens officielle sprog. Hvis dette sprog hverken er engelsk eller fransk, skal der vedlægges en oversættelse til et af disse sprog. Endvidere skal instruktioner om vedligeholdelse og betjening af alle apparater og installationer om bord til bekæmpelse og begrænsning af brand samles i en mappe, der ligger fremme på et let tilgængeligt sted. 1.1. FOR NYE SKIBE, HVIS BRANDKONTROLPLAN ER FARVELAGTE, SKAL FØLGENDE SIGNATURER BENYTTES: HOVEDZONEINDDELING : RØD »JERNBANE LINIE« ØVRIGE KLASSE »A«-SKODDER : RØD STREG KLASSE »B«-SKOD : GRØN STREG KONTROLRUM : GUL FARVE ELLER SKRAVERING NØDUDGANG : GRØN PIL 2 I alle skibe skal der permanent opbevares et duplikat (KOPI) af brandplanen eller et hæfte, der indeholder disse planer, i et iøjnefaldende mærket vejrtæt indelukke (SKAB) uden for dækshuset til hjælp for brandslukningsmandskab fra land. Regel 21. Brandslukningsudstyrets behandling I alle skibe skal brandslukningsudstyret holdes i god stand og når som helst være klart til øjeblikkelig brug under rejsen. Regel 22. Ækvivalens 1 Denne bestemmelse finder anvendelse på alle skibe. 2 Hvor der i dette kapitel er fastsat en anordning, et apparat, et slukningsmiddel eller en indretning af en bestemt type i et skib, kan der anvendes udstyr af enhver anden type, forudsat at administrationen finder det godtgjort, at dette udstyr ikke er mindre effektivt. AFSNIT B. BRANDSIKKERHEDSFORANSTALTNINGER FOR PASSAGERSKIBE Regel 23. Konstruktion 1 Skrog, overbygninger, styreskodder, dæk og dækhuse skal være udført af stål eller andet tilsvarende materiale. Ved anvendelse af definitionen af stål eller andet tilsvarende materiale i regel 3.7 skal den »forskrevne brandprøve« være i overensstemmelse med de normer for holdbarhed og isolationsgrad, der er angivet i tabellerne i reglerne 26 og 27. Hvor for eksempel inddelinger som dæk eller sider og ender af dækshuse skal have »B-O« brandsikkerhed, skal den »forskrevne brandprøvning« være på en halv time. 2 Hvor nogen del af konstruktionen består af aluminiumslegering, gælder dog følgende regler: .1 Isolationen af konstruktionsdele af aluminiumslegering i klasse »A«- eller »B«-inddelinger (bortset fra dele, som efter administrationens skøn ikke har nogen styrkemæssig belastning) skal være således, at temperaturen i de bærende konstruktionselementer ikke på noget tidspunkt under den foreskrevne standardbrandprøve stiger mere end 200 grader C over den omgivende temperatur. .2 Søjler, støtter og andre konstruktionselementer af aluminiumslegeringer, der dels tjener til anbringelse af redningsbåde og redningsflåder og dels som udsætnings- og udskibningssteder for redningsbåde og redningsflåder, samt klasse »A«- og klasse »B«-inddelinger skal isoleres særligt omhyggeligt for at sikre: .2.1 at den i stk. 2.1. nævnte begrænsning af temperaturstigningen for sådanne konstruktionselementer, der understøtter områder for redningsbåde og redningsflåder, samt klasse »A«-inddelinger, skal gælde efter udløbet af en 1 time; og .2.2 at den i stk. 2.1. nævnte begrænsning af temperaturstigningen for sådanne konstruktionselemneter, der skal understøtte klasse »B«-inddelinger, skal gælde efter udløbet af en 1/2 time. 3 Casingtop og sider i maskinrum af kategori A skal være af stål, som er tilstrækkeligt isoleret, og eventuelle åbninger deri skal være passende anbragt og beskyttet for at hindre, at ilden breder sig. Regel 24. Lodrette hovedzoner og vandrette zoner 1.1 I skibe, der kan befordre over 36 passagerer, skal skrog, overbygning og dækshuse være opdelt i lodrette hovedzoner ved klasse »A«-inddelinger. Forskydninger og recesser skal begrænses mest muligt, men hvor de er nødvendige, skal også de være klasse »A«-inddelinger. Disse inddelinger skal have isolationsværdier i overensstemmelse med tabellerne i regel 26. 1.2 I skibe, der befodrer højst 36 passagerer, skal skrog, overbygning og dækshuse ved aptering og tjenesterum være opdelt i lodrette hovedzoner ved klasse »A«-inddelinger. Disse inddelinger skal have isolationsværdier i overensstemmelse med tabellerne i regel 27. 2 De skodder, der afgrænser de lodrette hovedzoner over skoddækket, skal såvidt muligt være i fortsættelse af de vandtætte inddelingsskodder, der er beliggende umiddelbart under skoddækket. 3 Sådanne skodder skal strække sig fra dæk til dæk og til yderklædningen eller andre ydergrænser. 4 Hvor en lodret hovedzone er opdelt ved vandrette klasse »A«-inddelinger i vandrette zoner med henblik på at tilvejebringe en passende grænse mellem zoner med og uden sprinkleranlæg, skal inddelingerne strække sig mellem sammenstødende lodrette hovedzoneskodder og til yderklædningen eller skibets ydergrænser og skal isoleres i overensstemmelse med de værdier for brandisolation og sikkerhed, der er angivet i tabel 26.3 eller i tabel 27.2. 5.1 I skibe, der er konstrueret til særlige formål som f.eks. automobil- og jernbanefærger, hvor anbringelse af lodrette hovedzoneskodder ville være uforenelig med skibets formål, skal der i stedet forefindes tilsvarende midler til at bringe en brand under kontrol og hindre dens udbredelse; disse midler skal godkendes af administrationen. 5.2 I skibe med speciallastrum (F.EKS. VOGNDÆKSRUM) skal sådanne rum dog opfylde de pågældende bestemmelser i regel 37, og såfremt dette ville være uforeneligt med opfyldelsen af andre bestemmelser i dette afsnit, er det bestemmelserne i regel 37, der gælder. 5.3 DER SKAL VÆRE MINDST 2 HOVEDZONER, MEDMINDRE DIREKTORATET I DET ENKELTE TILFÆLDE OG UNDER HENVISNING TIL BESTEMMELSERNE I REGEL 1.4.1. OG REGEL 1.4.1.1. SKØNNER, AT DETTE IKKE FORØGER SKIBETS BRANDSIKKERHED. Regel 25. Skodder inden for en lodret hovedzone 1.1 I skibe, der kan befordre over 36 passagerer, skal alle skodder, som ikke efter kravene skal være klasse »A«-inddelinger, mindst være klasse »B«-eller klasse »C«-inddelinger, som foreskrevet i tabellerne i regel 26. 1.2 I skibe, der befordrer højst 36 passagerer, skal alle skodder i aptering og tjenesterum, som ikke efter kravene skal være klasse »A«-inddelinger, mindst være klasse »B«- eller klasse »C«-inddelinger, som foreskrevet i tabellerne regel 27. 1.3 Alle sådanne inddelinger kan være beklædt med brændbare materialer i overensstemmelse med bestemmelserne i regel 34. 2 Alle gangskodder, som ikke efter kravene skal være klasse »A«-inddelinger, skal være klasse »B«-inddelinger og skal strække sig fra dæk til dæk under iagttagelse af følgende bestemmelser: .1 når der er anbragt gennemgående loftsbeklædning eller garnering af klasse »B« på begge sider af skoddet, skal den del af skoddet, der ligger bag ved den gennemgående loftsbeklædning eller garnering, være af et materiale, der i henseende til tykkelse og sammensætning imødekommer kravene til konstruktion af klasse »B«-inddelinger, men de skal kun opfylde sikkerhedsnormerne for klasse »B«, for så vidt administrationen finder dette rimeligt og praktisk muligt; .2 hvor det drejer sig om et skib, der er beskyttet af et automatisk sprinkleranlæg, der opfylder bestemmelserne i regel 12, kan skodder af klasse »B«-materialer i gange slutte ved en loftsbeklædning i gangen, forudsat at denne loftsbeklædning er af materiale, der i henseende til tykkelse og sammensætning imødekommer kravene til konstruktion af klasse »B«-inddelinger. Uanset bestemmelserne i reglerne 26 og 27 skal sådanne skodder og loftsbeklædninger kun opfylde sikkerhedsnormerne for klasse »B«, for så vidt administraionen finder dette rimeligt og praktisk muligt. Alle døre og dørkarme i sådanne skodder skal være af ikke-brændbart materiale og være således konstrueret og monteret, at de efter administrationens skøn i betydelig grad er modstandsdygtige mod brand. 3 Alle skodder, der efter kravene skal være klasse »B«-inddelinger, bortset fra skodder i gange, skal strække sig fra dæk til dæk og til yderklædningen eller andre begrænsninger, medmindre der er anbragt gennemgående loftsbeklædninger eller garnering af klasse »B« på begge sider af skoddet, i hvilket tilfælde skoddet kan afsluttes ved den gennemgående loftsbeklædning eller garnering. DISSE LOFTSBEKLÆDNINGER ELLER GARNERINGER SKAL HAVE SAMME BRANDMODSTANDSEVNE SOM DET AFBRUDTE SKOD. 4 SKODDER AF KLASSE »B« ELLER »C«-MATERIALER MÅ IKKE SOM UNDERLAG HAVE BRÆNDBART MATERIALE (MÅ F.EKS. IKKE HVILE PÅ FINERPLADE, SPÅNPLADE ELLER LIGNENDE, SOM ANVENDES SOM ØVERSTE LAG I EN SVØMMENDE DØRK). Regel 26. Skodders og dæks brandmodstandsevne i skibe der kan befordre over 36 passagerer 1 Foruden at opfylde de særlige bestemmelser for skodders og dæks brandmodstandsevne i andre bestemmelser i dette afsnit, skal brandmodstandsevnen for skodder og dæk mindst være som foreskrevet i tabellerne 26.1-26.4.Hvor det på grund af særlige konstruktionsforhold i skibet viser sig vanskeligt at bestemme minimumsbrandmodstandsevnen for visse inddelinger på grundlag af tabellerne, skal brandmodstandsevnen bestemmes på en måde, som administrationen anser for tilfredsstillende. 2 Følgende krav skal gælde for anvendelse af tabellerne: .1 Tabel 26.1 finder anvendelse på skodder, som afgrænser lodrette hovedzoner eller vandrette zoner. Tabel 26.2 finder anvendelse på skodder, der hverken afgrænser lodrette hovedzoner eller vandrette zoner. Tabel 26.3 finder anvendelse på dæk, som danner trin i lodrette hovedzoner eller afgrænser vandrette zoner. Tabel 26.4 finder anvendelse på dæk, der hverken danner trin i lodrette hovedzoner eller afgrænser vandrette zoner. .2 For at bestemme, hvilke brandmodstandsnormer der skal anvendes på adskillelserne mellem rum, der grænser op til hinanden, skal disse rum klassificeres efter den brandrisiko, de frembyder, som vist i kategorierne (1)-(14) nedenfor. Hvor indholdet og benyttelse af et rum er af en sådan art, at der er tivl om, hvorledes det skal klassificeres ved anvendelsen af denne regel, skal det betragtes som et rum inden for den af de pågældende kategorier, som har de strengeste afgrænsningskrav. Betegnelsen for hver kategori tager snarere sigte på at være typisk end restriktiv. Tallet i parentes foran hver kategori refererer til den pågældende kolonne eller række i tabellerne. (1) Kontrolrum. (BRANDKONTROLRUM) Rum, der indeholder nødenergikilder for kraft og belysning. Styrehus og bestiklukaf. Rum, der indeholder skibsradioudstyr. Brandslukningsrum og brandvisningssteder. Kontrolrum for fremndrivningsmaskineri, når dette er beliggende uden for fremdrivningsmaskinrummet. Centralrum for brandalarmudstyr. Rum, der indeholder nødstationer med centraliseret højttaleranlæg med tilhørende udstyr. CO2-RUM. (2) Trapper Indvendige trapper, elevatorer og rullende trapper (bortset fra trapper, som i deres helhed ligger inden for maskinrummene) for passagerer og besætning samt de rum, der omgiver dem. I denne forbindelse skal en trappeopgang, der kun er lukket på et dæk, betragtes som en del af det rum, hvorfra den ikke er adskilt ved en branddør. (3) Gange Gange og halls i forbindelse med gange for passagerer og besætning. (4) Steder for manøvrering af redningsbåde og redningsflåder samt udskibningssteder Åbne dæksarealer og lukkede promenader, der anvendes som udskibnings- og affiringssteder for redningsbåde og redningsflåder. (5) Åbne dæksarealer Åbne dæksarealer og lukkede promenader, klar af udskibnings- og affiringssteder for redningsbåde og redningsflåder. Dæksarealer i fri luft (dæksarealer uden for overbygninger og dækshuse). (6) Apteringsrum, der frembyder mindre brandrisiko Kamre, der indeholder møbler og inventar af begrænset brandrisiko. Kontorer og apotek, der indeholder møbler og inventar af begrænset brandrisiko. Almindeligt tilgængelige rum, der indeholder møbler og inventar af begrænset brandrisiko og med et dæksareal på under 50 kvadratmeter. (7) Apteringsrum, der frembyder moderat brandrisiko Rum som i kategori (6) ovenfor, men med møbler og inventar, hvis brandrisiko ikke er begrænset. Almindeligt tilgængelige rum, der indeholder møbler og inventar af begrænset brandrisiko og med et dæksareal på 50 kvadratmeter og derover. Isoleret beliggende skabe og mindre storesrum i apteringen. Butikker. Rum til forevisning og opbevaring af film. Diætkøkkener (der ikke indeholder åben ild). Skabe til rengøringsmidler (hvor der ikke opbevares brændbare væsker). Laboratorier (hvor der ikke opbevares brændbare væsker). Apotek. Mindre tørrerum (med et dæksareal på 4 kvadratmeter eller derunder). Boksrum. PROVIANTRUM. (8) Apteringsrum, der frembyder større brandrisiko Almindeligt tilgængelige rum med møbler og inventar, hvis brandrisiko ikke er begrænset, og med et dæksareal på 50 kvadratmeter og derover. Frisør- og skønhedssaloner. RUM FOR SAUNA. (9) Sanitærrum og lignende rum Fælles sanitære indretninger, styrtebade, karbade, toiletter etc. Mindre vaskerier. Indendørs svømmebassiner. Operationsrum. Isoleret beliggende pantries uden kogeindretninger i apteringen. Private sanitære installationer skal betragtes som en del af det rum, hvori de er placeret. (10) Vandtanke, tomme rum og hjælpemaskinrum, der frembyder ringe eller ingen brandrisiko Vandtanke, som udgør en del af skibets konstruktion. Tomme rum (TØRTANKE) og cofferdamme. Hjælpemaskinrum, som ikke indeholder maskineri med tryksmøreanlæg, og hvor lagring af brændbare stoffer er forbudt, som f.eks.: rum for ventilation og luftkonditionering, rum for ankerspil, rum for styremaskine, rum for stabilisatorudstyr, rum for elektriske fremdrivningsmaskiner, rum indeholdende sektionsstrømtavler og rent elektrisk udstyr (bortset fra oliefyldte elektriske transformatorer (over 10 kVA)), aksel- og rørtunneler, pumperum og rum for kølemaskineri (hvor der ikke håndteres eller anvendes brændbare væsker). Lukkede trunke, der betjener de ovenfor opregnede rum. Andre lukkede trunke, som f.eks. rør- og kabeltrunke. RUM FOR MASKINERI TIL BETJENING AF PORTE. (11) Rum til hjælpemaskineri, lastrum, speciallastrum, last- og andre olietanke samt andre lignende rum, der frembyder moderat brandrisiko Lastolietanke. Lastrum, trunke og lugeåbninger. Kølerum. Brændselsolietanke (når de er installeret i et særskilt rum uden maskineri). Aksel- og rørtunneler, hvor brændbare stoffer kan lagres. Rum for hjælpemaskineri som i kategori (10), der indeholder maskineri med tryksmøreanlæg, og hvor lagring af brændbare stoffer er tilladt. Oliepåfyldningsstationer. Rum, der indeholder oliefyldte elektriske transformatorer (over 10 kVA). Rum, der indeholder hjælpegeneratorer, som drives mod turbiner eller stempeldampmaskiner, samt små forbrændningsmotorer på indtil 110 kW, som driver nødgeneratorer, sprinkleranlæg, overrislings- eller brandpumper, lænsepumper etc. Speciallastrum (kun tabel 26.1 og 26.3 finder anvendelse). Lukkede trunke, der betjener de ovenfor opregnede rum. (12) Maskinrum og hovedkabysser Rum for hovedfremdrivningsmaskineri (bortset fra rum for elektrisk fremdrivningsmaskineri) og kedelrum. Andre rum for hjælpemaskineri end de i kategorierne (10) og (11) nævnte, som indeholder forbrændingsmotorer eller andre oliefyrede varme- eller pumpeaggragater. Hovedkabysser og tilhørende rum. Trunke og casinger til de ovenfor opregnede rum. (13) Storesrum, værksteder, pantries etc. Hovedpantries, der ikke er forbundet med kabysser. Centralvaskeri. Større tørrerum (med et dæksareal på over 4 kvadratmeter). Diverse storesrum. Post- og bagagerum. Affaldsrum. Værksteder (uden for maskinrum, kabysser etc.). (14) Andre rum, hvor der opbevares brandbare væsker Lamperum. Malerrum. Storesrum indeholdende brændbare væsker (incl. farvestoffer, medicin etc.). Laboratorier (hvor der opbevares brændbare væsker). .3 Hvor brandmodstandsevnen for skoddet mellem to rum er angivet med en enkelt værdi, skal denne værdi gælde i alle tilfælde. .4 Ved bestemmelsen af den brandmodstandsgrad, som skal anvendes på skoddet mellem to rum inden for en lodret hovedzone eller vandret zone, som ikke er beskyttet af et automatisk virkende sprinkleranlæg, der opfylder bestemmelserne i regel 12, eller mellem sådanne zoner, hvor ingen af dem er beskyttet på nævnte måde, gælder den højeste af de to værdier, der er angivet i tabellerne. .5 Ved bestemmelsen af den brandmodstandsgrad, som skal anvendes på skoddet mellem to rum inden for en lodret hovedzone eller vandret zone, som er beskyttet af et automatisk virkende sprinkleranlæg, der opfylder bestemmelserne i regel 12, eller mellem sådanne zoner, som begge er beskyttet på nævnte måde, skal den laveste af de to værdier, der er angivet i tabellerne, finde anvendelse. Hvor en zone med sprinkleranlæg støder op til en zone uden sprinkleranlæg inden for apterings- og tjenesterum, gælder den højeste af de to værdier, der er angivet i tabellerne for adskillelsen mellem zonerne. .6 Uanset bestemmelserne i regel 35, er der ingen særlige krav med hensyn til materialer eller brandmodstand for skodder og dæk, hvor der kun står en tankestreg i tabellerne. .7 For så vidt angår rum tilhørende kategori (5), skal administrationen afgøre, om isolationsværdierne i tabel 26.1 eller 26.2 skal finde anvendelse på endeskodderne af dækshuse og overbygninger, og om isolationsværdierne i tabel 26.3 eller 26.4 skal finde anvendelse på vejrdækkene. Kravene i kategori (5) i tabellerne 26.1-26.4 kan i intet tilfælde nødvendiggøre indskodning af rum, som efter administrationens skøn ikke behøver indskoddes. 3 Gennemgående loftsbeklædninger eller garneringer af klasse »B« i forbindelse med de pågældende dæk eller skodder kan accepteres som bidragende helt eller delvis til den påbudte isolation og sikkerhed for en inddeling. 4 Ved godkendelsen af konstruktionsmæssige foranstaltninger for brandbeskyttelse skal administrationen tage hensyn til risikoen for varmeoverføring gennem varmebroer ved skæringspunkter, og hvor påbudte termiske spærreanordninger slutter. Tabel 26.1 - Skodder der afgrænser lodrette hovedzoner eller vandrette zoner

Tabel 26.2 - Skodder som hverken afgrænser lodrette hovedzoner eller vandrette zoner

Tabel 26.3 - Dæk som danner trin i lodrette hovedzoner eller afgrænser vandrette zoner

Tabel 26.4 - Dæk som hverken danner trin i lodrette hovedzoner eller afgrænser vandrette zoner

Regel 27. Skodders og dæks brandmodstandsevne i skibe, der befordrer højst 36 passagerer 1 Foruden at opfylde de særlige bestemmelser for skodders og dæks brandmodstandsevne i andre bestemmelser i dette afsnit, skal brandmodstandsevnen for skodder og dæk mindst være som foreskrevet i tabel 27.1 og tabel 27.2. 2 Følgende krav skal gælde for anvendelse af tabellerne: .1 Tabellerne 27.1 og 27.2 finder anvendelse på henholdsvis skodder og dæk, der adskiller rum der grænser op til hinanden. .2 For at bestemme, hvilke brandmodstandsnormer der skal anvendes på adskillelserne mellem rum, der grænser op til hinanden, skal disse rum klassificeres efter den brandrisiko, de frembyder, som vist i kategorierne (1)-(11) nedenfor. Betegnelsen for hver kategori tager snarere sigte på at være typisk end restriktiv. Tallet i parentes foran hver kategori refererer til den pågældende kolonne eller det pågældende rækkenummer i tabellerne. (1) Kontrolrum (BRANDKONTROLRUM) Rum, der indeholder nødenergikilder for kraft og belysning. Styrehus og bestiklukaf. Rum, der indeholder skibsradioudstyr. Brandslukningsrum, brandkontrolrum og brandvisningssteder. Kontrolrum for fremdrivningsmaskineri, når dette er beliggende uden for maskinrummet. Centralrum for brandalarmudstyr. CO2-RUM. SPRINKLERCENTRAL. (2) Gange Gange og halls i forbindelse med gange for passagerer og besætning. (3) Apteringsrum Rum som defineret i regel 3.10 bortset fra gange. (4) Trapper Indvendige trapper, elevatorer og rullende trapper (bortset fra trapper, der i deres helhed ligger inden for maskinrummene) samt de rum, der omgiver dem. I denne forbindelse skal en trappeopgang, der kun er lukket på et dæk, betragtes som en del af det rum, hvorfra den ikke er adskilt ved en branddør. (5) Tjenesterum (ringe brandrisiko) Skabe og storesrum med et areal på under 2 kvadratmeter, tørrerum og vaskerier. (6) Maskinrum af kategori A Rum som defineret i regel 3.19. (7) Andre maskinrum Rum som defineret i regel 3.20 (bortset fra maskinrum af kategori A). (8) Lastrum Alle rum, der anvendes til ladning (incl. lastolietanke) samt trunke og åbninger til sådanne rum (bortset fra speciallastrum). (9) Tjenesterum (stor brandrisiko) Kabysser, pantries med kogeindretninger, maler- og lamperum, skabe og storesrum med et areal på 2 kvadratmeter eller derover samt værksteder (bortset fra værksteder, der udgør en del af maskinrummene). (10) Åbne dæk Åbne dæksarealer og lukkede promenader, der ikke frembyder brandrisiko. Dæksarealer i fri luft (dæksarealer uden for overbygninger og dækshuse). (11) Speciallastrum Rum som defineret i regel 3.18 .3 Ved bestemmelsen af den brandmodstandsgrad, som skal anvendes på skoddet mellem to rum inden for en lodret hovedzone eller vandret zone, som ikke er beskyttet af et automatisk virkende sprinkleranlæg, der opfylder bestemmelserne i regel 12, eller mellem sådannne zoner, hvor ingen af dem er beskyttet på nævnte måde, gælder de højeste af de to værdier, der er angivet i tabellerne. .4 Ved bestemmelsen af den brandmodstandsgrad, som skal anvendes på skoddet mellem to rum inden for en lodret hovedzone eller vandret zone, som er beskyttet af et automatisk virkende sprinkleranlæg, der opfylder bestemmelserne i regel 12, eller mellem sådanne zoner, som begge er beskyttet på nævnte måde, skal den laveste af de to værdier, der er angivet i tabellerne, finde anvendelse. Hvor en zone med sprinkleranlæg støder op til en zone uden sprinkleranlæg inden for apterings- og tjenesterum, gælder den højeste af de to værdier, der er angivet i tabellerne for adskillelsen mellem zonerne. 3 Gennemgående loftsbeklædninger eller garnering af klasse »B« i forbindelse med de pågældende dæk eller skodder kan accepteres som bidragende, helt eller delvis, til den påbudte isolation og sikring af inddelingen. 4 I udvendige skodder, som ifølge regel 23.1 skal være af stål eller andet tilsvarende materiale, må der godt være vinduer og koøjer, forudsat at det ikke i andre bestemmelser i dette afsnit kræves, at sådanne skodder skal have brandmodstandsevne svarende til klasse »A«. Ligeledes kan døre i disse skodder, som ikke behøver være klasse »A«-beskyttet, være af et materiale, som tilfredsstiller administrationen. Tabel 27.1 - Brandmodstand for skodder mellem rum, som grænser op til hinanden

Tabel 27.2 - Brandmodstand for dæk mellem rum, som grænser op til hinanden

Regel 28. Udgangsveje 1 I og fra alle passager- og mandskabsrum og rum, hvor mandskabet normalt er beskæftiget, bortset fra maskinrum, skal trapper og lejdere være således anbragt, at de frembyder let adgang til udskibningsdækket. Specielt skal følgende bestemmelser være opfyldt: .1 Under skoddækket skal der fra hvert vandtæt eller på lignende måde begrænset rum eller gruppe af rum findes to udgange, hvoraf mindst den ene skal være uafhængig af vandtætte døre. Undtagelsesvis kan en af disse udgange med administrationens tilladelse udelades under fornøden hensyntagen til arten og beliggenheden af de pågældende rum samt til antallet af personer, som normalt opholder sig eller er beskæftiget i dem. .2 Over skoddækket skal der forefindes mindst to udgange fra hver lodret hovedzone eller på lignende måde begrænset rum eller gruppe af rum, hvoraf mindst den ene skal give adgang til en trappe, der danner en direkte evakueringsvej. .3 Hvis en radiotelegrafstation ikke har direkte adgang til åbent dæk, skal der være to evakueringsveje fra eller adgangsveje til denne station, hvoraf den ene kan være et koøje eller vindue af tilstrækkelig størrelse eller et andet middel, som administrationen måtte anse for tilfredsstillende. .4 En gang eller en del af en gang, hvor af der kun er en udgangsvej, må ikke have en længde, der overstiger: 13 m for skibe, der kan befordre over 36 passagerer, og 7 m for skibe, der befordrer højst 36 passagerer. .5 Mindst en af de udgange, der er krævet ifølge stk. 1.1 og 1.2, skal bestå af en let tilgængelig trappe omgivet af skodder, som skal yde ubrudt brandbeskyttelse regnet fra det dæk, hvorfra trappen udgår, til de pågældende udskibningsdæk for redningsbåde og redningsflåder eller det højeste dæk, hvortil trappen fører, hvis dette dæk ligger højere. Hvis administrationen har dispenseret fra bestemmelserne i stk. 1.1, således at der kun findes en udgang, skal denne være udført til administrationens tilfredshed. Trappernes bredde, antal og forløb skal være til administrationens tilfredshed. .6 Adgangen fra trappegangen til udskibningsstedet skal være beskyttet på en måde, som administrationen finder tilfredsstillende. .7 En trappe, som kun betjener et rum og en platform i dette rum, anses ikke for at udgøre en af de påbudte udgangsveje. .8 MINDST EN AF DE UDGANGE DER ER KRÆVET IFØLGE STK. 1.1 OG 1.2, SKAL VÆRE UAFHÆNGIG AF VANDTÆTTE DØRE, OG DEN TIL DENNE UDGANG HØRENDE TRAPPE SKAL BETRAGTES SOM HOVEDEVAKUERINGSVEJEN FRA DET PÅGÆLDENDE RUM OG SKAL YDE UBRUDT BRANDBESKYTTELSE FRA DET STED, HVORFRA DEN UDGÅR OG TIL UDSKIBNINGSDÆKKET, DER ER NÆVNT I STK. 1.5. .9 BREDDEN AF GANGE OG TRAPPER FOR ALMINDELIG FÆRDSEL FOR PASSAGERER OG MANDSKAB MÅ I ALMINDELIGHED IKKE VÆRE MINDRE END 0,90 M MÅLT MELLEM BEGRÆNSNINGSSKODDER ELLER STAG DOG MED HENSYNTAGEN TIL DET ANTAL PERSONER, DER SAMTIDIG SKAL ANVENDE GANGEN ELLER TRAPPEN. TRAPPEN SKAL PÅ BEGGE SIDER VÆRE FORSYNET MED HÅNDLISTER. TRAPPER SKAL HAVE EN EFTER FORHOLDENE BEKVEM STIGNING. 2.1 I specialrum (F.EKS. VOGNDÆKSRUM) skal antallet og placeringen af udgange såvel under som over skoddækket udføres til administrationens tilfredshed, og adgangen til udskibningsdækket skal, hvad angår sikkerhed, som hovedregel mindst svare til kravene i stk. 1.1, 1.2, 1.5 og 1.6. 2.2 En af udgangsvejene fra de maskinrum, hvor mandskabet normalt arbejder, må ikke nødvendiggøre passage gennem speciallastrum. 2.3 OPKØRSELSRAMPER TIL PLATFORMDÆK MÅ IKKE KUNNE BLOKERE DE GODKENDTE UDGANGE. 3.1 Der skal være to udgange fra hvert maskinrum. Specielt skal følgende bestemmelser være opfyldt: .1 Hvor rummet ligger under skoddækket, skal de to udgange bestå enten af: .1.1 to sæt stållejdere, anbragt så langt fra hinanden som muligt, som fører op til døre i den øverste del af rummet med tilsvarende afstand, hvorfra der er adgang til de pågældende udskibningsdæk for redningsbåde og redningsflåder. En af disse lejdere skal yde ubrudt brandbeskyttelse fra den nederste del af rummet til et sikkert sted uden for rummet; eller af .1.2 en stållejder, der fører op til en dør i den øverste del af rummet, hvorfra der er adgang til udskibningsdækket, og yderligere en ståldør i den nederste del af rummet på et sted der er godt adskilt fra den nævnte lejder. Ståldøren skal kunne åbnes og lukkes fra begge sider og give adgang til en sikker evakueringsvej fra den nederste del af rummet til udskibningsdækket. .1.3 DEN BESKYTTEDE OPGANG SOM NÆVNT I PKT. 1.1 og 1.2 SKAL FOR MASKINRUM AF KATEGORI A BRANDISOLERES MOD MASKINRUM OG APTERING TIL KLASSE »A-60« OG SKAL FORSYNES MED SELVLUKKENDE KLASSE »A-60« BRANDDØRE. .2 Hvor rummet ligger over skoddækket, skal de to udgange være anbragt så langt fra hinanden som muligt, og de døre, der fører fra disse udgange, skal være anbragt på et sted, hvorfra der er adgang til de pågældende udskibningsdæk for redningsbåde og redningsflåder. Hvor disse udgange forudsætter brug af lejdere, skal sådanne være af stål. .3 FRA RUM FOR OVERVÅGNING OG BETJENING AF MASKINERIET SAMT FRA VÆRKSTEDSRUM SKAL DER VÆRE MINDST TO UDGANGE, HVORAF DEN ENE SKAL VÆRE UAFHÆNGIG AF MASKINRUMMET OG GIVE ADGANG TIL UDSKIBNINGSDÆK. .4 LEJDERE I MASKINRUM SKAL VÆRE AF STÅL OG SKAL VÆRE SKÆRMET PÅ UNDERSIDEN. 3.2 I et skib på under 1000 brutto registertons kan administrationen tillade, at der kun er en udgang under fornøden hensyntagen til bredden og indretningen af rummets øverste del. I et skib på 1000 brutto registertons og derover kan administrationen endvidere tillade, at der kun er en udgang fra et sådant rum, når blot en dør eller en stållejder giver sikker udgang til udskibningsdækket under hensyntagen til arten og beliggenheden af det pågældende rum, og om der normalt er beskæftiget personer i rummet. 4 Elevatorer anses ikke at udgøre en af de foreskrevne udgangsveje. Regel 29. Beskyttelse af trapper og elevatorer i aptering og tjenesterum 1 Alle trapper skal være af stål, medmindre administrationen tillader andet tilsvarende materiale, og skal være omgivet af klasse »A«-inddelinger med sikre lukkemidler ved alle åbninger, og således at: .1 en trappe, der kun forbinder to dæk, ikke behøver at være omgivet af skodder, forudsat at det gennembrudte dæks modstandsevne mod brand opretholdes ved skodder eller døre på det ene dæk. Disse skodder og døre skal opfylde kravene i tabellerne i regel 26 eller regel 27; .2 Åbne trapper kan anbringes i et almindeligt tilgængeligt rum, forudsat at de i deres helhed er beliggende inde i et sådant rum. 2 Trapperum skal have direkte forbindelse til gangene og være tilstrækkeligt store til at forhindre trængsel under hensyntagen til det antal personer, som kan tænkes at skulle benytte dem i en nødsituation. Der må så vidt muligt ikke være direkte adgang fra trapperum til kamre, skabe eller andre lukkede rum, der indeholder brændbare stoffer, og hvor der er risiko for, at en brand kan opstå. 3 Elevatorskakter skal være således indrettet, at de forhindrer gennemtrængning af røg og flammer fra et dæk til et andet, og skal være forsynet med lukkemidler, der gør det muligt at afspærre for træk og røg. Regel 30. Åbninger i klasse »A«-inddelinger 1 Bortset fra luger mellem last-, speciallast-, stores- og bagagerum og mellem sådanne rum og vejrdækkene skal alle åbninger være forsynet med fast anbragte lukkemidler, der skal være mindst lige så modstandsdygtige mod brand som de inddelinger, de er anbragt i. 2 Døre og dørkarme i klasse »A«-inddelinger samt midlerne til at sikre dørene, når de er lukket, skal så vidt muligt være lige så modstandsdygtige mod brand og gennemtrængning af røg og flammer som de skodder, hvori dørene er anbragt. Disse døre og dørkarme skal være lavet af stål eller andet tilsavrende materiale. Vandtætte døre, DER INDGÅR I SKIBETS VANDTÆTTE INDDELING, behøver ikke isoleres. .1 BRANDSKODDER OMKRING TRAPPERUM SAMT DØRE I DISSE MÅ IKKE VÆRE FORSYNET MED VENTILATIONSÅBNINGER, JFR. REGEL 32.1.5. 3 Enhver af disse døre skal kunne åbnes og lukkes fra begge sider af skoddet af kun en person. 4 Branddøre i skodder i lodrette hovedzoner og i trapperum, bortset fra mekanisk drevne, vandtætte døre og døre, som normalt er aflåst, skal være af den selvlukkende type, der kan lukke døren imod en hældning på 3,5 grader. Dørenes lukkehastighed skal, om nødvendigt, kontrolleres for at undgå unødvendig fare for mandskabet. Alle sådanne døre, bortset fra dem, der normalt er lukkede, skal kunne udløses fra et kontrolrum enten samtidig eller i grupper og også enkeltvis fra et sted ved døren. Udløsningsmekanismen skal være således konstrueret, at døren lukker automatisk, hvis kontrolsystemet bryder sammen; godkendte, mekanisk drevne vandtætte døre vil dog kunne godkendes til dette formål. Dørholdere eller -kroge, som ikke kan udløses fra kontrolrummet, vil ikke blive tilladt. Når dobbelte hængslede døre tillades, skal de være forsynet med et smæklåssystem, som virker automatisk, når dørens udløsningsmekanisme træder i funktion. DØRENE SKAL LIGELDES VÆRE FORSYNET MED EN DØRVÆLGER, DER SIKRER, AT DE TO DØRHALVDELE LUKKER I DEN RIGTIGE RÆKKEFØLGE. 5 Hvor et rum er beskyttet ved et automatisk virkende sprinkleranlæg, der opfylder bestemmelserne i regel 12, eller er udstyret med en gennemgående loftsbeklædning af klasse »B«, skal åbninger i dæk, der hverken danner trin i lodrette hovedzoner eller afgrænser vandrette zoner, lukkes tilstrækkelig tæt, og disse dæk skal opfylde sikkerhedskravene for klasse »A«, for så vidt administrationen skønner, at dette er rimeligt og praktisk muligt. 6 Kravene for klasse »A«-modstandsevne for et skibs ydre afgrænsninger gælder ikke for partier af glas, vinduer og koøjer, ligesom kravene for klasse »A«-modstandsevne ikke gælder for udvendige døre i overbygninger og dækshuse. Regel 31. Åbninger i klasse »B«-inddelinger 1 Døre og dørkarme i klasse »B«-inddelinger samt midlerne til at sikre dem, når de er lukket, skal repræsentere en lukkemetode, der såvidt muligt skal være lige så modstandsdygtig mod brand som inddelingerne, idet dog ventilationsåbninger kan tillades i den nederste del af disse døre. Hvor der er en sådan åbning i eller under en dør, må det samlede nettoareal af en sådan eller sådanne åbninger ikke overstige 0,05 kvadratmeter. ÅBNING UNDER EN DØR MÅ MAX. VÆRE 20 MM. Når åbningen findes i en dør, skal den forsynes med en rist af ikke-brændbart materiale. Døre skal være GODKENDTE ikke-brændbare. .1 DØRE I GANGSKODDER TIL KAMRE OG LIGNENDE RUM (IKKE TRAPPERUM) KAN FORSYNES MED VENTILATIONSÅBNINGER I DEN NEDERSTE HALVDEL AF DØREN. DIREKTORATET KAN GODKENDE DØRE MED INDBYGGET VENTILATIONS-LYDSLUSE MED ÅBNING FORNEDEN PÅ DEN ENE SIDE AF DØREN OG FOROVEN PÅ DEN ANDEN SIDE AF DØREN,NÅR FØLGENDE FORUDSÆTNINGER ER OPFYLDT: .1 DEN ØVERSTE ÅBNING SKAL ALTID VENDE MOD GANGEN OG SKAL VÆRE FORSYNET MED EN RIST AF IKKE-BRÆNDBART MATERIALE OG MED ET AUTOMATISK VIRKENDE BRANDSPJÆLD, SOM AKTIVERES VED CA. 70 GRADER C. .2 DEN NEDERSTE ÅBNING SKAL FORSYNES MED EN RIST AF IKKE-BRÆNDBART MATERIALE. .3 DØRKONSTRUKTIONEN INCL. KARM SKAL VÆRE BRANDPRØVET MED TILFREDSSTILLENDE RESULTAT. .2 Kravene til klasse »B«-brandmodstand for et skibs ydre afgrænsninger gælder ikke for glaspartier, vinduer og koøjer, ligesom kravene til klasse »B«-brandmodstand ikke gælder for udvendige døre i overbygninger og dækshuse. For skibe, der kan befordre højst 36 passagerer, kan administrationen tillade, at der anvendes brændbare materialer i døre til rum, som udgør en del af et kammer, f.eks. brusebadsrum. 3 Hvor der er installeret et automatisk virkende sprinkleranlæg, der opfylder bestemmelserne i regel 12, gælder følgende: .1 åbninger i dæk, der hverken danner trin i lodrette hovedzoner eller afgrænser vandrette zoner, skal lukkes rimelig tæt, og disse dæk skal opfylde sikkerhedskravene for klasse »B«-inddeling, for så vidt administrationen skønner, at dette er rimeligt og praktisk muligt; og .2 åbninger i gangskodder af klasse »B«-materialer skal beskyttes i overensstemmelse med bestemmelserne i regel 25. Regel 32. Ventilationssystemer 1 Passagerskibe, der befordrer over 36 passagerer 1.1 Ventilationssystemet i et passagerskib, der kan befordre over 36 passagere, skal - foruden at opfylde bestemmelserne i dette afsnit - tillige opfylde kravene i regel 16.2 til 16.9. 1.2 Ventilatorerne skal i almindelighed være således anbragt, at kanalerne til de forskellige rum holdes inden for samme lodrette hovedzone. 1.3 Hvor ventilationssystemer er ført igennem dæk, skal der - foruden de forholdsregler med hensyn til dækkkets brandsikkerhed, der er foreskrevet i reglerne 18.1.1 og 30.5 - træffes foranstaltninger til at nedsætte risikoen for, at røg og varme luftarter trænger frem fra en etage til en anden gennem systemet. Foruden de krav, der er fastsat i denne regel, skal isolationen af de lodrette kanaler i givet fald opfylde normerne i de pågældende tabeller i regel 26. 1.4 Bortset fra lastrum skal ventilationskanalerne være udført af følgende materialer: .1 Kanaler på eller over 0,075 kvadratmeter i tværsnitsareal, og alle lodrette kanaler med forbindelse til mere end en enkelt etage, skal være af stål eller andet tilsvarende materiale. .2 Kanaler, der er mindre end 0,075 kvadratmeter i tværsnitsareal bortset fra lodrette kanaler som nævnt i 1.4.1, skal være udført af ikke-brændbare materialer. Hvor sådanne kanaler går igennem klasse »A« - eller klasse »B«-inddelinger, skal der drages omsorg for, at disse inddelingers brandmodstand opretholdes. .3 Korte kanaler, der i almindelighed ikke overstiger 0,02 kvadratmeter i tværsnitsareal og 2 m i længde, behøver ikke at være udført af ikke-brændbare materialer, forudsat at følgende betingelser er opfyldt: .3.1 Kanalen skal være lavet af et materiale, som efter administrationens skøn kun frembyder ringe brandrisiko; .3.2 Kanalen må kun anvendes i den yderste del af ventilationssystemet; og .3.3 kanalen må ikke være placeret nærmere end 600 mm, målt i kanalens længderetning, fra en åbning i en klasse »A«- eller klasse »B«-inddeling, herunder gennemgående loftsbeklædninger af klasse »B«. 1.5 Hvor der er ventilation i et trapperum, skal kanalen eller kanalerne være direkte forbundet med ventilatorrummet og må ikke betjene andre rum. 1.6 Al mekanisk ventilation, bortset fra ventilation til maskinrum og lastrum, samt ethvert alternativt anlæg, som måtte være påbudt i henhold til regel 16.1, skal være centralstyret, således at alle ventilatorer kan stoppes fra to steder, der skal være beliggende så langt fra hinanden som praktisk muligt. Centralstyringen for mekanisk ventilation til maskinrum skal ligeledes være sådan anbragt, at den kan betjenes fra to steder, hvoraf det ene skal være uden for disse rum. Ventilatorer til mekaniske ventilationssystemer til lastrum skal kunne stoppes fra et sikkert sted uden for disse rum. 2 Passagerskibe, der befordrer højst 36 passagerer 2.1 Ventilationssystemet i passagerskibe, der befordrer højst 36 passagerer, skal opfylde bestemmelserne i regel 16. Regel 33. Vinduer og koøjer 1 Alle vinduer og koøjer i skodder i aptering, tjenesterum og kontrolrum, bortset fra dem, der er omfattet af regel 30.6 og regel 31.2, skal være således indrettet, at de opfylder brandmodstanden for den type skodder, de er anbragt i 2 Uanset de krav, der er fastsat i tabellerne i reglerne 26 og 27, gælder følgende: .1 alle vinduer og koøjer i skodder, der adskiller aptering, tjenesterum og kontrolrum fra fri luft, skal være forsynet med rammer af stål eller andet egnet materiale. Glasset skal fastholdes i en ramme eller vinkel af metal; .2 man skal i særlig grad have opmærksomheden henvendt på brandsikkerheden af vinduer, der vender ud mod åbne eller indskoddede udskibningsområder for redningsbåde og redningsflåder, og af vinduer, der er beliggende under disse områder på et sådant sted, at deres manglende modstandsevne mod brand kunne vanskeliggøre udsætningen af eller indskibningen i redningsbåde eller redningsflåder. SÅDANNE VINDUER SKAL BESTÅ AF TRÅDNETFORSTÆRKET ELLER ANDET BRANDMODSTANDSDYGTIGT GLAS, ELLER BRANDMODSTANDSEVNEN SKAL SIKRES VED ANVENDELSE AF ANDRE LIGE SÅ EFFEKTIVE MIDLER. Regel 34. Begrænset brug af brændbare materialer 1 Alle skodmaterialer, opspantningsmaterialer, loftsmaterialer og isolationsmaterialer, i alle rum med undtagelse af lastrum, postrum, bagagerum eller proviantkølerum skal være af ikke-brændbare materialer. Partielle skodder eller dæk, der anvendes til opdeling af et rum til brugsformål eller med henblik på udsmykning, skal ligeldes være af ikke-brændbare materialer. 2 Dampspærrer og lim, der anvendes i forbindelse med isolering, samt isolationsmateriale til vandrør, behøver ikke være af ikke-brændbart materiale, men deres anvendelse skal begrænses mest muligt, og deres udsatte overflader skal have en sådan modstandsevne over for spredning af flammer, som administrationen finder tilfredsstillende. 3 Følgende overflader skal have lav flammespredningsevne.(* 21) (* 22) .1 udsatte overflader i gange eller trapperum samt af skodder, skod- og loftsgarneringer i alle apterings-, tjeneste- og kontrolrum;.2 aflukkede eller utilgængelige rum i aptering,tjenesterum og kontrolrum. 4 Det samlede rumfang af brændbare overfladematerialer, lister, udsmykninger og finerer i noget apterings- eller tjenesterum må ikke overstige et rumfang, der svarer til 2,5 mm finer på det samlede skod- og loftsareal. I skibe, som er udstyret med et automatisk virkende sprinkleranlæg, der opfylder bestemmelserne i regel 12, kan det nævnte rumfang omfatte en vis mængde brændbart materiale, der er benyttet til opstilling af klasse »C«-inddelinger. 5 Finerer anvendt på overflader og garneringer, der er omfattet af kravene i stk. 3, skal have en kalorieværdi, der ikke overstiger 45 MJ pr. kvadratmeter af arealet for den anvendte tykkelse. 6 Der skal være så få møbler som muligt i gange og trapperum. 7 Maling, lak og andre overfladematerialer, som bruges på udsatte indvendige overflader, må ikke kunne frembringe for store mængder røg og giftige produkter. 8 Nederste lag af en eventuel dæksbelægning i aptering, tjenesterum og kontrolrum skal være af godkendt, ikke let antændeligt materiale og må ikke frembyde risiko for udvikling af giftige eller eksplosionsfarlige luftarter ved høje temperaturer.(* 23) Regel 35. Konstruktionsdetaljer 1 For aptering, tjenesterum, kontrolrum, gange og trapper gælder følgende krav: .1 Lukkede rum bag loftsbeklædninger, paneler eller garneringer skal være passende opdelt ved tætsluttende adskillelser (draught stops), hvis indbyrdes afstand I LANGSKIBS OG TVÆRSKIBS RETNING ikke må overstige 14 m, DOG IKKE INDEN FOR SAMME RUM. .2 I lodret retning skal sådanne indelukkede rum, indbefattet rum bag garnering i trapperum, trunke etc., være lukket ved hvert dæk. 2 Lofter og skodder skal være konstrueret på en måde, der uden at forringe effektiviteten af brandsikringen gør det muligt for brandvagten at opdage røg, der stammer fra aflukkede og utilgængelige rum, medmindre administrationen skønner, at der ikke er nogen risiko for, at der kan opstå brand på sådanne steder. Regel 36. Automatisk virkende sprinkler-,brandvisnings- og brandalarmanlæg eller automatiske brandvisnings- og brandalarmanlæg 1 I ethvert skib, der er omfattet af dette afsnit, skal der inden for hver enkelt zone, hvadenten den er lodret eller vandret, i aptering og i alle tjenesterum samt - hvor administrationen anser det for nødvendigt - i kontrolrum, bortset fra rum, der ikke frembyder nogen større brandrisiko (f.eks. tomme rum, sanitærrum etc.), være installeret enten: .1 et automatisk virkende sprinkler-, brandvisnings- og brandalarmanlæg af godkendt type, der opfylder bestemmelserne i regel 12 og er således installeret og indrettet, at det beskytter disse rum; eller .2 et automatisk brandvisnings- og brandalarmanlæg af godkendt type, som opfylder bestemmelserne i regel 13 og således installeret og indrettet, at det viser tilstedeværelsen af brand i disse rum; de i regel 13 stk. .2.2 foreskrevne røgdetektorer er dog ikke nødvendige. Regel 37. Beskyttelse af speciallastrum (F.EKS. VOGNDÆKSRUM) 1 Bestemmelser, der gælder for speciallastrum, hvadenten de er beliggende over eller under skoddækket 1.1 Almindelige bestemmelser. 1.1.1 Hovedprincippet, som ligger til grund for bestemmelserne i denne regel, er, at eftersom den sædvanlige inddeling i lodrette hovedzoner kan støde på praktiske vanskeligheder i speciallastrum, må der i sådanne rum tilvejebringes en tilsvarende beskyttelse ved hjælp af en vandret zoneinddeling og ved installering af et effektivt, fast anbragt brandslukningsanlæg. Ved anvendelsen af bestemmelserne i denne regel kan en vandret zone herefter omfatte speciallastrum på mere end et dæk, forudsat at zonens totale frie højde for køretøjer ikke overstiger 10 m. 1.1.2 Bestemmelserne i reglerne 16, 18, 30 og 32, der tager sigte på at opretholde brandsikkerheden ved lodrette zoner, finder ligeledes anvendelse på dæk og skodder til adskillelse mellem de vandrette zoner samt mellem disse zoner og resten af skibet. 1.2 Konstruktiv beskyttelse. 1.2.1 Skodder, der afgrænser speciallastrum, skal isoleres som foreskrevet for rum af kategori (11) i tabel 26.1 eller i tabel 27.1 og de vandrette afgrænsninger som foreskrevet for rum af kategori (11) i tabel 26.3 eller i tabel 27.2. 1.2.2 På kommandobroen skal der være anbragt indikatorer, der skal vise, når en branddør, der fører til eller fra speciallastrummene, er lukket. 1.2.3 DØRE TIL VOGNDÆKSRUM MÅ IKKE KUNNE FASTHOLDES I PERMANENT ÅBEN STILLING. 11.3 Fast anbragte brandslukningsanlæg.(* 24) Hver enkelt speciallastrum skal være udrustet med et godkendt, fast anbragt sprinkleranlæg for manuel betjening, som skal beskytte alle dele af dæk og platformdæk for biler i det pågældende rum. Administrationen kan dog tillade, at der anvendes et andet fast anbragt brandslukningsanlæg, som ved en fuldskalaprøve, der simulerer en brand i et specialrum, hvor der flyder benzin ud, har vist sig at være lige så effektiv til bekæmpelse af brande, der kan opstå i et sådant rum. ANLÆGGET SKAL OPFYLDE FØLGENDE BESTEMMELSER. 1.3.1 VOGNDÆKS SPRINKLERANLÆG .1 ALMINDELIGE BESTEMMELSER .1.1 SPRINKLERANLÆGGET SKAL VÆRE EN SELVSTÆNDIG ENHED, OG DET MÅ KUN HAVE FORBINDELSE TIL SKIBETS HOVEDBRANDLEDNING. .1.2 ANLÆGGET SKAL VÆRE MANUELT BETJENT OG SÅLEDES UDFØRT, AT BEKÆMPELSE AF EN OPSTÅET BRAND PÅ VOGNDÆKKET OG/ELLER PÅ DE EVENTUELT TILHØRENDE PLATFORME BLIVER SÅ EFFEKTIV SOM MULIG, OG DET SKAL TIL ENHVER TID, NÅR SKIBET ER I SERVICE, VÆRE KLAR TIL ØJEBLIKKELIG BRUG. .1.3 SAMLINGER VED SVEJSNING, HVORVED RØRMATERIALETS KORROSIONSBESTANDIGHED NEDSÆTTES, SKAL BEGRÆNSES TIL ET ABSOLUT MINIMUM. RØRSYSTEMET SKAL VÆRE UDFØRT AF IND- OG UDVENDIGT GALVANISEREDE STÅLRØR ELLER AF ET ANDET MATERIALE, DER ER TILSVARENDE KORROSIONSBESTANDIGT, OG DER MÅ KUN ANVENDES KORROSIONSBESTANDIGT FITTINGS AF GODKENDT TYPE. FITTINGS, DER IKKE ER VARMEBESTANDIGT, SKAL BRANDISOLERES. .1.4 RØRSYSTEMET SKAL VÆRE DRÆNBART, DELS GENNEM OMHYGGELIG OPLÆGNING OG, HVOR DET ER NØDVENDIGT, VED ANBRINGELSE AF DRÆNVENTILER. .1.5 HELE ANLÆGGET - HERUNDER RØRSYSTEMER - SKAL VÆRE BEREGNET FOR MINDST DET DOBBELTE AF DET MAKSIMALE ARBEJDSTRYK. .1.6 ANLÆGSBESKRIVELSE, INDEHOLDENDE BL.A. FYLDESTGØRENDE BETJENINGS-VEDLIGEHOLDELSES- OG FUNKTIONSVEJLEDNING, SKAL LEVERES MED ANLÆGGET OG MEDGIVES DET PÅGÆLDENDE SKIB I ET FORNØDENT ANTAL EKSEMPLARER. .1.7 I SKIBE, HVOR EFFEKTIV BRANDPATRULJE IKKE GENNEMFØRES PÅ VOGNDÆKKET UNDER HELE REJSEN, SKAL DER VÆRE INSTALLERET ET GODKENDT BRANDALARM- OG BRANDVISNINGSANLÆG. .2 SPRINKLERE .2.1 SPRINKLERNE SKAL VÆRE ÅBNE OG AF FULDT BORET TYPEGODKENDT KONSTRUKTION, OG DE SKAL VÆRE KORRISIONSBESTANDIGE OVER FOR HAVLUFT. .2.2 SPRINKLERNE SKAL ANBRINGES SÅ HØJT I RUMMET SOM MULIGT OG VEL KLAR AF DÆKSBJÆLKER OG LIGNENDE KONSTRUKTIONER, DER VIL KUNNE HÆMME VANDFORDELINGEN. .2.3 SPRINKLERNE SKAL VÆRE FORDELT SÅLEDES, AT DER VED ET PASSENDE VANDTRYK, SOM DOG IKKE VED NOGEN SPRINKLER MÅ VÆRE MINDRE END 0,175 N/kvmm, SIKRES TILFØRSEL AF EN JÆVNT FORDELT VANDMÆNGDE PÅ MINDST 3,5 LITER PR. MIN. FOR VOGNDÆK - ELLER DELE DERAF - MED DÆKSHØJDE PÅ 2,5 M ELLER DERUNDER OG MINDST 5 LITER PR. 5 KVADRATMETER PR. MIN. FOR VOGNDÆK - ELLER DELE DERAF - MED DÆKSHØJDE OVER 2,5 M. .2.4 DER SKAL FOREFINDES ET PASSENDE ANTAL RESERVESPRINKLERE, SOM SKAL OPBEVARES I DET RUM, HVOR ANLÆGGETS FORDELINGSVENTILER ER PLACERET. .3 SEKTIONSINDDELING .3.1 ANLÆGGET SKAL NORMALT DÆKKE HELE VOGNDÆKKETS BREDDE. DET KAN INDDELES I SEKTIONER, SÅFREMT SEKTIONERNE MÅLER MINDST 20 M I LÆNGDEN. I SKIBE, HVOR VOGNDÆKKET ER UNDEROPDELT I LANGSKIBS RETNING VED KLASSE »A«-SKODDER, DER DANNER GRÆNSER TIL OP- OG/ELLER NEDGANGE O.L., KAN BREDDEN AF SEKTIONERNE REDUCERES TILSVARENDE. .3.2 FORDELINGSVENTILERNE TIL ANLÆGGETS SEKTIONER SKAL VÆRE ANBRAGT I ET SÆRLIGT OG BRANDISOLERET RUM, DER SKAL STØDE OP TIL, MEN VÆRE ADSKILT FRA VOGNDÆKKET. RUMMET SKAL VÆRE SÆRSKILT EFFEKTIVT TRYKVENTILERET, OG DER SKAL VÆRE ADGANG TIL RUMMET SÅVEL FRA SELVE VOGNDÆKKET, SOM FRA ET SIKKERT STED UDEN FOR DETTE. RUMMET SKAL ENDVIDERE VÆRE PLACERET SÅLEDES, AT ADGANGSMULIGHEDERNE IKKE LET KAN BLIVE VANSKELIGGJORT I TILFÆLDE AF BRAND. .4 VANDFORSYNING .4.1 PUMPER 1 ANLÆGGET SKAL VÆRE FORSYNET MED MINDST EN SEPARAT PUMPE. .2 DEN ELLER DE FOR ANLÆGGET SEPARATE PUMPER SKAL TIL ENHVER TID KUNNE LEVERE DEN FORESKREVNE VANDMÆNGDE TIL MINDST 2 SEKTIONER SAMTIDIG. .3 PUMPEN ELLER PUMPERNE SKAL ALTID KUNNE STARTES OG BRINGES I FUNKTION FRA DET RUM, HVORI FORDELINGSVENTILERNE ER ANBRAGT. FORDELINGSVENTILERNES MANIFOLD SKAL VÆRE FORSYNET MED MANOMETER. PUMPEN ELLER PUMPERNE SKAL ENDVIDERE KUNNE STARTES PÅ DET STED, HVOR DEN ELLER DE ER PLACERET. .4.2 DER SKAL FRA SKIBETS HOVEDBRANDLEDNING VÆRE FORBINDELSE TIL ANLÆGGET GENNEM EN AFSPÆRRELIG OG AFLÅSELIG KONTRAVENTIL. VENTILEN, DER SKAL HINDRE TILBAGESTRØMNING FRA ANLÆGGET TIL HOVEDBRANDLEDNINGEN, SKAL VÆRE ANBRAGT UMIDDELBART VED TILSLUTNINGSSTEDET OG VÆRE TYDELIGT MÆRKET. .5 PRØVER EFTER INSTALLERING .5.1 ANLÆGGET SKAL TRYKPRØVES, GENNEMSKYLLES MED FERSKVAND SAMT UDTØRRES MED TRYKLUFT. .5.2 UNDER ALLE SENERE AFPRØVNINGER I FORBINDELSE MED SKIBSTILSYNETS PERIODISKE INSPEKTIONER BØR DER KUN ANVENDES FERSKVAND OG ANLÆGGET BØR UDTØRRES MED TRYKLUFT. VED ALLE SÅDANNE SENERE AFPRØVNINGER SKAL ANLÆGGETS PUMPE ELLER PUMPER ANVENDES. SÅFREMT DER ANVENDES SALTVAND UNDER DISSE AFPRØVNINGER, SKAL ANLÆGGET GENNEMSKYLLES MED FERSKVAND SAMT UDTØRRES MED TRYKLUFT. .6 OPSLAG M.V. .6.1 FORINDEN INSTALLATIONSARBEJDET PÅBEGYNDES, SKAL DIREKTORATETS GODKENDELSE AF GENERALPLANEN OVER INSTALLATIONEN FORELIGGE. .6.2 AF GENERALPLANEN SKAL FREMGÅ: .1 SPRINKLERNES TYPE OG PLACERING. .2 PLACERING AF FORDELINGSVENTILER. .3 SEKTIONSINDDELINGEN. .4 PUMPEKAPACITET. 1.4 Brandputruljer og opdagelse af brand. 1.4.1 Der skal drages omsorg for en effektiv patruljeringsordning I HENHOLD TIL EN GODKENDT PLAN i speciallastrum. Hvor der ikke i et sådant rum bliver holdt brandvagt døgnet rundt under rejsen, skal der installeres et automatisk brandvisningsanlæg af godkendt type. 1.4.2 Der skal i alle speciallastrum forefindes manuelt betjente allarmtryk i fornødent omfang, og et af dem skal placeres i nærheden af hver udgang fra sådanne rum. 1.5 Brandslukningsudstyr. I hvert speciallastrum skal der forefindes: .1 mindst tre tågestrålerør; .2 et transportabelt skumslukningsapparat med forlænger, der opfylder bestemmelserne i regel 6.4, forudsat at der er mindst to sådanne apparater til rådighed i skibet til brug i de pågældende rum; og .3 et efter administrationens skøn tilstrækkeligt antal transportable ildslukkere, dog således at der er anbragt mindst en transportabel ildslukker ved hver adgang til disse rum. 1.6 Ventilationssystem. 1.6.1 Der skal forefindes et effektivt anlæg for mekanisk ventilation til speciallastrummene, og dette anlæg skal være helt adskilt fra andre ventilationsanlæg og skal have tilstrækkelig kapacitet til at udskifte luften mindst 10 gange i timen. Dette anlæg skal altid være i virksomhed, når der er biler i de pågældende rum. Administrationen kan bestemme, at der skal ske hyppigere luftudskiftning under lastning og losning af biler. Ventilationskanaler, der betjener speciallastrum, som kan lukkes tæt, skal være adskilt for ethvert sådant rum. Anlægget skal kunne betjenes fra et sted uden for disse rum. .1 ANLÆGGETS VENTILATORER SKAL I ALMINDELIGHED VÆRE REVERSIBLE, OG ANLÆGGET SKAL KUNNE SKIFTE LUFTEN MINDST 20 GANGE I TIMEN UNDER LASTNING OG LOSNING. 1.6.2 Ventilationen skal være således indrettet, at der ikke sker lagdannelser i luften eller opstår luftlommer. 1.6.3 Der skal på kommandobroen forefindes mulighed for at konstatere eventuelt tab eller reduktion af den foreskrevne ventilationskapacitet. 1.6.4 Der skal drages omsorg for, at ventilationsanlægget kan standses hurtigt og lukkes effektivt i tilfælde af brand under hensyntagen til vejr- og søforholdene. 1.6.5 Ventilationskanaler, herunder spjæld, skal være udført af stål, og de skal anbringes på en måde, der tilfredsstiller administrationen. 1.6.6 RENHEDEN AF LUFTEN I VOGNDÆKSRUM SKAL MINDST HVERT KVARTAL KONTROLLERES UNDER EN LASTNINGS- OG EN LOSNINGSPERIODE. EN SÅDAN KONTROL KAN DOG UDELADES, NÅR VOGNDÆKSRUMMET IKKE ANVENDES TIL RØGGASPRODUCERENDE ENHEDER. MÅLEUDSTYRET SKAL VÆRE TRANSPORTABELT OG AF GODKENDT TYPE. MÅLINGERNE SKAL UDFØRES UNDER NORMALE VENTILATIONSFORHOLD OG I OVERENSSTEMMELSE MED DEN TIL UDSTYRET HØRENDE VEJLEDNING. 2 Yderligere bestemmelser, der kun gælder for speciallastrum over skoddækket 2.1 Spygatter. I betragtning af det alvorlige tab af stabilitet, som kunne opstå ved, at der samler sig store mængder vand på dækket eller dækkene, når det fast anbragte sprinkleranlæg træder i virksomhed, skal der anbringes spygatter for at sikre, at dette vand hurtigt udtømmes ved et direkte afløb til søen. .1 OVER SPYGATTERNE PÅ VOGNDÆKKET SKAL ANBRINGES RISTE MED ET GENNEMSTRØMNINGSAREAL, DER ER MINDST DET DOBBELTE AF SPYGATTERNES AREAL OG SÅLEDES UDFORMET OG ANBRAGT, AT RISIKOEN FOR AT DE TILSTOPPES ER MINDST MULIG. 2.2 Forholdsregler mod antændelse af brandfarlige dampe. 2.2.1 På et dæk, hvorpå der føres biler, og hvor det kan forventes, at der vil samle sig eksplosive dampe, skal udstyr, som kan forårsage antændelse af brandfarlige dampe, navnlig elektrisk udstyr og ledninger anbringes mindst 450 mm over dækket. Elektrisk udstyr, der anbringes mere end 450 mm over dækket, skal være af en type, der er således indkapslet og beskyttet, at der ikke kan slippe gnister ud. Såfremt administrationen finder det godtgjort, at det af hensyn til skibets sikre drift er nødvendigt, at elektrisk udstyr og ledninger af den nævnte art anbringes i en lavere højde end 450 mm over dækket, skal det nævnte udstyr med ledninger være af en type, der er godkendt til brug i en eksplosionsfarlig blanding af benzin og luft. 2.2.2 Elektrisk udstyr og ledninger, der er installeret i en aftrækskanal, skal være af en type, der er godkendt til brug i eksplosive blandinger af benzin og luft, og afgangsåbningen fra enhver aftrækskanal skal være anbragt på et sikkert sted under hensyntagen til eventuelle andre muligheder for antændelse. 2.2.3 I SKIBE, SOM KAN MEDTAGE MOTORDREVNE KØRETØJER, SKAL DER PÅ PASSENDE STEDER VÆRE ANBRAGT IØJNEFALDENDE OPSLAG ELLER SYMBOLSKILTE, HVORAF TYDELIGT FREMGÅR, AT TOBAKSRYGNING OG ANDEN BRUG AF ÅBEN ILD PÅ VOGNDÆKKET OG I KØRETØJERNE SAMT BRÆNDSTOFPÅFYLDNING AF KØRETØJERNES TANKE ER FORBUDT. 3 Yderligere bestemmelse, der kun gælder for speciallastrum under skoddækket 3.1 Lænsemidler og dræn I betragtning af det alvorlige tab af stabilitet, som ville kunne opstå ved, at der samler sig store mængder vand på dækket eller tanktoppen, når det fast anbragte sprinkleranlæg træder i funktion, kan adminstrationen kræve, at der tilvejebringes ekstra lænse- og drænmuligheder foruden dem, der er påbudt i henhold til regel 21 i kapitel II-1. 3.2 Forholdsregler mod antændelse af brandfarlige dampe. 3.2.1 Eventuelt elektrisk udstyr og ledninger skal være af en type, der er egnet til brug i eksplosive blandinger af benzin og luft. Anvendelse af andet udstyr, som kan forårsage antændelse af brandfarlige dampe, er ikke tilladt. 3.2.2 Elektrisk udstyr og ledninger, der er installeret i en aftrækskanal, skal være af en type, der er godkendt til brug i eksplosive blandinger af benzin og luft, og afgangsåbningen fra en aftrækskanal skal anbringes på et sikkert sted under hensyntagen til eventuelle andre muligheder for antændelse. Regel 38. Beskyttelse af lastrum (bortset fra speciallastrum) bestemt til anbringelse af motorkøretøjer med brændstof på tanken til deres egen fremdrivning I ethvert lastrum (bortset fra speciallastrum), der indeholder motorkøretøjer med brændstof i tanken til egen fremdrift, skal følgende bestemmelser være opfyldt: 1 Opdagelse af brand Der skal forefindes et godkendt, automatisk virkende brandvisnings- og brandalarmanlæg. Ved konstruktion og den nærmerede udformning af dette anlæg skal der tages hensyn til ventilationskravene i stk.3. 2 Brandslukningsmidler 2.1 Der skal være installeret et fast brandslukningsanlæg, som skal opfylde bestemmelserne i regel 5. Hvis der er installeret et CO2-anlæg, skal den mængde CO2, der er til rådighed, dog som minimum være tilstrækkelig til at give et mindsterumfang af fri CO2 svarende til 45% af bruttorumfanget af det største af de omhandlede lastrum, som kan lukkes tæt, og anlægget skal være udført på en sådan måde, at der sikres tilgang i løbet af 10 minutter af mindst 2/3 af den luftart, der kræves for det pågældende rum. Der kan installeres ethvert andet, fast anbragt anlæg til brandslukning med luftarter eller fast slukningsanlæg med højekspandrende skum, forudsat at det yder tilsvarende beskyttelse. Endvidere kan ethvert lastrum, der kun er bestemt for køretøjer, der ikke medfører last, udstyres med fast anbragte anlæg til brandslukning med halon, som skal opfylde bestemmelserne i regel 5. 2.2 Som et alternativ kan der installeres et anlæg, der opfylder kravene i regel 37.1.3, forudsat at også bestemmelserne i regel 37.2.1 eller, alt efter omstændighederne, regel 37.3.1 er opfyldt. 2.3 Der skal til brug i ethvert sådant rum forefindes et efter administrationens skøn tilstrækkeligt antal transportable ildslukkere. Ved hver adgang til sådanne rum skal der være anbragt mindst en transportabel ildslukker. 3 Ventilationssystem 3.1 Der skal forefindes et effektivt anlæg for mekanisk ventilation med tilstrækkelig kapacitet til at forny luften mindst 10 gange i timen i skibe, der kan befordre over 36 passagerer, og 6 gange i timen i skibe, der befordrer højst 36 passagerer. Dette anlæg skal være helt adskilt fra ventilationsanlæg og skal altid være i drift, når der er biler i de pågældende rum. Ventilationskanaler, som betjener sådanne lastrum, der kan lukkes tæt, skal være adskilt for hvert sådant rum.Anlægget skal kunne betjenes fra et sted uden for rummene. .1 ANLÆGGETS VENTILATORER SKAL I ALMINDELIGHED VÆRE REVERSIBLE, OG ANLÆGGET SKAL KUNNE SKIFTE LUFTEN MINDST 20 GANGE I TIMEN UNDER LASTNING OG LOSNING. 3.2 Ventilationen skal være således indrettet, at der ikke sker lagdannelse i luften eller opstår luftlommer. 3.3 Der skal på kommandobroen forefindes midler til at konstatere eventuelt tab eller reduktion af den foreskrevne ventilationskapacitet. 3.4 Der skal drages omsorg for, at ventilationsanlægget kan standses hurtigt og lukkes effektivt i tilfælde af brand under hensyntagen til vejr- og søforholdene. 3.5 Ventilationskanaler, herunder spjæld, skal være udført af stål, og de skal anbringes på en måde, der tilfredsstiller administrationen. 3.6 RENHEDEN AF LUFTEN I VOGNDÆKSRUM SKAL MINDST HVERT KVARTAL KONTROLLERES UNDER EN LASTNINGS- OG EN LOSNINGSPERIODE. EN SÅDAN KONTROL KAN DOG UNDLADES, NÅR VOGNDÆKSRUMMET IKKE ANVENDES TIL RØGGASPRODUCENRENDE ENHEDER. MÅLEUDSTYRET SKAL VÆRE TRANSPORTABEL OG AF GODKENDT TYPE. MÅLINGERNE SKAL UDFØRES UNDER NORMALE VENTILATIONSFORHOLD OG I OVERENSSTEMMELSE MED DEN TIL UDSTYRET HØRENDE VEJLEDNING. 4 Forholdsregler mod antændele af brændbare dampe 4.1 Eventuelt elektrisk udstyr og ledninger skal være af en type, der er egnet til brug i eksplosive blandinger af benzin og luft. Anvendelse af andet udstyr, som kan forårsage antændelse af brandfarlige dampe, er ikke tilladt. 4.2 Elektrisk udstyr og ledninger, der er installeret i en aftrækskanal, skal være af en type, der er godkendt til brug i eksplosive blandinger af benzin og luft, og afgangsåbningen fra enhver aftrækskanal skal være anbragt på et sikkert sted under hensyntagen til eventuelle andre muligheder for antændelse. 4.3 Spygatter må ikke føres til maskinrum eller andre rum, hvor der kan være fare for antændelse. 4.4 DER SKAL PÅ PASSENDE STEDER VÆRE ANBRAGT IØJNEFALDENDE OPSLAG ELLER SYMBOLSKILTE, HVORAF DET TYDELIGT FREMGÅR, AT TOBAKSRYGNING OG ANDEN BRUG AF ÅBEN ILD SAMT BRÆNDSTOFPÅFYLDNING ER FORBUDT. Regel 39. Fast anbragte brandslukningsanlæg i lastrum 1 Lastrum i skibe på 1000 brutto registertons og derover skal beskyttes ved et fast anbragt anlæg til ildslukkende luftarter, der opfylder bestemmelserne i regel 5, eller ved et fast slukningsanlæg med højekspanderende skum, der yder tilsvarende beskyttelse, jfr. dog stk. 3. 2 Hvor administrationen finder det godtgjort, at et skib anvendes til rejser af så kort varighed, at det ville være urimeligt at forlange kravene i stk. 1 opfyldt, samt i skibe på under 1000 brutto registertons skal der i de pågældende skibes lastrum forefindes de brandslukningsmidler, som administrationen måtte anse for nødvendige. 3 Et skib, som anvendes til transport af farligt gods, skal i lastrummene være udstyret med et fast anbragt anlæg til ildslukkende luftarter, der opfylder bestemmelserne i regel 5, eller med et andet brandslukningsanlæg, som efter administrationens skøn yder tilsvarende beskyttelse for den førte last. Regel 40. Brandpatruljer samt brandvisnings-, brandalarm- og højttaleranlæg 1 Der skal forefindes manuelt betjente alarmgivere i aptering og i alle tjenesterum, således at en alarm øjeblikkeligt kan overføres til kommandobroen eller hovedbrandkontrolstationen. 2 I et lastrum, der efter administrationens skøn ikke er tilgængeligt, skal der forefindes et godkendt brandvisnings- eller brandalarmanlæg, som automatisk på et eller flere egnede steder viser, at der er opstået eller er tegn på en brand samt brandstedets beliggenhed, medmindre det godtgøres over for administrationen , at skibet benyttes til rejser af så kort varighed, at det ville være urimeligt at forlange dette krav opfyldt. 3 Alle skibe skal til stadighed under sejlads eller ophold i havn (undtagen når de er oplagt) være således bemandet eller udrustet, at enhver brandalarm øjeblikkeligt vil blive modtaget af et ansvarligt medlem af besætningen. 4 Der skal forefindes en særlig alarm, der betjenes fra kommandobroen eller brandkontrolrummet, for at tilkalde besætningen. Dette alarmapparat kan udgøre en del af skibets almindelige alarmsystem, men det skal kunne benyttes uafhængigt af alarmen til passagerrummene. 5 Et højttaleranlæg eller andet effektivt kommunikationsmiddel skal være hørligt i aptering og i alle tjenesterum og kontrolrum. 6 I skibe, der kan befordre over 36 passagerer, skal der være en effektiv patruljeringsordning I HENHOLD TIL EN GODKENDT PLAN, således at en opstået brand hurtigt kan opdages. Enhver brandvagt skal gøres fortrolig med skibets indretninger samt placeringen og brugen af enhver udrustning, som han kan blive udsat for at skulle anvende. Regel 41. Særlige krav for skibe, der transporterer farligt gods Kravene i regel 54 finder, alt efter omstændighederne, anvendelse på passagerskibe, der transporterer farligt gods. AFSNIT C. BRANDSIKKERHEDSFORANSTALTNINGER I LASTSKIBE (Regel 54 i dette afsnit finder, alt efter omstændighederne, tillige anvendelse på passagerskibe) Regel 42. Konstruktion 1 Skrog, overbygning, dæk og dækshuse skal være udført af stål eller andet tilsvarende materiale, jfr. dog bestemmelserne i stk. 4. 2 Konstruktionsdele af aluminiumslegering i klasse »A«- eller »B«-inddelinger, bortset fra fra dele, som efter administrationens skøn ikke har nogen styrkemæssig belastning, skal være således isoleret, at temperaturen i de bærende konstruktionselementer ikke på noget tidspunkt ved den foreskrevne standardbrandprøve stiger mere end 200 grader C over den omgivende temperatur. 3 Søjler, støtter og andre konstruktionselementer af aluminiumslegeringer, der dels tjener til anbringelse af redningsbåde og redningsflåder og dels som udsætnings- og udskibningssteder for redningsbåde og redningsflåder, samt klasse »A«- og klasse »B«-inddelinger skal isoleres særlig omhyggeligt for at sikre: .1 at den i stk. 2 nævnte begrænsning af temperaturstigningen for sådanne konstruktionselementer, der understøtter områder for redningsbåde og redningsflåder, samt klasse »A«-inddelinger, finder anvendelse efter en times forløb; og .2 at den i stk. 2 nævnte begrænsning i temperaturstigningen for de elementer, der kræves til støtte af klasse »B«-inddelinger, finder anvendelse efter 1/2 times forløb. 4 Casingtop og -sider i maskinrum af kategori A skal være af stål, som er tilstrækkeligt isoleret, og eventuelle åbninger deri skal være passende anbragt og beskyttet for at hindre, at ilden breder sig. 5 I aptering og tjenesteafsnit skal en af følgende beskyttelsesmetoder anvendes: .1 Metode IC. Konstruktion af alle indvendige inddelingskodder af ikke-brændbart klasse »B«- eller »C«-materiale, i almindelighed uden installation af et automatisk virkende sprinkler-, brandvisnings- og brandalarmanlæg i aptering og tjenesterum, jfr. dog regel 52.1; eller .2 Metode IIC. Installation af et GODKENDT automatisk virkende sprinkler-, brandvisnings- og brandalarmanlæg, som foreskrevet i regel 52.2, til opdagelse og slukning af brand i alle rum, hvor der er risiko for, at en brand kan opstå, i almindelighed uden særlige krav til arten af de indvendige inddelingsskodder MELLEM APTERINGSRUM EXCL. GANGE OG TRAPPERUM eller .3 Metode IIIC. Installation af et GODKENDT fast anbragt brandvisnings- og brandalarmanlæg, som foreskrevet i regel 52.3, i alle rum, hvor der er risiko for, at en brand kan opstå, i almindelighed uden særlige krav til arten af de indvendige inddelingsskodder MELLEM APTERINGSRUM EXCL. GANGE OG TRAPPERUM; arealet af det eller de apteringsrum, der afgrænses af en klasse »A«- eller klasse »B«-inddeling, må dog i intet tilfælde overstige 50 kvadratmeter. Administrationen kan tillade en forøgelse af dette areal for almindeligt tilgængelige rum. 6 Kravene med hensyn til brug af ikke-brændbare materialer ved konstruktion og isolation af skodder, der afgrænser maskinrum, kontrolrum, tjenesterum etc., samt beskyttelse af trapperum og gange er fælles for alle de i stk. 5 skitserede tre metoder. Regel 43. Skodder i aptering og tjenesterum 1 Alle krævede klasse »B«-skodder, skal strække sig fra dæk til dæk og til klædningen eller anden primær afgrænsning, medmindre der er anbragt gennemgående klasse »B«-lofter eller -garnering på begge sider af skoddet, i hvilket tilfælde skoddet kan afsluttes ved det gennemgående loft eller den gennemgående garnering. .2 KLASSE »B«- OG KLASSE »C«-SKODDER MÅ IKKE SOM UNDERLAG HAVE BRÆNDBART MATERIALE (MÅ F.EKS.IKKE HVILE PÅ FINERPLADE, SPÅNPLADE ELLER LIGNENDE, SOM ANVENDES SOM ØVERSTE LAG I EN SVØMMENDE DØRK). 2 Metode IC. Alle skodder, som ikke efter bestemmelserne i denne eller andre regler i dette afsnit skal være klasse »A«- eller klasse »B«-inddelinger, skal mindst være af klasse »C«-konstruktion. 3 Metode IIC. Der stilles ikke krav til konstruktion af skodder , som i disse bestemmelser ikke er krævet udført som klasse »A«- eller klasse »B«-inddelinger, undtagen i tilfælde hvor klasse »C«-skodder er krævet i henhold til tabel 44.1 4 Metode IIIC. Der stilles ikke krav til konstruktion af skodder, som i disse bestemmelser ikke er krævet udført som klasse »A«-eller klasse »B«-inddelinger indenfor apteringsafsnit på maksimalt 50 kvadratmeter, og som er omgivet af klasse »A«-eller klasse »B«-inddelinger, undtagen i særlige tilfælde, hvor klasse »C«-skodder er krævet i henhold til tabel 44.1. Administrationen kan tillade en forøgelse af dette areal for almindeligt tilgængelige rum. Regel 44. Skodders og dæks brandmodstandsevne 1 Foruden at opfylde de særlige bestemmelser for skodders og dæks brandmodstandsevne i andre bestemmelser i dette afsnit, skal brandmodstandsevnen for skodder og dæk mindst være som foreskrevet i tabel 44.1 og 44.2. 2 Følgende krav gælder for anvendelse af tabellerne: .1 Tabel 44.1 og 44.2 finder anvendelse på henholdsvis skodder og dæk, der grænser op til hinanden. .2 For at bestemme den nødvendige brandmodstandsevne for inddelinger mellem rum, er rummene klassificeret efter deres brandrisiko, som angivet i nedennævnte kategorier (1)-(11). Betegnelsen for hver kategori tager snarere sigte på at være typisk end restriktiv. Tallet i parentes foran hver kategori henviser til den pågældende kolonne eller linie i tabellerne. (1) Kontrolrum. (BRANDKONTROLRUM) Rum, der indeholder nødenergikilder for kraft og belysning. Styrehus og bestiklukaf. Rum, der indegholder skibsradioudstyr. Brandslukningsrum, brandkontrolrum og brandvisningssteder. Kontrolrum for fremdrivningsmaskineri, når dette er beliggende uden for maskinrummet. Centralrum for brandalarmudstyr. CO2-RUM. (2) Gange Gange og halls i forbindelse med gange. (3) Apteringsrum Rum som defineret i regel 3.10 bortset fra gange. (4) Trapper Indvendige trapper, elevatorer og rullende trapper (bortset fra trapper, der i deres helhed ligger inden for maskinrummene) samt de rum, der indeholder dem. I denne forbindelse skal en trappeopgang, der kun er lukket på et dæk, betragtes som en del af det rum, hvorfra den ikke er adskilt ved en branddør. (5) Tjenesterum (ringe brandrisiko) Skabe og storesrum med et areal på under 2 kvadratmeter, tørrerum og vaskerier. (6) Maskinrum af kategori A Rum som defineret i regel 3.19. (7) Andre maskinrum Rum som defineret i regel 3.20, bortset fra maskinrum af kategori A. (8) Lastrum Alle rum, der anvendes til last (incl. lastolietanke) samt trunke og åbninger til sådanne rum. (9) Tjenesterum (stor brandrisiko) Kabysser, pantries med kogeindretninger, maler- og lamperum, skabe og storesrum med et areal på 2 kvadratmeter eller derover samt værksteder bortset fra værksteder, der udgør en del af maskinrummene. (10) Åbne dæk Åbne dæksarealer og lukkede promenader, der ikke frembyder brandrisiko. Dæksarealer i fri luft (dæksarealer uden for overbygninger og dækshuse). (11) Ro/ro-lastrum Rum som defineret i regel 3.14. Lastrum bestemt til anbringelse af motorkøretøjer med brændstof på tanken til deres egen fremdrivning. 3 Gennemgående loftskonstruktioner eller garnering af klasse »B« i forbindelse med dæk eller skodder kan accepteres som bidragende, helt eller delvis, til den krævede isolation og sikring af inddelingen. 4 I udvendige skodder, som ifølge regel 42.1 skal være af stål eller andet tilsvarende materiale, må der være vinduer og koøjer, forudsat at det ikke i andre bestemmelser i dette afsnit kræves, at sådanne skodder skal have brandmodstandsevne svarende til klasse »A«. Ligeledes kan døre i disse skodder, som ikke behøver være klasse »A«-beskyttet, være af et materiale, som tilfredsstiller administrationen. Tabel 44.1 - Brandmodstand for skodder mellem rum, som grænser op til hinanden

Tabel 44.2 - Brandmodstand for dæk mellem rum, som grænser op til hinanden

Regel 45. Udgangsveje 1 Trapper og lejdere skal være således anbragt, at de fra alle apteringsrum og fra rum, hvor mandskabet normalt er beskæftiget, bortset fra maskinrum, frembyder let adgang til åbent dæk og derfra til redningsbåde og redningsflåder. Specielt skal følgende bestemmelser være opfyldt: .1 Fra alle etager i apteringen skal der findes mindst to udgangshuse fra hvert begrænset rum eller grupper af rum, anbragt så langt fra hinanden som muligt. .2.1 Under vejrdækket skal hovedudgangsvejen være en trappe, medens den anden udgangsvej kan være en trunk eller en trappe. 2.2 Over vejrdækket skal udgangsvejen være trapper eller døre til åbent dæk eller en kombination deraf. .3 Udtagelsesvis kan administrationen tillade, at en af disse udgange udelades under fornøden hensyntagen til arten og beliggenheden af de pågældende rum samt til antallet af personer, som normalt opholder sig eller er beskæftiget i dem. .4 Gange, som ender blindt, må ikke være længere end 7 m. En gang, som ender blindt, er en gang eller del en af en gang, hvorfra der kun er een udgangsvej. .5 Udgangsvejenes bredde og forløb skal opfylde administrationens krav. .6 Hvis der fra en radiotelegrafstation ikke er direkte adgang til åbent dæk, skal der være to udgangsmuligheder fra denne. En af disse kan være et koøje eller et vindue af tilstrækkelig størrelse eller andet godkendt arrangement. 2 I alle ro/ro-lastrum, hvor mandskabet normalt er beskæftiget, skal antallet og beliggenheden af udgangsvejene til åbent dæk tilfredsstille administrationen, men der skal altid være mindst to, som skal placeres så langt fra hinanden som muligt. 3 Der skal være to udgangsveje fra hvert maskinrum af kategori A, jfr. dog bestemmelserne i stk.4. Specielt skal en af følgende bestemmelser være opfyldt: .1 to sæt stållejdere, anbragt så langt fra hinanden som muligt, som fører op til døre i den øverste del af rummet med tilsvarende indbyrdes afstand, hvorfra der er adgang til åbent dæk. I almindelighed skal en af disse lejdere yde ubrudt brandbeskyttelse fra den nederste del af rummet til et sikkert sted uden for rummet. Administrationen kan dog undlade at kræve denne beskyttelse, hvis der, som følge af maskinrummets specielle indretning eller dimensioner, er tilvejebragt en sikker evakueringsvej fra den nederste del af rummet. Den nævnte beskyttelse skal være af stål og skal, om nødvendigt, være isoleret på en for administrationen tilfredsstillende måde, OPGANGEN SKAL BRANDSIKRES MOD MASKINRUM OG APTERING TIL KLASSE »A-60«, samt være forsynet med en selvlukkende klasse »A-60« branddør i den nederste ende, eller .2 en stållejder, der fører op til en dør i den øverste del af rummet, hvorfra der er adgang til åbent dæk, samt en ståldør i den nederste del af rummet på et sted, der er godt adskilt fra den nævnte lejder. Ståldøren skal kunne åbnes og lukkes fra begge sider, og give adgang til en sikker evakueringsvej fra den nederste del af rummet til åbent dæk. .3 HVOR RUMMET ER PLACERET OVER SKODDÆK, SKAL DE TO UDGANGSVEJE VÆRE ANBRAGT SÅ LANGT FRA HINANDEN SOM MULIGT OG FØRE TIL DØRE, HVORFRA DER ER ADGANG TIL UDSKIBNINGSDÆK. HVOR DER I FORBINDELSE MED UDGANGSVEJENE FRA SÅDANNE RUM ANVENDES LEJDERE, SKAL DISSE VÆRE AF STÅL. .4 FRA RUM FOR OVERVÅGNING OG BETJENING AF MASKINERIET SAMT FRA VÆRKSTEDSRUM SKAL DER VÆRE MINDST TO UDGANGSVEJE, HVORAF DEN ENE SKAL VÆRE UAFHÆNGIG AF MASKINRUMMET OG GIVE ADGANG TIL ÅBENT DÆK. .5 DIREKTORATET KAN ENDVIDERE FRAFALDE KRAVET OM TO EVAKUERINGSMULIGHEDER FRA MASKINRUM OVER SKODDÆK UNDER HENSYN TIL ARTEN OG PLACERINGEN AF RUMMET SAMT TIL, OM PERSONER NORMALT ER BESKÆFTIGET I DETTE, ALT UNDER FORUDSÆTNING AF, AT DER VED ENTEN EN DØR ELLER EN LEJDER ER SKABT EN SIKRET UDGANGSVEJ TIL ÅBENT DÆK. .6 LEJDERE I MASKINRUM SKAL VÆRE AF STÅL OG SKAL VÆRE SKÆRMET PÅ UNDERSIDEN. .7 LEJDERE OG RISTVÆRKERNE SKAL VÆRE SÅLEDES PLACERET, AT MAN HURTIGT KAN KOMME OP. 4 I et skib på under 1000 brutto registertons kan administrationen tillade, at der kun tilvejebringes en af de i stk. 3 foreskrevne to evakueringsveje, under fornøden hensyntagen til dimensionen og indretningen af den øverste del af rummet. 5 Der skal tilvejebringes evakueringsveje, som administrationen finder tilfredsstillende, fra andre maskinrum end maskinrum af kategori A, under hensyntagen til rummets art og beliggenhed og til, om der normalt er beskæftiget personer i rummet. 6 Elevatorer anses ikke for at udgøre en af de udgangsveje, der er foreskrevet i denne regel. Regel 46. Beskyttelse af trappegange og elevatorskakter i aptering, tjenesterum og kontrolrum. 1 Trapper, som kun gennembryder eet dæk, skal ved den ene ende beskyttes med mindst klasse »B-O«-inddelinger med selvlukkende døre. Elevatorer, som kun gennembryder eet dæk, skal omgives af klasse »A-O«-inddelinger med selvlukkende døre ved begge åbninger. Trapper og elevatorskakter, som gennembryder mere end eet dæk, skal omgives af mindst klasse »A-O«-inddelinger og beskyttes med selvlukkende døre ved alle åbninger. 2 I skibe med aptering for 12 personer eller derunder, hvor trapper gennembryder mere end eet dæk, og hvor der fra hver gruppe af rum er 2 udgange direkte til åbent dæk fra hver etage, kan administrationen reducere kravet om klasse »A-O«-inddeling i stk. 1 til »B-O«. 3 Alle trapper skal være udført med ramme OG TRINENE af stål, medmindre administrationen tillader anvendelsen af andet tilsvarende materiale. Regel 47. Døre i brandskodder 1 Døre I BRANDSKODDER SKAL VÆRE TYPEGODKENDTE OG skal have samme brandmodstandsevne som det skod, hvori de er monteret. Døre og dørkarme i klasse »A«-inddelinger skal være udført af stål. Døre i klasse »B«-inddelinger skal være af ikke-brændbart materiale. Døre anbragt i skodder, der afgrænser maskinrum af kategori A, skal være selvlukkende og rimeligt gastætte. I skibe, der er bygget efter metode IC, kan administrationen tillade, at der anvendes brændbare materialer i døre til rum, som udgør en del af et kammer, f.eks. brusebadsrum. 2 Døre, som skal være selvlukkende, må ikke forsynes med dørholdere ELLER-KROGE, medmindre dørene kan udløses fra styrehus eller brandkontrolrum, ENTEN SAMTIDIGT ELLER I GRUPPER OG LIGELEDES ENKELTVIS FRA ET STED VED DØREN. 3 Ventilationsåbninger kan tillades i og under døre i korridorskodder, DOG IKKE I FORBINDELSE MED DØRE TIL TRAPPERUM. Åbningerne skal anbringes i den nederste del af døren, og det totale nettoareal for sådanne åbninger må ikke overstige 0,05 kvadratmeter. ÅBNINGER UNDER EN DØR MÅ MAX. VÆRE 20 MM. Hvis åbningen er udskåret i selve døren, skal den forsynes med ristværk af ikke-brændbart materiale. .1 DØRE I GANGSKODDER TIL KAMRE OG LIGNENDE RUM (IKKE TRAPPERUM) KAN FORSYNES MED VENTILATIONSÅBNINGER I DEN NEDERSTE HALVDEL AF DØREN. DIREKTORATET KAN GODKENDE DØRE MED INDBYGGET VENTILATIONS-LYDSLUSE MED ÅBNING FORNEDEN PÅ DEN ENE SIDE AF DØREN OG FOROVEN PÅ DEN ANDEN SIDE AF DØREN, NÅR FØLGENDE FORUDSÆTNINGER ER OPFYLDT: .1 DEN ØVERSTE ÅBNING SKAL ALTID VENDE MOD GANGEN OG SKAL VÆRE FORSYNET MED EN RIST AF IKKE-BRÆNDBART MATERIALE OG MED ET AUTOMATISK VIRKENDE BRANDSPJÆLD, SOM AKTIVERES VED CA. 70 GRADER C. .2 DEN NEDERSTE ÅBNING SKAL FORSYNES MED EN RIST AF IKKE-BRÆNDBART MATERIALE. .3 DØRKONSTRUKTIONEN INCL. KARM SKAL VÆRE BRANDPRØVET MED TILFREDSSTILLENDE RESULTAT. 4 Isolering af vandtætte døre, DER INDGÅR I SKIBETS VANDTÆTTE INDDELING, kræves ikke. Regel 48. Ventilationssystemer Ventilationssystemerne i lastskibe skal opfylde bestemmelse i regel 16, bortset fra stk. 8. Regel 49. Begrænset brug af brændbare materialer 1 Alle udsatte overflader i gange og trapperum samt overflader, herunder opspatningsmaterialer, i aflukkede eller utilgængelige rum i aptering, tjenesterum og kontrolrum skal have lav flammespredningsevne.(* 25) (* 26) Udsatte overflader i loftsbeklædninger i aptering, tjenesterum og kontrolrum skal have lav flammespredningsevne. 2 Maling, lak og andre overfladematerialer, som bruges på udsatte indvendige overflader, må ikke efter administrationens skøn frembyde en urimelig brandrisiko og må ikke kunne frembringe for store mængder røg. 3 Nederste lag af en eventuel dæksbelægning i aptering, tjenesterum og kontrolrum skal være af godkendt, ikke let antændelig materiale. (* 27) Regel 50. Konstruktionsdetaljer 1 Metode IC I aptering, tjenesterum og kontrolrum skal alle garneringer, lofter, tætsluttende ikke-brændbart adskillelser (draught stops) og opspantninger udføres af ikke-brændbare materiale. 2 Metode IIC og IIIC I gange og trapperum, som fører til apteringsrum, tjenesterum og kontrolrum, skal garneringer, tætsluttende ikke-brændbare adskillelser (draught stops), lofter og opspantninger udføres af ikke-brændbart materiale. 3 Metode IC,IIC og IIIC. 3.1 Isolationsmaterialer i alle rum med undtagelse af lastrum eller proviantkølerum skal være ikke-brændbare. Dampkapper og lim, der anvendes i forbindelse med isolering, samt isolationsmateriale til vandrør kræves ikke udført af ikke-brændbart materiale, men anvendelsen skal begrænses mest muligt, og udsatte overflader skal have lav flammespredningsevne. 3.2 Skodder, lofter og garneringer i alle apterings- og tjenesterum kan beklædes med brændbart finer eller andet materiale med lav flammespredningsevne. Beklædningens tykkelse må ikke overstige 1,5 mm i gange, trapperum og kontrolrum og ikke 2 mm i opholdsrum og tjenesterum. 3.3 Lukkede rum bag loftsbeklædninger, panaler og garneringer skal være inddelt med tætsluttende, IKKE-BRÆNDBARE adskillelser (draught stops) I TVÆRSKIBS OG LANGSKIBS RETNING, hvis indbyrdes afstand ikke må overstige 14 m, dog ikke inden for samme rum. I lodret retning skal sådanne lukkede rum, indbefattet rum bag garnering i trapperum, trunke etc., være lukket ved hvert dæk. 4 VED GODKENDELSEN AF KONSTRUKTIONSMÆSSIGE FORANSTALTNINGER FOR BRANDBESKYTTELSE SKAL DER TAGES HENSYN TIL RISIKOEN FOR VARMEOVERFØRING GENNEM VARMEBROER VED SKÆRINGSPUNKTER, OG HVOR PÅBUDTE TERMISKE SPÆRREANORDNINGER SLUTTER. 5 ALLE UDSATTE OVERFLADER I APTERINGSRUM OG TJENESTERUM SAMT OVERFLADER OG OPSPANTNINGER I TILDÆKKE ELLER UTILGÆNGELIGE RUM SKAL HAVE LAV FLAMMESPREDNINGSEVNE, OG DE MÅ IKKE VED BRAND KUNNE UDVIKLE STØRRE MÆNGDER RØG. Regel 51. Installationer for luftformigt brændsel til brug i skibet. Hvor der anvendes luftformigt brændsel i skibet, skal foranstaltningerne for lagring, fordeling og brug af brændslet være af en sådan art, at skibets og de ombordværende personers sikkerhed, under hensyntagen til de brand- og eksplosionsfarer, som brugen af det pågældende brændsel kan medføre, ikke forringes. Regel 52. Fast anbragte brandvisnings- og brandalarmanlæg. Automatisk virkende sprinkler-, brandvisnings- og brandalarmanlæg 1 I skibe, hvor metode IC anvendes, skal et røgdetektoranlæg i henhold til de pågældende bestemmelser i regel 13 være således installeret og indrettet, at de beskytter alle gange, trapper og udgangsveje i aptering. 2 I skibe, hvor metode IIC anvendes, skal et automatisk virkende sprinkler-, brandvisnings- og brandalarmanlæg af godkendt type, som opfylder de relevante bestemmelser i regel 12, være således installeret og indrettet, at det beskytter aptering, kabysser og andre tjenesterum, med undtagelse af rum, der ikke frembyder nogen større brandfare, som f.eks. tomme rum, sanitærrum etc. Endvidere skal et røgdetektoranlæg i henhold til de pågældende bestemmelser i regel 13 være således indrettet og installeret, og at det beskytter gange, trapper og udgangsveje i aptering. 3 I skibe, hvor metode IIIC anvendes, skal et fast anbragt brandvisnings- og brandalarmanlæg, der er af godkendt type, og som opfylder de relevante bestemmelser i regel 13, være således installeret og indrettet, at det viser brand opstået i alle apterings- og tjenesterum med undtagelse af rum, der ikke frembyder nogen større brandfare, som f.eks. tomme rum, sanitærrum etc. 4 Uanset de ovenfor anførte bestemmelser, behøver administrationen ikke kræve detektorer, der er foreskrevet ifølge bestemmelserne i regel 13.2.2, installeret før 1. september 1985. Regel 53. Brandbeskyttelsesforanstaltninger i lastrum 1 Almindelige bestemmelser 1.1 Bortset fra lastrum omfattet af stk. 2 og 3, skal lastrum i skibe på 2000 brutto registertons og derover være beskyttet ved et fast anbragt anlæg til ildslukkende luftarter, som opfylder bestemmelserne i regel 5, eller ved et brandslukningsanlæg, der yder tilsvarende beskyttelse 1.2 Administrationen kan fritage fra kravene i stk. 1.1, for så vidt angår lastrum i skibe, der er konstrueret og udelukkende bestemt til transport af malm, kul, korn, ulagret tømmer og ikke-brændbar last eller last, som efter administrationens skøn frembyder ringe brandrisiko. Sådanne fritagelser kan kun gives, hvis skibet er udstyret med lugedæksler af stål samt effektive midler til lukning af alle ventilatorer og andre åbninger, der fører til lastrummene. 1.3 Uanset bestemmelserne i stk. 1.1, skal ethvert skib, der anvendes til transport af farligt gods, i alle lastrum være forsynet med et fast anlæg til ildslukkende luftarter, der opfylder bestemmelserne i regel 5, eller med et brandslukningsanlæg, som efter administrationens skøn yder tilsvarende beskyttelse for den medførte last. 2 Ro/ro-lastrum 2.1 Opdagelse af brand. Der skal forefindes et godkendt automatisk virkende brandvisnings- og brandalarmanlæg. I forbindelse med udformningen og opsætningen af dette skal der tages hensyn til ventilationskravene i stk. 2.3. 2.2 Brandslukningsforanstaltninger. 2.2.1 Ro/ro-lastrum, som kan lukkes tæt, skal være udstyret med et fast anbragt anlæg til ildslukkende luftarter, der skal opfylde bestemmelserne i regel 5, med følgende undtagelser: .1 hvis der er installeret et CO2-anlæg, skal den mængde CO2, der er til rådighed, dog som minimum være tilstrækkelig til at give et mindsterumfang af fri CO2, svarende til 45% af bruttorumfanget af det største af disse lastrum, og anlægget skal være således indrettet, at der sikres en tilgang af mindst 2/3 af den CO2, der er nødvendig for det pågældende rum, i løbet af 10 minutter; .2 et halonanlæg må kun bruges i rum, der udelukkende er bestemt til køretøjer, som ikke medfører nogen last; .3 der kan installeres ethvert andet fast anlæg til ildslukkende luftarter eller fast, højekspanderende skunslukningsanlæg, hvis administrationen skønner, at der derved opnås en tilsvarende beskyttelse; .4 som et alternativ kan der installeres et anlæg, der opfylder kravene i regel 37.1.3. Lænsearrangementet skal dog være således indrettet, at der ikke opstår frie overflader. Er dette ikke muligt, skal administrationen ved sin godkendelse af stabilitetsoplysningerne tage hensyn til den uheldige indvirkning på stabiliteten af den øgede vægt og fri vandoverflade, i det omfang den anser det for nødvendigt.(* 28) Disse oplysninger skal optages i de stabilitetsoplysninger, som ifølge regel 22 i kapitel II-1 skal afgives til skibsføreren. 2.2.2 Ro/ro-lastrum, der ikke kan lukkes tæt, skal være udstyret med et anlæg, som opfylder kravene i regel 37.1.3. Lænsearrangenmentet skal dog være således indrettet, at der ikke opstår frie overflader. Er dette ikke muligt, skal administrationen ved sin godkendelse af stabilitetsoplysningerne tage hensyn til den uheldige indvirkning på stabiliteten af den øgede vægt og fri vandoverflade, i det omfang den anser det for nødvendigt.(* 28) Disse oplysninger skal optages i de stabilitetsoplysninger, som følge af regel 22 kapitel II-1 skal afgives til skibsføreren. 2.2.3 Der skal til brug i ethvert ro/ro-lastrum forefindes et sådant antal transportable ildslukkere, som administrationen måtte anse for tilstrækkeligt. Der skal være anbragt mindst en transportabel ildslukker ved hver adgang til et sådant lastrum. 2.2.4 Ethvert ro/ro-lastrum, der er bestemt til anbringelse af motorkøretøjer med brændstof på tanken til deres egen fremdrivning, skal være forsynet med: .1 mindst tre tågedyser med forlængerrør;(* 29) .2 et transportabelt skumaggregat, der opfylder bestemmelserne i regel 6.4, forudsat at mindst to sådanne aggregater er til rådighed i skibet til brug i de pågældende ro/ro-lastrum. 2.3 Ventilationssystem. 2.3.1 Lukkede ro/ro-lastrum skal være udstyret med et effektivt anlæg for mekanisk ventilation med tilstrækkelig kapacitet til at forny luften mindst 6 gange i timen, baseret på et tomt lastrum. Ventilatorerne skal normalt være i drift uafbrudt, når der er vogne om bord. Er dette ikke muligt, skal de være i drift daglig i et begrænset tidsrum, efter som vejret tillader det, og i hvert fald i et rimeligt tidsrum forud for losning, efter hvilket tidsrum det skal påvises, at det pågældende ro/ro-lastrum er gasfrit. Til dette formål skal der forefindes et eller flere transportable apparater til sporing af brændbare luftarter. Anlægget skal være helt adskilt fra andre ventilationsanlæg. Ventilationskanaler til ro/ro-lastrum, der kan lukkes tæt, skal være adskilt for hvert lastrum. Administrationen kan kræve et større antal luftfornyelser, når vogne lastes eller losses. Anlægget skal kunne betjenes fra et sted uden for disse rum. 2.3.2 Ventilationen skal være således indrettet, at der ikke sker lagdannelse i luften eller opstår luftlommer. 2.3.3 Der skal på kommandobroen forefindes midler til konstatering af eventuelt tab af den foreskrevne ventilationskapacitet. 2.3.4 Der skal træffes foranstaltninger til, at der kan ske hurtig standsning og effektiv lukning af ventilationsanlægget, under hensyntagen til vejr- og søforholdene. 2.3.5 Ventilationskanaler, herunder spjæld, skal være udført af stål, og de skal være anbragt på en måde, som administrationen finder tilfredsstillende. 2.4 Forholdsregler mod antændelse af brændbare dampe. Lukkede ro/ro-lastrum, hvori der er anbragt motorkøretøjer med brændstof på tanken til deres egen fremdrivning, skal opfylde følgende yderligere bestemmelser: .1 Elektrisk udstyr og ledninger skal være af en type, der er egnet til brug i eksplosive blandinger af benzin og luft, jfr. dog stk. 2.4.2. .2 Over en højde af 450 mm fra dækket skal elektrisk udstyr af en type, der er således indkapslet og beskyttet, at der ikke slipper gnister ud, være tilladt som et alternativ, forudsat at ventilationsanlægget er således konstrueret og drevet, at der sker ubrudt ventilation af lastrummene medmindst 10 luftskift i timen, når der er køretøjer om bord. .3 Anvendelse af udstyr, som kan forårsage antændelse af brandfarlige dampe, er ikke tilladt. .4 Elektrisk udstyr og ledninger i en aftrækskanal skal være af en type, der er godkendt til brug i eksplosive blandinger af benzin og luft, og afgangsåbningen fra enhver aftrækskanal skal være anbragt på et sikkert sted under hensyntagen til eventuelle andre muligheder for antændelse. .5 spygatter må ikke føres til maskinrum eller andre rum, hvor der kan være fare for antændelse. 3 Lastrum (bortset fra ro/ro-lastrum) bestemt til anbringelse af motorkøretøjer med brændstof på tanken til deres egen fremdrivning. Rum, der er bestemt til anbringelse af motorkøretøjer med brændstof på tanken til deres egen fremdrivning, skal opfylde bestemmelserne i stk. 2, dog behøver kravene i stk. 2.2.4 ikke være opfyldt. Regel 54. Særlige krav for skibe, der transporterer farligt gods 1 Almindelige bestemmelser 1.1 Foruden at opfylde kravene i regel 53 for lastskibe og kravene i reglerne 38 og 39 for passagerskibe, alt efter omstændighederne, skal de i stk. 1.2 nævnte skibstyper og lastrum, der er bestemt for transport af farligt gods, opfylde de relevante krav i denne regel, undtagen når de transporterer farligt gods i begrænset mængde, (* 30) medmindre disse krav allerede er imødekommet ved opfyldelse af kravene i andre bestemmelser i dette kapitel. Skibstyperne og metoderne for transport af farligt gods er omtalt i stk. 1.2 og i tabel 54.1, hvor tallene i stk. 1.2 er anført i øverste linie. 1.2 Tabel 54.1 og 54.2 finder anvendelse på følgende skibstyper og lastrum: .1 Skibe og lastrum, som ikke er specielt indrettet til transport af fragtcontainere, men bestemt for transport af farligt gods i pakkeform, herunder gods i fragtcontainere og transportable tanke. .2 Containerskibe bygget til formålet samt lastrum bestemt for transport af farligt gods i fragtcontainere og transportable tanke. .3 Ro/ro-skibe og ro/ro-lastrum bestemt for transport af farligt gods. .4 Skibe og lastrum bestemt for transport af fast, farligt gods i bulk. .5 Skibe og lastrum bestemt for tranport af farligt gods (bortset fra væsker og luftarter i bulk) i skibslægtere. 2 Særlige krav Medmindre andet er nærmere angivet, skal følgende krav gælde ved anvendelse af tabel 54.1, 54.2 og 54.3 på stuvning af farligt gods, såvel »på dæk« som »under dæk«, hvor numrene på de følgende afsnit er anført i første kolonne. 2.1 Vandforsyninger 2.1.1. Der skal drages omsorg for, at en vandforsyning fra hovedbrandledningen er til rådighed under det foreskrevne tryk, enten ved permanent tryk eller ved passende anbragte, fjernstyrede startanordninger for brandpumperne. 2.1.2 Det ydede kvantum vand skal kunne forsyne fire strålespidser af en størrelse og under tryk som nærmere angivet i regel 4 og kunne rettes imod enhver del af lastrummet, når det er tomt. Denne vandmængde kan tilføres ved tilsvarende midler, som administrationen måtte finde tilfredsstillende. 2.1.3 Der skal forefindes midler til en effektiv afkøling af det pågældende lastrum under dækket ved rigelige mængder af vand, enten ved en fast installation af dyser eller ved at overstrømme lastrummet med vand. Efter administrationens skøn kan der anvendes slanger hertil i mindre lastrum og på mindre områder i større lastrum. Under alle omstændigheder skal lænsearrangementet være således indrettet, at der ikke opstår frie overflader. Er dette ikke muligt, skal administrationen ved sin godkendelse af stabilitetsoplysningerne tage hensyn til den uheldige indvirkning på stabiliteten af den øgede vægt og den frie vandoverflade, i det omfang den anser det for nødvendigt. (* 31) 2.1.4 Foranstaltninger til at fylde underdækslastrum med egnede, nærmere angivne stoffer kan træde i stedet for kravene i stk. 2.1.3. 2.2 Antændelseskilder. Der må ikke installeres elektrisk udstyr og ledninger i indskoddede lastrum, lukkede vogndæksrum eller åbne vogndæksrum, medmindre det efter administrationens skøn er nødvendigt af hensyn til driften. Hvis der er installeret elektrisk udstyr i sådanne rum, skal dette være af en certificeret sikker type (* 32) til brug i de farlige omgivelser, som det måtte blive udsat for, medmindre det er muligt helt at isolere det elektriske anlæg (ved fjernelse af demonterbare led i anlægget, bortset fra sikringer). Kabelgennemføringer i dæk og skodder skal lukkes tæt mod passage af luftarter eller damp. Gennemgående forløb af kabler samt kabler i lastrum skal beskyttes mod beskadigelse ved stød. Anvendelse af andet udstyr, der kan forårsage antændelse af brandfarlige dampe, er ikke tilladt. 2.3 Brandvisningssystem. Der skal i alle indskoddede lastrum, incl. lukkede vognsdækrum, forefindes et godkendt brandvisnings- og brandalarmanlæg. Hvor brandvisningssystemet gør brug af prøver af atmofærisk luft indsuget fra sådanne lastrum, skal der træffes foranstaltninger til at hindre, at der i tilfælde af en lækage i lasten strømmer forurenet luft gennem prøveanlægget ind i det rum, hvor brandvisningsapparatet er placeret. Ved udstyret skal der til stadighed forefindes et opslag om, at prøverne skal udtømmes til fri luft, når der medføres last, der afgiver giftige dampe. 2.4 Ventilation. 2.4.1 Der skal forefindes et effektivt anlæg for mekanisk ventilation i indskoddede lastrum. Anlægget skal være således indrettet, at det kan udskifte luften mindst 6 gange i timen i lastrummet, baseret på et tomt lastrum, og at det kan fjerne dampe fra den øverste eller nederste del af lastrummet, alt efter omstændighederne. 2.4.2 Ventilatorerne skal være således konstrueret, at der ikke kan ske antændelse af brændbare blandinger af gas og luft. Der skal være anbragt passende trådnetskærme over tilgangs- og afgangsåbninger for ventilation. 2.5 Lænsemidler. Hvor det er hensigten at føre brændbare eller giftige væsker i indskoddede lastrum, skal lænsesystemet være således konstrueret, at der ikke kan ske uagtsom lænsning af sådanne væsker gennem rørsystemet eller pumperne i maskinrummet. Hvor der føres store mængder af sådanne væsker, skal det overvejes at tilvejebringe yderlige midler til dræning af disse lastrum. Disse midler skal være til administrationens tilfredshed. 2.6 Personlig beskyttelse. 2.6.1 Der skal forefindes fire sæt beskyttelsestøj, der er fuldt modstandsdygtigt mod kemiske påvirkninger, foruden det brandudstyr, som er foreskrevet i regel 17. Beskyttelsestøjet skal dække al hud, således at ingen del af kroppen er ubeskyttet. 2.6.2 Der skal forefindes mindst to indåndingsapparater foruden dem, der er foreskrevet i regel 17. 2.7 Transportable ildslukkere. Ud over de transportable ildslukkere, der måtte være foreskrevet i andre bestemmelser i dette kapitel, skal der i lastrummene forefindes godkendte transportable ildslukkere med en samlet kapacitet på mindst 12 kg pulver eller mel tilsvarende slukkeevne. 2.8 Isolation af skodder og dæk der afgrænser maskinrum. Skodder, der adskiller lastrum og maskinrum af kategori A, skal være isoleret svarende til »A-60«, medmindre det farlige gods er stuvet mindst 3 m i horisontal retning fra skodderne. Andre afgrænsninger mellem disse rum, skal være isoleret svarende til »A-60« inddeling. 2.9 Finfordråbningsanlæg. Ethvert åbent ro/ro-lastrum med et dæk over rummet og ethvert rum, som anses for at være et lukket ro/ro-lastrum, der ikke kan lukkes tæt, skal være udstyret med et godkendt, fast anbragt finfordråbningsanlæg for manuel betjening, der skal beskytte alle dele af hvert dæk og vognplatform i det pågældende rum. FINFORDRÅBNINGSALÆGGET SKAL OPFYLDE KRAVENE I REGEL 37 STK. 1.3.1. Administrationen kan dog tillade brugen af et andet fast anbragt brandslukningsanlæg, som ved en fuldskalaprøve har vist sig at være lige så effektiv. Under alle omstændigheder skal lænsearrangementet være således indrettet, at der ikke opstår frie overflader. Er dette ikke muligt, skal adminstrationen ved sin godkendelse af stabilitetsoplysningerne tage hensyn til den uheldige indvirkning på stabiliteten af den øgede vægt og frie vandoverflade, i det omfang den anser det for nødvendigt.(* 33) 3 Godkendelsescertifikat. Administrationen skal forsyne skibet med et dokument, der bekræfter, at skibets konstruktion og udrustning opfylder kravene i denne regel. Tabel 54.1 - Kravenes anvendelse i forskellige former for transport af farligt gods i skibe og lastrum Hvor betegnelsen »KRYDS« forekommer i tabel 54.1, betyder det, at dette krav finder anvendelse på alle klasser af farligt gods, som angivet i den pågældende linie i tabel 54.3, jfr. dog noterne.

Tabel 54.2 - Kravenes anvendelse på forskellige klasser af farligt gods for skibe og lastrum, der transporterer fast, farligt gods i bulk

Tabel 54.3 - Kravenes anvendelse på forskellige klasser af farligt gods, bortset fra fast, farligt gods i bulk

AFSNIT D. BRANDSIKKERHEDSFORANSTALTNINGER I TANKSKIBE Kravene i dette afsnit supplerer kravene i afsnit C, medmindre andet er bestemt i reglerne 57 og 58. Kravene i reglerne 53 og 54 gælder ikke for tankskibe. Regel 55. Anvendelsesområde 1 Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, finder dette afsnit anvendelse på tankskibe, der transporterer råolie og petroleumsprodukter med et flammepunkt, som ikke overstiger 60 grader C (prøve i lukket apparat) som målt ved hjælp af et godkendt flammepunktapparat og Reid-damptryk, som er lavere end det atmosfæriske tryk, samt andre flydende produkter, der frembyder en lignende brandrisiko. 2 Hvor det er hensigten at føre en anden flydende last end omhandlet i stk. 1 eller flydende gas, og denne last medfører yderligere brandrisiko, skal der træffes sådanne ekstra sikkerhedforanstaltninger, som administrationen finder tilfredsstillende under passende hensyntagen til bestemmelserne i kemikaliekoden (Bulk Chemical Code) og i gaskoden (Gas Carrier Code). 3 Dette stykke finder anvendelse på skibe, der er kombinationstankskibe. Sådanne skibe må ikke transportere fast gods, medmindre alle lasttanke er tømt for olie og er gasfri, eller medmindre administrationen i hvert enkelt tilfælde har erklæret sig tilfreds med de trufne foranstaltninger, og at disse er i overensstemmelse med de pågældende driftsmæssige krav i retninslinierne for inertgasanlæg.(* 34) 4 Tankskibe, som transporterer petroleumsprodukter med et flammepunkt på over 60 grader C (prøve i lukket apparat) som målt ved hjælp af et godkendt flammepunktapparat, skal opfylde bestemmelserne i afsnit C, dog således at de i stedet for det fast anbragte brandslukningsanlæg, der er krævet i regel 53, skal udstyres med et fast anbragt dækskumanlæg, der skal opfylde bestemmelserne i regel 61. 5 Kravene for inertgasanlæg i regel 60 behøver ikke gælde for alle kemikalietankskibe eller gastanksibe, når de fører last som beskrevet i stk. 1, forudsat at der forefindes alternative arrangementer, der skal udformes af organisationen.(* 35) 6 Kemikalietankskibe og gastankskibe skal opfylde kravene i dette afsnit, undtagen hvor der er truffet alternative eller supplerende foranstaltninger, som administrationen finder tilfredsstillende under fornøden hensyntagen til bestemmelserne i kemikaliekoden og gaskoden. Regel 56. Rummenes placering og adskillelse 1 Maskinrum af kategori A (bortset fra bovpropellerrum med tilhørende udstyr) skal være beliggende agten for lasttanke og sloptanke; de skal ligeledes være placeret agten for lastpumperum og cofferdamme, men ikke nødvendigvis agten for brændselsolielagertanke. Ethvert maskinrum af kategori A skal være adskilt fra lasttanke og sloptanke ved en cofferdam, et lastpumperum eller en brændselsolielagertank.Den nederste del af pumperummet kan dog indrettes som en reces ind i maskinrum af kategori A til anbringelse af pumper, forudsat dækshøjden i denne reces ikke overstiger 1/3 af sidehøjden over kølen. For skibe, hvor dødvægten ikke overstiger 25000 metriske tons, kan administrationen tillade, at dækshøjden er større end krævet under stk.1, men ikke over halvdelen af sidehøjden over kølen, såfremt dette er nødvendigt på grund af adgangsforhold og rørarrangementet. 2 Aptering, lastkontrolrum, kontrolrum og tjenesterum (bortset fra fritstående storesrum til lasteværktøj) skal være placeret agten for alle lasttanke, sloptanke, lastpumperum og cofferdamme, som adskiller last-eller sloptanke fra maskinrum af kategori A. Ethvert skod, der adskiller et lastpumperum, herunder indgange til pumperummet, fra aptering, tjenesterum og kontrolrum, skal være af klasse »A-60«. Hvor det anses for nødvendigt, kan aptering, kontrolrum, maskinrum, der ikke hører til kategori A, og tjenesterum tillades placeret foran for alle lasttanke, sloptanke, lastpumperum og cofferdamme under forudsætning af, at der tilvejebringes en lige så god sikkerhedsstandard, og at der findes egnede brandslukningsmidler, som administrationen anser for tilfredsstillende. 3 Hvor det viser sig nødvendigt at indrette et navigationsrum over lasttankområdet, må det kun benyttes til navigationsformål, og det skal adskilles fra lasttankdækket ved et åbent rum med en højde på mindst 2 m. Brandbeskyttelsen af et sådant navigationsrum skal desuden opfylde kravene for kontrolrum, som anført i reglerne 58.1 og 58.2 og andre relevante bestemmelser i dette afsnit. 4 Der skal findes midler til at forhindre, at spild på dæk spreder sig til apteringsområder. Dette kan ske ved anbringelse af en fast, gennemgående karm af passende højde, der strækker sig fra side til side. I forbindelse med indtagelse af last over agterskibet skal der træffes særlige foranstaltninger. 5 Udvendige begrænsningsskodder i overbygninger og dækshuse, der indeholder aptering og tjenesterum, herunder eventuelle udhængende dæk, der understøtter disse rum, skal isoleres svarende til klasse »A-60« på alle de dele, der vender ud imod lasttankområdet og 3 m agten for frontskoddet. Brandisoleringen på sider af overbygninger og dækshuse skal føres så højt op, som administrationen anser for nødvendigt (2 ETAGER). 6.1 Indgange, luftindtag og døre til aptering, tjenesterum og kontrolrum må ikke vende ud mod tankdækket. De skal anbringes i begrænsningsskodder, som ikke vender ud mod tankdækket, og må desuden i langskibsretning ikke anbringes i en afstand af mindre end 4% af skibets længde, men ikke mindre end 3 m fra det forreste begrænsningsskod, som vender ud mod tankdækket. Denne afstand behøver dog ikke overstige 5 m. 6.2 Der må ikke være døre inden for de i stk.6.1 nævnte grænser, dog kan administrationen tillade døre til rum, hvorfra der ikke er adgang til aptering, tjenesterum og kontrolrum, som f.eks. lastkontrolrum, proviantrum og storesrum. Skodder mellem rum, hvor sådanne døre findes, og den øvrige aptering skal isoleres svarende til klasse »A-60«. Der kan anbringes påboltede plader for flytning af maskineri inden for de i stk. 6.1 nærmere angivne grænser. Døre og vinduer i styrehuset kan anbringes inden for de i stk. 6.1 nærmere angivne grænser, når blot de er således konstrueret, at de sikrer en hurtig og effektiv gas- og damptætning af styrehuset. 6.3 Koøjer, der vender ud mod tankdækket og på overbygningernes og dækshusenes sider inden for de i stk. 6.1 nærmere angivne grænser, skal være af fast type (som ikke kan åbnes). Sådanne koøjer til rum i nederste etage på hoveddækket skal være forsynet med indvendige dæksler af stål eller andet tilsvarende materiale. Regel 57. Konstruktion, skodder i aptering og tjenesterum samt konstruktionsdetaljer 1 Ved anvendelse af kravene i reglerne 42, 43 og 50 på tankskibe må kun metode IC, som defineret i regel 42.5.1, benyttes. 2 Skylighter til lastpumperum skal være af stål, og må ikke indeholde glaspartier og skal kunne lukkes fra et sted uden for pumperummet. Regel 58. Skodders og dæks brandmodstandsevne 1 I stedet for regel 44, skal tankskibe opfylde de særlige bestemmelser om skodders og dæks brandmodstandsevne i dette afsnit. Herudover skal skodders og dæks brandmodstandsevne som minimum være som foreskrevet i tabel 58.1 og 58.2. 2 Følgende krav gælder ved anvendelse af tabellerne: .1 Tabel 58.1 og 58.2 finder anvendelse på henholdsvis skodder og dæk, der grænser op til hinanden. .2 For at bestemme den nødvendige brandmodstandsevne for inddelinger mellem rum, er rummene klassificeret efter deres brandrisiko, som angivet i nedennævnte kategorier (1)-(10). Betegnelsen for hver kategori tager snarere sigte på at være typisk end restriktiv. Tallet i parentes foran hver kategori henviser til den pågældende kolonne eller linie i tabellerne. (1) Kontrolrum (BRANDKONTROLRUM) Rum, der indeholder nødenergikilder for kraft og belysning. Styrehus og bestiklukaf. Rum, der indeholder skibsradioudstyr. Brandslukningsrum, brandkontrolrum og brandvisningssteder. Kontrolrum for fremdrivningsmaskineri, når dette er beliggende uden for maskinrummet. Centralrum for brandalarmudstyr. CO2-RUM. (2) Gange Gange og halls i forbindelse med gange. (3) Apteringsrum Rum som defineret i regel 3.10 bortset fra gange. (4) Trapper Indvendige trapper, elevatorer og rullende trapper (bortset fra trapper, der i deres helhed ligger inden for maskinrummene) samt de rum, der omgiver dem. I denne forbindelse skal en trappeopgang, der kun er lukket på eet dæk, betragtes som en del af det rum, hvorfra den ikke er adskilt ved en branddør. (5) Tjenesterum (ringe brandrisiko) Skabe og storesrum med et areal på under 2 kvadratmeter, tørrerum og vaskerier. (6) Makinrum af kategori A Rum som er defineret i regel 3.19. (7) Andre maskinrum Rum som defineret i regel 3.20 bortset fra maskinrum af kategori A. (8) Lastpumperum Rum der indeholder pumper, samt indgange og trunke til sådanne rum. (9) Tjenesterum (stor brandrisiko) Kabysser, pantries med kogeindretninger, maler- og lamperum, skabe og storesrum med et areal på 2 kvadratmeter eller derover samt værksteder bortset fra værksteder, der udgør en del af maskinrummene. (10) Åbne dæk Åbne dæksarealer og lukkede promenader, der ikke frembyder brandrisiko. Dæksarealer i fri luft (dæksarealer uden for overbygninger og dækshuse). 3 Gennemgående loftskonstruktioner eller garnering af klasse »B« i forbindelse med de pågældende dæk eller skodder kan accepteres som bidragende, helt eller delvis, til opfyldelse af isolationskravet. 4 I udvendige skodder, som ifølge regel 57.1 skal være af stål eller andet tilsvarende materiale, kan der være vinduer og koøjer, forudsat at det ikke i andre bestemmelser i dette afsnit er krævet, at sådanne skodder skal have brandmodstandsevne svarende til klasse »A«. Ligeledes kan døre i disse skodder, som ikke behøver være klasse »A«-inddeling, være af et materiale, som tilfredsstiller administrationen. 5 Godkendte, permanent anbragte og gastætte lysarmaturer til oplysning af pumperum kan tillades på skodder og dæk, der adskiller pumperum fra andre rum, forudsat at de har tilstrækkelig styrke, og at skoddets eller dækkets gastæthed opretholdes. Tabel 58.1 - Brandmodstand for skodder mellem rum, som grænser op til hinanden

Tabel 58.2 - Brandmodstand for dæk mellem rum, der grænser op til hinanden

Regel 59. Trykudligning, rensning (PURGING), gasfrigøring og ventilation 1 Trykudligning af lasttank 1.1 Ventilationssystemerne for lasttanke skal holdes helt adskilt fra luftrørerne til skibets andre rum. Åbninger i lasttankdækket, hvorfra der kan slippe brændbare dampe ud, skal være således indrettet og anbragt, at der er mindst mulig risiko for, at brændbare dampe trænger ind i indskoddede rum, hvor der er risiko for antændelse, eller ansamling af sådanne dampe i nærheden af maskineri og udstyr på dæk, der kan frembyde fare for antændelse. I overensstemmelse med dette almindelige princip finder kriterierne i stk. 1.2-1.10 anvendelse. 1.2 Trykudligningsarrangementerne skal være således konstrueret og betjent, at hverken overtryk eller vakuum i lasttanke overstiger konstruktionsparametre, og skal være således indrettet: .1 at de mindre blandinger af damp, luft eller inert gas, der er forårsaget af termiske variationer i en lasttank, i alle tilfælde strømmer ud gennem tryk/vakuum-ventiler; og .2 at store masser af blandinger bestående af damp, luft eller inert gas strømmer ud under lastning og ballastning eller under losning. 1.3.1 Trykudligningsarrangementerne i hver enkelt lasttank kan være selvstændige eller kombineret med andre lasttanke og kan være indbygget i rørsystemet for inert gas. 1.3.2 Hvor arrangementerne er kombineret med andre lasttanke, skal der forefindes stopventiler eller andre acceptable midler til isolering af hver enkelt lasttank. Hvor der benyttes stopventiler, skal disse forsynes med låseanordninger, som skal stå under den ansvarlige skibsofficers tilsyn. Enhver isolation skal til stadighed muliggøre den strømning, der er forårsaget af termiske variationer i en lasttank, i overensstemmelse med stk. 1.2.1. 1.4 Trykligningsarrangementerne skal være forbundet med hver enkelt lasttanks top og skal være selv-drænende til lasttankene under alle normale trim- og krængningsforhold. Hvor det ikke måtte være muligt at installere selv-drænende ledninger, skal der forefindes permanente indretninger til dræn af trykudligningsledningerne til en lasttank. 1.5 Trykudligningssystemet skal være forsynet med anordninger for at hindre, at flammer skal slippe ind i lasttanke. Konstruktion, afprøvning og anbringelse af disse anordninger skal opfylde administrationens krav, som mindst skal svare til de af organisationen vedtagne normer. 1.6 Der skal træffes foranstaltninger til sikring af, at væske i trykudligningssystemet ikke stiger til en højde, der overstiger lasttankenes konstruktionstryk. Dette skal opnås ved alarmer, for høj væskestand, ved overløbskontrolsystemer eller ved andre tilsvarende midler sammen med måleanordninger og procedurene ved fyldning af lasttanke. 1.7 Åbninger til trykudligning som foreskrevet i stk. 1.2.1 skal: .1 være placeret så højt som muligt over lasttankdækket for at opnå den størst mulige spredning af brændbare dampe, men aldrig under 2 m over lasttankdækket; .2 være anbragt så langt som muligt, og ikke mindre end 5 m, fra de nærmeste lufttilgange og åbninger til lukkede rum, der indeholder en antændelseskilde, og fra maskineri og udstyr på dækket, der kan frembyde fare for antændelse. 1.8 De tryk/vakuum-ventiler, der er foreskrevet i stk. 1.2.1, kan være forsynet med en omløbsanordning (BY-PASS), når de er anbragt i et hovedaftræksrør eller et masterør. Hvor der findes en sådan anordning, skal der være egnede indikatorer til at vise, om den er åben eller lukket. 1.9 De trykudligningsarrangementer for lastning, losning og ballastning, der er foreskrevet i stk. 1.2.2, skal: .1.1 Muliggøre fri udstrømning af gasblandinger; eller .1.2 muliggøre regulering af udstrømning af gasblandinger for at opnå en hastighed på mindst 30 m i sekundet; .2 være således indrettet, at gasblandingen strømmer lodret opad; .3 hvor metoden består i fri udstrømning af gasblandingen, være således, at udstrømninsåbningerne ikke er mindre end 6 m over lasttankdækket eller løbebroen fra for til agter, når deres beliggenhed målt i vandret retning er indenfor 4 m fra løbebroen og placeret ikke mindre end 10 m fra det nærmeste luftindtag og åbninger til lukkede rum, der indeholder en antændelseskilde, samt fra maskineri og udstyr på dæk, som kan udgøre en risiko for antændelse. .4 hvor metoden består i udtømning ved høj hastighed, være anbragt i en højde af mindst 2 m over lasttankdækket og mindst 10 m, målt vandret, fra de nærmeste lufttilgange og åbninger til lukkede rum, der indeholder en antændeselskilde, og fra sådant maskineri og udstyr på dæk, som kan udgøre en risiko for antændelse. Disse afgangsåbninger skal være forsynet med høj hastighedsudstyr af en godkendt type; .5 være konstrueret på grundlag af den maksimale konstruktions lastehastighed multipliceret med en faktor på mindst 1,25 af hensyn til gasudvikling for at undgå, at trykket i en lasttank vil overstige konstruktionstrykket. Skibsføreren skal forsynes med oplysning om den størst tilladelige lastehastighed for hver lasttank og i tilfælde af kombinerede trykudligningssystemer for hver gruppe af lasttanke. 1.10 I kombinationstankskibe skal foranstaltningerne til isolering af sloptanke, der indeholder olie eller olierester fra andre lasttanke, bestå af blindflanger, som til enhver tid vil forblive på plads, når der føres last (bortset fra flydende last, som omhandlet i regel 55.1). 2 Rensning (PURGING) og/eller gasfrigøring af lasttanke. Foranstaltninger for rensning (purging) og/eller gasfrigøring skal være således, at der følger mindst mulig risiko ved spredningen, af brændbare dampe i atmosfæren og ved brændbare blandinger i en lasttank. Der skal derfor træffes følgende forholdsregler: .1 Når skibet er udstyret med et inert gassystem, skal lasttankene først renses (PURGES) i overensstemmelse med bestemmelserne i regel 62.13, indtil koncentrationen af kulbrintedampe i lasttankene er blevet reduceret til under 2 volumenprocent. Derefter kan trykudligning ske fra lasttankdækket. .2 Når skibet ikke er udstyret med et inert gassystem, skal arbejdet udføres således, at de brændbare dampe udtømmes i begyndelsen: .2.1 gennem afgangsåbningerne, som nærmere angivet i stk. 1.9; eller .2.2 med en lodret afgangshastighed på mindst 20 m i sekundet gennem afgangsåbninger, der ligger mindst 2 m over lasttankdækket, og som er beskyttet af passende anordninger for at forhindre passage af flammer. Når koncentrationen af den brændbare gas i afgangsåbningen er blevet reduceret til 30% af den nedre antændelsesgrænse, kan udtømningen af dampgasblandingen ske fra lasttankdæk. 3 Ventilation 3.1 Lastpumperum skal have mekanisk ventilation, og afgangen fra udsugningsventilatorerne skal føres til et sikkert sted på det åbne dæk. Ventilationen af disse rum skal være af tilstrækkelig kapacitet til, at muligheden for ophobning af brændbare dampe bliver minimal. Luften skal udskiftes mindst 20 gange i timen, baseret på rummets bruttovolumen. Luftkanalerne skal være således placeret, at hele rummet bliver effektivt ventileret. Ventilationen skal ske ved sugeventilator med brug af ventilatorer af type, der ikke er gnistdannende. 3.2 Tilgangs- og afgangsåbninger for ventilation og andre åbninger i dækshuse og overbygninger skal være således anbragt, at de opfylder bestemmelserne i stk. 1. Sådanne åbninger, navnlig åbninger til maskinrum, skal være placeret så langt agterud som praktisk muligt. I denne forbindelse skal man være særlig opmærksom på de tilfælde, hvor skibet er udstyret til at laste eller losse over agterstævnen. Antændelseskilder, som f.eks. elektriske installationer, skal være således anbragt, at eksplosionsfare undgås. 3.3 I kombinationsskibe skal alle lastrum og alle indskoddede rum, der grænser op til lastrum, have mekanisk ventilation. Den mekaniske ventilation kan ske ved transportable ventilatorer. I de i regel 56.1 omtalte lastrum, rørkanaler og cofferdamme, der støder op til sloptanke, skal der installeres et godkendt, fast anbragt gasalarmanlæg til overvågning mod brændbare dampe. Der skal træffes egnede foranstaltninger til at lette målingen af brændbare dampe i alle andre rum inden for lasttankområdet, og der skal tilvejebringes mulighed for, at sådanne målinger kan foretages fra åbent dæk eller fra let tilgængelige steder. Regel 60. Beskyttelse af lasttanke 1 I tankskibe på 20.000 tons dødvægt og derover skal beskyttelse af tankdækområdet og lasttankene ske ved hjælp af et fast anbragt skumslukningsanlæg på dæk og et fast anbragt anlæg til inert gas i overensstemmelse med kravene i reglerne 61 og 62. I stedet for de nævnte installationer kan administrationen dog i henhold til regel 5 i kapitel I efter en nøje vurdering af skibets indretning og udrustning godkende andre kombinationer af faste installationer, forudsat at de yder en lige så god beskyttelse. 2 For at blive anset for lige så godt som skumslukningsanlægget på dæk skal det foreslåede alternative anlæg: .1 kunne slukke mindre brande, der opstår i spild på dækket, og således hindre, at der går ild i olie, der endnu ikke er antændt; og .2 kunne bekæmpe brande i beskadigede tanke. 3 For at blive anset for lige så godt som inertgasanlægget skal det foreslåede alternative anlæg: .1 kunne forhindre farlige ophobninger af eksplosive blandinger i ubeskadigede lasttanke i normal drift under hele rejsen i ballast og under de nødvendige arbejdsprocesseri tankene; og .2 være således konstrueret, at risikoen for antændelse ved, at selve anlægget udvikler statisk elektricitet, begrænses mest muligt. 4 Tankskibe på 20.000 tons dødvægt og derover, som er bygget før 1. september 1984, og som anvendes til transport af råolie, skal være udstyret med et anlæg til inert gas, der opfylder kravene i stk. 1: .1 for et tankskib på 70.000 dødvægt og derover: senest den 1. september 1984 eller på tidspunktet for skibets levering, hvis dette sker senere; .2 for et tankskib på under 70.000 tons dødvægt: senest den 1. maj 1985 eller på tidspunktet for skibets levering, hvis dette er senere. Hvad angår tankskibe på under 40.000 tons dødvægt, som ikke er udstyret med tankvaskemaskiner, der hver har en kapacitet på over 60 kubikmeter i timen, kan administrationen dog fritage sådanne tankskibe for at opfylde kravene i dette stykke, dersom det ville være urimeligt og praktisk umuligt at forlange disse krav opfyldt under hensyntagen til skibets særlige konstruktion. 5 Tankskibe på 40.000 tons dødvægt og derover, der er bygget før 1. september 1984, og som anvendes til transport af anden olie end råolie, og ethvert sådant tankskib på 20.000 tons dødvægt og derover, der anvendes til transport af anden olie end råolie, og som er udstyret med tankvaskemaskiner, hver med en kapacitet på over 60 kubikmeter i timen, skal være udstyret med et anlæg til inert gas, der opfylder kravene i stk. 1: .1 for et tankskib på 70.000 tons dødvægt og derover: senest den 1. september 1984 eller på tidspunktet for skibets levering, hvis dette er senere; og .2 for et tankskib på under 70.000 tons dødvægt: senest den 1. maj 1985 eller på tidspunktet for skibets levering, hvis dette er senere. 6 Alle tankskibe, som udfører rensning af lasttanke ved råolievask, skal være udstyret med et anlæg til inert gas, der opfylder kravene i regel 62, samt med fast anbragte tankvaskemaskiner. 7 Alle tankskibe med et fast anlæg til inert gas skal være forsynet med et lukket pejlesystem. 8 Tankskibe på under 20.000 tons dødvægt skal være udstyret med et skumslukningsanlæg på dæk, der opfylder kravene i regel 61. Regel 61. Fast anbragt skumslukningsanlæg på dæk 1 Anlægget skal kunne levere skum såvel til hele lasttankområdet som til enhver lasttank, hvor dækket er beskadiget. 2 Det skal kunne betjenes let og hurtigt. Hovedkontrolrummet for anlægget skal være passende placeret uden for lasttankområdet, støde op til apteringen samt være let tilgængeligt og kunne fungere i tilfælde af brand i de beskyttede områder. 3 Leveringshastigheden af vand- og skumblandingen skal mindst være den største af følgende værdier: .1 0,6 liter i minuttet pr. kvadratmeter af lastdæksarealet, dvs. skibets maksimumsbredde multipliceret med den samlede længde af lasttankrummene; .2 6 liter i minuttet pr. kvadratmeter af det største vandrette tværsnit af den største lasttank; eller .3 3 liter i minuttet pr. kvadratmeter af det område, der er beskyttet af den største skumkanon, hvilket areal i sin helhed skal ligge foran kanonen, men ikke under 1250 liter i minuttet: 4 Der skal være tilstrækkelig skumvæske om bord til at opretholde den kapacitet, der er angivet i stk. 3.1, 3.2 eller 3.3, alt efter hvilken der er størst, i mindst 20 minutter i tankskibe, der er udstyret med et anlæg til inert gas, eller 30 minutter i tankskibe, der ikke er udstyret med et sådant anlæg. Skumforholdet (dvs. forholdet mellem rumfanget af produceret skum og rumfanget af vand- og skumblandingen) må normalt ikke overstige 12:1. Hvor skumanlæg væsentligst producerer lavekspansionsskum, men i et forhold, der ligger lidt over 12:1, skal den mængde skumblanding, der findes, beregnes som for anlæg, hvor forholdet er 12:1. Hvor der anvendes middelskum (i et ekspansionsforhold mellem 50:1 og 150:1), skal mængden af skum og kapaciteten af en skumkanon godkendes af administrationen. 5 Skum fra det faste skumanlæg skal tilføres ved hjælp af skumkanoner og skumstrålerør. Hver skumkanon skal yde mindst 50% af kapaciten af den skumblanding, der er foreskrevet i stk. 3.1 og 3.2. I tankskibe på under 4000 tons dødvægt kan administrationen undlade at kræve installation af skumkanoner og kun kræve skumstrålerør. I så fald skal kapaciteten af hvert skumstrålerør dog udgøre mindst 25% af den skumblanding, der er foreskrevet i stk. 3.1 eller 3.2. 6.1 Skumkanonerne skal med hensyn til antal og placering opfylde bestemmelserne i stk. 1. Enhver skumkanons kapacitet skal være mindst 3 liter i minuttet af skumblanding pr. kvadratmeter dæksareal, der er beskyttet af den pågældende skumkanon; dette areal skal i sin helhed ligge foran for kanonen. Denne kapacitet skal mindst være 1250 liter i minuttet. 6.2 Afstanden fra skumkanonen til den yderste ende af det beskyttede område må højst udgøre 75% af kanonens rækkevidde i stille vejr. 7 Der skal anbringes en skumkanon og en slangeforbindelse til et skumstrålerør både på bagbords- og styrbordsside ved poopfronten eller apteringen, som vender ud mod lastdækket. I tankskibe på under 4000 tons dødvægt skal der i både bagbords- og styrbords side ved poopfronten eller apteringen, som vender ud mod lastdækket, anbringes en slangeforbindelse med et skumstrålerør. 8 Der skal forefindes strålerør for at sikre fleksibilitet under brandslukningsarbejdet og for at dække områder, som skumkanonerne ikke kan nå frem til. Ethvert strålerørs kapacitet skal være mindst 400 liter/min., og strålerørets rækkevidde i stille vejr skal være mindst 15 m. Der skal være mindst fire skumstrålerør. Udtag fra skumledningen skal forefindes i et sådant antal og med en sådan placering, at skum fra mindst to strålerør kan rettes mod ethvert tankdækområde. 9 Der skal anbringes ventiler i hovedskumledningen og i hovedbrandledningen, når denne er en integreret bestanddel af skumslukningsanlægget, umiddelbart foran for enhver skumkanon, således at beskadigede dele af disse ledninger kan isoleres. 10 Samtidig med at skumslukningsanlægget er i virksomhed med fuld kapacitet, skal der være tilstrækkelig pumpekapacitet til hovedbrandledningen til drift af de påbudte brandslanger. Inertgasanlæg. Regel 62 Regel 62. Anlæg til inert gas 1 Det i regel 60, omhandlede anlæg til inert gas skal være udformet, konstrueret og efterprøvet på en måde, som administrationen finder tilfredsstillende. Konstruktionen og driften af anlægget skal være således, at luften i lasttankene (* 36) til stadighed er ikke-brændbar, undtagen når tankene skal være gasfri. I tilfælde af at anlægget ikke kan opfylde det ovennævnte driftskrav, og man har skønnet, at det ikke er praktisk muligt at reparere det, må losning af last, deballastning og fornøden tankrensning først genoptages, når de »ekstraordinære betingelser«, der er fastsat i retningslinier for inertgasanlæg (* 37), er opfyldt. 2 Anlægget skal være i stand til: .1 at gøre tomme lasttanke inaktive ved at reducere atmosfærens iltindhold i hver enkelt tank til et punkt, hvor forbrænding ikke kan næres; .2 til enhver tid i havn og i søen at opretholde atmosfæren i enhver del af en lasttank med et iltindhold, der ikke overstiger 8 volumenprocent, og med et overtryk, undtagen når det er nødvendigt, at en sådan tank er gasfri; .3 gøre det unødvendigt at tilføre en tank frisk luft under normal drift, undtagen når en sådan tank nødvendigvis skal være gasfri; .4 rense tomme lasttanke for kulbrinte, således at senere arbejdsprocesser med henblik på at gøre tanken gasfri aldrig vil udvikle en brændbar atmosfære inde i tanken. 3.1 Anlægget skal kunne levere inert gas til lasttankene med en kapacitet på mindst 125% af skibets maksimale losningskapacitet, udtrykt som et volumen. 3.2 Anlægget skal kunne levere inert gas med et iltindhold på højst 5 volumenprocent i hovedledningen for inert gas til lasttankene med en eventuelt foreskreven gemmenstrømningskapacitet. 4 Inert gas kan være behandlet røggas fra hoved- eller hjælpekedler. Administrationen kan acceptere anlæg, der gør brug af røggas fra en eller flere separate gasgeneratorer eller andre kilder eller en kombination deraf, forudsat at der opnås en tilsvarende sikkerhed. Disse anlæg skal såvidt muligt opfylde kravene i denne regel. Anlæg, der gør brug af lagret CO2, er ikke tilladt, medmindre administrationen finder det godtgjort, at risikoen for antændelse ved, at selve anlægget udvikler statisk elektricitet, begrænses mest muligt. 5 Der skal forefindes isolationsventiler for røggas i hovedledningen for inert gas mellem kedeloptrækkene og røggasscrubberen. Disse ventiler skal være forsynet med indikatorer, der viser, om de er åbne eller lukket, og der skal træffes forholdsregler til at holde dem gastætte og holde lejerne fri for sod. Der skal træffes foranstaltninger til at sikre, at kedelsodblæsere ikke kan sættes i drift, når den tilsvarende røggasventil er åben. 6.1 Der skal forefindes en røggasscrubber, som effektivt kan afkøle den gasmængde, der er nærmere angivet i stk. 3, og fjerne faste partikler og svovlforbindelser. Kølevandsarrangementet skal være således indrettet, at der altid vil være en tilstrækkelig vandforsyning til rådighed, uden at det griber forstyrrende ind i nogen af skibets arbejdsområder. Der skal ligeledes drages omsorg for en alternativ tilførsel af kølevand. 6.2 Der skal anbringes filtre eller lignende anordninger for mest muligt at reducere den vandmængde, der overføres til inert gasblæserne. 6.3 Scrubberen skal anbringes agten for alle lasttanke, lastpumperum og cofferdamme, der adskiller disse rum fra maskinrum af kategori A. 7.1 Der skal anbringes mindst to blæsere, der tilsammen mindst skal kunne yde den i stk. 3 foreskrevne gasmængde til lasttankene. Administrationen kan tillade, at der i systemet med gasgenerator kun forefindes en blæser, hvis dette system er i stand til at yde den samlede gasmængde, der er foreskrevet i stk. 3, til de beskyttede lasttanke, forudsat at der er tilstrækkelige reservedele om bord til blæseren og dens drivmotor, således at skibsmandskabet, hvis blæseren og dens drivmotor skulle svigte, kan afhjælpe fejlen. 7.2 Der skal anbringes to brændselsoliepumper på gasgeneratoren. Administrationen kan dog tillade, at der kun forefindes en brændselsoliepumpe på betingelse af, at der er tilstrækkelige reservedele om bord til brændselsoliepumpen og dens drivmotor, således at skibsmandskabet, hvis brændselsoliepumpen og dens drivmotor skulle svigte, kan afhjælpe fejlen. 7.3 Anlægget til inert gas skal være således konstrueret, at det maksimunstryk, det kan udøve på en lasttank, ikke vil overstige prøvetrykket for nogen lasttank. Der skal være anbragt egnede lukkeanordninger på hver enkelt blæsers suge- og afgangsforbindelser. Der skal træffes foranstaltninger til, at anlæggets drift kan stabiliseres, før losningen begynder. Hvis blæserne skal benyttes til at gøre gas fri, skal deres tilgangsåbninger være forsynet med lukkeanordninger. 7.4 Blæserne skal være anbragt agten for alle lasttanke, lastpumperum og cofferdamme, der adskiller disse rum fra maskinrum af kategori A. 8.1 Opmærksomheden skal i særlig grad være henvendt på konstruktionen og placeringen af scrubber og blæsere med dertil hørende rørledninger og andet tilbehør for at hindre, at der opstår røggaslækage ind til lukkede rum. 8.2 For at muliggøre sikker vedligeholdelse skal der anbringes en ekstra vandlås eller andet effektivt middel til forebygning af røggaslækage mellem ventilerne til afspærring af røggassen og scrubberen eller indbygget i gasindgangen til scrubberen. 9.1 Der skal anbringes en gasreguleringsventil i hovedledningen for inert gas. Denne ventil skal være automatisk styret til at lukke, som foreskrevet i stk. 19.3 og 19.4. Den skal ligeledes automatisk kunne regulere indstrømningen af inert gas til lasttankene, medmindre der forefindes midler til automatisk styring af de i stk. 7 foreskrevne blæseres hastighed. 9.2 Den i stk. 9.1 omhandlede ventil skal være placeret i det forreste skod i det forreste gassikre rum (* 38), hvorigemmen hovedledningen for inert gas passerer. 10.1 Der skal anbringes mindst to returspærrere, hvoraf den ene skal være en vandlås, i hovedledningen for inert gas for at hindre, at kulbrintedamp strømmer tilbage til maskinrumsoptrækkene eller til eventuelle gassikre rum under alle normale trim- og krængningsforhold. De skal være placeret mellem den automatiske ventil foreskrevet i stk 9.1 og den agterste forbindelse til en lasttank eller lastrørledning. 10.2 De i stk. 10.1 omhandlede returspærrere skal være placeret i lasttankområdet på dæk. 10.3 Den i stk. 10.1 omhandlede vandlås skal kunne forsynes af to særskilte pumper, som begge til stadighed skal kunne opretholde en tilstrækkelig forsyning. 10.4 Vandlåsen og dens tilbehør skal være således indrettet, at den hindrer tilbagestrømning af kulbrintedampe og sikrer korrekt funktion af vandlåsen under alle driftsforhold. 10.5 Der skal træffes foranstaltninger til at sikre, at vandlåsen er beskyttet mod at fryse til på en sådan måde, at låsens modstandsevne ikke forringes ved overopvarmning. 10.6 Der skal ligeledes anbringes en vandsløjfe eller anden godkendt anordning på hvert af de tilhørende vandforsynings- og afløbsrør samt hvert afluftnings- og trykdetektorrør, der fører til gassikre rum. Der skal forefindes midler til at hindre, at sådanne sløjfer tømmes ved vakuum. 10.7 Dæksvandlåsen og alle sløjfeanordningerne skal kunne hindre tilbagestrømning af kulbrintedampe ved et tryk, der svarer til lasttankenes prøvetryk. 10.8 Den anden anordning skal være en kontraventil eller tilsvarende anordning, som kan hindre tilbagestrømning af dampe eller væsker, anbragt foran for den i stk. 10.1 foreskrevne dæksvandlås. Den skal være forsynet med sikre lukkemidler. Som et alternativ til sikre lukkemidler kan der anbringes en ekstra ventil for at isolere dæksvandlåsen fra hovedledningen for inert gas til lasttanke. 10.9 Som en yderligere sikkerhedsforanstaltning mod eventuel tilbagestrømning af kulbrintevæsker eller - dampe fra hovedledningen på dækkket skal der forefindes midler, hvorved dette stykke af ledningen mellem den i stk. 10.8 omhandlede ventil med sikre lukkemidler og den i stk. 9 omhandlede ventil kan afluftes på betryggende måde, når den førstnævnte ventil er lukket. 11.1 Hovedledningen for inert gas kan deles i to eller flere grene foran for de i stk. 10 foreskrevne returspærrere. 11.2 Hovedledningerne for inert gas skal være forsynet med forgreningsrør, der fører til hver enkelt lasttank. Forgreningsrør for inert gas skal være forsynet med stopventiler eller tilsvarende kontrolmidler til isolering af hver enkelt tank. Hvor stopventiler benyttes, skal disse være forsynet med låseanordninger, som skal være under opsyn af en ansvarlig skibsofficer. 11.2.2 I kombinationsskibe skal arrangementet til at separere sloptanke, der indeholder olie eller olierester fra andre tanke, bestå af blindflanger, som til stadighed vil forblive på plads, når der føres anden last end olie, jfr. dog det pågældende afsnit af Retningslinier for inertgasanlæg. 11.3 Der skal forefindes midler til beskyttelse af lasttanke mod virkningen af overtryk eller vakuum som følge af termiske variationer, når lasttankene er isoleret fra hovedledningerne for inert gas. 11.4 Rørsystemerne skal være således konstrueret, at der ikke under normale forhold samler sig last eller vand i rørledningerne. 11.5 Der skal træffes egnede foranstaltninger til, at hovedledningen for inert gas kan tilsluttes en tilførsel af inert gas udefra. 12 Arrangementerne for afluftning af alle dampe, der er strømmet ud fra lasttankene under lastning og ballastning, skal opfylde bestemmelserne i regel 59.1 og skal bestå enten af et eller flere masterør eller et antal med højhastighedsventiler. Hovedledningerne for inert gas kan benyttes til en sådan afluftning. 13 Foranstaltningerne til at gøre atmosfæren i tomme tanke inaktiv samt for at udlufte dem og tømme dem for gas, som foreskrevet i stk. 2, skal være af en sådan art, at administrationen anser dem for tilfredsstillende, og ansamling af kulbrintedampe i lommer dannet af de indvendige konstruktionselementer i en tank begrænses mest muligt. Endvidere skal de opfylde følgende krav: .1 I de enkelte lasttanke skal gasafgangsrøret, hvis et sådant findes, være placeret så langt som muligt fra tilgangsåbningen for inert gas/luft og i overensstemmelse med regel 59.1. Tilgangsåbningen til sådanne afgangsrør kan være placeret enten i dækshøjde eller højst 1 m over tankens bund; .2 tværsnitsarealet af et sådant gasafgangsrør som omhandlet i stk. 13.1 skal være af en sådan størrelse, at der kan opretholdes en afgangshastighed på mindst 20 m i sekundet, når tre tanke samtidig forsynes med inert gas. Deres afgangsåbninger skal strække sig mindst 2 m over dæksniveau; .3 hver af de i stk. 13.2 omhandlede gasafgangsåbninger skal være forsynet med passende afblæsningsanordninger; .4.1 hvis der er anbragt en forbindelse mellem hovedledningerne for inert gas og lastrørsystemet, skal der træffes foranstaltninger til sikring af en effektiv isolation under hensyntagen til den store trykforskel, som kan bestå mellem de pågældende anlæg. Denne isolation skal bestå af to afspærringsventiler med en anordning til sikker afluftning af mellemrummet mellem ventilerne eller en anordning bestående af et mellemstykke med dertil hørende afblændningsanordninger; .4.2 den ventil, der adskiller hovedledningen for inert gas fra hovedledningen til lasten, og som sidder på lasthovedledningssiden, skal være en kontraventil med et sikkert lukkemiddel. 14.1 Der skal anbringes en eller flere afbrydningsanordninger for tryk og vakuum på hovedledningen for inert gas for at hindre, at lasttankene bliver udsat for: .1 et overtryk ud over lasttankens prøvetryk, hvis lasten skulle indlades med den fastsatte maksimumshastighed og alle afgangsåbninger var holdt lukket; eller .2 et negativt tryk ud over 700 mm vandsøjle, hvis lasten skulle losses ved lastpumpernes maksimumskapacitet og inert gasblæserne skulle svigte. 14.2 Placeringen og konstruktionen af de i stk. 14.1 omhandlede anordninger skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i regel 59.1 15 Der skal forefindes midler til stadig angivelse af temperatur og tryk af inert gas på gasblæsernes afgangsside, når blæserne er i drift. 16.1 Der skal installeres instrumenter til stadig angivelse og registrering, når der tilføres inert gas: .1 af trykket i hovedforsyningsledningerne for inert gas foran for de i stk. 10.1 foreskrevne returspærrere; .2 af iltindholdet i inert gassen i hovedforsyningsledningerne på gasblæsernes afgangsside. 16.2 De i stk 16.1 nævnte instrumenter skal være anbragt i lastkontrolrummet, hvor et sådant findes. Hvor der ikke findes et lastkontrolrum, skal de anbringes på et sted, som er let tilgængeligt for den skibsofficer,der er ansvarlig for håndteringen af lasten. 16.3 Endvidere skal der anbringes målere: .1 på kommandobroen, der til enhver tid angiver det i stk. 16.1.1 omhandlede tryk samt trykket i kombinationsskibes sloptanke, når disse tanke er isoleret fra hovedledningen for inert gas; og .2 i maskinkontrolrummet eller i maskinrummet til angivelse af det i 16.1.2 omhandlede iltindhold. 17 Der skal forefindes transportable instrumenter til måling af koncentrationen af ilt og brændbare dampe. Endvidere skal der anbringes en egnet anordning på hver lasttank, således at tankatmosfærens tilstand kan kan bestemmes ved brug af disse transportable instrumenter. 18 Der skal forefindes egnede midler til nulstilling og justering fra nul og over måleområdet af de i stk. 16 og 17 nævnte fast anbragte og transportable instrumenter til måling af gaskoncentrationen. 19.1 Der skal være installeret apparater til akustisk og optisk alarm for at angive: .1 lavt vandtryk eller lav vandgennemstrømningshastighed til røggasscrubberen, som omtalt i stk.6.1; .2 høj vandstand i røggasscrubberen, som omtalt i stk. 6.1; .3 høj gastemperatur, som omtalt i stk. 15; .4 svigt af de i stk. 7 omhandlede blæsere for inert gas; .5 iltindhold på over 8 volumenprocent, som omtalt i stk. 16.1.2; .6 svigt af energiforsyningen til det automatiske kontrolanlæg til gasreguleringsventilen og til indikatoranordningerne, som omtalt i stk. 9 og 16.1; .7 lav vandstand i vandlåsen, som omtalt i stk. 10.1; .8 gastryk på under 100 mm vandsøjle, som omtalt i stk. 16.1.1. Alarminstallationen skal være således indrettet, at trykket i kombinationsskibes sloptanke til stadighed kan overvåges og .9 højt gastryk, som omtalt i stk. 16.1.1. 19.2 I systemet med gasgeneratorer skal der være installeret apparater til akustisk og optisk alarm i overensstemmelse med stk. 19.1.1, 19.1.3 og 19.1.5-19.1.9 samt ekstra alarmer til angivelse af: .1 utilstrækkelig forsyning af brændselsolie; .2 svigt af energiforsyningen til generatoren; .3 svigt af energiforsyningen til det automatiske overvågningssystem for generatoren. 19.3 Der skal drages omsorg for, at der sker automatisk afbrydelse af blæserne for inert gas og automatisk lukning af den gasregulerende ventil, når visse forud fastsatte grænser er nået, for så vidt angår stk. 19.1.1, 19.1.2 og 19.1.3. 19.4 Der skal drages omsorg for automatisk lukning af den gasregulerende ventil, for så vidt angår stk. 19.1.4. 19.5 Hvad angår stk. l9.1.5, skal der, når iltindholdet i inert gas overstiger 8 volumenprocent, øjeblikkeligt træffes foranstaltninger til en forbedring af gaskvaliteten. Medmindre gaskvaliteten forbedres, skal alle lasttankoperationer midlertidigt indstilles for at undgå, at der trænger luft ind i tankene; den i stk. 10.8. omhandlede isolationsventil skal være lukket. 19.6 De i stk. 19.1.5, 19.1.6 og 19.1.8 foreskrevene alarmer skal være anbragt i maskinrummet og i lastkontrolrummet, hvis et sådant findes, men under alle omstændigheder på et sådant sted, at alarmen øjeblikkeligt vil blive modtaget af ansvarlige medlemmer af besætningen. 19.7 Hvad angår stk.19.1.7, skal det godtgøres over for administationen, at der til stadighed opretholdes en tilstrækkelig vandreserve, og at integriteten af foranstaltningerne med henblik på automatisk dannelsen af vandlåsen, når gasstrømmen ophører, er tilfredsstillende. Den akustiske og optiske alarm ved lav vandstand i vandlåsen skal træde i virksomhed, når der ikke tilføres inert gas. 19.8 Der skal forefindes et lydalarmanlæg, som er uafhængigt af det, der er foreskrevet i stk. 19.1.8, eller en anordning til automatisk standsning af lastpumperne; denne alarm eller anordning skal træde i funktion, når visse forud fastlagte grænser for lavt tryk i hovedledningerne for inert gas er nået. 20 Tankskibe, bygget før 1. september 1984, som efter kravene skal have et anlæg til inert gas, skal som minimum opfylde kravene i regel 62 i kapital II-2 i den internationale konvention af 1974 om sikkerhed for menneskeliv på søen (* 39). Endvidere skal de opfylde kravene i denne regel med følgende forbehold: .1 anlæg til inert gas, som er installeret i sådanne tanksskibe før 1. juni 1981, behøver dog ikke opfylde følgende bestemmelser: stk. 3.2, 6.3, 7.4, 8, 9.2, 10.2, 10.7, 10.9, 11.3, 11.4, 13.2, 13.4.2 og 19.8; .2 anlæg til inert gas, som er installeret i sådanne tankskibe den 1. juni 1981 eller senere, behøver ikke opfylde følgende bestemmelser: stk. 3.2, 6.3, 7.4 og 13.2 21 Der skal om bord forefindes detaljerede instruktionsbøger, indeholdende forskrifter for inertgasanlæggets drift, sikkerhed og vedligeholdelse samt de beskæftigelsesmæssige og sunhedsmæssige risici, der er relevante i forbindelse med anlægget og dets anvendelse i lasttanksystemet. (* 40) Instruktionsbøgerne skal endvidere indeholde vejledning om, hvad der skal foretages i tilfælde af, at der opstår fejl i det pågældende anlæg, eller at anlægget svigter. Regel 63. Lastpumperum 1 Ethvert lastpumperum skal være forsynet med et af følgende fast anbragte brandslukningsanlæg, der skal betjenes fra et let tilgængeligt sted uden for pumperummet. Lastpumperum skl være forsynet med et anlæg, der er egnet for maskinrum af kategori A. 1.1 Et CO2- eller et halon-anlæg, som opfylder bestemmelserne i regel 5 samt følgende bestemmelser: .1 de i stk 5.1.6 omhandlede alarmer skal være sikre at anvende i en brændbar blanding af dampe fra lasten og luft; .2 der skal på udløserstederne være opslået en meddelelse om, at anlægget som følge af den elektrostatiske antændingsfare kun må benyttes til brandslukning og ikke til inaktiveringsformål. 1.2 Et højekspanderende skumanlæg, som opfylder bestemmelserne i regel 9, forudsat at skumkoncentrattilførelsen egner sig til slukning af brande i den førte last. 1.3 Et fast anbragt fordråbningsanlæg, som opfylder bestemmelserne i regel 10. 2 Hvor det slukningsmiddel, der anvendes i lastpumperumsanlægget, tillige benyttes i anlæg, der betjener andre rum, behøver det kvantum af det pågældende middel, som er til rådighed, eller dets leveringshastighed, ikke overstige det maksimum, der kræves til det største rum. KAPITEL II-3 Opholdsrum m.v. i skibe AFSNIT I. DEFINITIONER, ANVENDELSESOMRÅDE M.V. § 1. Definitioner § 2. Anvendelsesområde § 3. Ækvivalens AFSNIT II. SKIBSMANDSKABETS OPHOLDSRUM § 4. Anbringelse, bygning og indretning § 5. Ventilation § 6. Opvarmning § 7. Belysning § 8. Soverum, beliggenhed, størrelse, indretning m.v. § 9. Køjer § 10. Skabe til arbejdstøj § 11. Spiserum § 12. Fritidsrum § 13. Toiletter og baderum § 14. Særskilte toiletter § 15. Vaskerum m.v. for tøjvask § 16. Højden i opholdsrum m.v. § 17. Gange og trapper § 18. Kabysrum og proviantrum § 19. Sygerum § 20. Hejsebåre § 21. Kontorer § 22. Moskitonet § 23. Renholdelse. Tilsyn AFSNIT III. PASSAGERERS OPHOLDSRUM § 24. Passagerers opholdsrum m.v. § 25. Beliggenhed § 26. Fastsættelse af passagerantallet i de enkelte rum § 27. Nedsættelse af passagerantallet § 28. Påmærkning af passagerantallet § 29. Toiletter § 30. Hospitaler AFSNIT IV. ALMINDELIGE BESTEMMELSER § 31. Dispensationsbestemmelser Kapitel II-3 Opholdsrum m.v. i skibe.(* 41) AFSNIT I DEFINITIONER, ANVENDELSESOMRÅDE M.V. § 1. Definitioner. I DETTE KAPITEL FORSTÅS VED: NYT SKIB: SKIB, HVIS KØL ER LAGT, ELLER SOM ER PÅ ET TILSVARENDE KONSTRUKTIONSSTADIUM PÅ ELLER EFTER DEN 15. MARTS 1977. OFFICER: ENHVER PERSON, BORTSET FRA SKIBSFØREREN, DER IFØLGE LOVGIVNING, KOLLEKTIV AFTALE ELLER SÆDVANE BETRAGTES SOM OFFICER. OPHOLDSRUM: DE TIL BRUG FOR MANDSKABET OG PASSAGERERNE BESTEMTE SOVERUM, SPISERUM, TOILETTER OG BADERUM, SYGERUM, FRITIDSRUM OG KONTORER. SKIBSMANDSKABET ELLER MANDSKABET: ENHVER PERSON, DER ER TJENSTGØRENDE OM BORD, BORTSET FRA SKIBSFØREREN. SØGÅENDE SKIB: ET SKIB, HVIS FARTSOMRÅDE IKKE ER BEGRÆNSET TIL HAVNE. TONS: REGISTERTONS BRUTTO. FOR SKIBE, SOM ER UDSTYRET MED ET MÅLEBREV INDEHOLDENDE TO SÆT TONNAGER, SKAL UDTRYKKET FORSTÅS SOM DEN I MÅLEBREVET ANGIVNE STØRSTE BRUTTOTONNAGE. VOKSEN PERSON: EN PERSON, DER FYLDT 18 ÅR. § 2. AnvendelsesomrÅde. A) DE I DETTE KAPITEL INDEHOLDTE BESTEMMELSER GÆLDER FOR ALLE NYE DANSKE PASSAGERSKIBE PÅ 20 TONS OG DEROVER SAMT NYE LASTSKIBE FORSÅVIDT DE ER OMFATTET AF DENNE BEKENDTGØRELSE. B) FOR EKSISTERENDE SKIBE GÆLDER BESTEMMELSERNE I DE HIDTIL GÆLDENDE BEKENDTGØRELSER OM OPHOLDSRUM M.V. SÅDANNE SKIBE SKAL I DET OMFANG, DET SKØNNES RIMELIGT UNDER HENSYN TIL DERES INDRETNING, BRINGES TIL AT OPFYLDE BESTEMMELSERNE, NÅR DE UNDERKASTES STØRRE REPARATIONER ELLER OMBYGNINGER BORTSET FRA SÅDANNE REPARATIONER, DER SKYLDES HAVARI ELLER REPARATIONER SAMT OMBYGNINGER, DER IKKE BERØRER OPHOLDSRUM. § 3. Ækvivalens. ENHVER BESTEMMELSE I DETTE KAPITELS AFSNIT II VIL KUNNE FRAVIGES, SÅFREMT SKIBSTILSYNET EFTER FORHANDLING MED DE RESPEKTIVE REDER- OG MANDSKABSORGANISATIONER, FINDER DET GODTGJORT, AT AFVIGELSERNE VIL MEDFØRE SÅDANNE FORDELE, AT FORHOLDENE TAGET SOM HELHED IKKE BLIVER MERE UGUNSTIGE, END DE VILLE BLIVE VED ANVENDELSE AF BESTEMMELSERNE I FULDT OMFANG. AFSNIT II SKIBSMANDSKABETS OPHOLDSRUM. § 4. Anbringelse, bygning og indretning. a) i) BELIGGENHED, ADGANGSFORHOLD, KONSTRUKTION OG ANBRINGELSE I FORHOLD TIL ANDRE RUM SKAL VÆRE SÅLEDES, AT DER OPNÅS BETRYGGENDE SIKKERHED, BESKYTTELSE IMOD VEJR OG SØ, ISOLATION MOD VARME, KULDE OG STØJ- OG LUFTFORURENING FRA ANDRE RUM. ii) OPHOLDSRUM SKAL ANBRINGES SÅ LANGT, DET SKØNNES RIMELIGT, FRA RUM, HVORI DER FOREKOMMER VÆSENTLIG STØJ, SÅSOM RUM FOR FREMDRIVNINGSMASKINERI, HJÆLPEMASKINERI, STYREMASKINERI OG DÆKSMASKINERI, OG FRA RUM, HVORI DER KAN OPSTÅ STÆRK VARME ELLER KULDE, OG MÅ IKKE VÆRE ANBRAGT DIREKTE OVER SKRUEN. iii) DER MÅ IKKE VÆRE DIREKTE ADGANG TIL SOVERUM FRA DE i ii) NÆVNTE RUM ELLER FRA LASTRUM, KABYSRUM, KÆDEKASSE, LAMPERUM, RUM TIL OPBEVARING AF MALING, STORESRUM, TØRRERUM, VASKERUM OG TOILETTER BESTEMT FOR MERE END 2 PERSONER. SKODDER, DER ADSKILLER SÅDANNE RUM FRA SOVERUM, SAMT UDVENDIGE SKODDER TIL OPHOLDSRUM SKAL VÆRE KONSTRUERET AF STÅL ELLER ANDET GODKENDT MATERIALE OG SKAL VÆRE VAND- OG GASTÆTTE; DESUDEN SKAL DE VÆRE FYLDESTGØRENDE ISOLERET SÅVEL MOD STØJ SOM MOD VARME OG KULDE. b) i) OPHOLDSRUM OG GANGE, DER FØRER TIL OPHOLDSRUM, SKAL VÆRE ISOLERET MOD VARMETRANSMISSION FRA MASKINCASING, KABYSRUM OG ANDRE RUM, HVORI DER KAN OPSTÅ VARME, SAMT MOD VARMETRANSMISSION FRA DAMP- OG VARMTVANDSLEDNINGER OG MOD PÅVIRKNING FRA RUM, DER NEDKØLES. ii) INDVENDIGE SKODDER SKAL VÆRE AF GODKENDT, LYDISOLERENDE MATERIALE, DER IKKE MEDFØRER RISIKO FOR UTØJ. iii) SOVERUM, SPISERUM, FRITIDSRUM OG GANGE I MANDSKABSAPTERINGEN SKAL VÆRE ISOLERET FOR AT FORHINDRE SVEDNING ELLER OVEROPHEDNING. c) HOVEDDAMPRØR OG SPILDEDAMPLEDNINGER TIL SPIL OG LIGNENDE MASKINERI MÅ IKKE VÆRE FØRT GENNEM OPHOLDSRUM ELLER GENNEM GANGE, DER FØRER TIL OPHOLDSRUM. d) i) INDVENDIGE PANELER ELLER INDVENDIG BEKLÆDNING SKAL VÆRE AF ET MATERIALE MED EN OVERFLADE, DER ER LET AT RENHOLDE. ii) HØVLEDE OG PLØJEDE BRÆDDER ELLER ENHVER ANDEN SLAGS KONSTRUKTION, DER KAN MEDFØRE RISIKO FOR UTØJ, MÅ IKKE BENYTTES. e) FRA HVERT APTERINGSAFSNIT SKAL DER VÆRE MINDST 2 UDGANGE. f) i)LOFTER OG SKODDER I OPHOLDSRUM SKAL VÆRE LETTE AT RENHOLDE OG SKAL SÅFREMT DE ER MALEDE, VÆRE HOLDT I LYSE FARVER OG SKAL FORNYS ELLER REPARERES, NÅR DET ER NØDVENDIGT. ii) I ALLE OPHOLDSRUM SKAL DØRKEN VÆRE AF GODKENDT MATERIALE OG KONSTRUKTION, OG OVERFLADEN SKAL VÆRE UIGENNEMTRÆNGELIG FOR FUGTIGHED OG LET AT RENHOLDE. g) OVERGANG MELLEM SKOD/VÆGBEKLÆDNING OG DØRK SKAL VÆRE UDEN SPRÆKKER. h) DER SKAL VÆRE TILSTRÆKKELIGE AFLØB. § 5. Ventilation. a) i) OPHOLDSRUM OG GANGE, DER FØRER TIL OPHOLDSRUM, SAMT ARBEJDSRUM, HVOR MANDSKABET SKAL UDFØRE ARBEJDE LÆNGERE TID AD GANGEN, F.EKS. RADIORUM, SKAL VÆRE VENTILERET SÅLEDES, AT DER UNDER ALLE FORHOLD SIKRES ET TILSTRÆKKELIGT LUFTSKIFTE, NÅR DØRE, KOØJER, SKYLIGHTER OG LIGNENDE ER LUKKEDE. DET SAMME GÆLDER NAVIGERINGSRUM, BORTSET FRA STYREHUS I PASSAGERSKIBE UNDER 500 TONS. ii) SÅFREMT LUFTSKIFTET UDELUKKENDE SKER VED NATURLIG VENTILATION, SKAL TIL- OG AFGANGSÅBNINGERNE HAVE ET FRIT GENNEMSTRØMNINGSAREAL PÅ MINDST 30 KVCM FOR HVER PERSON, RUMMET ER BESTEMT FOR. b) i) PÅ SKIBE MED EN TONNAGE PÅ 200 TONS OG DEROVER SKAL VENTILATIONEN VÆRE MEKANISK, OG LUFTSKIFTET SKAL OPFYLDE FØLGENDE KRAV: 1) VENTILATIONEN AF SOVERUM, SPISERUM, FRITIDSRUM, KONTORER, RADIORUM, NAVIGERINGSRUM OG LIGNENDE ARBEJDSRUM, BORTSET FRA STYREHUSET I PASSAGERSKIBE UNDER 500 TONS, SKAL SKE VED INDBLÆSNING AF LUFT, SVARENDE TIL 6 LUFTSKIFTER I TIMEN. 2) LUFTAFGANGEN KAN SKE TIL GANGE ELLER DIREKTE TIL FRI LUFT. 3) RECIRKULATION AF INDTIL 50 PCT. AF LUFTTILFØRSLEN KAN TILLADES, FORUDSAT AT TOILET OG BADERUM ER FORSYNET MED SÆRSKILT MEKANISK UDSUGNING. FRISKLUFTTILFØRSLEN TIL SOVERUM SKAL DOG VÆRE MINDST 30 KBCM PR. TIME PR. PERSON, SOM RUMMET ER BESTEMT FOR. ii) INDBLÆSNINGSÅBNINGERNE SKAL ANBRINGES PÅ HENSIGTMÆSSIG MÅDE I FORHOLD TIL RUMMENES INDRETNING OG MÅ IKKE GIVE ANLEDNING TIL GENERENDE TRÆK OVER EN KØJE. c)PÅ SKIBE PÅ 200 TONS OG DEROVER SKAL TOILET OG BADERUM VENTILERES VED ET SÆRSKILT UDSUGNINGSSYSTEM DIREKTE TIL FRI LUFT. UDSUGNINGSSYSTEMET SKAL VÆRE DIMENSIONERET TIL 10 LUFTSKIFTER I TIMEN. LUFTTILGANGEN TIL TOILET OG BADERUM MED ADGANG FRA ET TILSTØDENDE SOVERUM KAN SKE GENNEM DØREN FRA DETTE. d) VENTILATIONSSYSTEMET SKAL VÆRE I STADIG FUNKTION UNDER SKIBETS DRIFT. OPRETHOLDELSE AF DEN MEKANISKE VENTILATION SKAL SIKRES VED FORNØDNE RESERVEDELE (* 42) ELLER PÅ ANDEN TILFREDSSTILLENDE MÅDE. e) I SYGERUM SKAL VENTILATIONEN VÆRE UDFØRT SÅLEDES, AT LUFT DERFRA IKKE KAN TRÆNGE UD I ANDRE OPHOLDSRUM. DØRE TIL GANGE, DER FØRER TIL ANDRE OPHOLDSRUM, MÅ IKKE VÆRE FORSYNET MED VENTILATIONSÅBNING, OG EVENTUEL VENTILATIONSKANAL SKAL VÆRE FORSYNET MED KONTRAKLAP, ELLER DER SKAL VÆRE TRUFFET ANDEN FORANSTALTNING FOR AT SIKRE, AT LUFTEN IKKE TRÆNGER UD I DEN ØVRIGE APTERING. f) i) SKIBE PÅ 200 TONS OG DEROVER, DER REGELMÆSSIGT ER BESKÆFTIGET I FART MELLEM 30 GRADER N OG 30 GRADER S, SKAL VÆRE UDSTYRET MED LUFTKONDITIONERING I SOVERUM, SYGERUM, SPISERUM, FRITIDSRUM, KONTORER, RADIORUM OG MASKINMANØVRERUM. DET SAMME GÆLDER NAVIGERINGSRUM, BORTSET FRA STYREHUS. ii) LUFTKONDITIONERINGSANLÆGGET KAN VÆRE ET CENTRALANLÆG ELLER BESTÅ AF SÆRSKILTE ENHEDER OG SKAL VÆRE SÅLEDES KONSTRUERET, AT DET VED 35 GRADER C OG 70 PCT. RELATIV FUGTIGHED UDE KAN OPRETHOLDE 29 GRADER C OG CA. 50 PCT. RELATIV FUGTIGHED INDE. DER MÅ IKKE BENYTTES MERE END 50 PCT. RETURLUFT. iii) ANLÆGGETS KØLEMASKINERI OG LUFTKØLERE SKAL DESUDEN VÆRE DIMENSIONEREDE TIL VED 28 GRADER C OG 80 PCT. RELATIV FUGTIGHED UDE AT OPRETHOLDE 24 GRADER C OG CA 50 PCT. RELATIV FUGTIGHED INDE. DISSE KONDITIONER SKAL KUNNE OPNÅS MED DE I STK. B NÆVNTE FRISKLUFTMÆNGDER. g) VENTILATIONS- OG LUFTKONDITIONERINGSANLÆG SKAL VÆRE FORSYNET MED PASSENDE FILTRE VED LUFTINDTAG OG VÆRE INDRETTET UNDER HENSYNTAGEN TIL DE SÆRLIGE FORHOLD, DER ER KARAKTERISTISKE FOR DRIFT TIL SØS, OG MÅ IKKE FORÅRSAGE GENERENDE STØJ ELLER VIBRATIONER. § 6. Opvarmning. a) i) DER SKAL I ALLE SKIBE VÆRE INDRETTET ET PASSENDE OPVARMNINGSSYSTEM FOR OPHOLDSRUMMENE. ii) OPVARMNINGSSYSTEMET SKAL ALTID VÆRE I FUNKTION UNDER SKIBETS DRIFT, NÅR OMSTÆNDIGHEDERNE NØDVENDIGGØR DETS BRUG. KAPACITETEN SKAL VÆRE TILSTRÆKKELIG TIL, AT DER UNDER ALLE FORHOLD KAN OPRETHOLDES EN RUMTEMPERATUR PÅ MINDST 20 GRADER C. b) I SKIBE OVER 100 TONS ER OPVARMNING VED ÅBEN ILD IKKE TILLADT. c) RADIATORER OG ANDRE OPVARMNINGSSYSTEMER SKAL VÆRE SÅLEDES ANBRAGT OG SKÆRMET, AT DE IKKE FREMBYDER FARE ELLER ULEMPE. d) ELEKTRISKE OVNE OG GASVARMEOVNE SKAL VÆRE AF GODKENDT TYPE. § 7. Belysning. a) OPHOLDSRUM SKAL VÆRE FORSVARLIGT OPLYST. b) SOVERUM, DAGRUM, SPISERUM, FRITIDSRUM OG SYGERUM SKAL VÆRE OPLYST VED DAGSLYS. DETTE GÆLDER DOG IKKE HOBBYRUM OG LIGNENDE RUM, HVOR DAGSLYS IKKE ER PÅKRÆVET. TILGANGEN AF DAGSLYS SKAL VÆRE SÅLEDES, AT DET ER MULIGT I KLART VEJR AT LÆSE ALMINDELIG AVISTRYK OVERALT I RUMMET, HVOR MAN NORMALT OPHOLDER SIG. I PASSAGERSKIBE KAN DOG TILLADES SÆRLIGE INDRETNINGER. c) i) I ALLE SKIBE SKAL OPHOLDSRUM VÆRE FORSYNET MED ELEKTRISK BELYSNING, DER SKAL VÆRE ANBRAGT SÅLEDES, AT DEN GIVER DET STØRST MULIGE UDBYTTE TIL DE PERSONER, DER OPHOLDER SIG I RUMMET. I SOVERUM SKAL DER VÆRE EN ELEKTRISK LÆSELAMPE VED HOVEDENDEN AF HVER KØJE. ii) SÅFREMT DER IKKE FINDES TO AF HINANDEN UAFHÆNGIGE ELEKTRISKE ENERGIKILDER, SKAL DER FOREFINDES NØDBELYSNING I FORM AF ELEKTRISKE BATTERILAMPER ELLER LIGNENDE. d) SOM RETNINGSLINIER FOR, HVILKEN BELYSNINGSSTYRKE DER MÅ ANSES FOR PASSENDE FOR DEN KUNSTIGE BELYSNING, FASTSÆTTES FØLGENDE: SOVERUM OG SÆRSKILTE DAGRUM: ALMEN BELYSNING......................................50 LUX BELYSNING VED BORDE, HVOR LÆSNING OG SKRIVNING FINDER STED............................200 LUX SPISERUM OG FRITIDSRUM: ALMEN BELYSNING......................................50 LUX BELYSNING PÅ SPISEBORDE.............................150 LUX BELYSNING PÅ BORDE, HVOR LÆSNING, SKRIVNING, SPIL M.V. FINDER STED....................200 LUX BADERUM OG TOILETTER: ALMEN BELYSNING......................................50 LUX VED SPEJLE..........................................200 LUX GANGE OG TRAPPER: ALMEN BELYSNING......................................50 LUX ALMEN BELYSNING MÅLES I VANDRET PLAN 0,85 M OVER DØRK. § 8. Soverum, beliggenhed, størrelse, indretning m.v. a) i) SOVERUM SKAL VÆRE ANBRAGT MIDTSKIBS ELLER AGTER, OG INGEN DEL AF ET SOVERUM MÅ VÆRE ANBRAGT UNDER ØVERSTE LASTELINIEMÆRKE. OPHOLDSRUM MÅ UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER ANBRINGES FORAN KOLLISIONSSKODDET OG IKKE UNDER GANGE, HVOR DER JÆVNLIGT FOREGÅR ARBEJDE, DER FORÅRSAGER GENERENDE STØJ. ii) I SÆRLIGE TILFÆLDE KAN DET, HVIS SKIBETS STØRRELSE, TYPE ELLER ANVENDELSE GØR ANBRINGELSE AF SOVERUMMENE MIDTSKIBS ELLER AGTER UHENSIGTSMÆSSIG, TILLADES, AT DISSE ANBRINGES FORUDE, DOG ALDRIG FORAN KOLLISIONSSKODDET. I PASSAGERSKIBE KAN DET UNDER FORUDSÆTNING AF TILFREDSSTILLENDE BELYSNING OG VENTILATION TILLADES, AT ET SOVERUM DELVIS ANBRINGES UNDER ØVERSTE LASTELINIEMÆRKE. iii) GULVAREALERNE SKAL I SOVERUM HAVE MINDST FØLGENDE STØRRELSE: MINIMUM GULVAREALER (KVM) SKIBETS STØRRELSE LASTSKIBE PASSAGERSKIBE (TONS) 1 PERS. 2 PERS. 1 PERS. 2PERS. 3PERS. 20- 499 3,00 4,00 3,00 4,00 6,00 500- 999 3,50 4,50 3,00 4,00 6,00 1.000-2.999 3,75 5,50 3,75 5,00 7,05 3.000-9.999 4,25 6,50 3,75 6,00 9,00 10.000 OG DEROVER 4,75 7,50 3,75 6,00 9,00 iv) SOVERUM FOR OFFICERER SKAL HAVE ET GULVAREAL PÅ MINDST 6,50 KVM I SKIBE UNDER 3.000 TONS OG 7,50 KVM I SKIBE PÅ 3.000 TONS OG DEROVER. b) DET GULVAREAL, DER OPTAGES AF FASTE MØBLER SOM KØJER, SKABE, KOMMODER, BORDE OG BÆNKE, SKAL MEDREGNES I OVENNÆVNTE GULVAREALER. SMÅ ELLER UHENSIGTSMÆSSIGE AREALER, DER IKKE ER TIL RÅDIGHED FOR FRI BEVÆGELSE, OG SOM IKKE KAN BRUGES TIL ANBRINGELSE AF INVENTAR, MEDREGNES IKKE. c) I SKIBE PÅ 3.000 TONS OG DEROVER SKAL MASKINCHEFEN OG OVERSTYRMANDEN FORUDEN DERES SOVERUM HAVE ET TILSTØDENDE OPHOLDSRUM ELLER DAGRUM. d) i) ANTALLET AF PERSONER I ET SOVERUM MÅ I LASTSKIBE IKKE OVERSTIGE 2 OG I PASSAGERSKIBE 3. HVER AF OFFICERERNE SKAL HAVE SÆRSKILT SOVERUM. ii) I SKIBE PÅ 500 TONS OG DEROVER, BORTSET FRA PASSAGERSKIBE, SKAL HVERT VOKSENT MEDLEM AF MANDSKABET HAVE EGET SOVERUM. e) ETHVERT SOVERUM SKAL VÆRE SÅLEDES INDRETTET OG UDSTYRET, AT DET SIKRER MANDSKABET RIMELIG BEKVEMMELIGHED OG ER LET AT HOLDE I ORDEN. f) UDGANGE TIL ÅBENT DÆK SKAL VÆRE VELBESKYTTEDE, OG I SKIBE PÅ 100 TONS OG DEROVER MÅ DER IKKE FRA SOVERUM UDELUKKENDE VÆRE UDGANG TIL ÅBENT DÆK. g) INVENTAR SKAL MINDST BESTÅ AF: i) ET KLÆDESKAB MED HYLDE OG BØJLESTANG FOR HVER PERSON, RUMMET ER BESTEMT TIL. KLÆDESKABET SKAL MUNDST VÆRE 1,5 M HØJT TIL UNDERSIDEN AF HYLDEN, OG TVÆRSNITSAREALET SKAL VÆRE MINDST 0,193 KVM. ii) ET BORD SAMT SIDDEPLADSER FOR DET ANTAL PERSONER, RUMMET ER BESTEMT TIL. iii) SKUFFER ELLER LIGNENDE MED ET RUMINDHOLD AF MINDST 0,10 KBM FOR HVER PERSON, RUMMET ER BESTEMT TIL. iv) SPEJL, SMÅSKABE TIL TOILETREKVISITTER, BOGHYLDE OG ET PASSENDE KNAGEARRANGEMENT. h) KOØJER I SOVERUM SKAL VÆRE FORSYNET MED GARDINER. i) i) ETHVERT SOVERUM SKAL INDVENDIG PÅ TYDELIG MÅDE VÆRE PÅMÆRKET MED DET ANTAL PERSONER, HVORTIL DET ER BEREGNET OG GODKENDT. ii) UDVENDIG PÅ ELLER VED DØREN SKAL VÆRE ANGIVET, HVEM RUMMET ER BESTEMT TIL. § 9. KØJER. a) i) ENHVER AF MANDSKABET SKAL HAVE SÆRSKILT KØJE. ii) EN KØJES INDVENDIGE MÅL SKAL VÆRE MINDST 1,98 X 0,80 M. iii) KØJER MÅ IKKE ANBRINGES UMIDDELBART VED SIDEN AF HINANDEN. iv) FLERE END 2 KØJER MÅ IKKE ANBRINGES OVER HINANDEN. AFSTANDEN MELLEM KØJEBUNDENE INDBYRDES SÅVEL SOM MELLEM ØVERSTE KØJEBUND OG UNDERSIDEN AF LOFTSBEKLÆDNINGEN MÅ IKKE VÆRE MINDRE END 0,75 M. KØJENS BUND SKAL VÆRE MINDST 0,30 M OVER DØRKEN. v) KØJER MÅ SÅ VIDT MULIGT IKKE ANBRINGES LANGS SKIBSSIDEN. HVOR DETTE UNDTAGELSESVIS ER NØDVENDIGT, MÅ DER KUN ANBRINGES EN ENKELT KØJE UNDER ET KOØJE. vi) KØJERNE SKAL VÆRE FREMSTILLET AF TRÆ ELLER ANDET MATERIALE, DER SKAL VÆRE HÅRDT, GLAT, KORROSIONSFRIT OG IKKE MEDFØRE RISIKO FOR UTØJ. SÅFREMT DER ANVENDES RØR, SKAL DISSE VÆRE FULDSTÆNDIG LUKKEDE, SÅLEDES AT DE IKKE KAN GIVE OPHOLD FOR UTØJ. vii) KØJERNE SKAL VÆRE FORSYNET MED FJEDRENDE MADRASSER AF ALMINDELIG ANERKENDT TYPE. MADRASSERNE MÅ IKKE INDEHOLDE MATERIALER, HVORI UTØJ KAN OPHOLDE SIG. viii) OVERKØJER SKAL VÆRE FORSYNET MED EN BUND AF TRÆ ELLER ANDET PASSENDE STØVTÆT MATERIALE. § 10. Skabe til arbejdstøj. I SKIBE PÅ 75 TONS OG DEROVER SKAL DER UDEN FOR SOVERUMMENE FINDES ET ELLER FLERE GODT VENTILEREDE SKABE AF PASSENDE STØRRELSE OG INDRETNING TIL ARBEJDKLÆDER, OLIETØJ, SØSTØVLER OG LIGNENDE. § 11. Spiserum. a) i) DER SKAL I SKIBE PÅ 200 TONS OG DEROVER FINDES SÆRSKILT SPISERUM FOR OFFICERER OG DÆKS- OG MASKINFOLK. ii) I SKIBE PÅ 3.000 TONS OG DEROVER SKAL DER TILLIGE FINDES SÆRKILT SPISERUM FOR RESTAURATIONS- OG BETJENINGSPERSONALE, SÅFREMT DETS ANTAL OVERSTIGER 4. b) SÅFREMT DER VED FORHANDLING MED DE RESPEKTIVE REDER- OG MANDSKABSORGANISATIONER ER GIVET UDTRYK FOR, AT ANDRE ARRANGEMENTER FORETRÆKKES, KAN BESTEMMELSERNE I LITRA a) i) OG ii) FRAVIGES. c) I SKIBE, HVOR DER IKKE KRÆVES SÆRSKILT SPISERUM, SKAL DER I KABYSSEN ELLER ANDET PASSENDE STED FINDES BORD- OG SIDDEPALDS, HVOR MANDSKABET KAN SPISE, OG DER SKAL FINDES PASSENDE OPBEVARINGSSTEDER FOR PROVIANT OG SPISEGREJ. d) SPISERUM SKAL VÆRE BEKVEMT BELIGGENDE I FORHOLD TIL SOVERUM OG KABYSRUM. e) GULVAREALET I SPISERUM SKAL VÆRE MINDST 1,0 KVM FOR HVER PERSON, DER SKAL BENYTTE RUMMET. VED BEREGNING AF GULVAREALET KAN DEN PLADS, DER OPTAGES AF SPISEBORDE, BÆNKE OG STOLE, MEDREGNES. f) SPISERUM SKAL VÆRE UDSTYRET MED BORDE OG GODKENDTE FASTE ELLER LØSE SIDDEPLADSER I ET SÅDANT ANTAL, AT DE MEDLEMMER AF MANDSKABET, RUMMET ER BESTEMT FOR, KAN INDTAGE DERES MÅLTIDER SAMTIDIG. DER SKAL MINDST VÆRE 0,6 M BORDPLADS FOR HVER SIDDEPLADS VED BORDENE. g) DER SKAL FINDES FORNØDNE SKABE TIL OPBEVARING AF SERVICE, LIGESOM DER UDEN FOR SPISERUMMET ELLER SPISERUMMENE SKAL FINDES DE FORNØDNE INDRETNINGER TIL RENGØRING AF SERVICET. h) OVERFLADERNE AF BORDE OG SIDDEPLADSER SKAL VÆRE LETTE AT RENHOLDE OG MODSTANDSDYGTIGE MOD REVNEDANNELSE. i) DER SKAL I SKIBE PÅ 250 TONS OG DEROVER TIL ENHVER TID VÆRE: i) ADGANG TIL EN HENSIGTSMÆSSIGT ANBRAGT KØLEINDRETNING MED ET RUMINDHOLD SVARENDE TIL DET ANTAL PERSONER, DER BENYTTER SPISERUMMET ELLER SPISERUMMEME. RUMINDHOLDET SKAL VÆRE MINDST 10 L PR. PERSON OP TIL 10 PERSONER OG 5 L PR. PERSON FOR HVER YDERLIGERE PERSON, ii) MULIGHED FOR AT FÅ VARME DRIKKE, iii) MULIGHED FOR AT FÅ AFKØLET DRIKKEVAND. j) SKIBSTILSYNET KAN TILLADE SÅDANNE AFVIGELSER FRA DE I LITRA c)-f) INDEHOLDTE REGLER ANGÅENDE SPISERUM, SOM ER NØDVENDIGE AF HENSYN TIL DE SÆRLIGE FORHOLD OM BORD I PASSAGERSKIBE. § 12. Fritidsrum. a) I SKIBE PÅ 250 TONS OG DEROVER SKAL DER PÅ ÅBENT DÆK VÆRE INDRETTET EN ELLER FLERE PLADSER, HVORTIL MANDSKABET HAR ADGANG I FRITIDEN. PLADSEN ELLER PLADSERNE SKAL VÆRE AF EN PASSENDE STØRRELSE UNDER HENSYNTAGEN TIL MANDSKABETS OG SKIBETS STØRRELSE OG INDRETNING OG SKAL FOR SKIBE, DER REGELMÆSSIGT SEJLER MELLEM 30 GRADER N. OG 30 GRADER S. OG PÅ DEN PERSISKE GOLF, VÆRE FORSYNET MED SOLSEJL ELLER ANDEN OVERDÆKNING. b) i) I SKIBE PÅ 250 TONS OG DEROVER, MEN UNDER 8000 TONS, SKAL DER FINDES HENSIGTSMÆSSIGT BELIGGENDE OG PASSENDE UDSTYREDE RUM BEREGNET TIL OPHOLD UNDER FRITID FOR MANDSKABET. INVENTARET I DISSE RUM SKAL OMFATTE ET BOGSKAB SAMT MØBLER, DER GIVER MULIGHED FOR LÆSNING, SKRIVNING OG SPIL. ii) I SKIBE UNDER 1.000 TONS KAN SÅDANNE RUM UDELADES UNDER FORUDSÆTNING AF, AT SPISERUMMET ELLER SPISERUMMENE ER SÅLEDES DIMENSIONERET, MØBLERET OG INDRETTET, AT DE ER EGNEDE TIL OPHOLD UNDER FRITID. c) I SKIBE PÅ 1.000 TONS OG DEROVER SKAL DER, SÅFREMT DET EFTER SKIBSTILSYNETS SKØN FINDES RIMELIGT OG MULIGT, I FORBINDELSE MED SPISERUM ELLER FRITIDSRUM INDRETTES EN KANTINE ELLER BAR FÆLLES FOR HELE MANDSKABET. d) I SKIBE PÅ 8.000 TONS OG DEROVER SKAL DER FINDES ET RYGERUM ELLER LÆSERUM; LIGELEDES SKAL DER FINDES ET RUM TIL ANDEN FRITIDSBESKÆFTIGELSE, HERUNDER GYMNASTIK OG ANDEN FYSISK AKTIVITET. DER SKAL I ET AF RUMMENE VÆRE MULIGHED FOR AT SE FILM ELLER FJERNSYN. e) I SKIBE PÅ 8.000 TONS OG DEROVER SKAL DER, SÅFREMT DET EFTER SKIBSTILSYNETS SKØN ER RIMELIGT OG MULIGT, INDRETTES SVØMMEBASSIN. § 13. Toiletter og baderum. a) I ALLE SKIBE SKAL DER VÆRE INDRETTET TOILET OG BADERUM, BEKVEMT BELIGGENDE I FORHOLD TIL SOVE- OG ANDRE OPHOLDSRUM. b) I ALLE SKIBE PÅ 250 TONS OG DEROVER SKAL DER FOR HVER AF GRUPPERNE OFFICERER OG ANDET MANDSKAB FINDES MINDST 1 TOILET OG 1 BRUSER FOR HVER 6 PERSONER ELLER DERUNDER, IDET DER SES BORT FRA PERSONER, DER I TILKNYTNING TIL DERES SOVERUM HAR EGET BADERUM MED HÅNDVASK, BRUSER OG TOILET. c) UANSET DET I LITRA b) ANFØRTE, SKAL DER MINDST FINDES FØLGENDE ANTAL SÆRSKILTE TOILETTER, IDET DER HERI INDGÅR DE I § 14 KRÆVEDE SÆRSKILTE TOILETTER: i) I SKIBE PÅ 500 TONS OG DEROVER, MEN UNDER 800 TONS: 3. ii) I SKIBE PÅ 800 TONS OG DEROVER, MEN UNDER 3.000 TONS: 4. iii) I SKIBE PÅ 3.000 TONS OG DEROVER: 6. d) I SKIBE PÅ 100 TONS OG DEROVER SKAL TOILETTERNE VÆRE FORSYNET MED TILSTRÆKKELIG SKYLLEINDRETNING OG AFLØB. SÅVEL SKYLLEINDRETNINGER SOM AFLØB SKAL VÆRE FORSVARLIGT INDRETTET OG SIKRET UNDER ALLE KLIMAFORHOLD OG ALTID VÆRE KLAR TIL BRUG UNDER SKIBETS DRIFT. ETHVERT TOILET SKAL VÆRE FORSYNET MED HÅNDVASK MED RINDENDE VARMT OG KOLDT FERSKVAND. e) i) HVERT BADERUM SKAL VÆRE UDSTYRET MED MINDST 1 BRUSER FOR HVER 6 PERSONER ELLER DERUNDER OG 1 HÅNDVASK FOR HVER 3 PERSONER ELLER DERUNDER, RUMMET ER BESTEMT FOR. HÅNDVASKE SKAL VÆRE AF PASSENDE STØRRELSE OG FREMSTILLET AF RUSTFRIT STÅL, PORCELÆN ELLER ANDET GODKENDT MATERIALE. ii) I SKIBE PÅ 5.000 TONS GO DEROVER SKAL SAMTLIGE OFFICERER I TILSLUTNING TIL DERES SOVERUM HAVE SÆRSKILTE BADERUM UDSTYRET MED TOILET SAMT BRUSER OG HÅNDVASK MED VARMT OG KOLDT FERSKVAND. iii) I SKIBE PÅ 25.000 TONS OG DEROVER, BORTSET FRA PASSAGERSKIBE, SKAL DER FOR DET ØVRIGE MANDSKAB FINDES MINDST 1 BADERUM FOR HVER 2 PERSONER. BADERUMMET SKAL VÆRE ANBRAGT ENTEN OVER FOR INDGANGEN TIL DE RUM, HVORTIL BADERUMMET HØRER, ELLER PÅ ANDEN BEKVEM MÅDE. f) I ALLE BADERUM SKAL DER FINDES TILSTRÆKKELIG TILGANG AF VARMT OG KOLDT FERSKVAND. g) TOILETTER OG BADERUM SKAL VÆRE FORSYNET MED UDSUGNING DIREKTE TIL FRI LUFT, UAFHÆNGIG AF DET ØVRIGE VENTILATIONSSYSTEM. h) TOILETTER OG BADERUM SKAL I ØVRIGT OPFYLDE FØLGENDE KRAV: i) DØRKEN SKAL VÆRE AF GODKENDT OG HOLDBART MATERIALE, DER ER LET AT RENHOLDE, UIGENNEMTRÆNGELIG FOR VAND OG FORSYNET MED FORNØDENT AFLØB, IDET DER DOG IKKE KRÆVES GULVAFLØB I SÆRSKILTE TOILETTER. ii) SKODDERNE SKAL VÆRE TÆTTE OG UDFØRT AF STÅL ELLER ANDET GODKENDT MATERIALE OG SKAL VÆRE UIGENNEMTRÆNGELIGE FOR VAND OP TIL 0,23 M FRA DØRKEN. FOR DØRTRIN KAN DOG ANVENDES EN LAVERE HØJDE. iii) RUMMENE SKAL VÆRE FORSVARLIGT OPLYST OG OPVARMET. BADERUM SKAL HAVE SÆRSKILT OPVARMNING, SÅFREMT DE IKKE PÅ ALLE SIDER ER OMGIVET AF OPVARMEDE RUM ELLER På ANDEN MÅDE ER SIKRET EN PASSENDE OPVARMNING. iv) FÆLLESTOILETTER SKAL, SÅFREMT DE ER BESTEMT FOR FLERE END 2 PERSONER, VÆRE ADSKILT FRA SOVERUM OG BADERUM. FRA SOVERUM MÅ DER IKKE VÆRE DIREKTE ADGANG TIL TOILETTER ELLER BADERUM BESTEMT FOR FLERE END 2 PERSONER. v) TOILETTER SKAL VÆRE TILSTRÆKKELIG AFSKÆRMET FRA HINANDEN. § 14. Særskilte toiletter. a) I SKIBE PÅ 250 TONS OG DEROVER SKAL DER I BEKVEM NÆRHED AF KOMMANDOBROEN FINDES ET SÆRSKILT TOILET MED HÅNDVASK MED RINDENDE VARMT OG KOLDT FERSKVAND. b) I SKIBE PÅ 1.000 TONS OG DEROVER SKAL DER I BEKVEM NÆRHED AF MASKINRUMMET FINDES ET TOILET MED HÅNDVASK MED RINDENDE VARMT OG KOLDT FERSKVAND, SÅFREMT SÅDANT IKKE ER INSTALLERET I NÆRHEDEN AF MASKINRUMMETS KONTROLCENTER. c) I SKIBE PÅ 1.000 TONS OG DEROVER BORTSET FRA SKIBE I HVILKE ET- ELLER TO-MANDS BADERUM FINDES FOR MANDSKABET I MASKINAFDELINGEN SKAL DER FOR DET MANDSKAB, DER ER BESKÆFTIGET I MASKINRUMMET FINDES OMKLÆDNINGSRUM, BELIGGENDE UDEN FOR MASKINRUMMET MEN MED LET ADGANG DERTIL, OG FORSYNET MED KLÆDESKAB FOR HVERT MEDLEM AF MANDSKABET OG MED HÅNDVASK OG BRUSER MED RINDENDE VARMT OG KOLDT FERSKVAND. § 15. Vaskerum m.v. for tøjvask. a) I SKIBE PÅ 500 TONS OG DEROVER SKAL DER FINDES RUM TIL TØJVASK MED RIGELIG TILGANG AF VARMT OG KOLDT FERSKVAND OG TIL TØRRING OG STRYGNING AF TØJ I ET OMFANG, DER SVARER TIL MANDSKABETS STØRRELSE OG REJSENS NORMALE VARIGHED. b) UDSTYRET SKAL OMFATTE: i) VASKEMASKINER. ii) TØRREMASKINER ELLER HENSIGTSMÆSSIGT OPVARMEDE OG VENTILEREDE TØRRERUM. iii) STRYGEJERN OG STRYGEBRÆTTER ELLER LIGNENDE. c) VASKE- OG TØRRERUM SKAL VÆRE HENSIGTSMÆSSIGT BELIGGENDE I FORHOLD TIL OPHOLDSRUMMENE. § 16. Højden i opholdsrum m.v. I ALLE OPHOLDSRUM OG GANGE SKAL DEN FRIE HØJDE MÅLT FRA OVERKANT AF DÆKSBELÆGNINGEN TIL UNDERKANTEN AF DÆKSBJÆLKERNE ELLER DISSES BEKLÆDNING VÆRE MINDST 1,98 M. SÅFREMT HØJDEN ENKELTE STEDER I RUMMENE ELLER I ENKELTE RUM TIL SÆRLIG ANVENDELSE (SAUNA ELLER LIGNENDE) AF KONSTRUKTIONSMÆSSIGE GRUNDE ØNSKES UDFØRT MINDRE END ANGIVET OVENFOR, KAN SKIBSTILSYNET TILLADE DETTE, NÅR DET SKØNNES IKKE AT VILLE MEDFØRE ULEMPER. § 17. Gange og trapper. a) BREDDEN AF GANGE, DER TJENER TIL ADGANG TIL OPHOLDSRUM, MÅ I ALMINDELIGHED IKKE VÆRE MINDRE END 90 CM, MÅLT MELLEM BEGRÆNSNINGSSKODDERNE. b) TRAPPER SKAL I ALMINDELIGHED HAVE EN BREDDE PÅ MINDST 80 CM MELLEM BEGRÆNSNINGSSKODDERNE OG HAVE EN PASSENDE STIGNING SAMT MINDST PÅ DEN ENE SIDE VÆRE FORSYNET MED HÅNDLISTER. c) i) BRANDSKABE, VENTILATIONSKANALER, KABELBANER OG LIGNENDE KAN TILLADES ANBRAGT PÅ BEGRÆNSNINGSSKODDERNE I GANGE OG TRAPPER, NÅR DET SKØNNES, AT DE IKKE VIL MEDFØRE ULEMPER FOR PASSAGEN. DER MÅ DOG INTET STED VÆRE MINDRE END 60 CM FRI PASSAGE. ii) I KORTE LUKKEDE GANGE, OG TILHØRENDE TRAPPER DER NORMALT KUN BENYTTES AF 1 ELLER 2 PERSONER, KAN BREDDEN TILLADES REDUCERET, IDET DEN DOG IKKE MÅ VÆRE MINDRE END 60 CM. § 18. Kabysrum og proviantrum. a) I ALLE SKIBE SKAL KOMFURET VÆRE ANBRAGT I ET SÆRSKILT RUM, DER DOG I SKIBE UNDER 200 TONS TILLIGE KAN ANVENDES SOM SPISERUM FOR MANDSKABET. b) RUMMET SKAL VÆRE AF PASSENDE STØRRELSE OG VÆRE GODT OPLYST OG VENTILERET. DER SKAL OVER KOMFURET VÆRE ANBRAGT EN HÆTTE MED AFTRÆKSRØR TIL DET FRI. c) KOMFURET SKAL VÆRE FORSVARLIGT OPSTILLET OG SIKRET. TRÆVÆRK SKAL VÆRE BESKYTTET MOD ANTÆNDELSE. d) DER SKAL I KABYSRUMMET VÆRE TILGANG AF FERSKVAND GENNEM ET RØRSYSTEM. DER MÅ IKKE I RUMMET VÆRE AFTAPNINGSHANE FOR SØVAND. e) KABYSRUMMET SKAL VÆRE FORSYNET MED FORNØDNE VASKE MED AFLØB, LIGESOM DER SKAL FINDES AFLØB I DØRKEN. SKODDER OG DØRK SKAL VÆRE AF ET MATERIALE, DER ER UIGENNEMTRÆNGELIG FOR VAND OG LET AT RENHOLDE. f) DER SKAL VÆRE PASSENDE MULIGHEDER FOR OPBEVARING AF PROVIANT SAMT KØLE- OG FRYSEINDRETNINGER FOR LETFORDÆRVELIGE FØDEVARER. g) DRIKKEVAND SKAL OPBEVARES I DERTIL BESTEMTE TANKE, DER SKAL OPFYLDE FØLGENDE FORSKRIFTER: i) FAST INDBYGGEDE TANKE SKAL HAVE COFFERDAM MOD TANKE, DER KAN ANVENDES TIL OLIE OG LIGNENDE. SKIBSSIDEN UNDER LASTET VANDLINIE MÅ I NITTEDE SKIBE IKKE DANNE BEGRÆNSNING FOR EN DRIKKEVANDSTANK. ii) TANKENE SKAL HAVE DE FORNØDNE MANDEHULLER, OG DE SKAL I VIDEST MULIGT OMFANG VÆRE TILGÆNGELIGE FOR SÅVEL UDVENDIGT SOM INDVENDIGT EFTERSYN. TILLADER DERES BYGNING OG STØRRELSE IKKE ADGANG TIL DERES INDRE, SKAL DE VÆRE FORSYNET MED ET TILSTRÆKKELIGT ANTAL RENSEHULLER. MANDEHULLER OG/ELLER RENSEHULLER OG DERES DÆKSLER SKAL VÆRE SÅLEDES KONSTRUERET, AT ANSAMLING AF URENHEDER OVER DÆKSLERNE UNDGÅS. iii) TANKENE SKAL VÆRE CEMENTEREDE ELLER CEMENTVASKEDE INDVENDIG ELLER HAVE ANDET EGNET INDVENDIGT BESKYTTELSESLAG. iv) LUFTRØR OG PÅFYLDNINGSRØR TIL TANKE SKAL VÆRE FØRT OP I FORSVARLIG HØJDE OVER DÆK. LUFTRØRETS MUNDING SKAL VÆRE INDRETTET SÅLEDES, AT URENHEDER IKKE KAN KOMME IND I TANKENE AD DENNE VEJ. PÅFYLDNINGSRØR SKAL VÆRE FORSYNET MED DÆKSLER, DER IKKE MÅ KUNNE FORVEKSLES MED DÆKSLER TIL TANKE FOR ANDET FORMÅL. v) DRIKKEVANDSTANKE SKAL VÆRE FORSYNET MED STANDRØR ELLER ANDEN GODKENDT PEJLANORDNING. vi) PUMPER SKAL VÆRE AF MEMBRAN- ELLER CENTRIFUGALTYPEN ELLER ANDEN FORMÅLSTJENLIG TYPE. RØRSYSTEMET MÅ IKKE HAVE FORBINDELSE MED ANDRE RØRSYSTEMER I SKIBET. DERSOM RØRLEDNINGERNE TIL DRIKKEVANDSSYSTEMET ER MÆRKET, SKAL MÆRKNINGEN VÆRE I OVERENSSTEMMELSE MED GÆLDENDE STANDARDISERINGSREGLER. h) FERSKVANDSGENERATORER, DESTILLATIONSAPPARATER OG LIGNENDE SKAL VÆRE AF GODKENDT TYPE. § 19. Sygerum. a) I ETHVERT SKIB, DER ANVENDES UDOVER INDSKRÆNKET FART SAMT FART I DEN ENGELSKE KANAL OG PÅ DE BRITISKE ØER, OG HVORI MANDSKABETS ANTAL OVERSTIGER 12, SKAL DER FINDES SÆRSKILT SYGERUM. I SYGERUMMET SKAL DER FINDES MINDST 1 SENG, NÅR MANDSKABETS ANTAL ER 18 ELLER DERUNDER, OG ELLERS 2. b) I SKIBE, HVOR HVER ENKELT AF MANDSKABET HAR EGET SOVERUM MED TILHØRENDE TOILET OG BAD, KAN DER I STEDET FOR DET I LITRA a) KRÆVEDE SYGERUM INDRETTES ET BEHANDLINGSRUM, DER SKAL VÆRE HENSIGTSMÆSSIGT UDSTYRET, HERUNDER MED HÅNDVASK OG BADEKAR. DET ER TILSTRÆKKELIGT MED EN SENG I BEHANDLINGSRUMMET UANSET SKIBETS STØRRELSE. c) i) SYGERUM SÅVEL SOM BEHANDLINGSRUM SKAL VÆRE ANBRAGT PÅ ET DERTIL EGNET STED, HVOR ULEMPERNE FRA STØJ OG RYSTELSER ER MINDST MULIGE, SÅDELES AT DER KAN GIVES DE SYGE GODE FORHOLD, OG SÅLEDES AT DE KAN BLIVE FORSVARLIGT PASSET I AL SLAGS VEJR. ii) DER SKAL VÆRE BEKVEM ADGANG TIL RUMMENE MED EN PERSON LIGGEDE PÅ EN BÅRE; DØRÅBNINGEN SKAL VÆRE MINDST 75 CM BRED. d) i) SENGEN ELLER SENGENE SKAL STÅ FRIT, SÅLEDES AT DE ER TILGÆNGELIGE FRA MINDST 3 SIDER. ETAGESENGE ER IKKE TILLADT. ii) DER SKAL VED HVER SENG VÆRE EN TRYKKNAP MED RINGELEDNING TIL EN PÅ ET PASSENDE STED ANBRAGT KLOKKE, ELLER ANDEN MULIGHED FOR AT TILKALDE HJÆLP, F.EKS. INTERN TELEFON. e) DER SKAL UMIDDELBART OP TIL SYGERUM/BEHANDLINGSRUM OG MED DIREKTE ADGANG HERFRA FINDES ET VASKERUM MED TOILET OG HÅNDVASK SAMT ET BADEKAR, HVIS INDVENDIGE LÆNGDE ER MINDST 1,5 M. SÅVEL HÅNDVASK SOM BADEKAR SKAL HAVE TILGANG AF VARMT OG KOLDT FERSKVAND. f) GULVAREALET I SYGERUM/BEHANDLINGSRUM SKAL I SKIBE UNDER 3.000 TONS VÆRE MINDST 6,50 KVM FOR HVER SENG, RUMMET ER FORSYNET MED, OG FOR SKIBE PÅ 3.000 TONS OG DEROVER SKAL DET MINDST VÆRE 7,50 KVM FOR HVER SENG. g) BELYSNINGEN I SYGERUM/BEHANDLINGSRUM SKAL VÆRE VARIABEL EVT. VED INSTALLATION AF FLERE FASTE LYSKILDER. BELYSNINGEN VED SENGENE SKAL DOG MINDST OPFYLDE DE I § 7 OPSTILLEDE NORMER FOR ARBEJDSBELYSNING DERUDOVER SKAL DER VÆRE LÆSELYS VED SENGEN(E)OG VÅGELYS I RUMMET. h) SYGERUM/BEHANDLINGSRUM SKAL PÅMÆRKES SOM SÅDANT OG MÅ IKKE BENYTTES TIL ANDRE FORMÅL. i) FOR SKIBES FORSYNING MED LÆGEMIDLER GÆLDER DE HEROM EKSISTERENDE BESTEMMELSER. § 20. Hejsebåre. DER SKAL PÅ ET PASSENDE STED VÆRE ANBRAGT EN HEJSEBÅRE AF EGNET TYPE. § 21. Kontorer. I SKIBE OVER 3.000 TONS SKAL DER TIL BRUG FOR DÆKS- OG MASKINAFDELING FINDES ET ELLER FLERE SÆRSKILTE RUM, INDRETTET SOM KONTORER. § 22. Moskitonet. a) I SKIBE, DER REGELMÆSSIGT ANLØBER MOSKITOPLAGEDE HAVNE, SKAL DER TRÆFFES FORANSTALTNINGER TIL AT BESKYTTE OPHOLDSRUMMENE MOD INDTRÆNGEN AF MOSKITOS VED ANBRINGELSE AF PASSENDE NET FOR KOØJER, VENTILATORER OG DØRE TIL DET FRI. b) SKIBE, DER ER FORSYNET MED LUFTKONDITIONERINGSANLÆG, DER OPFYLDER DE I § 5, LITRA f)-g), OPSTILLEDE KRAV, ER FRITAGET FOR AT OPFYLDE DE I LITRA a) NÆVNTE BESTEMMELSER. § 23. Renholdelse. Tilsyn. a) i) OPHOLDSRUM SKAL HOLDES I REN OG ORDENTLIG STAND. RENGØRING SKAL FORETAGES DAGLIG. DE MÅ KUN BENYTTES TIL VARER ELLER FORRÅD, SOM TILHØRER DEN ELLER DEM, TIL HVEM RUMMET ER BESTEMT. ii) OPHOLDSRUM SKAL DESINFICERES I FORNØDENT OMFANG EFTER ENHVER SMITSOM SYGDOM OM BORD. iii) OPHOLDSRUM, HVORI DER KONSTATERES UTØJ, SKAL OMGÅENDE RENGØRES OG DESINFICERES. b) SKIBSFØREREN ELLER DEN, HAN HAR OVERDRGET DETTE HVERV, SKAL SAMMEN MED ET ELLER FLERE MEDLEMMER AF MANDSKABET INSPICIRE ALLE OPHOLDSRUM MED HØJST EN UGES MELLEMRUM. RESULTATET HERAF SKAL INDFØRES I SKIBSDAGBOGEN, HVOR EN SÅDAN FINDES, OG ELLERS I TILSYNSBOGEN. AFSNIT III. PASSAGERERS OPHOLDSRUM § 24. Passagerers opholdrum m.v. DE I AFSNIT II, § 4, BORTSET FRA a)ii) OG b)ii) SAMT §§ 5,6 OG § 9 a)ii), § 16 OG § 17 FASTSATTE DEFINITIONER OG BESTEMMELSER FINDER, UANSET SKIBETS TONNAGE, TILSVARENDE ANVENDELSE, SÅFREMT INTET ANDET ER ANFØRT NEDENFOR. § 25. Beliggenhed. a) OPHOLDSRUM MÅ IKKE ANBRINGES I OVERBYGNINGER, DER IKKE HAR PERMANENT KARAKTER, OG EJ HELLER FORAN KOLLISIONSSKODDET ELLER PÅ DET DÆK, DER ER LAVERE END DET, DER LIGGER UMIDDELBART UNDER VANDLINIEN VED STØRST TILLADTE DYBGANG. b) PASSAGERER MÅ IKKE ANBRINGES I RUM, DER IKKE ER GODKENDT HERTIL. c) SOVERUM SKAL PÅ PASSENDE MÅDE VÆRE ADSKILT FRA TILSTØDENDE RUM, LIGESOM DE SKAL VÆRE FORSYNET MED EN TYDELIG ANGIVELSE AF DET STØRSTE ANTAL PERSONER, DE ER BESTEMT TIL. § 26. Fastsættelse af passagerantallet i de enkelte rum. a) PASSAGERSKIBE I FART, DER STRÆKKER SIG OVER MERE END 1 NAT. i) DER SKAL FINDES KØJEPLADS ELLER GODKENDT FAST LIGGEPLADS TIL ALLE PASSAGERER. ii) PERSONANTALLET I SOVERUM FASTSÆTTES VED AT DIVIDERE SOVERUMMETS FRIE DØRKAREAL MED 1,1 KVM. HVOR SOVERUM INDRETTES MED SÆRSSKILT BADE-,ELLER BADE-OG TOILETRUM, KAN DETTES FRIE DØRKAREAL MEDREGNES VED BEREGNINGEN AF PERSONANTALLET. UREGELMÆSSIGE DØRKAREALER, HVOR LÆNGDE OG BREDDE ER UNDER 0,6 M, TAGES IKKE I BETRAGTNING VED BEREGNINGEN. EN BRUSENICHE, DER HAR DE ANGIVNE MINIMUMSMÅL, KAN INDGÅ I DET FRIE AREAL. iii) PÅ ÅBENT DÆK, HVORTIL DER ER ADGANG FOR PASSAGERER, SKAL DER UD OVER DET UNDERii) NÆVNTE AREAL FINDES MINDST 0,5 KVM FRIT DÆKSAREAL FOR HVER PASSAGER. VED BEREGNINGEN HERAF FRADRAGES DE DELE AF DÆKKET, HVOR PASSAGERERNE IKKE BEKVEMT KAN STÅ ELLER SIDDE. b) PASSAGERSKIBE I FART, DER IKKE STRÆKKER SIG OVER MERE END 1 NAT. i) SKIBE, DER GÅR I NATFART, D.V.S. FART MELLEM KL. 22,00 OG 06,00, AF OVER 6 TIMERS VARIGHED, SKAL HAVE LUKKEDE RUM FOR ALLE PASSAGERER. ii) PASSAGERANTALLET I ANDRE RUM END SOVERUM FASTSÆTTES SOM DET MINDSTE AF TALLENE: 1) DET DØRKAREAL - MÅLT I KVM - HVORPÅ PASSAGERERNE KAN OPHOLDE SIG, D.V.S. MED FRADRAG AF SERVERINGSDISKE OG ADGANGEN TIL DISSE SAMT TIL UDGANGE OG LIGNENDE, DIVIDERET MED 0,85 KVM. 2) DET UNDER 1) NÆVNTE DØRKAREAL MULTIPLICERET MED MIDDELHØJDEN - MÅLT I M - I RUMMET MÅLT FRA OVERSIDEN AF DÆKSBELÆGNINGEN TIL UNDERKANTEN AF DÆKSBJÆLKERNE ELLER DISSES BEKLÆDNING, DIVIDERET MED 1,9 KBM. 3) ANTALLET AF SIDDEPLADSER I RUMMET. iii) PERSONANTALLET I SOVERUM FASTSÆTTES VED AT DIVIDERE SOVERUMMETS FRIE DØRKAREAL MED 0,85 KVM. HVOR SOVERUM INDRETTES MED SÆRSKILT BADE-, ELLER BADE- OG TOILETRUM, KAN DETTE FRIE DØRKAREAL MEDREGNES VED BEREGNINGEN AF PERSONANTALLET. UREGELMÆSSIGE DØRKFLADER, HVOR LÆNGDE OG BREDDE ER UNDER 0,6 M, TAGES IKKE I BETRAGTNING VED BEREGNINGEN. iv) DIREKTORATET KAN TILLADE AFVIGELSER FRA BESTEMMELSERNE I ii) OG I PERIODEN 1. MAJ TIL 30. SEPTEMBER. c) PASSAGERSKIBE I DAGFART. i) FOR SKIBE I DAGFART, D.V.S. FART, DER IKKE OVERSTIGER 6 TIMER INDENFOR TIDSRUMMET MELLEM KL. 2200 OG 0600, SKAL DER FOR HVER PASSAGER BEREGNES 0,85 KVM FRIT DØRKAREAL I LUKKEDE RUM, DER IKKE ER SOVERUM; DOG MÅ RUMMET IKKE BEREGNES TIL FLERE PASSAGERER, END DER ER SIDDEPLADS TIL. ii) FOR EVENTUELLE SOVERUM GÆLDER BESTEMMELSERNE I LITRA b) iii). iii) I TIDEN FRA 1. MAJ TIL 30. SEPTEMBER KAN DET, UDOVER DET I LUKKEDE RUM TILLADTE ANTAL PASSAGERER, YDERLIGERE TILLADES AT BEFORDRE PASSAGERER PÅ FRIT DÆK, HVOR DER MINDST SKAL BEREGNES 0,55 KVM DÆKSAREAL FOR HVER PASSAGER. VED BEREGNINGEN AF PASSAGERANTALLET SKAL FRADRAGES DEN PLADS, SOM ER NØDVENDIG TIL SKIBETS NAVIGERING M.V. HERUNDER HÅNDTERING AF OG INDSKIBNING I REDNINGSMIDLER, SAMT ALLE DE DELE AF DÆKKET, HVORPÅ PASSAGERERNE IKKE BEKVEMT KAN SIDDE ELLER STÅ. iv) I SKIBE ELLER FARTØJER MED DÆK, HVOR DET I TIDEN FRA 1. MAJ TIL 30. SEPTEMBER ER TILLADT AT BEFORDRE PASSAGERER PÅ FRIT DÆK SOM OVENFOR ANFØRT, SKAL DER FINDES LUKKEDE RUM TIL MINDST 1/6 AF DET STØRST TILLADTE PASSAGERANTAL. § 27. Nedsættelse af passagerantallet. DET FOR ET PASSAGERSKIB UNDER 20 TONS I HENHOLD TIL § 26 FASTSATTE PASSAGERANTAL KAN, MEDMINDRE DIREKTORATET BESTEMMER ANDET, KUN NEDSÆTTES I FØLGENDE TILFÆLDE: a. UDVIDELSE AF DET FOR SKIBET FASTSATTE FARTSOMRÅDE. b. SÅDAN OMBYGNING AF SKIBET, DER PÅ VARIG MÅDE ÆNDRER DET GRUNDLAG, PÅ HVILKET PASSAGERANTALLET ER BEREGNET. § 28. Påmærkning af passagerantallet. I PASSAGERSKIBE UNDER 20 TONS SKAL DET FASTSATTE PASSAGERANTAL VÆRE PÅMÆRKET BEGGE SIDER AF BOVEN UNDER SKIBETS KONTROLNUMMER. HØJDEN AF BOGSTAVER OG TAL SKAL VÆRE MINDST 10 CM. § 29. Toiletter. a) DER SKAL FINDES 1 TOILET OG 1 HÅNDVASK FOR HVER 50 PASSAGERER ELLER PÅBEGYNDT DEL AF DETTE ANTAL. b) TOILETTERNE SKAL VÆRE FORSVARLIGT BESKYTTET MOD SØ OG VEJR OG HAVE DE FORNØDNE UDSKYLNINGSANORDNINGER. c) ALLE TOILETTER SKAL VÆRE GODT OPLYST OG VENTILERET. DE I a)-c) NÆVNTE BESTEMMELSER GÆLDER IKKE FOR ÅBNE FARTØJER. § 30. Hospital. I SKIBE, DER ANVENDES UDEN FOR EUROPÆISK FART, OG I HVILKE ANTALLET AF BESÆTNINGSMEDLEMMER OG DET STØRST TILLADTE ANTAL PASSAGERER TILSAMMEN OVERSTIGER 100, SKAL DER OM BORD VÆRE INDRETTET ET HOSPITAL, DER SKAL HAVE SÆRSKILT RUM FOR KVINDER. HOSPITALET SKAL VÆRE LYST OG VEL VENTILERET OG ISOLERET FRA DE TIL BESÆTNING OG PASSAGERER BESTEMTE RUM SAMT VÆRE BELIGGENDE PÅ ET DERTIL EGNET OG PASSENDE STED I SKIBET, HVOR ULEMPERNE VED STØJ OG RYSTELSER ER MINDST MULIGE. b) i) I HOSPITALET SKAL DER FINDES 4 SENGE OG DESUDEN, SÅFREMT ANTALLET AF OMBORDVÆRENDE OVERSTIGER 120, 1 SENG FOR HVER YDERLIGERE 60 PERSONER ELLER OVERSTIGENDE DEL AF DETTE ANTAL. ii) DET SAMLEDE DØRKAREAL MED FRADRAG AF SENGEPLADSER SKAL MINDST VÆRE 1,1 KVM FOR HVER PERSON, RUMMET ER BESTEMT FOR, IDET DER DOG SKAL VÆRE RIMELIG PLADSMULIGHED FOR BÅRETRANSPORT OG ADGANG TIL SENGENE. iii) SENGENE SKAL VÆRE FREMSTILLET AF ET MATERIALE MED HÅRD, GLAT OVERFLADE, DER IKKE KORRODERER, OG VÆRE MINDST 1,98 X 0,8 M MÅLT INDVENDIG SAMT OPSTILLET PÅ EN SÅDAN MÅDE, AT DE ER LET TILGÆNGELIGE. SENGENE MÅ IKKE VÆRE ANBRAGT OVER HINANDEN. iv) DER SKAL VED HVER SENG VÆRE EN TRYKKNAP MED RINGELEDNING TIL EN PÅ ET PASSENDE STED ANBRAGT KLOKKE. v) TIL HOSPITALET SKAL HØRE: 1) ET SÆRLIGT RUM TIL OPBEVARING AF MEDICIN (APOTEK). 2) EN OPERATIONSSTUE (EVENTUELT APOTEK) ELLER ANDET RUM, HVIS STØRRELSE ER TILSTRÆKKELIG TIL OPSTILLING AF ET FRA ALLE SIDER TILGÆNGELIGT OPERATIONSBORD. 3) ET BADEVÆRELSE, DER OPFYLDER BESTEMMELSERNE I § 19, LITRA e). 4) ET TOILET OG HÅNDVASK TIL HVER AF HOSPITALETS AFDELINGER. vi) VENTILATIONSARRANGEMENTET SKAL OPFYLDE DE I § 5 ANFØRTE KRAV. vii) DIREKTORATET KAN FOR SKIBE, DER ANVENDES I RUTER AF KORTERE VARIGHED, OG HVOR LÆGEHJÆLP KAN PÅREGNES, TILLADE AFVIGELSER FRA BESTEMMELSERNE OVENFOR. AFSNIT IV ALMINDELIGE BESTEMMELSER. § 31. Dispensationsbestemmelser. a) DIREKTORATET KAN UNDER HENSYNTAGEN TIL DE FOR DET ENKELTE SKIB FORELIGGENDE SÆRLIGE OMSTÆNDIGHEDER EFTER FORHANDLING MED DE RESPEKTIVE REDER- OG MANDSKABSORGANISATIONER TILLADE AFVIGELSER FRA DE I DETTE KAPITAL INDEHOLDTE BESTEMMELSER VEDRØRENDE OPHOLDSRUMMENE FOR MANDSKABET FOR SÅ VIDT ANGÅR: i) FÆRGER, FORSYNINGSSKIBE, ELLER LIGNENDE SKIBE, DER IKKE TIL STADIGHED ER BEMANDET MED EN FAST BESÆTNING. ii) DE FOR REPARATIONSPERSONALE BESTEMTE OPHOLDSRUM M.V., NÅR DETTE PERSONALE MIDLERTIDIGT MEDFØRES UDOVER SKIBETS BESÆTNING. iii) SKIBE, BESKÆFTIGET PÅ KORTE REJSER, DER GIVER BESÆTNINGSMEDLEMMERNE MULIGHED FOR AT TAGE HJEM EN DEL AF DØGNET. b) DIREKTORATET KAN ENDVIDERE TILLADE AFVIGELSER FRA BESTEMMELSERNE I §§ 4-10, 12-15, 17-21, 23, 25, 28 OG 29, NÅR FORHOLDENE UNDER HENSYNTAGEN TIL DE FOR DET ENKELTE SKIB FORELIGGENDE SÆRLIGE OMSTÆNDIGHEDER I ØVRIGT MÅTTE TILSIGE DETTE. KAPITEL II-4 Forskrifter mod støj i skibe Side §1. Definitioner §2. Anvendelsesområde §3. Støjniveau §4. Høreværn §5. Måling af støj §6. Målepositioner m.v. §7. ISO's NR-kurver §8. Rekommandation om støjniveau og lydisolationsværdier Kapitel II-4 Forskrifter mod støj i skibe. §1. Definitioner. I DETTE KAPITEL FORSTÅS VED. NYT SKIB: ET SKIB, HVIS KØL ER LAGT, ELLER SOM ER PÅ ET TILSVARENDE KONSTRUKTIONSSTADIUM, PÅ ELLER EFTER DEN 1. AUGUST 1975. EKSISTERENDE SKIB: ET SKIB DER IKKE ER ET NYT SKIB. OPHOLDSRUM: DE TIL BRUG FOR BESÆTNINGEN (* 43) BESTEMTE SOVERUM, SPISERUM, SYGERUM, FRITIDSRUM OG KONTORER. NR-KURVER (GRÆNSEKURVER): INTERNATIONAL ORGANIZATION FOR STANDARDIZATION'S (ISO) NR-KURVER, JFR. § 7. LYTTEPOSTER: DE STEDER I SKIBET, HVORFRA DER UNDER NORMAL DRIFT HOLDES UDKIG. 32. Anvendelsesområde. DE I DETTE KAPITEL INDEHOLDTE BESTEMMELSER FINDER ANVENDELSE PÅ ALLE NYE MASKINDREVNE SKIBE PÅ 20 REGISTERTONS BRUTTO OG DEROVER. STK.2. I EKSISTERENDE SKIBE FINDER BESTEMMELSERNE I § 4, STK. 1, ANVENDELSE, MEDMINDRE DET GODTGØRES, AT STØJNIVEAUET IKKE OVERSTIGER 90 dB(A) (NR 85). §3. Støjniveau. DE I DEN SOM § 8 OPTRYKTE REKOMMANDATION ANFØRTE NORMER FOR STØJNIVEAUER ER VEJLEDENDE OG SKAL TILSTRÆBES OVERHOLDT. STK. 2. SÅFREMT STØJNIVEAUET VÆSENTLIGT OVERSTIGER DE I § 8 ANFØRTE NORMER, SKAL DER, SÅFREMT DET SKØNNES TEKNISK MULIGT OG ØKONOMISK RIMELIGT, TRÆFFES FORANSTALTNINGER TIL NEDBRINGELSE AF STØJEN. STK. 3. LYDISOLATIONSVÆRDIER FOR SKODDER OG DÆK BØR IKKE VÆRE MINDRE END ANFØRT I DEN SOM § 8 OPTRYKTE REKOMMANDATION. § 4. Høreværn. BESÆTNINGSMEDLEMMER, SOM OPHOLDER SIG, HVOR STØJNIVEAUET OVERSTIGER ELLER ANTAGES AT KUNNE OVERSTIGE 90 dB(A) (NR 85), SKAL ANVENDE HØREVÆRN GODKENDT AF DERTIL BEMYNDIGET OFFENTLIG MYNDIGHED. UDSÆTTES NOGEN REGELMÆSSIGT FOR SÅDAN STØJ, SKAL HAN UDSTYRES MED PERSONLIGT HØREVÆRN TIL BRUG OM BORD. VED INDGANGEN TIL RUM MED ET STØJNIVEAU OVER 90 dB(A) (NR 85) SKAL DER VÆRE OPSAT ET SKILT MED TYDELIG PÅMÆRKNING MED FØLGENDE ORDLYD: HØJT STØJNIVEAU BRUG HØREVÆRN HIGH NOISE LEVEL USE EAR PROTECTORS STK. 2. VED INDGANGEN TIL RUM ELLER VED OMRÅDER MED ET STØJNIVEAU OVER 110 dB(A) (NR 105) SKAL DER VÆRE OPSAT ET SKILT MED TYDELIG PÅMÆRKNING MED FØLGENDE ORDLYD: ADVARSEL FARLIG STØJ HØREVÆRN SKAL ANVENDES KUN OPHOLD I KORTERE TID CAUTION DANGEROUS NOISE USE OF EAR PROTECTORS MANDATORY SHORT STAY ONLY STK. 3. RUM ELLER OMRÅDER, HVOR STØJNIVEAUET OVERSTIGER 115 dB(A) (NR 110), MÅ I ALMINDELIGHED IKKE BETRÆDES AF BESÆTNINGEN. VED INDGANGEN TIL RUM ELLER VED OMRÅDER MED ET STØJNIVEAU, DER OVERSTIGER DENNE GRÆNSE, SKAL DER VÆRE OPSAT ET SKILT MED FØLGENDE ORDLYD: ADVARSEL MEGET FARLIG STØJ HØREVÆRN SKAL ANVENDES HØJST 10 MINUTTERS OPHOLD FOR INSPEKTION CAUTION EXCESSIVE NOISE HIGH LEVEL USE OF EAR PROTECTORS MANDATORY NO STAY LONGER THAN 10 MINUTES FOR INSPECTION § 5. Måling af støj. NÅR ET SKIB ER FÆRDIGBYGGET, SKAL MÅLING AF STØJ FORETAGES UNDER SEJLADS VED EN BELASTNING AF HOVEDMASKINERIET PÅ MINDST 80 PCT. AF DEN MAKSIMALE FREMDRIVNINGSEFFEKT (* 44) SAMTIDIG MED, AT HJÆLPEMASKINERI, VENTILATIONSANLÆG OG ANDRE INDRETNINGER, SOM ER FORUDSAT AT SKULLE ANVENDES KONTINUERLIGT, SKAL VÆRE I DRIFT. FOR LYTTEPOSTER SE § 6, STK. 5. STK. 2. VED MÅLING AF STØJNIVEAUER SKAL ANVENDES INSTRUMENTER, SOM OPFYLDER KRAVENE IFØLGE DEN INTERNATIONALE ELEKTROTEKNISKE KOMMISSIONS (IEC) PUBLIKATION NR. 179 (PRECISION SOUND LEVEL METER). FREKVENSANALYSE SKAL FORETAGES MED LYDMÅLERE SOM ER UDSTYRET MED OKTAVFILTER, OG SOM OPFYLDER KRAVENE IFØLGE IEC'S PUBLIKATION NR. 225 OG ISO'S REKOMMANDATION R-266 VEDRØRENDE MIDTFREKVENSOPDELING. VISERINSTRUMENTET SKAL VED STØJMÅLING NORMALT VÆRE INDSTILLET PÅ »FAST RESPONSE«, HVOREFTER MIDDELVÆRDIEN AF MAKSIMALUDSLAGET AFLÆSES. ER UDSLAGSVARIATIONERNE FOR STORE, KAN »SLOW RESPONSE« BENYTTES. STK. 3. MÅLERESULTATERNE SKAL INDSENDES TIL DIREKTORATET I FORM AF EN PLAN OVER SKIBET, HVOR MÅLEVÆRDIER OG MÅLEPOSITIONER ER ANGIVET (* 45). DERSOM OKTAVBÅNDSANALYSE ER FORETAGET, SKAL RESULTATERNE AF DENNE VEDLÆGGES PLANEN OG VÆRE ANGIVET I DIAGRAM. STK. 4. I TILSLUTNING TIL PLANEN SKAL OGSÅ ANGIVES ANDRE FORHOLD, SOM HAR BETYDNING FOR BEDØMMELSE AF STØJFORHOLDENE. FØLGENDE OPLYSNINGER SKAL ALTID GIVES: A. DYBGANG FOR OG AGTER. B. VIND, VEJR OG SØ. C. HASTIGHED OG KURS. D. BELASTNING OG OMDREJNINGSTAL PÅ HOVED- OG HJÆLPEMASKINERI. E. ANDRE STØJKILDER I DRIFT UNDER MÅLINGERNE F.EKS. VENTILATION I MASKIN- OG LASTRUM OG VENTILATION I APTERINGEN. F. MÅLEINSTRUMENTETS OG MIKROFONENS FABRIKAT OG TYPE. G. OPLYSNING OM, HVEM DER HAR FORETAGET MÅLINGEN. STK. 5. UNDERGÅR SKIBET FORANDRING, SOM KAN PÅVIRKE STØJNIVEAUET, HERUNDER UDSKIFTNING AF MASKINERIET, KAN DIREKTORATET FORLANGE NYE STØJMÅLINGER UDFØRT. § 6. Målepositioner m.v. I MASKINRUM SKAL MÅLINGEN FORETAGES VED MANØVREPLADS FOR HOVEDMASKINERI OG VED ANDEN PLADS, HVOR ARBEJDE REGELMÆSSIGT UDFØRES, SAMT VED GANGPASSAGER OG I RUM, HVOR MANDSKABET REGELMÆSSIGT FÆRDES ELLER OPHOLDER SIG. VED MÅLING SKAL MIKROFONHØJDEN VÆRE CA. 1,5 M OVER DØRKEN. STØJMÅLING MÅ IKKE FORETAGES NÆRMERE END CA. 1 M FRA MASKINERI, SKOD, DØRK, DÆK ELLER LUFTINDSUGNING. STK. 2. I OPHOLDSRUM SKAL DER FORETAGES MINDST EEN MÅLING MED MIKROFONEN PLACERET MIDT I RUMMET CA. 1,5 M OVER DØRKEN. MÅLING MÅ IKKE FORETAGES NÆRMERE SKOD END CA. 0,5 M. VENTILATIONS- ELLER LUFTKONDITIONERINGSANLÆGGET SKAL ARBEJDE VED MAKSIMAL KAPACITET UNDER MÅLINGEN. STK. 3. I RADIORUM FORETAGES MÅLINGEN MED RADIOINSTALLATIONEN I DRIFT, MEN UDEN AT RADIOSIGNAL AFGIVES. STK. 4. I STYREHUS SKAL DER FORETAGES MÅLING MINDST 3 STEDER, EN VED RORGÆNGERENS PLADS OG DE ØVRIGE F.EKS. VED RADAR- OG MANØVREPLADS. MÅLING FORETAGES CA. 1,5 M OVER DÆK OG IKKE NÆRMERE INSTRUMENTER ELLER SKOD END CA. 0,5 M. VED MÅLING I STYREHUS SKAL DØRE OG VINDUER VÆRE LUKKEDE. ALLE NAVIGATIONSINSTRUMENTER SOM F.EKS. RADAR, EKKOLOD, GYROKOMPAS SAMT VINDUESVISKERE OG KLARSIGTSRUDER SKAL VÆRE I GANG. STK. 5. MÅLINGER PÅ LYTTEPOSTER SKAL FORETAGES, MENS SKIBET SEJLER MED 3/4 FART. PÅ BROVINGERNE SKAL MÅLINGERNE FORETAGES I LÆSIDEN. DER SKAL FORETAGES MÅLING MINDST 3 STEDER I EN AFSTAND FRA HINANDEN PÅ MINDST 0,5 M. MÅLING FORETAGES CA. 1,5 M OVER DÆK OG IKKE NÆRMERE SKOD END CA. 1,5 M. MÅLINGERNE SKAL, HVOR DET ER PRAKTISK MULIGT, FORETAGES VED EN VINDHASTIGHED PÅ MELLEM 5 OG 10 KNOB OG MED VINDEN HENHOLDSVIS RET FORFRA, RET AGTENFRA OG PÅ TVÆRS AF SKIBET. HAR DET IKKE VÆRET MULIGT AT FORETAGE MÅLINGERNE UNDER DE NÆVNTE FORHOLD, SKAL VINDHASTIGHED, VINDRETNING SAMT SKIBETS KURS OPGIVES. (* 46) § 7. ISO's NR-kurver.

Oktavbånd centerfrekvens Hz. § 8. Rekommandation om støjniveau og lydisolationsværdier. I. DE NEDENFOR I dB(A)-VÆRDIER ANGIVNE STØJNIVEAUER SKAL TILSTRÆBES OVERHOLDT. SÅFREMT STØJEN FORMODES AT VÆRE KONCENTRERET I SNÆVRE FREKVENSBÅND, SKAL DE NEDENFOR I NR-VÆRDIER ANGIVNE STØJNIVEAUER TILSTRÆBES OVERHOLDT. ISO'S dB(A) NR-KURVER 1. BEMANDEDE MASKINRUM UDEN KONTROLRUM 90 85 2. PERIODEVIS BEMANDEDE MASKINRUM ELLER MASKINNRUM MED KONTROLRUM 110 105 3. VÆRKSTEDER 85 80 4. KONTROL- OG MANØVRERUM 75 70 5. SOVERUM 1) 60 55 6. KABYS, PANTRY, FRITIDS- OG HOBBYRUM 70 65 7. ANDRE OPHOLDSRUM 2) 65 60 8. STYREHUS OG RADIORUM 65 60 9. LYTTEPOSTER 3) (* 47) 70 65 1) FOR OKTAVBÅND PÅ 32 HZ OG 63 HZ TILLADES NR 60. 2) FOR OKTAVBÅND PÅ 32 HZ OG 63 HZ TILLADES NR 65. 3) FOR NR-VÆRDIER SES BORT FRA FREKVENSOMRÅDET UNDER 250 HZ. II. SKODDER OG DÆK SKAL VÆRE UDFØRT AF MATERIALER, HVIS LYDISOLERINGSVÆRDIER MÅLT I LABORATORIUM EFTER ISO'S REKOMMANDATIONER R 717 og DS/ISO 140/I-VIII IKKE BØR VÆRE MINDRE END: SKOD MELLEM SOVERUM OG MELLEM SOVERUM OG GANGE IA = 30dB SKOD MELLEM SOVERUM OG ANDRE OPHOLDSRUM, KABYS, PANTRY, FRITIDS- OG HOBBYRUM SAMT MASKINRUM IA = 45 dB SKOD MELLEM OPHOLDSRUM OG ÅBENT DÆK IA = 40 dB DÆK INDENFOR APTERINGEN IA = 40 dB HVOR DELESKODDERNE IKKE ER TÆTTE MOD DET OVERLIGGENDE DÆK, SKAL DEN SAMLEDE LYDISOLERINGSVÆRDI AF LOFTGARNERINGERNE I RUMMENE PÅ HVER SIDE AF DELESKODDET IKKE VÆRE MINDRE END DELESKODDETS LYDISOLERINGSVÆRDI. KAPITEL III Redningsmidler etc. § 1. Anvendelsesområde AFSNIT A. ALMINDELIGE BESTEMMELSER (AFSNIT A FINDER ANVENDELSE BÅDE PÅ PASSAGER- OG LASTSKIBE) § 2. Definitioner § 3. Undtagelser § 4. Betingelserne for at redningsbåde, redningsflåder og flydemidler kan anses for at være klar til brug § 5. Redningsbådes konstruktion § 6. Redningsbådes rumindhold § 7. Redningsbådes bæreevne § 8. Antallet af motorredningsbåde, der skal medføres § 9. Nærmere bestemmelser om motorredningsbåde § 10. Nærmere bestemmelser om mekanisk fremdrevne redningsbåde, bortset fra motorredningsbåde § 11. Redningsbådes udrustning § 12. Sikring af redningsbådes udrustning § 13. Transportabelt radioapparat for redningsbåde og redningsflåder § 14. Radioanlæg og søgelys i motorredningsbåde § 15. Forskrifter for oppustelige redningsflåder § 16. Forskrifter for faste redningsflåder § 17. Oppustelige og faste redningsflåders udrustning § 18. Øvelse i brugen af redningsflåder § 19. Indskibning i redningsbåde og redningsflåder § 20. Mærkning af redningsbåde, redningsflåder og flydemidler § 21. Forskrifter for redningskranse § 22. Redningsbælter § 23. Linekastningsapparater § 24. Nødsignaler for skibe § 25. Mønstringsrulle og foranstaltninger i nødsituationer § 26. Mønstring og øvelser AFSNIT B. PASSAGERSKIBE § 27. Redningsbåde, redningsflåder og flydemidler § 28. Tabel over davider og redningsbådes rumindhold i skibe, der benyttes til korte internationale rejser § 29. Anbringelse og håndtering af redningsbåde, redningsflåder og flydemidler § 30. Belysning til dæk, redningsbåde, redningsflåder etc. § 31. Bemanding af redningsbåde og redningsflåder § 32. Bådroere med bevis § 33. Flydemidler § 34. Antal redningskranse AFSNIT C. LASTSKIBE § 35. Antal redningsbåde og redningsflåder samt deres kapacitet § 36. Davider og udsætningsanordninger § 37. Antal redningskranse § 38. Nødbelysning KAPITEL III Redningsmidler etc. § 1. Anvendelsesområde a) Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, finder dette kapital anvendelse som nedenfor angivet på nye skibe, der benyttes til internationale rejser: Afsnit A - Passager- og lastskibe Afsnit B - Passagerskibe Afsnit C - Lastskibe. b) Med hensyn til eksisterende skibe, der benyttes til internationale rejser, og hvis køl var lagt eller som befandt sig på et lignende byggestadium på eller efter datoen for ikrafttrædelsen af den internationale konvention af 1960 om sikkerhed for menneskeliv på søen eller senere, finder de bestemmelser i kap. III i den nævnte konvention, der gælder for nye skibe som defineret i konventionen, anvendelse. c) Med hensyn til eksisterende skibe, der benyttes til internationale rejser, og hvis køl var lagt eller som befandt sig på et lignende byggestadium før datoen for ikrafttrædelsen af den internationale konvention af 1960 om sikkerhed for menneskeliv på søen, og som ikke allerede opfylder bestemmelserne i den nævnte konventions kapitel III vedrørende nye skibe, skal administrationen undersøge forholdene i hvert enkelt tilfælde med henblik på snarest muligt at sikre, at disse, for så vidt det er rimeligt og praktisk muligt, i det væsentlige opfylder kravene i den nævnte konventions kapitel III. Lempelsen i dette kapitels § 27, litra b)i), kan dog kun finde anvendelse på de har omhandlede eksisterende skibe, såfremt: i) Bestemmelserne i dette kapitels §§ 4,8,14,18 og 19 samt § 27, litra a) og b), er opfyldt: ii) de redningsflåder, der medføres i overensstemmelse med bestemmmelserne i § 27, litra b), opfylder kravene i dette kapitals § 15 eller § 16 samt i § 17; og iii) det samlede antal personer om bord ikke forøges som følge af udrustning med redningsflåder, medmindre skibet fuldt ud opfylder bestemmelserne i: 1)afsnit B i kapitel II-1; 2)Regel 28.1.5 og regel 28.1.6 i kapitel II-2; og 3)dette kapitels § 29, litra a), b), e) og f). AFSNIT A. ALMINDELIGE BESTEMMELSER. (AFSNIT A FINDER ANVENDELSE BÅDE PÅ PASSAGER- OG LASTSKIBE). § 2. Definitioner. I dette kapitel betyder: a) »kort international rejse« en international rejse, hvorunder et skib ikke fjerner sig mere end 200 sømil fra en havn eller et sted, hvor passagerer og besætning ville kunne bringes i sikkerhed, og hvis længde mellem den sidste anløbshavn i det land, hvor rejsen begynder, og den endelige bestemmelseshavn ikke overstiger 600 sømil; b) »redningsflåde« en redningsflåde, der opfylder bestemmelserne i dette kapitel § 15 og § 16. c) »godkendt« udsætningsanordning' en anordning, der er godkendt af administrationen, og som fra udskibningsstedet kan udsætte en redningsflåde fuldt lastet med det antal personer, den er godkendt til at optage, og med sin udrustning; d)»en person med bevis som bådroer« ethvert besætningsmedlem, som er i besiddelse af bevis som bådroer udstedt i henhold til bestemmelserne i dette kapitels § 32; e)»flydemiddel« sådan genstand (bortset fra redningsbåde, redningsflåder, redningskranse og redningsbælter), som er indrettet til at holde et nærmere bestemt antal personer oven vande, og som er således konstrueret, at det bevarer sin form og sine egenskaber. § 3. Undtagelser. a) Dersom administrationen skønner, at rejsen foregår under så beskyttede forhold, at det ville være urimeligt eller unødvendigt at forlange alle kravene i dette kapitel opfyldt, kan den i tilsvarende omfang fritage bestemte skibe eller klasser af skibe, der under deres rejse ikke fjerner sig mere end 20 sømil fra nærmeste land, for at opfylde kravene i dette kapitel. b) Med hensyn til passagerskibe, som anvendes til befordring af et større antal passagerer i speciel fart, f.eks. pilgrimsfart, kan administrationen, hvis den finder det godtgjort, at det ikke er praktisk muligt at gennemføre kravene i dette kapitel, fritage sådanne skibe hjemmehørende i dens eget land for at opfylde disse krav, forudsat at de fuldt ud opfylder reglerne: i) I bilaget til overenskomst af 1971 om pasagerskibe, der går i speciel fart; og ii) i bilaget til protokol af 1973 om rumkrav for passagerskibe i speciel fart, når denne protokol træder i kraft. § 4. Betingelserne for at redningsbåde, redningsflåder og flydemidler kan anses for at være klar til brug. a) Et skib, der er omfattet af dette kapitel, skal være udrustet med redningsbåde, redningsflåder og flydemidler ud fra det grundprincip, at de skal være klar til brug i en nødsituation. b) For at være klar til brug skal redningsbåde, redningsflåder og flydemidler opfylde følgende krav: i) de skal kunne sættes hurtigt og sikkert i vandet selv under ugunstige forhold med hensyn til styrlastighed og med 15 grader slagside; ii) overførelsen til redningsbådene og til redningsflåderne skal kunne foregå hurtigt og i god orden; iii) hver enkelt redningsbåd, redningsflåde og flydemiddel skal være anbragt på en sådan måde, at håndteringen af andre både, redningsflåder og flydemidler ikke vanskeliggøres. c) Alle redningsmidlerne skal, såvel før skibet forlader havn som til enhver tid under rejsen, være i brugbar stand og klar til øjeblikkelig brug. d) MEDMINDRE ANDET ER GODKENDT I DET ENKELTE TILFÆLDE, SKAL UDLØSERLINEN (FANGLINEN) TIL OPPUSTELIGE GUMMIREDNINGSFLÅDER VÆRE FASTGJORT TIL SKIBET. e) ÆNDRING AF ET GODKENDT REDNINGSMIDDELARRANGEMENT MÅ IKKE FORETAGES UDEN FORUD INDHENTET TILLADELSE. f) ALLE REDNINGSMIDLER SKAL VÆRE FORSYNET MED REFLEKSANORDNINGER EFTER NÆRMERE AF DIREKTORATET FASTSATTE REGLER. § 5. Redningsbådes konstruktion. a) Alle redningsbåde skal være forsvarligt bygget og have en sådan form og sådanne indbyrdes dimensionsforhold, at de har tilstrækkelig stabilitet i søgang og tilstrækkeligt fribord med deres fulde last af personer og udrustning. Alle redningsbåde skal med deres fulde last af personer og udrustning kunne opretholde positiv stabilitet, når de er VANDFYLDT OG i fri forbindelse med søen. b) i) Alle redningsbåde skal have fast klædning og kun indenbords opdriftsmidler. Administrationen kan godkende redningsbåde med et fast ly, forudsat at dette let kan åbnes såvel indefra som udefra og ikke vanskeliggør hurtig indskibning og udskibning eller udsætningen og manøvringen af redningsbåden. ii) Motorredningsbåde kan udrustes med en anordning, som administrationen anser for tilfredsstillende til at forhindre indtrængen af vand forude. iii) Alle redningsbåde skal være mindst 7,3 m (24 feet) lange, medmindre administrationen af hensyn til skibets størrelse eller af andre grunde anser udrustning med sådanne redningsbåde for urimelig eller uigennnemførlig. Intet skib må have redningsbåde, hvis længde er under 4,9 m (16 feet). c) En redningsbåd, hvis vægt med fuld last af personer og udrustning overstiger 20.300 kg (20 tons), eller hvis bæreevne beregnet efter bestemmelserne i dette kapitels § 7 overstiger 150 personer, kan ikke godkendes. d) Alle redningsbåde, der må optage flere end 60 personer, men ikke flere end 100 personer, skal enten være motorredningsbåde, der opfylder bestemmelserne i dette kapitels § 9, eller redningsbåde, der er forsynet med et godkendt mekanisk fremfrivningsmiddel, der opfylder bestemmelserne i dette kapitels § 10. Alle redningsbåde, der må optage flere end 100 personer, skal være motorredningsbåde, der opfylder bestemmelserne i dette kapitels § 9. e) Alle redningsbåde skal have tilstrækkelig styrke til sikkert at kunne affires med deres fulde last af personer og udrustning. Alle redningsbåde skal have en sådan styrke, at de ikke udsættes for blivende formforandring, hvis de belastes med en overvægt på 25%. f) Alle redningsbåde skal have et middelspring svarende til mindst 4% af deres længde. Springets form skal nærmest være parabolsk. g) I redningsbåde, som må optage 100 personer eller derover, skal opdriftsmidlernes rumfang forøges så meget, som administrationen finder tilfredsstillende. h) Alle redningsbåde skal i sig selv have fornøden opdrift eller være forsynet med vandtætte luftkasser eller andre lige så gode korrosionsbestandige opdriftsmidler, som ikke påvirkes skadeligt af olie eller olieprodukter, og som er tilstrækkelige til at holde båden og dens udrustning flydende, når den er vandfyldt og i fri forbindelse med søen. Endvidere skal der tilvejebringes et yderligere rumfang af vandtætte luftkasser eller af andre lige så gode korrosionsbestandige opdriftsmidler, som ikke påvirkes skadeligt af olie eller olieprodukter, svarende til mindst 1/10 af bådens rumindhold, I BÅDE AF STÅL ELLER LETMETAL MED INDBYGGEDE LUFTKASSER 12,5% AF BåDENS RUMINDHOLD. Administrationen kan tillade, at de vandtætte luftkasser fyldes med et korrosionsbestandigt opdriftsmiddel, som ikke påvirkes skadeligt af olie eller olieprodukter. FOR DE NÆVNTE LUFTKASSERS KONSTRUKTION GÆLDER FØLGENDE: 1. DE SKAL VÆRE AF KOBBER, GULTMETAL, SØVANDSBESTANDIGT ALUMINIUM ELLER ANDET LIGE SÅ VARIGT MATERIALE. LUFTKASSER AF ZINK ELLER GALVANISERET JERN O.LIGN. ER IKKE TILLADT. 2) KAN DER OPSTÅ GALVANISK VIRKNING, MÅ DENNE FOREBYGGES VED PASSENDE ISOLATION. INGEN LUFTKASSES LÆNGDE MÅ OVERSTIGE 1,2 M. HAR BÅDEN INDBYGGEDE LUFTKASSER, SKAL DISSE STRÆKKE SIG OVER MINDST 3/4 AF BÅDENS LÆNGDE, OG LÆNGDEN AF HVER LUFTKASSE MÅ IKKE OVERSTIGE 0,61 M. 3. GODSTYKKELSEN AF PLADER AF KOBBER ELLER GULTMETAL MÅ IKKE VÆRE UNDER 0,6 MM OG AF SØVANDSBESTANDIGT ALUMINIUM IKKE UNDER 1 MM. ANVENDES DISSE GODSTYKKELSER, KAN MAN REGNE MED, AT 1 KBM LUFTKASSE GIVER EN OPDRIFT AF CA.950 KG. i) Alle tofter og langsæder skal anbringes så lavt i redningsbåden som muligt. j) Blokkoefficienten af rumindholdet, som bestemt i overensstemmelse med dette kapitels § 6, skal for alle redningsbåde, med undtagelse af klinkbyggede træredningsbåde, være mindst 0,64. En sådan redningsbåd kan dog have en blokkoefficient på under 0,64, hvis administrationen finder det godtgjort, at metacenterhøjden og fribordet er tilstrækkeligt, når redningsbåden har sin fulde last af personer og inventar. § 6. Redningsbådes rumindhold. a) Rumindholdet af en redningsbåd beregnes efter Simpson's (Stirling's) formel eller efter en anden metode, der giver et lige så nøjagtigt resultat. Rumindholdet af en spejlgattet båd skal beregnes, som om båden var spidsgattet. b) En redningsbåds rumindhold i kubikmeter (eller kubikfod), beregnet efter Simpson's formel, kan eksempelvis anses for givet ved følgende formel: Rumindhold = L/12 (4A + 2B + 4C), hvor L angiver bådens længde i meter (eller feet), regnet fra inderkant af bordene eller pladerne i forstævnen til det tilsvarende punkt i agterstævnen. For en spejlgattet båd måles længden til inderkant af spejlet. A, B og C betegner tværsnitsarealet på henholdsvis kvartlængde for, midtskibs og kvartlængde agter, svarende til de tre punkter, der fås ved at dele L i fire lige store dele. (Arealet svarende til bådens to ender medregnes ikke). Arealerne A, B og C skal anses som givet i kvadratmeter (eller kvadratfeet) ved successiv anvendelse af følgende formel på hvert af de tre tværsnit: Areal = h/12 (a + 4b + 2c + 4d + e), hvor h angiver dybden målt i meter (eller i feet) indvendig på træ- eller pladeklædningen fra kølen til essingens overkant eller - i visse tilfælde - til en mindre dybde, som nedenfor bestemt. a,b,c,d og e betegner de vandrette bredder i båden, målt i meter (eller i feet) i dybdens endepunkter og i de tre punkter, der fremkommer ved, at h deles i fire lige store dele (idet a og e er bredderne i h's endepunkt og c i h's midtpunkt). c) Hvis springet i essinge, målt ved de to punkter, der er beliggende på 1/4 af bådens længde fra endepunkterne, overstiger 1% af bådens længde, skal den dybde, der anvendes ved beregningen af tværsnittet A eller C, tages som dybden midtskibs plus 1% af bådens længde. d) Hvis bådens dybde midtskibs overstiger 45% af bredden, skal den dybde, der anvendes ved beregningen af midtskibstværsnittet B, tages som 45% af bredden, og dybden, der anvendes ved beregningen af tværsnittene A og C, udledes ved at forhøje sidstnævnte tal med en værdi, der svarer til 1% af bådens længde; dog må den ved beregningen anvendte dybde i disse to punkter i intet tilfælde overstige den faktiske dybde. e) Hvis bådens dybde overstiger 1,22 m (4 feet), skal det personantal, som fås ved anvendelsen af denne formel, reduceres efter forholdet mellem 1,22 m (4 feet) og den faktiske dybde, indtil båden med tilfredsstillende resultat er blevet prøvet på vandet med det omhandlede personantal om bord, alle iført redningsbælter. f) Administrationen skal ved passende formler fastsætte en begrænsning for det personantal, der kan tillades i redningsbåde med meget skarpe ender og i både med meget fyldige linier. g) Administrationen kan ansætte rumindholdet af en klinkbygget træredningsbåd lig med produktet af længden, bredden og dybden multipliceret med 0,6, hvis det er givet, at denne formel ikke giver et større rumindhold end det, der fås ved anvendelse af ovennævnte metode. Dimensionerne skal da måles på følgende måde: Længde - udvendig fra spundingslinien i forstævnen til det tilsvarende punkt på agterstævnen eller - i spejlgattede både - til spejlets agterkant. Bredde - mellem yderkanterne af klædningen på bådens største bredde. Dybde - indvendig på klædningen midtskibs fra kølen til essingens overkant; dog må dybden, der bruges ved beregningen af rumindholdet, i intet tilfælde overstige 45% af bredden. Rederen har i alle tilfælde ret til at forlange, at redningsbådens rumindhold bestemmes ved nøjagtig måling. h) Rumindholdet af en motorredningsbåd eller en redningsbåd med andet fremdrivningsmiddel fås ved fra bruttorumindholdet at fratrække et rumindhold svarende til det, der optages af motoren med tilbehør eller af det andet fremdrivningsmiddels gearkasse samt, hvis båden er udrustet hermed, af det radiotelegrafiske anlæg og søgelyset med tilbehør. § 7. Redningsbådes bæreevne. Det antal personer, som en redningsbåd kan godkendes til at optage, skal svare til det største hele tal, der fås ved at dividere rumindholdet i kubikmeter med: For en redningsbåd, hvis længde er 7,3 m (24 feet) eller derover: 0,283 (eller 10, hvis rumindholdet måles i kubikfeet) for en redningsbåd, hvis længde er 4,9 m (16 feet): 0,396 (eller 14, hvis rumindholdes måles i kubikfeet); og for en redningsbåd, hvis længde er 4,9 m (16 feet) eller derover, men under 7,3 m (24 feet): et tal mellem 0,396 og 0,283 (eller mellem 14 og 10, hvor rumfanget måles i kubikfeet), der fås ved interpolation; tallet må dog i intet tilfælde overstige antallet af voksne personer iført redningsbælte, som kan få siddeplads uden på nogen måde at vanskeliggøre brugen af årer eller anvendelsen af andre fremdrivningsmidler. HVOR SOM FØLGE AF REDNINGSBÅDENS SÆRLIGE KONSTRUKTIONSFORHOLD DET BEREGNEDE PERSONANTAL ER STØRRE END DET, SOM DIREKTORATET ANSER FOR SIKKERHEDSMÆSSIGT FORSVARLIGT, SKAL DETTE ANTAL REDUCERES, SÅLEDES AT DER ER MINDST 46 CM SIDDEPLADS TIL HVER PERSON. § 8. Antallet af motorredningsbåde, der skal medføres. a) Ethvert passagerskib skal på hver side af skibet medføre mindst en motorredningsbåd, som opfylder kravene i dette kapitels § 9. I passagerskibe, hvor det samlede personantal, som skibet er godkendt til at befordre, incl. besætningen, ikke overstiger 30, er det dog kun nødvendigt at medføre een sådan motorredningsbåd. b) Ethvert lastskib på 1600 registertons brutto og derover, bortset fra tankskibe, hvalkogerier, skibe, der anvendes til forarbejdning eller konservering af fisk samt skibe, der anvendes til befordring af personer beskæftiget ved hvalfangst eller ved forarbejdning eller konservering af fisk, skal medføre mindst en motorredningsbåd, der opfylder kravene i dette kapitels § 9. c) Ethvert tankskib på 1600 registertons brutto og derover, ethvert skib, der anvendes som hvalkogeri, ethvert skib, der anvendes til forarbejdning eller konservering af fisk, og ethvert skib, der anvendes til befordring af personer beskæftiget ved hvalfangst eller ved forarbejdning eller konservering af fisk, skal på hver side af skibet medføre mindst en motorredningsbåd, som opfylder kravene i dette kapitels § 9. § 9. Nærmere bestemmelser om motorredningsbåde. a) En motorredningsbåd skal, FORUDEN AT OPFYLDE DE FOR EN ALMINDELIG REDNINGSBÅD STILLEDE KRAV, opfylde følgende krav: i) Den skal være udstyret MED EN FAST INDBYGGET MOTOR AF GODKENDT TYPE med kompressionstænding, som til stadighed skal holdes i brugbar stand og altid klar til brug. Motoren skal let kunne startes under alle forhold, og der skal være tilstrækkelig brændstof til 24 timers uafbrudt drift ved den hastighed, der er angivet i pkt. iii). ii) Motoren og dens tilbehør skal være tilstrækkeligt beskyttet til, at den kan virke under ugunstige vejrforhold, og motorkassen skal være modstandsdygtig over for brand. Båden skal kunne bakke. iii) Farten fremover i smult vande med fuld last af personer og udrustning skal være: 1) mindst 6 knob for motorredningsbåde, der ifølge dette kapitels § 8 skal findes i passagerskibe, tankskibe, hvalkogerier, skibe, der anvendes til forarbejdning eller konservering af fisk, samt skibe, der anvendes til befordring af personer beskæftiget ved hvalfangst eller ved forarbejdning eller konservering af fisk; 2) mindst 4 knob for alle andre motorredningsbåde. b) Rumindholdet af en motorredningsbåds indenbords opdriftsmidler skal forøges ud over det, der kræves ifølge dette kapitels § 5, med det rumfang, hvormed rumindholdet af de indenbords opdriftsmidler, der er nødvendige til at bære motoren med tilbehør og - hvor sådant findes - søgelyset og det radiotelegrafanlæg, der i forholdet 0.0283 kubikmeter (1 cub. feet) pro persona er nødvendige for at bære det antal personer, som båden yderligere ville kunne optage, hvis motoren med tilbehør samt det eventuelle søgelys og radiotelegrafanlæg, måtte overstige rumindholdet af de indenbords opdriftsmidler, med tilbehør blev fjernet. § 10. Nærmere bestemmelser om mekanisk fremdrevne redningsbåde, bortset fra motorredningsbåde. Mekanisk fremdrevne redningsbåde, bortset fra motorredningsbåde, skal FORUDEN AT OPFYLDE DE FOR EN ALMINDELIG REDNINGSBÅD STILLEDE KRAV opfylde følgende krav: a) Fremdrivningsmekanismen skal være af godkendt type og tilstrækkelig kraftig til hurtigt at kunne bringe redningsbåden klar af skibssiden efter udsætningen og holde styrefart under ugunstige vejrforhold. Drives mekanismen ved håndkraft, skal den kunne betjenes af uøvede personer, og den skal kunne anvendes, når redningsbåden er bordfyldt. b) Der skal findes en anordning, hvormed rorsmanden til enhver tid kan få redningsbåden til at bakke, når fremdrivningsmekanismen er i virksomhed. c) Rumindholdet af de indenbords opdriftsmidler i mekanisk fremdrevne redningsbåde, bortset fra motorredningsbåde, skal forøges for at opveje vægten af fremdrivningsmekanismen. § 11. Redningsbådes udrustning. a) Enhver redningsbåds mormale udrustning skal bestå af: i) Et tilstrækkeligt antal årer til de tofter, hvorfra man ror, to reserveårer og en styreåre. Alle årer skal kunne flyde på vandet. 1 1/2 sæt åretolde eller åregafler, fastgjort til redningsbåden med line eller kæde. En bådshage. ii) To lænsepropper til hvert lænsehul, fastgjort til redningsbåden med liner eller kæder (der kræves ikke propper til lænsehuller med egnede automatiske ventiler). Et øsekar og to pøse af godkendt materiale. iii) Et ror fastgjort til redningsbåden samt en rorpind. iv) To kapøkser, en i hver ende af båden. v) En lygte med olie tilstrækkelig til 12 timers brug. Ti æsker egnede tændstikker (STORMTÆNDSTIKKER) i en vandtæt beholder. vi) En eller flere master med galvaniserede wirestag samt sejl (orangefarvede). MIDLER TIL AT OPRIGGE EN ANTENNE I CA. 6 M HØJDE. vii) Et brugbart kompas i et nathus, der kan oplyses eller er forsynet med passende belysningsmidler. viii) En redningsline fastgjort i bugter udenbords hele vejen rundt. ix) Et drivanker af godkendt størrelse. x) To fangliner af tilstrækkelig længde. Den ene skal være fastgjort forude med strop og ters,således at den kan gøres los, og den anden skal være forsvarligt fastgjort til redningsbådens stævn, klar til brug. xi) En beholder indeholdende 4,5 liter (1 gallon) vegetabilsk eller animalsk olie eller tran. Denne beholder skal være således konstrueret, at olien let kan spredes på vandet, og således indrettet, at den kan fastgøres til drivankeret. xii) En proviantration fastsat af administrationen til hver person, som redningsbåden er godkendt til at optage. Disse rationer skal opbevares i lufttætte beholdere, som skal anbringes i en vandtæt beholder. I PASSAGERSKIBE SKAL EN RATION INDEHOLDE MINDST 20.000 KILOJOULES OG DERUDOVER 0,5 KG KONDENCERET MÆLK. I LASTSKIBE SKAL EN RATION INDEHOLDE 30.000 KILOJOULES. xiii) Vandtætte beholdere indeholdende 3 liter (6 pints) ferskvand for hver person, redningsbåden er godkendt til at optage, eller vandtætte beholdere indeholdende 2 liter (4 pints) ferskvand for hver person samt et godkendt afsaltningsapparat, der er i stand til at fremstille 1 liter (2 pints) drikkevand pro persona. Et rustfrit mål med line. Et rustfrit, inddelt drikkebæger. xiv) Fire faldskærmssignaler af godkendt type, der er i stand til at frembringe et kraftigt rødt lys i stor højde. Seks håndblus af godkendt type, der frembringer et kraftigt rødt lys. FALDSKÆRMSSIGNALER OG HÅNDBLUS SKAL FORNYES VED FØRSTE LEJLIGHED EFTER UDLØBET AF 4 ÅR REGNET FRA FABRIKTIONSDATOEN. xv) To røgsignaler af godkendt type, der kan flyde på vandet og afgive en orangefarvet røg (til brug om dagen). RØGSIGNALERNE SKAL FORNYES VED FØRSTE LEJLIGHED EFTER UDLØBET AF 4 ÅR REGNET FRA FABRIKATIONSDATOEN. xvi) Godkendte midler, hvorved man kan klynge sig til båden, hvis den skulle drive med bunden opad, i form af slingrekøle eller håndlister, tillige med håndperter under kølen fra essing til essing eller andre godkendte anordninger. xvii) Et godkendt førstehjælpsudstyr i en vandtæt beholder. (MEDICINKISTE nr. 6). xviii) En vandtæt elektrisk lygte, der er egnet til morsesignalering, samt et sæt reserveelementer og en reservepære i vandtæt beholder. xix) Et signalspejl af godkendt type til brug om dagen. xx) En foldekniv med dåseåbner, der skal være fastgjort til båden med line. xxi) To lette kasteliner, der kan flyde på vandet. xxii) En håndpumpe af godkendt type. xxiii) Et passende aflukke for mindre udrustningsgenstande. xxiv) En fløjte eller tilsvarende lydsignalgiver. xxv) Et sæt fiskeredskaber. xxvi) Et godkendt overdække af en iøjenfaldende farve egnet til beskyttelse af de ombordværende mod skade fra vejrliget. xxvii) Et eksemplar af den illustrerede tavle over redningssignaler, der er omhandlet i kapitel V § 16. xxviii) ET GODKENDT SELVTÆNDENDE LYS AF ELEKTRISK BATTERITYPE, SOM KAN FLYDE PÅ VANDET, SKAL VÆRE FASTGJORT TIL BÅDEN MED LINE. b) For så vidt angår skibe, der foretager rejser af en sådan varighed (INDENFOR LINIERNE SKAGEN-FÆRDER, SMYGEHUK-ARKONA), at den i litra a), vi), xii), xix), xx), og xxv) nævnte udrustning efter administrationens skøn er unødvendig, kan administrationen meddele dispensation herfra. c) Uanset bestemmelserne i litra a) behøver motorredningsbåde eller andre godkendte, mekanisk fremdrevne redningsbåde ikke medføre mast eller sejl eller mere end halvdelen af det foreskrevne antal årer, men de skal medføre to bådshager. d) Alle redningsbåde skal være forsynet med egnede midler, der gør det muligt for personer, der befinder sig i vandet, at klatre om bord i båden. e) Enhver motorredningsbåd skal være forsynet med et transportabelt ildslukningsudstyr af godkendt type, som kan udsende skum eller andet egnet stof til slukning af oliebrande. f) I SKIBE, DER ANVENDES UDEN FOR INDSKRÆNKET FART, SKAL DER PÅ LET TILGÆNGELIGT OG BESKYTTET STED TIL SUPPLERING AF BÅDENS UDSTYR OPBEVARES EN BEHOLDNING AF BEKLÆDNINGSGENSTANDE BESTÅENDE AF MINDST 3 ISLANDSKE TRØJER, TÆPPER ELLER LIGNENDE FOR HVER BÅD, DER INDGåR I REDNINGSMATERIELLET. § 12. Sikring af redningsbådes udrustning. Med undtagelse af bådshagen, der skal holdes klar til brug, skal al redningsbådsudrustning være forsvarligt sikret i redningsbåden. Surringen skal udføres på en sådan måde, at udrustningen er forsvarlig sikret, at løftehagerne er fri, og at hurtig indskibning i redningsbåden ikke vanskeliggøres. Alle udrustningsgenstande skal være så små og lette som muligt og skal være pakket i hensigtsmæssig og kompakt form. § 13. Tranportabelt radioapparat for redningsbåde og redningsflåder. a) I alle skibe, bortset fra sådanne, som på hver side af skibet medfører en motorredningsbåd med radiotelegrafanlæg, som opfylder bestemmelserne i dette kapitals § 14 og i kapitel IV § 13, skal der findes et til brug i redningsbåde og -flåder godkendt transportabelt radioapparat, der opfylder kravene i kapitel IV § 14. Hele dette udstyr skal opbevares samlet i bestiklukafet eller et andet egnet sted, klar til at bringes om bord i en af redningsbådene i en nødsituation. I tankskibe på 3.000 registertons brutto og derover, hvor redningsbådene er anbragt midtskibs og agter, skal dette udstyr opbevares på et egnet sted i nærheden af de redningsbåde, som er længst væk fra skibets hovedsender. b) For så vidt angår skibe, der foretager rejser af en sådan varighed (ØST FOR LINIEN LINDESNÆS-WILHELMSHAVEN), at et transportabelt radioapparat for redningsbåde og redningsflåder efter administrationens skøn er unødvendigt, kan administrationen fritage disse skibe for at medføre et sådant udstyr. § 14. Radioanlæg og søgelys i motorredningsbåde. a) i) Hvor det samlede antal personer om bord i et passagerskib, der foretager internationale rejser, der ikke er korte internationale rejser, i et hvalkogeri, i et skib, der anvendes til forarbejdning eller konservering af fisk, eller i et skib, der anvendes til befordring af personer beskæftiget ved hvalfangst eller ved forarbejdning eller konservering af fisk, er over 199, men under 1500, skal der i mindst en af de motorredningsbåde, som i henhold til dette kapitels § 8 skal medføres i skibet, findes et radiotelegrafanlæg, som opfylder kravene i denne paragraf og i kapital IV § 13. ii) Hvor det samlede antal personer om bord i et sådant skib er 1500 eller derover, skal et sådant radiotelegrafanlæg findes i enhver motorredningsbåd, som skibet i henhold til dette kapitels § 8 skal medføre. b) Radioanlægget skal være anbragt i en kahyt, der er tilstrækkelig stor til at rumme både anlægget med tilbehør og den person, der betjener det. c) Installationen skal være således, at brugen af sender og modtager ikke forstyrres af motoren, når denne er i gang, uanset om et batteri er under opladning eller ej. d) Batteriet til radioanlægget må ikke anvendes som energikilde til et start- eller tændingssystem for bådmotoren. e) Redningsbådens motor skal være forsynet med en dynamo til genopladning af batteriet til radioanlægget og til andre formål. f) Der skal findes et søgelys i enhver motorredningsbåd, som i henhold til dette kapitels § 8, litra a), skal medføres i passagerskibe, og som i henhold til den samme paragrafs litra c) skal medføres i hvalkogerier, i skibe, der anvendes til forarbejdning eller konservering af fisk, og i skibe, der anvendes til befordring af personer beskæftiget ved hvalfangst eller ved forarbejdning eller konservering af fisk. g) Søgelyset skal indbefatte en lampe på mindst 80 watt, en effektiv reflektor og en energikilde, som i et tidsrum af i alt seks timer og i en afstand af 180 m (200 yards) er tilstrækkelig til at oplyse en ca. 18 m (60 feet) bred, lys genstand. Energikilden skal kunne virke uafbrudt i mindst tre timer. § 15. Forskrifter for oppustelige redningsflåder. a) Enhver oppustelig redningsflåde skal være således konstrueret, at den er stabil i søgang, når den er fuldt oppustet og flyder med overdækket opad. b) Redningsflåden skal være således konstrueret, at hverken flåden eller dens udrustning beskadiges, hvis den kastes i vandet fra en højde af 18 m (60 feet). Hvis flåden skal anbringes i skibet i en højde over vandet på over 18 m (60 feet), skal den være af en type, som med tilfredsstillende resultat har gennemgået en faldprøve fra en højde, der mindst svarer til den højde, hvori den skal anbringes. c) Redningsflådens konstruktion skal indbefatte et overdække, som automatisk rejses, mår flåden pustes op. Dette overdække skal være i stand til at beskytte de ombordværende mod skade fra vejrliget, og der skal findes midler til opsamling af regnvand. Overdækket skal foroven være forsynet med en lampe, som får sit lys fra et element, der sættes i funktion af søvand, og en lignende lampe skal også være anbragt indvendig i redningsflåden. Flådens overdække skal have en stærkt synlig farve. d) Redningsflåden skal være forsynet med en fangline og skal have en line forsvarligt fastgjort i bugter udenbords hele vejen rundt. Endvidere skal der være anbragt en redningsline hele vejen rundt indvendig i redningsflåden. e) Redningsflåden skal let kunne bringes på ret køl af een person, hvis den pustes op med bunden opad. f) Redningsflåden skal ved hver åbning være forsynet med effektive midler for at gøre det muligt for personer, der befinder sig i vandet, at klatre om bord. g) Redningsflåden skal være anbragt i en paksæk eller anden beholder, der er således konstrueret, at den er i stand til at modstå stærk slitage under forholdene til søs. Redningsflåden skal i sin paksæk eller anden beholder kunne flyde af sig selv. h) Redningsflådens flydeevne skal være fordelt således, at der enten ved inddeling i et lige antal adskilte rum, hvoraf halvdelen skal kunne holde det antal personer, som flåden er godkendt til at optage, helt oven vande, eller på anden lige så effektiv måde sikres en rimelig opdriftsmargin, hvis flåden beskadiges eller oppustningen delvis svigter. i) Den samlede vægt af redningsflåden med paksæk eller beholder og udrustning må ikke overstige 180 kg (400 lbs). j) Det antal personer, som en oppustelig redningsflåde kan godkendes til at optage, skal svare til: i) det største hele tal, der fås ved at dividere rumfanget, målt i kubikdecimeter, af hovedopdriftsrummeme (excl. buer og eventuelle tofter) i oppustet stand med 96 (eller med 3,4, hvor rumfanget er målt i cubic feet); eller ii) det største hele tal, der fås ved at dividere arealet, målt i kvadratcentimeter, af redningsflådens gulv (incl. eventuelle tofter) i oppustet stand med 3720 (eller med 4, hvor arealet er målt i square feet). k) Redningsflådens gulv skal være vandtæt og skal kunne isoleres tilstrækkeligt mod kulde. 1) Redningsflåden skal oppustes af en luftart, som ikke er skadelig for de ombordværende, og oppustningen skal ske automatisk enten ved ryk i en line eller på anden lige så enkel og effektiv måde. Der skal findes midler, hvorved den luftpumpe eller blæsebælg, der er foreskrevet i dette kapitels § 17, kan benyttes til at vedligeholde trykket. m) Redningsflåden skal være af godkendt materiale og konstruktion og skal være således konstrueret, at den kan modstå vejrligets påvirkning i 30 dage under drift på havet under alle forhold. n) En redningsflåde, som har en bæreevne udregnet efter bestemmelserne i litra j) ovenfor til færre end seks personer, kan ikke godkendes. Det største personantal udregnet efter de nævnte bestemmelser en redningsflåde kan godkendes til at optage, er overladt til administrationens skøn, men må højst være 25. o) Redningsflåden skal kunne fungere inden for et temperaturområde af 66 grader C til -30 grader C (159 grader F til -22 grader F). p) i) Redningsflåden skal være anbragt således, at den er klar til brug i en nødsituation. Den skal være anbragt således, at den vil flyde frit op fra det sted, hvor den er anbragt, puste sig op og frigøre sig af skibet, i tilfælde af at dette synker. ii) Hvis surringer benyttes, skal de være udstyret med et automatisk udløsningssystem af hydrostatisk eller tilsvarende art, der er godkendt af administrationen. iii) Den redningsflåde, som føres i henhold til dette kapitels § 35, litra c), kan være surret sikkert UDEN ANVENDELSE AF AUTOMATISK UDLØSNINGSSYSTEM. q) Redningsflåden skal være forsynet med anordninger, således at den let kan bugseres. r) REDNINGSFLÅDER, DER MEDFØRES I SKIBE, SOM SKAL VÆRE UDSTYRET MED TRANSPORTABELT RADIOAPPARAT FOR REDNINGSBÅDE OG -FLÅDER, JFR. § 3, SKAL VÆRE FORSYNET MED MIDLER TIL UNDERSTØTNING AF DEN I KAP.IV § 14 NÆVNTE SAMMENFOLDELIGE STAVANTENNE. s) EN ILLUSTRERET ANVISNING I BRUGEN AF DEN TYPE REDNINGSFLÅDER, HVORMED SKIBET ER FORSYNET, SKAL ANBRINGES PÅ IØJEFALDENDE OG HENSIGTSMÆSSIGE STEDER I MESSER ELLER I GANGE I APTERINGEN. t) ENHVER REDNINGSFLÅDE SKAL AF EN AF FLÅDENS FABRIKANT GODKENDT PERSON ELLER SERVICESTATION UNDERKASTES EFTERSYN MINDST HVER 12. MÅNED SÅVEL MED HENSYN TIL DENS ALMINDELIGE TILSTAND OG SIKRE FUNKTION UNDER UDSÆTNING SOM MED HENSYN TIL DENS UDRUSTNING OG HERVED FINDES AT VÆRE I TILFRESSTILLENDE STAND. I DANMARK MÅ EFTERSYN KUN FORETAGES AF PERSONER ELLER SERVICESTATIONER, DER TILLIGE ER GODKENDT AF SKIBSTILSYNET. CERTIFIKAT FOR SENESTE FORETAGNE EFTERSYN SKAL OPBEVARES OM BORD. § 16. Forskrifter for faste redningsflåder. a) Enhver fast redningsflåde skal være således konstrueret, at hverken flåden eller dens udrustning beskadiges, hvis den kastes i vandet fra det sted, hvor den er anbragt. b) Redningsflådens dæksareal skal være beliggende inden for den del af flåden, som yder de ombordværende beskyttelse. Dette dæks areal skal være mindst 0,3720 kvadratmeter (4 square feet) for hver person, redningsflåden er godkendt til at optage. Dækket skal være af en sådan beskaffenhed, at det så vidt muligt forhindrer indtrængen af vand, og det skal på en effektiv måde holde de ombordværende fri af vandet. c) Redningsflåden skal være forsynet med et overrdække eller tilsvarende anordning, som har en stærkt synlig farve og kan beskytte de ombordværende mod skade fra vejrliget, uanset om flåden flyder med den ene eller den anden side opad. d) Redningsflådens udrustning skal være således anbragt, at den er let tilgængelig, uanset om flåden flyder med den ene eller den anden side opad. e) Den samlede vægt af en redningsflåde med udrustning, der medføres i passagerskibe, må ikke overstige 180 kg (400 lbs). Vægten af redningflåder, der medføres i lastskibe, må overstige 180 kg (400 lbs), hvis de kan udsættes fra begge sider af skibet eller hvis der findes mekaniske midler til at sætte dem i vandet. EN FLÅDE MÅ DOG IKKE VÆRE STØRRE, END HVAD DER ER NØDVENDIG FOR OPTAGELSE AF 25 MAND, OG IKKE VÆRE MINDRE, END AT DEN KAN OPTAGE 10 MAND. f) Redningsflåden skal til enhver tid være brugbar og stabil, uanset om den flyder med den ene eller den anden side opad. g) Redningsflåden skal have luftkasser eller tilsvarende opdriftsmidler med et rumindhold på mindst 96 kubikdecimeter (3.4 cub. feet) for hver person, den er godkendt til at optage, og disse opdriftsmidler skal være anbragt så nær ved flådens sider som muligt. h) Redningsflåden skal have en fangline fastgjort til flåden og en redningsline forsvarligt fastgjort i bugter udenbords hele vejen rundt. Der skal tillige være anbragt en redningsline hele vejen rundt indvendig i flåden. i) Redningsflåden skal ved hver åbning være forsynet med effektive midler, der gør det muligt for personer, der befinder sig i vandet, at klatre om bord. j) Redningsflåden skal være således konstrueret, at den ikke påvirkes af olie eller olieprodukter. k) Et GODKENDT selvtændende lys af elektrisk batteritype, som kan flyde på vandet, skal være fastgjort til flåden med line. l) Redningsflåden skal være forsynet med anordninger, således at den let kan bugseres. m) Redningsflåder skal være således anbragt, at de flyder frit op i tilfælde af, at skibet synker. n) REDNINGSFLÅDER, DER MEDFØRES I SKIBE, SOM SKAL VÆRE UDSTYRET MED TRANSPORTABELT RADIOAPPARAT FOR REDNINGSBÅDE OG-FLÅDER, SKAL VÆRE FORSYNET MED MIDLER TIL UNDERSTØTNING AF DEN I KAP. IV, § 14, NÆVNTE SAMMENFOLDELIG STAVANTENNE. o) EN ILLUSTRERET ANVISNING I BRUGEN AF DEN TYPE REDNINGSFLÅDER, HVORMED SKIBET ER FORSYNET, SKAL ANBRINGES PÅ IØJEFALDENDE OG HENSIGTSMÆSSIGE STEDER I MESSER ELLER I GANGE I APTERINGEN. § 17. Oppustelige og faste redningsflåders udrustning. a) Hver redningsflådes mormale udrustning skal bestå af: i) en kastering, der kan flyde på vandet, fastgjort til mindst 30 meters (100 feet) line, der ligeledes kan flyde på vandet, ii) en kniv og et øsekar i redningsflåder, som højst må optage 12 personer; to knive og to øsekar i redningsflåder, som må optage 13 personer eller flere, iii) to svampe, iv) et drivanker fastgjort til flåden og et reservedrivanker MED LINE, v) to pagajer, vi) et reparationssæt til reparation af punkteringer i opdriftsrummene, vii) en luftpumpe eller blæsebælg, medmindre redningsflåden opfylder bestemmelserne i dette kapitels § 16, viii) tre dåseåbnere, ix) et godkendt førstehjælpsudstyr i vandtæt kasse. (MEDICINKISTE NR. 6), x) et rustfrit, inddelt drikkebæger, xi) en vandtæt elektrisk lygte, der er egnet til morsesignalering, samt et sæt reserveelementer og en reservepære i vandtæt beholder, xii) et signalspejl AF GODKENDT type til brug om dagen og en signalfløjte, xiii) FIRE faldskærmssignaler af godkendt type, der er i stand til at frembringe et kraftigt rødt lys i stor højde. FALSSKÆRMSSIGNALER SKAL FORNYES VED FØRSTE LEJLIGHED EFTER UDLØBET AF 4 ÅR REGNET FRA FABRIKATIONSDATOEN. xiv) seks håndblus af godkendt type, der er i stand til at frembringe et kraftigt rødt lys, HÅNDBLUS SKAL FORNYES VED FØRSTE LEJLIGHED EFTER UDLØBET AF 4 ÅR REGNET FRA FABRIKATIONSDATOEN. xv) et sæt fiskeredskaber. xvi) en proviantration, fastsat af administrationen, for hver person, flåden er godkendt til at optage. EN RATION SKAL BESTÅ AF 0,33 KG GODKENDT LEVNEDSMIDDEL SAMT 0,17 KG KANDISSUKKER ELLER LIGESÅ EGNEDE LEVNEDSMIDLER DER IKKE FREMBRINGER TØRST. xvii) vandtætte beholdere indeholdende 1 1/2 liter (3 pints) ferskvand for hver person, redningsflåden er godkendt til at optage, hvoraf 1/2 liter (1 pints) pro persona kan erstattes med et egnet afsaltningsapparat, der er i stand til at fremnringe en tilsvarende mængde ferskvand. xviii) seks antisøsygetabletter for hver person, redningsflåden er godkendt til at optage. xix) vejledning i hvordan man holder sig i live i redningsflåden. xx) et eksemplar af en illustrerede tavle over redningssignaler der er omhandlet i kapitel V, § 16. b) Hvad angår passagerskibe, som anvendes til korte internationale rejser af en sådan varighed, at ikke alle af de litra a) omhandlede udrustningsgenstande efter administrationens skøn er nødvendige, kan administrationen tillade, at en eller flere redningsflåder, dog mindst 1/6 af de redningsflåder der medføres i et sådant skib, kun forsynes med den i litra a) i)-vii),xi) og xix), omhandlede udrustning og med halvdelen af den i litra a) xiii) og xiv) omhandlede udrustning, og at de øvrige ombordværende redningsflåder kun forsynes med den i litra a) i)-vii) og xix) omhandlede udrustning. § 18. Øvelse i brugen af redningsflåder. Administrationen skal i det omfang, det er praktisk muligt og rimeligt, tage skridt til at sikre, at mandskabet i skibe, som medfører redningsflåder, øves i udsætningen og brugen af dem. § 19. Indskibning i redningsbåde og redningsflåder. a) Der skal træffes passende foranstaltninger for indskibning i redningsbådene, og disse skal omfatte: i) en lejder ved hvert davidpar for overføring til redningsbådene, når disse ligger på vandet. I passagerskibe, hvalkogerier, skibe, der anvendes til forarbejdning eller konservering af fisk, og skibe, der anvendes til befordring af personer beskæftiget ved hvalfangst eller ved forarbejdning eller konservering af fisk, kan administrationen dog tillade, at disse lejdere erstattes med godkendte anordninger, forudsat at der forefindes mindst een lejder på hver side af skibet; ii) anordninger til belysning af redningsbådene og udsætningsmateriellet under forberedelserne til udsætningen, og mens den står på, BELYSNING AF EVENTUELT LAVERE LIGGENDE UDSKIBNINGSDÆK, samt endvidere til belysning af søen, hvori redningsbådene affires, indtil udsætningen er tilendebragt; iii) anordninger til alarmering af passagerer og besætning, når skibet skal forlades; og iv) midler til forebyggelse af enhver udtømning af vand i OG PÅ redningsbådene. b) Der skal endvidere træffes passende foranstaltninger for indskibning i redningsflåderne, og disse skal omfatte: i) tilstrækkelige lejdere til at lette indskibning i redningsflåderne, når disse ligger på vandet. I passagerskibe, hvalkogerier, skibe, der anvendes til forarbejdning eller konservering af fisk, og skibe, der anvendes til befordring af personer beskæftiget ved hvalfangst eller ved forarbejdning eller konservering af fisk, kan administrationen dog tillade, at disse lejdere helt eller delvis erstattes med godkendte anordninger; ii) hvor der medføres redningsflåder, for hvilke der findes godkendte udsætningsanordninger, midler til belysning af disse redningsflåder og udsætningsanordninger under forberedelserne til udsætningen, og mens den står på, BELYSNING AF EVENTUELT LAVERE LIGGENDE UDSKIBNINGSDÆK, samt endvidere til belysning af søen, hvori redningsflåderne affires, indtil udsætningen er tilendebragt; iii) midler til belysning af anbringelsesstederne for redningsflåder, for hvilke der ikke findes godkendte udsætningsanordninger; iv) anordninger til alarmering af passagerer og besætning, når skibet skal forlades; og v) midler til forebyggelse af enhver udtømning af vand i redningsflåder anbragt ved faste udsætningssteder samt i OG PÅ flåder under godkendte udsætningeanordninger. § 20. Mærkning af redningsbåde, redningsflåder og flydemidler. a) En redningsbåds dimensioner og det antal personer, den er godkendt til at optage, skal påmærkes båden med uudslettelig og let læselig skrift. Navn og hjemsted for det skib, som redningsbåden tilhører, skal være malet på hver side af boven. b) Flydemidler skal have personantallet påmærket på samme måde. c) personantallet skal på samme måde påmærkes oppustelige redningsflåder samt paksækken eller beholderen, hvori den oppustelige redningsflåde er anbragt. Enhver oppustelig redningsflåde skal endvidere være forsynet med et løbenummer og fabrikantens navn, således at redningsflådens ejer kan identificeres. d) Enhver fast redningsflåde skal være påmærket navn og hjemsted for det skib, hvori den medføres, samt det antal personer den er godkendt til at optage. e) Ingen redningsbåd, redningsflåde eller noget flydemiddel må være forsynet med påmærkning om at kunne optage et større antal personer end det, om fremkommer ved beregning efter bestemmelserne i dette kapitel. § 21. Forskrifter for redningskranse. a) En redningskrans skal opfylde følgende krav: i) den skal være af massiv kork eller andet tilsvarende materiale; ii) den skal kunne flyde på ferskvand i 24 timer med en vægt af mindst 14,5 kg (32 lbs) jern uden at synke; iii) den må ikke kunne påvirkes skadeligt af olie eller olieprodukter; iv) den skal have en stærkt synlig farve; v) den skal med blokbogstaver være påmærket navn og hjemsted for det skib, hvori den medføres. b) Det er forbudt at anvende redningskranse, der er fyldt med plantetrævler, korkspåner eller korksmuld eller andet løst affald, eller hvis flydeevne tilvejebringes ved luftrum, som først skal pumpes op. c) Redningskranse, der er fremstillet af plast eller andre syntetiske forbindelser, SKAL VÆRE AF GODKENDT TYPE. De skal kunne bevare deres flydeevne og holdbarhed i berøring med søvand eller olieprodukter eller under de forandringer i temperatur og klimatiske forhold, som forekommer på rejser over åbent hav. d) Om hver redningskrans skal der være en håndline forsvarligt fastgjort i bugter. Der skal på hver side af skibet findes mindst een redningskrans, der er forsynet med en redningsline, som kan flyde på vandet, og som er mindst 27,5 m (15 favne) lang. e) I passagerskibe skal mindst halvdelen af samtlige redningskranse, og i intet tilfælde under seks, og i lastskibe mindst halvdelen af samtlige redningskranse være forsynet med GODKENDT, selvtændende lys AF ELEKTRISK BATTERITYPE.(* 48) f) De i litra e) foreskrevne selvtændende lys skal være af en sådan beskaffenhed, at de ikke slukkes i vand. De skal kunne brænde i mindst 45 minutter og skal have en lysstyrke på mindst 2 candela i alle retninger i den øvre halvkugle. Disse lys skal anbringes i nærheden af de pågældende redningskranse med de fornødne fastgøringsmidler. Selvtændende lys til brug i tankskibe skal være af godkendt elektrisk batteritype.(* 48) g) Alle redningskranse skal være således anbragt, at de er let tilgængelige for de ombordværende personer. Mindst to af de redningskranse, som er forsynet med selvtændende lys i henhold til litra e), skal endvidere være forsynet med et effektivt selvvirkende røgsignal AF GODKENDT TYPE, som er i stand til at frembringe røg af stærkt synlig farve i mindst 15 minutter, og skal hurtigt kunne udløses fra broen, MEDENS DE ØVRIGE SKAL VÆRE FORSYNET MED SVØMMER MED STAGE OG MÆRKEFLAG. RØGSIGNALER SKAL FORNYES VED FØRSTE LEJLIGHED EFTER UDLØBET AF 4 ÅR REGNET FRA FABRIKATIONSDATOEN. h) Redningskranse skal hurtigt kunne kastes los og må ikke på nogen måde være permanent fastgjort. SVØMMERNE MED TILHØRENDE STAGER OG MÆRKEFLAG SKAL ANBRINGES I NÆRHEDEN AF DE PÅGÆLDENDE REDNINGSKRANSE MED FORNØDNE FASTGØRINGSMIDLER. i) REDNINGSKRANSENE SKAL VÆRE HENSIGTSMÆSSIGT FORDELT I SKIBET. § 22. Redningsbælter. a) Der skal forefindes et redningsbælte af godkendt type til hver person om bord og desuden, medmindre disse redningsbælter også kan benyttes af børn, et tilstrækkeligt antal redningsbælter passende til børn. I PASSAGERSKIBE SKAL ANTALLET AF BØRNEREDNINGSBÆLTER VÆRE MINDST 10 PCT. AF DET STØRST TILLADTE PASSAGERANTAL. Ethvert redningsbælte skal bære hensigtsmæssig påmærkning om, at det er godkendt af administrationen. b) Foruden de i litra a) foreskrevne redningsbælter skal der i passagerskibe medføres redningsbælter til 5 pct. af det samlede antal personer om bord. Disse redningsbælter skal være anbragt på et iøjnefaldende sted på dækket. c) Et godkendt redningsbælte skal opfylde følgende krav: i) det skal være forarbejdet af gode materialer, og arbejdet skal være forsvarligt udført; ii) det skal være således konstrueret, at der så vidt muligt ikke er nogen fare for, at det skal blive taget forkert på; det skal dog kunne bruges, selv om vrangen vender ud; iii) det skal kunne løfte en udmattet eller bevistløs persons ansigt ud af vandet og holde det oven vande med kroppen hældende skråt bagover fra lodret stilling; iv) det skal kunne vende kroppen i vandet fra en hvilken som helst stilling til en sikker flydestilling med kroppen skråt bagover fra lodret stilling; v) det må ikke kunne påvirkes skadeligt af olie eller olieprodukter; vi) det skal have en stærk synlig farve; vii) det skal være forsynet med en godkendt fløjte, forsvarligt fastgjort med en line; viii) den flydeevne, der er nødvendig for, at redningsbæltet skal kunne opfylde ovennævnte krav, må ikke reduceres med mere end 5%, efter at det har ligget nedsænket i ferskvand i 24 timer. d) Et redningsbælte, hvis flydeevne tilvejebringes ved oppustning, kan tillades til brug for besætningen i alle skibe, bortset fra passagerer- og tankskibe, under forudsætning af: i) at det har to adskilte oppustelige rum; ii) at det kan oppustes såvel mekanisk som med munden; og iii) at det opfylder bestemmelserne i litra c), når kun et af rummene er oppustet. e) redningsbælter skal være anbragt således, at de er let tilgængelige OG JÆVNT FORDELT PÅ HENSIGTSMÆSSIGE STEDER I SKIBET, og deres placering skal være tydeligt angivet. HVOR BÆLTERNE OPBEVARES I KASSER ELLER SKABE, SKAL DISSE VÆRE TYDELIGT PÅMÆRKET HEROM. f) DE NÆRMERE REGLER FOR GODKENDELSE OG MÆRKNING AF REDNINGSBÆLTER OFFENTLIGGØRES I »SKIBSTILSYNETS MEDDELELSER«. g) EN ILLUSTRERET ANVISNING I PÅTAGNING OG BRUGEN AF DEN TYPE REDNINGSBÆLTE, HVORMED SKIBET ER FORSYNET, SKAL ANBRINGES PÅ IØJNEFALDENDE OG HENSIGTSMÆSSIGE STEDER I PASSAGER- OG MANDSKABSAPTERINGEN, HERUNDER I GANGE OG MESSER SAMT VED DE STEDER, HVOR REDNINGSBÆLTERNE ER ANBRAGT, OG HVOR DISSE TAGES PÅ. § 23. Linekastningsapparater. a) Ethvert skib skal medføre et linekastningsapparat af godkendt type. b) Apparatet skal med rimelig nøjagtighed kunne føre en line mindst 230 m (250 yards) bort, og der skal til apparatet høre mindst 4 projektiler og 4 liner. c) PROJEKTILERNE SKAL FORNYES VED FØRSTE LEJLIGHED EFTER UDLØBET AF 4 ÅR REGNET FRA FABRIKATIONSDATOEN. § 24. Nødsignaler for skibe. Ethvert skib skal til administrationens tilfredshed være forsynet med midler til afgivelse af tydelige nødsignaler ved dag og ved nat, herunder mindst 12 faldskærmssignaler AF GODKENDT TYPE, der kan frembringe et klart rødt lys i stor højde, SAMT 12 HÅNDBLUS AF GODKENDT TYPE, DER KAN FREMBRINGE ET KRAFTIGT RØDT LYS. NØDSIGNALERNE SKAL VÆRE ANBRAGT PÅ ET LET TILGÆNGELIGT STED OG SÅLEDES, AT DE ER BEDST MULIGT BESKYTTET MOD FUGTIGHED. SIGNALERNE SKAL FORNYES VED FØRSTE LEJLIGHED EFTER UDLØBET AF 4 ÅR, REGNET FRA FABRIKATIONSDATOEN. DESUDEN SKAL DER FINDES MATERIEL TIL AFGIVELSE AF NØDSIGNAL EFTER DET INTERNATIONALE SIGNALSYSTEM (2-FLAGSSIGNALET). § 25. Mønstringsrulle og foranstaltninger i nødsituationer. a) Der skal tildeles hvert medlem af besætningen særlige opgaver, som skal udføres i tilfælde af en nødsituation. b) Alle disse særlige opgaver skal fremgå af mønstringsrullen, der udtrykkeligt skal angive, hvilken post hvert medlem af besætningen skal indtage, og hvilke opgaver vedkommende skal udføre. c) Mønstringsrullen for hvert passagerskib skal være udfærdiget i en form, der er godkendt af administrationen. ET EKSEMPLAR AF MØNSTRINGSRULLEN INDSENDES TIL DIREKTORATETS GODKENDELSE. d) Mønstringsrullen skal være udfærdiget, før skibet afsejler. Der skal opslås eksemplarer af den flere steder i skibet, navnlig i besætningsapteringen. e) Mønstringsrullen skal angive, hvilke opgaver der skal udføres af de forskellige besætningsmedlemmer i forbindelse med: i) lukning af de vandtætte døre, ventiler og lukkeanordninger for spygatter, askeskakter og branddøre; ii) udrustning af redningsbådene (herunder det transportable radioapparat for redningsbåde og redningsflåder) samt af de øvrige redningsmidler; iii) udsætning af redningsbådene og -flåderne; iv) almindelige klargøring af de øvrige redningsmidler; v) samling af passagererne; og vi) slukning af brand under hensyntagen til skibets brandkontrolplaner. f) Mønstringsrullen skal angive de forskellige opgaver, der skal udføres af de enkelte medlemmer af restaurationspersonalet i forhold til passagererne i tilfælde af en nødsituation. Disse opgaver omfatter: i) varsko passagerne; ii) påse, at de er hensigtsmæssigt påklædt og har taget deres redningsbælter rigtigt på; iii) samle passagererne ved mønstringsstederne; iv) holde orden i gange og på trapper og i det hele overvåge passagerernes færden; og v) sørge for, at redningsbådene forsynes med tæpper. g) De opgaver, som i henhold til litra e) vi) er angivet i mønstringsrullen med hensyn til slukning af brand, skal indeholde nærmere enkeltheder om: i) oprettelse af slukningshold til at tage sig af brande; ii) de særlige opgaver, der er pålagt besætningen med hensyn til betjening af udstyr og installationer til brandbekæmpelse. h) mønstringsrullen skal nærmere angive de særlige alarmsignaler for mønstring af hele besætningen på de anviste steder ved både, redningsflåder og brandposter og skal endvidere indeholde en detaljeret beskrivelse af disse signaler. Signalerne skal afgives med fløjten eller sirenen og skal undtagen i passagerskibe på korte internationale rejser og i lastskibe med en længde af under 45,7 meter (150 feet) suppleres med andre signaler, som skal være elektrisk drevet. Alle disse signaler skal kunne betjenes fra broen. § 26. Mønstring og øvelser. a) i) I passagerskibe skal der så vidt muligt holdes ugentlig mønstring af besætningen til båd- og brandøvelse. En tilsvarende mønstring skal holdes, når et passagerskib forlader sidste afgangshavn på en international rejse, der ikke er en kort international rejse. ii) I lastskibe skal der med højst een måneds mellemrum holdes mønstring af besætningen til båd- og brandøvelser, dog skal en sådan mønstring finde sted inden 24 timer efter afgang fra havn, hvis over 25% af besætningen er blevet udskiftet i den pågældende havn. iii) ved den månedlige mønstring i lastskibe OG MINDST 1 GANG OM MÅNEDEN I PASSAGERSKIBE skal redningsbådenes OG DE FASTE REDNINGSFLÅDERS udrustning efterses for at sikre, at alle udrustningsgenstande er til stede OG KLAR TIL BRUG. iv) VED MØNSTRING TIL BÅDØVELSE SKAL ALLE DELTAGENDE BESÆTNINGSMEDLEMMER OG PASSAGERER VÆRE IFØRT REDNINGSBÆLTER. DEN, DER LEDER ØVELSEN, SKAL PÅSE, AT BÆLTERNE ER KORREKT PÅSAT. v) Datoen for disse mønstringers afholdelse og nærmere oplysninger om enhver oplæring og øvelse i brandbekæmpelse, der har fundet sted om bord, skal indføres i den dagbog som administrationen har foreskrevet hertil (TILSYNSBOGEN). Hvis der i en uge (i passagerskibe) eller i en måned (i lastskibe) ikke eller kun delvis afholdes mønstring, skal der ske indførsel i journalen (TILSYNSBOGEN) med angivelse af de nærmere omstændigheder ved og omfanget af denne delvis mønstring. En redegørelse for eftersyn af redningsbådenes OG DE FASTE REDNINGSFLÅDERS udrustning i lastskibe og passagerskibe skal indføres i journalen (TILSYNSBOGEN), som endvidere skal indeholde oplysning om, ved hvilke lejligheder redningsbådene har været svinget ud og affiret i overensstemmelse med bestemmelserne i litra c). b) I passagerskibe, bortset fra sådanne, som benyttes til korte international rejse, HERUNDER I FART TIL OG FRA FÆRØERNE, skal der afholdes mønstring af passagererne inden 24 timer efter, at skibet har forladt havn. c) Ved de på hinanden følgende bådøvelser skal der gøres brug af de forskellige grupper af redningsbåde, og enhver redningsbåd skal svinges ud og, hvis dette er praktisk muligt og rimeligt, affires mindst een gang hver fjerde måned. Mønstring og eftersyn skal foregå på en sådan måde, at mandskabet får grundigt kendskab til og øvelse i det arbejde, det skal udføre, herunder instruktion i betjening af redningsflåder, hvor sådanne medføres om bord. DET PÅHVILER IØVRIGT FØREREN AT BENYTTE ENHVER RIMELIG LEJLIGHED TIL AT LADE ALT REDNINGSMATERIEL EFTERSE OG INDØVE BESÆTNINGEN I HURTIG OG SIKKER ANVENDELSE HERAF. ALLE MANGLER, DER MÅTTE VISE SIG VED DISSE EFTERSYN OG ØVELSER SKAL HURTIGST MULIGT AFHJÆLPES. d) Alarmsignalet, der kalder passagerne til samlingspladserne, skal bestå af en række på syv eller flere korte toner efterfulgt af een lang tone afgivet med fløjten eller sirenen. I passagerskibe, -bortset fra sådanne, der benyttes til nævnte internationale rejser (gælder ikke danske skibe) skal dette suppleres med andre elektrisk drevne signaler over hele skibet; disse signaler skal kunne betjenes fra broen. Betydningen af alle de signaler, som angår passagererne, samt nøjagtig anvisning på, hvordan passagererne skal forholde sig i en nødsituation, skal være tydeligt angivet på hensigtsmæssigt sprog ved opslag i passagerkamrene og på iøjnefaldende steder i andre opholdsrum for passagerer. AFSNIT B. PASSAGERSKIBE § 27. Redningsbåde, redningsflåder og flydemidler. a) Passagerskibe skal medføre 2 under davider anbragte både - en på hver side af skibet - til brug i en nødsituation (NØDREDNINGSBÅDE). Disse både skal være af godkendt type og af en længde på højst 8,5 m (28 feet). De kan medregnes til opfyldelsen af bestemmelserne i litra b) og c), forudsat at de fuldt ud opfylder dette kapitels bestemmelser for redningsbåde, samt ved opfyldelsen af bestemmelserne i § 8, forudsat at de tillige fuldt ud opfylder bestemmelserne i dette kapitels § 9 og eventuelt § 14. Disse både skal holdes klar til øjeblikkelig brug, når skibet er i søen. I skibe, hvor bestemmelserne i dette kapitels § 29, litra h), er opfyldt ved en anordning på redningsbådenes sider, kræves denne anordning ikke anbragt på de 2 både, som medføres i henhold til denne paragraf. b) Passagerskibe, der benyttes til internationale rejser, som ikke er korte internationale rejser, skal medføre: i) redningsbåde på hver side af skibet af en sådan samlet kapacitet, at de kan optage halvdelen af alle ombordværende personer. Administrationen kan dog tillade, at redningsbåde erstattes med redningsflåder af tilsvarende samlet kapacitet, dog således at der på hver side af skibet altid skal være tilstrækkelig bådplads i redningsbåde til at optage 37 1/2%, af alle ombordværende: ii) redningsflåder af tilstrækkelig samlet kapacitet til at optage 25% af alle ombordværende personer samt flydemidler til 3% af dette antal. Skibe, som har en inddelingsfaktor på 0,33 eller derunder, kan dog i stedet for redningsflåder til 25% og flydemidler til 3% af alle ombordværende medføre flydemidler til 25% af dette antal. c) i) Et passagerskib, som benyttes til korte internationale rejser, skal have et så stort antal davidpar, som svarer til skibets længde, som angivet i kolonne A i tabellen til dette kapitels § 28. Der skal være anbragt en redningsbåd under hvert davidpar, og rumindholdet af disse både skal være mindst det minimum, der kræves ifølge tabellens kolonne C, eller det rumindhold, der kræves til at kunne optage alle ombordværende, hvis dette er mindre. Hvis administrationen skønner, at det ville være praktisk uigennemførligt eller urimeligt at anbringe der antal davidpar, der kræves ifølge kolonne A i tabellen i § 28, i et skib der benyttes til korte internationale rejser, kan administrationen i ganske særlige tilfælde tillade en nedsættelse af antallet af davidpar. Dette antal må dog aldrig være mindre end det minimumsantal, der er fastsat i tabellens kolonne B, ligesom det samlede rumindhold af redningsbådene i skibet mindst skal svare til det minimumsrumindhold, der kræves ifølge kolonne C, eller det rumindhold, der kræves for at kunne optage alle ombordværende personer, hvis dette er mindre. ii) Er de således foreskrevne redningsbåde ikke tilstrækkelige til at optage alle ombordværende, skal der findes så mange yderligere redningsbåde under davider eller redningsflåder , at skibets redningsbåde og redningsflåder tilsammen er tilstrækkelige til at optage alle ombordværende. iii) Uanset bestemmelserne i pkt. ii) må antallet af personer i et skib, der benyttes til korte internationale rejser, ikke overstige antallet, som kan optages i de redningsbåde, der i henhold til pkt. i) og ii) medføres om bord, medmindre administrationen skønner, at trafikkens omfang gør dette nødvendigt og da kun, hvis skibet opfylder bestemmelserne i regel 1.5 i kapitel II-1. iv) Hvor administrationen i henhold til bestemmelserne i pkt. iii) har tilladt befordring af flere personer, end redningsbådene kan optage, og den finder det godtgjort, at det er praktisk umuligt i det pågældende skib at anbringe de redningsflåder, der skal medføres i henhold til pkt. ii), kan den tillade, at antallet af redningsbåde nedsættes under forudsætning af: 1) at antallet af redningsbåde i skibe med en længde af 58 m (190 feet) og derover aldrig er mindre end fire, således at der er to på hver side af skibet, og i skibe med en længde af under 58 m (190 feet) aldrig er mindre end to, således at der er een på hver side af skibet; og 2) at antallet af redningsbåde og redningsflåder altid er tilstrækkeligt til at kunne optage alle ombordværende personer. 3) REDNINGSBÅDENES SAMLEDE RUMINDHOLD MÅ I SÅ TILFÆLDE IKKE VÆRE MINDRE END DET, DER FÅS VED AT MULTIPLICERE DE SAMLEDE RUMINDHOLD IFØLGE KOLONNE C I TABELLEN I § 28 MED FORHOLDET MELLEM DET TILLADTE OG DET I KOLONNE A I TABELLEN FORESKREVNE ANTAL AF DAVIDPAR. v) Ethvert passagerskib, der benyttes til korte internationale rejser, skal foruden de redningsbåde og redningsflåder, der kræves efter de foranstående bestemmelser, medføre redningsflåder tilstrækkelige til at optage 10% af det samlede antal personer, som der er plads til i det pågældende skibs redningsbåde. vi) Ethvert passagerskib, der benyttes til korte internationale rejser, skal endvidere medføre flydemidler til mindst 5% af alle ombordværende personer. vii) Administrationen kan tillade bestemte skibe eller klasser af skibe med certifikat gældende for korte internationale rejser at foretage rejser på over 600 sømil, men ikke over 1200 sømil, hvis disse skibe opfylder bestemmelserne i regel 1.5, i kapitel II-1, og hvis de medfører redningsbåde, der kan optage mindst 75% af de ombordværende personer og i øvrigt opfylder bestemmelserne i dette stykke. § 28. Tabel over davider og redningsbådes rumindhold i skibe, der benyttes til korte internationale rejser. Nedenstående tabel fastsætter i forhold til skibets længde: (A) minimumsantal af davidpar, hvorunder der skal være anbragt redningsbåde i overensstemmelse med dette kapitels § 27, i et skib, der benyttes til korte internationale rejser; (B) det mindre antal davidpar, der undtagelsesvis kan tillades i et skib, der benyttes til korte internationale rejser i henhold til dette kapitels § 27; og (C) det påbudte minimumsrumindhold for redningsbåde i et skib, der benyttes til korte internationale rejser.

Anmærkning til (C): Hvor skibets længde er under 31 m (100 feet) eller over 168 m (550 feet) skal minimums- antallet af davidpar og redningsbådenes rumindhold bestemmes af administrationen. § 29. Anbringelse og håndtering af redningsbåde, redningsflåder og flydemidler. a) Redningsbåde og redningsflåder skal være anbragt på en for administrationen tilfredsstillende PÅ FORHÅND GODKENDT måde således at; i) de alle kan sættes i vandet på kortest mulig tid og på højst 30 minutter; ii) de ikke på nogen måde vanskeliggør hurtig håndtering af nogen af de øvrige redningsbåde, redningsflåder eller flydemidler eller samling af de ombordværende personer på udsætningsstederne eller deres indskibning i bådene; iii) redningsbådene og de redningsflåder, for hvilke der kræves godkendte udsætningsanordninger, kan sættes i vandet med deres fulde last af personer og udrustning, selv under ugunstige forhold med hensyn til styrlastighed og med en slagside på 15 grader til den ene eller den anden side; og iv) redningsflåder, for hvilke der ikke kræves godkendteudsætningsanordninger, samt flydemidler kan sættes i vandet selv under ugunstige forhold med hensyn til styrlastighed og med en slagside på 15 grader til den ene eller den anden side. b) Enhver redningsbåd skal være anbragt under et særskilt davidpar. c) Redningsbåde må kun være anbragt på mere end eet dæk, hvis der er truffet egnede foranstaltninger til at sikre, at redningsbåde anbragt på et underliggende dæk kommer fri af dem, der er anbragt på et dæk oven over. d) Redningsbåde og de redningsflåder, for hvilke der kræves godkendte udsætningsanordninger, må ikke anbringes helt forude i skibet. De skal være anbragt på sådanne steder, at de kan sætttes sikkert i vandet, hvorved der navnlig skal tages hensyn til, at der er en passende sikkerhedsafstand fra skruen samt stærkt overhængende dele af skroget agter. e) Davider skal være af godkendt type og skal være anbragt på en måde, som administrationen anser for tilfredsstillende. De skal være således fordelt på et eller flere dæk, at affiringen af de redningsbåde, der er anbragt under dem, kan foregå sikkert, uden at brugen af andre davider kommer i vejen herfor. f) Daviderne skal være: i) vippedavider eller falddavider til udsætning af redningsbåde, der ikke vejer over 2.300 kg (2 1/4 tons) med fuld udrustning, men uden personer; ii) faldedavider til udsætning af redningsbåde, der vejer over 2.300 kg (2 1/2 tons) med fuld udrustning, men uden personer. g) Davider, taljeløbere, blokke og alt andet grej skal være af en sådan styrke, at redningsbådene kan svinges ud bemandet med udsætningsmandskab og derefter sikkert affires med deres fulde last af personer og udrustning, når skibet har en slagside på 15 grader til den ene eller den anden side og en styrlastighed på 10 grader. h) Der skal findes meder eller andre egnede midler til at lette udsætningen af redningsbådene mod en slagside på 15 grader. i) Der skal findes midler, hvorved redningsbådene bringes ind til skibssiden og fastholdes der, således at overførsel af personer kan foregå sikkert. j) Til redningsbådene, herunder de både NØDREDNINGSBÅDE, der kræves i medfør af dette kapitels § 27, LITRA a skal der anvendes wiretaljeløbere samt spil af godkendt type, der - hvor det drejer sig om nødredningsbådene - hurtigt skal kunne hejse disse både. Administrationen kan undtagelsesvis tillade anvendelse af manilataljeløbere eller taljeløbere af andet godkendt materiale med eller uden spil (undtagen for så vidt angår nødredningsbåde, som kræves betjent af spil, der hurtigt kan hejse disse både), hvor den finder det godtgjort, at manilataljeløbere eller taljeløbere af andet godkendt materiale yder tilstrækkelig sikkerhed. k) Der skal være fastgjort mindst to knudetove til mellemhaleren mellem daviderne, og disse knudetove samt taljeløberne skal være tilstrækkeligt lange til at nå ned til vandet, når skibet ligger på sin mindste dybgang i søen med en slagside på 15 grader til den ene eller den anden side. Medmindre der findes et godkendt slipapparat, skal de nederste taljeblokke være forsynet med passende ringe eller lange led til at hugge i bådens hager. l) Såfremt der findes maskinelt drevne anordninger til hejsning af redningsbådene, skal disse suppleres med brugbare grejer til hejsning af bådene ved håndkraft. Hvor davider bringes på plads ved hjælp af taljeløbere, der indhives maskinelt, skal der for at undgå overbelastning af wiretaljeløberne eller daviderne findes sikkerhedsanordninger, som automatisk afbryder energitilførslen, før daviderne går imod stopklodserne. m) Redningsbåde anbragt under davider skal have taljeløberne klar til brug, og der skal findes midler til hurtigt men ikke nødvendigvis samtidig at frigøre redningsbådene fra taljerne. Løftehagerne i redningsbådene skal være anbragt i en sådan højde over essingen, at redningsbådenes stabilitet er sikret under nedfiringen. n) i) I passagerskibe, der benyttes til internationale rejser, der ikke er korte internationale rejser, og hvor der medføres redningsbåde og redningsflåder i overensstemmelse med dette kapitels § 27, litra b) i), skal der findes godkendte udsætningsanordninger i et antal der efter administrationens skøn er tilstrækkeligt til, at det antal redningsflåder, der tilligemed redningsbådene i medfør af de nævnte bestemmelser skal kunne optage alle ombordværende, kan sættes i vandet belastet med det antal personer, de er godkendt til at optage, på højst 30 minutter under rolige forhold. De således anbragte godkendte udsætningsanordninger skal så vidt muligt være ligeligt fordelt på begge sider af skibet, og der skal altid være mindst een sådan anordning på hver side. Der behøver dog ikke findes sådanne anordninger til de yderligere redningsflåder, der i henhold til dette kapitels § 27, litra b) ii), skal medføres for 25% af alle ombordværende, men enhver redningsflåde, som medføres i henhold til den nævnte bestemmelse, skal hvor der findes en godkendt udsætningsanordning i skibet, være af en type, som kan udsættes ved hjælp af en sådan anordning. ii) I passagerskibe, der benyttes til korte internationale rejser, er antallet af godkendte udsætningsanordninger overladt til administrationens skøn. Antallet af redningsflåder hørende til hver sådan anordning må ikke overstige det antal, som efter administrationens opfattelse kan sættes i vandet fuldt belastet med det tilladte antal personer ved hjælp af den pågældende anordning på højst 30 minutter under rolige forhold. § 30. Belysning til dæk, redningsbåde, redningsflåder etc. a) I de forskellige dele af et passagerskib og navnlig på dæk, hvor REDNINGSBÆLTER, redningsbåde og redningsflåder er anbragt SAMT DE STEDER, HVOR REDNINGSBÆLTER SKAL TAGES PÅ, skal der findes elektrisk belysning, som er tilstrækkelig til at opfylde alle sikkerhedsmæssige krav. Den selvstændige elektriske nødenergikilde, der er påbudt i regel 42 i kapitel II-1, skal om fornødent kunne levere strøm til denne belysning samt til den belysning, der er foreskrevet i dette kapitels § 19, litra a) ii) og litra b) ii) og iii). b) Udgangen fra enhver hovedafdeling, hvor passagerer eller mandskab opholder sig, skal til stadighed være oplyst ved en nødlampe. Energien til disse nødlamper skal kunne tages fra den i litra a) omhandlede nødenergikilde, hvis hovedlysanlægget skulle svigte. § 31. Bemanding af redningsbåde og redningsflåder. a) Enhver redningsbåd skal være under kommando af en styrmand eller person med bevis som bådroer, ligesom der skal være udpeget en næstkommanderende. Den person, som har kommandoen, skal have en fortegnelse over redningsbådens besætning og skal drage omsorg for, at de folk, som vedkommende har under sig, er bekendt med deres respektive pligter. b) Til hver motorredningsbåd skal der være udpeget et medlem af besætningen, som er i stand til at betjene motoren. c) Til hver motorredningsbåd, der er udstyret med radio og søgelys, skal der være udpeget et medlem af besætningen, der er i stand til at betjene dette udstyr. d) Til hver ombordværende redningsflåde skal der være udpeget et medlem af besætningen, der er øvet i håndtering og betjening af redningsflåder, medmindre administrationen med hensyn til skibe, der benyttes til korte internationale rejser, finder det godtgjort, at dette ikke er praktisk muligt. § 32. Bådroere med bevis. a) I passagerskibe skal der for hver redningsbåd, der skal føres i henhold til bestemmelserne i dette kapitel, være et antal bådroere, der mindst er lig med det i nedenstående tabel angivne: Hvis det foreskrevne person- skal minimumsantallet af antal for redningsbåden er: bådroere med bevis være: under 41 2 41-61 3 62-85 4 over 85 5 b) Fordelingen af bådroere med bevis på de forskellige redningsbåde er overladt til førerens skøn. c) Beviser udstedes efter bemyndigelse af administrationen. For at opnå et sådant bevis skal ansøgeren godtgøre at være øvet i alt arbejde i forbindelse med udsætning af redningsbåde og redningsmidler, HERUNDER OPPUSTELIGE OG FASTE REDNINGSFLÅDER samt i brugen af årer og mekaniske fremdrivningsmidler, at være fortrolig med den praktiske håndtering af redningsbåde og andre redningsmidler, samt at kunne forstå og udføre ordre med hensyn til alle arter af redningsmidler. DEN PÅGÆLDENDE SKAL ENDVIDERE VÆRE FYLDT 17 ÅR OG HAVE FORRETTET TJENESTE TIL SØS I MINDST 12 MÅNEDER. UNDER SIDSTNÆVNTE FORUDSÆTNINGER ANERKENDES BEVISER UDSTEDT AF UDENLANDSK MYNDIGHED I HENHOLD TIL BESTEMMELSERNE I DENNE §. d) RET TIL AT FÅ UDSTEDT BEVIS SOM BÅDROER TILKOMMER ENDVIDERE: i) ENHVER, DER HAR ERHVERVET BEVIS SOM STYRMAND ELLER SKIBSFØRER, ii) ENHVER, DER I MINDST 12 MÅNEDER HAR FORRETTET TJENESTE SOM BÅDSMAND ELLER BEFAREN MATROS I SØGÅENDE - DANSK ELLER UDENLANDSK - SKIB, iii) ENHVER, DER I MINDST 24 MÅNEDER HAR FORRETTET TJENESTE SOM TØMMERMAND I SØGÅENDE SKIB, iv) NUVÆRENDE OG FORHENVÆRENDE DÆKSBEFALINGSMÆND OG FASTE MENIGE MED DÆKSUDDANNELSE I SØVÆRNET, v) ENHVER, DER HAR GENNEMGÅET ET KURSUS PÅ EN AF STATENS SØFARTSSKOLER ELLER PÅ ANDEN AF INDUSTRIMINISTERIET GODKENDT SØFARTSSKOLE OG ER FYLDT 17 ÅR SAMT UDOVER NÆVNTE KURSUS HAR FORRETTET TJENESTE TIL SØS I MINDST 9 MÅNEDER, OG vi) ENHVER, DER HAR DELTAGET I ET TOGT AF MINDST 3 MÅNEDERS VARIGHED I ET GODKENDT SKOLESKIB, ER FYLDT 17 ÅR OG I ALT HAR FORRETTET TJENESTE TIL SØS I MINDST 12 MÅNEDER. e) BEVIS SOM BÅDROER UDSTEDES AF DE UNDER SKIBSTILSYNET ANSATTE SØKYNDIGE SKIBSINSPEKTØRER SAMT AF ANDRE SØKYNDIGE PERSONER, DER AF DIREKTORATET HAR MODTAGET BEMYNDIGELSE HERTIL. BEVISER SOM I LITRA d) OMHANDLET KAN ENDVIDERE UDSTEDES AF SÅDANNE DANSKE UDENRIGSKE REPRÆSENTATIONER, SOM AF MINISTERIET ER BEMYNDIGET DERTIL. f) BEVIS SOM BÅDROER UDSTEDES GRATIS PÅ FORMULARER FREMSTILLET AF DIREKTORATET. § 33. Flydemidler. a) For at kunne godkendes skal et flydemiddel opfylde følgende krav: i) det skal være af en sådan størrelse og styrke, at det kan kastes over bord fra det sted, hvor det er anbragt, uden at tage skade. ii) dets vægt må ikke overstige 180 kg (400 lbs), medmindre der findes passende midler, som kan godkendes af administrationen, til at sætte det i vandet uden at løfte det ved håndkraft. iii) det skal være af godkendt materiale og konstruktion. iv) det skal være brugbart og stabilt, hvad enten det flyder med den ene eller den anden side opad. v) luftkasserne eller tilsvarende opdriftsmidler skal være anbragt så nær ved flydemidlets sider som muligt, og de må ikke være af en type, der kræver forudgående oppumpning. vi) det skal være forsynet med en fangeline OG ET GODKENDT SELVTÆNDENDE LYS AF ELEKTRISK BATTERI TYPE, og der skal være en line forsvarligt fastgjort i bugter udenbords hele vejen rundt. b) Antallet af personer, som et flydemiddel godkendes til, skal være det mindste af følgende tal: i) det tal, som fås ved at dividere antallet af kg jern, som flydemidlet kan bære i ferskvand, med 14,5 (eller antallet af lbs divideret med 32), eller ii) det tal, der fås ved at dividere omkredsen udtrykt i millimeter med 305 (eller ved omkredsen udtrykt i feet). § 34. Antal redningskranse.

AFSNIT C. LASTSKIBE § 35. Antal redningsbåde og redningsflåder samt deres kapacitet. a) i) Ethvert lastskib, bortset fra hvalkogerier, skibe, der anvendes til forarbejdning eller konservering af fisk, og skibe, der anvendes til befordring af personer beskæftiget ved hvalfangst eller ved forarbejdning eller konservering af fisk, skal medføre redningsbåde på hver side af skibet af en sådan samlet kapacitet, at de kan optage alle ombordværende personer, og skal herudover medføre redningsflåder tilstrækkelige til at kunne optage halvdelen af dette antal (gælder ikke danske skibe) - SAMTLIGE OMBORDVÆRENDE. REDNINGSBÅDENE SKAL VÆRE ANBRAGT I OVERENSSTEMMELSE MED ii) 2) cc OG dd) NEDENFOR. Dersom sådanne lastskibe benyttes til internationale rejser mellem nabolande, der ligger nær ved hinanden, kan administrationen, hvis den finder det godtgjort, at rejsen foregår under sådanne forhold, at det ville være urimeligt eller unødvendigt at opretholde kravet om redningsflåder, fritage skibe eller klasser af skibe for at opfylde dette krav. ii) 1) Under iagttagelse af bestemmelserne i pkt. 2), skal ethvert tankskib på 3000 registertons brutto og derover medføre mindst fire redningsbåde, hvoraf to skal føres agter og to midtskibs; i tankskibe, som ikke har overbygning midtskibs, skal alle redningsbåde dog føres agter. 2) Et tankskib på 3000 registertons brutto og derover, som ikke har overbygning midtskibs, kan af administrationen få tilladelse til kun at medføre to redningsbåde, forudsat: aa) at een redningsbåd føres agter på hver side af skibet; bb) at ingen af dem er over 8,5 m (28 feet lang); cc) at de anbringes så langt forefter som muligt, men mindst så langt forefter, at redningsbådens agterende er 1 1/2 gang redningsbådens længde foran for skruen; og dd) at de anbringes så nær ved havoverfladen, som det er forsvarligt og praktisk muligt. b) i) Ethvert hvalkogeri, ethvert skib, der anvendes til forarbejdning eller konservering af fisk, og ethvert skib, der anvendes til befordring af personer beskæftiget ved hvalfangst eller ved forarbejdning eller konservering af fisk, skal medføre: 1) redningsbåde på hver side af en sådan samlet kapacitet, at de kan optage halvdelen af alle ombordværende personer. Administrationen kan dog tillade, at redningsbådene erstattes med redningsflåder af tilsvarende samlet kapacitet, dog således at der altid skal være et tilstrækkeligt antal redningsbåde på hver side af skibet til at optage 37 1/2% af alle ombordværende; 2) redningsflåder af tilstrækkelig samlet kapacitet til at optage halvdelen af alle ombordværende personer (gælder ikke danske skibe) -SAMTLIGE ombordværende personer. Dersom det i skibe, der anvendes til forarbejdning eller konservering af fisk, er praktisk umuligt at medføre redningsbåde, som fuldt ud opfylder kravene i dette kapitel, kan administrationen dog tillade, at der i stedet herfor medføres andre både, som dog mindst skal have plads til så mange personer, som er foreskrevet i denne paragraf, og som mindst skal have samme flydeevne og udrustning som foreskrevet for redningsbåde i dette kapitel. ii) Ethvert hvalkogeri, ethvert skib, der anvendes til forarbejdning eller konservering af fisk, og ethvert skib, der anvendes til befordring af personer beskæftiget ved hvalfangst eller ved forarbejdning eller konservering af fisk, skal medføre to både, (NØDREDNINGSBÅDE) en på hver side, til brug i en nødsituation. Disse både skal være af godkendt type og må ikke være over 8,5 m (28 feet) lange. De kan medregnes ved anvendelsen af bestemmelserne i denne paragrafs litra b), forudsat at de fuldt ud opfylder dette kapitels krav for redningsbåde, og ved anvendelsen af bestemmelserne i § 8, forudsat at de tillige opfylder bestemmelserne i § 9 og eventuelt § 14. De skal holdes klar til øjeblikkeligt brug, når skibet er i søen. I alle skibe, hvor kravene efter dette kapitels § 36, litra g), er opfyldt ved en anordning på redningsbådenes sider, kræves denne anordning ikke på de to både, som medføres i henhold til denne paragraf. c) Ethvert lastskib uden overbygning midtskibs, af en registreret længde af 150 m (492 feet) og derover, SAMT I ETHVERT LASTSKIB, DER HAR ET FORDÆK PÅ OVER 120 M MÅLT FRA FORKANT AF BROHUS TIL DEN FORRESTE DEL AF STÆVNEN, skal foruden de redningsflåder, der er foreskrevet i litra a) i), medføre en redningsflåde, der kan optage mindst seks personer, og som skal anbringes så langt forefter, som det er rimeligt og praktisk muligt. § 35a. Ækvivalensordning LASTSKIBE UNDER 1600 REGISTERTONS BRUTTO, DOG UNDTAGET TANKSKIBE, SKIBE DER SEJLER MED FLYDENDE GAS I BULK SAMT SKIBE DER SEJLER MED KEMIKALIER I BULK, KAN I STEDET FOR DET I § 35 FORESKREVNE UDSTYRES SÅLEDES: a) DER SKAL I HVER SIDE AF SKIBET FOREFINDES EN ELLER FLERE REDNINGSFLÅDER TILSTRÆKKELIGE TIL AT OPTAGE SAMTLIGE OMBORDVÆRENDE PERSONER. I SKIBE, HVOR AFSTANDEN FRA INDSKIBNINGSDÆK TIL VANDLINIEN I LETTESTE SØGÅENDE KONDITION OVERSTIGER 4,5 M, SKAL OVENNÆVNTE FORESKREVNE REDNINGSFLÅDER VÆRE NEDFIRBARE, OG DER SKAL I HVER SIDE AF SKIBET FOREFINDES MINDST ET GODKENDT UDSÆTNINGSMIDDEL. UDSÆTNINGSMIDLET SKAL VÆRE I STAND TIL AT AFFIRE FLÅDERNE I BELASTET TILSTAND, FULDT BEMANDET OG UDRUSTET, NÅR SKIBET HAR ET TRIM PÅ OP TIL 10 GRADER OG EN SLAGSIDE PÅ OP TIL 15 GRADER TIL EN VILKÅRLIG SIDE. b) DER SKAL OM BORD FOREFINDES EN MED MOTOR FORSYNET OPPUSTET BÅD AF GODKENDT TYPE, DER KAN UDSÆTTES TIL DEN ENE SIDE AF SKIBET. c) DER SKAL OM BORD FOREFINDES EN GODKENDT, EFFEKTIV MEKANISK ANORDNING, SOM HOLDES KLAR TIL BRUG FOR UDSÆTNING OG OPHIVNING AF DEN OPPUSTEDE BÅD. d) SKIBE, UDSTYRET I HENHOLD TIL DENNE PARAGRAF, SKAL I TILSLUTNING TIL UDRUSTNINGSSIKKERHEDSCERTIFIKATET VÆRE FORSYNET MED ET UNDTAGELSESCERTIFIKAT. § 36. Davider og udsætningsanordninger. a) I lastskibe skal redningsbåde og redningsflåder anbringes på en måde, som administrationen finder tilfredsstillende. b) Enhver redningsbåd skal anbringes under et særskilt davidpar. c) Redningsbåde og de redningsflåder, for hvilke der kræves godkendte udsætningsanordninger, skal fortrinsvis anbringes så nær ved aptering og tjenesterum som muligt. De skal anbringes på sådanne steder, at de kan sættes sikkert i vandet, hvorved der navnlig skal tages hensyn til en passende afstand fra skruen og stærkt overhængende dele af skroget agter for at sikre, at de så vidt muligt kan affires ned langs en lige del af skibssiden. Hvis de er placeret forude, skal de være anbragt agten for kollisionsskoddet på et beskyttet sted, og i denne forbindelse skal administrationen navnlig have opmærksomheden henvendt på davidernes styrke. d) Davider skal være af godkendt type og være anbragt på en måde, som administrationen finder tilfredsstillende. e) I tankskibe på 1600 registertons brutto og derover, i hvalkogerier, i skibe, der anvendes til forarbejdning eller konservering af fisk, og i skibe, der anvendes til befordring af personer beskæftiget ved hvalfangst eller ved forarbejdning eller konservering af fisk, skal alle daviderne være falddavider. I andre skibe skal daviderne være: i) vippedavider eller falddavider til udsætning af redningsbåde, som ikke vejer over 2,300 kg (2 1/4 tons) med fuld udrustning, men uden personer; ii) falddavider til udsætning af redningsbåde, som vejer 2,300 kg (2 1/4 tons) med fuld udrustning, men uden personer. f) Davider, taljeløbere, blokke og alt andet grej skal være af en sådan styrke, at redningsbådene kan svinges ud bemandet med udsætningsmandskab og derefter sikkert kan affires med fuld last af personer og udrustning, når skibet har en slagside på 15 grader til den ene eller den anden side og en styrlastighed på 10 grader. g) Der skal findes meder eller andre egnede midler til at lette udsætningen af redningsbådene mod en slagside på 15 grader. h) Der skal forefindes midler, hvorved redningsbådene bringes ind til skibssiden og fastholdes der, således at overførsel af personer kan foregå sikkert. i) Til redningsbådene, herunder de både - NØDREDNINGSBÅDE - der kræves i medfør af dette kapitels § 35, litra b) ii), skal der anvendes wiretaljeløbere samt spil af godkendt type, der - hvor det drejer sig om nødredningsbådene - hurtigt skal kunne hejse disse både. Administrationen kan undtagelsesvis tillade anvendelse af manilataljeløbere eller taljeløbere af andet godkendt materiale med eller uden spil (undtagen for så vidt angår nødredningsbådene, som kræves betjent af spil, der hurtigt kan hejse disse både), hvor den finder det godtgjort, at manilataljeløbere eller taljeløbere af andet godkendt materiale yder tilstrækkelig sikkerhed. j) Der skal være fastgjort mindst to knudetove til mellemhalerne mellem daviderne, og disse knudetove samt taljeløberne skal være tilstrækkeligt lange til at nå ned til vandet, når skibet ligger på sin mindste dybgang i søen med en slagside på 15 grader til den ene eller den anden side. Medmindre der findes et godkendt slipapparat, skal de nederste taljeblokke være forsynet med passende ringe eller lange led til at hugge i bådens hager. k) Såfremt der findes maskinelt drevne anordninger til hejsning af redningsbådene, skal disse suppleres med brugbare grejer til hejsning af bådene ved håndkraft. Hvor davider bringes på plads ved hjælp af taljeløbere, der indhives maskinelt, skal der for at undgå overbelastning af wiretaljeløberne eller davider findes sikkerhedsanordninger, som automatisk afbryder energitilførelsen, før daviderne går imod stopklodserne. 1) Redningsbåde anbragt under davider skal have taljeløberne klar til brug, og der skal findes midler til hurtigt, men ikke nødvendigvis samtidigt, at frigøre redningsbådene fra taljerne. Løftehagerne i redningsbådene skal være anbragt i en sådan højde over essingen, at redningsbådens stabilitet er sikret under nedfiringen. m) I hvalkogerier, i skibe, der anvendes til forarbejdning eller konservering af fisk, og i skibe, der anvendes til befordring af personer beskæftiget ved hvalfangst eller ved forarbejdning eller konservering af fisk, og hvori der føres redningsbåde og redningsflåder i overensstemmelse med dette kapitels § 35, litra b) i) 2), behøver der ikke være godkendte udsætningsanordninger for redningsflåderne, men der skal findes sådanne anordninger i et antal, som administrationen anser for tilstrækkeligt til, at de redningsflåder, der medføres i overensstemmelse med § 35, litra b) i) 1), kan sættes i vandet belastet med det antal personer, de er godkendt til at optage, på højst 30 minutter under rolige forhold. De således anbragte godkendte udsætningsanordninger skal så vidt muligt være ligeligt fordelt på begge sider af skibet. Enhver redningsflåde, der medføres i skibe, hvor der skal være anbragt en godkendt udsætningsanordning, skal være af en type, der kan udsættes ved hjælp af en sådan anordning. § 37. Antal redningskranse. Der skal om bord findes mindst otte redningskranse af en sådan beskaffenhed, at de opfylder kravene i dette kapitels § 21. § 38. Nødbelysning. Den belysning, der kræves i medfør af dette kapitels § 19, litra a) ii) og litra b) ii) og iii), skal i mindst tre timer kunne forsynes med strøm fra den nødenergikilde, der kræves i medfør af regel 43 i kapitel II-1. I lasteskibe på 1600 registertons brutto og derover skal administrationen sikre sig, at belysningen af gange, trapper og udgange er af en sådan beskaffenhed, at alle ombordværende personers adgang til udsætningsstederne for redningsbåde og redningsflåder ikke vanskeliggøres. KAPITEL IV Radiotelegrafi og radiotelefoni Side AFSNIT A. ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER § 1. Anvendelsesområde § 2. Udtryk og definitioner § 3. Radiotelegrafstation § 4. Radiotelefonstation § 5. Undtagelser fra §§ 3 og 4. AFSNIT B. VAGTTJENESTE § 6. Radiotelegrafisk vagttjeneste § 7. Radiotelefonisk vagttjeneste § 8. Radiotelefonisk vagttjeneste på VHF-radiotelefon AFSNIT C. TEKNISKE KRAV § 9. Radiotelegrafstationer § 10. Radiotelegrafanlæg § 11. Radiotelegrafiske autoalarmapparater § 12. Radiospejlapparater § 13. Radiotelegrafisk udstyr til installation i motorredningsbåde § 14. Transportabelt radioudstyr for redningsbåde og redningsflåder § 15. Radiotelefonstationer § 16. Radiotelefonisk udstyr § 17. VHF-radiotelefonstationer § 18. Radiotelefoniske autoalarmapparater AFSNIT D. RADIODAGBØGER M.V. § 19. Radiodagbøger § 20. Opslag Kapitel IV Radiotelegrafi og radiotelefoni AFSNIT A. ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER § 1. Anvendelsesområde a) Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, finder dette kapitel anvendelse på alle skibe, der er omfattet af disse bestemmelser. b) Dette kapitel finder ikke anvendelse på skibe, som ellers ville være omfattet af disse bestemmelser, når disse skibe besejler de store nordamerikanske indsøer og de vandløb, der løber ud i dem eller støder op til dem så langt øst på som den nedre udmunding af St. Lambertslusen ved Montreal i Provinsen Quebec i Canada.(* 49) c) Ingen bestemmelser i dette kapitel er til hinder for, at et skib eller en redningsbåd eller redningsflåde, der er i nød, anvender ethvert til rådighed stående meddel for at påkalde opmærksomhed, angive sin position og få hjælp. § 2. Udtryk og definitioner. I dette kapitel har følgende udtryk de nedenfor angivne betydninger. Alle andre udtryk, som anvendes i dette kapitel, og som også er defineret i radioreglementet, har de betydninger, som er angivet i det nævnte reglement. a) »Radioreglementet« betyder det radioreglement, som er knyttet til eller anses for at være knyttet til den senere internationale telekommunikationskonvention, som til enhver tid måtte være gældende. b) »Radiotelegrafisk autoalarmapparat« betyder en automatisk virkende alarmmodtager, som reagerer på det radiotelegrafiske alarmsignal og er godkendt. c) »Radiotelefonisk autoalarmapparat« betyder en automatisk virkende alarmmodtager, som reagerer på det radiotelefoniske alarmsignal og er godkendt. d) »Radiotelefonstation«, »radiotelefonanlæg« og »radiotelefonisk vagttjeneste« anses for at referere sig til mellemfrekvensbåndet, medmindre andet udtrykkeligt er bestemt. Radio e) »Radioofficer« betyder en person, som er indehaver af mindst et første eller anden klasses certifikat som radiotelegrafist eller et generelt certifikat som radioofficer i den maritime radiotjeneste i overensstemmelse med bestemmelserne i radioreglementet, og som gør tjeneste ved radiotelegrafstationen i et skib, der er udstyret med en sådan station i henhold til bestemmelserne i dette kapitels § 3 eller § 4. f) » Radiotelefonist« betyder en person, som er indehaver af det fornødne certifikat i overensstemmelse med bestemmelserne i radioreglementet. g) »Eksisterende anlæg« betyder: i) et anlæg, som i sin helhed er installeret om bord i et skib før datoen for denne konventions ikrafttræden, uanset hvornår den pågældende administrations godkendelse får virkning, og ii) et anlæg, som delvis er installeret om bord i et skib før datoen for denne konvetions ikrafttræden, og hvoraf resten enten består af dele, der er installeret til erstatning for identiske dele, eller dele, som opfylder kravene i dette kapitel. h) » Nyt anlæg« betyder ethvert anlæg, som ikke er et eksisterende anlæg. i) »GODKENDT« BETYDER GODKENDT AT POST- OG TELEGRAFVÆSENET: 3. Radiotelegrafstation. Passagerskibe, uanset størrelse, og lastskibe på 1600 registertons brutto og derover skal, medmindre de er undtaget herfra i henhold til dette kapitels § 5, være udstyret med en radiotelegrafstation, der opfylder bestemmelserne i dette kapitels §§ 9 og 10. § 4. Radiotelefonstation. Lastskibe på 300 registertons brutto og derover, men under 1600 registertons brutto, som ikke er udstyret med en radiotelegrafstation, der opfylder bestemmelserne i dette kapitels §§ 9 og 10, skal, medmindre de er undtaget herfra i henhold til dette kapitels § 5, være udstyret med en radiotelefonstation, der opfylder bestemmelserne i dette kapitels §§ 15 og 16. § 4-1. VHF-radiotelefonanlæg. a) Passagerskibe, uanset størrelse, og lastskibe på 300 registertons brutto og derover, skal være udstyret med et VHF-radiotelefonanlæg, der opfylder bestemmelserne i § 17. b) Bestemmelserne i§ 17 skal ligeledes finde anvendelse på VHF-radiotelefonanlæg foreskrevet af en kontraherende regering for alle skibe omfattet af kapitel V, som besejler et område under denne regerings jurisdiktion, og for hvilke skibe et VHF-radiotelefonanlæg ikke er gjort obligatorisk ifølge litra a). § 5. Undtagelser fra §§ 3 og 4. a) De kontraherende regeringer anser det for i høj grad ønskeligt, at bestemmelserne i dette kapitels § 3 og 4 ikke fraviges. Dog kan administrationen delvis og/eller på visse betingelser, eller helt, fritage visse passagerskibe eller lastskibe for at opfylde kravene i dette kapitels § 3 eller § 4. b) Dispensationer i henhold til litra a) må kun meddeles, dersom det pågældende skib foretager en rejse, hvor skibets længste afstand fra land, rejsens længde, den omstændighed at den almindelige sørisiko ikke er tilstede samt andre forhold af betydning for sikkerheden, gør det urimeligt eller unødvendigt at kræve bestemmelserne i dette kapitels § 3 og 4 fuldtud opfyldt.Ved afgørelsen af, hvorvidt der skal meddeles visse skibe dispensation, skal administrationen tage hensyn til de konsekvenser, som en dispensation måtte have for nødtjenestens almindelige effektivitet og for andre skibes sikkerhed. Administrationerne bør være opmærksomme på ønskeligheden af, at skibe, der fritages for at opfylde bestemmelsen i dette kapitels § 3, som betingelse herfor skal udstyres med en radiotelefonstation, der opfylder bestemmelserne i dette kapitels §§ 15 og 16. c) Enhver administration skal snarest muligt efter 1. januar hvert år sende Organisationen en redegørelse for alle dispensationer meddelt i henhold til litra a) og b) i det foregående kalenderår med begrundelse herfor. AFSNIT B. VAGTTJENESTE § 6. Radiotelegrafisk vagttjeneste. a) Ethvert skib, som ifølge dette kapitels § 3 eller 4 er udstyret med en radiotelegrafstation, skal når det er i søen, have mindst en radioofficer om bord, og hvis det ikke er udstyret med et radiotelegrafisk autoalarmapparat, skal der - under iagttagelse af bestemmelserne i litra d) - til stadighed holdes vagt på den radiotelegrafiske nødfrekvens af en radioofficer ved hjælp af hovedtelefoner eller en højttaler. b) I ethvert passagerskib, som ifølge dette kapitels § 3 er udstyret med en radiotelegrafstation, skal der, når skibet er i søen, og hvis det er udstyret med et radiotelegrafisk autoalarmapparat, under iagttagelse af bestemmelserne i litra d), holdes vagt på den radiotelegrafiske nødfrekvens af en radioofficer ved hjælp af hovedtelefoner eller en højttaler i de nedenfor anførte tidsrum: i) hvis skibet befordrer eller er godkendt til at befordre højst 250 passagerer: i alt mindst 8 timer i døgnet; ii) hvis skibet befordrer eller er godkendt til at befordre over 250 passagerer og foretage en rejse af over 16 timers varighed mellem to på hinanden følgende havne: i alt mindst 16 timer i døgnet. I dette tilfælde skal der være mindst to radioofficerer om bord; iii) hvis skibet befordrer eller er godkendt til at befordre over 250 passagerer og foretage en rejse af under 16 timers varighed mellem to på hinanden følgende havne: i alt mindst 8 timer i døgnet. c) i) I ethvert lastskib, som ifølge dette kapitels § 3 er udstyret med en radiotelegrafstation, skal der, når skibet er i søen, og hvis det er udstyret med et radiotelegrafisk autoalarmapparat, under iagttagelse af bestemmelserne i litra d), holdes vagt på den radiotelegrafiske nødfrekvens af en radioofficer ved hjælp af hovedtelefoner eller en højttaler i mindst 8 timer i døgnet i alt. ii) I ethvert lastskib på 300 registertons brutto og derover, men under 1600 registertons brutto, der ifølge dette kapitels § 4 er udstyret med radiotelegrafstation, skal der, når skibet er i søen, og hvis det er udstyret med radiotelegrafisk autoalarmapparat, under iagttagelse af bestemmelserne i litra d), holdes vagt på den radiotelegrafiske nødfrekvens af en radioofficer under brug af hovedtelefoner eller en højttaler i de tidsrum, som administrationen måtte fastsætte. Administrationerne skal dog være opmærksomme på ønskeligheden af, om muligt, at stille krav om en vagt på mindst 8 timer i døgnet i alt. d i) I det tidsrum, hvor en radioofficer i henhold til denne paragraf skal holde vagt på den radiotelegrafiske nødfrekvens, kan han afbryde denne vagt, så længe han afvikler korrespondance på andre frekvenser eller udfører andet nødvendigt radioarbejde, dog kun såfremt det ikke kan lade sig gøre samtidig at holde vagt på nødfrekvensen ved hjælp af todelt hovedtelefon eller højttaler. Vagten skal altid opretholdes af en radioofficer under brug af hovedtelefoner eller højttaler under de tavshedsperioder, der er fastsat i radioreglementet. Udtrykket »nødvendigt radioarbejde« omfatter presserende reparationer af: 1) radiokommunikationsudstyr, som bruges af sikkerhedsmæssige grunde, 2) radionavigationsudstyr efter skibsførerens ordre. ii) Uafhængigt af bestemmelserne i pkt. i), kan radioofficeren i andre skibe end passagerskibe med flere radioofficerer i ganske særlige tilfælde, dvs. når det ikke kan lade sig gøre samtidig at holde vagt på nødfrekvensen ved hjælp af todelt hovedtelefon eller højttaler, afbryde vagten efter skibsførerens ordre for at udføre vedligeholdelsesarbejde, som er nødvendigt for at afværge en truende funktionsfejl ved: - radiokommunikationsudstyr, som bruges af sikkerhedsmæssige grunde, - radionavigationsudstyr, - andet elektronisk navigationsudstyr samt reparation heraf, forudsat; 1) at radioofficeren efter den pågældende administrations skøn (FØRERENS SKØN) er tilstrækkeligt kvalificeret til at udføre dette arbejde; og 2) at skibet er udstyret med en modtagerselektor, der opfylder kravene i radioreglementet; 3) at vagten altid opretholdes af en radioofficer, der bruger hovedtelefoner eller højttaler under de tavshedsperioder, der er fastsat i radioreglementet. e) I alle skibe, som er udstyret med radiotelegrafisk autoalarmapparat, skal dette apparat være i virksomhed, så længe skibet er i søen, når der ikke holdes vagt i henhold til litra b), c) eller d) og, om muligt, under radiopejling. f) De vagtperioder, der er foreskrevet i denne paragraf, herunder de af administrationen fastsatte, bør fortrinsvis falde sammen med de perioder, der i radioreglementet er foreskrevet for radiotelegraftjeneste. g) BORTSET FRA DE I PUNKT D) ANFØRTE TILFÆLDE, SKAL ENHVER FORESKREVEN VAGT VED RADIOOFFICER HOLDES PÅ RADIOTELEGRAFSTATIONEN. VAGTTABEL FOR RADIOSTATIONER MED 8 OG 16 TIMERS VAGT PR. DØGN. VAGTTIDER SKIBSTID ELLER ZONETID --------------------------------------------------------------------- 8 TIMERS VAGT 16 TIMERS VAGT --------------------------------------------------------------------- FRA TIL FRA TIL 0800 1200 0000 0400 + 4 TIMER; HVOR 2 SKAL VÆRE MELLEM 0800 1200 1800 OG 2200 1600 1800 2000 22000 + 4 TIMER ---------------------------------------------------------------------

FOR SÅ VIDT ANGÅR SKIBE PÅ 300 REGISTERTONS BRUTTO OG DEROVER MEN

UNDER 1600 REGISTERTONS BRUTTO, DER ER UDSTYRET MED

RADIOTELEGRAFSTATION, JFR. § 3, BESTEMMES VAGTTIDEN AF VEDKOMMENDE

SKIBSFØRER.

Kapitel VII - 2

Lastelinier

§ 7. Syn af passagerskibe.

a) Et passagerskib skal underkastes følgende syn

i) et syn før skibet sættes i fart.

ii) et periodisk syn en gang hver 12. måned.

iii) yderligere syn efter behov.

b) De ovennævnte syn skal udføres på følgende måde

i) Syn før skibet sættes i fart skal omfatte en fuldstænd ig undersøgelse af konstruktion, maskineri og udrustning, herunder skibets udvendige bund samt kedlerne indvendigt og udvendigt . Dette syn skal udføres således, at det giver sikkerhed for, at konstruktion, materiale og materialedimensioner af skrog, kedler og andre trykbeholdere med tilbehør, hoved- og hjælpemaskineri, elektriske anlæg, radioanlæg, radiotelegrafanlæg i motorredningsbåde, transportabelt radioudstyr til redningsbåde og redningsflåder, redningsmidler, brandbeskyttelse, brandvisnings- og brandslukningsanlæg, radar, ekkolod, gyrokompas, lodslejdere, mekaniske lodshejs og andet udstyr fuldtud opfylder kravene i denne konvention og i de love, forordninger og administrative forskrifter, som administrationen har udstedt for at opfylde konventionen for skibe, der anvendes i den fart de er bestemt for. Synet skal ligeledes give sikkerhed for, at den håndværksmæssige udførelse af alle dele af skibet og dets udrustning er tilfredsstillende i enhver henseende, og at skibet er udstyret med de lanterner, signalfigurer, midler til afgivelse af lydsignaler og nødsignaler, som kræves ifølge konventionens bestemmelser og de gældende internationale søvejsregler.

ii) Det periodiske syn skal omfatte inspektion af skrog, k edler og andre trykbeholdere, maskineri og udrustning, herunder skibets udvendige bund. Synet skal udføres således, at det giver sikkerhed for at skibet, hvad angår skrog, kedler og andre trykbeholdere med tilbehør, hoved- og hjælpemaskineri, elektriske anlæg, radioanlæg, radiotelegrafanlæg i motorredningsbåde, transportabelt radioudstyr til redningsbåde og redningsflåder, redningsmidler, brandbeskyttelse, brandvisnings- og brandslukningsanlæg, radar, ekkolod, gyrokompas, lodslejdere, mekaniske lodshejs og anden udrustning, er i tilfredsstillende stand og egnet til den fart det er bestemt for, samt at det opfylder kravene i denne konvention og i de love, forordninger, anordninger og administrative forskrifter, som administrationen har udstedt for at opfylde konventionen. De lanterner, signalfigurer og midler til afgivelse af lydsignaler og nødsignaler, som skibet fører, er ligeledes undergivet det nævnte syn for at sikre, at de opfylder kravene i denne konvention og i de gældende internationale søvejsregler.

iii) Der skal foretages et hovedsyn eller et delvist syn, a lt efter omstændighederne, efter en reparation, der er foranlediget af undersøgelser i henhold til dette kapitels § 11, eller når der foretages større reparationer eller fornyelser. Synet skal foretages på en sådan måde, at man får vished for, at de nødvendige reparationer og fornyelser er udført effektivt, at de anvendte materialer og den håndværksmæssige udførelse af sådanne reparationer er tilfredsstillende på alle punkter, og at skibet i enhver henseende opfylder bestemmelserne i denne konvention og i de gældende internationale søvejsregler samt i de love, forordninger, anordninger og administrative forskrifter, som administrationen har udstedt for at opfylde konventionen.

c) i) De love, forordninger, anordninger og administrative forskrifter, der er nævnt i litra b); skal have et sådant indhold, at de i enhver henseende garanterer, at skibet ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt er egnet til den fart, det er bestemt for.

ii) Disse bestemmelser skal bl.a. foreskrive, hvilke krav der skal opfyldes med hensyn til den første og efterfølgende vandtrykprøver eller andre godkendte alternative prøver, som hoved- og hjælpekedlerne med forbindelser, damprørledninger, højtrykstanke og brændstoftanke for forbrændingsmotorer skal underkastes, herunder hvilken fremgangsmåde der skal følges ved prøverne samt disses hyppighed.

§ 7

DIREKTORATET FASTSÆTTER, HVORVIDT FREMTIDIGE ÆNDRINGER TIL DE TRE

KODER SKAL VÆRE GÆLDENDE FOR DANSKE SKIBE. MEDDELELSE HEROM VIL BLIVE

BEKENDTGJORT I »SKIBSTILSYNETS MEDDELELSER« MED ANGIVELSE AF

INDTRÆDELSESDATO.

§ 7. Sikkerhedsrapport

§ 7. Sikkerhedsrapport.

a) For at sikre, at der ikke forekommer nogen urimelig risiko

hidrørende fra stråling eller andre faremomenter, det være sig til

søs eller i havn, for besætning, passagerer eller befolkningen eller

for vandveje, levnedsmidler eller vandforsyningen, skal der

udarbejdes en sikkerhedsrapport, der gør det muligt at bedømme det

nukleare anlæg og skibets sikkerhed. Rapporten skal forelægges

administrationen til godkendelse. Den skal til stadighed holdes

ajour. b) Sikkerhedsrapporten skal stilles til rådighed for de

kontraherende regeringer i de lande, som et nukleart skib agter at

besøge, i så god tid i forvejen, at de pågældende regeringer har

mulighed for at bedømme skibets sikkerhed.

§ 7. Radiotelefonisk vagttjeneste.

a) I ethvert skib, som ifølge bestemmelserne i § 4 er udstyret,med en

radiotelefonstation, skal der, når skibet er i søen, af

sikkerhedsmæssige grunde til stadighed holdes vagt på den

radiotelefoniske nødfrekvens på det sted om bord, hvorfra skibet

sædvanligvis navigeres, ved hjælp af en vagtmodtager for den

radiotelefoniske nødfrekvens og ved brug af en højtaler, en højtaler

med filter eller en signalspærre-enhed, som bevirker, at højtaleren

kun tilføres signal, når foreskrevne alarmsignaler er modtaget.

b) Ethvert skib omfattet af litra a) skal medføre kvalificerede

radiotelefonister (det kan være skibsføreren, en skibsofficer eller

et besætningsmedlem) i følgende antal: i) i et skib på 300 registertons brutto og derover, men under 500 registertons brutto: mindst een radiotelefonist; ii) i et skib på 500 registertons brutto og derover, men under 1600 registertons brutto: mindst to radiotelefonister. Hvis et sådant skib medfører en radiotelefonist, som udelukkende er antaget til radiotelefonisk tjeneste, er en ekstra radiotelefonist ikke påkrævet.

c) I ethvert skib, som ifølge § 3 eller § 4 er udstyret med en

radiotelegrafstation, skal der, når skibet er i søen, til stadighed

holdes vagt på den radiotelefoniske nødfrekvens på et sted, der

fastsættes af administrationen, ved hjælp af en vagtmodtager for den

radiotelefoniske nødfrekvens og ved brug af en højtaler, en højtaler

med filter eller en signalspærre-enhed, som bevirker, at højtaleren

kun tilføres signal, når foreskrevne alarmsignaler er modtaget.

VAGTEN KAN HOLDES ENTEN PÅ BROEN ELLER PÅ SKIBETS RADIOSTATION.

§ 7. Fart i nærheden af is

§ 7. Fart i nærheden af is.

Enhver skibsfører er forpligtet til, når der meldes om is i eller

nærheden af skibets rute, om natten at sejle med moderat fart eller

ændre kursen, således at skibet går godt klar af det farlige område.

§ 7. Fødekasser og trunke

Hvis der findes fødekasser eller trunke, skal der tages passende

hensyn til virkningerne heraf ved beregningen af

krængningsmomenterne, som beskrevet i afdeling III i dette kapitels

afsnit B. Styrken af de inddelingsskodder, der afgrænser disse

fødekasser, skal svare til bestemmelserne i afdeling I i dette

kapitels afsnit C.

§ 7. Eksplosivt gods i passagerskibe

§ 7. Eksplosivt gods i passagerskibe.

a) I passagerskibe må der kun transporteres følgende eksplosivt gods

i) håndvåbenammunition og sikkerhedslunter ii) små mængder eksplosivt gods, hvis samlede nettovægt ikke overstiger 9 kg (20 lbs) iii) nødsignaler til brug i skibe eller luftfartøjer, hvor den samlede vægt af disse signaler ikke overstiger 1016 kg (2240lbs) iv) fyrværkerisager, som frembyder ringe risiko for voldsom eksplosion, dog ikke i skibe, der befordrer dækspassagerer.

b) Uanset bestemmelserne i litra a) kan yderligere mængde eller arter

af eksplosivt gods medføres i passagerskibe, hvor der er truffet

særlige sikkerhedsforanstaltninger, der er godkendt af

administrationen.

§ 7. Eksisterende skibe

§ 7. Eksisterende skibe

ET EKSISTERENDE SKIB, DER OMFATTES AF §§ 2-6, MEN SOM IKKE OPFYLDER

REGLEMENTERNE I LASTELINIEKONVENTIONENS TILLÆG I, HELT ELLER DELVIS,

SKAL OPFYLDE DE AF DIREKTORATET FASTSATTE MINDRE VIDTGÅENDE KRAV, DER

MINDST SVARER TIL, HVAD ET SKIB I INTERNATIONAL FART SKULLE OPFYLDE

FØR 21. JULI 1968. TIL ET EKSISTERENDE SKIB KAN DER IKKE STILLES KRAV

OM FORØGET FRIBORD, MEDENS EN REDUKTION AF DET HIDTIL TILDELTE

FRIBORD SKAL VÆRE BETINGET AF, AT SKIBET FULDTUD OPFYLDER

LASELINIEKONVENTIONENS KRAV.

kapitel II-1, eller i overensstemmelse med de krav, der er fastsat af

den administration, der meddeler godkendelsen i henhold til dette

kapitels § 10.

b) For ethvert skib, der transporterer løst korn, gælder, at skibet i

ubeskadiget stand mindst skal opfylde følgende kriterier, efter at

der på den i afsnit B beskrevne fremgangsmåde er taget hensyn til de

krængningsmomenter, der skyldes kornets forskydning. i) krængningsvinklen som følge af kornets forskydning må ikke være større end 12 grader; dog kan en administration, der meddeler godkendelse i henhold til dette kapitels § 10, kræve en mindre krængningsvinkel, hvis erfaring efter dens opfattelse har vist, at dette er nødvendigt; (* 58) ii) i diagrammet for statisk stabilitet må netto- eller restarealet mellem kurven for krængningsarmen og kurven for den oprettede arm op til den krængningsvinkel, der svarer til den største forskel mellem disse to kurvers ordinater eller op til en vinkel på 40 grader eller op til indstrømningsvinklen, (theta f), hvis denne vinkel er mindre end 40 grader, under alle lasteforhold ikke være mindre end 0,075 meterradianer; og iii) begyndelses-metacenterhøjden, efter korrektion for virkningerne af fri væskeoverflade i tanke, skal mindst være 0.30m.

c) Før der lastes korn, skal skibsføreren, hvis den kontraherende

regering i det land, hvor lastehavnen er beliggende, kræver det,

påvise, at skibet på alle stadier af en rejse kan opfylde de

stabilitetskriterier, der er fastsat i litra b), ved at gøre brug af

de oplysninger, der er godkendt og udstedt i henhold til dette

kapitels §§ 10 og 11.

d) Efter lastning skal skibsføreren forvisse sig om, at skibet ikke

har slagside, før det går til søs.

KAPITEL VII-3

Særlige bestemmelser for skibe indrettet til transport

af flydende gasarter og/eller kemikalier i bulk

§ 8. Syn af redningsmidler og anden udrustning i lastskibe.

a) Redningsmidlerne (bortset fra radiotelegrafisk udstyr i motorredningsbåde eller transportabelt radioudstyr for redningsbåde og redningsflåder); ekkoloddet, gyrokompasset og brandslukningsmidlerne og inert-gasanlægget i lastskibe, der er omfattet af kapitlerne II-1, II-2, III og V, er undergivet førstegangs- og efterfølgende syn, som fastsat for passagerskibe i dette kapitalt § 7, dog således at det i litra a)ii) i den nævnte bestemmelse angivne tidsrum af 12 måneder skal være 24 måneder. Synene skal omfatte brandkontrolplanerne i nye skibe og de lodslejdere, mekaniske lodshejs, lanterner, signalfigurer, samt midler til afgivelse af lydsignaler og nødsignaler, som skal føres af nye og eksisterende skibe, med henblik på at sikre, at de fuldtud opfylder kravene i denne konvention og i de gældende internationale søvejsregler, hvor disse kommer til anvendelse.

b) Der skal foretages mellemliggende syn af tankskibe, der er mindst 10 år gamle, inden for 3 måneder før eller efter årsdagen for udrustningssikkerhedscertifikatet i lastskibe for at sikre, at det i litra a) nævnte udstyr er vedligeholdt i henhold til dette kapitels § 11, og at det fungerer som det skal. Disse mellemliggende syn skal påtegnes udrustningssikkerhedscertifikatet i lastskibe, der er udstedt i henhold til § 12 a)iii) i konventionens kapitel I.

§ 8. Udstedelse af og påtegning på certifikater

DE I DETTE KAPITEL OMHANDLEDE CERTIFIKATER OG PÅTEGNINGER PÅ

CERTIFIKAT UDFÆRDIGES AF DIREKTORATET ELLER PÅ DETTES VEGNE AF DANSK

UDENRIGSREPRÆSENTATION ELLER AF ET ANERKENDT KLASSIFIKATIONSSELSKAB.

INTERNATIONALT LASTELINIECERTIFIKAT (1966) KAN ENDVIDERE UDFÆRDIGES

FOR DANSK SKIB UNDER ANVENDELSE AF DEN I LASTELINIEKONVENTIONENS

§ 8. Instruktionsbog

§ 8. Instruktionsbog.

Til oplysning og vejledning for betjeningspersonalet i dets arbejde

skal der udarbejdes en udtømmende og detaljeret instruktionsbog, der

behandler alle forhold med hensyn til det nukleare anlægs betjening

med hovedvægten lagt på de sikkerhedsmæssige aspekter.

Instruktionsbogen skal forelægges administrationen til godkendelse,

OG DET NØDVENDIGE ANTAL EKSEMPLARER SKAL FOREFINDES OMBORD. Den skal

til stadighed holdes a jour.

§ 8. Radiotelefonisk vagttjeneste på VHF-radiotelefon.

I ethvert skib, som er udstyret med et VHF-radiotelefonanlæg i

henhold til § 4-1, skal der, når skibet er i søen, til stadighed

holdes vagt på kommandobroen: i) på 156.8 MHz (kanal 16); i størst muligt omfang, samt ii) i sådanne tidsrum og på sådanne kanaler, som den i § 4-1, b), omhandlede kontraherende regering måtte kræve.

AFSNIT C. TEKNISKE KRAV

§ 8. Organisering af trafikken

§ 8. Organisering af trafikken.

a) Den praksis, der består i at følge ruter, der er vedtaget for at

adskille trafikken, bl.a for at undgå at passere gennem områder, der

er betegnet som områder, der skal undgås af skibe eller af visse

typer af skibe, eller for at undgå usikre forhold, har - navnlig i

områder med trafikkonvergens - bidraget til sejladsens sikkerhed og

anbefales til brug for alle vedkommende skibe.

b) Organisationen anerkendes som det eneste internationale organ, der

er berettiget til at indføre og vedtage foranstaltninger på

internationalt plan om rutesystemer og om de områder, der skal undgås

af skibe eller af visse typer af skibe. Den vil koordinere og udsende

alle relevante oplysninger til de kontraherende regeringer.

c) Det vil først og fremmest være de pågældende regeringers opgave at

udvælge ruter og tage initiativ til foranstaltninger i denne

henseende samt at afstikke grænser for, hvad der udgør områder med

trafikkonvergens. Ved udarbejdelse af planer for ruter, som ligger i

internationalt farvand, eller andre planer, som de pågældende

regeringer ønsker vedtaget af organisationen, skal de tage rimeligt

hensyn til de relevante oplysninger, der udsendes af organisationen.

d) De kontraherende regeringer vil benytte deres indflydelse til at

sikre, at de vedtagne ruter anvendes på rette måde, og vil gøre alt,

hvad der står i deres magt for at sikre, at de forholdsregler, som er

vedtaget af organisationen i forbindelse med rutesystemer, bliver

fulgt.

e) De kontraherende regeringer vil ligeledes søge at få alle skibe,

der på deres rejser kommer i nærheden af de store New

Foundlandbanker, til så vidt muligt at undgå fiskebankerne ved New

Foundland nord for 43 grader nordlig bredde og gå uden om områder,

som vides eller antages at være farlige på grund af is.

§§ 8 og 9 i kapitel I.

p) Skibe på 1600 registertons brutto og derover skal, når de benyttes

til internationale rejser, være udstyret med et radiopejleapparat,

der opfylder bestemmelserne i § 12, litra a), i kapitel IV. I

områder, hvor administrationen anser det for urimeligt eller

unødvendigt at kræve, at der findes et sådant apparat, kan den

fritage skibe på under 5000 bruttoregistertons for at opfylde dette

krav, idet der skal tages fornødent hensyn til, at radiopejlapparater

er af værdi både som navigationsinstrument og som et hjælpemiddel til

at lokalisere skibe, luftfartøjer eller redningsbåde og -flåder.

q) Skibe på 1600 registertons brutto og derover, der er bygget den

25. maj 1980 eller senere, skal når de benyttes til international

rejser, være forsynet med radioudstyr til homing på den

radiotelefoniske nødfrekvens, der opfylder de pågældende bestemmelser

i § 12, litra b), i kapitel IV.

r) Alt udstyr, der er installeret i henhold til foranstående

forskrifter i denne paragraf, skal være af en type, der er godkendt

af administrationen. Udstyr installeret i skibe den 1. september 1984

eller senere skal opfylde passende funktionsnormer, som ikke må være

lavere end dem, der er vedtaget af Organisationen. Udstyr, der er

installeret før vedtagelsen af funktionsnormer for det pågældende

type udstyr, kan efter administrationens skøn fritages for fuld

opfyldelse af disse normer under fornøden hensyntagen til de

vejledende kriterier, som Organisationen måtte vedtage i forbindelse

med de pågældende normer.

s) Ved anvendelsen af bestemmelserne i denne paragraf skal en fast

forbundet sammensat enhed, bestående af et skib, der skubber, og et

skib, der skubbes, når det er konstrueret som en fast og integreret

kombination af slæbebåd og pram, anses for at være et skib.

t) Hvis opfyldelsen af kravene i denne paragraf nødvendiggør

ombygning af et skib, der er bygget før den 1. september 1984, kan

administrationen forlænge fristen for installation af det krævede

udstyr til senest den 1. september 1989, under hensyntagen til det

tidspunkt, da et sådant skib efter de nugældende forskrifter for

første gang skal i tørdok.

u) Hvor ikke andet er bestemt i denne paragraf, kan administrationen

give bestemte skibe delvis eller betingede dispensationer, når et

skib benyttes til en rejse, hvor skibets største afstand fra land,

rejsens varighed og art, fraværelsen af almindelige navigationsfarer

og andre sikkerhedsmæssige forhold gør opfyldelsen af bestemmelserne

i denne paragraf i deres helhed urimelig eller unødvendig. Ved

afgørelsen af, om der skal ydes et bestemt skib dispensation, skal

administrationen tage hensyn til den virkning, en dispensation kan

have på andre skibes sikkerhed.

v) SKIBE UDEN FOR INDSKRÆNKET FART SKAL VÆRE FORSYNET MED SEKSTANT.

x) PASSAGERSKIBE UDEN FOR INDSKRÆNKET FART SAMT LASTSKIBE UDEN FOR EUROPÆISK FART SKAL VÆRE FORSYNET MED SØUR (KRONOMETER).

y) ALLE SKIBE SKAL VÆRE FORSYNET MED KIKKERT, BAROMETER OG VAGTSUR.

z) ALLE SKIBE SKAL I FORNØDENT OMFANG VÆRE FORSYNET MED MIDLER TIL AT SÆTTE EN KURS.

§ 8. Fælles lastning

Underlastrum og oven over beliggende mellemndæksrum kan lastes som

eet rum, forudsat at der ved beregningen af tværskibs

krængningsmomenter tages fornødnt hensyn til tilstrømningen af korn i

underliggende rum.

§ 8. Kontrol

§8. Kontrol

SKIBSFØREREN SKAL, BORTSET FRA DE I § 9 OMHANDLEDE TILFÆLDE, PÅSE, AT

FARLIGT GODS ER MÆRKET SOM FORESKREVET, OG AT DEN SYNLIGE DEL AF

EMBALLAGEN OPFYLDER DE FOR EMBALLERING GIVNE FORSKRIFTER.

§ 8. Udstedelse af og påtegning på certifikater

Kapitel VII - 3

Særlige bestemmelser for skibe indrettet til transport af flydende

gasarter og/eller kemikalier i bulk

§ 9. Syn af radio- og radaranlæg i lastskibe.

Radio- og radaranlæg i lastskibe, som er omfattet af kapitlerne IV og V, samt radiotelegrafisk udstyr i motorredningsbåde eller transportabelt radioudstyr for redningsbåde og redningsflåder, der føres i medfør af bestemmelserne i kapitel III, er undergivet førstegangs- og efterfølgende syn som fastsat for passagerskibe i dette kapitels § 7.

§§ 9 og 10 finder ikke anvendelse på

a) udtømning i havet af olie eller olieholdige blandinger, som er nødvendig af hensyn til skibets sikkerhed eller for at redde menneskeliv på havet, eller

b) udtømning i søen af olie eller olieholdige blandinger som følge af skade på et skib eller dets udstyr

1) under forudsætning af, at der efter skadens indtræden eller opdagelsen af udtømningen er blevet iagttaget alle rimelige forholdsregler med henblik på at undgå udtømningen eller begrænse den til det mindst mulige, og

2) undtagen hvis rederiet eller føreren handlede enten i den hensigt at volde skade, eller skødesløst og med viden om, at der sandsynligvis ville opstå skade, eller

c) udtømning i havet af olieholdige stoffer, når dette sker med administrationens godkendelse og med det formål at bekæmpe specifikke forureningshændelser for at begrænse forureningsskaden mest muligt. En sådan udtømning skal godkendes af enhver regering, inden for hvis jurisdiktion udtømningen påtænkes foretaget.

TREKANT § 12. Modtageanlæg

1. Med forbehold af bestemmelserne i § 10 forpligter hvert konventionslands regering sig til at sørge for, at der ved olielasteterminaler, reparationshavne og i andre havne, hvor skibe har olierester til udtømning, til modtagelse af sådanne rester og olieholdige blandinger, der bliver til overs i olietankskibe og andre skibe, tilvejebringes anlæg, der skal være tilstrækkelige til at dække behovet hos de skibe, der benytter dem, uden at forårsage unødig forsinkelse for skibene.

2. Modtageanlæg som nævnt i stk. 1 skal tilvejebringes i

a) alle havne og terminaler, hvor råolie lastes i olietankskibe, når sådanne tankskibe umiddelbart forud for ankomsten har afsluttet en ballastrejse af højst 72 timers varighed eller 1.200 sømil,

b) alle havne og terminaler, hvor olie, bortset fra råolie i bulk, lastes med en gennemsnitsmængde af mere end 1.000 metriske tons pr. dag,

c) alle havne, som har reparationsværfter eller tankrensningsanlæg,

d) alle havne og terminaler, som betjener skibe, der er udstyret med slamtank(e) som foreskrevet i § 17,

e) alle havne med henblik på modtagelse af olieholdigt vand fra rendestene og andre rester, som ikke kan udtømmes i henhold til § 9, og

f) alle havne til lastning af bulkladninger med henblik på modtagelse af olieholdige rester fra »combination carriers«, som ikke kan udtømmes i henhold til § 9.

3. Modtageanlæggene skal have følgende kapacitet

a) Lasteterminaler til råolie skal have modtageanlæg, der er tilstrækkelige til at modtage olie og olieholdige blandinger, som ikke kan udtømmes i henhold til bestemmelserne i § 9, stk. 1, pkt. a), fra alle olietankskibe på rejse som beskrevet i stk. 2, pkt. a).

b) De lastehavne og lasteterminaler, der er omtalt i stk. 2, pkt. b), skal have modtageanlæg, der er tilstrækkelige til at modtage olie og olieholdige blandinger, som ikke kan udtømmes i henhold til bestemmelserne i § 9, stk. 1, pkt. a), fra olietankskibe, som laster anden olie end råolie i bulk.

c) Alle havne, som har reparationsværfter eller tankrensningsanlæg, skal have modtageanlæg, som er tilstrækkelige til at modtage alle rester og olieholdige blandinger, som opbevares om bord til udtømning fra skibe, før de modtages af et sådant værft eller anlæg.

d) Alle anlæg, der er tilvejebragt i havne og terminaler i henhold til stk. 2, pkt. d), skal være tilstrækkelige til at modtage alle rester, der opbevares om bord i henhold til § 17, fra alle skibe, som med rimelighed kan forventes at anløbe sådanne havne og terminaler.

e) Alle anlæg, der i henhold til denne paragraf tilvejebringes i havne og terminaler, skal være tilstrækkelige til at modtage olieholdigt vand fra rendestene og andre rester, som ikke kan udtømmes i henhold til § 9.

f) De anlæg, der tilvejebringes i lastehavne for bulkladninger, skal, hvor det måtte være hensigtsmæssigt, tage de særlige problemer ved »combination carriers« i betragtning.

4. De modtageanlæg, der er foreskrevet i stk. 2 og 3, skal være til rådighed senest et år fra den dato, denne konvention træder i kraft, eller senest 1. januar 1977, hvis denne dato indtræder senere.

5. Hver konventionspart skal underrette organisationen om alle tilfælde, hvor de anlæg, der er tilvejebragt i henhold til denne paragraf, påstås at være utilstrækkelige, således at den kan underrette de pågældende parter herom.

§ 9. Radiotelegrafstationer.

a) Radiotelegrafstationen skal være således placeret, at fremmed

mekanisk støj eller anden støj ikke forårsager skadelig forstyrrelse

af modtagelsen af radiosignaler. Stationen skal anbringes så højt i

skibet som muligt, således at man opnår den største mulige sikkerhed.

b) Radiorummet skal være tilstrækkeligt stort og passende ventileret

for at sikre en effektiv drift af de radiotelegrafiske hoved- og

reserveanlæg, og det må ikke benyttes til noget formål, som vil gribe

forstyrrende ind i driften af radiotelegrafstationen. FRA RADIORUMMET

SKAL DER VÆRE BEKVEM ADGANG TIL FRIT DÆK.

c) Sovestedet for mindst een radioofficer skal ligge så nær ved

radiorummet som muligt. I nye skibe må sovestedet ikke være

beliggende i radiorummet.

d) Mellem radiorummet og broen og - hvis der er et andet sted,

hvorfra skibet navigeres - mellem radiorummet og dette andet sted

skal der være tilvejebragt et effektivt tovejssystem for opkald og

taleforbindelse, der skal være uafhængig af skibets

hovedkommunikationssystem.

e) Radiotelegrafanlægget skal være installeret på et sådant sted, at

det vil være beskyttet mod skadelig påvirkning af vand eller store

temperatursvingninger. Det skal være let tilgængeligt såvel for

øjeblikkeligt brug i nødsituationer som for reparationer.

f) Der skal findes et driftsikkert ur med en urskive på mindst 12,5

cm (5 inches) i diameter og en koncentrisk sekundviser. Urskiven skal

være mærket med de tavshedsperioder, der ved radioreglementet er

foreskrevet for radiotelegraftjeneste. Uret skal være fast monteret

på et sådant sted i radiorummet, at det let og nøjagtigt kan aflæses

af radioofficeren fra ekspeditionspladsen og fra det sted, hvor den

radiotelegrafiske autoalarmmodtager afprøves.

g) Der skal i radiorummet findes en driftssikker nødbelysning

bestående af en elektrisk lampe, som er fast installeret på en sådan

måde, at den giver tilstrækkeligt lys til betjeningshåndtagene til de

radiotelegrafiske hoved- og reserveanlæg samt til det i litra f)

omhandlede ur. I det nye anlæg skal denne lampe, såfremt den får

strøm fra den reserveenergikilde, der er foreskrevet i dette kapitels

§ 9. Misbrug af nødsignaler

§ 9. Misbrug af nødsignaler.

Det forbydes ethvert skib eller luftfartøj at anvende et

internationalt nødsignal, undtagen for at tilkendegive, at et skib

eller luftfartøj er i nød, og at anvende et signal, som kan

forveksles med et internationalt nødsignal.

§ 9. Anvendelse af afsnit B og C

En administration eller en kontraherende regering der handler på

administrations vegne kan tillade, at de i dette kapitels afsnit B og

C indeholdte forudsætninger fraviges, hvor den finder dette

forsvarligt under hensyntagen til foranstaltningerne med hensyn til

lastning eller strukturelle inddelinger, forudsat at

stabilitetskriterierne i dette kapitels § 4, litra b), er opfyldt.

Hvor der meddeles en sådan tilladelse, skal de nærmere omstændigheder

anføres i tilladelsen eller i oplysningerne om lastning af korn.

§ 9. Særlige bestemmelser for ro/ro-skibe

§ 9. Særlige bestemmelser for ro/ro skibe.

a) I PASSAGERSKIBE SAMT I RO/RO LASTSKIBE, SOM MEDFØRER RO/RO GODS I

HENHOLD TIL MEMORANDUM OM TRANSPORT AF FARLIGT GODS MED RO/RO SKIBE I

ØSTERSØOMRÅDET, SKAL SKIBSFØREREN MED HENBLIK PÅ FORSVARLIG STUVNING

AF EVENTUELT FARLIGT GODS INDEN OMBORDKØRSEL KONTROLLERE GODSETS ART

I SAMTLIGE RO/RO ENHEDER, LASTVOGNE, TRAILERE, JERNBANEVOGNE O.L.

KONTROLLEN AF GODSETS ART KAN UDFØRES PÅ GRUNDLAG AF DEN TIL RO/RO

ENHEDEN HØRENDE DOKUMENTERING/DEKLARATION SAMT ENHEDENS MÆRKNING

ELLER EN AF LASTVOGNSFØREREN, BANEPERSONALET ELLER TERMINALPERSONALET

UDSTEDT ERKLÆRING OM, AT ENHEDEN IKKE INDEHOLDER FARLIGT GODS. DEN

NÆVNTE KONTROL KAN DOG UNDLADES, SÅFREMT DER ER ETABLERET EN

FORSVARLIG ORDNING FOR SORTERING OG KONTROL AF GODS INDEN

OMBORDKØRSEL. OPLYSNINGER OM SÅDANNE ORDNINGER I DANMARK SKAL,

FORINDEN DEN NÆVNTE KONTROL KAN UNDLADES, INDSENDES TIL DIREKTORATET.

b) FOR TANKLASTVOGNE, JERNBANETANKVOGNE, ELLER TANKCONTAINERE DER

INDEHOLDER FARLIGT GODS ELLER SOM ER URENSEDE EFTER SENEST AT HAVE

INDEHOLDT FARLIGT GODS, SKAL DER UDOVER DEN I § 5 B) NÆVNTE ERKLÆRING

VED OMBORDKØRSLEN AFLEVERES EN AF LASTVOGNSFØREREN ELLER AF

BANEPERSONALET ELLER AF TERMINALPERSONALET UDSTEDT ERKLÆRING OM, AT

VOGNEN ELLER CONTAINEREN UMIDDELBART INDEN OMBORDKØRSLEN VAR TÆT. ER

VOGNEN ELLER CONTAINEREN FORSYNET MED VARIG PÅMÆRKNING OM INDHOLD AF

FARLIGT GODS, MEN ER DEN RENSET ELLER HAR DEN SENEST IKKE INDEHOLDT

FARLIGT GODS, SKAL DER TILSVARENDE AFLEVERES EN ERKLÆRING HEROM.

c) FOR LASTVOGNE, JERNBANEVOGNE ELLER CONTAINERE, DER INDEHOLDER

FARLIGT GODS - HERUNDER EVT. FORSKELLIGE ARTER AF FARLIGT GODS - SKAL

DER UDOVER DEN I § 5 B) NÆVNTE ERKLÆRING VED OMBORDKØRSELEN AFLEVERES

EN AF LASTVOGNSFØREREN ELLER AF BANEPERSONALET ELLER AF

TERMINALPERSONALET UDSTEDT ERKLÆRING OM, AT VOGNEN ELLER CONTAINEREN

UMIDDELBART INDEN OMBORDKØRSLEN VAR KORREKT STUVET. ER VOGNEN ELLER

CONTAINEREN FORSYNET MED VARIG PÅMÆRKNING OM INDHOLD AF FARLIGT GODS,

MEN TOM, SKAL DER TILSVARENDE AFLEVERES EN ERKLÆRING HEROM

§ 9. Syn

§ 9. Syn.

Bestemmelserne i kapitel I § 7 eller i samme kapitels §§ 8-10 finder

tilsvarende anvendelse på syn af nukleare skibe med den begrænsning i

disse syn, der følger af den tilstedeværende stråling. Synene skal

endvidere opfylde eventuelle særlige krav i sikkerhedsrapporten.

Uanset bestemmelserne i kapitel I §§ 8 og 10 skal der foretages syn

mindst een gang om året.

§ 10. Syn af skrog, maskineri og udrustning i lastskibe.

a) Et lastskibs skrog, maskineri og udrustning (bortset fra forhold, for hvilke der er udstedt sikkerhedscertifikater for henholdsvis udrustning, radiotelegrafi eller radiotelefoni i lastskibe) skal synes, når skibet er færdigbygget, og derefter på den måde og med sådanne mellemrum, som administrationen måtte anse for nødvendigt for at sikre, at de i enhver henseende er i tilfredsstillende stand, og med følgende mellemrum

i) med de af administrationen fastsatte mellemrum, dog højst 5 år (periodiske syn);

ii) ud over disse periodiske syn skal et tankskib, der er mindst 10 år gammelt, underkastes mindst et mellemliggende syn i gyldighedsperioden for dets konstruktionssikkerhedscertifikat. I tilfælde hvor der kun foretages et mellemliggende syn i certifikatets gyldighedsperiode, skal dette afholdes tidligst 6 måneder før og senest 6 måneder efter, at halvdelen af certifikatets gyldighedsperiode er forløbet.

b) Det første og det periodiske syn skal udføres således, at man sikrer sig, at konstruktion, materiale og dimensioner af skrog, kedler og andre trykbeholdere med tilbehør, hoved- og hjælpemaskineri, herunder styremaskineri og dermed forbundne kontrolsystemer, elektriske anlæg og anden udrustning i enhver henseende er tilfredsstillende for den fart, skibet er bestemt for. Hvor det drejer sig om tankskibe, skal disse syn ligeledes omfatte besigtigelse af skibets udvendige bund, pumperum, last- og bunkerørsystemer, aftræksrør, trykvakuumrør og flammeskærme.

c) Det mellemliggende syn af tankskibe, der er mindst 10 år gamle, skal omfatte besigtigelse af styremaskinudstyr og dermed forbundne ledningssystemer, pumperum, last- og bunkerørsystemer på dæk og i pumperum, aftræksrør, trykvakuumrør og flammeskærme, elektriske anlæg i farlige zoner og skibets udvendige bund. Foruden den visuelle besigtigelse af det elektriske anlæg skal det elektriske udstyrs isolationsmodstand i farlige zoner afprøves. Hvis der ved eftersynet skulle opstå tvivl om rørsystemets tilstand, skal der i fornødent omfang træffes ekstra foranstaltninger som f.eks. trykprøver og bestemmelse af materialetykkelsen. Disse mellemliggende syn skal påtegnes konstruktionssikkerhedscertifikatet i lastskibe, der er udstedt i henhold til § 12 a)ii) i konventionens kapitel I.

d) Der skal foretages et hovedsyn og et delvist syn, alt efter omstændighederne, når dette er nødvendigt efter en undersøgelse i henhold til dette kapitels § 11, eller når der er foretaget større reparationer eller fornyelser. Synet skal udføres således, at man sikrer sig, at de nødvendige reparationer eller fornyelser er udført effektivt, at de anvendte materialer og den håndværksmæssige udførelse af sådanne reparationer eller fornyelser er tilfredsstillende i enhver henseende, og at skibet er egnet til at gå til søs uden fare for skibet eller de ombordværende personer.

§ 10. Certifikater

§ 10. Certifikater.

a) Bestemmelserne i kapitel I § 12, litra a) og § 14 finder ikke

anvendelse på nukleare skibe.

b) Et certifikat, kaldet sikkerhedscertifikat for nukleare

passagerskibe, skal efter inspektion og syn udstedes til et nukleart

passagerskib, som opfylder kravene i kapitel II-1, II-2, III, IV og

VIII samt ethvert andet krav i disse forskrifter, som finder

anvendelse.

c) Et certifikat, kaldet sikkerhedscertifikat for nukleare lastskibe,

skal efter inspektion og syn udstedes til nukleart lastskib, som

opfylder kravene for lastskibe i kapitel I § 10, og som opfylder

kravene i kapitel II-1, II-2, III, IV og VIII samt ethvert andet krav

i disse forskrifter, der finder anvendelse.

d) Sikkerhedscertifikater for nukleare passagerskibe og for nukleare

lastskibe skal konstatere: »at det pågældende skib, der er et

nukleart skib, opfylder alle kravene i konventionens kapitel VIII og

er i overensstemmelse med den sikkerhedsrapport, der er godkendt for

skibet«.

e) Gyldighedsperioden for sikkerhedscertifikat for nukleare

passagerskibe og for nukleare lastskibe må højst være 12 måneder.

f) Sikkerhedscertifikater for nukleare passagerskibe og for nukleare

lastskibe skal udstedes af administrationen eller af en af denne

dertil bemyndiget person eller organisation. I alle tilfælde påtager

administrationen sig det fulde ansvar for certifikatet.

§ 10, litra a)iii), betjenes ved hjælp af korrespondanceafbrydere

anbragt nær ved hovedindgangen til radiorummet og ved

ekspeditionspladsen, medmindre rummets indretning ikke gør dette

nødvendigt. Disse afbrydere skal være klart mærket med oplysning om

deres formål.

h) Der skal i radiorummet findes og opbevares enten en elektrisk

inspektionslampe, der får strøm fra den reserveenergikilde, der er

foreskrevet i dette kapitels § 10, litra a) iii), og er forsynet med

en bøjelig ledning af passende længde eller en elektrisk håndlygte.

i) Radiotelegrafstationen skal være forsynet med sådanne reservedele

samt værktøj og afprøvningsmateriel, at den kan holdes i brugbar

stand, når skibet er i søen. Afprøvningsmateriellet skal indbefatte

et eller flere instrumenter til måling af vekselstrømsspænding,

jævnstrømsspænding og modstand.

j) Såfremt der findes et særskilt rum for den radiotelegrafiske

nødinstallation, er dette omfattet af bestemmelserne i litra d)-h).

§ 10. Radiotelegrafanlæg.

a) Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt i denne paragraf, gælder

følgende regler: i) Radiotelegrafstationen skal omfatte et hovedanlæg og et reserveanlæg, der i elektrisk henseende er adskilte og uafhængige af hinanden. ii) Hovedanlægget skal omfatte en hovedsender, en hovedmodtager, en vagtmodtager for den radiotelefoniske nødfrekvens samt en hovedenergikilde. iii) Reserveanlægget skal omfatte en reservesender, en reservemodtager og en reserveenergikilde. iv) Der skal findes og være installeret en hovedantenne og en reserveantenne. Administrationen kan dog fritage et skib for at installere reserveantenne, hvis den finder det godtgjort, at det er praktisk umuligt eller urimeligt at installere en sådan antenne, men i så fald skal der findes en passende, fuldt monteret reserveantenne om bord, klar til øjeblikkelig installation. Der skal desuden i alle tilfælde findes fornøden antennetråd og isolatorer, således at en egnet antenne kan rigges op. Er hovedantennen hængt op mellem master og lignende, der er tilbøjelige til at svaje, skal den være passende beskyttet mod brud. DER SKAL FOREFINDES EN KUNSTIG ANTENNE TIL AFPRØVNING AF RESERVESENDEREN.

b) I anlæg om bord i lastskibe (bortset fra anlæg i lastskibe på 1600

registertons brutto og derover, der er installeret den 19. november

1952 eller senere) er reservesenderen ikke obligatorisk, hvis

hovedsenderen opfylder alle kravene for denne.

c) i) Hoved- og reservesenderen skal hurtigt kunne tilsluttes og afstemmes til hovedantennen og den eventuelle reserveantenne. ii) Hoved- og reservemodtageren skal hurtigt kunne tilsluttes en hvilken som helst antenne, hvormed de skal benyttes.

d) Alle reserveanlæggets dele skal anbringes så højt i skibet som

muligt, således at den størst mulige sikkerhed kan opnås.

e) Hoved- og reservesenderne skal kunne sende på den

radiotelegrafiske nødfrekvens med anvendelse af en bølgetype, som er

fastsat i radioreglementet for denne frekvens. Desuden skal

hovedsenderen kunne sende på mindst to arbejdsfrekvenser i de

godkendte bånd mellem 405 og 535kHz med anvendelse af bølgetyper, der

er fastsat i radioreglementet for disse frekvenser. Reservesenderen

kan være et skibs nødsender, således som radioreglementet definerer

den og begrænser dens brug.

f) Hoved- og reservesenderne skal, såfremt modulerede udsendelser er

foreskrevet i radioreglementet, have en modulationsgrad på mindst 70%

og en tonefrekvens mellem 450 og 1350 Hz.

g-1)Hoved- og reservesenderne skal, når de er tilsluttet

hovedantennen, mindst have den nedenfor angivne normale rækkevidde,

dsv. de skal om dagen og under normale forhold og omstændigheder

kunne sende tydelige signaler fra skib til skib over de anførte

afstande. *)

(Tydelige signaler vil normalt kunne modtages, når feltstyrken ved

modtageren har en effektiv værdi af mindst 50 mikrovolt pr. meter).

--------------------------------------------------------------------- Mindste normale rækkevidde i sømil ----------------------------------------- Hovedsender Reservesender --------------------------------------------------------------------- Alle passagerskibe samt lastskibe på 1600 registertons brutto og derover 150 100 Lastskibe under 1600 registertons brutto 100 75 ---------------------------------------------------------------------

*) I mangel af en direkte feltstyrkemåling kan følgende data tjene

som vejledning for en omtrentlig bestemmelse af den normale

rækkevidde

A. Hvor det drejer sig om andre antenner end de selv-understøttede

typer

--------------------------------------------------------------------- Normal rækkevidde i sømil Meterampere 1) --------------------------------------------------------------------- 200 128 175 102 150 76 125 58 100 45 75 34 ---------------------------------------------------------------------

1) Produktet af afstanden (i meter) fra den højeste del af antennen

til den dybeste lastevandlinie og strømstyrken i antennen (i ampere).

Værdierne angivet i tabellens 2. kolonne svarer til en

gennemsnitsværdi af forholdet

antennens effektive højde

------------------------- = 0,47

antennens maksimumshøjde

Denne størrelse afhænger af de lokale antenneforhold og kan variere

mellem 0,3 og 0,7.

B. HVOR DET DREJER SIG OM SELV-UNDERSTØTTEDE SENDEANTENNER

--------------------------------------------------------------------- NORMAL RÆKKEVIDDE I SØMIL METERAMPERE2) --------------------------------------------------------------------- 200 305 175 215 150 150 125 110 100 85 75 55 ---------------------------------------------------------------------

2) PRODUKTET AF AFSTANDEN (I METER) FRA DEN HØJESTE DEL AF ANTENNEN

TIL DEN DYBESTE LASTEVANDLINIE OG STRØMSTYRKEN (MÅLT I AMPERE) MÅLT

VED FØDEPUNKTET FOR ANTENNENS UDSTRÅLENDE DEL. VÆRDIERNE I 2. KOLONNE

ER BASERET PÅ UDBREDELSESKURVERNE ANGIVET I CCIR-REKOMMANDANDATION

368-2 OG OGSÅ PÅ METODEN, FORSØGSRESULTATERNE OG BEREGNINGERNE I

CCIR-RAPPORT 502-1 OG ERKLÆRING 43-1. DEN NØDVENDIGE VÆRDI AF

METERAMPERE VARIERER BETYDELIGT MED DE LOKALE ANTENNEFORHOLD.

g-2) Radiotelegrafanlægget skal omfatte udstyr til radiotelefonisk

transmission og modtagelse på den radiotelefoniske nødfrekvens.

Dette krav er opfyldt, hvis sådant udstyr er indeholdt i hoved- eller

reserveanlægget eller anden udrustning. Sendeeffekten og

modtagerfølsomheden i den radiotelefoniske del af anlægget skal

opfylde bestemmelserne i § 16, litra c) i), henholdsvis litra f),

hvis denne del er installeret efter 1. september 1986. Hvad angår

installationer foretaget før nævnte dato, skal sendereffekten og

modtagerfølsomheden være, som administrationen måtte bestemme.

Placeringen og andre forhold i forbindelse med det radiotelefoniske

udstyr, der er foreskrevet i denne paragraf, skal bestemmes af

administrationen, medmindre det udgør en del af det radiotelegrafiske

hoved- eller reserveanlæg.

SKIBSTILSYNET KAN KRÆVE FELTSTYRKEMÅLINGER, FORETAGET AF ANERKENDT

MYNDIGHED ELER INSTITUTION, FORELAGT.

h) i) Hoved- og reservemodtagerne, skal kunne modtage den radiotelegrafiske nødfrekvens og de bølgetyper, som er foreskrevet i radioreglementet for den pågældende frekvens. ii) Hovedmodtageren skal desuden kunne modtage sådanne frekvenser og bølgetyper, som benyttes til udsendelse af tidssignaler, meteorologiske meddelser og andre meddelelser vedrørende sikkerheden til søs, som administrationen måtte anse for nødvendige. iii) Vagtmodtageren for den radiotelefoniske nødfrekvens skal være fast indstillet på denne frekvens. Hvis den er placeret på broen, skal den være forsynet med et filter eller en anordning, der ikke lader andre signaler slippe igennem end det radiotelefoniske alarmsignal. Denne anordning skal let kunne kobles ind og ud og kan benyttes, når forholdene efter skibsførerens opfattelse er af en sådan art, at opretholdelsen af vagten må antages at kunne forstyrre skibets sikre navigering. VAGTMODTAGEREN SKAL VÆRE GODKENDT OG INSTALLERET PÅ BROEN. iv) 1) Det radiotelefoniske senderudstyr, der er foreskrevet i litra g-2), skal være forsynet med en godkendt, automatisk virkende anordning, som kan frembringe det radiotelefoniske alarmsignal; den skal være således konstrueret, at den ikke kan sættes igang ved en fejltagelse, og skal i øvrigt opfylde bestemmelserne i § 16, e). Anordningen skal når som helst kunne kobles ud, således at en nødmelding øjeblikkeligt kan sendes. Hvad angår anlæg installeret før 1. september 1986, skal automatisk virkende anordninger til frembringelse af det radiotelefoniske alarmsignal anbringes efter administrationens bestemmelse. 2) Der skal drages omsorg for en regelmæssig kontrol af, den i pkt.1) omhandlede anordning virker som den skal, ved at prøve den på andre frekvenser end den radiotelefoniske nødfrekvens ved anvendelse af en passende kunstig antenne. En undtagelse skal dog gøres for radiotelefonisk nødudstyr, der kun har den radiotelefoniske nødfrekvens; i så fald skal der anvendes en passsende kunstig antenne.

ANM. Samtidig med, at der skal træffes alle rimelige foranstaltninger til at holde apparaterne i brugbar stand, skal en funktionsfejl i det radiotelefoniske senderudstyr, som er foreskrevet i denne paragraf, ikke anses for at gøre skibet usødygtigt eller for at begrunde skibets forsinkelse i havne, hvor der ikke er let adgang til udførelse af reparationer.

i) Hovedmodtageren skal have tilstrækkelig følsomhed til at

frembringe signaler i hovedtelefoner eller ved hjælp af en højtaler,

når modtagerens indgangsspænding er så lav som 50 mikrovolt.

Reservemodtageren skal have tilstrækkelig følsomhed til at frembringe

sådanne signaler, når modtageren indgangsspænding er så lav som 100

mikrovolt. I NYE SKIBE SKAL RESERVEMODTAGEREN VÆRE AF GODKENDT TYPE.

j) Der skal til stadighed, når skibet er i søen, være tilstrækkelig

elektrisk energi til rådighed til drift af hovedanlægget med den

normale rækkevidde foreskrevet i litra g) samt til opladning af alle

de batterier, der hører til radiotelegrafstationen. I nye skibe skal

spændingen for forsyningen til hovedanlægget holdes inden for +/- 10%

af den normerede spænding, mens den i eksisterende skibe skal holdes

så nær den nomerede spænding som muligt, og helst inden for +/- 10%.

k) Reserveanlægget skal være forsynet med en energikilde, som er

uafhængig af skibets fremdrivningsmidler og af dets elektriske anlæg.

l) i) Reserveenergikilden skal fortrinsvis bestå af akkumulatorbatterier, som kan oplades ved hjælp af skibets elektriske anlæg; den skal under alle omstændigheder hurtigt kunne tages i brug og levere strøm til reservesenderen og reservemodtageren i mindst seks timer i træk under normale driftsforhold og desuden til de yderligere belastninger, der er nævnt i litra m) og n) (* 50).

m) Reserveenergikilden skal benyttes til drift af reserveanlægget og

den automatiske alarmsendeanordning, der er nærmere omtalt i litra

r), hvis den er elektrisk drevet.

Reserveenergikilden kan endvidere benyttes til drift af: i) det radiotelegrafiske autoalarmapparat; ii) den nødbelysning, der er nærmere omtalt i dette kapitels § 9, litra g); iii) radiopejleapparat; iv) VHF-installationen i henhold til bestemmelserne i § 17,c); v) anordningen til frembringelse af det radiotelefoniske alarmsignal, hvis en sådan findes; vi) enhver i radioreglementet foreskrevet anordning til overgang fra sending til modtagning og omvendt. Reserveenergikilden må kun benyttes til de formål, der er anført ovenfor, jfr. dog bestemmelserne i litra n).

n) Uanset bestemmelserne i litra m) kan administrationen tillade, at

reserveenergikilden i lastskibe anvendes til drift af et mindre antal

nødstrømkredse med ringe effektforbrug, som i deres helhed er

begrænset til den øverste del af skibet, som f.eks. nødbelysning på

båddækket, forudsat at disse strømkredse let kan afbrydes, hvis det

skulle blive nødvendigt, og at energikilden har tilstrækkelig

kapicitet til at bære den eller de yderligere belastninger.

o) Reserveenergikilden og dens strømstavle skal være anbragt så højt

i skibet som muligt og let tilgængeligt for radioofficeren.

Strømtavlen skal, hvor det er muligt, være anbragt i radiorummet; i

modsat fald skal den kunne belyses.

p) Når skibet er i søen, skal alle akkumulatorbatterier, hvadenten de

hører til hoved- eller reserveanlægget, dagligt oplades til den

normale fuldt opladede stand.

q) Man skal på enhver måde søge at fjerne årsagerne til

radioforstyrrelser hidrørende fra elektriske og andre ombordværende

apparater og bringe disse forstyrrelser til ophør; om nødvendigt skal

der tages skridt til at sikre, at antenner hørende til

radiofonimodtagere ikke forstyrrer radiotelegrafanlæggets effektive

og fejlfrie drift. Man skal i særlig grad være opmærksom på dette

krav ved konstruktion af nye skibe.

r) Foruden midler til manuel udsendelse af det radiotelegrafiske

alarmsignal skal der tilvejebringes en automatisk sendeanordning for

det radiotelegrafiske alarmsignal, hvormed hoved- og

reserveanlæggende kan nøgles automatisk til sending af det

radiotelegrafiske alarmsignal. Anordningen skal når som helst kunne

tages ud af drift, således at senderen øjeblikkeligt kan betjenes

manuelt. Hvis denne sendeanordning er elektrisk drevet, skal den

kunne drives af reserveenergikilden. ANORDNING FOR AUTOMATISK

UDSENDELSE AF DET RADIOTELEGRAFISKE ALARMSIGNAL SKAL VÆRE GODKENDT.

s) I søen skal reservesenderen, hvis den ikke benyttes til

korrespondance, dagligt afprøves under anvendelse af en passende

kunstig antenne og mindst een gang på hver rejse under anvendelse af

reserveantennen, hvis en sådan findes. Også reserveenergikilden skal

afprøves dagligt.

t) Alt udstyr, som indgår i radiotelegrafanlægget, skal være

driftssikkert og således konstrueret, at det er let tilgængeligt for

vedligeholdelse.

u) Uanset bestemmelserne i dette kapitels § 4, kan administrationen,

for så vidt angår lastskibe på under 1600 registertons brutto, lempe

kravene idette kapitels § 9 og i denne paragraf, dog således, at

radiotelegrafstationens standard i intet tilfælde må være ringere end

den i dette kapitels §§ 15 og 16 foreskrevne for

radiotelefonstationer i det omfang, disse bestemmelser finder

anvendelse. Navnlig kan administrationen, hvor det drejer sig om

lastskibe på 300 registertons brutto og derover, men under 500

registertons brutto, undlade at kræve: i) en reservemodtager; ii) en reserveenergikilde i eksisterende anlæg; iii) beskyttelse af hovedantennen mod brud på grund af svingninger; iv) at meddelelsesmidler mellem radiotelegrafstationen og broen er uafhængige af skibets hovedkommunikationssystem; v) at senderens rækkeviddde er over 75 sømil.

11. Radiotelegrafiske autoalarmapparater.

a) Ethvert radiotelegrafisk autoalarmapparat, der er installeret

efter 26. maj 1965, skal opfylde følgende minimumskrav

RADIOTELEGRAFISKE AUTOALARMAPPARATER SKAL VÆRE AF GODKENDT TYPE.

ENDVIDERE SKAL MODTAGEREN VÆRE FORSYNET MED ET MÅLEINSTRUMENT I

SIDSTE FELTSTYRKEAFHÆNGIGE KREDS, DER PÅVIRKER VÆLGEANORDNINGEN; OG

DETTE SKAL VÆRE FORSYNET MED ET MÆRKE, DER ANGIVER DEN FORESKREVNE

MINIMALE SIGNALSTYRKE. i) Under forhold, der er fri for forstyrrelser af nogen art, skal det uden manuel indstilling kunne udløses af ethvert radiotelegrafisk alarmsignal, som udsendes på den radiotelegrafiske nødfrekvens af en kyststation, af nødsenderen i et skib eler af senderen i redningsbåde eller redningsflåder, der arbejder i overensstemmelse med radioreglementet, forudsat at signalets spænding ved modtageren er større end 100 mikrovolt og mindre end 1 volt. ii) Under forhold, der er fri for forstyrrelser af nogen art, skal det kunne udløses af enten tre eller fire streger efter hinanden, når disses længde varierer mellem 3.5 og så nær 6 sekunder som muligt, og mellemrummene varierer mellem 1.5 sekunder og den lavest opnåelige værdi, helst ikke over 10 millisekunder. iii) Det må ikke kunne udløses af atmofæriske forstyrrelser eller af noget andet signal end det radiotelegrafiske alarmsignal, forudsat at de modtagne signaler ikke i virkeligheden udgør et signal, som falder inden for de i pkt. ii) angivne tolerancer. iv) Det radiotelegrafiske autoalarmapparats selektivitet skal være således afpasset, at den giver praktisk taget samme følsomhed inden for et område af mindst 4kHz og højst 8 kHz på hver side af den radiotelegrafiske nødfrekvens og uden for dette område en følsomhed, der aftager så hurtigt som muligt i overensstemmelse med bedste tekniske standard. v) Hvis det er praktisk muligt, skal det radiotelegrafiske autoalarmapparat, når der forekommer atmosfæriske forstyrrelser eller forstyrrende signaler, automatisk indstille sig således, at det inden for en rimelig kort tid nærmer sig de forhold, hvorunder det radiotelegrafiske alarmsignal lettest kan opfanges. vi) Når det radiotelegrafiske autoalarmapparat udløses af et radiotelegrafisk alarmsignal, eller apparatet svigter, skal der i radiorummet, i radioofficerens soverum og på broen frembringes et uafbrudt akustisk advarselssignal. Hvis det er praktisk muligt, skal apparatet også frembringe advarselssignal i tilfælde af fejl i nogen del af det samlede autoalarmsystem. Der må kun findes en afbryder til standsning af advarselssignalet, og denne afbryder skal være anbragt i radiorummet. vii) Til regelmæssig afprøvning af det radiotelegrafiske autoalarmapparat skal anlægget omfatte en generator, som på forhånd er afstemt til den radiotelegrafiske nødfrekvens, samt en nøgleanordning, som frembringer et radiotelegrafisk alarmsignal af den i pkt. i) nævnte minimumsstyrke. Der skal drages omsorg for, at hovedtelefoner kan tilsluttes, således at man kan aflytte signaler, der modtages på det radiotelegrafiske autoalarmapparat. viii) Det radiotelegrafiske autoalarmapparat skal kunne modstå rystelser, fugtighed og temperaturforandringer svarende til de vanskelige forhold, som erfaringsmæssigt kan forekomme om bord i skibe i søen, og det skal fortsat kunne virke under sådanne forhold.

b) Forinden et radiotelegrafisk autoalarmapparat af ny type

godkendes, skal det ved praktiske prøver foretaget under

driftsforhold, der svarer til de faktiske forhold, være godtgjort

over for administrationen, at apparatet opfylder kravene i litra a).

c)I skibe, der er udstyret med et radiotelegrafisk autoalarmapparat,

skal dettes effektivitet afprøves af en radioofficer mindst en gang i

døgnet, når skibet er i søen. Er det ikke i driftssikker stand, skal

radioofficeren indberette dette til skibsføreren eller den

vagthavende officer på broen.

d) En radioofficer skal med visse mellemrum kontrollere, om den

radiotelegrafiske autoalarmmodtager med sin normale antenne

tilsluttet virker, som den skal, ved at aflytte signaler og

sammenligne disse med lignende signaler modtaget på den

radiotelegrafiske nødfrekvens på hovedanlægget.

e) Når det radiotelegrafiske autoalarmapparat er tilsluttet en

antenne, må det så vidt muligt ikke påvirke radiopejlapparatets

nøjagtighed.

§ 10. Nødmeldinger - forpligtelser og fremgangsmåde

§ 10. Nødmeldinger - forpligtelser og fremgangsmåde.

a) Enhver skibsfører, som i søen modtager et signal fra en hvilken

som helst kilde om, at et skib, et luftfartøj eller en redningsbåd

eller redningsflåde herfra er i nød, er forpligtet til i største hast

at komme de nødstedte personer til undsætning og om muligt,

underrette dem herom. Hvis han er ude af stand til eller efter sagens

særlige omstændigheder anser det for urimeligt eller unødvendigt at

komme dem til undsætning, skal han i skibsdagbogen anføre sine grunde

for undlade at komme de nødstødte personer til hjælp.

b) Føreren af et skib i nød har ret til, så vidt muligt efter samråd

med førerne af de skibe, som har besvaret hans anmodning om hjælp, at

vælge et eller flere af de skibe, som han anser for bedst egnet til

at yde hjælp, og føreren eller førerne af det eller de pågældende

skibe har pligt til et efterkomme anmodningen ved så ved så hurtigt

som muligt at komme de nødstedte personer til hjælp.

c) Føreren af et skib er frigjort fra den pligt, der påhviler ham i

henhold til litra a), når han bliver klar over, at et eller flere

andre skibe er udset til at yde hjælp og efterkommer anmodningen om

hjælp.

d) Føreren af et skib er frigjort fra den pligt, der påhviler ham i

henhold til litra a), og - hvis hans skib er udset til at yde hjælp -

fra den pligt, der påhviler ham i henhold til litra b), hvis han fra

de nødstedte personer eller fra føreren af et andet skib, som er nået

frem til disse personer, får underretning om, at hjælp ikke længere

er påkrævet.

e) Bestemmelserne i denne paragraf berører ikke den internationale

konvention om tilvejebringelse af ensartede regler om hjælp og

bjærgning til søs, der blev undertegnet i Bryssel den 23. september

1910, navnlig hvad angår forpligtelsen i den nævnte konventions

§ 10. Godkendelse

a) Der skal enten af administrationen eller af en af denne anerkendte

organisation eller af en kontraherende regering der handler på

administrationens vegne udstedes et godkendelsesdokument for hvert

skib, der lastes i henhold til forskrifterne i dette kapitel. Dette

dokument skal godtages som bevis for, at det pågældende skib kan

opfylde kravene i disse forskrifter.

b) Godkendelsesdokumentet skal være ledsaget af og henvise til de

stabilitetsoplysninger for kornlastninger, der udleveres til

skibsføreren, for at han kan opfylde kravene i dette kapitels § 4,

litra c). De nævnte oplysninger skal opfylde kravene i dette kapitels

§ 10, skal indeholde oplysning om den fastgørelsesmetode, som den

udstedende administration anser for nødvendig.

Afdeling II. Sikring af delvis fyldte lastrum.

(A) Bånd- eller wiresurringer

a) Når der benyttes bånd- eller wiresurringer for at modvirke

krængningsmomenter i »delvis fyldte lastrum«, skal disse fastgøres

således: i) kornet skal trimmes og jævnes ud, indtil dets overflade er let hævet, hvorefter det skal tildækkes med separationsdug af sækkelærred, presenninger eller tilsvarende materiale. ii) Separationsdug og/eller presenninger skal overlappe med mindst 1,8 m. iii) To faste lag af 25 mm x 150-300 mm uhøvlet bygningstømmer skal anbringes over hinanden, således at det øverste lag, der skal placeres langskibs, sømmes fast til det nederste lag, der skal placeres tværskibs. Der kan i stedet benyttes eet fast lag af 50 mm bygningstømmer, der anbringes langskibs og fastsømmes til oversiden af en 50 mm bunddrager med en bredde af mindst 150 mm.Bunddragerne skal strække sig i rummets fulde bredde og skal være anbragt med mellemrum af højst 2,4 m. Anvendelsen af andre materialer kan godkendes, hvis administrationen skønner, at det påtænkte arrangement kan sidestilles med det ovenfor nævnte. iv) Til surringer kan anvendes stålwire (19 mm diameter eller tilsvarende), dobbelt stålbånd (50 mm x 1,3 mm med en brudstyrke på mindst 5000 kg) eller kæde af tilsvarende styrke og strammet fast ved hjælp af en 32 mm vantskrue. Når der anvendes stålbånd, kan vantskruen på 32 mm erstattes af en patentstrammer, der bruges i forbindelse med en låseanordning, forudsat at der findes egnede skruenøgler i fornødent omfang til opsætningen; endvidere skal der anvendes mindst tre spænderinge til fastgøring af enderne. Når der anvendes stålwire, skal der bruges mindst fire klemmer til at danne øjer i surringerne. v) Før lastningen tilendebringes, skal surringerne fastgøres forsvarligt til konstruktionen ved et punkt ca. 450 mm under den forventede endelige kornoverflade ved hjælp af en 25 mm sjækel eller en spanteklo af tilsvarende styrke. vi) Afstanden mellem surringerne må højst være 2,4 m, og hver surring skal understøttes af en strø fastsømmet på toppen af den langskibsliggende planke. Denne strø skal bestå af mindst 25 mm x 150 mm bygningstømmer eller tilsvarende og skal strække sig over rummets fulde bredde. vii) Under rejsen skal surringen efterses regelmæssigt og strammes om nødvendigt.

(B) Overstuvning

Hvor korn i sække eller anden egnet ladning benyttes for at sikre

»delvis fyldte lastrum«, skal den frie kornoverflade dækkes med

separationsdug eller lignende eller med et passende underlag. Sådanne

underlag skal bestå af strøer anbragt med mellemrum af højst 1,2 m og

med 25 mm planker lagt ovenpå med mellemrum af højst 100 mm. Underlag

kan bestå af andre materialer, forudsat at disse efter

administrationen skøn er lige så gode.

(C) Korn i sække

Korn i sække skal føres i solide sække, der er godt fyldt og

forsvarligt lukket.

§ 10. Ændringer i koden

§ 10. Ændringer i koden.

DIREKTORATET FASTSÆTTER, HVORVIDT FREMTIDIGE ÆNDRINGER TIL KODEN SKAL

VÆRE GÆLDENDE FOR DANSKE SKIBE. MEDDELELSER HEROM SAMT OM SENESTE

SUPPLEMENTER TIL EMS-PLANER BEKENDTGØRES I »SKIBSTILSYNETS

MEDDELELSER« MED ANGIVELSE AF IKRAFTTRÆDELSESDATO.

Erklæring om farligt gods. Bilag 1

DANGEROUS GOODS DECLARATION

Format A4 (210 x 297 mm)

Afskiber (navn og adresse)

Shipper (Name and address)

Referencenumre

Reference number(s)

(Reserveret til tekst, instruktioner og andre relevante oplysninger

af betydning)

(Reserved for text, instructions or other matter)

Transportørens navn (eller dennes agent)

Name of carrier (or his agent)

Navn/transportmiddel

Name/means af transport

Havn/afsendelssted

Port/place of departure

(Reserveret til tekst, instruktioner og andre relevante oplysninger

af betydning)

(Reserved for text, instructions er other matter)

Havn/bestemmelssted

Port/place of destination

Påmærkning og numre; Antal og art af kolli; Beskrivelse af gods(*)

som oplyser fareklasse/undergruppe: un-nummer; ems-nr; mfag tabel

nr; flammepunkt grader C Marks and numbers, Number and kind of

packages, Description of goods

INDICATE:HAZARD CLASS/DIV., UN NUMBER, Emergency schedule number (EMS

No.), Medical first aid, Guide number (MFAG Table No.) FLASHPOINT in

degrees centigrade

(*) Korrekt TEKNISK BETEGNELSE: Gods-varenavne er ikke tilstrækkelig

information

Correct TECNICAL NAME: proprietary names alone are not sufficient

Bruttovægt (kg)

Cross weight (kg)

Nettovægt

Net quantity

Supplerende oplysninger

Additional information

Særlig information behøves for (a) Farligt Gods i begrænset mængde,

og (b) Radioaktive stoffer (klasse 7). I særlige tilfælde kræves (c)

et Afgasningscertifikat, eller (d) et

Container/trailerstuvningscertifikat.

Special information is required for (a) Dangerous Goods in Limited

Quantities, and (b) Radioactive substances (Class 7). In certain

circumstances, (c) a weathering certificate, or (d) a

Container/Trailer Packing Certificate is required

Erklæring: Jeg erklærer herved, at godset er fuldstændigt er

nøjagtigt beskrevet ved ovenstående ved de(t) korrekte tekniske

navn(e) (samt evt. dets forsendelsesnavn), og er klassificeret,

pakket, påmærket og forsynet med fareafmærkning, og er i alle

henseender i en kondition, som er velegnet for transport til søs i

overensstemmelse med de relevante internationale og nationale

forskrifter herfor.

DECLARATION »I herby declare that the contents of this consignment

are fully and accurately described above by the correct technical

name(s) (proper shipping name(s)), and are classified, packaged,

marked and labelled, and are in all respects in proper condition for

transport by shipping according to the applicable international and

national governmental regulations.

Navn/titel

Name/status of signatory

Sted og dato

Place and date

Underskrevet på afskiberens vegne

Signature on behalf of Shipper

artikel 11 til at yde hjælp.

§ 11. Opretholdelse af tilstanden efter syn.

a) For at sikre, at skibet i enhver henseende fortsat vil være egnet til at gå til søs uden fare for skibet eller de ombordværende personer, skal skibet og dets udrustning vedligeholdes, således at det opfylder bestemmelserne i konventionen og denne protokol.

b) Efter afslutningen af et syn af skibet i henhold til §§ 6,7,8,9 eller 10 i konventionens kapitel I og denne protokol må der ikke uden administrationens tilladelse foretages nogen ændring i konstruktion, maskineri, udrustning eller andre forhold, der er omfattet af synet.

c) Når skibet rammes af et ulykkestilfælde eller der opdages en defekt, og ulykkestilfældet eller defekten berører skibets sikkerhed eller dets redningsmidlers eller andet udstyrs effektivitet eller komplette tilstand, skal skibets fører eller ejer snarest muligt foretage indberetning til administrationen, den pågældende tilsynsførende eller den anerkendte organisation, der har ansvaret for udstedelsen af det pågældende certifikat; denne skal herefter sørge for, at der iværksættes undersøgelser for at konstatere, om det er nødvendigt at afholde et syn som krævet i §§ 6,7,8,9 eller 10 i konventionens kapitel I og denne protokol. Hvis skibet befinder sig i en anden parts havn, skal føreren eller ejeren ligeledes straks indberette forholdet til vedkommende myndigheder i havnestaten, og den pågældende tilsynsførende eller anerkendte organisation skal forevisse sig om, at en sådan indberetning er sket.

§ 11. Signallamper

§ 11. Signallamper.

a) I alle skibe på over 150 registertons brutto skal der, når de er

beskæftiget på internationale rejser, findes en fyldestgørende

signallampe til brug om dagen. Signallampen må ikke udelukkende være

afhængig af skibets elektriske hovedenergikilde.

§ 11

c) Godkendelsesdokumentet og stabilitetsoplysningerne for

kornlastning med tilhørende tegninger kan udfærdiges på det eller de

officielle sprog i det udstedende land. Hvis det sprog, der benyttes,

hverken er engelsk eller fransk, skal disse dokumenter ledsages af en

oversættelse til et af disse sprog.

d) Et eksemplar af de omhandlede dokumenter skal findes om bord,

således at skibsføreren på opfordring kan fremlægge dem til eftersyn

hos den kontraherende regering i det land, hvor lastehavnen er

beliggende.

e) Et skib, som ikke har et sådant godkendelsesdokument, må ikke

laste korn, før skibsføreren har godtgjort over for administrationen

eller den kontraherende regering i det land, hvor lastehavnen er

beliggende, på administrationens vegne, at skibet i dets påtænkte

lastetilstand opfylder kravene i disse forskrifter.

§ 11. Oplysninger om kornlastning

Disse oplysninger skal være tilstrækkelige til, at skibsføreren for

alle rimelige lasteforhold kan bestemme krængningsmomenterne som

følge af kornets forskydning, beregnet i henhold til dette kapitels

afsnit B. De skal omfatte følgende

a) Oplysninger, der skal godkendes af administrationen eller af en

kontraherende regering der handler på administrationens vegne; i) kurver eller tabeller der for hvert lastrum angiver kornets krængningsmomenter ved hel eller delvis fyldning eller en kombination deraf herunder indflydelsen af midlertidige arrangementer; ii) tabeller over de højest tilladelige krængningsmomenter eller andre oplysninger, der er tilstrækkelige til, at skibsføreren kan påvise, at skibet opfylder kravene i dette kapitels § 4, litra c); iii) nærmere oplysning om materialedimensionerne af eventuelle midlertidige indretninger og, hvor dette er påkrævet, de foranstaltninger, der er nødvendige for at opfylde kravene i afdeling I (E) i dette kapitels afsnit C; iv) typiske lastekonditioner ved afgang og ankomst, og om nødvendigt, de mest ugunstige mellemkonditioner under rejsen; v) et gennemarbejdet eksempel til vejledning for skibsføreren; vi) lasteinstruktioner i form af meddelelser, der giver en kort oversigt over kravene i dette kapitel.

b) Oplysninger, som skal kunne accepteres af administrationen eller

af en kontraherende regering på administrationens vegne: i) skibets hoveddata; ii) skibets letvægt og tyngdepunktets lodrette afstande over basislinie (moulded) midtskibs (KG); iii) tabel over korrektioner for fri væskeoverflade; iv) kapaciteter og tyngdepunkter.

§11. Særlig kontrol

§ 11. Særlig kontrol.

Ud over den kontrol, der er fastsat i kapitel I § 19, er nukleare

skibe underkastet en særlig kontrol, før de anløber eller opholder

sig i kontraherende regeringers havne. Denne kontrol tager sigte på

at konstatere, at der om bord findes et gyldigt sikkerhedscertifikat

for nukleare skibe, og at skibet ikke frembyder nogen urimelig risiko

hidrørende fra stråling eller andre faremomenter, det være sig til

søs eller i havn, for besætning, passagerer eller befolkning eller

for vandveje, levnedsmidler eller vandforsyning.

§ 12. Udstedelse af certifikater.

a) i) Et certifikat, der benævnes sikkerhedscertifikat for passagerskibe, skal efter foretaget inspektion og syn udstedes til et passagerskib, der opfylder kravene i kapitlerne II-1, II-2, III og IV samt andre relevante krav i disse forskrifter. ii) Et certifikat, der benævnes konstruktionssikkerhedscertifikat, skal efter foretaget syn udstedes til et lastskib, der opfylder kravene for lastskibe i dette kapitel § 10 samt de relevante krav i kapitlerne II-1 og II-2 bortset fra kravene vedrørende brandslukningsmidler og brandkontrolplaner. iii) Et certifikat, der benævnes udrustningssikkerhedscertifikat i lastskibe, skal efter foretaget inspektion udstedes til et lastskib, der opfylder de relevante krav i kapitlerne II-1, II-2 og III samt eventuelle andre relevante krav i disse forskrifter. iv) Et certifikat, der benævnes radiotelegrafisikkerhedscertifikat for lastskibe, skal efter foretaget inspektion udstedes til et lastskib, der udstyret med et radiotelegrafanlæg, der opfylder kravene i kapitel IV og eventuelle andre relevante krav i disse forskrifter. v) Et certifikat, der benævnes radiotelefonisikkerhedscertifikat for lastskibe, skal efter foretaget inspektion udstedes til et lastskib, der er udstyret med et radiotelefonianlæg, der opfylder kravene i kapitel IV og eventuelle andre relevante krav i disse forskrifter. vi) Når der er meddelt et skib dispensation i henhold til og i overensstemmelse med bestemmelserne i disse forskrifter, skal der - foruden de ovenfor foreskrevne certifikater - udstedes et certifikat, der benævnes undtagelsescertifikat. vii) Sikkerhedscertifikater for passagerskibe, sikkerhedscertifikater for henholdsvis konstruktion, udrustning, radiotelegrafi og radiotelefoni i lastskibe samt undtagelsescertifikater skal udstedes af administrationen eller af en person eller organisation behørigt bemyndiget hertil af administrationen. I alle tilfælde påtager administrationen sig det fulde ansvar for certifikatet.

b) Uanset nogen anden bestemmelse i denne konvention, bevarer ethvert certifikat udstedt i henhold til og i overensstemmelse med bestemmelserne i den internationale konvention af 1960 om sikkerhed for menneskeliv på søen, og som er gældende på tidspunktet for denne konventions ikrafttræden for den administration, som har udstedt det, sin gyldighed, indtil det udløber i henhold til bestemmelserne i kapittel I § 14 i den nævnte konvention.

c) En kontraherende regering kan ikke udstede certifikater i overensstemmelse med bestemmelserne i den internationale konvention af 1960, 1948 eller 1929 om sikkerhed for menneskeliv på søen efter det tidspunkt, da den pågældende regerings tilslutning til denne konvention får virkning.

§ 12. Radiopejlapparater.

a) i) Det i kapitel V, § 12, påbudte radiopejleapparat skal være driftssikkert og i stand til at modtage signaler med et minimum af modtagerstøj samt til at tage pejlinger, hvorefter den retvisende pejling og retning kan bestemmes. ii) Det skal kunne modtage signaler på de radiotelegrafifrekvenser, som er fastsat i radioreglementet for nødkorrespondance, radiopejling og maritime radiofyr. iii) Radiopejleapparatet skal under støjfri forhold have tilstrækkelig følsomhed til, at der kan tages nøjagtige pejlinger af et signal, hvis feltstyrke ikke overstiger 50 mikrovolt pr. meter. iv) Radiopejleapparatet skal så vidt muligt være således placeret, et en sikker bestemmelse af pejlingerne forstyrres mindst muligt af mekanisk eller anden støj. v) Radiopejlapparatets antennesystem skal være således opstillet, at en sikker bestemmelse af pejlingerne generes mindst muligt af andre antenner, bomme, wirefald eller andre store stål-og metalgenstande i nærheden. vi) Der skal tilvejebringes et effektivt tovejssystem til opkald og taleforbindelse mellem radiopejleapparat og broen. vii) Når et radiopejleapparat installeres om bord i et skib, skal der foretages en korrektionsbestemmelse, der kan godkendes af administrationen. Korrektionsbestemmelsen skal kontrolleres ved kontrolpejlinger eller ved en ny korrektionsbestemmelse hver gang, der foretages forandringer i placeringen af antenner eller indretninger på dækket, som mærkbart kan påvirke radiopejlapparatets nøjagtighed. Korrektionsbestemmelsen skal kontrolleres med mellemrum af eet år eller så nær herved som muligt. Der skal føres en tabel over korrektionsbestemmelserne og over enhver kontrol af deres nøjagtighed.

b) i) Radioudstyr for homing på den radiotelefoniske nødfrekvens skal kunne tage pejlinger på denne frekvens, uden at retningerne bliver uklare inden for en vinkel af 30 grader på hver side af skibets bov. ii) Ved installeringen og afprøvningen af det her omhandlede udstyr skal der tages fornødent hensyn til den relevante rekommandation vedtaget af den internationale rådgivende radiokomite . iii) Der skal træffes alle rimelige foranstaltninger for at sikre mulighederne for homing i henhold til pkt. i). I tilfælde, hvor disse muligheder ikke kan opnås på grund af tekniske vanskeligheder, kan administrationerne fritage visse skibe for at opfylde de omhandlede krav.

§ 12. Navigationsudstyr i skibe

§ 12. Navigationsudstyr i skibe.

a) Ved anvendelsen af bestemmelserne i denne paragraf betyder

»bygget« hvor det drejer sig om et skib, et byggestadium, hvor: i) kølen er lagt; eller ii) konstruktion, som kan identificeres med et bestemt skib, er påbegyndt; eller iii) samling af det pågældende skib er påbegyndt, omfattende mindst 50 tons eller 1% af den anslåede samlede byggevægt, hvis denne er mindre.

b) i) Skibe på 150 registertons brutto og derover samt passagerskibe uanset størrelse i international fart skal være udstyret med: 1) et magnetisk hovedkompas, jfr. dog pkt. iv); 2) et magnetisk styrekompas, medmindre kursoplysninger fra det i pkt. 1) foreskrevne hovedkompas er gjort tilgængelige og kan aflæses klart af rorgængeren fra hovedstyrepladsen; 3) tilstrækkelige kommunikationsmidler mellem stedet for hovedkompas og det normale navigeringskontrolsted, som administrationen finder tilfredsstillende; og 4) midler til at pejle så nær som muligt over en horisontbue på 360 grader. ii) Ethvert af de i pkt. i) omhandlede magnetkompasser skal være rimeligt rettede og dets tabel eller kurve over restdiviationer skal til enhver tid være tilgængelig. FAST OPSTILLEDE MAGNETKOMPASSER SKAL VÆRE SÅLEDES ANBRAGT I SKIBET, AT DEVIATIONEN VED HJÆLP AF PASSENDE KOMPENSATIONSMIDLER KAN HOLDES INDEN FOR RIMELIGE GRÆNSER. SÅDANNE KOMPASSER SKAL VÆRE FJERNET SÅ LANGT, SOM DE STEDLIGE FORHOLD TILLADER DET, FRA ALT JERN, NAVNLIG FLYTTELIGE OG BESVÆRLIGE JERNMASSER, JFR. IMCO-RESOLUTION NR. 382. iii) Der skal føres et reservemagnetkompas, som er ombytteligt med hovedkompasset, medmindre skibet fører det i litra i) 2) nævnte styrekompas eller et gyropas. iv) hvis administrationen finder det urimeligt eller unødvendigt at kræve et magnetisk hovedkompas, kan den fritage bestemte skibe eller klasser af skibe for at opfylde dette krav, såfremt rejsens art, skibets korte afstand fra land eller skibstypen ikke begrunder udrustning med et hovedkompas, forudsat at der altid forefindes et passende styrekompas. v) FAST OPSTILLEDE KOMPASSER SKAL KUNNE BELYSES VED EN LAMPE, DER ER UAFHÆNGIG AF SKIBETS ELEKTRISKE HOVEDSTRØMFORSYNING. vi) INSTALLATION AF ELEKTRISKE ANLÆG, MASKINER OG APPARATER VED MAGNETKOMPASSER SKAL OPFYLDE BESTEMMELSERNE I KAPITEL II-1-REGEL 45, STK. 5.3.3. vii) ETHVERT KOMPAS OM BORD I SKIBE SKAL TIL BRUG VED SKIBETS NAVIGERING VÆRE FORSYNET MED CERTIFIKAT FRA DIREKTORATET (NAUTISK PRØVEKAMMER) ELLER ANDET AF DIREKTORATET ANERKENDT PRØVEKAMMER. CERTIFIKATERNE SKAL FINDES OM BORD TIL FOREVISNING FOR SKIBSTILSYNET. ET KOMPAS SKAL FOR AT KUNNE OPNÅ CERTIFIKAT OPFYLDE DE KRAV MED HENSYN TIL KONSTRUKTION, MATERIALER, VÆGT M.V. SAMT AFPRØVNING, SOM INDEHOLDES I DE TIL ENHVER TID GÆLDENDE AF DIREKTORATET GIVNE FORESKRIFTER. viii) DIREKTORATET KAN PÅ NÆRMERE FASTSATTE VILKÅR BEMYNDIGE EN FABRIKANT TIL AT UDSTEDE CERTIFIKATER FOR KOMPASSER, DER ER FREMSTILLET I OVERENSSTEMMELSE MED EN FORUD GODKENDT PROTOTYPE. CERTIFIKATERNE SKAL FINDES OM BORD TIL FOREVISNING FOR SKIBSTILSYNET. SÅFREMT ET MAGNETKOMPAS, FOR HVILKET DER ER UDSTEDT CERTIFIKAT, ER BLEVET UNDERKASTET EN REPARATION, DER KAN HAVE INDFLYDELSE PÅ DE FORHOLD, DER BETINGER DETS FORTSATTE GODKENDELSE, PÅHVILER DET SKIBETS FØRER SNAREST MULIGT AT LADE DET UNDERSØGE OG FORSYNE MED EVENTUELT NYT CERTIFIKAT. DET FOR KOMPASSER, DER ER I BRUG VED FORSKRIFTENS IKRAFTTRÆDEN, I HENHOLD TIL DE HIDTIL GÆLDENDE BESTEMMELSER UDSTEDTE CERTIFIKATER BEVARER DERES GYLDIGHED UDEN HENSYN TIL DEN I CERTIFIKATET INDEHOLDTE TIDSFRIST, SÅ LÆNGE KOMPASSET ER I SAMME STAND, SOM DET VAR I VED CERTIFIKATETS UDSTEDELSE. ix) I ETHVERT SKIB SKAL DER FØRES EN DEVIATIONSBOG. DEVIATIONSBOGEN SKAL VÆRE AFFATTET I OVERENSSTEMMELSE MED EN AF MINISTERIET FASTSAT FORMULAR OG SKAL AUTORISERES AF EN TJENESTEMAND UNDER STATENS SKIBSTILSYN. I UDLANDET KAN DEVIATIONSBOGEN AUTORISERES AF DANSKE UDENRIGSREPRÆSENTANTER. FOR AUTORISATIONEN ERLÆGGES INGEN BETALING. DEVIATIONSBOGEN FØRES AF SKIBSFØREREN ELLER UNDER HANS TILSYN AF STYRMANDEN I OVERENSSTEMMELSE MED DEN I BOGEN INDEHOLDTE VEJLEDNING.

c) Skibe på under 150 registertons brutto, bortset fra passagerskibe

uanset størrelse i international fart, skal, for så vidt

administrationen anser det for rimeligt og praktisk muligt, være

udstyret med et styrekompas og midler til at pejle.

d) Skibe på 500 registertons brutto og derover, der er bygget den 1.

september 1984 eller senere, skal være udstyret med et gyrokompas,

der opfylder følgende krav: i) hovedgyrokompasset eller et repeaterkompas skal klart kunne aflæses af rorgængeren fra hovedstyrepladsen; ii) i skibe på 1600 registertons brutto og derover skal der findes et eller flere repeaterkompasser, som skal være passende anbragt med henblik på at kunne pejle så nær som muligt over en horisontbue på 360 grader.

e) Skibe på 1600 registertons brutto og derover, der er bygget før

den 1. september 1984, skal når de anvendes til international rejse,

være udstyret med et gyrokompas, der opfylder kravene i litra d).

f) I skibe, der er udstyret med nødstyrepladser, skal der træffes

foranstaltninger til at forsyne disse steder med kursoplysninger.

g) PASSAGERSKIBE PÅ 100 REGISTERTONS BRUTTO OG DEROVER OG ANDRE skibe

på 500 registertons brutto og derover, der er bygget den 1. september

1984 eller senere, samt skibe på 1600 registertons brutto og derover,

der er bygget før den 1. september 1984, skal være udstyret med et

radaranlæg.

h) Skibe på 10.000 registertons brutto og derover skal være forsynet

med to radaranlæg, som hver for sig kan fungere uafhængigt (* 57) af

hinanden.

i) I skibe, som i henhold til litra g) eller h) skal være udstyret

med et radaranlæg, skal der på kommandobroen forefindes udstyr til

plotning af radaraflæsning. I skibe på 1600 registertons brutto og

derover, der er bygget den 1. september 1984 eller senere, skal

plotningsudstyret være mindst lige så effektivt som en

reflektionsplotter.

j) i) Et automatisk virkende hjælpemiddel til radarplotning skal være installeret i: 1) skibe på 10.000 registertons brutto og derover, der er bygget den 1. september 1984 eller senere; 2) tankskibe bygget før den 1. september 1984; aa) hvis de er på 40.000 registertons brutto og derover: senest den 1. januar 1985; bb) hvis de er på 10.000 registertons brutto og derover, men under 40.000 registertons brutto: senest den 1. januar 1986; 3) skibe, der er bygget før den 1. september 1984, bortset fra tankskibe: aa) hvis de er på 40.000 registertons brutto og derover: senest den 1. september 1986; bb) hvis de er på 20.000 registertons brutto og derover, men under 40.000 registertons brutto: senest den 1. september 1987; cc) hvis de er på 15.000 registertons brutto og derover, men under 20.000 registertons brutto: senest den 1. september 1988. ii) Automatisk virkende hjælpemidler til radarplotning, der er installeret før den 1. september 1984, og som ikke fuldt ud opfylder de funktionsnormer, der er vedtaget af Organisationen, kan efter administrationens skøn bibeholdes indtil den 1. januar 1991. iii) Administrationen kan fritage skibe for at opfylde kravene i dette litra, hvis den anser det for urimeligt eller unødvendigt at kræve, at der forefindes sådant udstyr, eller når de pågældende skibe skal tages permanent ud af drift inden for to år efter den dato, da kravene skulle være opfyldt.

k) Skibe på 16.000 registertons brutto og derover, der er bygget før

den 25. maj 1980, skibe på 500 registertons brutto og derover SAMT

PASSAGERSKIBE PÅ UNDER 500 REGISTERTONS BRUTTO, der er bygget den 25.

maj 1980 eller senere, skal, når de benyttes til internationale

rejser, være udstyret med ekkolod.

1) Skibe på 500 registertons brutto og derover, der er bygget den 1.

september 1984 eller senere, skal være udstyret med en anordning til

angivelse af fart og distance (LOG). Skibe, der i henhold til litra

j) skal være udstyret med et automatisk virkende hjælpemiddel til

radarplotning, skal være udstyret med en anordning til angivelse af

fart og distance gennem vandet. ALLE SKIBE I INTERNATIONALT FART UDEN

FOR LINIEN HANSTHOLM-LINDESNÆS SKAL VÆRE UDSTYRET MED LOG.

m) Skibe på 1600 registertons brutto og derover, der er bygget før

den 1. september 1984, samt alle skibe på 1500 registertons brutto

og derover, der er bygget den 1. september 1984 eller senere, skal

være udstyret med indikatorer, der viser rorvinklen, hver enkelt

propels omdrejningshastighed, og derudover, hvis skibet er udstyret

med skrue med variabel stigning eller tværpropeller, disse propellers

stigning og funktionsmåde. Alle disse indikatorer skal kunne aflæses

fra kommandopladsen.

n) Skibe på 100.000 registertons brutto og derover, der er bygget den

1. september 1984 eller senere, skal være udstyret med en indikator

for drejningshastighed.

o) Samtidig med at der skal træffes alle rimelige foranstaltninger

til at holde de i litra d)-n) omhandlede apparater i brugbar stand,

skal fejl ved udstyret ikke anses for at gøre skibet usødygtigt eller

for at begrunde forsinkelse af skibet i havne, hvor der ikke er let

adgang til udførelse af reparationer, jfr. dog § 7, litra b) ii) samt

§ 12. Ækvivalens

Hvor der anvendes en ækvivalens, der er godkendt af administrationen

i henhold til § 5 i kapitel I, skal nærmere enkeltheder herom optages

i godkendelsesdokumentet eller i oplysningerne om kornlastning.

§ 12. Ulykker

§ 12. Ulykker.

Ved ethvert uheld, der kan indebære fare for omgivelserne, skal

føreren af et nukleart skib straks underrette administrationen.

Føreren skal endvidere straks underrette den kompetente

regeringsmyndighed i det land, i hvis farvand skibet befinder sig,

eller hvis farvand skibet nærmer sig i beskadiget tilstand.

§ 13. Udstedelse af certifikat ved en anden regering.

En kontraherende regering kan, efter administrationens anmodning lade et skib syne og skal, hvis den finder det godtgjort, at kravene i disse forskrifter er opfyldt, udstede certifikater til skibet i overensstemmelse med disse for skrifter. Ethvert således udstedt certifikat skal indeholde en erklæring om, at det er udstedt efter anmodning af regeringen i det land, hvor skibet er indregistereret eller skal indregistreres, og det skal have samme gyldighed og anerkendes på samme måde som et certifikat udstedt i henhold til dette kapitels § 12.

§ 13 D. Eksisterende olietankskibe med specielle ballastarrangementer

1. Når et eksisterende olietankskib er bygget eller drives på en sådan måde, at det, uden at være nødt til at bruge ballastvand, til alle tider opfylder de i § 13, stk. 2, anførte krav til dybgang og trim, skal det anses for at opfylde de i § 13, stk. 7, omhandlede krav vedrørende separate ballasttanke, forudsat at følgende betingelser alle er opfyldt

a) arbejdsgang og ballastarrangementer er godkendt af administrationen,

b) der er opnået enighed mellem administrationen og de pågældende konventionslande, når kravene til dybgang og trim opnås ved hjælp af en operationel metode, og

c) det internationale certifikat om forebyggelse af olieforurening er forsynet med påtegning om, at olietankskibet opererer med særlige ballastarrangementer.

2. I intet tilfælde må ballastvand føres i olietanke undtagen på de sjældent forekommende rejser, hvor vejrforholdene er så strenge, at det efter førerens mening tillige er nødvendigt at føre ekstra ballastvand i lasttanke af hensyn til skibets sikkerhed. Sådant ekstra ballastvand skal behandles og udtømmes i overensstemmelse med § 9 og under iagtagelse af forskrifterne i § 15, og oplysning herom skal indføres i den krævede oliejournal, der henvises til i § 20.

3. En administration, som har påtegnet et certifikat i overensstemmelse med stk. 1, pkt. c), skal tilstille organisationen nærmere oplysninger herom til videre underretning for konventionslandene.

§ 13 E. Beskyttende placering af separate ballasttanke

1. I ethvert nyt råolietankskib på 20.000 tons dødvægt og derover og i ethvert nyt produkttankskib på 30.000 tons dødvægt og derover skal de af de til opfyldelse af kapacitetskravene i § 13 fornødne separate ballasttanke, som er anbragt i lasttankafsnittet, være arrangeret i overensstemmelse med forskrifterne i stk. 2, 3 og 4 for i en vis udstrækning at yde beskyttelse mod olieudstrømning i tilfælde af grundstødning eller kollision.

2. Separate ballasttanke og andre rum end olietanke i lasttankafsnittet (Lt) skal arrangeres således, at følgende krav opfyldes

sigmaPAc + sigmaPAs større end eller lig med J (Lt (B + 2D))

hvor PAc = sideklædningsarealet i kvadratmeter for hver separat ballasttank eller andet rum end olietank baseret på projekterede dimensioner på spant (moulded) PAs = bundklædningsarealet i kvardratmeter for hver sådan tank eller rum baseret på projekterede dimensioner på spant (moulded)

Lt = længden i meter mellem lasttankenes yderpunkter for og agter B = skibets største bredde i meter som defineret i § 1, stk. 21 D = sidehøjden i meter lodret fra kølens overkant til overkanten

af fribordsdæksbjælken målt i borde midtskibs. I skibe med afrundede lønninger måles sidehøjden til skæringspunktet mellem dækkets og sideklædningens konstruktionslinier, idet disse forlænges som om lønningen var af vinkelkonstruktion

J = 0,45 for olietankskibe på 20.000 tons dødvægt 0,30 for olietankskibe på 200.000 tons dødvægt og derover

under forbehold af bestemmelserne i stk. 3. For mellemliggende dødvægtsværdier bestemmes »J« ved lineær interpolation. Når som helst de i dette stykke anførte symboler anvendes i denne paragraf, har de de i dette stykke definerede betydninger.

3. For tankskibe på 200.000 tons dødvægt og derover kan værdien af »J« nedsættes som følger

J nedsat = Den største af følgende to værdier: Oc + Os J - (a - --------- eller 0,2 4 OA

hvor a = 0,25 for olietankskibe på 200.000 tons dødvægt

a = 0,40 for olietankskibe på 300.000 tons dødvægt a = 0,50 for olietankskibe på 420.000 tons dødvægt og derover

For mellemliggende dødvægtværdier bestemmes værdien af »a« ved lineær interpolation

Oc = som defineret i § 23, stk. 1, pkt. a) Os = som defineret i § 23, stk. 1, pkt. b) OA = den tilladelige olieudstrømning som foreskrevet i § 24, stk.

2.

4. Ved bestemmelserne af »PAc« og »PAs« for tanke til adskilt ballast og andre rum end olietanke gælder følgende

a) Mindstebredden af hver sidetank eller -rum, som strækker sig i den fulde højde af skibssiden eller fra dækket til overkanten af dobbeltbunden må ikke være mindre end 2 meter. Bredden måles indenbords fra skibets side i en ret vinkel på centerlinien. Hvor der er en mindre bredde, må sidetanken eller -rummet ikke tages i betragtning ved beregningen af det beskyttende areal »PAc«, og

b) den mindste lodrette dybde af hver dobbeltbundtank eller -rum skal være den mindste af værdierne B/15 eller 2 meter. Hvor der er en mindre dybde, må bundtanken eller -rummet ikke tages i betragtning ved beregningen af det beskyttende areal »PAs«.

Mindstebredden og mindstedybden af sidetanke og dobbeltbundstanke måles klar af kimmingen og - for så vidt angår mindstebredden - klar af en eventuel afrundet lønning.

§ 13. Radiotelegrafisk udstyr til installation i motorredningsbåde.

a) Det i kapitel III, § 14, foreskrevne radiotelegrafiske udstyr skal

omfatte en sender, en modtager og en energkilde. Det skal være

således konstrueret, at det i en nødsituation kan betjenes af en

ukyndig person.

RADIOTELEGRAFISK UDSTYR I MOTORREDNINGSBÅDE SKAL VÆRE AF GODKENDT

TYPE.

b) Senderen skal kunne sende på den radiotelegrafiske nødfrekvens med

en bølgetype fastsat i radioreglementet for nævnte frekvens. Senderen

skal endvidere kunne sende på den frekvens og med den bølgetype, der

er foreskrevet i radioreglementet for redningsbåde og redningsflåder

til brug i båndene mellem 4.000 og 27.500 kHz.

c) Såfremt modulerede udsendelser er påbudt i radioreglementet, skal

senderen have en modulationsgrad på mindst 70% og en tonefrekvens

mellem 450 og 1350 Hz.

d) Foruden en nøgle til manuel udsendelse skal senderen være forsynet

med en automatisk sendeanordning til udsendelse af det

radiotelegrafiske alarmsignal og nødsignal.

e) På den radiotelegrafiske nødfrekvens skal senderen have en normal

rækkevidde (som nærmere angivet i dette kapitels § 10, litra g) på

mindst 25 sømil ved benyttelse af den faste antenne. (* 51)

f) Modtageren skal kunne modtage den radiotelegrafiske nødfrekvens og

de bølgetyper, som er foreskrevet i radioreglementet for denne

frekvens.

g) Energikilden skal bestå af et akkumulatorbatteri, hvis kapicitet

er tilstrækkelig til, at senderen kan arbejde i fire timer i træk

under normale driftsforhold. Er batteriet af en type, som skal

oplades, skal opladningen kunne foretages ved hjælp af skibets

hovedenergikilde. Der skal desuden findes midler til at oplade det,

efter at redningsbåden er sat i vandet.

h) Når det i kapitel III, § 14, foreskrevne søgelys får strøm fra

samme batteri som det radiotelegrafiske udstyr, skal dette batteri

have tilstrækkelig kapacitet til at bære den yderligere belastning,

der forårsages af søgelyset.

i) Der skal forefindes en antenne beregnet til fast opsætning

tilligemed midler til dens oprigning i den største mulige højde.

Desuden skal der så vidt muligt findes en antenne til opsætning med

drage eller ballon.

j) Når skibet er i søen, skal en radioofficer een gang om ugen

afprøve senderen ved anvendelse af en egnet kunstig antenne og fuldt

oplade batteriet, hvis det er af en type, der skal oplades.

§ 13. Bemanding

§ 13. Bemanding.

De kontraherende regeringer forpligter sig til, hvor for sit eget

lands skibe, at opretholde eller, om nødvendigt, iværksætte

foranstaltninger for at sikre, at alle skibe ud fra et

sikkerhedsmæssigt synspunkt har en tilstrækkelig stor og duelig

besætning.

§ 13. Undtagelser for visse rejser

Administrationen eller en kontraherende regering der handler på

administrationens vegne kan, hvis den skønner, at rejsen foregår

under så beskyttede forhold, at anvendelsen af et eller flere af

kravene i dette kapitels §§ 3-12 ville være urimelige eller

unødvendige, fritage visse skibe eller klasser af skibe for at

opfylde det eller de pågældende krav.

AFSNIT B. BEREGNING AF ANTAGNE KRÆNGNINGSMOMENTER

AFDELING I. BESKRIVELSE AF DE ANTAGNE TOMRUM OG METODER TIL BEREGNING AF STABILITET I UBESKADIGET TILSTAND

AFDELING II. ANTAGET VOLUMETRISK KRÆNGNINGSMOMENT FOR ET FYLDT LASTRUM

AFDELING III. ANTAGET VOLUMETRISK KRÆNGNINGSMOMENT FOR FØDEKASSER OG TRUNKE

AFDELING IV. ANTAGET VOLUMETRISK KRÆNGNINGSMOMENT FOR DELVIS FYLDTE LASTRUM

AFDELING V. ALTERNATIVE LASTE ARRANGEMENTER FOR EKSISTERENDE SKIBE

AFDELING I. BESKRIVELSE AF DE ANTAGNE TOMRUM OG METODER TIL BEREGNING AF STABILITET I UBESKADIGET TILSTAND

(A) Almindelige bestemmelser

a) Beregningen af krængningsmomenter, der skyldes en forskydning af

ladningens overflade i skibe, der transporterer løst korn, skal

foretages på grundlag af følgende antagelser: i) I »fyldte lastrum«, som er trimmet i overensstemmelse med dette kapitels § 3, findes under alle begrænsningsflader, som har en hældningsvinkel fra vandret på under 30 grader, et tomrum, der er parallelt med denne begrænsningsflade, og hvis gennemsnitlige dybde er beregnet efter følgende formel:Vd = Vd1 + 0,75 (d-600) mm, hvor Vd = tomrummets gennemsnitlige dybde i mm, Vd1 = tomrummets standarddybde taget fra tabel I nedenfor, d = dragernes faktiske dybde i mm. Vd må i intet tilfælde antages at være mindre end 100 mm. Tabel I

Afstand fra lugeende eller

lugeside til lastrummets afgrænsning Normaldybde af tomrum Vd i meter i mm 0.5 570 1.0 530 1.5 500 2.0 480 2.5 450 3.0 440 3.5 430 4.0 430 4.5 430 5.0 430 5.5 450 6.0 470 6.5 490 7.0 520 7.5 550 8.0 590

Bemærkninger til tabel I

For afstande større end 8,0 m skal tomrummets normaldybde Vd

ekstrapoleres lineært med 80 mm forøgelse for hver 1,0 m forøgelse af

afstanden. Hvor der er en forskel i dybde mellem lugesidedrageren

eller dens forlængelse og lugeendebjælken, skal den største dybde

benyttes med følgende undtagelser: 1) når lugesidedrageren eller dens forlængelse er mindre end lugeendebjælken, kan tomrummene ud for lugeåbningen beregnes på grundlag af den mindste dybde; og 2) når lugeendebjælken er mindre end lugesidedrageren eller dens forlængelse, kan tomrummene foran og agter for lugeåbningen inden for lugesidedragerens forlængelse beregnes på grundlag af den mindste dybde; 3) hvor der er et hævet dæk uden for en lugeåbning, skal den gennemsnitlige dybde af tomrummet, målt fra undersiden af det hævede dæk, beregnes på grundlag af tomrummets normaldybde i forbindelse med lugeendebjælkens dragerdybde plus højden af det hævede dæk. ii) I »fyldte lastrum«, som ikke er trimmet i overensstemmelse med dette kapitel § 3, og hvor grænsefladen har en hældningsvinkel på under 30 grader fra vandet, har ladningens overflade en hældningsvinkel på 30 grader fra vandet efter lastning. iii) Inden for fyldte lugeåbninger, og som tillæg til et eventuelt åbent tomrum med en gennemsnitsdybde på 150 mm målt ned til kornets overflade fra den laveste del af lugedækslet eller toppen af lugesidekarmen, hvis dette er lavere.

b) Beskrivelsen af kornoverfladens bevægelsesmønster, som skal

antages i »delvis fyldte lastrum«, findes i dette afsnits afdeling

IV.

c) For at påvise, at stabiliteteskriterierne i dette kapitels § 4,

litra b), (se fig. 1) er opfyldt, skal beregningerne af skibets

stabilitet normalt hvile på den antagelse, at ladningen tyngdepunkt i

et »fyldt lastrum« ligger i det volumetriske centrum for hele

lastrummet. I de tilfælde, hvor administrationen tillader, at der

tages hensyn til virkningen af antagne tomrum under dæk på den

lodrette beliggenhed af tyngdepunktet for ladningen i »fyldte

lastrum«, vil det være nødvendigt at opveje virkningen af den

lodrette forskydning i kornoverfladerne ved at forøge det antagne

krængningsmoment som følge af kornets tværskibsforskydning således

total krængningsmoment = 1,06 x beregnet tværskibs krængningsmoment.

I alle tilfælde skal vægten af ladningen i et »fyldt lastrum« være

lig med rumindholdet af hele lastrummet divideret med

stuvningsfaktoren

Bemærkninger til fig. 1

1) Hvor

Antaget volumetrisk krængningsmoment p.g.a. tværskibsforskydning

lambda o = ----------------------------------------------------

Stuvningsfaktor x deplacement

lambda 40 = 0,8 x lambda 0: Stuvningsfaktor = rumindhold pr. vægtenhed af kornlast; Deplacment = vægt af skib, brændstof, ferskvand, stores etc. og

ladning.

2) Kurven for den oprettende arm skal udledes af isokline kurver i tilstrækkeligt antal til nøjagtigt at definere de her krævede kurver og skal omfatte isokline kurver med vinkler på 12 grader og 40 grader.

d) I »delvis fyldte lastrum« skal virkningen af den lodrette

forskydning i kornoverfladerne tages i betragtning således

total krængningsmoment = 1,12 x beregnet tværskibs krængningsmoment.

e) Der kan benyttes enhver anden lige så effektiv metode til

foretagelse af den udligning, der kræves efter litra c) og d).

Afdeling II. Antaget volumetrisk krængningsmoment for et fyldt

lastrum

(A) Almindelige bestemmelser

a) Kornoverfladens bevægelsesmønster refererer sig til et tværskibs

snit af den pågældende del af rummet, og det deraf følgende

krængningsmoment skal multipliceres med længden for at finde frem til

det totale moment for denne del.

b) Det antagne tværskibs krængningsmoment på grund af kornets

forskydning er en følge af de blivende forandringer af tomrummenes

form og beliggenhed, efter at kornet har flyttet sig fra den høje til

den lave side.

c) Den kornoverflade, der fremkommer efter forskydningen, skal

antages at danne en vinkel med 15 grader med vandret.

d) Ved beregningen af det maksimale tomrumsareal, som kan opstå bag

ved en langskibs-styrkedel, skal der ses bort fra virkningerne af

eventuelle vandrette overflader, f.eks. bundstokke eller bærende

dele.

e) Det samlede areal af de oprindelige og af de endelige tomrum skal

være lige store.

f) Et ikke gennemgående langskibsskod skal anses for effektiv over

sin fulde længde.

(B) Antagelser

I de følgende bestemmelser antages det, at det totale

krængningsmoment for et lastrum fås ved addere de resultater, der er

opnået ved en særskilt undersøgelse af følgende dele

a) Foran for og agten for lugeåbninger: i) hvis et lastrum har to eller flere hovedluger, hvorigennem lastning kan finde sted, skal dybden af tomrummet under dæk for den eller de dele, der er beliggende mellen sådanne lugeåbninger, bestemmes ved at benytte afstandene målt for- og agterover indtil midtpunktet mellem lugeåbningerne. ii) Efter den antagne forskydning af kornet skal det endelige tomrumsmønster være som angivet i fig. 2 nedenfor

Bemærkninger til fig. 2

1) hvis det maksimale tomrumsareal, der kan dannes mod drageren ved B, har et mindre rumindhold end det oprindelige tomrumsareal under AB, dvs. AB x Vd, skal det overskydende areal antages at flytte sig henimod det endelige tomrum på den højre side.

2) Hvis langskibsinddelingen ved C er anbragt i overensstemmelse med dette kapitel § 5, litra b) ii), skal den strække sig mindst 0,6 m under D eller under E, hvis dette giver den største dybde.

b) I og på siden af lugeåbninger

Efter den antagne forskydning af kornet skal det endelige

tomrumsmønster være som vist i følgende fig. 3 eller fig. 4.

Bemærkninger til fig. 3

1) AB Ethvert areal udover det, som kan dannes mod drageren ved B, flytter sig hen imod det endelige tomrumsareal i lugeåbningen.

2) CD Ethvert tomrumsareal større end det, som kan dannes mod drageren ved E, flytter sig hen imod det endelige tomrumsareal på den højre side.

Bemærkninger til fig. 4

1) Hvis et centerlinieskod er anbragt i overensstemmelse med dette kapitels § 5, litra b) ii), skal det strække sig mindst 0,6 m under H, eller J, hvis dette giver den største dybde.

2) Det overskydende tomrumsareal fra AB flytter sig fra den lave sides halvdel af lugeåbningen, hvor der dannes to særskilte tomrum, nemlig eet mod centerlinieskoddet og eet mod lugesidekarmen og lugesidedrageren på den høje side.

3) Hvis man danner en skålformet fordybning ved hjælp af sække eller en skålformet trimning mod løst korn i en lugeåbning, skal det ved beregningen af tværskibs-krængningsmomentet antages, at en sådan indretning mindst svarer til et centerlinieskod.

(C) Fælles lastning af rum

I det følgende beskrives mønstret for antagne ændringer af tomrum,

når der sker fælles lastning af rum

a) Uden effektive centerlinieskodder: i) Under det øverste dæk - som for enkeltdæksindretning, jfr. dette afsnits afdeling II (B). ii) Under andet dæk - det tomrumsareal, som kan flytte sig fra den lave side, dvs. det oprindelige tomrumsareal minus arealet mod lugesidedrageren, antages at flytte sig således: Halvdelen mod det øverste dæks lugeåbning og resten i lige store mængder mod den høje side på henholdsvis øverste dæk og andet dæk. iii) Under det tredje og lavere dæk - de tomrumsarealer, der kan flytte sig fra den lave side af hvert af disse dæk, antages at flytte sig i lige store dele til alle tomrummene under dækkene på den høje side og til tomrummet i lugeåbningen på øverste dæk.

b) Med effektive centerlinieskodder, der strækker sig op til

lugeåbningen på det øverste dæk: i) På alle dæksniveauer på højde med skoddet antages de tomrumsarealer, der kan flytte sig fra den lave side, at flytte sig mod tomrummet under den lave sides halvdel af lugeåbningen på det øverste dæk. ii) På dæksniveauet umiddelbart under den nederste del af inddelingen antages tomrumsarealet, der kan flytte sig fra den lave side, at flytte sig således: Halvdelen til tomrummet under den lave sides halvdel af lugeåbningen på det øverste dæk og resten i lige store dele til tomrummene under dækkene på den høje side. iii) På dæksniveauer lavere end de i pkt. i) og ii) beskrevne antages det tomrumsareal, som kan flytte sig fra den lave side af hver af disse dæk, at flytte sig i lige store dele til tomrummene i hver af de to halvdele af det øverste dæks lugeåbning på hver side af skoddet og til tomrummene under dækkene på den høje side.

c) Med effektive centerlinieskodder, der ikke strækker sig op i det

øverste dæks lugeåbning

Eftersom det ikke kan antages, at der sker nogen vandret flytning af

tomrum på samme dæksniveau som skoddet, antages det tomrumsareal, der

kan flytte sig fra den lave side på dette niveau, at flytte sig over

skoddet til tomrum på de høje sider i overensstemmelse med

principperne i litra a) og b).

Afdeling III. Antaget volumetrisk krængningsmoment for fødekasser og

trunke

A) PASSENDE ANBRAGTE FØDEKASSER I SIDERNE (se fig. 5).

Det kan antages, at tomrum under dæk under indflydelse af skibets

bevægelser i væsentlig grad vil blive fyldt af indstrømmende korn fra

et par langskibsfødekasser, forudsat at

a) fødekasserne strækker sig i dækkets fulde længde, og at åbningerne

i dem er passende fordelt;

b) hver fødekasses rumindhold svarer til rumindholdet af tomrummet

under dækket uden for lugesidedrageren og dennes forlængelse.

(B) Trunke anbragt over hovedluger

Efter den antagne forskydning af korn er det endelige tomrumsmønster

som vist i fig. 6.

Bemærkning til fig. 6

Hvis rummene i siden ved trunken ikke kan trimmes forsvarligt i

overensstemmelse med dette kapitels § 3, antages det, at der sker en

forskydning på 25 grader.

Afdeling IV. Antaget volumetrisk krængningsmoment for delvis fyldte

lastrum

(A) Almindelig bestemmelse

Når den frie overflade af løst korn ikke er blevet sikret i

overensstemmelse med dette kapitels § 6, antages det, at kornets

overflade efter forskydning er 25 grader med vandret.

(B) Ikke-gennemgående langskibsskodder

I et lastrum, hvor langskibsskodderne ikke er gennemgående mellem

tværskibsafgrænsningerne, anses den længde, hvor sådanne inddelinger

er et effektivt middel til at forhindre forskydninger af

kornoverflader i fuld bredde, at være den faktiske længde af den

pågældende del af inddelingen minus 2/7 af tværskibsafstanden mellem

skoddet og det tilstødende skod eller mellem skoddet og skibssiden,

hvis denne afstand er større.

I tilfælde af fælles lastning gælder denne korrektion ikke for de

nederste rum, hvis det øverste rum enten er et »fyldt lastrum« eller

et »delvis fyldt lastrum«.

Afdeling V. Alternative lastearrangementer for eksisterende skibe

(A) Almindelig bestemmelse

Et skib, som er lastet enten i overensstemmelse med pkt. (B) eller

(C) nedenfor, anses for at have stabilitet i ubeskadiget tilstand,

der mindst svarer til kravene i dette kapitels § 4, litra b).

Godkendelsesdokumenter for en sådan lastning skal accepteres i

henhold til bestemmelserne i dette kapitels § 10, litra e).

I dette afsnit betyder udtrykket »eksisterende skib« et skib, hvis

køl er lagt før 25. maj 1980.

(B) Stuvning i særligt egnede skibe

a) Uden hensyn til bestemmelserne i dette kapitels afsnit B kan løst

korn fragtes i skibe, der er konstrueret med to eller flere lodrette

eller skrå korntætte langskibsskodder passende anbragt med henblik på

at begrænse virkningen af tværskibs forskydning af korn, på følgende

vilkår: i) så mange underlastrum og lastrum som muligt skal være fulde og trimmet fulde; ii) for ethvert angivet stuvearrangement må skibet ikke få større slagside end 5 grader på noget tidspunkt af rejsen, når: 1) kornets overflade i underlastrum eller lastrum, der er trimmet fulde, synker 2% i rumfang i forhold til den oprindelige overflade og forskydes til en vinkel på 12 grader fra denne overflade for de dele af overfladen, der er beliggende under disse underlastrums og lastrums begrænsninger, der har en hældning på under 30 grader fra vandret; 2) fri kornoverflade i delvis fyldte lastrum eller underlastrum synker og forskydes som nævnt i pkt. 1) eller til en sådan større vinkel, som administrationen eller en kontraherende regering på administrationens vegne måtte anse for nødvendig; kornoverflader, hvis de er overstuvet med det løse korn, jævnet ud og toppet af med korn i sække eller anden egnet last fast stuvet til en højde af mindst 1,22 m over toppen af det løse korn i rum, der er inddelt af et langskibsskod eller slingerskod, og mindst 1,52 m i rum, der ikke er således inddelt, og kornet i sække eller andet egnet last støttet på egnede underlag, der er lagt over hele overfladen af det løse korn og består af strøer anbragt med mellemrum på højst 1,22 m og med 25 mm planker lagt ovenpå med mellemrum på højst 0,10 m eller af stærk separationsdug med tilstrækkelig overlapning, vil forskydes til en vinkel på 8 grader fra de oprindelige, udjævnede overflader. Ved anvendelsen af disse bestemmelser anses eventuelle slingerskod at begrænse tværskibsforskydningen af kornets overflade. iii) skibsføreren er forsynet med en kornlasteplan, der omfatter de stuvningsarrangementer, der skal anvendes, og et hæfte med stabilitetsoplysninger, som begge er godkendt af administrationen eller af en kontraherende regering på administrationens vegne; det skal fremgå af hæftet, hvilke stabilitetsbetingelser der ligger til grund for de i pkt. ii) ovenfor anførte beregninger.

b) Administrationen eller en kontraherende regering på

administrationens vegne fastsætter de sikkerhedsforanstaltninger, der

skal træffes for at undgå forskydning under alle andre lasteforhold

for skibe, der er konstrueret i overensstemmelse med litra a), og som

opfylder kravene i dennes pkt. ii) og iii).

(C) Skibe, som ikke er i besiddelse af godkendelsesdokumenter

Et skib, som ikke om bord har godkendelsesdokumenter udstedt i

henhold til dette kapitels §§ 4 og 10, kan opnå tilladelse til at

laste løst korn efter kravene i (B) eller under følgende

forudsætninger

a) Alle »fyldte lastrum« skal være udstyret med skodder i

centerlinien, der strækker sig over den fulde længde af disse rum og

nedover fra undersiden af dækket eller lugedækslerne til en afstand

under dækslinien på mindst 1/8 af rummets maksimumsbredde eller 2,4

m, hvis denne er større. Skålformede fordybninger udført i

overensstemmelse med afdeling II i afsnit C kan dog accepteres i

stedet for et skod i centerlinien og under en lugeåbning.

b) Alle luger til »fyldte lastrum« skal være lukket og dækslerne

sikret.

c) Alle frie kornoverflader i »delvis fyldte lastrum« skal være

trimmet plane og sikret i overensstemmelse med bestemmelserne i

afdeling II i afsnit C.

d) Under hele rejsen skal metacenterhøjden efter korrektion for

virkningerne af fri væskeoverflade i tanke være 0,3 m eller den

højde, der udledes af følgende formel, hvis denne er større

L B Vd (0,25 B - 0,645 kvadratroden af Vd B GMR: ---------------------------------------------- SF x delta x 0.0875 hvor L = samlet totallængde af alle fulde rum; B = skibets største bredde på spant; SF = stuvningsfaktor; Vd = beregnet gennemsnitsdybde af tomrum i overensstemmelse med

afdeling I, (A), litra a) i), i dette afsnit;

delta = deplacement.

Afsnit C. Arrangement og sikring

Afdeling I. Arrangementets styrke

(A) Almindelige bestemmelser (bl.a. om tilladelige spændinger)

(B) Kornskod belastet på begge sider

(C) Ensidig belastede kornskodder

(D) Skålformet sikring med sækkelast

(E) Skålformet sikring med løst korn

(F) Sikring af lugedæksel i fyldte lastrum

Afdeling II. Sikring af delvis fyldte lastrum

(A) Bånd- eller wiresurring.

(B) Overstuvning.

(V) Korn i sække.

Afdeling I. Arrangementets styrke

(A) Almindelige bestemmelser.

a) Træmaterialer

Alle træmaterialer, der benyttes til arrangementets, skal være af

god, solid kvalitet og af en sort, der har vist sig egnet til dette

formål. Nettodimensionerne af det bearbejdede træ skal svare til de

dimensioner, der er angivet nedenfor i dette afsnit. Krydsfiner til

udvendigt brug, samlet med vandfast lim og således anbragt, at

retningen af træstrukturen i overfladen er vinkelret på de lodrette

støtter eller afstivninger, kan benyttes, forudsat at dets styrke

svarer til styrken af massivt træ af de foreskrevne dimensioner.

b) Tilladte spændinger.

Når man beregner dimensionerne af kornskodder, der kun er belastet på

den ene side, ved anvendelse af tabeller i (C), litra a) og b), i

denne afdeling, skal følgende tilladelige spændinger lægges til

grund

For kornskodder af stål .......................... 2000 kg pr. cm3 For kornskodder af træ .......................... 160 kg pr. cm2

c) Andre materialer

Andre materialer end træ eller stål kan godkendes for sådanne

kornskodder, forudsat at der er taget tilstrækkeligt hensyn til deres

mekaniske egenskaber.

d) Støtter i) Medmindre der er taget forholdsregler til at forhindre, at støtternes ender løsnes fra deres spor, skal hver af disse spor være mindst 75 mm dybe. Hvis en støtte ikke er sikret foroven, skal den øverste sidestøtte eller stag anbringes så nær ved støttens top som muligt. ii) Anordningerne for indsættelse af slingreskodder ved at fjerne en del af tværsnittet i en støtte skal være således indrettet, at det lokale spændingsniveau ikke bliver for stort. iii) Ved beregningen af det maksimale bøjningsmoment i en støtte, som afstiver et skod, der kun er belastet på den ene side, skal det normalt antages, at støttens ender ikke er indspændt. Hvis en administration finder det godtgjort, at der i praksis vil opnås en antaget indspændingsgrad, kan der dog tages hensyn til enhver reduktion af det maksimale bøjningsmoment, der er en følge af den indspændingsgrad, der er tilvejebragt i støttens ender.

e) Sammensatte tværsnit.

Hvor støtter, afstivninger eller andre styrkedele dannes af to

adskilte tværsnit, eet på hver side af en inddeling og forbundet med

hinanden ved gennemgående bolte med passende mellemrum, skal det

effektive modstandsmoment tages som summen af modstandsmomenterne af

de to sektioner.

f) Delskodder.

Hvor skodder ikke strækker sig ned til underlastrummets fulde dybde,

skal disse skodder og deres støtter være således understøttet og

afstivet, at de er lige så effektive som de, der strækker sig ned i

underlastrummets fulde dybde.

(B) Inddelinger belastet på begge sider.

a) PLANKER i) Planker skal have en tykkelse af mindst 50 mm, skal opbygges

korntæt og, om nødvendigt, afstives med støtter. ii) Den maksimale spændevidde af planker, der ikke er afstivet, skal være følgende i forhold til deres tykkelse: Tykkelse Maksimal uafstivet spændvidde 50 mm 2,5 m 60 mm 3,0 m 70 mm 3,5 m 80 mm 4,0 m Hvis der benyttes større tykkelser end de anførte, skal den maksimale uafstivede spændvidde være direkte proportional med forøgelsen af tykkelsen. iii) Enderne af alle planker skal være forsvarligt understøttet med en bærelængde af mindst 75 mm.

b) ANDRE MATERIALER.

Inddelinger, der dannes ved benyttelsen af andre materialer end træ,

skal have en styrke svarende til, hvad der er foreskrevet for planker

i litra a).

c) STØTTER

i) Stålstøtter, der benyttes til afstivning af skodder, der er belastet på begge sider, skal have et modstandsmoment bestemt af W = a x W1, hvor W = modstandsmomenter i cm3; a = vandret spændvidde mellem støtter i meter. Modstandsmomentet pr. meter spændvidde W1 skal mindst være det, der udledes af formlen: W1 = 14,8 (h1 - 1,2) cm3 pr. meter; hvor h1 er den lodrette, uafstivede spændvidde i meter og skal anses for maksimumsafstanden mellem to efter hinanden følgende stag eller mellem staget og den ene eller den anden ende af støtten.Hvor denne afstand er mindre end 2,4 m, skal det respektive modstandsmoment beregnes, som om den faktiske afstand var 2,4 m. ii) Modstandsmomenterne for træstøtter bestemmes ved at multiplicere de tilsvarende modstandsmomenter for stålstøtter med 12,5. Hvis der benyttes andre materialer, skal modstandsmomentet mindst være det, der kræves for stål forøget efter forholdet mellem de tilladelige spændinger for stål og spændingen for det anvendte materiale. I disse tilfælde skal man endvidere være opmærksom på de enkelte støtters relative stivhed for at sikre, at udbøjningen ikke er for stor. iii) Den vandrette afstand mellenm støtter skal være således afpasset, at plankerne uafstivede spændevidder ikke overstiger den i litra a) ii) angivne maksimale spændevidde. d) SIDESTØTTER i) Hvor der anvendes sidestøtter af træ, skal de være i eet stykke og forsvarligt fastgjort i hver ende og støttet mod faste dele af skroget, men må dog ikke hvile direkte på skibets yderklædning. ii) Under iagtagelse af bestemmelserne i pkt. iii) og iv) skal sidestøtter af træ mindst have følgende størrelse: Længde af støtter Rektangu- Diameter i meter lært af cirkulært tværsnit tværsnit mm mm 3 m eller derunder 150 x 100 140 Over 3 m, men ikke over 5 m 150 x 150 165 Over 5 m, men ikke over 6 m 150 x 150 180 Over 6 m, men ikke over 7 m 200 x 150 190 Over 7 m, men ikke over 8 m 200 x 150 200 Over 8 m 200 x 150 215 Sidestøtter med en længde af 7 m eller derover skal være forsvarligt forbundet nogenlunde midt på længden. iii) Når den vandrette afstand mellem støtterne afviger væsentligt fra 4 m, kan disses inertimomenter ændres direkte proportionalt. iv) Hvor sidestøttens vinkel fra vandret overstiger 10 grader, skal sidestøtten have en dimension, der ligger umiddelbart over den efter pkt. ii) krævede; dog må sidestøttens vinkel fra vandret i intet tilfælde overstige 45 grader.

e) STAG

Hvor der benyttes stag til støtte af skodder, der er belastet på

begge sider, skal de anbringes vandret eller så nær vandret som

muligt. De skal være lavet af stålwire og være forsvarligt sikret i

hver ende. Stålwirens dimensioner skal bestemmes ved at antage, at de

skodder og støtter, som staget understøtter, er ensartet belastet med

500 kg pr. kvadratmeter. Den således antagne belastning i staget må

ikke overstige 1/3 af dets brudstyrke.

(C) Inddelinger kun belastet på den ene side.

a) Langskibsinddelinger

Belastningen i kg pr. meter af skoddets længde fås fra følgende

tabel

Tabel I (* 59) B (m)

--------------------------------------------------------------------- h 2 3 4 5 6 7 8 10 (m) --------------------------------------------------------------------- 1.5 850 900 1010 1225 1500 1770 2060 2645 2.0 1390 1505 1710 1985 2295 2605 2930 3590 2.5 1985 2160 2430 2740 3090 3435 3800 4535 3.0 2615 2845 3150 3500 3885 4270 4670 5480 3.5 3245 3525 3870 4255 4680 5100 5540 6425 4.0 3890 4210 4590 5015 5475 5935 6410 7370 4.5 4535 4890 5310 5770 6270 6765 7280 8315 5.0 5185 5570 6030 6530 7065 7600 8150 9260 6.0 6475 6935 7470 8045 8655 9265 9890 11150 7.0 7765 8300 8910 9560 10245 10930 11630 13040 8.0 9055 9665 10350 11075 11835 12595 13370 14930 9.0 10345 11030 11790 12590 13425 14260 15110 16820 10.0 11635 12395 13230 14105 15015 15925 16850 18710

h = højde af korn i meter fra inddelingens bund (* 60)

B = tværskibsudstrækning i meter af løst korn

For andre værdier af h eller B skal belastningen i fornødent omfang

bestemmes ved lineær interpolation eller ekstrapolation.

b) TVÆRSKIBSINDDELING

Belastningen i kg pr. meter af skoddets længde fås fra følgende

tabel

For andre værdier af h eller L skal belastningerne bestemmes ved

lineær interpolation eller ekstrapolation.

c) LODRET FORDELING AF BELASTNINGERNE.

Hvis det skønnes nødvendigt, kan den totale belastning pr.

længdeenhed af skodder, som vist i tabel I og II ovenfor, antages at

have en trapezformet fordeling efter højden. I sådanne tilfælde er

belastningspåvirkningerne ved den øverste og nederste ende af en

lodret del eller støtte ikke ens. Belastningspåvirkningerne ved den

øverste ende, udtrykt i procent af den totale belastning, som bæres

af den lodrette del eller støtte, fås fra tabel III og IV nedenfor.

Tabel III

Langskibsinddelinger kun belastet på den ene side

B(m)

Belastningspåvirkninger ved den øverste ende af støtten i procent af

belastningen (tabel I).

h 2 3 4 5 6 7 8 10 (m) 1.5 43.3 45.1 45.9 46.2 46.2 46.2 46.2 46.2 2 44.5 46.7 47.6 47.8 47.8 47.8 47.8 47.8 2.5 45.4 47.6 48.6 48.8 48.8 48.8 48.8 48.8 3 46.0 48.3 49.2 49.4 49.4 49.4 49.4 49.4 3.5 46.5 48.8 49.7 49.8 49.8 49.8 49.8 49.8 4 47.0 49.1 49.9 50.1 50.1 50.1 50.1 50.1 4.5 47.4 49.4 50.1 50.2 50.2 50.2 50.2 50.2 5 47.7 49.4 50.1 50.2 50.2 50.2 50.2 50.2 6 47.9 49.5 50.1 50.2 50.2 50.2 50.2 50.2 6 47.9 49.5 50.1 50.2 50.2 50.2 50.2 50.2 7 47.9 49.5 50.1 50.2 50.2 50.2 50.2 50.2 8 47.9 49.5 50.1 50.2 50.2 50.2 50.2 50.2 9 47.9 49.5 50.1 50.2 50.2 50.2 50.2 50.2 10 47.9 49.5 50.1 50.2 50.2 50.2 50.2 50.2

B = tværskibs udstrækning i meter af løst korn

For andre værdier af h eller B skal belastningsvirkningerne i

fornødent omfang bestemmes ved lineær interpolation eller

ekstrapolation.

Tabel IV

Tværskibsinddelinger kun belastet på den ene side

L(m)

Belastningspåvirkninger ved den øverste ende af støtten i procent af

belastningen (tabel II)

For andre værdier af h eller L skal belastningspåvirkningerne i

fornødent omfang bestemmes ved lineær interpolation eller

ekstrapolation.

Styrken af endeforbindelserne af sådanne lodrette dele eller støtter

kan beregnes på grundlag af den maksimale belastning, som hver af

enderne må antages at blive udsat for. Disse belastninger er

følgende

Langskibsinddelinger

Maksimal belastning ved toppen ....... 50% af den tilsvarende totale belastning fra tabel I Maksimal belastning ved bunden ....... 55% af den tilsvarende totale belastning fra tabel I Tværskibsinddelinger: Maksimal belastning ved toppen .....45% af den tilsvarende totale be- lastning fra tabel II Maksimal belastning ved bunden .....60% af den tilsvarende totale be- lastning fra tabel II.

Tykkelsen af vandrette træplanker kan ligeledes beregnes på grundlag

af den lodrette fordeling af de belastninger, der er angivet i tabel

III og IV ovenfor, og i disse tilfælde er

p x k t = 10a kvadratroden af ---------- h x 213,3 hvor

t = planketykkelse i mm;

a = plankens vandrette spændvidde, dvs. afstanden mellem støtter i

meter;

h = kornets højde over den nederste kant af inddelingen i meter;

p = total belastning i kg. pr. længdeenhed udledet af tabel I eller

II;

k = faktor afhængig af den lodrette fordeling af belastningen.

Når den lodrette fordeling af belastningen antages at være jævnt

fordelt, skal k sættes lig med 1,0. Når fordelingen er trapezformet,

er

k = 1,0 x 0,06 (50 - R),

hvor

R er understøtningsreaktionen ved den øverste ende af tabel III eller

IV.

d) STAG ELLER SIDESTØTTER

Størrelsen af stag og sidestøtter skal bestemmes således, at de

belastninger, der udledes af tabel I og II i litra a) og b), ikke

overstiger 1/3 af brudbelastningerne.

D) Skålformet sikring med sækkelast

Når skålformet trimning benyttes for at reducere krængningsmomenterne

i et »fyldt lastrum«, skal dybden, målt fra bunden af den skålformede

fordybning til dækslinien, være følgende

For skibe med en bredde på spant af indtil 9,1 m: mindst 1,2 m.

For skibe med en bredde på spant af 18,3 m eller mere: mindst 1,8 m.

For skibe med en bredde på spant mellem 9,1 m og 18,3 m, skal

mindstedybden af den skålformede fordybning beregnes ved

interpolation.

Den skålformede fordybnings top (åbning) skal udgøres af

konstruktionerne på dækkes underside under lugeåbningen, dvs.

lugesidedragere eller lugesidekarme og lugeendebjælker. Den

skålformede fordybning og lugeåbningen over denne skal være fyldt med

korn i sække eller anden egnet last placeret på separationsdug eller

lignende og stuvet fast imod tilgrænsende konstruktioner og de

aftagelige skærstokke, hvis disse er på plads.

(E) Skålformet sikring med løst korn

I stedet for at fylde den skålformede fordybning med korn i sække

eller anden egnet ladning kan man benytte sammenpakket løst korn på

følgende betingelser

a) Den skålformede fordybning skal fores med et materiale, som

administrationen kan godkende, og som har en trækstyrke på mindst 274

kg pr. 5 cm strimmel; det skal desuden være forsynet med en egnet

anordning til fastgøring foroven.

b) I stedet for det i litra a) nævnte materiale, kan der benyttes et

materiale, som administrationen kan godkende, og som har en

trækstyrke på mindst 137 kg pr. 5 cm strimmel, såfremt den

skålformede fordybning er konstrueret således

Inden i den skålformede fordybning i det løse korn skal der anbringes

tværskibs surringer, der kan godkendes af administrationen, med

mellemrum af højst 2,4 m. Disse surringer skal være så lange, at de

kan strammes fast og fæstnes øverst til skålens top.

Garnering af en tykkelse på mindst 25 mm eller andet egnet materiale

af samme styrke og med en bredde på 150-300 mm skal anbringes

langskibs over disse surringer for at forhindre, at det materiale,

der skal beklæde den skålformede fordybning, bliver skåret eller

skamfilet.

c) Den skålformede fordybning skal fyldes med løst korn og fæstnes

foroven. Når man anvender materiale, der er godkendt i henhold til

litra b), skal der dog lægges yderligere garnering foroven efter

polstring af materialet, før den skålformede fordybning sikres ved at

stramme surringerne.

d) Benyttes der mere end eet lag materiale til foring af

fordybningen, skal disse sammenføjes i bunden ved syning eller

overlapsamling.

e) Toppen af fordybningen skal være på højde med underkanten af

skærstokkene, når disse er på plads, og der kan anbringes passende

stykgodsladning eller løst korn mellem skærstokkene på toppen af

fordybningen.

(F) Sikring af lugedæksler i fyldte lastrum

Hvis der ikke er løst korn eller anden ladning oven over et »fyldt

lastrum«, skal lugedækslerne fastgøres på godkendt måde under

hensyntagen til den vægt og de permanente indretninger, der findes

til sikring af disse dæksler.

De godkendelsesdokumenter, der udstedes i henhold til dette kapitels

§ 13. Olietankskibe med separate ballasttanke, tanke forbeholdt ren ballast og tankrensning med råolie

Under forbehold af bestemmelserne i § 13 C og 13 D skal olietankskibe opfylde kravene i denne paragraf.

Nye olietankskibe på 20.000 tons dødvægt og derover

1. Hvert nyt råolietankskib på 20.000 tons dødvægt og derover og hver nyt produkttankskib på 30.000 tons dødvægt og derover skal være forsynet med separate ballasttanke og skal opfylde stykkerne 2 og 3 samt stk. 4 eller stk. 5.

2. Kapaciteten af de separate ballasttanke skal fastsættes således, at skibet kan sejle sikkert på rejse i ballast uden at være nødt til at benytte lasttanke til ballast, bortset fra bestemmelserne i stk. 3 eller 4. Men i alle tilfælde skal de separate ballasttanke mindst have en sådan kapacitet, at skibets dybgang og trim på enhver del af en rejse under alle ballastforhold, herunder sådanne forhold, som betinges af skibets egenvægt plus separat ballast alene, kan opfylde hvert af følgende krav

a) dybgang midtskibs (moulded) (dm) i meter (uden hensyntagen til nogen deformation af skibet) må ikke være mindre end dm = 2,0 + 0,02 L,

b) dybgangene ved forreste og agterste perpendikulærer skal svare til dem, der er bestemt ved dybgangen midtskibs (dm), som nærmere angivet i pkt. a), i forbindelse med et trim agter, som ikke overstiger 0,015 L, og

c) i intet tilfælde må dybgangen ved agterste perpendikulær være mindre end nødvendigt for at få fuld nedsænkning af skruen/skruerne.

3. Ballastvand må ikke transporteres i lasttanke, medmindre

a) Skibsføreren i undtagelsestilfælde under særligt hårde vejrforhold mener, at det er nødvendigt at transportere ekstra ballastvand i lasttankene af hensyn til skibets sikkerhed.

b) I undtagelsestilfælde, hvor den særlige måde, hvorpå olietankskibet opereres, nødvendiggør transport af ballastvand udover den mængde, der er angivet i stk. 2, under forudsætning af, at et sådant tilfælde falder ind under de af organisationen fastsatte undtagelsestilfælde. Sådant ekstra ballastvand skal behandles i henhold til § 15 og udledes i overensstemmelse med § 9. Bemærkning herom skal gøres i den krævede oliejournal, der henvises til i § 20.

4. For så vidt angår nye råolietanke må den ekstra ballast, som er tilladt i medfør af stk. 3, kun føres i lasttanke, hvis disse før afsejling fra en olielossehavn eller -terminal er blevet renset med råolie i overensstemmelse med § 13 B.

5. Uanset bestemmelserne i stk. 2 skal ballastkonditionen ved anvendelse af separate ballasttanke i olietankskibe af mindre end 150 m i længde opfylde de af administrationen opstillede krav.

6. Ethvert nyt olietankskib på 20.000 tons dødvægt og derover skal være udstyret med et system til rensning af lasteolietankene med råolie. Administrationen forpligter sig til at påse, at systemet fuldt ud opfylder kravene i § 13 B inden eet år efter, at tankskibet første gang blev beskæftiget med transport af råolie, eller ved afslutningen af den tredie rejse med råolie der egner sig til tankrensning, hvis denne indtræder senere. Medmindre et sådant olietankskib fører råolie, som ikke egner sig til tankrensning, skal olietankskibet bruge systemet i overensstemmelse med kravene i § 13 B.

Eksisterende råolietankskibe på 40.000 tons dødvægt og derover

7. Ethvert eksisterende råolietankskib på 40.000 tons dødvægt og derover skal være forsynet med separate ballasttanke og skal opfylde kravene i stk. 2 og 3 fra datoen for dette kapitels ikrafttræden, jfr. dog stk. 8 og 9.

8. De i stk. 7 omtalte eksisterende råolietankskibe kan, i stedet for at være forsynet med separate ballasttanke, operere med en lasttankrensningsmetode, hvorunder der bruges tankrensning med råolie i overensstemmelse med § 13 B, medmindre råolietankskibet er beregnet til at føre råolie, som ikke egner sig til tankrensning.

9. De i stk. 7 eller 8 omtalte eksisterende råolietankskibe kan, i stedet for at være forsynet med separate ballasttanke eller at operere med en tankrensningsmetode baseret på råolie, i det følgende tidsrum operere med tanke forbeholdt ren ballast i henhold til bestemmelserne i § 13 A

a) for råolietanke på 70.000 tons dødvægt og derover indtil to år efter datoen for dette kapitels ikrafttræden, og

b) for råolietankskibe på 40.000 tons dødvægt og derover, men under 70.000 tons dødvægt, indtil fire år efter dette kapitels ikrafttræden.

Eksisterende produkttankskibe på 40.000 tons dødvægt og derover

10. Fra datoen for dette kapitels ikrafttræden skal hvert eksisterende produkttankskib på 40.000 tons dødvægt og derover være forsynet med separate ballasttanke og skal opfylde kravene i stk. 2 og 3 alternativt operere med tanke forbeholdt ren ballast i overensstemmelse med § 13 A.

Olietankskibe, som er anerkendt som olietankskibe med separate ballasttanke

11. Ethvert olietankskib, som ikke skal være udstyret med separate ballasttanke i overensstemmelse med stk. 1, 7 eller 10, kan dog anerkendes som sådan, forudsat at det opfylder kravene i stk. 2 og 3 eller stk. 5.

§ 13 A. Krav til olietankskibe med tanke forbeholdt ren ballast

1. For et olietankskib, der opererer med tanke forbeholdt ren ballast i overensstemmelse med bestemmelserne i § 13, stk. 9 eller 10, skal kapaciteten af tanke, der alene er forbeholdt føring af ren ballast som defineret i § 1, stk. 16, være tilstrækkelig til at opfylde kravene i § 13, stk. 2 og 3.

2. Arrangementer og arbejdsgang i forbindelse med tanke forbeholdt ren ballast skal opfylde de krav, der stilles af administrationen. Sådanne krav skal indeholde mindst alle bestemmelserne i »Specifikationer for Olietankskibe med Tanke Forbeholdt Ren Ballast«, som vedtoges af den internationale konference om tankskibssikkerhed og forebyggelse af forurening, 1978, ved Resolution 14, og som kan revideres af organisationen.

3. Ethvert olietankskib, der opererer med tanke forbeholdt ren ballast, skal, for at kunne overvåge olieindholdet i ballastvand, der udtømmes, være udstyret med en olieindholdsmåler, som er godkendt af administrationen på grundlag af specifikationer anbefalet af organisationen.(* 65) Olieindholdsmåleren skal senest installeres ved tankskibets første planmæssige værftsbesøg efter dette kapitels ikrafttræden. Indtil olieindholdsmåleren bliver installeret, skal det umiddelbart før udtømningen af ballast ved undersøgelse af ballastvandet fra tanke med forbeholdt ren ballast være konstateret, at der ikke er sket forurening med olie.

4. Ethvert olietankskib, der opererer med tanke forbeholdt ren ballast, skal være forsynet med en betjeningshåndbog for tanke forbeholdt ren ballast, som udførligt gør rede for systemet og arbejdsgangen. En sådan forskrift skal opfylde de af administrationen fastsatte krav og skal indeholde alle de oplysninger, der er anført i de i stk. 2 omtalte specifikationer. Hvis der foretages ændringer der berører tanksystemet forbeholdt ren ballast, skal betjeningshåndbogen revideres tilsvarende.

§ 13 B. Krav til tankrensning med råolie

1. Ethvert system til rensning af lastolietanke med råolie, som kræves i henhold til § 13, stk. 6 og 8, skal opfylde kravene i denne paragraf.

2. Installationen til tankrensning med råolie samt tilhørende udstyr og arrangementer skal opfylde de krav, der er fastsat af administrationen. Sådanne krav skal mindst indeholde alle bestemmelserne i »Specifikationer for Konstruktion, Drift og Kontrol af Anlæg til Tankrensning med Råolie«, som vedtoges af den internationale konference om tankskibssikkerhed og forebyggelse af forurening, 1978, ved Resolution 15, og som kan revideres af organisationen.

3. Hver lasttank og sloptank skal være forsynet med at anlæg til tilførsel af inert gas i overensstemmelse med de pågældende regler i kapitel II-2.

4. Med hensyn til ballastning af lasttanke skal et under hensyntagen til tankskibets fartmønster og de forventede vejrforhold tilstrækkeligt antal lasttanke renses med råolie før hver rejse i ballast, så at kun lasttanke, der er renset med råolie, tilføres ballastvand.

5. Ethvert olietankskib, der opererer med et system til rensning af lastolietanke med råolie, skal være forsynet med en håndbog vedrørende udstyret og dets betjening, som udførligt gør rede for anlægget og udstyret og beskriver betjeningen heraf. En sådan håndbog skal opfylde de af administrationen fastsatte krav og skal indeholde alle de oplysninger, der er anført i de i stk. 2 omtalte specifikationer. Hvis der foretages ændringer, der berører anlægget til tankrensning med råolie, skal udstyrs- og betjeningshåndbogen revideres tilsvarende.

§ 13 C. Eksisterende tankskibe i særlige farter

1. Under forbehold af bestemmelserne i stk. 2 finder § 13, stk. 7 til 10 ikke anvendelse på et eksisterende tankskib, der udelukkende er beskæftiget i særlige farter mellem

a) havne eller terminaler inden for et konventionsland, eller

b) havne eller terminaler i konventionslande, når 1) rejsen udelukkende foregår inden for et særligt område som defineret i § 10, stk. 1, eller 2) rejsen udelukkende foregår inden for grænser, som angives af organisationen.

2. Bestemmelserne i stk. 1 gælder kun, når de havne eller terminaler, hvor der indtages last på sådanne rejser, er forsynet med modtageanlæg, der har tilstrækkelig kapacitet til at modtage og behandle alt ballastvand og vand fra tankrensning fra de olietankskibe, der benytter dem, og når følgende bestemmelser alle er opfyldt

a) under forbehold af undtagelserne i § 11, skal al ballast, herunder ren ballast og rester fra tankrensninger, opbevares om bord og afleveres til modtageanlæg. Bemærkningerne herom i den krævede oliejournal skal forsynes med påtegning af den kompetente havnemyndighed,

b) der er opnået enighed mellem administrationen og de i stk. 1, pkt. a) og b) omhandlede havnestaters regeringer om benyttelsen af et eksisterende olietankskib til en særlig fart,

c) tilstrækkeligheden af de i overensstemmelse med de relevante bestemmelser tilvejebragte modtageanlæg i de ovenfor omtalte havne og terminaler er, for så vidt angår denne paragraf, godkendt af regeringerne for de stater, der er deltagere i MARPOL-konventionen, og i hvilke sådanne havne eller terminaler er beliggende, og

d) det internationale certifikat om forebyggelse af olieforurening forsynes med påtegning om, at olietankskibet udelukkende går i sådan særlig fart.

§ 14. Certifikaternes gyldighedsperiode.

a) Certifikater, bortset fra sikkerhedscertifikater for henholdsvis konstruktion og udrustning i lastskibe samt undtagelsescertifikater, skal udstedes for et tidsrum af højst 12 måneder. Konstruktionssikkerhedscertifikater skal udstedes for en periode af højst 5 år. Udrustningssikkerhedscertifikater for lastskibe skal udstedes for et tidsrum af højst 24 måneder. Undtagelsescertifikater er ikke gyldige ud over gyldighedsperioden for de certifikater, som de vedrører.

b) Gyldighedsperioden på 5 år for konstruktionssikkerhedscertifikatet i lastskibe kan ikke forlænges.

c) Hvis et syn finder sted inden for 2 måneder før afslutningen af den periode, for hvilket et sikkerhedscertifikat for radiotelegrafi eller for radiotelefoni i lastskibe udstedt for lastskibe på 300 registertons brutto og derover, men under 500 registertons brutto, oprindeligt var udstedt, kan dette certifikat inddrages, og der kan udstedes et nyt certifikat med udløb 12 måneder efter afslutningen af den nævnte periode.

d) Dersom et skib på tidspunktet for udløbet af dets certifikat (bortset fra det i litra b) nævnte, ikke befinder sig i en havn i det land, hvor det er inddregistreret eller skal synes, kan administrationen forlænge certifikatets gyldighed, men en sådan forlængelse meddeles kun for at gøre det muligt for skibet at fuldføre sin rejse til det land, hvor det er indregistreret eller skal synes, og da kun hvor dette forekommer ret og rimeligt.

e) Gyldigheden af et certifikat kan ikke forlænges i henhold til litra d) for et længere tidsrum end 5 måneder, og et certifikat, hvis gyldighed har fået en sådan forlængelse, er ikke ved ankomsten til det land, hvor det er indregistreret, eller den havn, hvor det skal synes, berettiget til i kraft af denne forlængelse at forlade den pågældende havn eller det pågældende land uden at have opnået et nyt certifikat.

f) Et certifikat (bortset fra det i litra b) nævnte), hvis gyldighed ikke er blevet forlænget i henhold til de foregående bestemmelser, kan af administrationen få gyldigheden forlænget for et tidsrum af indtil 1 måned fra den i certifikatet anførte udløbsdato.

g) Et certifikat mister sin gyldighed

i) dersom inspektion og syn ikke er foretaget inden for de tidsfrister, der er anført i §§ 7, litra a), 8,9 og 10 litra a) i konventionens kapitel I og denne protokol, eller således som de måtte være forlænget i henhold til litra d),e) eller f), eller ii) ved skibets overførsel til en anden regerings flag. Et nyt certifikat udstedes kun, når den regering, der skal udstede det nye certifikat, har forvisset sig om, at skibet opfylder kravene i dette kapitels § 11 a) og b). I tilfælde af overførsel mellem parter, og dersom der er fremsat anmodning herom inden 3 måneder efter at overførsel har fundet sted, skal regeringen i den stat, hvis flag skibet tidligere havde ret til at føre, snarest muligt sende administrationen genparter af de certifikater, som skibet havde før overførslen, samt genparter af de relevante synsrapporter, hvis de foreligger.

§ 14. Transportabelt radioudstyr for redningsbåde og redningsflåder.

a) Det i kapitel III, § 13, foreskrevne udstyr skal omfatte en

sender, en modtager, en antenne og en energikilde. Det skal være

således konstrueret, at det i en nødsituation kan betjenes af en

ukyndig person.TRANSPORTABELT RADIOUDSTYR FOR REDNINGSBÅDE OG

REDNINGSFLÅDER SKAL VÆRE GODKENDT TYPE.

b) Udstyret skal være let at transportere, vandtæt og i stand til at

flyde i havvand, ligesom det skal kunne tåle at blive kastet i søen

uden at tage skade. Nyt udstyr skal veje og fylde så lidt som muligt

og skal helst kunne anvendes såvel i redningsbåde som i

redningsflåder.UDSTYRET SKAL VÆRE FORSYNET MED EN LINE TIL BRUG VED

DETS NEDFIRING.

c) Senderen skal kunne sende på den radiotelegrafiske nødfrekvens med

en bølgetype foreskrevet i radioreglementet for denne frekvens og

skal i båndene mellem 4.000 og 27.500 kHz kunne sende på den

radiotelegrafiske frekvens og med den bølgetype, der i

radioreglementet er foreskrevet for redningsbåde og redningsflåder.

Administrationen kan dog tillade, at senderen er i stand til at sende

på den radiotelefoniske nødfrekvens og anvende den bølgetype, som er

fastsat i radioreglementet for denne frekvens, i stedet for eller ved

siden af den radiotelegrafiske frekvens, der i radioreglementet er

fastsat for redningsbåde og redningsflåder i båndene mellem 4.000 og

27.500 kHz.

d) Såfremt modulerede udsendelser er foreskrevet i radioreglementet,

skal senderen have en modulationsgrad på mindst 70% og, for så vidt

angår radiotelegrafiske udsendelser, en tonefrekvens mellem 450 og

1.350 Hz.

e) Foruden en nøgle til manuel udsendelse skal senderen være forsynet

med en automatisk sendeanordning til udsendelse af det

radiotelegrafiske alarmsignal og nødsignal. Er senderen i stand til

at sende på den radiotelefoniske nødfrekvens, skal den være forsynet

med en automatisk virkende anordning, der opfylder kravene i dette

kapitels § 16, litra e), for udsendelse af det radiotelefoniske

alarmsignal.

f) Modtageren skal kunne modtage den radiotelegrafiske nødfrekvens og

de bølgetyper, som er foreskrevet for denne frekvens i

radioreglementet. Er senderen i stand til at sende på

radiotelefoniske nødfrekvens, skal modtageren også kunne modtage

denne frekvens med den bølgetype, som er foreskrevet for den i

radioreglementet.

g) Antennen skal enten kunne bære sig selv eller være beregnet til at

understøttes af redningsbådens mast i den størst mulige højde. Det

ville være ønskeligt, om der også fandtes en antenne til opsætning

med drage eller ballon, hvis dette er muligt. DER SKAL FIREFINDES EN

SAMMENFOLDELIG STAVANTENNE, HVIS LÆNGDE ER MINDST 5 M, OG HVIS

DIAMETER VED FODEN IKKE OVERSTIGER 5,1 CM, OG SOM LET OG HURTIGT KAN

INSTALLERES I EN REDNINGSFLÅDE. h) Senderen skal forsyne den i litra

a) påbudte antenne med den fornødne radiofrekvensenergi (* 52) og

skal helst drives ved energi fra en hånddrevet generator. Hvis den

drives af et batteri, skal dette opfylde de krav, som

administrationen har fastsat for at sikre, at det er af holdbar type

og har tilstrækkelig kapicitet.

i) Når skibet er i søen, skal en radioofficer eller eventuelt en

radiotelefonist en gang om ugen afprøve senderen med en egnet kunstig

antenne og oplade batteriet fuldt ud, hvis det er af en type, der

skal oplades.

j) I denne paragraf betyder et nyt anlæg et anlæg, som leveres efter

datoen for denne konventions ikrafttræden (25. maj 1980).

§ 14. Hjælpemidler for navigeringen

§ 14. Hjælpemidler for navigeringen.

De kontraherende regeringer forpligter sig til at sørge for

tilvejebringelse og vedligeholdelse af sådanne hjælpemidler for

navigeringen, bl.a. radiofyr og elektroniske hjælpemidler, som efter

deres mening er rimelig og nødvendige i betragtning af trafikkens

omfang og risikoens størrelse, samt sørge for, at oplysninger om

disse hjælpemidler bliver gjort tilgængelige for alle vedkommende.

§ 14. Transport af anden let forskydelig ladning.

a) TRANSPORT AF LETFORSKYDELIGE LADNINGER I BULK ANDRE END KORN SKAL

FØLGE DEN AF ORGANISATIONEN HEROM GIVNE VEJLEDNING (CODE OF SAFE

PRACTICE FOR BULK CARRIERS).

b) DIREKTORATET KAN GODKENDE SKIBE, DER SOM SANDPUMPERE OG LIGNENDE

SPECIALSKIBE ER SÆRLIGT BYGGET TIL TRANSPORT AF SAND, SMÅSTEN, RAL,

GRUS, NØDDESTEN, SINGELS OG LIGNENDE, UANSET AT FORANSTÅENDE REGLER

IKKE ER OPFYLDT.

§ 14. Adskillelse af olie og vandballast samt transport af olie i forpeaktanke

1. Bortset fra bestemmelserne i stk. 2 må ballastvand ikke føres i nogen brændselsolietank i nye skibe på 4.000 bruttoregistertons og derover, som ikke er olietankskibe, eller i nye olietankskibe på 150 bruttoregistertons og derover.

2. Hvor unormale forhold eller behovet for at føre store mængder brændselsolie gør det nødvendigt at føre ballastvand, som ikke er ren ballast, i nogen brændselsolietank, skal sådant ballastvand udtømmes i modtageanlæg eller i havet i overensstemmelse med § 9 ved benyttelse af det udstyr, der er nærmere anført i § 16, stk. 2; oplysning herom skal indføres i oliejournalen.

3. Alle andre skibe skal overholde bestemmelserne i stk. 1, for så vidt som det er rimeligt og praktisk muligt.

4. I et skib på 400 bruttoregistertons og derover, for hvilket byggekontrakt er oprettet efter den 1. januar 1982 eller, i mangel af byggekontrakt, hvor kølen er lagt eller som er på et tilsvarende konstruktionsstadium efter den 1. juli 1982, må olie ikke transporteres i en forpeaktank eller en tank, der ligger foran kollisionsskoddet.

5. Bestemmelsen i stk. 4 skal følges af andre skibe for så vidt det er rimeligt og praktisk muligt.

§ 15. Certifikaternes form.

a) Alle certifikater skal udfærdiges på det eller de officielle sprog i det land, der har udstedt dem.

b) Certifikaternes form skal svare til de i tillægget til disse forskrifter indeholdte modeller. Opstillingen af den trykte del af certifikatformularerne skal gengives nøjagtig i de udstedte certifikater eller i bekræftede genparter heraf, og de oplysninger, der anføres i de udstedte certifikater eller i bekræftede genparter heraf, skal skrives med latinske bogstaver og arabiske tal.

§ 15. Radiotelefonstationer.

a) Radiotelefonstationen skal være anbragt i den øverste del af

skibet og være således placeret, at den i størst mulig udstrækning er

beskyttet mod støj, som vil kunne hindre en korrekt modtagelse af

meldinger og signaler.

b) Der skal være effektiv forbindelse mellem radiotelefonstationen og

broen. MELLEM RADIORUMMET OG BROEN SKAL DER VÆRE TILFREDSSTILLENDE KALDE-

OG TALEFORBINDELSE. OM FORNØDENT SKAL DER TILVEJEBRINGES EN I BEGGE

RETNINGER VIRKENDE ANORDNING TIL OPKALD OG TALEFORBINDELSE, DER ER

UAFHÆNGIG AF SKIBETS HOVEDKOMMUNIKATIONSSYSTEM.

c) Et driftssikkert ur skal være fast opsat på et sted, hvor det let

kan aflæses fra ekspeditionspladsen. URETS DIAMETER SKAL VÆRE MINDST

12,5 CM. DET SKAL VÆRE FORSYNET MED SEKUNDVISER OG TYDELIGT MÆRKET

FOR TAVHEDSPERIODERNE FOR RADIOTELEFONI.

d) Der skal findes en driftssikker nødbelysning uafhængig af det

anlæg, som leverer den normale belysning til radiotelefonanlægget, og

fast installeret på en sådan måde, at den fyldestgørende kan belyse

radiotelefonanlæggets betjeningshåndtag samt det ur og den

instruktionstavle, der er omhandlet henholdsvis i litra c) og litra

f).

e) Hvor en energikilde består af et eller flere batterier, skal

radiotelefonstationen være forsynet med midler til at bestemme

ladetilstanden. DER SKAL FINDES VOLT- OG AMPEREMETER FOR KONTROL AF

OP- OG AFLADNINGEN.

f) En instuktionstavle, som giver en klar oversigt over

fremgangsmåden med hensyn til den radiotelefoniske nødprocedure, skal

slås op på et sted, hvor den tydeligt kan ses fra

ekspeditionspladsen.

§ 15. Eftersøgning og redningsaktioner

§ 15. Eftersøgning og redningsaktioner.

a) Enhver kontraherende regering forpligter sig til at påse, at der

træffes alle fornødne foranstaltninger til etablering af vagttjeneste

ved kysterne og til redning af personer i havsnød langs landets

kyster. Disse foranstaltninger bør omfatte tilvejebringelse, drift og

vedligeholdelse af sådanne maritime sikkerhedsforanstaltninger, som

anses for gennemførlige og nødvendige under hensyntagen til omfanget

af den søgående trafik og de farer, der består for skibsfarten, og

bør så vidt muligt omfatte tilstrækkelige midler til at lokalisere og

redde disse personer.

b) Enhver kontraherende regering forpligter sig til at give

oplysninger om de redningsmidler, der står til dens rådighed, og om

eventuelle planer om ændringer heri.

§ 15. Opbevaring af olie om bord

1. Med forbehold af bestemmelserne i stk. 5 og 6 skal olietankskibe på 150 bruttoregistertons og derover være forsynet med anordninger i overensstemmelse med kravene i stk. 2 og 3, dog således at kravene om systemer til registrering og kontrol af olieudtømning og sloptankanlæg, for så vidt angår eksisterende tankskibe, træder i kraft tre år efter datoen for MARPOL-konventionens ikrafttræden.

2.a)Der skal findes tilstrækkelige af administrationen godkendte anordninger til rensning af lasttankene og flytning af snavset ballastrester og tankskyllevand fra lasttankene til en sloptank. I eksisterende olietankskibe kan en hvilken som helst lasttank udses til sloptank.

b) I dette system skal der være anordninger til flytning af olieholdigt affald til en sloptank eller kombination af sloptanke på en sådan måde, at enhver udtømning i havet er af en sådan beskaffenhed, at den opfylder bestemmelserne i § 9.

c) Sloptankanlæggene eller kombinationen af sloptanke skal have en kapacitet, der er tilstrækkelig til at rumme affaldet fra tankrensningen, olierester og rester fra snavset ballast. Den samlede kapacitet af sloptanken eller sloptankene må ikke være mindre end 3% af skibets olielastkapacitet. Dog kan administrationen tillade

1) 2% i olietankskibe, hvor tankrensningsanlæggene er udformet således, at når slottanken eller -tankene een gang er fyldt op med vand, skal dette vand være tilstrækkeligt til tankrensning og til forsyning af tankejektor med drivvæske, hvor disse forefindes, uden at ekstra vand lukkes ind i systemet,

2) 2% i olietankskibe, som er forsynet med adskilt eller rent ballastarrangement i overensstemmelse med § 13, eller hvor der er installeret tankrensningssystem for anvendelse af råolie i overensstemmelse med § 13 B. Kapaciteten kan yderligere reduceres til 1,5% i olietankskibe, hvor tankrensningsanlæggene er udformet således, at sloptanken eller -tankene har tilstrækkelig vandkapacitet til tankrensning og drift af tankejektorer, hvor disse anvendes, uden at tilføre ekstra vand i systemet,

3) 1% i kombinationsskibe, hvor olielaster kun føres i glatvæggede tanke. Denne kapacitet kan yderligere reduceres til 0,8%, hvor tankrensnigsanlæggene er udformet således, at sloptanken eller -tankene har tilstrækkelig kapacitet til tankrensning og drift af tankejektorer, hvor disse forefindes, uden at tilføre ekstra vand i systemet. Nye olietankskibe på 70,000 tons dødvægt og derover skal være forsynet med mindst to sloptanke.

d) Sloptanke skal især med hensyn til anbringelsen af tilgangs- og afgangsåbninger, eventuelle skvalpe- eller skilleplader være således konstrueret, at man undgår for voldsom turbulens og opblanding af olie eller emulsion med vandet.

3.a) Der skal installeres et af administrationen godkendt system til registrering og kontrol af olieudtømning. Ved vurderingen af den type olieindholdsmåler, der skal indbygges i systemet, skal administrationen tage hensyn til den af organisationen anbefalede specifikation.(* 66)

Systemet skal være forsynet med en skriver, som fortløbende registrerer udtømningen i liter pr. sømil og den totale udtømte mængde eller olieindholdet og udtømningshastigheden. De registrerede oplysninger skal kunne bestemmes med hensyn til klokkeslæt og dato og skal opbevares i mindst tre år. Systemet til registrering af og kontrol med olieudtømningen skal træde i funktion, når der foretages udtømning i søen, og det skal være så effektivt, at det sikres, at enhver udtømning af olieholdige blandinger automatisk standses, når den øjeblikkelige udtømningshastighed af olie overstiger den, der er tilladt i henhold til § 9, stk. 1 pkt a. Enhver funktionsfejl i registrerings- og kontrolsystemet skal standse udtømningen og skal indføres i oliejournalen. Et manuelt betjent alternativt system skal forefindes og kan benyttes i tilfælde af sådan funktionsfejl, men den defekte enhed skal istandsættes, før olietankskibet påbegynder sin næste rejse i ballast, medmindre det sejler til en reparationshavn. Registrerings- og kontrolsytemet skal konstrueres og installeres i overensstemmelse med »Vejledning og specifikation for registrerings- og kontrolsystemer for olietankskibe«, udarbejdet af IMO.(* 67) Administrationen kan tillade sådanne særlige indretninger som beskrives i vejledningen.

b) Effektive olie/vand-grænsefladedetektorer, som er godkendt af administrationen, skal forefindes til hurtig og nøjagtig bestemmelse af olie/vandgrænsefladen i sloptanke og skal kunne benyttes i andre tanke, hvor der foregår adskillelse af olie og vand, og hvorfra det påtænkes at foretage udtømning direkte i havet.

c) Instruktion i betjening af systemet skal gives i overensstemmelse med en betjeningsvejledning, der er godkendt af administrationen. Den skal omfatte manuel såvel som automatisk betjening og skal tilsikre, at der på ethvert tidspunkt kun udtømmes olie i overensstemmelse med de betingelser, der er nærmere anført i § 9.(* 68)

4. Bestemmelsene i stk. 1, 2 og 3 finder ikke anvendelse på olietankskibe på under 150 bruttoregistertons, for hvilke kontrollen med udtøming af olie i henhold til § 9 skal foretages ved opbevaring af olie om ombord med påfølgende udtømning af alt olieholdigt rensevand til et modtageanlæg. Den samlede mængde olie og vand, der medgår til rensning og returneres til en lagertank, skal indføres i oliejournalen. Denne samlede mængde skal udtømmes i modtageanlæg, medmindre der træffes fyldestgørende foranstaltninger, der sikrer, at enhver udtømning i havet registreres effektivt på en sådan måde, at § 9 overholdes.

5.a) Administrationen kan fravige kravene i stk. 1, 2 og 3 for ethvert olietankskib, som udelukkende er beskæftiget på rejser, der både er af en varighed af 72 timer eller derunder og foregår inden for 50 sømil fra nærmeste kyst, forudsat at olietankskibet udelukkende er beskæftiget i fart mellem havne eller terminaler i et land, der har tiltrådt konventionen. En sådan fravigelse skal være betinget af, at olietankskibet opbevarer alle olieholdige blandinger om bord for senere aflevering til modtageanlæg, samt at administrationen afgør, at de anlæg, der er til rådighed for modtagelsen af sådanne olieholdige blandinger er tilstrækkelige.

b) Administrationen kan fravige kravene i stk. 3 for andre olietankskibe end dem, der er henvist til i (a) i tilfælde hvor

i) skibet er et eksisterende olietankskib på 40.000 tons dødvægt eller derover, som der er henvist til i § 13 C, stk. 1 og som er beskæftiget i særlige farter og hvor kravene i § 13 C, stk. 2 er opfyldt, eller

ii) at tankskibe udelukkende er beskæftiget i en eller flere farter af følgende kategorier

1) fart inden for særlige havområder, eller

2) farter uden for særlige havområder, men inden for 50 sømil fra nærmeste kyst hvor tankskibet er beskæftiget i

aa) farter mellem havne eller terminaler i et land som har tiltrådt konventionen, eller

bb) begrænsede farter som bestemmes af administrationen af en varighed på 72 timer eller mindre, under forudsætning af, at følgende betingelser er opfyldt

1) at alle olieholdige blandinger opbevares om bord for senere aflevering til modtageanlæg

2) at administrationen, for farter som angivet i stk. b), punkt. ii) 2) b), har afgjort at der er tilstrækelige modtageanlæg til rådighed i de pågældende lasthavne eller terminaler, som tankskibet anløber

3) at der ved påtegning i det internationale certifikat om forebyggelse af olieforurening, når dette er krævet, angives at skibet udelukkende er beskæftiget i en eller flere farter af kategorier som angivet i stk. b), punkt ii) 1) og stk. b) punkt ii) 2), og

4) at mængden af den olieholdige blanding samt dato og afleveringshavn indføres i oliejournalen.

6. Såfremt udstyr, der kræves i henhold til § 9, stk. 1, pkt. a), nr. 6) og som er nærmere bestemt i stk. 3, pkt. a), efter organisationens opfattelse ikke kan tilvejebringes til registrering af udtømning af lette raffinerede produkter (hvide olier), kan administrationen fravige kravet om, at skibe overholder dette kapitel, forudsat at udtømning kun tillades foretaget i overensstemmelse med fremgangsmåder, som er fastsat af organisationen, og som skal opfylde betingelserne i § 9, stk. 1, pkt. a), bortset fra forpligtelsen til at benytte et system til registrering og kontrol af olieudtømning. Organisationen skal med mellemrum, der ikke overstiger 12 måneder, efterprøve mulighederne for anskaffelse af sådant udstyr.

7. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder ikke for olietankskibe, der medfører asfalt og andre produkter, der omfattes af dette kapitel, når det på grund af produkternes fysiske egenskaber ikke er muligt at udføre en effektiv produkt/vand-separering samt en effektiv registrering af udtømningsvandet, således at dette kan udledes i henhold til § 9. Rester af disse produkter skal opbevares om bord og alt rensevand, som er blevet forurenet af produkterne, skal afleveres til modtageanlæg i land.

§ 16. Opslag af certifikater.

Alle certifikater eller bekræftede genparter heraf, der udstedes i henhold til disse forskrifter, skal slås op på et iøjenfaldende og tilgængeligt sted i skibet.

§ 16. Radiotelefonisk udstyr.

a) Det radiotelefoniske udstyr skal omfatte sender- og modtagerudstyr

samt passende energikilder (i det følgende kaldet henholdsvis

»senderen«, »modtageren«, »vagtmodtageren for den radiotelefoniske

nødfrekvens« og »energikilden«).

b) Senderen skal kunne sende på den radiotelefoniske nødfrekvens og

på mindst endnu een frekvens i båndende mellem 1.605 og 2.850 kHz med

den bølgetype, der er foreskrevet for disse frekvenser i

radioreglementet. Under normale driftsforhold skal en dobbelt

sidebåndssending eller en enkelt sidebåndssending med fuld bærebølge

have en modulationsgrad på mindst 70% med maksimal lydstyrke.

Modulationen af en enkelt sidebåndssending med reduceret eller

undertrykt bærebølge skal være af en sådan art, at

intermodulationsprodukterne ikke overstiger de værdier, der er

angivet i radioreglementet. SENDEREN SKAL VÆRE FORSYNET MED ET

ANTENNEAMPEREMETER.

c) i) I lastskibe på 300 registertons brutto og derover, men under 1600 registertons brutto, skal senderen have en normal rækkevidde af mindst 150 sømil, dvs. den skal om dagen og under normale forhold og omstændigheder kunne sende tydelige signaler fra skib til skib over denne afstand. (* 53) (Man vil normalt kunne modtage tydelige signaler, når den feltstyrke, der er frembragt ved modtageren af den umodulerede bærebølge, har en effektiv værdi af mindst 25 mikrovolt pr. meter for dobbelt-sidebåndsudsendelser og enkeltsidebåndsudsendelser med fuld bærebølge). ii) I eksisterende installationer, der benytter dobbelt-sidebåndsudsendelser i lastskibe på 300 registertons brutto og derover, men under 500 registertons brutto, skal senderen have en normal rækkevidde på mindst 75 sømil ved dobbelt-sidebåndsudsendelser. I LASTSKIBE PÅ 300 REGISTERTONS BRUTTO, MEN UNDER 1600 REGISTERTONS BRUTTO, SKAL RÆKKEVIDDEN VÆRE MINDST 150 SØMIL. d) Senderen skal være forsynet med en anordning, der automatisk frembringer det radiotelefoniske alarmsignal, og skal være således konstrueret, at signalet ikke kan udløses ved en fejltagelse. Anordningen skal når som helst kunne sættes ud af drift for at muliggøre øjeblikkelig udsendelse af en nødmelding. Der skal træffes foranstaltninger til en regelmæssig kontrol med, at anordningen virker, som den skal, på andre frekvenser end den radiotelefoniske nødfrekvens ved anvendelse af en egnet kunstig antenne. ANORDNINGEN SKAL VÆRE AF GODKENDT TYPE. e) Den i litra d) foreskrevne anordning skal opfylde følgende krav: i) Frekvenstolerancen for hver tone skal være +/- 1,5%. ii) Tolerancen af varigheden af hver tone skal være +/- 50 millisekunder. iii) Mellemrummet mellemm to på hinanden følgende toner må ikke overstige 50 millisekunder. iv) Forholdet mellem den kraftigste og den svageste tones amplitude skal være mellem 1 og 1,2.

f) Det i litra a) påbudte modtagerudstyr skal kunne modtage den

radiotelefoniske nødfrekvens og mindst een af de frekvenser, der er

til rådighed for maritime radiotelefonstationer i båndende mellem

1.605 og 2.850 kHz med de bølgetyper, der er foreskrevet for disse

frekvenser i radioreglementet. Modtagerudstyret skal desuden med de

bølgetyper, der er fastsat i radioreglementet, kunne modtage sådanne

andre frekvenser, som benyttes til radiotelefonisk udsendelse af

meteorologiske meldinger og andre meldinger vedrørende sikkerheden

til søs i det omfang, som administrationen måtte anse for nødvendigt.

Modtagerudstyret skal have tilstrækkelig følsomhed til at frembringe

signaler ved hjælp af en højtaler, når indgangsspændingen er så lav

som 50 mikrovolt.

g) Vagtmodtageren for den radiotelefoniske nødfrekvens skal være fast

indstillet på denne frekvens. Den skal være forsynet med et filter

eller anden anordning, som ikke lader andre signaler slippe igennem

end det radiotelefoniske alarmsignal. Anordningen skal let kunne

tilsluttes og afbrydes og kan benyttes, når forholdende efter

skibsførerens opfattelse er af en sådan art, at opretholdelse af

vagten ville kunne forstyrre skibets sikre navigering. VAGTMODTAGEREN

SKAL VÆRE AF GODKENDT TYPE.

h) For at muliggøre hurtig overgang fra sending til modtagning, når

dette sker manuelt, skal skifteanordningen så vidt muligt være

anbragt på mikrofonen eller på mikrotelefonen.

i) Når skibet er i søen, skal der til enhver tid være en

hovedenergikilde til rådighed, der er tilstrækkelig til at drive

anlægget med den normale rækkevidde foreskrevet i litra c). Benyttes

der batterier, skal disse under alle omstændigheder have

tilstrækkelig kapacitet til, at senderen og modtageren kan arbejde

uafbrudt i mindst seks timer under normale driftsforhold. (* 54) I

anlæg i lastskibe på 500 registertons brutto og derover, men under

1600 registertons brutto, installeret den 19. november 1952 eller

senere, skal der findes en reserveenergikilde i den øverste del af

skibet, medmindre hovedenergikilden er anbragt her. I ANLÆG I

LASTSKIBE PÅ 300 REGISTERTONS BRUTTO OG DEROVER, MEN UNDER 1600

REGISTERTONS BRUTTO, INSTALLERET 1. JANUAR 1976 ELLER SENERE, SKAL

DER FINDES EN RESERVEENERGIKILDE ANBRAGT I DEN ØVERSTE DEL AF SKIBET.

HVIS HOVEDENERGIKILDEN OPFYLDER DE FOR RESERVEENERGIKILDEN GÆLDENDE

KRAV, BORTFALDER KRAVET OM RESERVEENERGIKILDE.

j) Den eventuelle reserveenergikilde må kun benyttes til drift af: i) radiotelefonanlægget; ii) den nødbelysning, der er foreskrevet i dette kapitels § 15, litra d); iii) den i litra d) foreskrevne anordning til frembringelse af det radiotelefoniske alarmsignal; og iv) VHF-installationen i henhold til bestemmelserne i § 17, c).

k) Uanset bestemmelserne i litra j) kan administrationen tillade, at

den eventuelle reserveenerkilde anvendes til drift af

radiopejleapparatet, hvis et sådant findes, samt til et mindre antal

nødstrømskredse med ringe effektforbrug, som i deres helhed er

begrænset til den øverste del af skibet, som f.eks. nødbelysning på

båddækket, forudsat at denne yderligere belastning hurtigt kan

frakobles, og at energikilden har tilstrækkelig kapicitet til at bære

denne belastning.

1) Når skibet er i søen, skal ethvert batteri holdes opladet, således

at det kan opfylde kravene i litra i).

m) Der skal findes og være installeret en antenne, som - hvis den er

ophængt mellem master og lignende, som er tilbøjelige til at svaje -

i lastskibe på 500 registertons brutto og derover, men under 1600

registertons brutto, skal være beskyttet mod brud. Der skal endvidere

findes en fuldt monteret reserveantenne om bord, klar til

øjeblikkelig opsætning, eller, hvis dette ikke er muligt, fornøden

antennetråd og isolatorer, således at en reserveantenne kan rigges

op. Også det nødvendige værktøj til opringning af en antenne skal

være til rådighed.

§ 16. Redningssignaler

§ 16. Redningssignaler.

Følgende signaler skal anvendes ved udveksling af meddelelser mellem

redningsstationer og søredningsenheder til skibe eller personer i

nød. De signaler, der bruges af luftfartøjer på eftersøgnings- og

redningsaktioner til at dirigere skibe, er angivet i litra d). En

illusteret tavle, der beskriver de nedenfor anførte signaler, skal

være let tilgængelig for den vagthavende officer i ethvert skib, der

er omfattet af dette kapitel.

a) Svar fra redningsstationer eller søredningsenheder på nødsignaler

fra et skib eller en person

Signal

Om dagen: Orangefarvet røgsignal eller kombineret lys- og lydsignal

(tordenlys) bestående af tre enkelte signaler affyret med ca. 1

minuts mellemrum.

Om natten: Hvid stjerneraket bestående af tre enkelte signaler

affyret med ca. 1 minuts mellemrum.

Betydning

»De er iagttaget - hjælp vil blive ydet så hurtigt som muligt«.

(Gentagelse af disse signaler har samme betydning).

Om nødvendigt kan dagsignalerne gives om natten ellet natsignalerne

om dagen.

b) Landingssignaler til vejledning for både med nødstedte besætninger

eller personer

Signal

Om dagen: Lodrette bevægelser med et hvidt flag eller med armene,

eller affyring af et grønt stjernesignal, eller signalering af

kodebogstavet »K« (-.-) med lys- eller lydsignalapparat.

Om natten: Lodrette bevægelser med et hvidt lys eller blus, eller

affyring af et grønt stjernesignal, eller signalering af

kodebogstavet »K« (-.-) med lys eller

lydsignalapparat.Retningsanvisning kan gives ved i en lavere højde og

i retning mod iagtageren at anbringe et fast hvidt lys eller blus.

Betydning

»Dette er det bedste sted at lande«.

Signal

Om dagen: Vandrette bevægelser med et hvidt flag eller med armene

udstrakt vandret, eller affyring af et rødt stjernesignal, eller

signalering af kodebogstavet »S« (...) med lys- eller

lydsignalapparat.

Om natten: Vandrette bevægelser med et hvidt lys eller blus, eller

affyring af et rødt stjernesignal, eller signalering af kodebogstavet

»S« (...) med lys eller lydsignalapparat.

Betydning

»Det er yderst farligt at lande her«.

Signal

Om dagen: Vandrette bevægelser med et hvidt flag, som derefter

plantes i jorden, og et andet hvidt flag bæres i den retning, som

ønsket angivet, eller affyring af et rødt stjernesignal i lodret

retning og af et hvidt stjernesignal i retning af det bedre

landingssted, eller signalering af kodebogstavet »S« (...) efterfulgt

af kodebogstavet »R« (-.-), hvis et bedre landingssted for det

nødstedte fartøj findes mere til højre for den retning, hvori

fartøjet nærmer sig land, eller af kodebogstavet »L« (.-..), hvis et

bedre landingssted for det nødstedte fartøj findes mere til venstre

for den retning, hvori fartøjet nærmer sig land.

Betydning

»Det er yderst farligt at lande her. Der findes et sikrere

landingssted i den angivne retning«.

Signal

Om natten: Vandrette bevægelser med et hvidt lys eller blus, som

derefter anbringes på jorden og et andet hvidt lys eller blus bæres i

den retning, som ønskes angivet, eller affyring af et rødt

stjernesignal i lodret retning og af et hvidt stjernesignal i retning

af det bedre landingssted, eller signalering af kodebogstavet »S«

(...) efterfulgt af kodebogstavet »R« (.-.), hvis et bedre

landingssted for det nødstedte fartøj findes mere til højre for den

retning, hvori fartøjet nærmer sig land, eller af kodebogstavet »L«

(.-..), hvis et bedre landingssted for den nødstedte fartøj findes

mere til venstre for den retning, hvori fartøjet nærmer sig land.

Betydning

»Det er yderst farligt at lande her. Der findes et sikrere

landingssted i den angivne retning«.

c) Signaler til brug i forbindelse med anvendelse af

redningsapparater fra kysten

Signal

Om dagen: Lodrette bevægelser med et hvidt flag eller med armene,

eller affyring af et grønt stjernesignal.

Om natten: Lodrette bevægelser med et hvidt lys eller blus, eller

affyring af et grønt stjernesignal.

Betydning

I almindelighed: »Bekræftende«.

Specielt

»Vi har fat i raketlinen«.

»Stjertblokken er gjort fast«.

»Trossen er gjort fast«.

»Der er en mand i redningsstolen«.

»Hal væk«.

Signal

Om dagen: Vandrette bevægelser med et hvidt flag eller med armene

udstrakte vandret, eller affyring af et rødt stjernesignal.

Om natten: vandrette bevægelser med et hvidt lys eller blus, eller

affyring af et rødt stjernesignal.

Betydning

I almindelighed: »Benægtende«.

Specielt

»Stik ud«.

»Det er vel med at hale«.

d) Signaler anvendt af luftfartøjer på eftersøgnings- og

redningsaktioner til at dirigere skibe henimod et nødstedt luftfartøj

eller skib eller en nødstedt person. i) Når følgende manøvre udføres efter hinanden af et luftfartøj, betyder det, at luftfartøjet ønsker at dirigere et overfladefartøj henimod et nødstedt luftfartøj eller overfladefartøj: 1) luftfartøjet kredser mindst en gang omkring overfladefartøjet; 2) luftfartøjet krydser overfladefartøjets kurslinie i lav højde tæt foran for dette, idet det: - vipper med vingerne; eller - åbner og lukker gasspjældet; eller - forandrer propellens stigning. (På grund af højt støjniveau om bord i overfladefartøjet kan lydsignalerne være mindre effektive end det optiske signal og betragtes som et alternativ middel til at tiltrække sig opmærksomhed). 3) luftfartøjet flyver i den retning, hvori overfladefartøjet skal dirigeres. Gentagelse af disse manøvrer har samme betydning. ii) Når følgende manøvre udføres af et luftfartøj, betyder det, at hjælp fra det overfladefartøj, hvortil signaler er rettet, ikke længere er påkrævet: - luftfartøjet krydser overfladefartøjets kølvand i lav højde tæt agten for dette, idet det: - vipper med vingerne; eller - åbner og lukker for gasspjældet; eller - forandrer propellens stigning. (På grund af højt støjniveau om bord i overfladefartøjet kan lydsignalerne være mindre effektive end det optiske signal og betragtes som et alternativ middel til at tiltrække sig opmærksomhed).

Anm.: Organisationen vil i fornødent omfang give forhåndsmeddelelse

om ændringer i disse signaler.

§ 16. System til registrering og kontrol af olieudtømning samt udstyr til adskillelse af olie og vand

1. Ethvert skib på 400 bruttoregistertons og derover, men mindre end 10.000 brttoregistertons, skal være forsynet med olie/vand-separatorudstyr (100 ppm udstyr), som opfylder bestemmelserne i stk. 6. Ethvert sådant skib, som fører store mængder brændselsolie, skal opfylde stk. 2 eller § 14, stk. 1.

2. Ethvert skib på 10.000 bruttoregistertons og derover skal enten være forsynet

a) med olie/vand-separatorudstyr, som opfylder bestemmelserne i stk. 6 samt et system til registrering og kontrol af olieudtøming, der opfylder bestemmelserne i stk. 5, eller

b) med et filterudstyr (15 ppm udstyr), der opfylder bestemmelserne i stk. 7.

3.a) Administrationen kan fravige kravene i stk. 1 og 2 for ethvert skib, der udelukkende er beskæftiget i

i) farter inden for særlige havområder, eller

ii) farter inden for særlige havområder, men inden for 12 sømil fra nærmeste kyst hvor skibet er beskæftiget i

1) farter mellem havne eller terminaler i et land, som har tiltrådt konventionen, eller

2) begrænsede farter som bestemmes af administrationen under forudsætning af, at følgende beingelser er opfyldt

iii) at skibet er forsynet med en tank til opbevaring af olieholdigt rendestensvand, som er af tilstrækkelig størrelse og som er til administrationens tilfredshed

iv) at det olieholdige rendestensvand opbevares om bord for senere aflevering til modtageanlæg

v) at administrationen har afgjort at der er tilstrækkelige modtageanlæg i et tilstrækkeligt antal havne eller terminaler, som skibet anløber.

vi) at der ved påtegning i det internationale certifikat om forebyggelse af olieforurening, når dette er krævet, angives at skibet udelukkende er beskæftiget i farter som angivet i stk. a), pkt. i) eller stk. a) pkt. ii) 2), og

vii) at mængden af det olieholdige rendestensvand samt dato og afleveringhavn angives i oliejournalen.

b) Administrationen skal påse, at skibe på mindre end 400 bruttoregistertons, for så vidt det er praktisk muligt, er forsynet med udstyr til opbevaring af olie eller olieholdige blandinger om bord eller til udtømning af sådanne i henhold til § 9, stk. 1, pkt. b).

4. For eksisterende skibe træder kravene i stk. 1, 2 og 3 i kraft tre år efter datoen for MARPOL-konventionens ikrafttræden.

5. Et system til registrering af og kontrol med olieudtømning skal være af en konstruktion, som er godkendt af administrationen. Ved vurderingen af den type olieindholdsmåler, der skal indbygges i systemet, skal administrationen tage hensyn til den af organisationen anbefalede specifikation. (* 69) Systemet skal være forsynet med en skriver, som fortløbende registrerer olieindholdet i ppm. De registrerede oplysninger skal kunne bestemmes med hensyn til klokkeslæt og dato og skal opbevares i mindst tre år. Systemet til registrering og kontrol skal træde i funktion, når der foretages udtømning i havet, og det skal være så effektivt, at det sikres, at enhver udtømning af olieholdige blandinger automatisk standses, når indholdet af olie i udløbet overstiger det, der er tilladt i henhold til § 9, stk. 1, pkt. b). Enhver funktionsfejl i registrerings- og kontrolsystemet skal standse udtømningen og skal indføres i oliejournalen.

Den defekte enhed skal istandsættes, før skibet påbegynder sin næste rejse, medmindre det sejler til en reparationshavn. Eksisterende skibe skal overholde alle ovenfor nærmere anførte bestemmelser, dog således at standsningen af udtømningen kan udføres manuelt.

6. En olie/vand-separator som er omtalt i stk. 1) og stk. 2) pkt. a) skal være af en konstruktion, som er godkendt af administrationen, og som vil sikre, at enhver olieholdig blanding, som udtømmes i havet efter have passeret separatoren, har et olieindhold af ikke over 100 ppm. Ved vurderingen af konstruktionen af sådant udstyr skal administrationen tage hensyn til den af organisationen anbefalede specifikation. (* 69)

7. Det oliefiltreringssystem, der er omtalt i stk. 2, pkt. b), skal være af en konstruktion, der er godkendt af administrationen, og det skal sikre, at enhver olieholdig blanding, som udtømmes i havet efter at have passeret systemet eller systemerne, har et olieindhold af ikke over 15 ppm. Det skal være forsynet med alarmsystemer, der angiver, når dette niveau ikke kan holdes. Ved vurderingen af konstruktionen af sådant udstyr skal administrationen tage hensyn til den af organisationen anbefalede specifikation.(* 69) Skibe under 10.000 bruttoregistertons skal opfylde kravet om alarmsystemer, så vidt det er praktisk muligt, dog undtaget skibe, der medfører store oliemængder samt de skibe, der er omtalt i § 10, stk. 3), pkt. b)

8. Vejledning vedrørende kapaciteter for olieseparatorer til behandling af rendestensvand fra maskinrum

Tonnage Kapacitet 200- 499 GT 0,25 kubikcentimeter/time 500- 1.599 GT 0,5 kubikcentimeter/time 1.600-4.999 GT 1,0 kubikcentimeter/time 5.000-29.999 GT 2,5 kubikcentimeter/time 30.000 GT og derover 5,0 kubikcentimeter/time

Statens skibstilsyn kan tillade, at de nævnte kapiciteter reduceres, når forholdene efter statens skibstilsyns opfattelse taler derfor.

Kapaciteten af olieseparatorer, som tillige anvendes til behandling af ballastvand, skal godkendes af statens skibstilsyn i hvert enkelt tilfælde.

ARTIKEL 17 NÆVNTE FREMGANGSMÅDE (UDSTEDELSE AF CERTIFIKAT VED EN

ANDEN REGERING).

STK. 2. DE OMHANDLEDE SYN FORETAGES AF STATENS SKIBSTILSYN, ET

ANERKENDT KLASSIFIKATIONSSELSKAB, EN FREMMED REGERINGSMYNDIGHED ELLER

DERTIL AF DIREKTORATET BEMYNDIGEDE PERSONER ELLER INSTITUTIONER.

STK. 3. DE OMHANDLEDE CERTIFIKATER ELLER PÅTEGNINGER PÅ CERTIFIKATET

UDFÆRDIGES I EN AF DIREKTORATET FASTSAT ELLER GODKENDT FORM.

§ 17. Anerkendelse af certifikater.

Certifikater, der udstedes på foranstaltning af en kontraherende regering, skal anerkendes af de øvrige kontraherende regeringer i alle forhold vedrørende denne konvention. De skal af de øvrige kontraherende regeringer anses for at have samme gyldighed som de certifikater, de selv har udstedt.

§ 17. VHF-radiotelefonanlæg.

a) VHF-radiotelefonanlægget skal være placeret i den øverste del af

skibet og opfylde bestemmelserne i denne paragraf; det skal bestå af

en sender og en modtager, en energikilde, der kan drive dem med deres

nominelle styrke, samt en antenne egnet til udsending og modtagning

af signaler på driftsfrekvenserne.

b) I passagerskibe, uanset størrelse, og i lastskibe på 500

registertons brutto og derover skal det være muligt at drive

VHF-radiotelefonanlægget fra en energikilde, der er placeret i den

øverste del af skibet, og som har tilstrækkelig kapacitet til mindst

6 timers drift.

c) Administrationen kan tillade, at reserveenergikilden til

henholdsvis radiotelegrafstationen eller radiotelefonstationen, der

er omhandlet i § 10, litra m) og § 16, litra j), benyttes til at

strømforsyne det radiotelefoniske VHF-anlæg. I så fald skal

reserveenergikilden have tilstrækkelig kapicitet til samtidig at

drive det radiotelefoniske VHF-anlæg og: i) den radiotelegrafiske reservesender og -modtager i mindst 6 timer, medmindre der findes en afbryderanordning til sikring af skiftevis drift; eller ii) den radiotelefoniske sender og modtager i mindst 6 timer, medmindre der findes en afbryderanordning til sikring af skiftevis drift.

d) VHF-radiotelefonanlægget skal opfylde kravene i radioreglementet

om udstyr, der benyttes i den mobile maritime

VHF-radiotelefontjeneste, og skal kunne bruges på de kanaler, der er

nærmere fastsat i radioreglementet på de betingelser, som måtte blive

fastsat af den kontraherende regering nævnt i § 4-1, litra b).

e) Den i § 4-1, litra b), nævnte kontraherende regering kan ikke

kræve, at senderens bærebølgeudgangseffekt er større end 10 watt.

Antennen skal så vidt muligt være placeret således, at den har fri

udstråling i alle retninger. (* 55)

f) Betjening af de kanaler, der er nødvendige for sikker navigering,

skal være umiddelbart tilgængeligt på kommandobroen på et for

kommandopladsen bekvemt sted, og der skal, om nødvendigt, være

mulighed for radioforbindelse fra brovingerne.

§ 17. Lodslejdere og mekaniske lodshejs

§ 17. Lodslejdere og mekaniske lodshejs.

Skibe, der anvendes til rejser, hvorunder lodser må antages at blive

benyttet, (DVS. SKIBE, I HVILKE LØNNINGENS HØJDE OVER VANDET

OVERSTIGER 1,5 METER (5FEET)) skal opfylde følgende krav

a) Lodslejdere. i) Lejderen skal være velegnet til, at lodser kan gå sikkert til og fra borde; den skal holdes ren og i god stand og kan benyttes af myndigheds- og andre personer ved skibets ankomst til eller afgang fra havn. ii) Lejderen skal være således anbragt, at den er klar af eventuelle udtømninger fra skibet, at hvert trin ligger fast an mod skibssiden, at den såvidt muligt er klar af skibets indfaldende sider, og at lodser sikkert og bekvemt kan komme om bord efter at have klatret mindst 1,5 m (5 feet) og højst 9m (30 feet). Der skal benyttes en enkelt lejderlængde, som skal kunne nå vandet fra stedet for ombordstigningen; der skal herved tages fornødent hensyn til skibets nedlastning og trim og til slagside på 15grader til modsat side. Når afstanden fra vandoverfladen til stedet for ombordstigningen overstiger 9 m (30 feet) skal adgang fra lodslejderen til skibet ske ad en falderebstrappe eller på anden lige så sikker og bekvem måde. iii) Lodslejderens trin skal være: 1) af hårdt træ eller andet materiale med tilsvarende egenskaber, udført i et stykke uden knaster og med en effektiv skridsikker overflade; de nederste fire trin kan være af gummi af tilstrækkelig styrke og stivhed eller af andet egnet materiale tilsvarende egenskaber; 2) mindst 480 mm (19 inches) lange, 420 MM INVENDIG MELLEM TOVVÆRKET, 115 mm (4 1/2 inches) brede og 25 mm (1 inch) tykke, excl. en eventuel skridsikker belægning; 3) anbragt med en lige stor indbyrdes afstand på mindst 300 mm (12 inches) og højst 380 mm (15 inches) samt sikret således, at de fastholdes vandret. iv) En lodslejder må ikke have mere end to udskiftningstrin, der holdes på plads ved en anden metode end den, der er benyttet ved den oprindelige konstruktion af lejderen, og trin, der er fastgjort på den måde, skal så snart det med rimelighed lader sig gøre, udskiftes med trin, der holdes på plads efter den metode, der anvendt ved den oprindelige konstruktion af lejderen. Når et udskiftningstrin er fastgjort til lejdertovene ved hjælp af udskæringer i trinets sider, skal disse udskæringer være på trinets lange sider. v) Lejdertovene skal på hver side bestå af to stykker uklædt manilareb med en omkreds på mindst 60 mm (2 1/4 inches). Hvert reb skal være ud i et uden sammenføjninger under det øverste trin. To håndtove, solidt fastgjort til skibet, og med en omkreds på mindst 65 mm (2 1/2 inches) samt en livline skal findes klar til eventuelt brug. vi) Tværribber af hårdt træ eller andet materiale med tilsvarende egenskaber udført i et stykke og mindst 1,80 m (5 feet 10 inches) lange, skal anbringes med sådanne mellemrum, at lejderen ikke kan dreje. Den laveste tværribbe skal være anbragt på det 5. nederste trin, og mellemrummet mellem to ribber må ikke overstige 9 trin. vii) Der skal findes anordninger til sikring af forsvarlig og bekvem adgang fra øverste del af lodslejderen eller evt. falderebstrappe eller andet udstyr ved passage ind på, ind i eller fra skibet. Hvor en sådan passage foregår gennem en åbning i rækværk eller skanseklædning, skal der findes hensigtsmæssige håndtag. Foregår passagen ved hjælp af en lønningstrappe, skal denne trappe være solidt fastgjort til lønning- eller adgangsplatform, og der skal være anbragt to sceptre mindst 0,70 m (2 feet 3 inches) og højst 0,80 m (2 feet og 7 inches) fra hinanden på de steder, hvor man går til eller fra borde. Hvert scepter skal være solidt fastgjort til skroget ved eller nær den nederste del og også højere oppe, være mindst 40 mm (1 1/2 inch) i diameter og have en højde på mindst 1.20 m (3 feet 11 inch) over overkant af lønning. viii) Der skal være belysning om natten, således at både lodslejderen på skibssiden og også det sted, hvor lodsen kommer om bord, er tilstrækkeligt oplyst. En redningskrans forsynet med et selvtændende lys skal være klar til brug. En kasteline skal være klar til evt. brug. ix) Der skal være mulighed for at bruge lodslejderen både på den ene og på den anden side af skibet. x) Lejderens tilrigning samt ombordtagning og kvittering af lods skal overvåges af en ansvarlig officer. xi) Hvor specielle konstruktioner, som f.eks. fenderlister, i et skib forhindrer anvendelse af nogle af disse bestemmelser, skal der træffes særlige foranstaltninger, som administrationen finder tilfredsstillende, for at sikre, at man kan gå ombord og fra borde på betryggende måde.

b) Mekaniske lodshejs. i) Et mekanisk lodshejs, hvis et sådant findes, med tilhørende udstyr skal være af en type, der er godkendt af administrationen, Det skal være således udformet og konstrueret, at lodsen kan komme om bord og fra borde på betryggende måde, herunder således at der er en sikker adgang fra lodshejset til dækket og omvendt. ii) En lodslejder, der opfylder bestemmelserne i litra a), skal være anbragt på dækket ved siden af lodshejset og klar til øjblikkelig brug.

§ 17. tanke til olierester (slam)

1. Ethvert skib på 400 bruttoregistertons og derover skal, idet der tages hensyn til maskintypen og rejsens længde, være forsynet med en eller flere tanke af tilstrækkelig kapacitet til at modtage de olieholdige rester (slam), som ikke kan behandles på anden måde i overensstemmelse med kravene i disse regler, såsom rester, der hidrører fra rensning af brændsels- og smøreolier samt olielækager i maskinrummene.

2. I nye skibe skal sådanne tanke være udformet og konstrueret således, at rensning og udtømning af rester til modtageanlæg lettes. Eksisterende skibe skal opfylde dette krav, så vidt det er rimeligt og praktisk muligt.

3. Minimumskapacitet for tanke til olierester (slamtanke).

a) For skibe, som ikke fører ballastvand i brændselsolietanke, skal slamtankens kapacitet beregnes i henhold til følgende formel

V1 = K1 X C X D (kubikmeter)

K1 = 0,01 for skibe, som anvender tung brændselsolie til fremdrift, der behandles om bord (renses) og 0,0005 for skibe, som anvender dieselolie til fremdrift eller for skibe, hvor den tunge brændselsolie ikke behandles (renses) om bord.

C = Dagligt brændselsolieforbrug.

D = Den maksimale sejltid i dage mellem havne, hvor modtagefaciliteter forefindes, såfremt dette ikke er kendt, minimum 30.

b) For skibe, som er forsynet med udstyr om bord, der er anerkendt af direktoratet til bortskaffelse af olieslam, kan slamtankens kapacitet V1, ansættes til 1 kubikmeter for skibe på 400 brt og derover, og 2 kubikmeter for skibe på 4000 brt og derover.

c) For skibe, som fører ballastvand i brændselsolietanke, skal slamtankens kapacitet beregnes i henhold til følgende formel: V2 = V1 + K2 X B (kubikmeter)

V1 = Slamtankkapacitet som specificeret i 1 eller 2.

K2 = 0,01 for skibe, som anvender tung brændselsolie, og 0,005 for skibe, som anvender dieselolie.

B = Kapaciteten af vandballasttanke, som også kan anvendes til brændselsolie.

§ 18. Tillæg til certifikater.

a) Har et skib på en enkelt rejse færre personer om bord end det samlede antal, der er anført i sikkerhedscertifikatet for passagerskibe, og som følge heraf i overensstemmelse med bestemmelserne i disse forskrifter har ret til at have et mindre antal redningsbåde og andre redningsmidler om bord end anført i certifikatet, kan regeringen eller den person eller organisation, der er nævnt i dette kapitels § 12 eller § 13, udstede et tillæg til certifikatet.

b) Det skal anføres i dette tillæg, at der under de foreliggende omstændigheder ikke er sket nogen overtrædelse af bestemmelserne i disse forskrifter. Det skal vedlægges certifikatet og skal træde i stedet for det, for så vidt angår redningsmidlerne. Det gælder kun for den bestemte rejse, det er udstedt for.

§ 18. Radiotelefoniske autoalarmapparater.

a) Det radiotelefoniske autoalarmapparat skal som minimum opfylde

følgende krav: i) de frekvenser, hvorpå de afstemte strømkredse og andre anordninger for udvælgelse af tonefrekvenser giver maksimal signalgennemgang, skal i hvert enkelt tilfælde holdes inden for en tolerance af +/- 1,5%, og signalniveauet på udgangen må ikke falde under 50% af niveauet ved maksimal signalgennemgang for frekvenser inden for 3% af frekvensen ved maksimal signalgennemgang; ii) under forhold, hvor der ikke er støj og forstyrrelser, skal det automatiske modtagerudstyr kunne udløses af alarmsignalet i et tidsrum af mindst 4 og højst 6 sekunder; iii) det automatiske modtagerudstyr skal reagere på alarmsignalet, når atmosfærisk støj og kraftige signaler, bortset fra alarmsignalet, giver usammenhængende interferens, helst uden at manuel indstilling er påkrævet under vagten, som holdes ved hjælp af udstyret; iv) det automatiske modtagerapparat må ikke kunne udløses af atmofærisk støj eller af kraftige signaler, bortset fra alarmsignalet; det automatiske modtagerapparat skal virke effektivt ud over de afstande, hvor overføring af tale er tilfredsstillende; vi) det automatiske modtagerudstyr skal kunne modstå rystelser, fugtighed, temperaturforandringer og variationer i energiforsyningens spænding svarende til de vanskelige forhold, som erfaringsmæssigt kan forekomme om bord i skibe i søen, og det skal fortsat kunne virke under sådanne forhold; vii) det automatiske modtagerudstyr skal så vidt muligt give advarsel om fejl, som kan bevirke, at udstyret ikke fungerer normalt under vagten.

b) Forinden et radiotelefonisk autoalarmapparat af ny type godkendes,

skal det ved praktiske prøver foretaget under driftsforhold, der

svarer til de faktiske forhold, være godtgjort over administrationen,

at apparatet opfylder kravene i litra a).

Afsnit D. Radiodagbøger m.v.

§ 18. VHF-radiotelefonstationer

§ 18. VHF-radiotelefonstationer.

Se § 4-1, litra b) i kapitel IV.

§ 18. Pumper, rør- og udtømningssystemer i olietankskibe

1. I ethvert olietankskib skal der på det åbne dæk i begge sider være anbragt en manifold, der kan tilsluttes modtageanlæg for aflevering af urent ballastvand eller olieforurenet vand.

2. I ethvert olietankskib skal rørledninger til udtømning i havet af ballastvand eller olieforurenet vand fra lastankområder i henhold til § 9 eller § 10 ledes til åbent dæk eller til skibssiden over vandlinien i dybeste ballastkondition. Andre rørsystemer, der muliggør udtømning i henhold til stk. 6, litra a-e, kan tillades.

3. I nye olietankskibe skal udtømning i havet af ballastvand eller olieforurenet vand fra lasttankområder, med undtagelse af udtømning under vandlinien i henhold til stk. 6, kunne standses fra øverste dæk eler højere oppe på et sted, hvor den benyttede manifold som beskrevet i stk. 2 kan overvåges visuelt. Arrangementet til standsning af udtømingen behøver ikke at være anbragt ved overvågningsstedet, hvis der er et sikkert kommunikationssystem, for eksempel telefon- eller radiokontakt, mellem observationsstedet og det sted, hvorfra udtømningen kan standses.

4. Ethvert nyt olietankskib, der skal udstyres med separate ballasttanke eller som skal forsynes med tankrensningsanlæg til råolie, skal opfylde følgende bestemmelser

a) Olierørledningerne skal udformes og installeres således, at mindst mulig olie tilbageholdes i ledningerne.

b) Der skal installeres et arrangement til tømning af lastpumper og rørledninger efter endt udlosning, om nødvendigt ved tilslutning til et strippesystem. Indholdet i pumper og ledninger skal kunne ledes såvel i land som til last- eller sloptank. Ved tømning til land skal en særlig ledning med lille diameter anvendes. Denne ledning skal tilsluttes efter ventilerne på laste- og lossemanifolden.

5. Ethvert eksisterende råolietankskib, der skal udstyres med separate ballasttanke eller som skal forsynes med tankrenseanlæg til råolie, eller som skal anvende ren ballast, skal overholde bestemmelserne i stk. 4, pkt. b.

6. Ethvert olietankskib skal udtømme ballastvand og olieholdigt vand fra lasttankområder over vandlinien, med undtagelse af følgende tilfælde

a) Separat og rent ballastvand kan udtømmes under vandlinien

1) i havne og ved olie-terminaler

2) i havet ved tyngdekraften alene, forudsat at overfladen på ballastvandet har været kontrolleret umiddelbart inden udtømningen foretages for at sikre, at ballastvandet ikke er forurenet af olie.

b) Eksisterende olietankskibe, som ikke uden foretagne ændringer kan udtømme separat ballastvand over vandlinien, kan foretage udtømingen under vandlinien, forudsat at overfladen på ballastvandet har været kontrolleret umiddelbart inden udtømningen for at sikre, at ballastvandet ikke er forurenet af olie.

c) Eksisterende olietankskibe, som anvender tanke forbeholdt ren ballast og som ikke uden foretagne ændringer kan udtømme ballastvandet fra disse tanke over vandlinien, kan foretage udtømningen under vandlinien, forudsat at udtømningen overvåges i henhold til § 13 A, stk.3.

d) Ethvert olietankskib kan i søen foretage udtømning under vandinien af snavset ballastvand og olieholdigt vand fra lasttankområder undtagen sloptankene ved anvendelse af tyngdekraften, forudsat at det snavsede vand har været opbevaret i så lang tid, at der er sket en adskillelse af olie og vand. Endvidere skal ballastvandet kontrolleres, umiddelbart før udtømningen foretages, med den i § 15, stk. 3 b) beskrevne detektor, således at det fastslås, at grænsefladen ligger i en sådan højde, at udtømningen ikke medfører risiko for skade af havmiljøet.

e) Fra eksisterende olietankskibe kan i søen snavset ballastvand eller olieholdigt vand fra lasttankområder udtømmes under vandlinien som beskrevet i pkt. d) eller på følgende måde, hvis

1) en del af dette vand ledes gennem permanente ledninger til et lettilgængeligt punkt på øverste dæk eller højere oppe, hvor det kan overvåges visuelt under udtømningen, og

2) dette system er i overensstemmelse med administrationens krav, som dog mindst skal indeholde de af organisationen vedtagne specifikationer for konstruktion, installation og operation.

§ 19. Kontrol.

a) Ethvert skib, der befinder sig i en anden medlemsstats havn, er undergivet kontrol ved offentlige tjenestemænd behørigt bemyndiget af den pågældende regering, for så vidt denne kontrol tager sigte på at konstatere gyldigheden af de certifikater, der er udstedt i henhold til § 12 eller § 13 i konventionens kapitel I.

b) Disse certifikater skal, hvis de er gyldige, anerkendes, medmindre der er åbenbar grund til at antage, at skibet eller dets udrustning er i en sådan stand, som ikke i alt væsentligt svarer til oplysningerne i noget af certifikaterne, eller at skibet eller dets udrustning ikke opfylder bestemmelserne i dette kapitels § 11 a) og b).

c) Under de omstændigheder, der er nævnt i litra b), eller hvis et certifikat er udløbet eller ikke længere er gyldigt, skal den tjenestemand, der udøver kontrollen, tage skridt til at sikre, at skibet ikke afsejler, før det kan gå til søs eller forlade havnen for at sejle til et reparationsværft uden fare for skibet eller de ombordværende personer.

d) I tilfælde af at denne kontrol giver anledning til indgreb af nogen art, skal den tjenestemand, der udøver kontrollen, straks skriftligt informere konsulen eller, hvis en sådan ikke findes, den nærmeste diplomatiske repræsentation for den stat, hvis flag skibet har ret til at føre, om de omstændigheder, der har ført til, at et indgreb blev anset for nødvendigt. Endvidere skal den pågældende tilsynsførende eller anerkendte organisation, der er ansvarlig for udstedelsen af certifikaterne, informeres, og sagen skal indberettes til Organisationen.

e) Vedkommende myndighed i havnestaten skal give myndighederne i den næste anløbshavn, foruden de i litra d) nævnte parter, alle relevante oplysninger om skibet, hvis den er ude af stand til at træffe foranstaltninger som nævnt i litra c) og d), eller hvis skibet har fået tilladelse til at sejle videre til næste anløbshavn.

f) Under udøvelsen af kontrol i henhold til denne paragraf skal man i videst muligt omfang søge at undgå, at et skib bliver unødvendigt tilbageholdt. Hvis dette sker, har skibet krav på erstatning for eventuelt tab eller skade.

§ 19. Radiodagbøger.

a) Den radiodagbog, der i radioreglementet er foreskrevet for et

skib, som i henhold til dette kapitels § 3 eller § 4 er udstyret med

en radiotelegrafstation, skal under rejsen opbevares i radiorummet.

Enhver radioofficer skal i radiodagbogen indføre sit navn, de

tidspunkter hvor han påbegynder og afslutter vagten, samt alle

hændelser i forbindelse med radiotjenesten, der indtræffer under

vagten, og som synes at være af betydning for sikkerheden for

menneskeliv til søs. Endvidere skal følgende indføres i dagbogen: i) de oplysninger, der er påbudt i radioreglementet; ii) nærmere oplysninger om batteriernes vedligeholdelse, herunder deres opladning i den form, som administrationen måtte foreskrive; iii) en daglig konstatering af, at kravet i dette kapitels § 10, litra p), er opfyldt; iv) nærmere oplysninger om afprøvninger af reservesenderen og reserveenergikilden, foretaget i henhold til dette kapitels § 10, litra s); v) nærmere oplysninger om afprøvninger i skibe udstyret med et radiotelegrafisk autoalarmapparat foretaget i henhold til dette kapitels § 11, litra c); vi) nærmere oplysninger om batteriernes vedligeholdelse, herunder i givet fald deres opladning, i medfør af dette kapitels § 13, litra j), samt om afprøvninger i henhold til samme bestemmelse af sendere installeret i motorredningsbåde; vii) nærmere oplysninger om batteriernes vedligeholdelse, herunder i givet fald deres opladning, i medfør af dette kapitels § 14, litra i), samt om afprøvninger i henhold til samme bestemmelse af det transportable radioudstyr for redningsbåde og redningsflåder; viii) tidspunktet for vagtens afbrydelse i henhold til dette kapitels § 6, litra d), samt begrundelsen herfor og tidspunktet for dens genoptagelse.

b) Den radiodagbog, der i radioreglementet er foreskrevet for et

skib, som i henhold til dette kapitels § 4 er udstyret med en

radiotelefonstation, skal opbevares på det sted, hvor der holdes

vagt. Enhver uddannet radioekspedient, enhver skibsfører, enhver

officer eller ethvert besætningsmedlem, som holder vagt i henhold til

bestemmelserne i dette kapitels § 7, skal i radiodagbogen med sin

underskrift indføre nærmere oplysninger om alle hændelser i

forbindelse med radiotjenesten, der indtræffer under vagten, og som

synes at være af betydning for sikkerheden for menneskeliv til søs.

Endvidere skal følgende indføres i dagbogen: i) de oplysninger, der er påbudt i radioreglementet; ii) tidspunktet for vagtens påbegyndelse, når skibet afgår fra havn, og tidspunktet for dens afslutning, når skibet ankommer til havn; iii) det tidspunkt, da vagten af en eller anden grund afbrydes med begrundelsen herfor, samt tidspunktet for dens genoptagelse; iv) nærmere oplysninger om de eventuelle batteriers vedligeholdelse, herunder deres opladning, i medfør af dette kapitels § 16, litra 1); v) nærmere oplysninger om batteriernes vedligeholdelse, herunder i givet fald deres opladning, i medfør af dette kapitels § 14, litra i), samt om afprøvninger i henhold til samme bestemmelse af det transportable radioudstyr for redningsbåde og redningsflåder.

c) I ethvert skib, der er udstyret med et VHF-radiotelefonanlæg i

henhold til § 4-1: i) skal de oplysninger, der er påbudt i radioreglementet, indføres i radiodagbogen i overensstemmelse med administrationens krav; ii) skal et sammendrag af alle meddelelser om, at skibet er nødstedt, har behov for øjeblikkelig hjælp, eller at skibets sikkerhed er i fare, indføres i skibsdagbogen.

d) Radiodagbøger skal være tilgængelige for eftersyn ved embedsmænd,

som administrationen har bemyndiget hertil.

e) RADIODAGBOGEN SKAL MINDST EEN GANG MÅNEDELIGT FORELÆGGES FØREREN,

DER EFTERSER, AT DEN FØRES NØJAGTIG OG FORSKRIFTSMÆSSIGT, OG FORSYNER

DEN MED PÅTEGNING OM FORELÆGGELSEN.

F) RADIODAGBOGEN SKAL, NÅR DEN ER UDSKREVET, OPBEVARES I MINDST 3 ÅR

EFTER DATOEN FOR SIDSTE INDFØRSEL. HVIS DER FOR RETTEN ER REJST SAG

VEDRØRENDE SKIBETS REJSER I DET TIDSRUM, DAGBOGEN OMFATTER, SKAL DEN

OPBEVARES, INDTIL SAGEN ER ENDELIGT AFGJORT.

§ 19. Brug af automatisk styring

§ 19-1. Drift af styremaskineanlæg

§ 19-2. Styremaskinanlæg - afprøvning og øvelser

§ 19. Brug af automatisk styring.

a) I farvande med stor trafiktæthed, under forhold med nedsat sigt og

i alle andre farlige situationer for sejladsen, skal det, når man gør

brug af selvstyrer, være muligt øjblikkeligt at etablere manuel

kontrol med skibets styring.

b) Under omstændigheder som nævnt ovenfor skal det være muligt for

den vagthavende officer straks at kunne gøre brug af en kvalificeret

rorgænger, som til enhver tid skal være klar til at overtage

styringen.

c) Omskiftning fra automatisk til manuel styring og omvendt skal

foretages af eller under tilsyn af en ansvarlig officer.

d) Den manuelle styring skal afprøves efter længere tids brug af den

automatiske styring, og før skibet kommer ind på områder, hvor

sejladsen kræver særlig stor forsigtighed.

§ 19-1. Drift af styremaskinanlæg.

I områder, hvor sejladsen kræver særlig stor forsigtighed, skal

skibene have mere end eet drivaggregat for styremaskinanlægget i

gang, når disse aggregater kan benyttes samtidigt.

§ 19-2. Styremaskinanlæg - afprøvning og øvelser.

a) Inden for 12 timer før skibets afgang skal dets styremaskinanlæg

kontrolleres og afprøves af skibsmandskabet. Afprøvningen skal i

givet fald omfatte driften af følgende: i) hovedstyremaskinanlægget; ii) reservestyremaskinanlægget; iii) styrekontrolsystemerne; iv) styrepositionerne på kommandobroen; v) nødenergiforsyningen; vi) rorvinkelindikatorerne i forhold til rorets faktiske stilling; vii) alarmers funktion ved svigt af energiforsyning til styrekontrolsystemerne; og viii) alarmers funktion ved svigt af drivaggregater for styremaskinanlæg; ix) automatisk virkende isoleringsanordninger og andet automatisk udstyr.

b) Kontrol og afprøvning skal omfatte: i) rorets fulde bevægelse i overensstemmelse med den krævede kapacitet af styremaskinanlægget; ii) visuel besigtigelse af styremaskinanlægget og dets forbindelsesled; og iii) funktion af kommunikationsmidler mellem kommandobroen og styremaskinrummet.

c) i) Enkle betjeningsanvisninger med et blokdiagram, der viser fremgangsmåden ved omskiftning mellem styrekontrolsystemerne og mellem drivaggregaterne på styremaskinanlæg, skal til stadighed være opslået på kommandobroen og i styremaskinrummet; ii) alle skibsofficerer, der har at gøre med betjening og/eller vedligeholdelse af styremaskinanlæg, skal være fortrolige med funktionen af styringssystemerne i skibet og ved fremgangsmåden ved omskiftning fra et system til et andet.

d) Foruden den i litra a) og b) foreskrevne rutinemæssige kontrol og

afprøvning skal der foretages nødstyringsøvelser mindst een gang hver

tredje måned for at indøve nødstyringsproceduren. Disse øvelser skal

omfatte direkte kontrol inde fra styremaskinrummet, kommunikation med

kommandobroen og, i givet fald, anvendelse af alternative

energiforsyninger.

e) Administrationen kan frafalde kravet om gennemførelse af den i

litra a) og b) foreskrevne kontrol og afprøvning for skibe, der går i

regelmæssig fart på korte rejser. SKIBE, DER FORETAGER REGELMÆSSIGE

REJSER AF UNDER 12 TIMERS VARIGHED OG MED HAVNEOPHOLD AF UNDER 12

TIMER MELLEM REJSERNE, ER FRITAGET FOR AT FORETAGE DEN I LITRA A) OG

B) FORESKREVNE KONTROL OG AFPRØVNING. Sådanne skibe skal foretage

denne kontrol og afprøvning mindst een gang om ugen.

f) Datoen for gennemførelsen af den i litra a) og b) foreskrevne

kontrol og afprøvning samt datoen for afholdelsen af

nødstyringsøvelser i henhold til litra d) skal med en nærmere

beskrivelse indføres i skibsdagbogen, således som det måtte være

foreskrevet af administrationen. INDFØRELSERNE I SKIBSDAGBOGEN SKAL

OMFATTE OPLYSNING OM ALLE KONSTANTEREDE FEJL OG MANGLER OG DISSES

AFHJÆLPNING.

g) ALLE KONSTATEREDE FEJL OG MANGLER VED STYREMASKINANLÆG OG DETS

BETJENING SKAL HURTIGST MULIGT AFHJÆLPES.

§ 19. Standardkobling

For at rørledninger fra modtageanlæg kan forbindes med skibets rørledninger til udtømning af spildevand fra maskinrummets rendesten, skal begge ledninger være forsynet med en standardkobling i overenstemmelse med følgende tabel

Standarddimensioner for flanger til udtømningsledinger Beskrivelse Dimension Udvendig diameter 215 mm Indvendig diameter I henhold til rørets udvendige diameter Boltringens diameter 183 mm Flangeudskæringer 6 huller, 22 mm i diameter, anbragt med lige store mellemrum på en boltring af ovennævnte diameter, udskåret til flangeomkredsen. Udskæringens bredde skal være 22 mm Flangetykkelse 20 mm Bolte og møtrikker: 6, hver på 20 mm i diameter og af passende antal og diameter længde

Flangen skal være således konstrueret, at der kan anvendes rør med en indvendig diameter op til 125 mm og skal være fremstillet af stål eller andet tilsvarende materiale, som har en glat overflade. Denne flange med tilhørende pakning af oliebestandigt materiale skal kunne holde til et arbejdstryk på 6 kg/kvadratcentimeter.

delta § 20. Oliejournal

1. Ethvert olietankskib på 150 bruttoregistertons og derover og ethvert andet skib på 400 bruttoregistertons og derover, som ikke er et olietankskib, skal være forsynet med en oliejournal I (maskinrumsoperationer).Ethvert olietankskib på 150 bruttoregistertons og derover skal desuden udstyres med en oliejurnal II (last/ballast-operationer). Oliejournalen/-journalerne skal, uanset om de udgør en del af skibets dagbog eller foreligger separat, udformes som angivet af organisationen.

2. Oliejournalen skal føres, om nødvendigt for hver tank for sig, hver gang en af følgende operationer udføres på skibet

a) Maskinrumsoperationer (alle skibe)

1) Indtagelse af ballast eller rensning af brændsloptanke.

2) Lænsning af snavset ballast eller tankrensevand fra de under pkt. 1) anførte tanke.

3) Bortskaffelse af olierester (slam).

4) Udtømning overbord eller på anden måde bortskaffelse af rendestensvand fra maskinrum.

b) Last/ballast operationer (olietankskibe)

1) Lastning af olie.

2) Intern omflytning af olielast under rejsen.

3) Losning af olie.

4) Indtagelse af ballast i lasttanke og tanke forbeholdt ren ballast.

5) Rensning af lasttanke, herunder rensning med råolie.

6) Udtømning af ballast, undtagen udtømning fra separate ballasttanke.

7) Udtømning af vand fra sloptanke.

8) Lukning af anvendte ventiler og tilsvarende indretninger efter udtømningsoperationer fra sloptank.

9) Lukning af ventiler, som er nødvendig for at adskille tanke forbeholdt ren ballast fra last- og stripledninger efter udtømningsoperationer fra sloptank.

10) Bortskaffelse af olierester.

3. Såfremt der foretages eller sker sådan udtømning af olie eller olieholdige blandinger, som er omtalt i § 11, eller såfremt der sker en udtømning af olie som følge af ulykke eller anden uforudset omstændighed, som ikke er undtaget i nævnte paragraf, skal der i oliejournalen gives en redegørelse for de nærmere omstændigheder ved og årsagen til udtømningen.

4. Hver handling, der er beskrevet i stk. 2, skal straks indføres i oliejournalen, således at alle indførelserne i journalen vedrørende den pågældende handling er fuldstændige. Hver afsluttet operation skal underskrives af den eller de ansvarshavende officer/officerer, og hver udfyldt side underskrives af skibsføreren. Indførelserne i oliejournalen skal affattes på et sprog, der er officielt i den stat, hvis flag skibet er berettiget til at føre, og, for skibe, som har et internationalt certifikat om forebyggelse af olieforurening (1973), på engelsk eller fransk. Indførelserne på et officielt, nationalt sprog, der benyttes i den stat, hvis flag skibet er berettiget til at føre, skal have forret i tilfælde af tvister eller uoverensstemmelser.

5. Oliejournalen skal opbevares på et sådant sted, at den er nemt tilgængelig for inspektion på alle rimelige tidspunkter, og bortset fra ubemandede skibe under bugsering, skal den opbevares om bord i skibet. Den skal opbevares i en periode af 3 år efter sidste indførelse.

6. Den kompetente myndighed under et konventionslands regering har ret til at efterse oliejournalen om bord på ethvert skib, som omfattes af dette bilag, mens skibet ligger i en af dets havne eller ved en af dets olieterminaler og til at tage en afskrift af enhver indførelse i journalen samt til at forlange, at skibsføreren attesterer afskriftens rigtighed. Enhver sådan afskrift, der er blevet bekræftet af skibsføreren som værende en rigtig afskrift af en indførelse i skibets oliejournal, skal kunne fremlægges i enhver retssag som bevis for de kendsgerninger, der er angivet i indførelsen. Den kompetente myndigheds eftersyn af oliejournalen og udfærdigelse af en bekræftet afskrift i henhold til dette stykke udføres så hurtigt som muligt og må ikke medføre unødig forsinkelse for skibet.

FIRKANT § 21. Særlige bestemmelser for boreplatforme og andre platforme

Faste og flydende boreplatforme skal, når de er beskæftiget med undersøgelse, udnyttelse og dermed forbundet bearbejdelse af havbundens mineralske ressourcer, ligesom andre platforme, overholde de bestemmelser i dette kapitel, der finder anvendelse på andre skibe på 400 bruttoregistertons og derover end olietankskibe, dog således at

a) de, så vidt det er praktisk muligt, skal være udstyret med de installationer, der kræves i § 16 og 17,

b) de i en form, som er godkendt af administrationen, skal føre en fortegnelse over alle de handlinger, der indebærer udtømning af olie eller olieholdige blandinger, og

c) i ethvert særligt havområde skal, medmindre andet følger af bestemmelserne i § 11, udtømning i havet af olie eller olieholdige blandinger være forbudt, undtagen når udtømningens olieindhold uden fortynding ikke overstiger 15 ppm.

d) olieholdige blandinger må ikke udtømmes fra stationære platforme undtagen såfremt udtømningen sker i henhold til § 11 eller såfremt den olieholdige blanding uden fortynding og med et olieindhold der ikke overstiger 100 ppm udtømmes uden for særlige havområder i en afstand af over 12 sømil fra nærmeste land. Hvis der imidlertid findes strengere nationale regler for det pågældende område (100 ppm kriteriet) er det disse regler, som er gældende.

Afsnit III

Krav om begrænsning af olieforurening fra olietankskib på grund af

skader på side eller bund

§ 20. Privilegier.

Der kan ikke gøres krav på privilegier i henhold til denne konvention for et skib, der ikke er i besiddelse af de foreskrevne gyldige certifikater.

AFSNIT C. SØULYKKER

§ 20. OPSLAG.

VED ENHVER RADIOSTATION SKAL DER FINDES FØLGENDE OPSLAG M.V.

ET TYDELIGT OPSLAG OM PLIGTEN TIL I VAGTTIDEN AT OVERHOLDE TAVSHEDSPERIODERNE OG TIL, FORINDEN SENDING PÅBEGYNDES, AT LYTTE PÅ NØDFREKVENSEN SAMT OM FREMGANGSMÅDEN VED UDSENDELSE AF NØDMELDING. OPSLAGET SKAL VÆRE ANBRAGT SÅLEDES, AT DET ER FULDT SYNLIGT FRA DET STED, HVOR RADIOANLÆGGET BETJENES.

2) ET OPSLAG, DER GIVER UKYNDIGE VEJLEDNING I UNDER EN NØDSITUATION AT STARTE STATIONEN OG UDSENDE NØDOPKALD.

3) ET OPSLAG MED TYDELIG ANGIVELSE AF SKIBES KALDESIGNAL I BOGSTAVER OG VED RADIOTELEGRAFSTATIONER TILLIGE I MORSETEGN.

§ 20. Nautiske publikationer

§ 20. Nautiske publikationer.

Alle skibe skal medføre fyldestgørende og ajourførte søkort,

sejlhåndbøger, fyrlister, meddelelser for søfarende,

tidevandstabeller og enhver anden nautisk publikation, som er

nødvendig for den påtænkte rejse.

§ 21. Søulykker.

a) Enhver administration forpligter sig til at foretage en undersøgelse af enhver søulykke, som rammer et af dens skibe, der er omfattet af bestemmelserne i denne konvention, når den skønner, at en sådan undersøgelse kan bidrage til at fastslå, hvilke ændringer det måtte være ønskeligt at foretage i disse forskrifter.

b) Enhver kontraherende regering forpligter sig til at give Organisationen relevante oplysninger om resultaterne af disse undersøgelser. Ingen rapporter eller henstillinger fra organisationen, der er udarbejdet på grundlag af disse oplysninger, må oplyse de pågældende skibes identitet eller nationalitet eller på nogen måde, udtrykkeligt eller stiltiende, placere ansvaret på et skib eller en person.

AFSNIT D. FORSKELLIGT

§ 21. International signalbog, flag m.v.

§ 21. International signalbog, FLAG M.V.

a) Alle skibe, som i medfør af denne konvention skal være udstyret

med et radiotelegraf eller radiotelefonanlæg, skal medføre den

internationale signalbog. Denne publikation skal ligeledes findes om

bord i ethvert andet skib, som efter administrationens opfattelse har

brug for den.

b) ALLE SKIBE SKAL, NÅR DE BENYTTES UDEN FOR INDSKRÆNKET FART, VÆRE

UDSTYRET MED DE TIL DEN INTERNATIONALE SIGNALBOG HØRENDE FLAG, SAMT

DEN AF INDUSTRIMINISTERIET UDGIVNE SAMLING AF MARITIME

STANDARDUDTRYK.

c) I ALLE SKIBE SKAL DER I STYREHUSET VÆRE OPSLÅET EN TAVLE VISENDE

DE INTERNATIONALE SIGNALFLAG OG MORSETEGNENE SAMT BETYDNINGER AF

ET-BOGSTAVSIGNALERNE.

d) ALLE SKIBE SKAL VÆRE FORSYNET MED NATIONALFLAG AF PASSENDE

STØRRELSE.

§ 21, som er markeret med FIRKANT i margenen, henhører under

energiministeriet og administreres af direktoratet for statens

skibstilsyn.

De her omhandlede paragraffer træder i kraft ved de pågældende

myndigheders ikraftsættelse af de relevante bekendtgørelser.

Den resterende del af kapitlet administreres af direktoratet for

statens skibstilsyn.

Til opfyldelse af reglerne i MARPOL 73/78 har industriministeriet og

miljøministeriet udstedt bekendtgørelser således

Industriministeriet

Bekendtgørelse om syn og certifikater.

Miljøministeriet

Bekendtgørelse om ikrafttræden af visse bestemmelser i lov om

beskyttelse af havmiljøet.

Bekendtgørelse om udtømning af olie fra maskinrummets rendestene på

skibe i et særligt havområde.

Bekendtgørelse om anvendelse af kontrolsystemer til forebyggelse af

olieforurening fra fiskeskibe.

Bekendtgørelse om oliejournal.

Bekendtgørelse om modtageordninger for rester af blandinger af olie,

kloakspildevand samt affald i danske havne.

Bekendtgørelse om særlige havområder.

§ 22. Tilsynsbog.

ETHVERT SKIB, DER ER OMFATTET AF DISSE REGLER, SKAL VÆRE FORSYNET MED EN TILSYNSBOG. TILSYNSBOGEN, DER UDGIVES AF DIREKTORATET, SKAL FØRES I OVERENSSTEMMELSE MED DEN I BOGEN OPTRYKTE VEJLEDNING. FORINDEN EN TILSYNSBOG TAGES I BRUG, SKAL DEN AUTORISERES AF STATENS SKIBSTILSYN ELLER AF EN DANSK UDENRIGSREPRÆSENTATION. EN UDSKREVET TILSYNSBOG SKAL OPBEVARES OM BORD, INDTIL DET AF STATENS SKIBSTILSYN I DEN NYE TILSYNSBOG ER ATTESTERET, AT ALLE NØDVENDIGE OPLYSNINGER ER OVERFØRT FRA DEN UDSKREVNE TIL DEN NYE BOG.

§ 22. Lanterner, signalfigurer og lydsignalapparater

§ 22. Lanterner, signalfigurer og lydsignalapparater.

a) ETHVERT SKIB SKAL VÆRE UDRUSTET MED LANTERNER, SIGNALFIGURER OG

LYDSIGNALAPPARATER I SÅDANT OMFANG, AT DET ER I STAND TIL AT OPFYLDE

KRAVENE I DE INTERNATIONALE SØVEJSREGLER. SIGNALFIGURERNES

KONSTRUKTION OG LYDSIGNALAPPARATERNES EFFEKTIVITET OG INSTALLATION OM

BORD SKAL VÆRE I OVERENSSTEMMELSE MED DE INTERNATIONALE SØVEJSREGLER

SAMT MED DE AF DIREKTORATET TIL ENHVER TID GIVNE FORSKRIFTER.

b) SKIBE UDEN FOR INDSKRÆNKET FART SKAL VÆRE FORSYNET MED ET SÆT

RESERVELANTERNER FOR DE TOP-, SIDE-, AGTER- OG ANKERLYS SOM ER

FORESKREVET FOR DEN PÅGÆLDENDE SKIBSTYPE.

RESERVELANTERNER SKAL, SÅFREMT DE ER INDRETTET TIL ELEKTRISK

BELYSNING, KUNNE TILSLUTTES SKIBETS ELEKTRISKE NØDENERGIKILDE.

c) LANTERNER MED PETROLEUMSBELYSNING MÅ IKKE ANVENDES I NYE SKIBE

SAMT I EKSISTERENDE TANKSKIBE OG SKIBE INDRETTET TIL TRANSPORT AF

GASARTER, HERUNDER FORDRÅBEDE GASARTER.

d) LANTERNERNE SKAL VÆRE FORSYNET MED CERTIFIKAT FRA DIREKTORATET

(NAUTISK PRØVEKAMMER) ELLER ET AF DIREKTORATET ANERKENDT PRØVEKAMMER.

DIREKTORATET KAN PÅ FASTSATTE VILKÅR BEMYNDIGE EN FABRIKANT TIL AT

UDSTEDE CERTIFIKATER FOR LANTERNER, DER ER FREMSTILLET I

OVERENSSTEMMELSE MED EN FORUD GODKENDT PROTOTYPE. CERTIFIKATERNE SKAL

FINDES OM BORD TIL FOREVISNING FOR SKIBSTILSYNET. SÅFREMT EN LANTERNE

ER BLEVET UNDERKASTET EN REPARATION, DER KAN HAVE INDFLYDELSE PÅ DE

FORHOLD, DER BETINGER DENS FORTSATTE GODKENDELSE, PÅHVILER DET

SKIBETS FØRER SNAREST MULIGT AT LADE DEN UNDERSØGE OG FORSYNE MED

EVT. NYT CERTIFIKAT.

§ 22. Havariantagelser

1. Til brug ved beregningen af den hypotetiske udstrømning af olie fra olietankskibe antages tre dimensioner af en skades omfang i form af et parallelpipedum på skibets sider og bund som følger. For så vidt angår skader på bund anføres to betingelser, som skal anvendes særskilt på de anførte sektioner af olietankskibet.

a) Skader på skibssiden

1) Langskibs udstrækning (1c) den mindste af følgende to værdier: 1/3 X L i 2/3 potens eller 14,5 meter 2) Tværskibs udstrækning (tc): den mindste af følgende to (indefter fra skibssiden værdier vinkelret på centerlinien i den højde, der svarer til det B/5 eller 11,5 meter tildelte sommerfribord) 3) Lodret udstrækning (vc): fra basislinien opefter uden begrænsning b) Skader på skibets bund For 0,3L fra skibets forreste Enhver anden perpendikulær del af skibet 1 Langskibsudstrækning (1s): L/10 Den mindste af følgende to værdier: L/10 eller 5 meter 2) Tværskibs Den mindste af følgende 5 meter udstrækning (ts): værdier: B/6 eller 10 meter dog ikke under 5 meter 3) Lodret Den mindste af følgende to udstrækning fra værdier

basislinien (Vs): B/15 eller 6 meter

2. Hvor de i denne paragraf anførte symboler forekommer i dette afsnit, har de den i denne paragraf definerede betydning.

§ 23. Almindelig sikkerhed.

DER SKAL VÆRE TRUFFET SÅ BETRYGGENDE FORHOLDSREGLER TIL SIKRING MOD ULYKKESTILFÆLDE VED SKIBETS SÆDVANLIGE DRIFT, AT MENNESKER VED ARBEJDE ELLER OPHOLD OM BORD ELLER VED FÆRDSEL TIL OG FRA BORDE SÅ VIDT MULIGT IKKE ER UDSAT FOR AT KOMME TIL SKADE UDEN VED MANGEL På TILBØRLIG FORSIGTIGHED.

§ 23. Hypotetisk udstrømning af olie

1. Den hypotetiske udstrømning af olie i tilfælde af skade på skibssiden (Oc) og skade på skibsbunden (Os) skal beregnes efter følgende formler for så vidt angår rum med lækage, forårsaget af skader, på alle tænkelige steder i hele skibets længde i det omfang, som er defineret i § 22.

a) for skader på skibssiden: Oc = sigma Wi + sigma KiCi (I) b) for skader på skibsbunden: Os = 1/3 (sigma ZiWi + sigma ZiCi) (II) hvor

Wi = rumfanget i kubikmeter af en sidetank, som antages at være beskadiget ved havari som nærmere angivet i § 22; Wi kan for tank til adskilt ballast sættes lig nul.

Ci = rumfanget i kubikmeter af en centertank, der antages at være beskadiget ved havari som nærmere angivet i § 22; Ci kan for tank til adskilt ballast sættes lig nu.

Ki = 1 bi/tc. Såfremt bi er lig med eller større end tc, sættes Ki lig nul.

Zi = 1 hi/vs. Såfremt hi er lig med eller større end vs, sættes Zi lig nul.

bi = bredden i meter af pågældende sidetanke, målt indefter fra skibssiden vinkelret på centerlinien i den højde, der svarer til det tildelte sommerfribord.

hi = mindste dybde i meter af den pågældende dobbeltbund; hvor der ikke findes dobbeltbund, sættes hi lig nul.

Når de i dette stykke anførte symboler forekommer i dette afsnit, har de den i denne paragraf definerede betydning.

2. Hvis et tomrum eller separat ballasttank af en længde mindre end 1c som defineret i § 22 er anbragt mellem sideolietanke, kan Oc i formel (I) beregnes på grundlag af rumfang Wi, som er det faktiske rumfang af en af disse tanke (hvor de har lige stort rumfang) eller (hvis de har forskelligt rumfang) af den mindste af de to tanke, der støder op til et sådant rum, multipliceret med Si som defineret nedenfor, idet man for alle andre sidetanke, der er berørt af en sådan kollision, tager værdien af det faktiske fulde rumfang.

Si = 1 -1i/1c hvor 1i = længden i meter af det pågældende tomrum eller separate ballasttank.

3.a) Begunstigelse må kun gives for dobbeltbundtanke, som enten er tomme eller fører rent vand, når der føres ladning i de ovenover liggende tanke.

b) Såfremt dobbeltbunden ikke strækker sig i den fulde længde og bredde af den pågældende tank, betragtes dobbeltbunden som ikke-eksisterende, og rumfanget af tankene over den havarerede del af bunden skal medtages i formel (II), selv om tanken ikke anses for at være gennembrudt, fordi der er indbygget en sådan partiel dobbeltbund.

c) Der kan ses bort fra sugebrønde ved bestemmelse af værdien hi, forudsat at sådanne brøndes areal ikke er usædvanligt stort, og forudsat at de kun stikker et minimalt stykke under tanken og i intet tilfælde mere end halvdelen af dobbeltbundens højde. Hvis en sådan brønds dybde overstiger halvdelen af dobbeltbundens højde, skal hi sættes lig med dobbeltbundens højde minus brøndhøjden. Rørledninger, der betjener sådanne brønde, skal, hvis de er installeret inden i dobbeltbunden, være forsynet med ventiler eller andre lukkeanordninger, der er anbragt på forbindelsesstedet til den tank, der betjenes, for at forhindre udstrømning af olie i tilfælde af havari på rørsystemet. Sådanne rørledninger skal installeres så højt som muligt over bundklædningen. Disse ventiler skal, når skibet er i søen, altid holdes lukket, når tanken indeholder olieladning, bortset fra at de kun må åbnes for flytning af ladning, når det måtte være nødvendigt for at trimme skibet.

4. I tilfælde, hvor havari på bunden samtidig omfatter fire centertanke, kan værdien af Os beregnes efter formlen.

Os = 1/4 (sigma ZiWi + sigma ZiCi) (III)

5: Som et middel til at begrænse udtømning af olie i tilfælde af skade på bunden kan en administration give begunstigelse for et indbygget system til flytning af ladning, der har et højt beliggende nødsugested i hver olietank, og som kan flytte last fra en læk tank eller lække tanke til separate ballasttanke eller til disponibel lasttanke, hvis det kan godtgøres, at sådanne tanke har tilstrækkelig ullage. Begunstigelse for et sådant system vil være afhængig af, om systemet i løbet af to timer kan flytte en oliemængde lig med halvdelen af den største af de pågældende lække tanke og af, at der er tilsvarende modtagekapacitet til rådighed i ballast- eller lasttanke. Begunstigelsen skal være begrænset til at tillade, at Os beregnes efter formel (III). Rørene til sådanne sugesteder skal være installeret mindst i en højde, der ikke er mindre end den lodrette udstrækning af bundskaden vs. Administrationen skal forsyne organisationen med oplysninger angående de systemer, den har godkendt, således at organisationen kan underrette andre konventionslande.

§ 24. Begrænsning af størrelsen af lasttanke og disses arrangement

1. Ethvert nyt olietankskib skal opfylde betemmelserne i denne paragraf. Ethvert eksisterende olietankskib skal, inden to år efter datoen for konventionens ikrafttræden, opfylde bestemmelserne i denne paragraf, hvis et sådant tankskib hører under en af følgende kategorier: a) et skib, som er afleveret efter den 1. januar 1977, eller b) et skib, som begge følgende betingelser finder anvendelse på: 1) afleveret før end den 1. januar 1977, og 2) byggekontrakt er oprettet efter den 1. januar 1974, eller i tilfælde, hvor byggekontrakt ikke foreligger, kølen er lagt eller skibet befinder sig på et tilsvarende konstruktionsstadium efter den 30. juni 1974.

2. Lasttanke i olietankskibe skal være af en sådan størrelse og skal være således arrangeret, at den hypotetiske udstrømning Oc eller Os beregnet i overensstemmelse med forskrifterne i § 23 intet sted i skibets længde overstiger den største af følgende to værdier: 30.000 kubikmeter eller 400 den tredie kvadratrod af DW, dog højst 40.000 kibikmeter.

3. Rumfanget af hver vingetank til olielast i et olietankskib må ikke overstige 75% af grænserne for den hypotetiske olieudstrømning, som er omtalt i stk. 2. Rumfanget af enhver centertank til olielast må ikke overstige 50.000 kubikmeter. I olietankskibe med separat ballast som defineret i § 13 kan det tilladte rumfang af en vingetank til olielast, som anbragt mellem to separate ballasttanke, der hver er over 1c i længde, dog forøges til den maksimale grænse for hypotetisk olieudstrømning, forudsat at bredden af vingetankene overstiger tc.

4. Længden af hver lasttank må ikke overstige 10 meter eller den største af følgende værdier: a)hvor der ikke forefindes noget langskibs skod: 0,1 L b)hvor der kun forefindes langskibs skod i diametralplanet: 0,15 L c)hvor der forefindes to eller flere langskibs skodder: 1)for vingetanke: 0,2 L 2)for centertanke: a)hvis bi/B er lig med alle større end 1/5

0,2 L b)hvis bi/B er mindre end 1/5: hvor intet langskibs skod forefindes i diametralplanet: (0,5 bi/B + 0,1)L hvor et langskibs skod forefindes i diametralplanet: (0,25 bi/B + 0,15)L

5. For ikke at overskride de rumfangsgrænser, der er fastsat i stk. 2, 3 og 4, og uanset hvilken godkendt type laste- og lossesystem, som er installeret, skal der, når et sådant system forbinder to eller flere tanke, findes ventiler eller andre lignende lukkeanordninger til adskillelse af tankene fra hinanden.

Disse ventiler eller anordninger skal være lukket, når tankskibet er i søen.

6. Rørledninger, der løber gennem lasttanke mindre end tc fra skibssiden eller mindre end vc fra skibsbunden, skal være forsynet med ventiler eller lignende anordninger på det sted, hvor de går ind i en lasttank. Disse ventiler skal holdes lukket, når skibet er i søen, og tankene indeholder olielast, dog således at de må åbnes for sådan flytning af last, som er nødvendig for at trimme skibet.

§ 25. Vandtæt inddeling og stabilitet

1. Ethvert nyt olietankskib skal for enhver forekommende dybgang, som afspejler, at skibet faktisk er helt eller delvis lastet på en måde, som er i overenstemmelse med skibets trim og styrke og med ladningens specifikke vægt, opfylde de i stk. 3 anførte kriterier for vandtæt inddeling og lækstabilitet i forhold til den tænkte skade på side eller bund, som anført i stk. 2. Sådan skade skal anvendes på alle tænkelige steder i hele skibets længde som følger: a) I tankskibe på over 225 meters længde, på et hvilket som helst sted i skibet længde, b) I tankskibe på over 150 meter, men ikke over 225 meters længde, overalt i skibets længde med undtagelse af de skodder, der afgrænser et maskinrum, som er anbragt agter. Maskinrummet skal betragtes som et enkelt fyldbart rum, c) I tankskibe på ikke over 150 meters længde, på et hvilket som helst sted i skibets længde mellem to på hinanden følgende tværskibs skodder, bortset fra maskinrummet. For tankskibe på 100 meter eller derunder i længde, hvor alle kravene i stk. 3 ikke kan opfyldes uden at forringe skibets driftsmæssige egenskaber væsentligt, kan administrationerne tillade lempelser i disse krav. Tankskibe i ballast, som ikke medfører olie i lasttanke bortset fra olierester, skal ikke tages i betragtning.

2. Følgende bestemmelser vedrørende omfanget og arten af den tænkte skade finder anvendelse på

a)skader på skibssiden: 1)Langskibs udstrækning den mindste af følgende to værdier: 1/3 X L i 2/3 potens eller 14,5 meter 2)Tværskibs udstrækning den mindste af følgende (indvendigt mål fra skibs- to værdier: siden, vinkelret på center- linien i niveau med som- B/5 eller 11,5 meter merlastelinien) 3)Lodret udstrækning fra basislinien opad uden begrænsning b)skader op skibets bund: Indtil 0,3 L fra skibets I enhver anden forreste perpendikulær del af skibet 1)Langskibs ud- Den mindste af følgende Den mindste af strækning to værdier følgende to værdier 1/3 x L i 2/3 potens 1/3 xL i 2/3potens eller 14,5 meter eller 5 meter 2)Tværskibs ud- Den mindste af følgende to Den mindste af strækning værdier følgende to værdier B/6 eller 10 meter B/6 eller 5 meter 3)Lodret ud- Den mindste af følgende to Den mindste af strækning værdier følgende to værdier B/15 eller 6 meter målt fra B/15 eller 6 meter basislinien målt fra basis linien

c) Hvis nogen skade af mindre udstrækninger end de ovenfor under pkt. a) og b) angivne maksimale udstrækninger medfører en ringere kondition skal en sådan skade medtages i beregningerne. d) I tilfælde, hvor skaden, som omfatter tværskibs skodder, forudses som nærmere angivet i stk. 1, pkt. a) og b) skal vandtætte tværskibs skodder have en indbyrdes afstand, der mindst er lig med den langskibs udstrækning af den tænkte skade som nærmere angivet i dette stykkes pkt. a), for at kunne anses for at være effektive. Hvor tværskibs skodder er anbragt med mindre indbyrdes afstand, skal et eller flere af disse skodder inden for skadens omfang anses for ikke eksisterende ved bestemmelsen af fyldte rum. e) Hvor skaden mellem to på hinanden følgende tværskibs vandtætte skodder forudses som nærmere angivet i stk. 1, pkt. c), skal intet hovedtværskibs skod eller tværskibs skod, der grænser op til sidetanke eller dobbeltbundtank, antages at være beskadiget, med mindre: 1) mellemrummet mellem de på hinanden følgende skodder er mindre end den langsskibs udstrækning af den tænkte skade som nærmere angivet i dette stykke, pkt. a), eller 2) der er en forskydning eller recess i et tværskibs skod over 3,05 meter i længde inden for udstrækningen af den tænkte skades dybde. Den forskydning, der dannes af agterpeakskoddet og agterpeaktanktoppen, skal ikke betragtes som en forskydning i denne forbindelse. f) Hvis rør, kanaler eller tunneller ligger inden for skadens tænkte omfang, skal der træffes sådanne foranstaltninger, at gradvis fyldning ikke kan strække sig til andre rum end dem, der antages at være fyldbare for hvert enkelt skadetilfælde.

3. Olietankskibe skal betragtes som havende opfyldt lækstabilitetskriterierne, hvis følgende krav er opfyldt: a) Den endelige vandlinie skal, når man tager nedtrykning, krængning og trim, i betragtning, være lavere end underkanten af enhver åbning, gennem hvilken gradvis fyldning kan foregå. Sådanne åbninger omfatter udluftninger og sådanne åbninger, som lukkes ved hjælp af vejrtætte døre eller lugedæksler, og behøver ikke at omfatte sådanne åbninger, som lukkes ved hjælp af vandtætte dæksler til mandehuller og smålemme i niveau med dækket, små vandtætte lasttank-lugedæksler, som har samme styrke og vandtæthed som dækket, fjernstyrede vandtætte skydedøre og faste koøjer. b) I det endelige fyldningsstadium må krængningsvinklen som følge af asymetrisk fyldning ikke overstige 25 grader, dog således at denne vinkel kan forøges op til 30 grader, hvis der ikke forekommer nogen nedsænkning af dækkets kant. c) Stabiliteten i det endelige fyldningsstadium skal undersøges og kan betragtes som tilstrækkelig, hvis stabilitetskurven strækker sig mindst 20 grader udover ligevægtspunktet, sammen med en største reststabilitetsarm på ikke under 0,1 m inden for 20 gradersområdet. Arealet under kurven inden for dette område må ikke være mindre end 0,0175 m radian. Ubeskyttede åbninger må ikke være under nedsænkningslinien inden for dette område, medmindre det pågældende rum er medregnet som blivende fyldt. Inden for dette område kan nedsænkning tillades af åbninger, som anført under pkt. a) samt andre åbninger, som kan lukkes vandtæt. d) Administrationen skal finde det godtgjort, at stabiliteten er tilstrækkelig i de mellemliggende fyldningsstadier. e) Ækvivalente systemer, der kræver brug af mekaniske hjælpemidler som ventiler og udligningsledninger, hvis sådanne er monteret, skal ikke tages i betragtning, når formålet hermed er at reducere krængningsvinklen eller at opnå den mindste reststabilitet med henblik på opfyldelse af bestemmelserne i pkt. a, b og c). Den nødvendige reststabilitet skal holdes på alle stadier, hvor ækvivalens benyttes. Rum, der er forbundet ved ledninger med stor diameter, kan regnes som fælles.

4. Opfyldelsen af kravene i stk. 1 skal bekræftes ved beregninger, som tager skibets konstruktionskarakteristika, de beskadigede rums arrangement, form og indhold samt fordeling og vægtfylden af væsker og effekten af disses frie overflader i betragtning. Beregningerne skal være baseret på følgende: a) Alle tomme eller delvis fyldte tanke, vægtfylden af transporterende ladninger såvel som udtømning af væsker fra beskadigede rum skal tages i betragtning. b) Fyldbarhedsværdierne som følge af skader skal antages som følger

RUM FYLDBARHED Beregnet til stores 0,60 Optaget til beboelse 0,95 Optaget af maskineri 0,85 Tomme rum 0,95 Beregnet til forbrugsvæsker 0 til 0,95 (* 70) Beregnet til andre væsker 0 til 0,95 (* 70)

c) Opdriften af enhver overbygning, som ligger direkte over sideskaden, skal lades ude af betragtning. De fyldte dele af overbygningen, som ligger uden for skadens omfang, kan dog tages i betragtning,, forudsat at de er adskilt fra det beskadigede rum af vandtætte skodder, og at bestemmelserne i stk. 3, pkt. a), med hensyn til ubeskadigede rum er opfyldt. Hængslede vandtætte døre kan accepteres i vandtætte skodder i overbygningen. d) Effekten af den frie overflade skal beregnes under en krængningsvinkel på fem grader for hvert enkelt rum. Administrationen kan kræve eller tillade, at korrektionerne for den frie overflade beregnes under en krængningsvinkel, der er større end fem grader for delvis fyldte tanke. e) Ved beregningen af effekten af frie overflader af forbrugsvæsker skal det antages, at for hver type væske har mindst eet tværskibs par tanke eller en enkelt centertank en fri overflade, og den tank eller kombination af tanke skal tages i betragtning, som har den største effekt af fri overflade.

5. Føreren af ethvert nyt olietankskib og den person, der har ansvaret for et nyt ikke-selvfremdrevet olietankskib, som dette kapitel finder anvendelse på, skal i godkendt form være forsynet med: a) oplysninger angående lastning og fordeling af last, som måtte være nødvendige for at sikre, at bestemmelserne i denne paragraf overholdes, og b) data angående skibets evne til at overholde lækstabilitetskriterierne som fastsat i denne paragraf, herunder virkningen af lempelser, som måtte være indrømmet i henhold til stk. 1, pkt. c).

TILLÆG I Liste over olier (* 71) ASPHALT SOLUTIONS GAS OIL Blended Stocks Cracked Roofers Flux Straight Run Residue GASOLINE BLENDING STOCKS Alkylates - fuel OILS Reformates Clarified Polymer - fuel Crude Oil Mixtures containing crude oil GASOLINES Diesel Oil Casinghead (natural) Fuel Oil No. 4 Automotive Fuel Oil No. 5 Aviation Fuel Oil No. 6 Straight Run Residual Fuel Oil Fuel Oil No. 1 (Kerosene) Road Oil Fuel Oil No. 1-D Transformer Oil Fuel Oil No. 2 Aromatic Oil (excluding vegetable Fuel Oil No. 2-D oil) Lubricating Oil and Blending Stocks JET FUELS Mineral Oil JP-1 (Kerosene) Motor Oil JP-3 Penetrating Oil JP-4 Spindle Oil JP-5 (Kerosene, Heavy) Turbine Oil Turbo Fuel Kerosene DISTILLATES Mineral Spirit Straight Run Flashed Feed Stocks NAPHTA Solvent Petroleum Heartcut Distillate Oil

KAPITEL I Almindelige bestemmelser.

Kapitel II-1 Konstruktion - inddeling og stabilitet, maskineri og elektriske anlæg

KAPITEL III Redningsmidler etc.

Kapitel IV Radiotelegrafi og radiotelefoni

KAPITEL IX Forebyggelse af olieforurening fra skibe

KAPITEL V Sejladsens betryggelse

KAPITEL VI Transport af korn og anden letforskydelig ladning

KAPITEL VII Transport af farligt gods

KAPITEL VIII Nukleare skibe

SKIBSTILSYNETS MEDDELELSER »B« Forskrifter for skibes bygning og udstyr m.v. - Konventionsskibe (* 72)

Indledning

De efterfølgende regler for skibes bygning og udstyr m.v. er udfærdiget i medfør af industriministerens bemyndigelse i bekendtgørelse nr. 362 af 5. august 1980. Bekendtgørelsen er udfærdiget i medfør af § 11, stk. 2 i lov af 12. marts 1980 om skibes sikkerhed m.v.

1. Reglerne gælder for passagerskibe i international fart uanset størrelse, og for lastskibe i international fart på 500 register tons brutto og derover, jfr. dog pkt. 2, 3, 3a og 4 nedenfor samt reglernes kapitel I, § 3, a.

2. Bestemmelserne i reglernes kapitel IV om radiotelegrafi og radiotelefoni gælder tillige for lastskibe i international fart på 300 register tons brutto og derover, men under 500 register tons brutto.

3. Bestemmelserne i reglernes kapitel V, §§ 11, 12, 17, 18, 19-1, 19-2, 20 og 21, om skibsfartens betryggelse gælder, hvor intet andet er anført, for alle skibe, uanset størrelse og fartsområde. Se i øvrigt indledningen til kap. V.

3a. Bestemmelserne i reglernes kap. VI om transport af korn gælder for alle skibe, omfattet af disse forskrifter, samt i lastskibe under 500 registertons brutto fra 1. september 1984.

4. Bestemmelserne i reglernes kapitel IX om forebyggelse af forurening fra skibe gælder, hvor intet andet er anført, for alle skibe, uanset størrelse og fartsområde.

4a. Skibstilsynets meddelelser C, omhandlende lastskibe på 20 tons og derover i indenrigs fart samt lastskibe på 20 tons og derover, men under 500 tons, i international fart og Skibstilsynets meddelelser D, omfattende passagerskibe på 20 tons og derover i indenrigs fart træder i kraft den 1. marts 1985. Fra samme dato bortfalder for de nævnte skibsgrupper det ovenfor under pkt. 2, 3, 3a og 4 anførte.

5. Et eksemplar af disse regler skal findes om bord i passagerskibe i international fart samt i lastskibe i international fart på 500 register tons brutto og derover.

6. Overtrædelse af reglerne kan i medfør af § 28 i lov om skibes sikkerhed m.v. straffes med bøde eller hæfte.

7. Reglerne, bortset fra kapitel IX, trådte i deres oprindelige form i kraft den 1. juli 1982. Ændringer i reglesættet bliver udsendt som rettelsesblade, hvoraf det første trådte i kraft den 2. oktober 1983, og det andet træder i kraft den 1. september 1984. Oplysninger om fremtidig udsendelse af rettelsesblade vil med ikrafttrædelsestidspunkt m.v. blive offentliggjort i »Skibstilsynets Meddelelser« og i »Efterretninger for Søfarende«.

8. I overensstemmelse med almindelige regler og principper i internationale konventioner skal eksisterende skibe kun opfylde nye konstruktionsmæssige krav, når dette udtrykkeligt er anført i den enkelte bestemmelse.

9. Efter indledningen er optrykt en fortegnelse over de i medfør af lov om skibes sikkerhed m.v. udstedte eller opretholdte bekendtgørelser, der er gældende for de i pkt. 1 nævnte skibe.

10. Bestemmelserne er i det væsentlige udformet på baggrund af den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen (SOLAS) 1974 med tilhørende protokol (1978) og rettelser (1981) og udgør samtidig den danske oversættelse af konventionen.

11. Bestemmelserne i kapitel IX er udformet på baggrund af den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe (MARPOL) 1973 med tilhørende protokol (1978). Se i øvrigt indledningen til kapitel IX.

12. Danske regler, som udfylder, udbygger eller afviger fra bestemmelserne i SOLAS og MARPOL, er trykt med store bogstaver.

13. Hvor det i SOLAS eller MARPOL er fastsat, at administrationen kan undtage fra eller fravige bestemte krav, er en eventuel generel undtagelse anført som særlig dansk regel. I de øvrige tilfælde må ansøgning om undtagelse eller fravigelse indsendes til direktoratet for statens skibstilsyn. Spørgsmålet om fravigelse af de særlige danske regler afgøres ligeledes af direktoratet. De af direktoratet således trufne afgørelser vil kunne indankes for industriministeriet.

14. Udover at tjene som iværsksættelse af SOLAS 74 med tilhørende protokol (1978) og rettelser (1981) og dele af MARPOL 73 med tilhørende protokol (1978) for de berørte danske skibe, udgør disse regler samtidig en samling af stort set alle regler for bygning af og udstyr i passagerskibe i international fart, uanset størrelse, og for lastskibe i international fart på 500 register tons brutto og derover.

Direktoratet for statens skibstilsyn

August 1984

Oversigt

OVER BESTEMMELSER, DER TILLIGE ER GÆLDENDE

Bekendtgørelse nr. 208 af 9. juli 1932 om vægtangivelse på tungt gods.

Bekendtgørelse nr. 113 af 16. marts 1976 om anerkendelse af klassifikationsselskaber for skibe.

Bekendtgørelse nr. 81 af 14. marts 1969 om skibes forsyning med drikkevand i danske havne.

Bekendtgørelse nr. 441 af 11. august 1982 om transport til søs af levende dyr.

Bekendtgørelse nr. 407 af 31. juli 1974 om skibes forsyning med lægemidler m.v.

Bekendtgørelse af 26. juni 1981 om syn og certifikater m.v.

Indholdsfortegnelse

(* 1) som vedtaget af den internationale konference om sikkerhed for menneskeliv på søen, der blev afholdt i 1974.

(* 2) I stedet for kravene i dette afsnit kan reglerne om inddeling og stabilitet af passagerskibe, som svarer til afsnit B i kapitel II i den internationale konvention af 1960 om sikkerhed for menneskeliv på søen benyttes i deres helhed. Disse regler er vedtaget af organisationen ved resolution A.265(VIII).

(* 3) alt efter hvilke der medfører de strengeste krav.

(* 4) Jfr. rekommandation om en standardmetode til påvisning af, at kravene til krydsfyldningsarrangementer i passagerskibe er opfyldt, hvilken rekommandation er vedtaget af organisationen ved resolution A.266(VIII).

(* 5) Med hensyn til afprøvning af faldsikring henvises der til direktoratets cirkulæreskrivelse af 1. marts 1982.

(* 6) Jfr. rekommandation om stabilitet i ubeskadiget tilstand for passager- og lastskibe, hvis længde er under 100 m, vedtaget af organisationen ved resolution A.167(ES, IV) samt ændringer til denne rekommandation, vedtaget af organisationen ved resolution A.206(VII).

(* 7) Jfr. rekommandation om oplysninger, der skal indføres i manøvrehæfterne, vedtaget af organisationen ved resolution A.209(VII).

(* 8) Vedtaget ved resolution A.467(XII).

(* 9) Jfr. kode om støjniveauer om bord i skibe, vedtaget af organisationen ved resolution A.468 (XII).

(* 10) JFR. KAPITEL II-4 FORSKRIFTER MOD STØJ I SKIBE.

(* 11) Se endvidere regel 5, stk. 2,5. 11.5 og stk. 3.5. 6.2 i kap. II-2.

(* 12) Jfr. de af den internationale elektrotekniske kommission udsendte rekommandationer, specielt publikation Nr. 92, Elektriske installationer i skibe.

(* 13) FOR TIDEN BEKENDTGØRELSE NR. 181 AF 18. MAJ 1965 OM REGULATIV FOR LASTNING OG LOSNING AF SKIBE.

(* 14) som vedtaget af den internationale konference om sikkerhed for menneskeliv på søen, der blev afholdt i 1974.

(* 15) Jfr. forbedret rekommandation om en prøvemetode, der gør det muligt at klassificere skibsbygningsmaterialer som ikke-brændbare, vedtaget af organisationen ved resolution A.472 (XII).

(* 16) JFR. REKOMMANDATION OM BRANDPRØVNINGSMETODER FOR KLASSE »A«- OG KLASSE »B«-INDDELINGER, VEDTAGET AF ORGANISATIONEN VED RESOLUTIONERNE A.163 (ES.IV) OG A.215 (VII).

(* 17) JFR. DANSK STANDARDISERINGSRÅD DS 1058,3, BRANDTEKNISK PRØVNING. MATERIALER, BEKLÆDNING OG OVERFLADER, ANTÆNDELSESTEMPERATUR OG FLAMMESPREDNING.

(* 18) Jfr. rekommandation om en prøvemetode til bestemmelse af lodret støttede tekstilstoffers og films' modstandsdygtighed over for flammer, vedtaget af organisationen ved resolution A.471 (XII).

(* 19) En tågedyse med forlængerør kan bestå af et »L« formet rør, hvis lange side, der måler ca. 2 m, kan fastgøres til en brandslange, mens den korte side, der måler ca. 250 mm, er fast udstyret med et tågestrålerør eller kan forsynes med et vandstrålerør.

(* 20) Jfr. rekommandation i resolution A.470(XII), vedtaget af organisationen under titlen »International landtilslutning (landsiden)».

(* 21) Jfr. Retningslinier for vurdering af materialers brandfarlige egenskaber, vedtaget af organisationen ved resolution A.166(ES.IV).

(* 22) JFR. DANSK STANDARDISERINGSRÅDS DS 1058.3. BRANDTEKNISK PRØVNING. BEKLÆDNINGER OG OVERFLADER. ANTÆNDELSESTEMPERATUR OG FLAMMESPREDNING.

(* 23) Jfr. Forbedrede foreløbige retningslinier for afprøvningsmetoder for det nederste lag dæksbelægninger, vedtaget af organisationen ved resolution A.214(VII).

(* 24) JFR. REKOMMANDATION FOR FAST ANBRAGTE BRANDSLUKNINGSANLÆG FOR SPECIALLASTRUM, VEDTAGET AF ORGANISATIONEN VED RESOLUTION A.123(V).

(* 25) Jfr. Retningslinier for vurdering af materialers brandfarlige egenskaber, vedtaget af organisationen ved resolution A.166(ES.IV).

(* 26) JFR. DANSK STANDARDISERINGSRÅD DS 1058.3. BRANDTEKNISK PRØVNING. BEKLÆDNING OG OVERFLADER. ANTÆNDELSESTEMPERATUR OG FLAMMESPREDNING.

(* 27) Jfr. Forbedrede foreløbige retningslinier for afprøvningsmetoder for det nederste lag dæksbelægninger, vedtaget af organisationen ved resolution A.214(VII).

(* 28) Jfr. rekommandation om fast anbragte brandslukningsanlæg for speciallastrum, vedtaget af organisationen ved resolution A.123(V).

(* 29) En tågedyse med forlængerør kan bestå af et »L«-formet rør, hvis lange side, der måler ca. 2 m, kan fastgøres til en brandslange, mens den korte side, der måler ca. 250 mm, er fast udstyret med et tågestrålerør eller kan forsynes med et vandstrålerør.

(* 30) Hvad angår en definition af udtrykket »begrænset mængde«, se regel 18 i »Almindelig indledning til den internationale søfartskode for transport af farligt gods i skibe« (IMDG-koden).

(* 31) Jfr. rekommandation om fast anbragte brandslukningsanlæg for speciallastrum, vedtaget af organisationen ved resolution A.123(V).

(* 32) Jfr. de af den internationale elektrotekniske kommission udsendte rekommandationer, specielt publikation nr. 92, Elektriske installationer i skibe.

(* 33) Jfr. rekommandation om fast anbragte brandslukningsanlæg for speciallastrum, vedtaget af organisationen ved resolution A.123(V).

(* 34) Jfr. Retningslinier for inertgasanlæg, vedtaget af sikkerhedskommiteen på dennes 42. møde i maj 1980 (MSC/Circ. 282).

(* 35) Jfr. Midlertidige forskrifter for inertgasanlæg i kemikalietankskibe, der transporterer petroleumsprodukter, vedtaget af organisationen ved resolution A.473(XII).

(* 36) Overalt i denne regel omfatter udtrykket »lasttank« også sloptanke.

(* 37) Jfr. Retningslinier for inertgasanlæg, vedtaget af sikkerhedskomiteen på dennes 42. møde i maj 1980 (MSC/Circ. 282).

(* 38) Et gassikkert rum er et rum, i hvilket indtrængning af kulbrintegasser ville skabe risiko for brændbare eller giftige forhold.

(* 39) Som vedtaget af den internationale konference i 1974 om sikkerhed for menneskeliv på søen.

(* 40) Jfr. Retningslinier for inertgasanlæg, vedtaget af sikkerhedskomiteen under dennes 42. møde i maj 1980 (MSC/Xirc.282).

(* 41) De i dette kapitel afsnit I, og II samt IV nævnte bestemmelser bygger på den internationale konvention om skibsmandskabets opholdsrum - ILO konvention nr. 92 af 18. juni 1949 og nr. 133 af 30. oktober 1970.

(* 42) Følgende reservedele vil blive anset for nødvendige som minimum

En reservemotor for hver motortype i ventilationsanlæggene.

Et sæt ekstra lejer for hver motortype såvel i ventilations- som i luftkonditioneringsanlægget.

Et sæt ekstra lejer for ventilatoren, hvor denne trækkes med remtræk fra en motor.

100% supplement af luftfiltre. Et sæt kileremme af hver type.

En reservedelskasse med specialværktøj samt mindre reservedele og O-ringe.

(* 43) Heri indbefattet skibsføreren.

(* 44) Såfremt fremdrivningsmaskineriet er nedbremset skal støjmålingen foretages ved den nedbremsede effekt.

(* 45) Det anbefales at benytte det af skibstilsynet udfærdigede rapportskema.

(* 46) Jfr. IMCO-rekommendation A 343 (IX) af 12. november 1975.

Recommendation on Methods of Measuring Noise Levels at Listening Posts.

(* 47) I henhold til tillæg III i de internationale søvejsregler af 1972 litra 1(e) må lydtrykniveauet af skibets eget lydsignal på de steder, hvor der lyttes, ikke overstige 110 dB(A) og bør så vidt det er praktisk muligt ikke overstige 100 dB(A).

(* 48) De selvtændende lys kan antages at være synlige på følgende afstande under forskellige atmosfæriske forhold

--------------------------------------------------------------------- Atmosfærisk Meteorologisk Lysets synsvidde missionsfaktor synsvidde (sømil) (sømil) --------------------------------------------------------------------- 0,3 2,4 0,96 0,4 3,3 1,05 0,5 4,3 1,15 0,6 5,8 1,24 0,7 8,4 1,34 0,8 13,4 1,45 0,9 28,9 1,57

---------------------------------------------------------------------

(* 49) For sådanne skibe gælder de særlige krav om radiosikkerhed, der er indeholdt i den pågældende overenskomst mellem Canada og Amerikas forenede Stater.

(* 50) Ved bestemmelse af den elektriske belastning, som skal fødes af reserveenergikilden, kan følgende formel anbefales som vejledning

1/2 af senderens strømforbrug med nedtrykt nøgle (streg)

+ 1/2 af senderens strømforbrug med nøglen oppe (mellemrum)

+ strømforbrug af modtager og andre kredsløb tilsluttet reserveenergikilden.

(* 51) I mangel af en feltstyrkemåling kan det antages, at denne rækkevidde opnås, hvis produktet af antennens højde over vandlinien og strømstyrken i antennen (effektiv værdi) er 10 meterampere.

(* 52) Kravene i denne paragraf kan anses for at være opfyldt med følgende ydelse

Mindst 10 watt anodeeffekt i udgangstrinet eller radiofrekvent udgangseffekt på mindst 2,0 watt (bølgetype A2) ved 500 kHz i en kunstig antenne med en effektiv modstand på 15 ohm i serie med en kapacitet på 100 x 10-12 farad. Modulationsgraden skal være mindst 70%.

(* 53) I mangel af feltstyrkemålinger kan det antages, at denne rækkevidde opnås med en antenneeffekt på 15 watt (umoduleret bærebølge) ved en antennevirkningsgrad på 27% for dobbeltsidebåndsudsendelser eller på 60 watt spidseffekt for enkelt-sidebåndsudsendelser (fuld bærebølge), når de er 100% moduleret med en enkelt sinussvingning.

(* 54) Ved bestemmelsen af den elektriske belastning, som skal fødes fra batterier med seks timers reservekapacitet, kan følgende formel anbefales som vejledning

1/2 af strømforbruget for udsendelse af tale

+ modtagerens strømforbrug

+ strømforbruget af alle andre belastninger, hvortil batteriet leverer energi i nødsituationer.

(* 55) Som vejledning forudsættes det, at ethvert skib er udstyret med en lodret polariseret, forstærkende antenne af en nominel højde af 9.15 m over vandet, en sendereffekt på 10 watt og en modtagerfølsomhed på 2 mikrovolt over indgangsterminalerne for et signal/støj forhold på 20 db.

(* 56) For tiden handelsministeriets bekendtgørelse nr. 173 af 21. maj 1965 om Forskrifter for Skibes Bygning og Udstyr m.v. med senere ændringer.

(* 57) Jfr. § 4 i rekommandation om funktionsformer for radarudstyr, vedtaget af organisationen ved resolution A.477 (XII).

(* 58) Den tilladelige krængningsvinkel kunne for eksempel begrænses til den vinkel, ved hvilken kanten på vejrdækket ville være helt nedsænket i stille vand.

(* 59) 1) VED OMSÆTNINGEN AF OVENNÆVNTE BELASTNINGER TIL BRITISKE ENHEDER (TON/FEET) ANSES 1 KG PR. METER LÆNGDE AT SVARE TIL 0,003 TON PR. FEET LÆNGDE.

(* 60) 2) HVOR ASTANDEN FRA ET SKOD TIL EN FØDEKASSE ELLER LUGEÅBNING ER 1 METER ELLER DERUNDER, MÅLES HØJDEN -H- TIL KORNETS OVERFLADE INDEN FOR DENNE LUGEÅBNING ELLER FØDEKASSE. I ANDRE TILFÆLDE MÅLES HØJDEN TIL DET OVERLIGGENDE DÆK UD FOR SKODDET.

(* 61) Dvs. alle passagerskibe i international fart og alle lastskibe - bortset fra fiskeskibe - på 500 BRT eller derover i international fart.

(* 62) Bestemmelserne i dette kapitel svarer til Skibstilsynets Meddelelser »nr. 376« om transport til søs af farligt gods i alle lastskibe under 500 BRT uanset fartsområde og på alle skibe i indenrigs fart.

(* 63) Guidelines for the uniform application of the survival requirements for the bulk code and the gas carrier code.

(* 64) DETTE GÆLDER IKKE FOR DANSK SØTERRITORIUM, HVOR ENHVER FORM FOR OLIEUDTØMNING ER FORBUDT, JFR. § 9 I LOV NR. 130 AF 9. APRIL 1980 OM BESKYTTELSE AF HAVMILJØET.

(* 65) Der henvises til rekommandation vedrørende internationale funktionsspecifikationer for olieseparatorer og olieindholdsmålere, som blev vedtaget af organisationen ved Resolution A.393(X).

(* 66) Der henvises til »Rekommandation vedrørende internationale funktionsspecifikationer for olieseparatorer og olieindholdsmålere«, som blev vedtaget af organisationen ved Resolution A.393(X).

(* 67) Der henvises til IMO Resolution A.496(XII).

(* 68) Der henvises til »Clean Seas Guide for Oil Tankers« udgivet af the International Chamber og Shipping and the Oil Companies International Marine Forum.

(* 69) Der henvises til »Rekommandation vedrørende internationale funktionsspecifikationer for olieseparatorer og olieindholdsmålere«, som blev vedtaget af organisationen ved Resolution A.393(X).

(* 70) Fyldbarheden af delvis fyldte rum skal svare til mængden af væske transporteret i rummet. Uanset hvilken skade, lækagen er forårsaget af, skal det forudsættes, at tankens indhold er gået helt tabt og erstattet af saltvand til en højde, der svarer til det endelige ligevægtsplan.

(* 71) Listen over olier skal ikke nødvendigvis betragtes som udtømmende.