Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsesrådets og erhvervsuddannelsesudvalgenes rådgivning
Table of Provisions (8)
Statutory Text (8 Articles)
§ 1. Det erhvervsuddannelsesråd og de erhvervsuddannelsesudvalg, som er nedsat i henhold til lov om de erhvervsfaglige grunduddannelser, er rådgivende for undervisningsministeren i spørgsmål om undervisningen på de tekniske skoler og handelsskolerne.
Stk. 2. Rådets og udvalgenes opgaver vedrørende efg-uddannelserne er fastsat i, eller i henhold til, lov om de erhvervsfaglige grunduddannelser. Bekendtgørelsen omfatter ikke disse opgaver.
§ 2. Erhvervsuddannelsesrådet afgiver indstilling om oprettelse og nedlæggelse af tekniske skoler og handelsskoler, om fastlæggelse af uddannelsessteder og om oprettelse eller ophævelse af tilskudsberettigede uddannelser. Rådet afgiver endvidere indstilling om almindelige bestemmelser om adgangsbetingelser, uddannelsernes struktur og varighed, eksamensordninger og krav til lærernes kvalifikationer.
Stk. 2. Rådet kan desuden på eget initiativ drøfte og afgive udtalelse om alle spørgsmål, der efter rådets opfattelse har betydning for uddannelserne på de tekniske skoler og handelsskolerne.
§ 3. Erhvervsuddannelsesudvalgene afgiver for de uddannelser, der henføres til det enkelte udvalgs område, indstilling om fastlæggelse af uddannelsessteder og om oprettelse eller ophævelse af tilskudsberettigede uddannelser. Udvalgene afgiver endvidere indstilling om adgangsbetingelser, uddannelsernes struktur, varighed, mål, indhold og om eventuelle eksamensordninger samt om krav til lærernes kvalifikationer.
Stk. 2. Et udvalg kan desuden på eget initiativ drøfte og afgive udtalelse om alle spørgsmål, der efter udvalgets opfattelse har betydning for uddannelserne inden for udvalgets område.
§ 4. De enkelte lærlingeuddannelser henføres til det hovederhvervsområde, hvorunder de tilsvarende efg-uddannelser hører.
Stk. 2. De øvrige uddannelser, jfr. dog stk. 3, henføres til erhvervsuddannelsesudvalgene af direktoratet for erhvervsuddannelserne efter indstilling fra erhvervsuddannelsesrådet. Ved afgørelsen herom kan en uddannelse henføres til et eller flere erhvervsuddannelsesudvalg. Uddannelserne er for tiden fordelt på erhvervsuddannelsesudvalg, som det fremgår af den fortegnelse, der er optrykt som bilag til bekendtgørelsen.
Stk. 3. Følgende uddannelser henføres dog ikke til noget erhvervsuddannelsesudvalg: Uddannelserne til laboratorietekniker, tekstiltekniker, elektroniktekniker, byggetekniker, bygningskonstruktør, maskintekniker, VVS-tekniker, levnedsmiddeltekniker, tilsynstekniker, elektroinstallatør, guld~ og sølvformgiver, miljøtekniker, måletekniker, gas-, vand- og sanitetsmester, gastekniker, trætekniker, kemotekniker samt uddannelser inden for luftfarten, teknonomuddannelsen, kunsthåndværkeruddannelsen og boligkonsulentuddannelsen. Direktoratet for erhvervsuddannelserne kan i øvrigt efter indstilling fra erhvervsuddannelsesrådet i særlige tilfælde bestemme, at en uddannelse ikke henføres til noget erhvervsuddannelsesudvalg.
Stk. 4. For uddannelser, der ikke er henført til noget erhvervsuddannelsesudvalg, udøver erhvervsuddannelsesrådet, jfr. herved § 5, den rådgivende virksomhed, som ellers påhviler erhvervsuddannelsesudvalgene, jfr. § 3.
§ 5. Erhvervsuddannelsesrådet kan nedsætte underudvalg til på rådets vegne at afgive de i § 4, stk. 4, jfr. § 3, nævnte indstillinger og udtalelser og til at bistå rådet med hensyn til dets rådgivende virksomhed i øvrigt, herunder eventuelt ved afgivelse på rådets vegne af de indstillinger og udtalelser, der er nævnt i § 2.
Stk. 2. Underudvalg, der nedsættes i henhold til stk. 1, skal være sammensat således, at udvalgets arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter repræsenterer de arbejdsmarkedsorganisationer, der har interesse i uddannelserne. Enkelte af repræsentanterne kan eventuelt udpeges uden for rådets midte.
§ 6. Bekendtgørelsen har virkning fra den 1. august 1982.
Undervisningsministeriet, den 24. november 1982
P.M.V.
Helge Thomsen
/Svend Bruun
Fortegnelse over
uddannelsernes henføring til erhvervsuddannelsesudvalg,
jfr. bekendtgørelsens § 4, stk. 2
Erhvervsuddannelsesudvalg,
Uddannelse: hovederhvervsområde
Laborant Levnedsmiddel Teknisk tegner Jern og metal, bygge og anlæg Teknisk assistent Jern og metal, bygge og anlæg Videregående maler Bygge og anlæg Audiologiassistent Jern og metal Konfektionsassistent Servicefag Farveriassistent Servicefag Tekstilassistent Servicefag Trikotageassistent Servicefag Hotel og rejseliv Levnedsmiddel, handel og kontor Merkonom Handel og kontor Højere handelseksamen Handel og kontor Edb-assistent Handel og kontor Datanom Handel og kontor Enkeltfag, handelsskoler Handel og kontor Udenrigshandel Handel og kontor Eksporttekniker Handel og kontor Kombinationsuddannelse Handel og kontor
Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsesrådets og erhvervsuddannelsesudvalgenes rådgivning
I henhold til § 6 i lov nr. 197 af 7. juni 1958 om tekniske skoler, teknika og teknologiske institutter som affattet ved lov nr. 213 af 18. maj 1982 og § 4 i lov nr. 196 af 26. maj 1965 om undervisningen på de godkendte handelsskoler som affattet ved lov nr. 214 af 18. maj 1982 fastsættes følgende regler om erhvervsuddannelsesrådets og erhvervsuddannelsesudvalgenes medvirken i behandlingen af sager om uddannelserne på de tekniske skoler og handelsskolerne
Ingen