Legislator Case Law & Legislation
B19820049505 DK

Bekendtgørelse om ydelse af produktionsstøtte til ærter, bønner og hestebønner

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

Bekendtgørelse 1982 495 Historic

§ 1

Bestemmelserne i denne bekendtgørelse vedrører ydelse af produktionsstøtte til ærter, bønner og hestebønner i henhold til Det europæiske økonomiske Fællesskabs bestemmelser herom, jfr. forordningerne nr. 1431/82 af 18. maj 1982, nr. 2036/82 af 19. juli 1982 og nr. 2192/82 af 6. august 1982.

Bekendtgørelse 1982 495 Historic

§ 2

Direktoratet for Markedsordningerne udsender vejledning om de gældende bestemmelser for ydelse af produktionsstøtte til ærter, bønner og hestebønner.

Stk. 2

Ansøgere skal forholde sig som angivet i den i stk. 1 nævnte vejledning.

Bekendtgørelse 1982 495 Historic

§ 3

Kontrollen med overholdelsen af støtteordningens bestemmelser foretages af Statens Foderstofkontrol.

Stk. 2

Statens Foderstofkontrol er som led i kontrollen med, at grundlaget for udbetaling af produktionsstøtten er til stede, berettiget til uden erstatning at udtage prøver af varerne samt til at efterse virksomhedernes varebeholdning, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale, optegnelser og bilag samt korrespondance.

Stk. 3

Det påhviler virksomheden at yde den bistand, der er nødvendig for foretagelsen af eftersyn og kontrol efter stk. 1.

Bekendtgørelse 1982 495 Historic

§ 4

Indtil den 31. december 1982 fraviges kravet om underskrift af producenten på den i art. 4 i forordning nr. 2192/82 af 6. august 1982 nævnte leveringserklæring.

Stk. 2

Indtil den 31. december 1982 fraviges kravet i art. 5 i forordning nr. 2192/82 af 6. august 1982 om førelse af særskilt regnskab, idet det dog forudsættes, at de omhandlede oplysninger vil kunne fremskaffes på forlangende af Statens Foderstofkontrol.

Bekendtgørelse 1982 495 Historic

§ 5

Bekendtgørelsen træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 365 af 17. juli 1978 om ydelse af produktionsstøtte til ærter og bønner, herunder hestebønner, til foderbrug som ændret ved bekendtgørelse nr. 539 af 5. december 1980.

Landbrugsministeriet, den 6. september 1982

Bjørn Westh

/J. Skovgaard Nielsen

Bekendtgørelse 1982 495 Historic

Bekendtgørelse om ydelse af produktionsstøtte til ærter, bønner og hestebønner

I medfør af § 1, stk. 1 og 2, § 6, § 7 og § 16, stk. 6, i lov nr. 595 af 22. december 1972 om administration af Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., som ændret senest ved lov nr. 79 af 27. februar 1980, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →