Legislator Case Law & Legislation
B19820041305 DK

Bekendtgørelse om beregning af dækningsafgift efter kapitel 3 i lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m.

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

Bekendtgørelse 1982 413 Historic

§ 1. Ved fortoldning af varer under toldtariffens pos. 18.06, 19.02, 19.08, 20.06, 21.07 og 22.02, der ikke i deres helhed er afgiftspligtige efter lovens kapitel 1 eller 2, men som indeholder kakaomasse, kakaopulver, kakaosmør, chokolade, mandler, nødder, abrikoskerner, ferskenkerner, jordnødder eller masser fremstillet af mandler, nødder, abrikoskerner, ferskenkerner og jordnødder, skal varemodtageren i fortoldningsbegæringen angive varerne som afgiftspligtige efter lovens kapitel 3.

Bekendtgørelse 1982 413 Historic

§ 2. Ved fortoldning af varer, der omfattes af dækningsafgiften, skal varemodtageren i fortoldningsbegæringen angive vægten af de i § 1 nævnte bestanddele, som det til fortoldning angivne vareparti indeholder, samt fremlægge en erklæring herom fra fabrikanten. Fabrikanterklæringen kan være anført på fakturaen over de pågældende varer og skal enten indeholde oplysning om vægtindholdet af de omhandlede bestanddele i det i fakturaen omhandlede vareparti eller oplysning om den procentdel, vægten af disse bestanddele udgør af den til fortoldning angivne vares nettovægt.

Stk. 2. Indeholder en dækningsafgiftspligtig vare masser fremstillet af mandler, nødder, abrikoskerner, ferskenkerner eller jordnødder, kan varemodtageren i stedet for massens vægt angive vægten af de til massens fremstilling anvendte kernebestanddele. I så fald skal fabrikanterklæringen i stedet for de i stk. 1 omhandlede oplysninger om massens vægt indeholde tilsvarende oplysninger om kernebestanddelenes vægt.

Stk. 3. På grundlag af de efter stk. 1 eller stk. 2 afgivne angivelser og erklæringer beregnes dækningsafgiften med 3 kr. pr. kg af kokos og 10 kr. pr. kg af andre afgiftspligtige bestanddele.

Bekendtgørelse 1982 413 Historic

§ 3. I tilfælde af urigtig angivelse foretager toldvæsenet en nærmere undersøgelse af varen og fastsætter på grundlag heraf vægten til beregning af dækningsafgift. Denne fastsættelse skal indeholde oplysning om den i § 5 nævnte klageadgang.

Stk. 2. I tiden indtil toldvæsenet har fastsat vægten, debiteres de varemodtagere, der har afgiftskredit efter toldlovens § 85, et beløb beregnet på grundlag af et indhold af bestanddele af den i § 1 nævnte art på 50 pct. af varens nettovægt og med anvendelse af satsen for den højest beskattede af de pågældende bestanddele. Andre varemodtagere må stille en på tilsvarende måde beregnet sikkerhed. Når toldvæsenets fastsættelse af vægten foreligger, vil regulering finde sted.

Bekendtgørelse 1982 413 Historic

§ 4. Fremlægges fabrikanterklæring ikke, eller opfylder erklæringen ikke de i § 2 fastsatte bestemmelser, beregnes afgiften på grundlag af et indhold af bestanddele af den i § 1 nævnte art på 50 pct. af varens nettovægt og med anvendelse af satsen for den højest beskattede af de pågældende bestanddele. Skønner toldvæsenet, at afgiften beregnet på grundlag af varens virkelige indhold af de nævnte bestanddele ville udgøre et højere beløb, beregnes afgiften dog på grundlag af en af toldvæsenet foretagen fastsættelse af vægten til beregning af dækningsafgift. Denne fastsættelse skal indeholde oplysning om den i § 5 nævnte klageadgang.

Bekendtgørelse 1982 413 Historic

§ 5. De af toldvæsenet efter §§ 3 og 4 foretagne fastsættelser af vægten til beregning af dækningsafgift kan af varemodtageren indbringes for det efter § 37 i lov om almindelig omsætningsafgift (merværdiafgift) nedsatte nævn. Begæring om indbringelse for nævnet skal være fremsat over for toldvæsenet senest 4 uger efter, at varemodtageren er gjort bekendt med toldvæsenets fastsættelse af vægten.

Bekendtgørelse 1982 413 Historic

§ 6. Bekendtgørelsen har virkning fra den 1. juli 1982.

Stk. 2. Finansministeriets bekendtgørelse nr. 400 af 2. juli 1973 om beregning af dækningsafgift efter kapitel 3 i lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m. ophæves.

Ministeriet for skatter og afgifter, den 12. juli 1982

MOGENS LYKKETOFT

/Jan Lyager Olsen

Bekendtgørelse 1982 413 Historic

Bekendtgørelse om beregning af dækningsafgift efter kapitel 3 i lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m.

I medfør af § 25 i lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m., jfr. lovbekendtgørelse nr. 375 af 1. juli 1982, fastsættes følgende

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →