Legislator Case Law & Legislation
B19820039305 DK

Bekendtgørelse om orientering af miljøministeren forinden nedrivning eller salg til private af visse ikke fredede bygninger i offentlig eje (Til samtlige ministerier, amtskommuner, kommuner, kirker, præsteembeder og offentlige stiftelser)

9 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (9)

Statutory Text (9 Articles)

Bekendtgørelse 1982 393 Historic

§ 1. De i § 3 nævnte kategorier af bygninger, jfr. bygningsfredningslovens § 2, der tilhører staten, amtskommuner, kommuner, kirker, præsteembeder og offentlige stiftelser, må ikke nedrives eller afhændes til andre end de nævnte, uden at miljøministeren har haft mulighed for at tage stilling til, om bygningen bør fredes efter bygningsfredningslovens § 3.

Stk. 2. Fredningsstyrelsen varetager miljøministerens beføjelse i henhold til bygningsfredningslovens § 3, jfr. § 15 i miljøministeriets bekendtgørelse nr. 52 af 12. februar 1980 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til fredningsstyrelsen.

Bekendtgørelse 1982 393 Historic

§ 2. Bekendtgørelsen omfatter bygninger, der er ældre end 50 år, og som er opført eller senere indrettet til de i § 3 nævnte formål.

Stk. 2. Skure, midlertidige pavilloner og barakker, udhuse, væksthuse, garager og andre sekundære bygninger samt hegn m.v. der ikke indgår i bygningskategoriens hovedanlæg, omfattes ikke af bekendtgørelsen.

Bekendtgørelse 1982 393 Historic

§ 3. Følgende kategorier af bygninger er omfattet

administrationsbygninger,

biblioteker,

boliger og administrationsbygninger oprettet i henhold til en offentlig stiftelses fundats,

brandstationer,

fyranlæg,

fængsler,

hospitaler,

herunder institutioner for særforsorgen,

jernbanestationer og andre baneanlæg,

kaserner og andre militære etablissementer,

kirker,

der ikke er omfattet af lovgivningen om folkekirker,

kirkegårdskapeller,

kirkelader,

museer,

politistationer,

post- og telebygninger,

præsteboliger,

kystredningsstationer,

skoler, seminarier og gymnasier,

ting- og arresthuse,

toldkammerbygninger og

universiteter

og andre højere læreanstalter.

Bekendtgørelse 1982 393 Historic

§ 4. Ejeren af en bygning omfattet af § 3 skal give fredningsstyrelsen meddelelse, hvis bygningen påtænkes nedrevet eller afhændet til private.

Stk. 2. Hvis ejeren ikke inden 6 uger, efter at fredningsstyrelsen har modtaget den i stk. 1 nævnte meddelelse, har fået underretning fra fredningsstyrelsen om, at en fredning påtænkes iværksat, betragtes dette, som om fredningsstyrelsen har accepteret dispositionen.

Bekendtgørelse 1982 393 Historic

§ 5. Hvis fredningen påtænkes iværksat, skal fredningsstyrelsen inden 6 uger fra modtagelsen af meddelelsen fra ejeren skriftligt, jfr. bygningsfredningslovens § 6, stk. 1 underrette

1) bygningens ejer og bruger,

2) kommunalbestyrelsen,

3) amtsmuseumsrådet og

4) de foreninger og lignende med lokalt tilhørsforhold, som h ar interesse i bevaringsspørgsmål, og

som over for miljøministeren har fremsat skriftlig anmodning om at blive holdt underrettet om fredninger.

Stk. 2. I underretningen fastsættes en frist på mindst tre måneder for indsendelse af bemærkninger til fredningen, jfr. bygningsfredningslovens § 6, stk. 2.

Stk. 3. Fra det tidspunkt underretningen er kommet frem, må der ikke foretages noget, som strider mod den påtænkte fredning, jfr. bygningsfredningslovens § 6, stk. 3.

Stk. 4. Efter udløbet af fristen efter stk. 2, beslutter fredningsstyrelsen inden tre måneder, om bygningen skal fredes, jfr. bygningsfredningslovens § 7, stk. 1.

Bekendtgørelse 1982 393 Historic

§ 6. Nærværende bekendtgørelse regulerer alene forholdet til bygningsfredningsloven og ikke forholdet til anden lovgivning.

Stk. 2. Spørgsmålet om en bygningsfredning skal være afklaret, forinden der træffes foranstaltning til iværksættelse af en lokalplanprocedure, jfr. Kommuneplanlovens § 19, stk. 2.

Bekendtgørelse 1982 393 Historic

Bekendtgørelse om orientering af miljøministeren forinden nedrivning eller salg til private af visse ikke fredede bygninger i offentlig eje

(Til samtlige ministerier, amtskommuner, kommuner, kirker,

præsteembeder

og offentlige stiftelser)

I medfør af lov nr. 213 af 23. maj 1979 om bygningsfredning § 26 fastsættes følgende

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →