Legislator Case Law & Legislation
B19820035805 DK

Bekendtgørelse om måling af mindre skibe

12 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (12)

Statutory Text (12 Articles)

Bekendtgørelse 1982 358 Historic

§ 1. Bekendtgørelsen gælder for skibe, hvis køl er lagt eller som er på et tilsvarende konstruktionsstadium på eller efter den 18. juli 1982, og hvis længde, som defineret i den internationale konvention om måling af skibe, 1969, er under 24 m.

Bekendtgørelse 1982 358 Historic

§ 2. Skibe, der er omfattet af denne bekendtgørelse, og som skal optages i skibsregistret eller fartøjsfortegnelsen, skal måles i overensstemmelse med reglerne i §§ 5-8. Målingen udføres af statens skibstilsyn eller af institutioner, organisationer eller målingskyndige personer, der af direktøren for statens skibstilsyn er bemyndiget hertil.

Bekendtgørelse 1982 358 Historic

§ 3. Skibe, der er omfattet af denne bekendtgørelse, men som ikke skal optages i skibsregistret eller i fartøjsfortegnelsen, kan på ejerens begæring blive målt.

Stk. 2. Måling af de i stk. 1 nævnte skibe udføres efter reglerne i §§ 5-8 af institutioner, organisationer eller målingskyndige personer, der af direktoratet for statens skibstilsyn er bemyndiget hertil.

Bekendtgørelse 1982 358 Historic

§ 4. Efter afsluttet måling udstedes et målebrev på en af direktoratet for statens skibstilsyn godkendt formular.

Målingens udførelse

Bekendtgørelse 1982 358 Historic

§ 5. Definitioner.

De i §§ 6 og 7 anvendte udtryk betyder

V = Deplacement i kubikmeter til ydersiden af klædningen til en vandlinie, der er parallel med konstruktionsvandlinien, og som tangerer det laveste punkt af dækkets overside i borde.

L1 = Længden målt fra forkant af klædningens skæring med oversiden af dækket ved forstævnen til agterkant af klædningens skæring med dækket ved agterstævnen. På åbne fartøjer måles længden ved essingens overside.

B = Største bredde udvendig på klædningen ved dækkets overside eller derunder.

D = Dybden målt på halv længde fra oversiden af dækket i borde til ydersiden af klædningen ved kølen. På åbne fartøjer måles dybden fra essingens overside til ydersiden af klædningen ved kølen.

K = 0,2 + 0,02 log10 V (eller som anført i nedenstående tabel).

V K V K ------------ ------------- 10 0,2200 80 0,2381 20 0,2260 90 0,2391 30 0,2295 100 0,2400 40 0,2320 200 0,2460 50 0,2340 300 0,2495 60 0,2356 400 0,2520 70 0,2369 500 0,2540

Koefficienten K for mellemliggende værdier af V fås ved lineær interpolation.

Bekendtgørelse 1982 358 Historic

§ 6. Skibe, hvis længde L1 er 15 m eller derover, måles i overenstemmelse med reglerne i den internationale konvention om måling af skibe, 1969.

Bekendtgørelse 1982 358 Historic

§ 7. For skibe, hvis længde L1 er under 15 m, fastsættes bruttotonnagen (GT) således

GT = V x K.

Hvor V ikke er opmålt og beregnet, kan størrelsen fastsættes efter følgende formel

V = L1 x B x D x 0,65.

Stk. 2. Når bruttotonnagen er fastsat i henhold til stk. 1 fastsættes en nettotonnage (NT) således

NT = GT x 0,3.

Bekendtgørelse 1982 358 Historic

§ 8. Alle mål, der anvendes ved beregning af kubikindhold, skal tages til nærmeste centimeter.

Kubikindhold udregnes i kubikmeter med 2 decimaler.

Tonnagetal på målebrevet anføres med en decimal.

Ikrafttræden m.v.

Bekendtgørelse 1982 358 Historic

§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 18. juli 1982.

Bekendtgørelse 1982 358 Historic

§ 10. Målebreve udstedt efter hidtil gældende regler bevarer deres gyldighed, medmindre skibet underkastes ombygninger eller forandringer, der i væsentlig grad medfører ændringer i skibets bruttotonnage, eller ommåles efter ejerens begæring.

Industriministeriet, den 28. juni 1982

Erling Jensen

/ Erh. Assens

Bekendtgørelse 1982 358 Historic

Bekendtgørelse om måling af mindre skibe

I medfør af bestemmelserne i § 2, stk. 5, i lov nr. 203 af 18. maj 1977 om skibsmåling fastsættes

Anvendelse

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →