Legislator Case Law & Legislation
B19820035105 DK

Bekendtgørelse om den pædagogiske uddannelse af lærere ved tekniske skoler (Pædagogikum)

20 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (20)

§ 1. Formålet med pædagogikum er, at kandidater med baggrund i deres faglige forudsætninger får det teoretiske og praktiske pædagogiske grundlag for a § 2. Uddannelsen består af teoretisk pædagogikum og praktisk pædagogikum. Teoretisk pædagogikum består af et kursus i teoretisk pædagogik. Praktisk pæ § 3. Statens erhvervspædagogiske Læreruddannelse har ansvaret for at tilrettelægge og gennemføre teoretisk pædagogikum og for afholdelsen af den teore § 4. Prøverne skal være bestået inden 2 år efter begyndelsen af uddannelsen. For lærere, der er ansat ved de tekniske skoler, skal prøverne være bestå § 5. En kandidat erhverver pædagogikum een gang for alle for samtlige undervisningsfag ved at bestå pædagogikum, på baggrund af § 6. Kandidater, der har bestået handelsfaglærereksamen, sidestilles med kandidater med pædagogikum for lærere ved tekniske skoler. § 7. Kursus i teoretisk pædagogik har et omfang af ca. 400 timer og omfatter følgende fag § 8. Kursus i teoretisk pædagogik afsluttes med en mundtlig prøve. Prøven tager sit udgangspunkt i et forsvar af en skriftlig opgave. § 9. Kursus i praktisk undervisning gennemføres på en teknisk skole under vejledning af en lærer. Kurset tilrettelægges med henblik på, at der opnås e § 10. Kursus i praktisk undervisning afsluttes med en prøve. Prøven består i, at kandidaten gennemfører et selvstændigt tilrettelagt undervisningsforl § 11. Adgang til at indstille sig til prøven i praktisk undervisningsfærdighed har den, der har bestået den teoretisk pædagogiske prøve, og som har ge § 12. Til at bedømme prøven i undervisningsfærdighed udpeger Statens erhvervspædagogiske Læreruddannelse en af kandidatens vejledere og en af de censo § 13. Statens erhvervspædagogiske Læreruddannelse udsteder et bevis for bestået pædagogikum, når kandidaten har bestået prøven i praktisk undervisning § 14. Direktoratet for erhvervsuddannelserne nedsætter en eksamenskommission og beskikker for 3 år ad gangen eksamenskommissionens formand og 6 andre § 15. Eksamenskommissionen afgiver indstilling til direktoratet om beskikkelse af censorer ved prøverne og foranlediger, at det nødvendige antal skrif § 16. Kandidaten kan indanke afgørelser i henhold til § 8, stk. 5, og § 12, stk. 2, for eksamenskommissionen. § 17. Direktoratet for erhvervsuddannelserne kan efter indstilling fra Statens erhvervspædagogiske Læreruddannelse som forsøg godkende afvigelser fra § 18. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1982. Den fulde tekst Officielle noter

Statutory Text (20 Articles)

Bekendtgørelse 1982 351 Historic

§ 1. Formålet med pædagogikum er, at kandidater med baggrund i deres faglige forudsætninger får det teoretiske og praktiske pædagogiske grundlag for at arbejde som lærer ved en teknisk skole. De skal opnå færdighed i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning og i at anvende pædagogisk teori som led i dette arbejde.

Bekendtgørelse 1982 351 Historic

§ 2. Uddannelsen består af teoretisk pædagogikum og praktisk pædagogikum. Teoretisk pædagogikum består af et kursus i teoretisk pædagogik. Praktisk pædagogikum består af et kursus i praktisk undervisning.

Bekendtgørelse 1982 351 Historic

§ 3. Statens erhvervspædagogiske Læreruddannelse har ansvaret for at tilrettelægge og gennemføre teoretisk pædagogikum og for afholdelsen af den teoretisk pædagogiske prøve og prøven i praktisk undervisningsfærdighed.

Stk. 2. Undervisningsministeriet, direktoratet for erhvervsuddannelserne, fastsætter de nærmere regler herom og om gennemførelsen af praktisk pædagogikum på de tekniske skoler.

Bekendtgørelse 1982 351 Historic

§ 4. Prøverne skal være bestået inden 2 år efter begyndelsen af uddannelsen. For lærere, der er ansat ved de tekniske skoler, skal prøverne være bestået inden for prøvetiden.

Bekendtgørelse 1982 351 Historic

§ 5. En kandidat erhverver pædagogikum een gang for alle for samtlige undervisningsfag ved at bestå pædagogikum, på baggrund af

- faglige kvalifikationer i 1 eller 2 undervisningsfag efter direktoratets bestemmelse,

- den teoretisk pædagogiske prøve,

- undervisningspraktik med vejledning i faget/fagene og

- prøve i praktisk undervisningsfærdighed i et af fagene efter kandidatens valg.

Stk. 2. En kandidat, der har faglige kvalifikationer i andre undervisningsfag, har efter direktoratets bestemmelse adgang til at få en supplerende pædagogisk vejledning i disse fag.

Stk. 3. Direktoratet afgør, hvilke fag der kan betragtes som undervisningsfag.

Bekendtgørelse 1982 351 Historic

§ 6. Kandidater, der har bestået handelsfaglærereksamen, sidestilles med kandidater med pædagogikum for lærere ved tekniske skoler.

Stk. 2. Direktoratet bestemmer, hvilke andre pædagogiske uddannelser der helt eller delvis kan sidestilles med pædagogikum for lærere ved tekniske skoler.

Teoretisk pædagogikum

Uddannelsen

Bekendtgørelse 1982 351 Historic

§ 7. Kursus i teoretisk pædagogik har et omfang af ca. 400 timer og omfatter følgende fag

1. Pædagogik

2. Psykologi

3. Undervisningslære.

Stk. 2. Direktoratet fastsætter det nærmere indhold af uddannelsen.

Den teoretisk pædagogiske prøve

Bekendtgørelse 1982 351 Historic

§ 8. Kursus i teoretisk pædagogik afsluttes med en mundtlig prøve. Prøven tager sit udgangspunkt i et forsvar af en skriftlig opgave.

Stk. 2. Det er en forudsætning for at indstille sig til prøven, at kandidaten har erhvervet sig de faglige kvalifikationer i undervisningsfaget/undervisningsfagene, der kræves i henhold til de til enhver tid gældende regler, og har gennemgået teoretisk pædagogikum.

Stk. 3. Prøven bedømmes af eksaminator og 1 censor.

Stk. 4. Statens erhvervspædagogiske Læreruddannelse udpeger eksaminator blandt underviserne ved den teoretisk pædagogiske uddannelse og censor blandt de censorer, som direktoratet har beskikket, jfr. § 15.

Stk. 5. Ved bedømmelsen af prøven benyttes 13-skalaen, jfr. bekendtgørelse om karaktergivning ved de højere uddannelsesinstitutioner. Kandidaten opnår på grundlag af bedømmelsen Bestået/ikke bestået. Eksaminator og censor meddeler alene, om kandidaten har bestået eller ikke har bestået prøven.

Stk. 6. En kandidat kan højst indstille sig 3 gange til prøven. Ved hver ny indstilling skal kandidaten udarbejde en ny skriftlig opgave.

Stk. 7. Direktoratet fastsætter nærmere retningslinier for prøven.

Praktisk pædagogikum

Undervisningspraktik med vejledning

Bekendtgørelse 1982 351 Historic

§ 9. Kursus i praktisk undervisning gennemføres på en teknisk skole under vejledning af en lærer. Kurset tilrettelægges med henblik på, at der opnås et samspil med den teoretiske del af uddannelsen. Vejledningen har et omfang af 80 timer og omfatter

1. Orientering om de tekniske skolers organisation, uddannelser og elevklientel.

2. Undervisningsfagets/undervisningsfagenes didaktik og metodik samt praktiske øvelser heri.

Stk. 2. Kandidaten får vejledning i det/de undervisningsfag, hvori vedkommende har den faglige kompetence.

Prøven i praktisk undervisningsfærdighed

Bekendtgørelse 1982 351 Historic

§ 10. Kursus i praktisk undervisning afsluttes med en prøve. Prøven består i, at kandidaten gennemfører et selvstændigt tilrettelagt undervisningsforløb på normalt en lektion med et hold elever i det/et af de undervisningsfag, hvori kandidaten har fået vejledning, jfr. § 5, stk. 1.

Bekendtgørelse 1982 351 Historic

§ 11. Adgang til at indstille sig til prøven i praktisk undervisningsfærdighed har den, der har bestået den teoretisk pædagogiske prøve, og som har gennemgået kursus i praktisk undervisning.

Bekendtgørelse 1982 351 Historic

§ 12. Til at bedømme prøven i undervisningsfærdighed udpeger Statens erhvervspædagogiske Læreruddannelse en af kandidatens vejledere og en af de censorer, som direktoratet har beskikket, jfr. § 15.

Stk. 2. Ved prøven gives der bedømmelsen Bestået/ikke bestået. Det er censor, der på grundlag af en begrundet indstilling fra vejlederen afgør, om kandidaten har bestået prøven.

Stk. 3. En kandidat, som ikke består prøven, kan først indstille sig til en ny prøve efter yderligere et antal vejledningstimer. Kandidaten har ret til at få en ny vejleder.

Stk. 4. En kandidat kan højst indstille sig 3 gange til prøven i praktisk undervisningsfærdighed.

Stk. 5. Direktoratet fastsætter nærmere retningslinier for prøven.

Bekendtgørelse 1982 351 Historic

§ 13. Statens erhvervspædagogiske Læreruddannelse udsteder et bevis for bestået pædagogikum, når kandidaten har bestået prøven i praktisk undervisningsfærdighed.

Stk. 2. Beviset skal indeholde oplysning om, hvilket/hvilke undervisningsfag pædagogikum har omfattet, jfr. § 5, stk. 1 og stk. 3, og § 8, stk. 2.

Eksamenskommission for pædagogikum

Bekendtgørelse 1982 351 Historic

§ 14. Direktoratet for erhvervsuddannelserne nedsætter en eksamenskommission og beskikker for 3 år ad gangen eksamenskommissionens formand og 6 andre medlemmer.

Stk. 2. Af de 6 medlemmer udpeges 2 af Dansk Teknisk Lærerforening og 4 af direktoratet, heraf 2 efter indstilling fra Statens erhvervspædagogiske Læreruddannelse.

Bekendtgørelse 1982 351 Historic

§ 15. Eksamenskommissionen afgiver indstilling til direktoratet om beskikkelse af censorer ved prøverne og foranlediger, at det nødvendige antal skriftlige opgaver bliver udarbejdet og godkendt, jfr. § 8.

Stk. 2. Direktoratet beskikker censorerne for 3 år ad gangen.

Andre bestemmelser

Bekendtgørelse 1982 351 Historic

§ 17. Direktoratet for erhvervsuddannelserne kan efter indstilling fra Statens erhvervspædagogiske Læreruddannelse som forsøg godkende afvigelser fra bestemmelserne i §§ 8, 10, 11 og 12, hvis de er forenelige med fastholdelsen af uddannelsens formål.

Bekendtgørelse 1982 351 Historic

§ 18. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1982.

Stk. 2. Kandidater, som før 1. juli 1982 har gennemgået den godkendte pædagogiske uddannelse for lærere ved de tekniske skoler og har bestået denne uddannelses prøver, sidestilles med kandidater med pædagogikum efter denne bekendtgørelse.

Stk. 3. Kandidater, der er begyndt på den pædagogiske uddannelse for lærere ved tekniske skoler før 1. juli 1982, kan indtil 2 år efter bekendtgørelsens ikrafttræden afslutte den pædagogiske uddannelse efter de hidtidige retningslinier.

Undervisningsministeriet, den 28. juni 1982

Dorte Bennedsen

/Ida Dybdal

Bekendtgørelse 1982 351 Historic

Bekendtgørelse om den pædagogiske uddannelse af lærere ved tekniske skoler (Pædagogikum)

I henhold til § 10, stk. 1, a, i lov om godkendelse af handelsskoler, tekniske skoler og maskinmester- og maskinistskoler og tilskud m.v. til disse skoler, jfr. lovbekendtgørelse nr. 187 af 9. april 1981, fastsættes

Uddannelsens formål og struktur

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →