Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed
Statutory Text (4 Articles)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 7 af 9. januar 1969 om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, som ændret ved bekendtgørelse nr. 163 af 27. marts 1974 og bekendtgørelse nr. 78 af 23. februar 1981, affattes § 6 således
»§ 6. Den næringsdrivende skal forlange, at den, der vil indgå en aftale om salg eller pantsætning, legitimerer sig ved pas, kørekort eller danske pengeinstitutters ID-kort. Der skal i forretningsbøgerne ske notering om arten af den foreviste legitimation samt dennes nummer.
Stk. 2. Politiet kan undtagelsesvis i det enkelte tilfælde tillade, at salg eller pantsætning finder sted mod forevisning af anden legitimation end nævnt i stk. 1.«
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. september 1981.
Justitsministeriet, den 21. august 1981
Ole Espersen
/ Fr. Chr. Schydt
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed
Ingen