Legislator Case Law & Legislation
B19810032705 DK

Bekendtgørelse om vejledende prøver før påbegyndelsen af musikstudiet ved Københavns og Århus universiteter

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

Bekendtgørelse 1981 327 Historic

§ 1. Inden en studerende begynder på studiet i musik, skal vedkommende aflægge vejledende prøver i prima vista spil, hørelære, sang og klaverspil. Efter eget ønske kan den studerende aflægge prøver i spil på et andet instrument som tillæg til klaverspil.

Stk. 2. Den studerende aflægger prøverne samlet eller hver for sig for en bedømmelseskomite eller bedømmelseskomiteer, som består af repræsentanter for de pågældende discipliners faste lærere. Ved prøven i klaverspil deltager en repræsentant for musikkonservatoriets klaverlærere. Nærmere regler om prøven og om sammensætningen af bedømmelseskomiteen/bedømmelseskomiteerne fastsættes i eksamensordningen.

Stk. 3. Efter prøverne får den studerende en mundtlig vurdering af deres forløb. Vurderingen er ikke afgørende for, om den studerende kan begynde på studiet.

Bekendtgørelse 1981 327 Historic

§ 2. Prøverne afholdes i slutningen af august måned. Studerende, som skal begynde på musikstudiet i forårssemestret, har dog mulighed for at aflægge prøve i januar måned.

Bekendtgørelse 1981 327 Historic

§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1981.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 310 af 14. juni 1972 om optagelsesprøve til musikstudiet på universiteterne ophæves.

Undervisningsministeriet, den 22. juni 1981

P.M.V.

E.B.

IDA DYBDAL

Bekendtgørelse 1981 327 Historic

Bekendtgørelse om vejledende prøver før påbegyndelsen af musikstudiet ved Københavns og Århus universiteter

I henhold til § 2, stk. 3, nr. 2, i lov nr. 362 af 13. juni 1973 om styrelse af højere uddannelsesinstitutioner som ændret ved lov nr. 328 af 10. juni 1976 fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →