Legislator Case Law & Legislation
B19810004905 DK

Bekendtgørelse om sejlads gennem den vestlige Lillebæltsbro

9 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (9)

Statutory Text (9 Articles)

Bekendtgørelse 1981 49 Historic

§ 1. Den vestlige Lillebæltsbro, der er beliggende i retning ca. NNØ-SSV mellem Snoghøj på Jyllandssiden og Kongebroen på Fynssiden, er en højbro hvilende på 4 piller, der betegnes ved numrene 1, 2, 3 og 4 regnet fra Fynssiden.

Stk. 2. Den fri gennemsejlingshøjde ved middelvandstand er 33 m. Gennemsejlingsbredden i det midterste gennemsejlingsfag er 210 m.

Stk. 3. Vedrørende fyrbelysning og tåge signal henvises til søkort og fyrliste.

Bekendtgørelse 1981 49 Historic

§ 2. Gennemsejlingen mellem bropillerne 1 og 2 må kun benyttes af skibe, der er østgående, og gennemsejlingen mellem bropillerne 3 og 4 må kun benyttes af skibe, der er vestgående.

Bekendtgørelse 1981 49 Historic

§ 3. Skibe, der har passeret broen, skal give skibe, der skal til at passere denne, rigelig plads til at rette kursen ind mod gennemsejlingen.

Stk. 2. Inden for en afstand af 500 m fra broen er al sejlads på tværs af farvandet forbudt.

Bekendtgørelse 1981 49 Historic

§ 4. Inden for et område, der strækker sig 500 m vest for og 750 m øst for broen, må der kun ankres, når det er strengt nødvendigt, f. eks. for at undgå påsejling af broen. Inden for området findes kabler.

Stk. 2. Inden for samme område er fiskeri forbudt.

Bekendtgørelse 1981 49 Historic

§ 5. Fortøjning ved bropillerne er forbudt. Ligeledes er det forbudt at bestige bropillerne fra både og fartøjer.

Bekendtgørelse 1981 49 Historic

§ 6. Overtrædelse af denne bekendtgørelse straffes i medfør af § 6, stk. 3, i lov om skibsfartens betryggelse med bøde.

Bekendtgørelse 1981 49 Historic

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft ved bekendtgørelsen i lovtidende.

Stk. 2. Bekendtgørelse af 15. maj 1935 angående sejlads i Lille-Bælt ved Lille-Bælts-Broen samt ændringsbekendtgørelse hertil af 4. august 1937 ophæves.

Industriministeriet, den 13. februar 1981

Erling Jensen

Sv. Rasmussen

Bekendtgørelse 1981 49 Historic

Bekendtgørelse om sejlads gennem den vestlige Lillebæltsbro

I medfør af § 5, stk. 4, i lov om skibsfartens betryggelse, jfr. lovbekendtgørelse nr. 309 af 3. august 1965, fastsættes efter samråd med forsvarsministeriet

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →