Legislator Case Law & Legislation
B19810004605 DK

Bekendtgørelse af forretningsorden for miljøkreditrådet

12 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (12)

Statutory Text (12 Articles)

Bekendtgørelse 1981 46 Historic

§ 1. Miljøkreditrådet træffer afgørelser i sager om miljøstøtte.

Stk. 2. Miljøkreditrådets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Miljøkreditrådet afgiver hvert år en redegørelse til miljøministeren om de afgørelser, der er truffet i det forløbne finansår.

Bekendtgørelse 1981 46 Historic

§ 2. Ved formandens forfald på et miljøkreditrådsmøde udpeger rådet af sin midte en mødeleder, der varetager formandens funktioner.

Bekendtgørelse 1981 46 Historic

§ 3. Miljøkreditrådet kan give andre end de i rådet direkte repræsenterede myndigheder og organisationer lejlighed til at fremkomme med synspunkter under rådets behandling af konkrete sager, der vedrører disses interesseområder.

Bekendtgørelse 1981 46 Historic

§ 4. Rådet afholder møde på de af rådet vedtagne faste mødedage. Formanden kan indkalde til ekstraordinære møder.

Bekendtgørelse 1981 46 Historic

§ 5. Rådet er beslutningsdygtigt, når mindst 6 medlemmer (eller suppleanter) er til stede.

Stk. 2. Beslutning træffes ved almindelig stemmeflerhed. I tilfælde, hvor stemmerne står lige, er formandens (mødelederens) stemme afgørende.

Bekendtgørelse 1981 46 Historic

§ 6. Rådet kan beslutte, at visse nærmere afgrænsede afgørelser kan træffes af sekretariatet på rådets vegne.

Bekendtgørelse 1981 46 Historic

§ 7. Intet medlem af miljøkreditrådet må deltage i behandlingen af en sag, når der foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes fuldstændige upartiskhed.

Stk. 2. Den, for hvis vedkommende nogen af de i stk. 1 nævnte forhold foreligger, skal omgående underrette formanden for miljøkreditrådet herom.

Stk. 3. Miljøkreditrådet træffer beslutning om, hvorvidt et medlem kan deltage i rådets forhandlinger og afstemninger om en sag som følge af bestemmelsen i stk. 1. I afgørelsen af disse spørgsmål deltager det pågældende medlem ikke.

Stk. 4. Når et medlem har veget sit sæde, kan den for det pågældende medlem udnævnte suppleant indkaldes til deltagelse i behandlingen og afgørelsen af den pågældende sag.

Bekendtgørelse 1981 46 Historic

§ 8. Såfremt sager, der skal behandles af udvalget, ikke er udsendt til medlemmerne senest 1 uge før det pågældende møde, kan behandlingen kun finde sted, såfremt samtlige i mødet deltagende medlemmer samtykker heri.

Bekendtgørelse 1981 46 Historic

§ 9. De af rådet trufne afgørelser indføres i et mødereferat.

Stk. 2. Et mindretal kan kræve sin afvigende mening optaget i mødereferatet. I tilfælde af afstemning angives resultatet heraf.

Stk. 3. Dagsordener og mødereferater udsendes til samtlige rådets medlemmer og suppleanter.

Bekendtgørelse 1981 46 Historic

§ 10. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. marts 1981.

Stk. 2. Bekendtgørelsen gælder for det miljøkreditråd, der nedsættes af miljøministeren efter § 9 i lov nr. 606 af 23. december 1980.

Stk. 3. For det miljøkreditråd, der blev nedsat efter § 11 i lov nr. 682 af 23. december 1975, og som træffer afgørelse i sager om støtte efter overgangsbestemmelserne i lov nr. 606 af 23. december 1980, gælder bekendtgørelse nr. 292 af 13. maj 1976 dog indtil 1. juli 1981.

Miljøministeriet, den 12. februar 1981

Erik Holst

/ Henning Hummelmose

Bekendtgørelse 1981 46 Historic

Bekendtgørelse af forretningsorden for miljøkreditrådet

I medfør af § 12 i lov nr. 606 af 23. december 1980 om miljøstøtte fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →