Tekniske bestemmelser for maritime modtageanlæg for overvågning af nød- og sikkerhedsfrekvensen 2182 kHz. Målemetoder og specifikationer m.m.

Tekniske bestemmelser for maritime modtageanlæg for overvågning af nød- og sikkerhedsfrekvensen 2182 kHz. Målemetoder og specifikationer m.m.

Marts 1980

Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenet

INDLEDNING

Nærværende tekniske bestemmelser indeholder de minimumskrav, fast afstemte modtagere for overvågning af den radiotelefoniske nød- og sikkerhedsfrekvens 2182 kHz skal opfylde for at kunne godkendes af Post- og Telegrafvæsenet til brug om bord i danske skibe.

Bestemmelserne er baseret pÅ CEPT (Conference of European Postal and Telecommunications Administrations) rekommandation T/R 12, annex III vedrørende målemetoder og specifikationer for maritime radioanlæg.

INDHOLDSFORTEGNELSE side

1. OPLYSNINGER VEDR, AFPRØVNING, GODKENDELSE OG GEBYR 5 1,1 Anmodning om afprøvning 1,2 Indlevering af anlæg til afprøvning 1.3 Valg af anlæg til afprøvning 1.4 Godkendelse 1.5 Gebyr for afprøvning 2. GENERELLE KRAV TIL ANLÆGGET 8 2. 1 Konstruktion 2.2 Betjeningsgreb 2.3 Overspænding, sikkerhedskrav m.v. 2.4 Opvarmningstid 3. AFPRØVNINGSBETINGELSER 11 3.1 Normale og særlige afprøvningsbetingelser 3.2 Spændingsforsyning 3.3 Normale afprøvningsbetingelser 3.4 Særlige afprøvningsbetingelser 3.5 Miljøprøver 3.6 Praktiske prøver 4. MODTAGER 16 4.1 Generelt 4.2 Målebetingelser 4.3 Følsomhed 4.4 Lavfrekvenskarakteristik 4.5 Nabosignalselektivitet 4.6 Blokering 4.7 Krydsmodulation 4.8 Intermodulation 4.9 Dæmpning af uønskede signaler (spurious responses) 4.10 Ulineær forvrængning 4.11 Uønsket udstråling over antenneklemmerne 4.12 Automatisk forstærkningskontrol 5. FILTERENHED 26 5.1 Generelt 5.2 Måling af lavfrekvenskarakteristik 5.3 Krav til lavfrekvenskarakteristik 6. SIGNALSPÆRRE-ENHED 27 6.1 Generelt 6.2 Aktivering af signalspærre-enheden 6.3 Beskyttelse mod reaktion over for uønskede signaler 6.4 Åbning under de radiotelefoniske tavshedsperioder

Bilag 1.

1. OPLYSNINGER VEDRØRENDE AFPRØVNING, GODKENDELSE OG GEBYR

1.1 Anmodning om afprøvning

Ønskes et anlæg afprøvet med henblik på godkendelse, rettes af en dansk fabrikant eller en dansk repræsentant skriftlig henvendelse herom til

Post- og Telegrafvæsenet Radioingeninørtjenesten Nørrebrogade 10 2200 København N.

Anmodning om afprøvning skal indeholde oplysninger om anlæggets fabrikat og typebetegnelse samt de tekniske specifikationer, der er nødvendige for afprøvningen, blandt andet

Driftsspænding Nominel udgangseffekt Nominel belastningsimpedans,

Anmodningen bør endvidere forsynes med oplysning om, hvem der er teknisk sagbehandler hos rekvirenten.

Anmodningen om afprøvningen skal være ledsaget af en komplet teknisk beskrivelse af anlægget, indeholdende blandt andet diagrammer og styklister.

Endvidere skal der medsendes en målerapport omfattende alle de målinger, der er beskrevet i nærværende bestemmelser. Har fabrikanten ved sine målinger set sig nødsaget til at anvende målemetoder eller målebetingelser, der ikke er helt identiske med de heri anførte, skal målerapporten indeholde de fornødne oplysninger herom. Post- og Telegrafvæsenet afgør herefter, om en sådan målerapport kan godtages.

Målerapporter og beskrivelser, der indleveres i forbindelse med afprøvning af anlæg, er Post- og Telegrafvæsenets ejendom.

1.2 Indlevering af anlæg til afprøvning

Anlæg, der ønskes afprøvet, indleveres til

Post- og Telegrafvæsenet Radioingeniørtjenesten Islands Brygge 83 C, 4. sal 2300 København S. Tlf. (01) 54 47 96 lokal 238,

Al transport af anlæg til og fra denne adresse påhviler rekvirenten.

Post- og Telegrafvæsenet kan forlange, at rekvirenten opstiller, tilslutter og klargør anlægget til afprøvning.

1.3 Valg af anlæg til afprøvning

Fabrikanten skal normalt stille et eksemplar taget fra produktionen til rådighed for afprøvningen. Hvis typegodkendelsen gives på grundlag af målinger på en prototype, skal de tilsvarende produktionseksemplarer i enhver relevant henseende være identiske med det afprøvede eksemplar.

1.4 Godkendelse

Godkendelse kan efter Post- og Telegrafvæsenets afgørelse i hvert enkelt tilfælde gives enten som en typegodkendelse eller som en godkendelse af enkelteksemplar.

Alle anlæg af godkendt type skal opfylde nærværende bestemmelser, og en typegodkendelse forudsætter, at samtlige fremstillede anlæg af typen - både med hensyn til strømskemaer, komponenter og montering - er identiske med det afprøvede.

Anlæg, der ikke i radiomæssig og andre væsentlige henseender er identiske, må ikke bære samme typebetegnelse. Foretages der ændringer, må der gives ny typebetegnelse, hvilket vil medføre krav om ny afprøvning, hvis ændringerne har relation til de gældende bestemmelser.

Post- og Telegrafvæsenet forbeholder sig ret til ved skøn at afgøre, om anlæg er identiske i henhold til ovenstående, og om ny afprøvning er nødvendig.

Det er en forudsætning for opretholdelse af en typegodkendelse, at Post- og Telegrafvæsenet med henblik på kontrolmålinger på et hvilket som helst tidspunkt uhindret kan udvælge eksemplarer af vedkommende anlægstype fra lager hos fabrikant eller importør, eventuelt forhandler. Hvis det herved eller på anden måde konstateres, at anlæggene ikke opfylder de gældende bestemmelser, eller hvis godkendelsens vilkår iøvrigt tilsidesættes, kan godkendelsen annulleres, både for anlæg der er taget i brug, og for ikke ibrugtagne anlæg.

Givne godkendelser kan annulleres.

Godkendelsen omfatter kun forhold, der angår de af Post- og Telegrafvæsenet fastsatte bestemmelser og tager ikke sigte på generelt at omfatte andre myndigheders eventuelle krav til anlæggene og deres installation.

1.5 Gebyr for afprøvning

For afprøvning med henblik på godkendelse som type eller enkelteksemplar opkræves et gebyr på 5000 kr, excl. merværdiafgift.

Post- og Telegrafvæsenet kan efter eget skøn fastsætte et lavere gebyr hvis

- en anlægstype eller et enkelteksemplar ikke godkendes efter første afprøvning, og det efter Post- og Telegrafvæsenets skøn ikke er nødvendigt at foretage en komplet, fornyet afprøvning

- anlægstypen eller enkelteksemplaret adskiller sig så lidt fra en allerede godkendt type, at en komplet, fornyet afprøvning efter Post- og Telegrafvæsenets skøn ikke er nødvendig

- miljøprøver kan udelades som følge af, at rekvirenten fremlægger fyldestgørende dokumentation for, at anlægget har gennemgået de pågældende prøver med tilfredsstillende resultat på en af Post- og Telegrafvæsenet anerkendt prøvningsanstalt.

2. GENERELLE KRAV TIL ANLÆGGET

2.1 Konstruktion

2.1.1 Vagtmodtageranlægget skal omfatte

a) en modtager fast afstemt til frekvensen 2182 kHz

b) en højttaler

c) en signalspærre-enhed som defineret nedenfor.

Herudover kan anlægget indeholde filterenhed og faciliteter for automatisk tilkobling af højttaleren direkte til modtagerudgangen (udkobling af signalspærre-enhed og/eller eventuel filterenhed) i de radiotelefoniske tavshedsperioder.

Ved signalspærre-enhed forstås her et arrangement indskudt mellem modtagerudgang og højttaler som bevirker, at højttaleren kun tilføres signal fra modtagerudgangen, når nærmere definerede alarmsignaler ( jfr. pkt. 6.1.1) er modtaget.

Ved filterenhed forstås her en anordning som bevirker, at kun signaler med frekvenser omkring 1300 Hz og 2200 Hz i modtagerens udgangssignal føres videre til højttaleren.

Af brugsmæssige hensyn bør anlægget være udformet således, at når signalspærre-enheden eller det eventuelle arrangement for automatisk indkobling i de radiotelefoniske tavshedsperioder bevirker modtagerens udgangssignal ført videre til højttaleren, tilføres højttaleren i første øjeblik et noget lavere signalniveau end svarende til volumenkontrollens indstilling, hvorefter signalniveauet automatisk gradvist - i løbet af i størrelsesordenen 1 a 2 sekunder forøges til det ved volumenkontrollens indstilling bestemte niveau.

2.1.2 Anlægget skal både i mekanisk og elektrisk henseende være udført i overensstemmelse med god ingeniørmæssig praksis og skal være egnet til brug om bord i skibe.

2.1.3 Funktionen af alle måleinstrumenter, kontrollamper, tilslutningsklemmer, betjeningsgreb samt betjeningsgrebenes positioner skal være tydeligt angivet på anlægget.

Endvidere skal være angivet hvilke (n) forsyningsspænding(er) anlægget er indrettet for.

Anlægget skal være tydeligt mærket med fabrikat, typebetegnelse og løbenummer. Dette gælder også eksemplarer, der indleveres til afprøvning. Mærkningen skal være placeret på anlæggets forplade.

Mærkningen skal være mekanisk solid og holdbar og kan f.eks. udføres ved gravering, prægning eller ved anvendelse af metalskilt.

2.1.4 Alle dele af anlægget, som kræver tilsyn eller justering, skal være let tilgængelige. Anlæggets enkelte dele skal være lette at identificere.

2.2 Betjeningsgreb

Alle betjeningsgreb skal være af en sådan størrelse, at de er lette at betjene.

Hvis der på anlægget forefindes lamper for indikation, belysning m.m, skal anlægget være forsynet med et betjeningsgreb, hvormed lyset i alle sådanne lamper kan neddæmpes fuldstændigt.

Herudover må kun følgende betjeningsgreb forefindes på anlægget

- En afbryder for forsyningsspændingen. Ved opmærkning eller på anden måde skal der være en let synlig indikation af, hvornår anlægget er i drift.

- En volumenkontrol for regulering af udgangseffekten (jfr. pkt. 4.1.4.1).

- Betjeningsgreb for betjening af signalspærre-enheden (jfr. pkt. 6.1).

- Betjeningsgreb for betjening af filterenhed ( jfr. pkt. 5.1) hvis en sådan forefindes.

- Betjeningsgreb for faciliteter for automatisk indkobling af højttaleren under de radiotelefoniske tavshedsperioder, hvis sådanne faciliteter forefindes.

2.3 Overspænding, sikkerhedskrav m.v.

2.3.1 Anlægget skal være beskyttet mod virkningerne af overspændinger, transienter og utilsigtet polvending af forsyningsspændingen.

2.3.2 På anlæggets kabinet skal der være tilslutningsmulighed for en jordledning. Ingen af anlæggets strømforsyningsterminaler må være forbundet til jordklemmen.

2.3.3 Alle dele og forbindelsesledninger, hvor spændinger på mere end 50 volt forekommer, skal være beskyttet mod utilsigtet berøring og skal automatisk frakobles spændingsforsyningen, når beskyttelsen fjernes. I stedet kan anlægget være konstrueret på en sådan måde, at adgang til sådanne spændingsførende dele kun kan opnås ved brug af værktøj, f. eks. skruetrækker eller skruenøgle. Der skal i sidstnævnte tilfælde anbringes iøjenfaldende advarselsskilte såvel inden i anlægget som på afskærmningen.

2.4 Opvarmningstid

Senest 1 minut efter at være tilsluttet forsyningsspænding skal anlægget være fuldt driftsklar, hvorved forstås, at samtlige krav i disse specifikationer skal være opfyldt.

3. AFPRØVNINGSBETINGELSER

3.1 Normale og særlige afprøvningsbetingelser

Godkendelsesmålingerne foretages under normale afprøvningsbetingelser samt, i de tilfælde hvor det er nævnt, også under særlige afprøvningsbetingelser.

Afprøvningsbetingelserne og fremgangsmåden ved afprøvningen er nærmere beskrevet i det følgende (pkt. 3.2 til 3.4).

3.2 Spændingsforsyning

Under godkendelsesmålingerne forsynes anlægget fra en udvendig spændingskilde, der kan levere forsyningsspændinger som beskrevet i pkt. 3.3.2 og 3.4.3. Spændingsforsyningens indre impedans holdes så lav, at dens indflydelse på målingerne er uden betydning,

Under afprøvningen holdes forsyningsspændingen inden for +/- 3% af spændingen ved målingens begyndelse.

3.3 Normale afprøvningsbetingelser

3.3.1 Normal temperatur og fugtighed

Afprøvning under normale afprøvningsbetingelser foretages i et almindeligt laboratorium uden særlig kontrol af temperatur og fugtighed d.v.s, ved temperaturer mellem +15 grader C og +35 grader C og relative fugtigheder mellem 20% og 75%.

3.3.2 Forsyningsspænding ved afprøvning under normale betingelser

3.3.2.1 Forsyning fra nettet

Ved afprøvninger under normale betingelser tilføres anlæg, der er beregnet for tilslutning til det almindelige forsyningsnet, en forsyningsspænding lig nettets nominelle spænding med frekvensen 50 Hz (+/- 1 Hz).

3.3.2.2 Forsyning fra akkumulatorbatteri

Hvor anlægget er beregnet til brug i forbindelse med akkumulatorbatteri, anvendes under afprøvningen en forsyningsspænding lig batteriets nominelle spænding (6 volt, 12 volt etc.).

3.3.2.3. Andre former for spændingsforsyning

For anlæg, der benytter andre typer spændingsforsyninger end ovennævnte, opgives afprøvningsspændingen af fabrikanten.

3.4 Særlige afprøvningsbetingelser

3.4.1 Temperaturer ved afprøvning under særlige betingelser

Ved afprøvning under særlige betingelser udføres målingerne i overensstemmelse med den fremgangsmåde, der er beskrevet i pkt. 3.4.2.

Målingerne udføres ved 0 grader C og +40 grader C.

3.4.2 Fremgangsmåde ved afprøvning ved særlige temperaturer

Når afprøvningen ved normal temperatur (pkt. 3.3.1) er afsluttet, anbringes anlægget i et klimakammer, hvori temperaturen kan fastholdes på en konstant værdi (+/- 3 grader C). Målingerne påbegyndes først, når anlægget er i termisk ligevægt. Ligevægtstilstanden opnås ved at udsætte anlægget for den temperatur, der skal måles ved, i en periode hvis varighed fastsættes efter Post- og Telegrafvæsenets skøn, dog mindst 1 time. Anlægget holdes afbrudt i denne periode.

Fugtigheden i kammeret holdes så lav, at kondensation ikke finder sted.

3.4.3 Forsyingsspænding ved afprøvning under særlige betingelser

3.4.3.1 Forsyning fra nettet

Forsyningsspændingerne for anlæg, der er beregnet for tilslutning til det normale forsyningsnet, vil ved afprøvninger under særlige betingelser være forsyningsnettets nominelle spænding +10%, henholdsvis -10%, med frekvensen 50 Hz (+/- 1 Hz).

3.4.3.2 Forsyning fra akkumulatorbatteri

Hvor anlægget er beregnet til brug i forbindelse med akkumulatorbatteri, måles der ved forsyningsspændinger på henholdsvis 1,3 og 0,9 gange batteriets nominelle spænding (6 volt, 12 volt etc.).

3.4.3.3 Andre former for spændingsforsyning

For anlæg, der benytter andre typer spændingsforsyninger end ovennævnte, opgives spændingsgrænserne af fabrikanten.

3.5 Miljøprøver

3.5.1 Generelt

Før miljøprøverne påbegyndes, afprøves anlægget med hensyn til de øvrige krav i nærværende tekniske bestemmelser.

Ved typegodkendelsesmålingerne kan miljøprøver udelades i det omfang, hvor rekvirenten fremlægger dokumentation for, at anlægget har været underkastet de pågældende prøver med tilfredsstillende resultat på en af Post- og Telegrafvæsenet anerkendt prøvningsanstalt.

Hvor der i det følgende er anvendt udtrykket funktionsprøve, menes en simpel afprøvning af operationel og elektrisk art - herunder kontrol af anlæggets følsomhed ( jfr. pkt. 4.3) - med det formål at konstatere, om anlægget er funktionsdygtigt.

Da elektriske funktionsprøver udføres ved forsyningsspænding som anført i pkt. 3.3.2.

3.5.2 Vibration

Anlægget med eventuelle stødabsorberende anordninger fastspændes på vibrationsbordet i normal brugsstilling.

3.5.2.1 Først udsættes anlægget i 15 minutter for vertikale vibrationer i frekvensområdet 1 Hz til 12,5 Hz med en spids til spids amplitude på 3,2 mm og med en frekvensændring som beskrevet i pkt. 3.5.2.4.

3.5.2.2 Herefter udsættes anlægget i 15 minutter for vertikale vibrationer i frekvensområdet 12,5 Hz til 25 Hz med en spids til spids amplitude på 0,76 mm og med en frekvensændring som beskrevet i pkt. 3.5.2.4.

3.5.2.3 Endelig udsættes anlægget i 15 minutter for vertikale vibrationer i frekvensområdet 25 Hz til 50 Hz med en spids til spids amplitude på 0,2 mm og med en frekvensændring som beskrevet i pkt. 3.5.2.4.

3.5.2.4 Ændringshastigheden af vibrationsfrekvensen må ikke være større end 1 oktav pr minut.

3.5.2.5 Ovenstående vibrationsprøve gentages herefter i to på hinanden vinkelrette retninger i det horisontale plan.

I den udstrækning det er muligt, holdes anlægget under observation ved afprøvningen. Hvis dele af anlægget vibrerer unormalt meget, undersøges disse nøjere.

Anlægget holdes i drift under alle vibrationsprøverne, og enkle funktionsprøver gennemføres for at kontrollere, at anlægget er funktionsdygtigt under disse omstændigheder.

Når vibrationsprøverne er afsluttet, undersøges anlægget for mekaniske defekter.

3.5.3 Tør varme

3.5.3.1 Anlægget anbringes i et klimakammer, hvorefter temperaturen hæves til +55 grader C (+/- 3 grader C) og opretholdes i et sådant tidsrum, at anlægget, der er afbrudt, opnår termisk ligevægt.

3.5.3.2 Derpå sættes anlægget i drift, og temperaturen i kammeret fastholdes på +55 grader C (+/- 3 grader C). Efter 2 timers forløb foretages ved samme temperatur funktionsprøver med det formål at kontrollere, at anlægget er funktionsdygtigt.

3.5.3.3 Efter afslutningen af funktionsprøven udsættes anlægget for normal temperatur i mindst 3 timer, før yderligere prøver gennemføres.

3.5.4 Fugtig varme

3.5.4.1 Anlægget anbringes i et klimakammer, hvorefter temperaturen i løbet af 3 +/- 1/2 time hæves jævnt fra stuetemperatur til +40 grader C (+/- 3 grader C). Samtidig øges den relative fugtighed til 93% (+/- 2%).

3.5.4.2 Herefter fastholdes temperatur og fugtighed i mindst 10 timer, hvorpå anlægget sættes i drift og underkastes en funktionsprøve af mindst en halv times varighed for at kontrollere, at anlægget er funktionsdygtigt.

3.5.4.3 Idet anlægget forbliver i klimakammeret, bringes temperaturen heri derpå i løbet af mindst 1 time ned til normal temperatur. Anlægget udsættes herefter for normal temperatur og fugtighed i et sådant tidsrum - mindst 3 timer - at al synlig fugtighed er forsvundet.

3.5.5 Lav temperatur

3.5.5.1 Anlægget anbringes i et klimakammer, hvorefter temperaturen sænkes til -25 grader C (+/- 3 grader C). Denne temperatur fastholdes i en periode på mindst 10 timer.

3.5.5.2 Derefter hæves temperaturen til -10 grader C (+/- 3 grader C) og fastholdes her i mindst 2 timer. 1 de sidste 30 minutter af denne periode gennemføres funktionsprøver for at kontrollere, at anlægget er funktionsdygtigt.

3.6 Praktiske prøver

Anlægget skal med tilfredsstillende resultat kunne gennemgå praktiske prøver, som har til hensigt at belyse anlæggets elektriske funktionsduelighed under i praksis forekommende modtageforhold om bord i skibe.

4. MODTAGER

4.1 Generelt

4.1.1 Udstrålingsklasser og frekvens

Modtageren skal være fast afstemt til 2182 kHz og skal på denne frekvens kunne modtage A2, A2H, A3 og A3H signaler. Detekteringen af de modtagne signaler skal ske under anvendelse af den modtagne bærebølge.

4.1.2 Udgangseffekt

Modtagerens nominelle udgangseffekt opgives af fabrikanten og skal være mindst 500 mW.

Væsentlig højere udgangseffekt kan være nødvendig for anlæg, der installeres i støjfulde omgivelser.

4.1.3 Automatisk volumenkontrol

Modtageren skal være forsynet med en velfungerende automatisk volumenkontrol, som blandt andet bør være indrettet således, at også når ingen signaler modtages, holdes støjniveauet på modtagerudgangen på et rimeligt niveau.

4.1.4 Regulering af lavfrekvensforstærkning

4.1.4.1 Modtageren skal være forsynet med et betjeningsgreb, hvormed udgangseffekten manuelt kan reguleres fra maksimalt niveau til et lavt, men hørbart niveau.

4.1.4.2 Dette lave niveau skal kunne reguleres ved hjælp af en forindstillingsmulighed, der ikke er umiddelbart tilgængelig for brugeren af anlægget. Når den manuelle volumenkontrol er indstillet til minimum udgangseffekt, skal reguleringsområdet for forindstillingskontrollen være mindst 12 dB.

4.1.4.3 For en hvilken som helst kombination af indstilling af den manuelle volumenkontrol og forindstillingskontrollen skal modtagerens udgangseffekt være mindst 1 mW ved et indgangsniveau svarende til den målte følsomhed for modtageren (pkt. 4.3).

4.1.5 Beskyttelsesforanstaltninger

4.1.5.1 Der skal være truffet foranstaltninger til beskyttelse af modtageren og undertrykkelse af det akustiske signal fra anlægget i situationer, hvor der foretages udsendelser på 2182 kHz med skibets egen radiotelefonisender.

4.1.5.2 Modtageren skal kunne tåle, at der gennem netværket omtalt under pkt. 4.2.2 i 15 minutter tilføres antenneindgangen en umoduleret højfrekvensspænding på 30 volt EMK med en vilkårlig frekvens inden for området 100 kHz - 28 MHz. Når signalet derefter fjernes, skal modtageren uden videre igen fungere normalt.

4.1.5.3 Modtageren skal være beskyttet mod virkninger af sådanne statiske overspændinger, som må påregnes at kunne forekomme på antenneindgangen.

4.2 Målebetingelser

4.2.1 Kunstantenne

Ved godkendelsesmålingerne benyttes en kunstantenne bestående af en rent ohmsk modstand på 10 ohm i serie med en kondensator på 250 pF.

Modtageren skal dog være indrettet således, at den kan fungere på alle almindeligt forekommende skibsantenner.

4.2.2 Tilførsel af prøvesignaler til modtagerens indgang

Ved godkendelsesmålingerne tilføres modtageren prøvesignaler gennem et tilpasningsnetværk, der er indrettet således, at impedansen mod modtageren er lig kunstantennens impedans, uanset antallet af samtidigt tilførte signaler.

Prøvesignalers niveau udtrykkes ved den elektromotoriske kraft, der er på det sted, hvor modtageren tilsluttes netværket.

4.2.3 Måling af udgangseffekt

Modtagerens udgangseffekt måles over en ohmsk modstand lig den numeriske værdi af højttalerens impedans.

Ved nogle af godkendelsesmålingerne benyttes som reference en standard udgangseffekt på 50 mW, målt ved et lavfrekvenssignal på 1000 Hz.

4.3 Følsomhed

4.3.1 Definition

Modtagerens følsomhed defineres som det mindste niveau for et 30% moduleret indgangssignal, der på modtagerens udgang vil frembringe enten et signal-støjforhold på 10 dB og en udgangseffekt på mindst 500 mW eller en udgangseffekt på 500 mW og et signal-støjforhold på mindst 10 dB.

4.3.2 Målemetode

Et A2 signal med nominel bærebølgefrekvens 2182 kHz og moduleret 30% af en 1000 Hz tone tilføres modtagerindgangen. Signalets niveau indstilles, indtil der på modtagerudgangen opnås enten et signal- støjforhold på 10 dB og en udgangseffekt på mindst 500 mW eller en udgangseffekt på 500 mW og et signal-støjforhold på mindst 10 dB.

Indgangssignalets niveau er da modtagerens følsomhed.

Målingerne udføres både ved normale afprøvningsbetingelser og ved særlige afprøvningsbetingelser (pkt. 3.4.1 og 3.4.3 anvendt samtidigt).

4.3.3 Krav

Modtagerens følsomhed skal være bedre end 20 dB/l micro V.

4.4 Lavfrekvenskarakteristik

4.4.1 Definition

Modtagerens lavfrekvenskarakteristik er variationen i signalniveauet på modtagerudgangen som funktion af indgangssignalets modulationsfrekvens ved konstant modulationsgrad.

4.4.2 Målemetode

Et A2 signal med nominel bærebølgefrekvens 2182 kHz, 30% moduleret af en 1000 Hz tone og med et niveau på 60 dB/ 1 micro V tilføres modtagerens indgang, hvorefter modtageren indstilles til at afgive standard udgangseffekt. Idet modulationsgraden fastholdes, varieres modulationsfrekvensen, og sammenhørende værdier af denne og modtagerens udgangsspænding måles.

4.4.3 Krav

Modtagerens lavfrekvenskarakteristik skal være således, at udgangsspændingen højst varierer 6 dB inden for frekvensområdet 350 Hz - 2700 Hz. Ved 6 kHz skal udgangsspændingen være dæmpet mindst 20 dB i forhold til sin maksimalværdi inden for området 350 Hz - 2700 Hz.

4.5 Nabosignalselektivitet

4.5.1 Definition

Nabosignalselektiviteten er forholdet mellem indgangsspændingerne for henholdsvis et uønsket signal på en nærliggende frekvens og det ønskede signal, når det uønskede signal bevirker en reduktion af signal-støjforholdet på modtagerudgangen fra 20 dB til 14 dB.

4.5.2 Målemetode

Med den automatiske volumenkontrol i funktion tilføres modtageren et ønsket signal med frekvensen 2182 kHz, moduleret 30% af en 1000 Hz tone. Signalets niveau indstilles, indtil signal-støjforholdet på modtagerudgangen er 20 dB, hvorefter udgangseffekten reguleres til standard udgangseffekt.

Herefter tilføres modtageren samtidigt et uønsket signal, moduleret 30% af en 400 Hz tone. Det uønskede signals niveau indstilles således, at signal-støjforholdet på modtagerudgangen bliver 14 dB.

4.5.3 Krav

Idet f er bærebølgefrekvensen af det uønskede signal, skal modtagerens nabosignalselektivitet være bedre end eller lig følgende værdier

f - 2182 kHz Nabosignalselektivitet - 10 kHz og + 10 kHz 40 dB - 20 kHz og + 20 kHz 50 dB

4.6 Blokering

4.6.1 Definition

Modtagerens blokeringsspænding er den indgangsspænding af et uønsket signal, der fremkalder enten en ændring på 3 dB af det ønskede signals LF-udgangseffekt eller en reduktion af signal-støjforholdet på modtagerudgangen på 6 dB.

4.6.2 Målemetode

Med den automatiske volumenkontrol i funktion tilføres modtageren et ønsket signal med bærebølgefrekvens 2182 kHz, moduleret 30% af en 1000 Hz tone og med et niveau på 60 dB/l micro V.

Modtageren justeres til standard udgangseffekt, hvorefter yderligere et uønsket, umoduleret signal tilføres modtagerindgangen. Indgangsniveauet af dette signal, der har en frekvensafstand fra det ønskede signal på - 20 kHz eller + 20 kHz, indstilles således, at det forårsager

a) enten en reduktion på 3 dB af LF-udgangseffekten af det ønskede signal

b) eller en reduktion på 6 dB af signal-støjforholdet på modtagerens udgang.

Det uønskede signals spænding på modtagerindgangen, når een af de ovenfor nævnte tilstande indtræder, er modtagerens blokeringsspænding.

4.6.3 Krav

Modtagerens blokeringsspænding skal være mindst 100 dB /l micro V.

4.7 Krydsmodulation

4.7.1 Definition

Modtagerens krydsmodulationsspænding er den indgangsspænding af et uønsket, moduleret signal, som fremkalder modulationskomponenter af en given størrelse i modtagerens udgangssignal.

4.7.2 Målemetode

Med den automatiske volumenkontrol i funktion tilføres modtageren et ønsket signal med bærebølgefrekvens 2182 kHz, moduleret 30% af en 1000 Hz tone og med et niveau på 60 dB/l micro V. Modtageren justeres til at afgive standard udgangseffekt, hvorefter modulationen fjernes fra det ønskede signal.

Herefter tilføres yderligere et uønsket signal med en frekvensafstand fra det ønskede signal på +/- 20 kHz og moduleret 30% af en 400 Hz tone. Niveauet af det uønskede signal indstilles, indtil den samlede udgangseffekt hidrørende fra krydsmodulationsprodukter er 30 dB under standard udgangseffekt.

Indgangsniveauet af det uønskede signal, når ovennævnte betingelse er opfyldt, er modtagerens krydsmodulationsspænding.

4.7.3 Krav

Modtagerens krydsmodulationsspænding skal være mindst 90 dB/l micro V.

4.8 Intermodulation

4.8.1 Definition

Modtagerens intermodulationsspænding er den indgangsspænding af to lige store uønskede signaler, der fremkalder modulation af en given størrelse på modtagerudgangen.

4.8.2 Målemetode

Med den automatiske volumenkontrol i funktion tilføres modtageren et ønsket signal med bærebølgefrekvens 2182 kHz, moduleret 30% af en 1000 Hz tone og med et niveau på 30 dB/l micro V. Modtageren justeres til at afgive standard udgangseffekt, og derefter fjernes det ønskede signal.

Idet modtagerindstillingen opretholdes uændret, tilføres modtageren herefter to uønskede signaler samtidigt, begge med en frekvensafstand på mindst 30 kHz fra 2182 kHz. Det uønskede signal hvis frekvens er nærmest 2182 kHz, er umoduleret; det andet signal er moduleret 30% af en 1000 Hz tone. Niveauet af de to uønskede signaler, der holdes lige store, justeres indtil modtageren afgiver standard udgangseffekt.

Hvis modtageren, der er indleveret til afprøvning, er konstrueret som en ret-modtager, udføres målinger under anvendelse af sådanne frekvenser f1 og f2 for de to uønskede signaler, at

a) summen f1 + f2 er lig med 2182 kHz samtidig med, at f1 og f2 hver især er tæt ved, men ikke lig med 1/2 x 2182 kHz, f.eks.

f1 = 1/2 x 2182 kHz + 50 kHz f2 = 1/2 x 2182 kHz - 50 kHz

b) differensen f1 - f2 er lig med 2182 kHz samtidig med, at f2 er tæt ved, men ikke lig med 2182 kHz, f.eks.

f1 = 2 x 2182 kHz + 30 kHz f2 = 2182 kHz + 30 kHz

c) differensen f2 - f1 er lig med differensen mellem 2182 kHz og frekvensen f1 samtidig med, at f1 er tæt ved, men ikke lig med 2182 kHz, f.eks.

f1 = 2182 kHz + 30 kHz f2 = 2182 kHz + 60 kHz.

Hvis modtageren, der er indleveret til afprøvning, er konstrueret som en superheterodyn-modtager, udføres ovennævnte målinger samt yderligere målinger under anvendelse af sådanne frekvenser f1 og f2 for de uønskede signaler, at

d) summen f1 + f2 er lig modtagerens laveste mellemfrekvens fmf samtidig med, at de hver især er tæt ved, men ikke lig med 1/2 x fmf f.eks.

f1 = 1/2 x fmf + 10 kHz f2 = 1/2 x fmf - 10 kHz

e) differensen f2 - f1 er lig modtagerens laveste mellemfrekvens fmf samtidig med, at frekvensen f1 er tæt ved men ikke lig med 2182 kHz, f.eks.

f1 = 2182 kHz + 30 kHz f2 = 2182 kHz + fmf + 30 kHz

f) summen f1 + f2 er lig med modtagerens spejlfrekvens

fsp samtidig med, at de hver især er tæt ved men ikke lig med frekvensen 1/2 x fsp, f,eks.

f1 = 1/2 x fsp + 50 kHz f2 = 1/2 x fsp - 50 kHz.

Ved målingerne sikres det, at modtagerens udgangseffekt kun ændrer sig uvæsentligt, når de uønskede signaler påtrykkes modtageren enkeltvist med et niveau af samme størrelsesorden som modtagerens intermodulationsspænding.

Niveauet af de to uønskede signaler, der bevirker at modtageren afgiver standard udgangseffekt, er modtagerens intermodulations spænding.

4.8.3 Krav

Modtagerens intermodulationsspænding skal være mindst 80 dB/ 1 microV.

4.9 Dæmpning af uønskede signaler (spurious responses) 4.9.1 Definit

i on

Ved modtagerens dæmpning af et uønsket signal forstås forholdet mellem modtagerens følsomhed for et uønsket signal og følsomheden for et ønsket signal.

4.9.2 Målemetode

Et A2 signal med nominel bærebølgefrekvens 2182 kHz og moduleret 30% af en 1000 Hz tone tilføres modtageren, og modtagerens følsomhed bestemmes som anført under pkt. 4. 3.

Idet modtagerindstilling og modulationsgrad fastholdes, varieres indgangssignalets frekvens mellem 100 kHz og 1000 MHz. Når der registreres et signal på modtagerudgangen, efterjusteres frekvensen af indgangssignalet således, at størst mulig udgangseffekt opnås. Indgangsniveauet indstilles herefter således, at signal-støjforholdet på modtagerudgangen bliver 10 dB, Forholdet mellem niveauerne af hvert enkelt af de uønskede signaler på modtagerindgangen og indgangsniveauet af det ønskede signal på 2182 kHz, der ligeledes vil frembringe et signal-støjforhold på 10 dB på modtagerudgangen, kan herefter bestemmes.

4.9.3 Krav

Modtagerens dæmpning af uønskede signaler skal være mindst 60 dB.

4.10 Ulineær forvrængning

4.10.1 Definition

Den ulineære forvrængning i modtagerens udgangssignal er defineret som forholdet mellem effektivværdien af spændingen af samtlige oversvingninger og effektivværdien af den totale signalspænding på modtagerens udgang.

4.10.2 Målemetode

Modtagerindgangen tilføres et A2 signal med bærebølgefrekvens 2182 kHz, moduleret 30% af en 1000 Hz tone og med et niveau på først 40 dB/l micro V og derefter 80 dB/l micro V. Ved hver måling indstilles modtagerens volumenkontrol således, at modtageren afgiver nominel udgangseffekt. For hvert indgangsniveau øges modulationsgraden under målingerne fra 30% til 80%.

4.10.3 Krav

Ved en modulationsgrad på 30% må den ulineære forvrængning ikke overstige 10%. Ved en modulationsgrad på 80% må den ulineære forvrængning ikke overstige 15%.

4.11. Uønsket udstråling over antenneklemmerne

4.11.1 Definition

Uønsket udstråling er alle internt genererede signaler - uanset frekvens - der optræder på modtagerens antennetilslutning.

4.11.2 Målemetode

Modtagerindgangen belastes med kunstantennen specificeret i pkt. 4.2.1, og den uønskede udstrålings enkelte komponenter måles over den ohmske del af kunstantennen.

4.11.3 For hver udstrålet komponent må effekten målt over kunstantennens ohmske del ikke overstige 1 nW,

4.12 Automatisk forstærkningskontrol

4.12.1 Målemetode

Modtageren tilføres et A2 signal med bærebølgefrekvens 2182 kHz og moduleret 30% af en 1000 Hz tone. Indgangsniveauet indstilles således, at signal-støjforholdet på modtagerudgangen er 10 dB.

4.12.1.1 Afprøvning ved svage signaler

Modtagerens manuelle volumenkontrol indstilles således, at modtageren afgiver standard udgangseffekt. Herefter øges indgangsniveauet 20 dB, og signal-støjforholdet på udgangen måles.

4.12.1.2 Afprøvning ved kraftige signaler

Modtagerens manuelle volumenkontrol justeres således, at den afgivne effekt er 10 dB under standard udgangseffekt. Herefter øges indgangsniveauet med 70 dB, og ændringen af udgangseffekten måles.

4.12.2 Krav

Under betingelserne specificeret i pkt. 4.12.1.1 skal signal- støjforholdet stige til mindst 25 dB.

Under betingelserne specificeret i pkt. 4.12.1.2 må udgangseffekten højst stige 10 dB.

5. FILTERENHED

5.1 Generelt

Anlægget kan være forsynet med en filterenhed som bevirker, at dets lavfrekvenskarakteristik udviser selektivitet for alarmfrekvenserne 1300 Hz og 2200 Hz ( jfr. pkt. 2.1.1). Når filterenheden er i funktion, skal anlæggets lavfrekvenskarakteristik opfylde kravene angivet i pkt. 5.3.

På anlægget skal der ved opmærkning eller på anden måde være en tydelig indikation af, hvornår filterenheden er i funktion, og der skal forefindes mulighed for, at filterenheden hurtigt og simpelt kan udkobles manuelt, således at anlægget opnår normal lavfrekvenskarakteristik som beskrevet under pkt. 4.4.3.

5.2 Måling af lavfrekvenskarakteristik

Med filterenheden udkoblet tilføres modtageren et A2 signal med nominel bærebølgefrekvens 2182 kHz, moduleret 30% af en tone på 1000 Hz og med et niveau på 60 dB/l micro V. Modtageren indstilles til at afgive standard udgangseffekt.

Derefter indkobles filterenheden, og modulationsfrekvensen varieres, idet modulationsgraden samtidigt holdes konstant. Sammenhørende værdier af modulationsfrekvens og udgangseffekt registreres. Målingerne udføres både ved normale afprøvningsbetingelser og ved særlige afprøvningsbetingelser (pkt. 3.4.1 og 3.4.3 anvendt samtidigt).

5.3 Krav til lavfrekvenskarakteristik

Ved de to frekvenser inden for gennemgangsområderne for henholdsvis 1300 Hz og 2200 Hz, hvor maksimal udgangseffekt registreres, må udgangseffekten ikke afvige mere end 6 dB fra standard udgangseffekt og må indbyrdes højst afvige 3 dB.

Anlæggets lavfrekvenskarakteristik skal være inden for grænserne angivet i bilag 1.

6. SIGNALSPÆRRE-ENHED

6.1 Generelt

6.1.1 Signalspærre-enheden skal fungere således, at den befinder sig i spærretilstand - d.v.s. bevirker at der ikke føres signaler til højttaleren - indtil modtagning af et af nedenstående signaler bringer den til gennemgangstilstand, hvorved modtagerens udgangssignal automatisk og uden andre lavfrekvensmæssige begrænsninger end de i pkt. 4.1.4 og 4.4.3 nævnte føres til højttaleren;

a) Det radiotelefoniske alarmsignal (pkt. 6.2.1.1)

b) Signalet der benyttes til at advisere om udsendelse af vitale navigationsvarsler (pkt. 6.2.1.2).

Herudover kan signalspærre-enheden være udført således, at den også reagerer på

c) signaler fra nødradiopejlesendere indrettet for udsendelse af en nøglet 1300 Hz tone (jfr. Radioreglementet pkt. 1476B), forudsat at signalet består af tegn og mellemrum, der hver for sig har en nominel varighed af 1 sek. (jfr. pkt. 6.2.1.3).

6.1.2 Signalspærre-enheden skal være konstrueret således, at der opnås høj sikkerhed for, at den dels reagerer på ovennævnte signaler a) og b), eventuelt c), dels ikke reagerer på andre end disse (jfr. pkt. 6.3.1).

6.1.3 Når modtagelse af et af ovennævnte signaler har bragt signalspærre-enheden i gennemgangstilstand, skal anlægget forblive i denne tilstand, indtil det omstilles manuelt.

6.1.4 Anlægget skal være forsynet med betjeningsgreb for hurtig og simpel manuel ind- og udkobling af signalspærre-enheden.

Der skal endvidere forefindes betjeningsgreb således, at signalspærre-enheden manuelt kan tilbagestilles fra gennemgangstilstand til spærretilstand.

6.1.5 Der skal være mulighed for rutinemæssig afprøvning af signalspærre-enheden ved tilførsel af to-tone alarmsignalet, eventuelt fra en udvendig generator.

6.2 Aktivering af signalspærre-enheden

6.2.1 Målemetode

Med signalspærre-enheden udkoblet tilføres modtagerindgangen et A2 signal med nominel bærebølgefrekvens 2182 kHz, moduleret 30% af en 1000 Hz tone og med et niveau svarende til den målte følsomhed for modtageren (pkt. 4.3). Modtagerens volumenkontrol indstilles således, at standard udgangseffekt opnås.

Signalspærre-enheden indkobles, og følgende prøver udføres;

6.2.1.1 Aktivering ved det radiotelefoniske alarmsignal

Der tilføres modtagerindgangen et A2 signal med nominel bærebølgefrekvens 2182 kHz, moduleret 70% af det radiotelefoniske alarmsignal og med et niveau lavere end det der er nødvendigt for at aktivere signalspærre-enheden.

Udgangseffekten måles, medens indgangssignalets niveau forøges, indtil udgangseffekten er steget til et niveau ikke lavere end -6 dB i forhold til standard udgangseffekt. Det tilhørende indgangsniveau registreres.

Prøven gentages for alle kombinationer af nedenstående tolerancer for det radiotelefoniske alarmsignal

- Frekvens; 1300 Hz +/- 20 Hz, 2200 Hz +/- 35 Hz.

- Varighed af hver tone; 250 ms +/- 50 ms.

- Pause mellem tonerne; 0 til 50 ms.

6.2.1.2 Aktivering ved signalet for vitale navigationsvarsler

Prøven udføres som beskrevet under pkt. 6.2.1.1, blot er det tilførte bærebølgesignal her moduleret 70% af signalet for vitale navigationsvarsler.

Prøven gentages for alle kombinationer af de nedenfor anførte grænser

- Modulationsfrekvens; 2200 Hz +/- 35 Hz.

- Varighed af bærebølge og modulation: 250 ms +/- 50 ms.

- Varighed af pause for bærebølge og modulation: 250 ms +/- 50 ms.

6.2.1.3 Aktivering ved 1300 Hz signal fra nødradiopejleanlæg

Hvis signalspærre-enheden er indrettet således, at den også kan reagere for det nøglede 1300 Hz signal fra et nødradiopejleanlæg, foretages ligeledes en prøve for denne signaltype. Prøven udføres som beskrevet under pkt. 6.2.1.1, blot består det tilførte prøvesignal her af et A2 signal med nominel bærebølgefrekvens 2182 kHz, 30% moduleret af en 1300 Hz tone og nøglet således, at tegn og mellemrum hver har en nominel varighed af 1 sek.

Prøven gentages for alle kombinationer af de nedenfor anførte grænser

- Modulationsfrekvens; 1300 Hz +/- 20 Hz.

- Varighed af bærebølge og modulation: 1,0 sek - 1,2 sek.

- Varighed af pause for bærebølge og modulation: 1,0 sek - 1,2 sek.

6.2.2 Krav

Ved påtrykning af indgangsniveauer større end eller lig niveauet svarende til den målte følsomhed for modtageren skal signalspærre- enheden bringes fra spærretilstand til gennemgangstilstand i løbet af et tidsrum, der er tilstrækkeligt langt til at sikre mod reaktion overfor uønskede signaler, dog maksimalt 6 sek.

6.3 Beskyttelse mod reaktion over for uønskede signaler

6.3.1 Signalspærre-enheden skal være konstrueret således, at der er høj sikkerhed for, at den ikke reagerer på uønskede signaler, d.v.s. andre signaler end signalerne a), b) og eventuelt c) nævnt under pkt. 6.1.1.

Som uønskede signaler betragtes også signaler, der indeholder visse karakteristika (f.eks. en 2200 Hz tone), men ikke samtlige karakteristika (f.eks. har varigheder uden for de gældende tolerancer) for de ønskede signaler.

For undersøgelse af signalspærre-enhedens immunitet over for uønskede signaler udføres - foruden praktiske prøver som nævnt i pkt. 3.6 - under godkendelsesmålingerne prøver med visse udvalgte, uønskede signaler således som beskrevet i det følgende.

6.3.2 Målemetode

Med signalspærre-enheden udkoblet indreguleres modtageren som beskrevet i pkt. 6.2.1. Derefter indkobles signalspærre-enheden, og nedenstående prøver udføres.

6.3.2.1 Tonekodesignaler for selektiv kalden på 2170,5 kHz

Modtageren påtrykkes i mindst 10 sekunder et A2 prøvesignal med nominel bærebølgefrekvens 2170,5 kHz, et niveau 70 dB over niveauet svarende til den målte følsomhed for modtageren, og 70% moduleret af skiftevis 1275 Hz og 2110 Hz, hver tone af 100 ms varighed. Udgangseffekten måles.

Prøven gentages med et modulationssignal bestående af skiftevis 1358 Hz og 2110 Hz.

6.3.2.2 Talemoduleret signal

Modtageren påtrykkes i 5 minutter et talemoduleret signal med nominel bærebølgefrekvens 2182 kHz og et niveau 70 dB over niveauet svarende til den målte følsomhed for modtageren. Udgangseffekten måles.

6.3.3 Krav

Udgangseffekten skal være mindst 30 dB under standard udgangseffekt.

6.4 Åbning under de radiotelefoniske tavshedsperioder

Anlægget kan være forsynet med faciliteter for automatisk tilkobling af modtagerudgangen til højttaleren i de radiotelefoniske tavshedsperioder ( jfr. pkt. 2.1.1). Styringen heraf kan ske via et internt eller eksternt urværk eller via anden egnet styringsmekanisme og skal bevirke, at modtagerens udgangssignal - uden anden lavfrekvensmæssig begrænsning end den under pkt. 4.4.3 nævnte - tilføres højttaleren i de tidsrum, tavshedsperioderne varer. Ved hjælp af et betjeningsgreb skal det dog til enhver tid være muligt at sætte denne facilitet ud af funktion.

Ingen