Legislator Case Law & Legislation
B19800060105 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om A-indkomst og om registrering af indeholdelsespligtige efter kildeskatteloven

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Ændringsbekendtgørelse 1980 601 Historic

§ 1

I bekendtgørelse nr. 145 af 28. marts 1969 om A-indkomst og om registrering af indeholdelsespligtige efter kildeskatteloven, som ændret ved bekendtgørelse nr. 145 af 27. april 1972 og bekendtgørelse nr. 125 af 15. marts 1973, foretages følgende ændringer

1. I § 1, nr. 4, ændres "Arbejdsløshedsunderstøttelse" til: "Arbejdsløshedsdagpenge":.

2. § 1, nr. 5, affattes således

"5. Godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmuligheder under uddannelse m.v. efter

a. loven om erhvervsmæssig uddannelse af specialarbejdere m.fl. og omskoling, jfr. arbejdsministeriets bekendtgørelse af 2. juni 1971, og

b. finanslovbevilling til ydelse af tilskud til efteruddannelse af faglærte m.v., jfr. arbejdsministeriets cirkulære nr. 166 af 18. juni 1965 og arbejdsdirektoratets vejledning af 20. februar 1979 vedrørende adgang til efteruddannelsesforanstaltninger for faglærte arbejdere m.v. og vedrørende vilkår under uddannelsen."

3. § 1, nr. 6, affattes således

"6.a. Dagpenge efter loven om dagpenge ved sygdom eller fødsel, bortset fra dagpenge, der erstatter B-indkomst eller ydes som frivillig sikring efter lovens § 28 eller § 29. Erstatter dagpengene såvel A-indkomst som B-indkomst, og er det beregnede dagpengebeløb nedsat til det højeste beløb efter lovens § 24, stk. 3, anses den del af dagpengene, som forholdsmæssigt svarer til den erstattede A-indkomst, for A-indkomst. Ydes der udover dagpengene til erstatning for A-indkomst eller B-indkomst tillige dagpenge som frivillig sikring efter lovens § 28 eller § 29, og er det beregnede dagpengebeløb nedsat efter lovens § 24, stk. 3, henføres nedsættelsen forlods til de frivilligt sikrede dagpenge.

b. Løbende ydelser i henhold til lov om arbejdsskadeforsikring.

c. Erstatning efter ulykkesforsikringsloven til efterladte og invaliditetserstatning, når erstatningen ydes som en årlig rente.

d. Ydelser som nævnt under c. efter loven om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl.

e. Ydelser som nævnt under c. efter §§ 19-22 i loven om erstatning til besættelsestidens ofre.

f. Krigs-ulykkesforsikringsrente efter loven om krigs-ulykkesforsikring for søfarende.

g. Krigs-ulykkesforsikringsrente efter loven om krigs-ulykkesforsikringsrente til enker efter visse fiskere.

h. Løbende ydelser i henhold til lov om invalideforsørgelse nr. 659 af 22. december 1919 med senere ændringer."

4. I overskriften til § 3 ændres "Feriepenge" til: "Feriegodtgørelse".

5. § 3, nr. 1, afattes således

"1. Hvor arbejdsgiveren udbetaler løn under lønmodtagerens ferie, foretages indeholdelse i denne løn efter samme regler som for anden A-indkomst, jfr. kildeskattelovens § 46, stk. 2, 1. pkt. og 2. pkt. I feriegodtgørelse, der ved ansættelsesforholdets ophør tilfalder lønmodtager, som under ansættelsen har været berettiget til løn under ferie, foretages indeholdelse efter reglerne nedenfor under 2, 1. pkt. Indeholdelse skal dog senest foretages den 31. december i fratrædelsesåret."

6. § 3, nr. 2, affattes således

"2. I feriegodtgørelse foretages indeholdelse, når feriegodtgørelsen godskrives lønmodtageren ved indbetaling til ferie-giro-systemet eller ved udstedelse af feriekort m.v. Indeholdelse skal dog senest foretages den 31. december i optjeningsåret."

7. I § 4, 2. pkt., § 6, stk. 5, § 8, § 9 og § 10 ændres "kildeskattedirektoratet" til: "statsskattedirektoratet".

Ændringsbekendtgørelse 1980 601 Historic

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1981.

Ministeriet for skatter og afgifter, den 22. december 1980

KARL HJORTNÆS

Ændringsbekendtgørelse 1980 601 Historic

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om A-indkomst og om registrering af indeholdelsespligtige efter kildeskatteloven

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →