Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme hos husdyr
Statutory Text (4 Articles)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 132 af 6. april 1966 om foranstaltninger med smitsomme sygdomme hos husdyrene foretages følgende ændringer
1. § 2 affattes således
»§ 2. Handelsmænd, slagtere og andre, der handler med klovbærende dyr, skal i en lommebog eller anden bog (f. eks. i forbindelse med momsregnskab) indføre navnet på enhver person, til hvem de sælger klovbærende dyr eller af hvem de køber sådanne dyr, og den pågældendes adresse samt dato for købet eller salget. Endvidere skal der angives sådanne oplysninger om dyret (signalement), at dyret klart kan identificeres. Disse optegnelser skal opbevares i 5 år og skal på forlangende forevises repræsentanter for veterinærdirektoratet.«
2. I § 3, stk. 1, ændres »Kvæg, geder og får« til: »Kvæg, geder, får og svin«.
3. Til § 3 føjes som nyt stk. 2
»Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan kvæg, geder, får og svin fjernes fra eksportsvineslagterier, kreatureksportslagterier og offentlige slagtehuse, såfremt veterinærdirektoratet har meddelt tilladelse hertil.«
4. I § 5, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: »På samme måde straffes den, som overtræder vilkår for en tilladelse«.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende.
Landbrugsministeriet, den 11. december 1980
P. Dalsager
Thorkil Christensen
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme hos husdyr
Ingen