Legislator Case Law & Legislation
B19800047305 DK

Bekendtgørelse om en særlig erklæring i stedet for selvangivelse

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

Bekendtgørelse 1980 473 Historic

§ 1. Den skattepligtige er fritaget for at indgive sædvanlig selvangivelse, hvis han indgiver en særlig erklæring om,

a) at han i indkomståret ikke har haft indtægter eller ikke har haft andre former for indtægter end A-indkomst og renteindtægter af indestående i banker, sparekasser, andelskasser og postgirokontoret,

b) at han ved indkomstansættelsen ikke begærer fradrag ud over det faste lønmodtagerfradrag efter kildeskattelovens § 24, stk. 2, og

c) at han ved indkomstårets udløb ikke ejer formueskattepligtige aktiver til en værdi af mere end ialt 50.0 ,- kr.

Stk. 2. Den særlige erklæring kan ikke anvendes, når

a) den skattepligtige i indkomståret har haft A-indkomst i form af trækfri rejse- og befordringsgodtgørelse, jfr. finansministeriets bekendtgørelse nr. 251 af 4. juni 1970 vedrørende kildeskat af rejsegodtgørelser,

b) den skattepligtiges ægtefælle er afgået ved døden i indkomståret, eller

c) den skattepligtiges ægtefælle anvender et andet indkomstår end kalenderåret.

Stk. 3. Den særlige erklæring afgives i øvrigt i overensstemmelse med de regler, der gælder om indgivelse af selvangivelse.

Bekendtgørelse 1980 473 Historic

§ 2. Den skattepligtige, der vælger at indgive den særlige erklæring, er forpligtet til på skattemyndighedernes begæring at meddele sådanne yderligere oplysninger, som han skulle have meddelt, hvis han havde indgivet sædvanlig selvangivelse.

Bekendtgørelse 1980 473 Historic

§ 3. Bekendtgørelsen har virkning fra og med indkomståret 1980. Samtidig ophæves ministeriet for skatter og afgifters bekendtgørelse nr. 445 af 22. oktober 1979.

Ministeriet for skatter og afgifter, den 29. oktober 1980

KARL HJORTNÆS

Bekendtgørelse 1980 473 Historic

Bekendtgørelse om en særlig erklæring i stedet for selvangivelse

I henhold til § 81 i kildeskatteloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 446 af 16. oktober 1980, bestemmes følgende

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →