Legislator Case Law & Legislation
B19800041905 DK

Bekendtgørelse om stemmesedler til brug ved folketingsvalg

11 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (11)

Statutory Text (11 Articles)

Bekendtgørelse 1980 419 Historic

§ 1. Stemmesedlerne skal være af karton eller svært papir og være af passende størrelse. De skal ved mindst to anbragte knæk være til at sammenfolde således, at de kan afleveres af vælgerne, uden at nogen kan se, hvorledes der er stemt.

Bekendtgørelse 1980 419 Historic

§ 2. I stemmesedlernes øverste højre hjørne anføres med små typer en betegnelse for den opstillingskreds, til hvilken de er bestemt, f. eks. Københavns 5. kreds eller Sønderjyllands amts 2. kreds.

Bekendtgørelse 1980 419 Historic

§ 3. Umiddelbart under den i § 2 nævnte betegnelse anføres med fede typer og adskilt fra stemmesedlens øvrige tekst ved en fed streg: »Folketingsvalget« med tilføjelse af årstallet for valget.

Bekendtgørelse 1980 419 Historic

§ 4. I felter under hinanden og indbyrdes adskilte ved en fed streg anbringes i alfabetisk rækkefølge efter partiernes bogstavbetegnelser de enkelte partiers betegnelser og kandidater således

1) Øverst i hvert felt anføres partiets bogstavbetegnelse og umiddelbart derefter - i samme linie og adskilt fra bogstavbetegnelsen ved et punktum - partibetegnelsen, begge betegnelser med fed skrift. Bogstavbetegnelsen anbringes umiddelbart ved stemmesedlens venstre kant. Mellem partibetegnelsen og stemmesedlens højre kant skal der være rigelig plads til afmærkning med et kryds.

2) Adskilt fra bogstav- og partibetegnelsen ved en halvfed streg og indbyrdes adskilte ved fine streger anføres navnene på partiets kandidater, således at navnet på den eller de kandidater, der er opstillet i vedkommende opstillingskreds, anføres med halvfede typer øverst og i alfabetisk rækkefølge efter slægtsnavn (efternavn), idet den kandidat, der er anmeldt som partiets nominerede kandidat i opstillingskredsen, dog opføres først.

3) Derunder anføres med almindelige typer og i alfabetisk rækkefølge de øvrige kandidater, der er godkendt af partiet i vedkommende amts- eller storkreds, dog skal rækkefølgen i de tilfælde, hvor der er anmeldt partiliste, være i overensstemmelse med denne.

4) Er der i en opstillingskreds ikke anmeldt nogen kandidat, der er godkendt af partiet, anføres navnene på de i de øvrige opstillingskredse anmeldte kandidater alle med almindelige typer.

Bekendtgørelse 1980 419 Historic

§ 5. Nederst på stemmesedlen og adskilt fra de øvrige rubrikker ved en fed streg anføres, såfremt der i vedkommende amts- eller storkreds er opstillet kandidater uden for partierne, med fede typer ordene: »Uden for partierne« og under en halvfed streg og indbyrdes adskilte ved en fin streg navnene på disse kandidater.

STK. 2. De kandidater, der er opstillet i vedkommende opstillingskreds, anføres øverst i alfabetisk rækkefølge med halvfede typer og derefter anføres med almindelige typer og i alfabetisk rækkefølge de øvrige kandidater uden for partierne, der er opstillet i amts- eller storkredsen.

Bekendtgørelse 1980 419 Historic

§ 6. Kandidaternes navne anføres med fornavne eller forbogstaver først og iøvrigt som af kandidaterne i henhold til lovens § 25, stk. 2, angivet og med en eventuel tilføjelse af kaldenavn i en parentes efter kandidaternes fornavn eller slægtsnavn.

STK. 2. Navnene anføres begyndende umiddelbart inden for stemmesedlens venstre kant. Mellem kandidaternes navne og stemmesedlens højre kant skal der være rigelig plads til afmærkning med et kryds.

Bekendtgørelse 1980 419 Historic

§ 7. Alle i denne bekendtgørelse omhandlede streger skal gå tværs over hele stemmesedlen fra kant til kant.

Bekendtgørelse 1980 419 Historic

§ 8. Iøvrigt henvises til de i lovens § 32 indeholdte regler.

Bekendtgørelse 1980 419 Historic

§ 9. Denne bekendtgørelse, der ikke gælder for Færøerne og Grønland, træder i kraft den 1. november 1980.

STK. 2. Samtidig ophæves indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 363 af 11. august 1950 om stemmesedler til brug ved folketingsvalg.

INDENRIGSMINISTERIET, DEN 23. SEPTEMBER 1980.

HENNING RASMUSSEN

/Vilh. Brockmeyer

Bekendtgørelse 1980 419 Historic

Bekendtgørelse om stemmesedler til brug ved folketingsvalg

I medfør af § 32, stk. 10, i lov om valg til folketinget, jfr. lovbekendtgørelse af 22. september 1980, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →