Legislator Case Law & Legislation
B19800011805 DK

Bekendtgørelse af vedtægter for Forskningscentret ved Hørsholm (* 1)

20 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (20)

§ 1. Institutionens navn er Forskningscentret ved Hørsholm, i det følgende kaldet Forskningscentret. § 2. Med det formål at fremme den tekniske og erhvervsmæssige udvikling og dennes gavnlige indflydelse på levevilkårene kan Forskningscentret ved Hørs § 3. Forskningscentrets virksomhed drives på de arealer i Birkerød kommune, der ved tillæg til partiel byplanvedtægt nr. 7, godkendt af boligministeri § 4. Forskningscentret ledes af en bestyrelse på 5-7 medlemmer. Formand og næstformand samt øvrige bestyrelsesmedlemmer beskikkes af undervisningsmini § 5. Bestyrelsen afholder mindst 2 møder årligt. Yderligere møder afholdes, når behandlingen af sager gør det nødvendigt, og i øvrigt når formanden fi § 6. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. § 7. For bestyrelsens medlemmer gælder dansk rets almindelige erstatningsregler, men medlemmerne hæfter i øvrigt ikke personligt for Forskningscentret § 8. Deltagere i bestyrelsesmøder har tavshedspligt, hvor det efter sagens natur er påkrævet. § 9. Bestyrelsen ansætter en daglig leder, der med ansvar over for bestyrelsen forestår Forskningscentrets daglige drift. § 10. Forskningscentret forpligtes ved retshandler, som på Forskningscentrets vegne indgås af den samlede bestyrelse. Forskningscentret tegnes endvide § 11. Forskningscentret kan foretage almindelig byggemodning af arealerne. Forskningscentret kan endvidere på arealerne opføre bygninger med henblik p § 12. Bestyrelsen udarbejder generelle retningslinjer for udlejning af grunde og bygninger, herunder principperne for lejefastsættelsen, og for lejern § 13. Bestyrelsen fastsætter almindelige retningslinjer for lejernes rettigheder og forpligtelser i forbindelse med brugen af lejede arealer og bygnin § 14. Lejernes interne forhold er med de i §§ 12 og 13 nævnte undtagelser Forskningscentret uvedkommende. § 15. Forskningscentrets regnskabsår er finansåret. § 16. Bortset fra driftsmidler, fast ejendom og inventar skal Forskningscentrets øvrige aktiver anbringes efter reglerne i justitsministeriets bekendt § 17. Senest den 1. maj afgiver bestyrelsen til undervisningsministeren beretning om Forskningscentrets virksomhed i det forløbne regnskabsår. I beret § 18. Ændringer i disse vedtægter godkendes af undervisningsministeriet efter udtalelse fra bestyrelsen. § 19. Nedlægges Forskningscentret som selvejende institution, overgår Forskningscentrets arealer, egne bygninger og anlæg samt formue i øvrigt til sta Den fulde tekst

Statutory Text (20 Articles)

Bekendtgørelse 1980 118 Historic

§ 1. Institutionens navn er Forskningscentret ved Hørsholm, i det følgende kaldet Forskningscentret.

Stk. 2. Forskningscentret er en selvejende institution, jfr. lov nr. 84 af 8. marts 1978.

Stk. 3. Forskningscentrets hjemsted er Birkerød kommune.

Formål og virksomhed

Bekendtgørelse 1980 118 Historic

§ 2. Med det formål at fremme den tekniske og erhvervsmæssige udvikling og dennes gavnlige indflydelse på levevilkårene kan Forskningscentret ved Hørsholm udleje arealer og bygninger på arealerne til offentlige og private institutioner, organisationer og virksomheder til forskning og udvikling eller formidling af resultater heraf og i forbindelse hermed en begrænset produktion.

Arealer til rådighed

Bekendtgørelse 1980 118 Historic

§ 3. Forskningscentrets virksomhed drives på de arealer i Birkerød kommune, der ved tillæg til partiel byplanvedtægt nr. 7, godkendt af boligministeriet den 22. januar 1968 er udlagt til forskningscenterformål, og som i henhold til lov nr. 84 af 8. marts 1978 er overdraget til Forskningscentret, eller som senere måtte blive overdraget dette.

Bestyrelse

Bekendtgørelse 1980 118 Historic

§ 4. Forskningscentret ledes af en bestyrelse på 5-7 medlemmer. Formand og næstformand samt øvrige bestyrelsesmedlemmer beskikkes af undervisningsministeren.

Stk. 2. Undervisningsministeren udpeger bestyrelsens medlemmer efter samråd med

Akademiet for de Tekniske Videnskaber,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

Industrirådet,

Planlægningsrådet for Forskningen,

Statens teknisk-videnskabelige Forskningsråd og

Teknologirådet.

Endvidere gives der den siddende bestyrelse lejlighed til at fremkomme med en udtalelse.

Stk. 3. Forskningscentrets lejere kan udpege en repræsentant, der uden stemmeret kan deltage i bestyrelsens møder.

Stk. 4. Bestyrelsens medlemmer beskikkes for en periode af 3 år. Genbeskikkelse kan normalt kun finde sted een gang. Ingen, der er fyldt 70 år, kan beskikkes eller genbeskikkes.

Stk. 5. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 6. Hvervet som medlem af bestyrelsen er ulønnet.

Regler for bestyrelsens virke

Bekendtgørelse 1980 118 Historic

§ 5. Bestyrelsen afholder mindst 2 møder årligt. Yderligere møder afholdes, når behandlingen af sager gør det nødvendigt, og i øvrigt når formanden finder dette hensigtsmæssigt, eller når 2 bestyrelsesmedlemmer fremsætter krav derom.

Stk. 2. Bestyrelsens forhandlinger refereres i en Forhandlingsprotokol.

Bekendtgørelse 1980 118 Historic

§ 6. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.

Stk. 2. Afgørelser træffes ved simpel stemmeflerhed. Til beslutning om køb, salg eller pantsætning af fast ejendom, optagelse af lån, Forskningscentrets nedlæggelse og om ændring af vedtægterne kræves dog, at mindst 2/3 af samtlige bestyrelsesmedlemmer stemmer for. Hvor afgørelse træffes ved simpel stemmeflerhed, er formandens stemme afgørende i tilfælde af stemmelighed.

Bekendtgørelse 1980 118 Historic

§ 7. For bestyrelsens medlemmer gælder dansk rets almindelige erstatningsregler, men medlemmerne hæfter i øvrigt ikke personligt for Forskningscentrets økonomiske forpligtelser.

Stk. 2. Et bestyrelsesmedlem kan ikke deltage i behandlingen af sager, i hvis udfald den pågældende har en personlig eller økonomisk interesse, eller hvor den pågældende er knyttet til sagens parter ved ægteskab eller tilsvarende samlivsforhold, ved slægtskab eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linie eller i sidelinien så nært som søskende.

Bekendtgørelse 1980 118 Historic

§ 8. Deltagere i bestyrelsesmøder har tavshedspligt, hvor det efter sagens natur er påkrævet.

Personale

Bekendtgørelse 1980 118 Historic

§ 9. Bestyrelsen ansætter en daglig leder, der med ansvar over for bestyrelsen forestår Forskningscentrets daglige drift.

Stk. 2. Bestyrelsen antager efter indstilling fra den daglige leder det til Forskningscentrets administration nødvendige øvrige personale.

Stk. 3. Det ansatte personale aflønnes efter de for statens personale gældende regler. Den daglige leders lønvilkår skal godkendes af undervisningsministeriet.

Tegningsregler

Bekendtgørelse 1980 118 Historic

§ 10. Forskningscentret forpligtes ved retshandler, som på Forskningscentrets vegne indgås af den samlede bestyrelse. Forskningscentret tegnes endvidere af formanden - eller ved dennes forfald næstformanden - i forening med den daglige leder.

Stk. 2. Den daglige leder varetager under ansvar over for bestyrelsen og efter dennes eventuelle retningslinier den daglige administrative og økonomiske ledelse af Forskningscentret.

Byggemodning, byggeri og fællesanlæg

Bekendtgørelse 1980 118 Historic

§ 11. Forskningscentret kan foretage almindelig byggemodning af arealerne. Forskningscentret kan endvidere på arealerne opføre bygninger med henblik på udlejning, og kan etablere fællesanlæg og fællesfaciliteter.

Retningslinjer for udlejningen

Bekendtgørelse 1980 118 Historic

§ 12. Bestyrelsen udarbejder generelle retningslinjer for udlejning af grunde og bygninger, herunder principperne for lejefastsættelsen, og for lejernes benyttelse af fællesanlæg og fællesfaciliteter.

Stk. 2. Retningslinjerne skal indeholde regler om ejendomsforholdene for bygninger og anlæg, som lejerne opfører for egen regning på grunde udlejet af Forskningscentret.

Stk. 3. Retningslinjerne skal endvidere indeholde regler om, hvorvidt og i hvilket omfang Forskningscentret skal erstatte værdien af bygninger m.v., som lejerne har opført, i tilfælde af opsigelse af lejemål fra Forskningscentrets side.

Stk. 4. Retningslinjerne skal godkendes af undervisningsministeriet.

Retningslinjer for brugen af det lejede

Bekendtgørelse 1980 118 Historic

§ 13. Bestyrelsen fastsætter almindelige retningslinjer for lejernes rettigheder og forpligtelser i forbindelse med brugen af lejede arealer og bygninger, fællesanlæg og fællesfaciliteter.

Stk. 2. Lejerne er forpligtet til på anfordring at meddele bestyrelsen sådanne oplysninger, som af bestyrelsen skønnes nødvendige for at sikre, at love, vedtægter og reglementer overholdes.

Lejernes interne forhold

Bekendtgørelse 1980 118 Historic

§ 14. Lejernes interne forhold er med de i §§ 12 og 13 nævnte undtagelser Forskningscentret uvedkommende.

Regnskab og revision

Bekendtgørelse 1980 118 Historic

§ 15. Forskningscentrets regnskabsår er finansåret.

Stk. 2. Før regnskabsårets påbegyndelse udarbejder bestyrelsen et drifts- og anlægsbudget, som skal godkendes af undervisningsministeriet. I forbindelse med godkendelse af budgettet må også bebyggelsesplaner og lignende forelægges ministeriet til godkendelse.

Stk. 3. Der udarbejdes månedlige regnskabsoversigter, som sendes til undervisningsministeriet og rigsrevisionen. Efter hvert regnskabsårs afslutning aflægger bestyrelsen senest den 1. maj regnskab over for undervisningsministeriet. Årsregnskabet sendes af undervisningsministeriet til revision i rigsrevisionen.

Stk. 4. Revisionen foretages efter reglerne for den statslige revision, jfr. § 3 i lov nr. 321 af 26. juni 1975 om revision af statens regnskaber m.m.

Stk. 5. Et eventuelt driftsoverskud kan kun anvendes til fremme af Forskningscentrets formål.

Anbringelsesmåde for formue

Bekendtgørelse 1980 118 Historic

§ 16. Bortset fra driftsmidler, fast ejendom og inventar skal Forskningscentrets øvrige aktiver anbringes efter reglerne i justitsministeriets bekendtgørelse nr. 332 af 16. september 1966 om anbringelse af midler, der tilhører legater m.v. under offentlig bestyrelse eller offentligt tilsyn, som ændret ved bekendtgørelse nr. 354 af 24. juli 1972.

Årsberetning

Bekendtgørelse 1980 118 Historic

§ 17. Senest den 1. maj afgiver bestyrelsen til undervisningsministeren beretning om Forskningscentrets virksomhed i det forløbne regnskabsår. I beretningen gives en oversigt over de institutioner, som i årets løb har haft aktiviteter på Forskningscentrets areal.

Vedtægtsændring

Bekendtgørelse 1980 118 Historic

§ 18. Ændringer i disse vedtægter godkendes af undervisningsministeriet efter udtalelse fra bestyrelsen.

Ophævelse

Bekendtgørelse 1980 118 Historic

§ 19. Nedlægges Forskningscentret som selvejende institution, overgår Forskningscentrets arealer, egne bygninger og anlæg samt formue i øvrigt til staten.

Undervisningsministeriet, den 25. marts 1980

P. M.V.

E. B.

TOVE WITT

Bekendtgørelse 1980 118 Historic

Bekendtgørelse af vedtægter for Forskningscentret ved Hørsholm (* 1)

I henhold til § 1, stk. 4, i lov nr. 84 af 8. marts 1978 om Forskningscentret ved Hørsholm har undervisningsministeriet den 13. marts 1980 godkendt følgende

Vedtægter for

Forskningscentret ved Hørsholm

Oprettelse

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →