Legislator Case Law & Legislation
B19790049405 DK

Bekendtgørelse om obligatorisk knallertundervisning (* 1)

12 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (12)

Statutory Text (12 Articles)

Bekendtgørelse 1979 494 Historic

§ 1. Kommunen sørger efter færdselslovgivningen for undervisning i færdselsreglerne og i kørsel med knallert for de personer under 18 år, der fylder 16 år i 1981 eller senere (obligatorisk knallertundervisning).

Bekendtgørelse 1979 494 Historic

§ 2. Den obligatoriske knallertundervisning skal omfatte teoretisk og praktisk undervisning. Undervisningen skal give eleverne viden, færdigheder og holdninger, der sætter dem i stand til at færdes på knallert uden at blive offer for eller årsag til færdselsuheld.

Stk. 2. Undervisningen tilrettelægges med en varighed på 24 undervisningstimer. Den bør gives efter retningslinier, udfærdiget af undervisningsministeriet efter forhandling med justitsministeriet.

Bekendtgørelse 1979 494 Historic

§ 3. Under al øvelseskørsel skal eleven anvende fastspændt styrthjelm.

Bekendtgørelse 1979 494 Historic

§ 4. Øvelseskørsel på vej kan finde sted, når eleven er fyldt 15 år.

Stk. 2. Under kørslen skal eleven bære en orange vest, forsynet med hvide reflekser foran og bagpå.

Stk. 3. Kørslen skal ske under opsyn af læreren, der højst må have opsyn med 6 elever ad gangen.

Stk. 4. Læreren skal påse, at betingelserne i stk. 1 og 2 og § 3 er opfyldt.

Stk. 5. Læreren skal endvidere påse, at eleven ved kørsel på lukket område har opnået en sådan færdighed, at kørslen på vej kan ske uden fare for andre eller for eleven selv.

Bekendtgørelse 1979 494 Historic

§ 5. En elev anses for at have deltaget i undervisningen med et tilfredsstilende resultat, når den pågældende

1) har deltaget i undervisningen i mindst 21 timer, og

2) har besvaret tre prøver udfærdiget af Rådet for Større Færdselssikkerhed på tilfredsstillende måde. Bedømmelsen af prøverne foretages af læreren i overensstemmelse med en vejledning, der udsendes af Rådet for Større Færdselssikkerhed.

Bekendtgørelse 1979 494 Historic

§ 6. Lederen af undervisningen meddeler elevens bopælskommune, at eleven har deltaget i den obligatoriske knallertundervisning med et tilfredsstillende resultat.

Stk. 2. Lederen giver samtidig eleven meddelelse om, at knallertbevis kan fås ved henvendelse til kommunen efter reglene i §§ 7 og 8.

Bekendtgørelse 1979 494 Historic

§ 7. Den, der har modtaget obligatorisk knallertundervisning med et tilfredsstillende resultat, og som ønsker at få udleveret et knallertbevis, skal rette henvendelse til sin bopælskommune.

Stk. 2. Den pågældende skal møde personligt og ved forevisning af dåbsattest eller på anden måde godtgøre sin identitet og aflevere et vellignende fotografi (portrætbillede, uden hovedbeklædning) i størrelse 35*45 mm. Fotografiet skal være holdbart og kopieret på almindeligt tyndt fotopapir og må ikke være forsynet med stempler.

Bekendtgørelse 1979 494 Historic

§ 8. Kommunen udsteder mod betaling af et gebyr på 100 kr. knallertbevis til de personer, der opfylder betingelserne i § 7.

Stk. 2. Knallertbeviset udstedes på en formular, der godkendes af justitsministeriet.

Stk. 3. Knallertbevis må tidligst udleveres den sidste hverdag, før den pågældende fylder 16 år og må ikke udleveres, efter den pågældende er fyldt 18 år.

Stk. 4. Til en person, hvis knallertbevis er bortkommet eller beskadiget, udsteder bopælskommunen efter begæring duplikatbevis. Er beviset bortkommet, afgives en erklæring herom. Er beviset beskadiget, skal det afleveres til kommunen, forinden duplikatbevis udstedes. § 7, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Duplikatbevis må ikke udleveres, efter den pågældende er fyldt 18 år.

Bekendtgørelse 1979 494 Historic

§ 9. Til en person, der ikke længere er i besiddelse af et tidligere erhvervet kørekort til traktor, udsteder politiet efter begæring en erklæring om, at den pågældende må føre knallert.

Stk. 2. Erklæringen udstedes af politiet (kørekortkontoret) på det sted, hvor kørekortet er udstedt. Erklæringen kan i stedet udstedes af politiet på det sted, hvor kørekortet frakendes eller inddrages, såfremt udstedelsen af erklæringen sker i forbindelse med frakendelsen eller inddragelsen af kørekortet. Der skal i så fald gives meddelelse om udstedelsen af erklæringen til politiet på det sted, hvor kørekortet er udstedt. Meddelelsen gives samtidig med, at der gives meddelelse om, at kørekortet er inddraget eller frakendt.

Stk. 3. Til en person, hvis erklæring er bortkommet eller beskadiget, udsteder politiet efter begæring en duplikaterklæring. Er erklæringen bortkommet, skal den pågældende afgive en erklæring herom. Er erklæringen beskadiget, skal den afleveres til politiet, forinden duplikaterklæring udstedes.

Stk. 4. Duplikaterklæringen udstedes af politiet (kørekortkontoret) på det sted, hvor kørekortet er udstedt.

Stk. 5. Erklæring eller duplikaterklæring må ikke udleveres, efter den pågældende er fyldt 18 år.

Bekendtgørelse 1979 494 Historic

§ 10. Overtrædelse af § 4, stk. 3 og 4, straffes med bøde.

Bekendtgørelse 1979 494 Historic

§ 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1980.

Stk. 2. Kommunen skal senest påbegynde den obligatoriske undervisning den 1. september 1980.

Stk. 3. Hvis en person som nævnt i § 1, inden den 1. september 1980 har erhvervet det af landskomiteen for oprettelse af knallertkøreskoler godkendte knallertførerbevis, kan den pågældende ved henvendelse til sin bopælskommune få ombyttet knallertførerbeviset til et knallertbevis. Reglerne i § 7, stk. 2 og § 8, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

Justitsministeriet, den 27. november 1979

Henning Rasmussen

/ H. C. Abildtrup

Bekendtgørelse 1979 494 Historic

Bekendtgørelse om obligatorisk knallertundervisning (* 1)

I henhold til § 63, stk. 4 og 5, og § 118, stk. 3, i færdselslov nr. 287 af 10. juni 1976 som ændret bl. a. ved lov nr. 302 af 8. juni 1977 og senest ved lov nr. 268 af 8. juni 1978 fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →