Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om optagelse ved uddannelserne på Danmarks Biblioteksskole
Statutory Text (4 Articles)
§ 1
1. § 9, stk. 3, affattes således
»Stk. 3. Som erhvervsarbejde efter stk. 1 og 2 regnes beskæftigelse i 3/4 af fuld tid, d.v.s. normalt mindst 30 timer pr. uge, for hvilken der ydes vederlag i form af penge eller naturalløn. Timetallet kan beregnes som et gennemsnit over en periode på indtil 4 uger. De 30 ugentlige timer kan være fordelt på højst 2 samtidige arbejdsgivere, og beskæftigelsen må i alt højst være fordelt på følgende antal arbejdsgivere
Ved 9-11 måneders erhvervsarbejde: 4 arbejdsgivere.
Ved 12-14 måneders erhvervsarbejde: 5 arbejdsgivere.
Ved 15-17 måneders erhvervsarbejde: 6 arbejdsgivere.
Ved 18 måneders erhvervsarbejde: 7 arbejdsgivere.«
2. § 9, stk. 6, 2. pkt., affattes således
»Hvis arbejdets art, perioden og antallet af ugentlige timer, hvori den pågældende har været beskæftiget, ikke herved er fuldt dokumenteret, skal der også vedlægges en erklæring fra arbejdsgiveren herom.«
3. I § 9 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke
»Stk. 8. Ansøgere under 20 år kan normalt ikke optjene erhvervserfaring, samtidig med at de kvalificerer sig til den adgangsgivende eksamen. Direktoratet kan bemyndige godkendelsesinstitutionerne, jfr. § 16, stk. 1, til i en overgangsperiode at fravige denne bestemmelse.«
Stk. 8 bliver herefter stk. 9.
4. § 16, stk. 1, 4. pkt., affattes således
»Godkendelse gives ved en godkendelsesattest, der også omfatter eventuelt tidligere godkendt erhvervsarbejde.«
5. I § 16, stk. 2, indsættes efter 3. pkt.
»Eventuelle tidligere udstedte godkendelsesattester vedlægges.«
6. I § 17, stk. 2, indsættes som 2. pkt.
»Der må kun medsendes een godkendelsesattest, jfr. § 16, stk. 1.«
§ 2
Bekendtgørelsen har virkning fra den 1. juli 1979.
Ministeriet for kulturelle anliggender, den 19. juli 1979
Niels Matthiasen
/C. Luetzau Forup
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om optagelse ved uddannelserne på Danmarks Biblioteksskole
I bekendtgørelse nr. 82 af 26. februar 1979 om optagelse ved uddannelserne på Danmarks Biblioteksskole foretages følgende ændringer
Ingen