Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om administration af Det europæiske økonomiske Fællesskabs markedsordninger for landbrugsvarer, frugt og gartneriprodukter m.v.
Statutory Text (5 Articles)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 520 af 9. oktober 1974 om administration af Det europæiske økonomiske Fællesskabs markedsordninger for landbrugsvarer, frugt og gartneriprodukter m. v. som ændret ved bekendtgørelse nr. 389 af 9. juli 1977, foretages efter forhandling med ministeriet for skatter og afgifter følgende ændringer
1. I § 1, stk. 1 , udgår ordene: »Beregning og udbetaling af eksportrestitutioner og udligningsbeløb«, og i stedet indsættes
»Beregning og udbetaling af eksportrestitutioner.
Beregning og udbetaling eller opkrævning af udligningsbeløb ved eksport fra Danmark.«
2. I § 2 udgår ordene: »Opkrævning af importafgifter og udligningsafgifter«, og i stedet indsættes
»Beregning og opkrævning af importafgifter.
Beregning og udbetaling eller opkrævning af udligningsbeløb ved import til Danmark.«
3. § 4, stk. 1 , affattes således
»§ 4. EF-Direktoratet er over for landbrugsministeren ansvarlig for den rette anvendelse af de beløb, som udbetales eller opkræves i henhold til de i § 1 omhandlede ordninger.«
4. § 5, stk. 1 , affattes således
»§ 5. Toldvæsenet er ansvarlig for de beløb, som opkræves eller udbetales i henhold til de i § 2 omhandlede ordninger.«
5. § 9, stk. 1, 1. punktum affattes således
»Ved udførsel af varer mod eksportrestitution/udligningsbeløb skal den, der anmoder om udbetaling af eksportrestitution/ udligningsbeløb, eller som skal betale et udligningsbeløb, frembyde varerne for toldvæsenet mod afgivelse af en skriftlig angivelse (udførselsangivelse), og hvor det er særligt foreskrevet, kontroleksemplar T-nr. 5.«
6. I § 9, stk. 2, erstattes ordet »udbetaling«, med »beregning«.
7. § 9, stk. 4 , affattes således
» Stk. 4. Udføres varerne ikke over det distrikstoldkammer, i hvis distrikt udførselstoldformaliteterne iagttages, skal varerne forsendes under ledsagelse af et eksemplar af udførselsangivelsen, respektive T-angivelsen.«
8. Efter § 9 indsættes som ny § 9a
»§ 9 a. Udligningsbeløb for varer, der udføres, skal betales, når udførselstoldformaliteterne er opfyldt over for toldvæsenet.
Stk. 2. På betingelse af, at eksportøren stiller en passende sikkerhed, kan der indrømmes en frist for betaling af det i stk. 1 nævnte udligningsbeløb på indtil 30 dage fra den dag, hvor udførselstoldformaliteterne er opfyldt. Ved afgivelse af periode-angivelser gælder særlige beregningsregler for fastsættelse af betalingsfristen.
Stk. 3. EF-Direktoratet kan, når særlige omstændigheder taler derfor, indrømme henstand med betaling af det i stk. 1 nævnte udligningsbeløb ud over den i stk. 2 nævnte frist. Eksportøren skal i disse tilfælde betale en månedlig rente på 1,3 pct. for hver påbegyndt måned fra den første dag efter udløbet af den i stk. 2 anførte periode.
Stk. 4. Sikkerheden forfalder til indfrielse, såfremt udligningsbeløbet og eventuelt påløbne omkostninger (renter m. v.) ikke indbetales inden udløbet af den i stk. 2 anførte frist eller den i henhold til stk. 3 forlængede frist.
Stk. 5. Er sidste rettidige betalingsdag ikke en arbejdsdag, forlænges betalingsfristen til den første derpå følgende arbejdsdag.
Stk. 6. Betales de i stk. 1 nævnte udligningsbeløb ikke, når udførselstoldformaliteterne er opfyldt over for toldvæsenet eller stilles der ikke den fornødne sikkerhed, kan varerne ikke udføres.«
9. § 13, stk. 4 , affattes således
» Stk. 4 . Udføres varerne ikke over det distriktstoldkammer, i hvis distrikt udførselstoldformaliteterne iagttages, skal varerne forsendes under ledsagelse af et eksemplar af udførselsangivelsen, respektive T-angivelsen.«
10. § 14, 2. punktum , affattes således
»Afgiften af varer, der er registreret til udførsel hos toldvæsenet i en afregningsperiode, skal indbetales til toldvæsenet senest den 15. i måneden efter den pågældende afregningsperiode, jfr. dog § 15, stk. 2 og 3.«
11. § 27, stk. 1, sidste punktum , affattes således
»Udføres varerne ikke over det distriktstoldkammer, i hvis distrikt udførselstoldformaliteterne iagttages, skal varerne forsendes under ledsagelse af et eksemplar af udførselsangivelsen, respektive T-angivelsen.«
12. § 30, stk. 2 , affattes således
» Stk. 2 . Til- og fraførsel sker på grundlag af oplæggerens skriftlige angivelse (udførselsangivelse). Angivelsen skal indeholde de oplysninger, som er nødvendige for beregning af eksportrestitution/udligningsbeløb samt for toldvæsenets kontrol med varernes til- eller fraførsel og med det i § 28, stk. 3, omhandlede regnskab. Ved tilførslen skal oplæggeren godtgøre, at der hos EF-direktoratet er stillet en garanti, der sikrer overholdelsen af forpligtelsen til at udføre varerne fra Fællesskabet indenfor den i medfør af § 29, stk. 1, fastsatte frist. Udførselstoldformaliteterne skal iagttages ved varernes tilførsel, dog skal udførselsangivelsen først indeholde told- og statistikoplysninger ved fraførslen. Udføres varerne ikke over det distriktstoldkammer, i hvis distrikt udførselstoldformaliteterne iagttages, skal varerne forsendes under ledsagelse af et eksemplar af udførselsangivelsen, respektive T-angivelsen.«
13. I § 31, stk. 1 , erstattes ordene: »artikel 1 nævnte forordning« med: »nævnte forordnings artikel 1«.
14. § 33, stk. 2 , affattes således
» Stk. 2 . Til- og fraførsel sker på grundlag af en skriftlig angivelse (udførselsangivelse). Angivelsen skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for beregning af eksportrestitution/udligningsbeløb samt for toldvæsenets kontrol med produkterne, fremstillingen og udførselen af færdigvarerne. Ved tilførselen skal bevillingshaveren godtgøre, at der hos EF-direktoratet er stillet en garanti, der sikrer overholdelse af forpligtelsen til at udføre færdigvarerne fra Fællesskabet inden for den i medfør af § 32, stk. 2, fastsatte frist. Udførselstoldformaliteterne skal iagttages ved varernes tilførsel, dog skal udførselsangivelsen først indeholde told- og statistikoplysninger ved fraførselen. Udføres varerne ikke over det distriktstoldkammer, i hvis distrikt udførselstoldformaliteterne iagttages, skal varerne forsendes under ledsagelse af et eksemplar af udførselsangivelsen, respektive T-angivelsen.«
15. § 42 affattes således
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende. Den har virkning fra 1. maj 1979. Punkt 10 træder dog først i kraft den 1. august 1979 med virkning fra samme dato.
Landbrugsministeriet, den 18. juli 1979
NIELS ANKER KOFOED
/Knud Rasmussen
§ 42. Toldvæsenet kan, når særlige omstændigheder taler derfor, foretage efterfølgende attestation af udførselsangivelser og eventuelle kontroleksemplarer T nr. 5 vedrørende udførsler efter kapitel 3.
Stk. 2. For attestationen ydes en betaling til toldvæsenet på 500 kr. pr. udførselsangivelse.'
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om administration af Det europæiske økonomiske Fællesskabs markedsordninger for landbrugsvarer, frugt og gartneriprodukter m.v.