Legislator Case Law & Legislation
B19790023305 DK

Bekendtgørelse om optagelse på håndarbejdsseminarierne

11 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (11)

Statutory Text (11 Articles)

Bekendtgørelse 1979 233 Historic

§ 1. Optagelse på et håndarbejdsseminarium er betinget af, at ansøgeren har afsluttet 9. klassetrin i grundskolen eller hertil svarende undervisning samt herudover enten

a) har opnået mindst 2 1/2 års erhvervserfaring, eller

b) har gennemført en lærlingeuddannelse, en efg-uddannelsen eller en anden erhvervsuddannelse af mindst 2 1/2 års varighed, eller

c) har opnået mindst 1 års erhvervserfaring eller deltaget i erhvervsuddannelse i mindst 1 år, kombineret med deltagelse i kurser på en efterskole, husholdningsskole, højskole eller lignende, eller med skolegang på 10. eller højere klassetrin, således at den samlede virksomhed har varet i mindst 2 år og 9 måneder, eller

d) har bestået studentereksamen, højere forberedelseseksamen eller højere handelseksamen.

Stk. 2. Som erhvervserfaring kan medregnes

a) lønnet arbejde (herunder deltidsbeskæftigelse omregnet til fuldtidsbeskæftigelse)

b) dokumenterede arbejdsløshedsperioder, dog højst med følgende andel af den samlede periode

af 1 år: i alt højst 1 måned af 2 1/2 år: i alt højst 3 måneder

c) arbejde som selvstændig erhvervsdrivende, hvorved der er opnået en indtjening, og

d) aftjent værnepligt.

Bekendtgørelse 1979 233 Historic

§ 2. Optagelse på et håndarbejdsseminarium til den faglig-pædagogiske del af uddannelsen er endvidere betinget af, at ansøgeren har tilegnet sig kundskaber og færdigheder svarende til den faglige grunduddannelse efter lovens § 3, stk. 1.

Bekendtgørelse 1979 233 Historic

§ 3. Direktoratet for folkeskolen, folkeoplysning, seminarier m.v. kan ved særlig tilladelse give adgang til uddannelsen for ansøgere, der ikke opfylder betingelserne efter § 1, herunder for ansøgere, der har deltaget i prøveforberedende enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen eller i fritidsledervirksomhed m.v. Direktoratet kan bemyndige seminariernes forstandere til at optage sådanne ansøgere efter retningslinier fastsat af direktoratet.

Stk. 2. Direktoratet kan endvidere fastsætte nærmere bestemmelser om, på hvilken måde betingelsen efter § 2 kan opfyldes.

Bekendtgørelse 1979 233 Historic

§ 4. Seminariets forstander afgør, om en ansøger opfylder betingelserne for at bliver optaget efter § 1, henholdsvis § 2, jf. § 3, stk. 2. I tvivlstilfælde forelægges sagen for direktoratet.

Bekendtgørelse 1979 233 Historic

§ 5. Undervisningsministeriet fastsætter hvert år inden den 15. april antallet af optagelsespladser ved hvert seminarium.

Stk. 2. Der optages studerende ved seminarierne til den faglige grunduddannelse pr. 1. august og til den faglig-pædagogiske del af uddannelsen pr. 1. februar.

Stk. 3. Optagelse sker ved det enkelte seminarium.

Bekendtgørelse 1979 233 Historic

§ 6. Hvis, der er flere kvalificerede ansøgere til et seminarium, end det kan optage, bestemmer seminariets forstander efter forhandling med lærerrådet, hvem der skal optages.

Bekendtgørelse 1979 233 Historic

§ 7. Ansøgning om optagelse på et håndarbejdsseminarium sendes inden den 1. juli til forstanderen for det seminarium, hvor optagelse ønskes, ved optagelse til den faglig-pædagogiske del af uddannelsen dog inden den 15. december.

Stk. 2. Senest den 28. juli, henholdsvis senest den 5. januar, meddeler seminariet ansøgerne, om de er optaget på seminariet.

Bekendtgørelse 1979 233 Historic

§ 8. Klager over en seminarieforstanders afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse indgives til forstanderen. hvis klagen ikke tages til følge, og klageren fastholder klagen, videresender forstanderen denne - bilagt en udtalelse - til direktoratet.

Bekendtgørelse 1979 233 Historic

§ 9. Bekendtgørelsen kommer første gang til anvendelse ved optagelsen til den faglige grunduddannelse i 1979 og til den faglig-pædagogiske del af uddannelsen i 1980.

Undervisningsministeriet, den 7. juni 1979

Dorte Bennedsen

/Ida Dybdal

Bekendtgørelse 1979 233 Historic

Bekendtgørelse om optagelse på håndarbejdsseminarierne

I henhold til § 5, stk. 1, nr. 1, i lov nr. 91 af 14. marts 1979 om uddannelse af håndarbejdslærere m.fl. fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →