Legislator Case Law & Legislation
B19790019805 DK

Bekendtgørelse om hjemmesygeplejerskeordninger

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

Bekendtgørelse 1979 198 Historic

§ 1. Den kommunale hjemmesygeplejerskeordning omfatter alle personer, der opholder sig i kommunen. Hjemmesygepleje ydes vederlagsfrit efter lægehenvisning.

Bekendtgørelse 1979 198 Historic

§ 2. Hjemmesygeplejerskeordningen skal efter nærmere retningslinier fastsat af sundhedsstyrelsen omfatte

1. Sygepleje, herunder omsorg og almen sundhedsvejledning, afpasset efter patientens behov.

2. Pleje af mødre i hjemmet i barselperioden (barselpleje).

3. Vejledning og bistand, herunder opsøgende arbejde, i samarbejde med lægelig og social sagkundskab til personer eller familier, der har særlige behov herfor.

Bekendtgørelse 1979 198 Historic

§ 3. Kommunen opretter efter nærmere af sundhedsstyrelsen fastsatte retningslinier et depot med de for hjemmesygeplejen nødvendige rekvisitter, hjælpemidler m. v.

Bekendtgørelse 1979 198 Historic

§ 4. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger hjemmesygeplejerskeordningen og ansætter det nødvendige antal hjemmesygeplejersker og sygehjælpere. Kommunalbestyrelsen kan indhente vejledende udtalelser fra embedslægeinstitutionen og amtssundhedsplejersken (socialcentret) om ordningens tilrettelæggelse samt i ansættelses- og afskedigelsessager.

Bekendtgørelse 1979 198 Historic

§ 5. Ansættelse som hjemmesygeplejerske i henhold til lov om hjemmesygeplejerskeordninger er betinget af, at den pågældende har autorisation som sygeplejerske.

Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan i ganske særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelsen i stk. 1.

Stk. 3. Ansættelse som sygehjælper i henhold til lov om hjemmesygeplejerskeordninger er betinget af, at den pågældende har bevis som sygehjælper i henhold til de af sundhedsstyrelsen udstedte regler om uddannelse af sygehjælpere. Er beviset udstedt i henhold til sundhedsstyrelsens cirkulære af 4. marts 1960 eller sundhedsstyrelsens meddelelser nr. 1 af juni 1963, nr. 2 af august 1971 eller nr. 3 af februar 1973 om uddannelse af sygehjælpere, er det en betingelse for ansættelse, at den pågældende har kvalificeret sig hertil gennem deltagelse i en af sundhedsstyrelsen fastsat efteruddannelse, jfr. for tiden § 1, stk. 4, i sundhedsstyrelsens cirkulære af 20. januar 1978 om uddannelse af sygehjælpere.

Bekendtgørelse 1979 198 Historic

§ 6. Tilrettelæggelsen af sygehjælperens arbejde og tilsynet hermed varetages af en i kommunen ansat hjemmesygeplejerske. Nyansatte sygehjælpere skal gennemgå et introduktions- og instruktionsprogram efter retningslinier fastsat af sundhedsstyrelsen.

Stk. 2. Hjemmesygeplejens personale står under tilsyn af embedslægeinstitutionen. Nærmere bestemmelser om tilsynet fastsættes af sundhedsstyrelsen.

Stk. 3. Amtssundhedsplejersken (socialcentret) yder faglig vejledning til hjemmesygeplejens personale.

Bekendtgørelse 1979 198 Historic

§ 7. Denne bekendtgørelses regler for de enkelte kommuner finder tilsvarende anvendelse på hjemmesygeplejerskeordninger, der omfatter flere kommuner.

Bekendtgørelse 1979 198 Historic

§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. april 1979.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 161 af 27. marts 1974 om hjemmesygeplejerskeordninger.

INDENRIGSMINISTERIET, DEN 17. MAJ 1979

KNUD ENGGAARD

/J. Tørning

Bekendtgørelse 1979 198 Historic

Bekendtgørelse om hjemmesygeplejerskeordninger

I henhold til § 2, stk. 1, i lov nr. 408 af 13. juni 1973 om hjemmesygeplejerskeordninger, som ændret senest ved lov nr. 143 af 4. april 1979, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →