Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om administration af Det europæiske økonomiske Fællesskabs markedsordning for fiskerivarer m.v.
Statutory Text (4 Articles)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 394 af 4. august 1975 foretages følgende ændringer
1. § 1, stk. 1
I § 1, stk. 1, ændres sætningen »Beregning og udbetaling af eksportrestitutioner og udligningsbeløb« til »Beregning og udbetaling af eksportrestitution.«
2. § 8, stk. 1, affattes således
»§ 8. Ved udførsel af varer mod eksportrestitution skal den, der anmoder om udbetaling af eksportrestitution, frembyde varerne for toldvæsenet mod afgivelse af en skriftlig angivelse (blanket EX (grøn udførselsangivelse), og hvor det er særligt foreskrevet, kontroleksemplar T nr. 5). Fiskeriministeren kan i særlige tilfælde tillade anden skriftlig angivelse.«
3. § 8, stk. 2
I § 8, stk. 2, ændres ordet »udbetaling« til »beregning«.
4. § 8, stk. 4, affattes således
»Stk. 4. Udføres varerne ikke over det distriktstoldkammer, i hvis distrikt udførselsformaliteterne iagttages, skal varerne forsendes under ledsagelse af et eksemplar af udførselsangivelsen.«
5. § 13 stk. 2 og 3, affattes således
»Stk. 2. Der kan indrømmes udligningsafgiftsgodtgørelse for varer, for hvilke der kan indrømmes toldgodtgørelse efter bestemmelserne i toldlovens kapital 6 B, når varerne udføres til steder uden for det danske toldområde, eller når varerne tilintetgøres under toldvæsenets kontrol på vareejerens bekostning.
Stk. 3. Udligningsafgiftsgodtgørelse indrømmes i øvrigt på tilsvarende betingelser som fastsat i toldlovens kapitel 6 og de i medfør heraf fastsatte bestemmelser.«
6. § 13, stk. 4, ophæves.
7. § 17 affattes således
»§ 17. Toldvæsenet kan, når særlige omstændigheder taler derfor, foretage efterfølgende attestation af blanket EX (grøn udførselsangivelse) og eventuelt kontroleksemplar T nr. 5 vedrørende udførsler efter § 8.
Stk. 2. For attestationen ydes en betaling til toldvæsenet på 500 kr. pr. udførselsangivelse.«
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 1979.
FISKERIMINISTERIET, DEN 24. APRIL 1979
SVEND JAKOBSEN
/Th. Lauritsen
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om administration af Det europæiske økonomiske Fællesskabs markedsordning for fiskerivarer m.v.
Ingen