Bekendtgørelse af forretningsorden for udvalget vedrørende erhvervssygdomme
Table of Provisions (11)
Statutory Text (11 Articles)
§ 1. Udvalget afgiver vejledende udtalelse til sikringsstyrelsen om
a) revision af den efter bestemmelserne i arbejdsskadeforsikringslovens § 10, stk. 1, 2. pkt. udarbejdede fortegnelse over erhvervssygdomme, og
b) afgørelse af tilfælde anmeldt til sikringsstyrelsen efter arbejdsskadeforsikringslovens § 10, stk. 3.
§ 2. Udvalget holder møde efter formandens bestemmelse, så ofte det skønnes nødvendigt, eller ønske herom fremsættes af mindst 3 medlemmer.
Stk. 2. Med henblik på en almindelig revision af erhvervssygdomsfortegnelsen indkaldes til møde mindst hvert andet år.
Stk. 3. Udvalgets forhandlinger ledes af formanden, og i dennes fravær af suppleanten for formanden.
Stk. 4. Udvalgets sekretariatsfunktioner varetages af sikringsstyrelsen.
§ 3. Indkaldelse til møde skal ske med mindst 8 dages varsel.
Stk. 2. Dagsorden for mødet samt det materiale, der er nødvendigt for sagernes behandling, udsendes så vidt muligt sammen med indkaldelsen til mødet.
Stk. 3. Akterne i de sager, der skal forhandles, skal på mødet være til rådighed for medlemmerne.
§ 4. Udvalget er beslutningsdygtigt, når foruden formanden mindst et medlem, udpeget af hver af hovedorganisationerne, og et af de øvrige medlemmer er til stede.
§ 5. Ingen af medlemmerne må deltage i behandling af en sag, der berører personer, til hvilke han er knyttet, eller forhold i hvilke han er personligt interesseret. Kommer en sådan sag til behandling, skal vedkommende medlem, inden sagens behandling påbegyndes, gøre opmærksom på, at han ikke kan deltage i sagens behandling, eller efter omstændighederne redegøre for arten af omfanget af sin interesse i sagens udfald. I denne forbindelse er medlemmet pligtig at besvare spørgsmål, som udvalgets medlemmer stiller ham.
Stk. 2. De øvrige medlemmer afgør endeligt, om vedkommende medlem kan deltage i sagens behandling. I afgørelsen af disse spørgsmål deltager det pågældende medlem ikke.
§ 6. Der føres en protokol over udvalgets forhandlinger.
§ 7. Udvalget kan indkalde særligt sagkyndige til som rådgivere at deltage i mødet uden stemmeret, ligesom personale fra sikringsstyrelsen efter formandens bestemmelse på tilsvarende betingelser kan deltage i mødet.
Stk. 2. Sikringsstyrelsen kan fra udvalget indhente vejledende udtalelser om erhvervssygdomsspørgsmål i øvrigt.
§ 8. Udvalget kan bemyndige udvalgets sekretariat til at varetage bestemte opgaver efter nærmere af udvalget fastsatte forskrifter.
§ 9. Der påhviler udvalgets medlemmer og andre deltagere i udvalgets møder samt de personer, der i øvrigt er knyttet til udvalget, tavshedspligt med hensyn til de forhold, som de bliver bekendt med, og hvis hemmeligholdelse ifølge sagens natur er påkrævet.
SOCIALMINISTERIET, DEN 15. JANUAR 1979.
ERLING JENSEN
/N. Raaschou-Nielsen
Bekendtgørelse af forretningsorden for udvalget vedrørende erhvervssygdomme
Efter § 11, stk. 1, i lov nr. 79 af 8. marts 1978 om arbejdsskadeforsikring (arbejdsskadeforsikringsloven) fastsættes
Ingen