Teknisk direktiv. Ikke-automatiske vægte. National typegodkendelse og justering. Almindelige bestemmelser (* 1)
Table of Provisions (10)
Statutory Text (10 Articles)
BILAG 1
SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR NATIONAL TYPEGODKENDELSE
OG JUSTERING
1. National typegodkendelse.
1.1. National typegodkendelse er en godkendelse af en vægt til national førstegangsjustering. Fritages en vægttype for national typegodkendelse, kan vægten umiddelbart underkastes national førstegangsjustering.
1.2. National typegodkendelse meddeles af justervæsenet efter ansøgning fra fabrikanten eller dennes befuldmægtigede. Ansøgeren skal være et firma eller selskab registreret i Danmark, eller en person med bopæl i landet.
1.3. Ændringer i eller tilføjelser til en godkendt vægtkonstruktion kræver en supplerende national typegodkendelse, hvis ændringen eller tilføjelsen har eller kan have indflydelse på vægtens måleresultater eller på dens normale anvendelsesbetingelser. Den supplerende typegodkendelse skal søges ved en tillægsansøgning til justervæsenet, indgivet af den oprindelige ansøger eller med fuldmagt fra denne.
2. Ansøgning om typegodkendelse.
2.1. Ansøgning og korrespondance skal være affattet på dansk.
Vedlagte dokumenter kan kræves affattet på dansk.
2.2. Ansøgningen, som indgives på justervæsenets særlige formular, skal indeholde følgende oplysninger
- fabrikantens navn og adresse
- ansøgerens navn og adresse
- vægtens art
- fabrikkens model- eller typebetegnelse
- vægtens anvendelse
- vægtens måletekniske data i henhold til bilag 2, pkt.14.1.
2.3. Ansøgningen vedlægges de dokumenter, der er nødvendige for dens behandling, særligt
- en beskrivelse af vægtens udførelse og funktion, affattet, så den kan danne grundlag for udformningen af justervæsenets typegodkendelsesattest
- en beskrivelse af anordninger, der garanterer en sikker funktion, regulerings- og justeringsindretninger, samt stederne for anbringelse af påskrifter, justeringsstempler samt plomberinger
- en samlingstegning af vægten samt eventuelle detailtegninger af vigtige konstruktionselementer.
- et principdiagram samt foto(s) af vægten
2.4. Ansøgning og bilag indleveres i to eksemplarer.
2.5. Udenlandske typegodkendelser, såfremt sådanne foreligger, kan vedlægges til orientering.
3. National typegodkendelsesprøve.
Den nationale godkendelsesprøve (forundersøgelsen) består af en gennemgang af ansøgningen og den indleverede dokumentation, samt en afprøvning af vægten foretaget på justervæsenets laboratorier, eller - efter justervæsenets bestemmelse - på godkendte laboratorier eller på produktions-, leverings- eller installationsstedet. Afprøvningen omfatter hele vægtens funktion under normale anvendelsesbetingelser, hvorunder vægten skal bevare de krævede måletekniske egenskaber. Undersøgelsens omfang er nærmere beskrevet i bilag 2, pkt. 16.
4. National typegodkendelsesattest.
4.1. Når justervæsenet har gennemført typegodkendelsesprøven med tilfredsstillende resultat, fremsendes en attest herom til ansøgeren. Attesten indeholder beskrivelse, tegninger og diagrammer, der er nødvendige til identifikation af vægten og til forklaring af dens funktion, og specificerer væsentlige metrologiske data. Desuden fastsætter attesten bestemmelser vedrørende prøvning, påskrifter, stempling og eventuel plombering.
4.2. Det nationale typegodkendelsesmærke, som anføres i attesten, har følgende form
»
hvor Jv står for justervæsenet, 78 er de to sidste cifre i godkendelsesåret, 24.11. er justervæsenets kode for nationale bestemmelser for ikke-automatiske vægte, og godkendelsens løbenummer.
4.3. Ansøgeren har pligt til at anbringe godkendelsesmærket på enhver vægt, der begæres justeret i henhold til den pågældende typegodkendelse. Godkendelsesmærket skal være anbragt på et synligt sted, være let læseligt, og xxx må ikke kunne slettes.
5. Godkendelsens gyldighedsperiode.
5.1. Den nationale typegodkendelse gælder i ti år. Dens gyldighed kan forlænges for ti år ad gangen. Antallet af vægte, der kan fremstilles i overensstemmelse med den godkendte konstruktion, er ikke begrænset. Forlænges gyldigheden af typegodkendelsen ikke, anses de vægte, der allerede er i brug, som godkendt, når de er blevet fremstillet og justeret i henhold til nærværende direktiv.
5.2. For vægte, der ikke kan opnå godkendelse eller forlængelse i henhold til 5.1., kan justervæsenet udstede en begrænset godkendelse eller forlængelse. Denne kan indeholde begrænsning af gyldighedstiden, af antallet af godkendte vægte, af anvendelsesområdet, samt forpligtelse til at meddele justervæsenet installationsstedet i det enkelte tilfælde.
Ved en begrænset godkendelse suppleres godkendelsesmærket ved, at der foran Jv anbringes et P af samme størrelse som J.
6. Godkendelsens tilbagekaldelse.
6.1. Den nationale typegodkendelse kan tilbagekaldes, når vægtene ikke er i overensstemmelse med den godkendte konstruktion eller de herom udstedte bestemmelser, eller når de i godkendelsesattesten nævnte måletekniske krav ikke overholdes.
6.2. Typegodkendelsen tilbagekaldes af justervæsenet, såfremt vægte af den godkendte konstruktion ved anvendelsen udviser fejl af generel karakter, som gør dem uegnede til deres formål. I sådanne tilfælde kan salg og anvendelse af de pågældende vægte til justerpligtig brug indtil videre forbydes.
7. National førstegangsjustering.
7.1. Den nationale førstegangsjustering består i afprøvning og bekræftelse af en vægts overensstemmelse med den typegodkendte konstruktion og/eller de herom fastsatte bestemmelser. Justeringen markeres med det nationale justerstempel, som er nærmere beskrevet i pkt. 7.5.
7.2. Den nationale førstegangsjustering foretages af justervæsenet af vægte, der dokumenteres at besidde de måletekniske egenskaber og opfylde de tekniske forskrifter om udførelse og funktion, der er fastlagt i nærværende tekniske direktiv.
7.3. Når en vægt begæres førstegangsjusteret, undersøges, om vægten
- har fået tildelt national typegodkendelse, og i så fald, om den er i overensstemmelse med den godkendte konstruktion,
- er af en konstruktion, der er fritaget for typegodkendelse i henhold til bilag 2, pkt. 13, og i så fald, om den er i overensstemmels med de i bilag 2 fastlagte forskrifter om teknisk udførelse og funktion.
Afprøvningen gennemføres i øvrigt i henhold til bestemmelserne i bilag 2, kapitel V.
7.4. Den nationale førstegangsjustering kan gennemføres i eet eller flere (normalt to) afsnit, idet sidste afsnit altid gennemføres på installationsstedet. Vægte, der, når de forlader fabrikken, udgør en helhed, som kan overføres til anvendelsesstedet uden adskillelse og påfølgende samling og uden behov for faste installationer, kan dog - efter justervæsenets bestemmelse - justerets i eet afsnit hos justervæsenet, fabrikanten eller dennes stedfortræder.
7.5. Stemplet for national førstegangsjustering består af to mærker
1) Kong Christian d. 5.'s navneciffer med krone
efterfulgt af: »
2) De to sidste cifre i justeringsåret i en sekskantet ramme.
»
Stemplet for den delvis gennemførte nationale førstegangsjustering består af det første mærke. Det tjener også som plomberingsmærke.
7.6. Er resultatet af afprøvningen af en vægt i henhold til punkt 7.3. og punkt 7.4. tilfredsstillende, anbringes stemplet for den delvise eller fuldstændige førstegangsjustering som beskrevet i punkt 7.5. på vægten i overensstemmelse med forskrifterne i bilag 2, pkt. 10.15.
BILAG 2
Den til følgende indholdsfortegnelse svarende tekst består - med de på side 7 angivne ændringer - af teksten i bilaget til justervæsenets tekniske direktiv TDIR nr. 34.11.1-01, udgave 1, revision 1 (med T 1/1 - T 1/4), hvortil der henvises
Kapitel IV: 3 første tekstlinier udgår og erstattes af
»National typegodkendelse af vægte sker i henhold til justervæsenets TDIR nr. 24.11.1-01, bilag 1, samt følgende bestemmelser:».
- side 48.
Kapitel V: 3 første tekstlinier udgår og erstattes af
»National førstegangsjustering af vægte sker i henhold til justervæsenets TDIR nr. 24.11.1-01, bilag 1, samt følgende bestemmelser:».
- side T 1/2.
Punkt 9.1. Almindeligt. Teksten ændres til
»Dette punkt slettes i bilaget til TDIR nr. 34.11.1-01.«
- side T 1/3.
Punkt 10.13.2.2.3. Købsprisens opdelingsværdi. Teksten ændres til
»Købsprisens opdelingsværdi skal vælges således, at alle købspriser, der er nødvendige ved vægtens anvendelse, lader sig aflæse«.
KAPITEL I
ALMINDELIGT
1. Almindelige definitioner.
2. Terminoligi.
3. Afgrænsning af vægtenes nøjagtighedsklasser.
KAPITEL II
BESTEMMELSER OM VÆGTENES FUNKTION
4. Tolerancer ved førstegangsjustering og i brug.
5. Pålidelighed.
6. Bevægelighed og følsomhed.
7. Afprøvningslasternes anbringelsesmåde.
8. Påvirkende og forstyrrende faktorer.
9. Tolerancer for prisangivelse og pristrykning.
KAPITEL III
KONSTRUKTIONSFORSKRIFTER
10. Almindelige bestemmelser.
11. Supplerende obligatoriske bestemmelser for bestemte vægte.
12. Retningslinier for vægtenes udførelse.
13. Supplerende obligatoriske bestemmelser for middelvægte og grovvægte, som er fritaget for typegodkendelse.
KAPITEL IV
NATIONAL TYPEGODKENDELSE
14. Ansøgning om typegodkendelse.
15. Begrænset typegodkendelse.
16. Prøve for typegodkendelse.
KAPITEL V
NATIONAL FØRSTEGANGSJUSTERING
17. Stedet for førstegangsjustering.
18. Nærmere bestemmelser for afprøvning af vægtens funktion.
19. Afprøvningslaster.
20. Prøver.
T 1/1 - T 1/4. Tillæg.
Ændringer
- Generelt.
Overalt, hvor teksten omtaler »EØF-typegodkendelse« og »EØF-justering« læses henholdvis »national typegodkendelse« og »national justering«.
Overalt, hvor teksten omtaler »den kompetente måletekniske tjeneste« eller »den måletekniske tjeneste« læses »justervæsenet«.
- side 45.
Teknisk direktiv. Ikke-automatiske vægte. National typegodkendelse og justering. Almindelige bestemmelser (* 1)
Ikke-automatiske vægte
Under henvisning til handelsministeriets bekendtgørelse nr. 363 af 17. juli 1978 vedrørende ændring af justerreglement af 1. marts 1950 meddeles herved bestemmelser for
ikke-automatiske vægte
udarbejdet på grundlag af EØF-rådsdirektiv 73/360/EØF af 19. november 1973 som ændret ved EØF-kommissionsdirektiv 76/696/EØF af 27. juli 1976 (gennemført i Danmark ved justervæsenets TDIR nr. 34.11.1-01, udgave 1, revision 1)
1. ikke-automatiske vægte kan af justervæsenet gøres til genstand for national typegodkendelse og underkastes national førstegangsjustering, som beskrevet i bilag 1, såfremt de med hensyn til måletekniske egenskaber, teknisk udførelse, materiale, funktion, nøjagtighed, anvendelsesområde samt afprøvningsmetode opfylder betingelserne i bilag 2.
2. Ikke-automatiske vægte, som af justervæsenet er typegodkendt og førstegangsjusteret i henhold til nærværende direktiv, kan omsættes og anvendes på lige fod med vægte godkendt og justeret i henhold til bestemmelserne i justerreglementet af 1. marts 1950.
De i punkt 13 i bilag 2 anførte vægte er dog fritaget for typegodkendelse.
3. Bilag 1 omfatter de særlige bestemmelser, som gælder for national typegodkendelse og justering efter nærværende direktiv, medens bilag 2 direkte omformer EØF-bestemmelserne for ikke-automatiske vægte til de tilsvarende nationale bestemmelser.
4. Dette tekniske direktiv træder i kraft den 1. november 1978.
E.Repstorff Holtveg