Bestemmelser for den håndværksmæssige uddannelse forud for maskinist- og maskinmesteruddannelsen

Bestemmelser for den håndværksmæssige uddannelse forud for maskinist- og maskinmesteruddannelsen

I henhold til § 1 punkt a og b i bekendtgørelse af 25. januar 1973 om maskinist- og maskinmesteruddannelsen fastsættes herved følgende

ad punkt a: DEN HÅNDVÆRKSMÆSSIGE UDDANNELSE OMFATTER

Lærlingeuddannelse og bestået svendeprøve i en af følgende brancher

MASKINLINIEN bygnings- og landbrugssmed maskinarbejder skibsbygger skruestikarbejder kølemontor drejer rørsmed fræser landbrugsmaskinmekaniker gørtler (armatur) AUTOLINIEN værktøjsmager personvognsmekaniker finmekaniker traktormekaniker elektromekaniker lastvognsmekaniker skibsmontør autoelektromekaniker SMEDELINIEN karosseripladesmed

klejnsmed pladesmed

Hvis den pågældende ikke i læretiden har været beskæftiget med drejning i mindst 2 måneder, skal uddannelsen suppleres med et drejekursus.

EFG-uddannelse i et af følgende fag

MASKIN- OG VÆRKTØJSTEKNIK TRANSPORTMIDDELTEKNIK maskinarbejder trin 2 personvognsmekaniker værktøjsmager snit/stanse lastvognsmekaniker værktøjsmager form flymekaniker skibsmontør FINMEKANISK TEKNIK SMEDE- OG VVS-TEKNIK finmekaniker trin 2 klejnsmed EL-TEKNISK STÆRKSTRØM plade- og konstruktionssmed automatikmekaniker bygnings- og landbrugssmed stærkstrømsmekaniker

landbrugsmaskinmekaniker

industriel rørsmed

skibsbygger

VVS-montør

Hvis den pågældende ikke på skolen har modtaget undervisning i drejning i mindst 2 uger, eller har været beskæftiget med drejning i mindst 2 måneder, skal uddannelsen suppleres med et drejekursus.

Elektrikere skal gennemgå en godkendt værkstedsskole af mindst 3 måneders varighed efterfulgt af 9 måneders sejltid som maskinassistent, eller et års maskinteknisk værkstedsskole.

ad punkt b: KURSUS PÅ MASKINTEKNISK VÆRKSTEDSSKOLE OMFATTER

3 måneder ved skruestiksarbejde

4 måneder ved spåntagende maskiner

5 måneder ved tilpasning, montage og sammenføjningsmetoder suppleret med en fagteoretisk undervisning.

Den praktiske undervisning omfatter

Skruestiksarbejder

måling gevindskæring opmærkning bukning filing retning mejsling nitning savning klipning boring slibning af værktøj

skrabning

Spåntagende maskiner: drejning shaping udvidet måling

Tilpasning, montage og sammenføjningsmetoder

gassvejsning blødlodning flammeskæring hårdlodning trykprøver lysbuesvejsning tilpasnings- og montagearbejde, måleteknik, elektrisk mekanisk istøbning af hvidmetal i lejer

tilpasnings- og montagearbejde, elektrisk

Spånløs bearbejdning: smedning (herunder bukning, retning, klipning og lokning) hærdning

Den fagteoretiske undervisning omfatter

Tegningslæsning

Diagramlæsning

Værkstedsteknik

håndværktøj måling spåntagende bearbejdning opmærkning spånløs bearbejdning sammenføjningsmetoder Materialelære: kemiske og fysiske tilstande letmetaller råjern og stål: tunge metaller fremstilling letsmeltende metaller struktur og egenskaber lodde- og lejemetaller varmebehandling pulvermetallurgi typer ikke metalliske materialer styrke materialeprøvning formgivning korrosion og korriosionsbeskyttelse

støbejern og tempergods

Undervisningsministeriet

Maskinmesteruddannelsen

Den 15. marts 1978

Chr. Knak

Ingen