Bestemmelser om flyvemekanikercertifikat, M-certifikat, grunduddannelse

Bestemmelser om flyvemekanikercertifikat, M-certifikat, grunduddannelse

1. Udfærdiget i medfør af ministeriet for offentlige arbejders bekendtgørelse nr. 191 af 23 maj 75, jf. BL 6-02.

2. Ikrafttræden

2.1 Denne BL træder i kraft den 01 jan 78.

3. Generelt

3.1 Denne BL indeholder det af luftfartsdirektoratet for opnåelse af flyvemekanikercertifikat fastsatte teori- og praktikpensum til grunduddannelse (grundkursus).

4. Grunduddannelse

4.1 Uddannelsen skal foregå ved godkendt uddannelsesvirksomhed, jf. BL 6-06.

4.2 Uddannelsen skal følge en af luftfartsdirektoratet godkendt uddannelsesplan, som skal omfatte følgende fag

Regning og matematik

Fysik

Engelsk

Materialelære

Elektroteknik

Instrumentlære

Aerodynamik

Aeroplanlære

Stempelmotorlære

Turbinemotorlære

Bestemmelser for civil luftfart

Praktik

Rotorlære (kræves kun i tilfælde, hvor M-certifikatet skal omfatte rotorluftfartøjer)

4.3 Regning og matematik

Målsætningen er at bibringe eleven de nødvendige kundskaber for forståelse af flytekniske fag.

4.3.1 Talsystemer

Positive og negative tal.

Addition og subtraktion af hele tal.

Multiplikation og division af hele tal.

4.3.2 Flerledede størrelser

Simpel sammentælling af positive og negative størrelser.

Multiplikation og division af flerledede størrelser med et tal.

4.3.3 Paranteser

At hæve eller sætte en Plus-parantes.

At hæve eller sætte en Minus-parantes.

4.3.4 Brøker

Brøkers addition og subtraktion.

Multiplikation og division af et tal med en brøk.

Multiplikation og division af en brøk med et tal.

Multiplikation af to brøker med hinanden.

Forkortelse og forlængelse af brøker.

4.3.5 Opløsning i faktorer

At sætte en fælles faktor uden for en parantes.

4.3.6 Bogstavregning

Bogstavregning og dens praktiske anvendelse.

Addition og subtraktion.

Multiplikation og division.

4.3.7 Ligninger

Flytning af et led fra en side af lighedstegnet til den anden.

Flytning af en faktor eller en divisor fra en side af lighedstegnet til den anden.

Løsning af førstegradsligninger med en ubekendt.

4.3.8 Kvadratrod

Kvadratrodsbegrebet ved simple eksempler.

4.3.9 Procent og promille

Talværdien af en given procent/promille af et givet tal.

Procenten/promillen når talværdierne er givne.

4.3.10 Geometri

Cirklens definition og inddeling i grader.

Cirklens omkreds og areal.

Arealet af kvadrat, rektangel, parallelogram, trekant og omskreven polygon.

Retvinklet trekant (Pythagoras sætning).

Rumfang af en kasse.

Rumfang af prisme og cylinder.

4.3.11 Koordinatsystemet

Det retvinklede koordinatsystem.

Simpel grafisk afbildning og statistiske udlæsninger.

Ligefrem og omvendt proportionalitet.

4.4 Fysik

Målsætningen er at bibringe eleven de nødvendige kundskaber for forståelse af flytekniske fag.

4.4.1 Mål og vægt

Måleenheder og målesystemer.

Vægt, længde- og rummåling.

Trykmåling.

4.4.2 Mekanisk fysik

Tyngdekraft og andre kræfter.

Vægtstænger.

Momenter.

Vægtfylde.

Aktion og reaktion.

Sammensætning og opløsning af kræfter.

Hastighed og acceleration.

Bevægelse, inertiens lov.

Energi, arbejde og effekt.

Virkningsgrad.

Friktion.

4.4.3 Tryk i væsker og luftarter

En væskes tryk, manometret.

Toricellis forsøg, barometret.

Strømning af væsker og luftarter ved trykforskel.

Luftarternes tilstandsligning.

Mættede og umættede dampe.

4.4.4 Varmelære

Temperatur og varme.

Varmeledning og varmemængde.

Smeltepunkt og kogepunkt.

Fordampning, fordampningsvarme og destillation.

4.5 Engelsk

Målsætningen er at bibringe eleven det ordforråd samt kendskab til flyteknisk engelsk, som er nødvendig for at kunne anvende engelsksprogede håndbøger m.m.

4.5.1 Alment engelsk

Elementær engelsk, talsystem, mål og vægt.

Øvelser i at oversætte fra engelsk til dansk.

4.5.2 Flyteknisk engelsk

Engelske benævnelser for luftfartøjers hoveddele, motorer, flysystemer, El-system, instrumenter, komponenter etc.

Øvelser i at oversætte tekst i engelsksprogede vedligeholdelseshåndbøger m.m. til dansk (MAI, WDM, AFM/AOM, Servicemanuals m.m.).

4.6 Materialelære

Målsætningen er at bibringe eleven det nødvendige kendskab til, omgang med, vedligeholdelse af, samt sikkerhedsbestemmelser for de i luftfartøjer anvendte materialer.

4.6.1 Alment

Materialer anvendt i luftfartøjer.

4.6.2 Stål

Specielle legeringer, forsigtighedsregler.

4.6.3 Aluminium

Klassifikationssystem, de mest anvendte legeringer, deres egenskaber samt varmebehandling.

4.6.4 Andre metaller

Magnesium.

Titanium.

Kobber og kobberlegeringer.

Særlige legeringer (varmefaste materialer).

Specielle tunge materialer (forsigtighedsregler).

4.6.5 Materialeundersøgelser

Materialestyrke (belastningsformer).

Revneundersøgelse og dimensionskontrol ved hjælp af zyglo, dye-check, magnaflux, ultralyd og røntgen.

4.6.6 Korrosion og korrosionsbeskyttelse

Korrosionsformer (flade-, elektrolytisk- og interkrystallinsk korrosion).

Korrosionsbeskyttelse (maling, alodine, alclad, forkromning, galvanisering, cadmiering).

4.6.7 Plastics og glas

Anvendelse, forsigtighedsregler, rengøring og vedligeholdelse.

4.6.8 Glasfiber

Anvendelse, forsigtighedsregler og vedligeholdelse.

4.6.9 Gummi

Dæk, slanger, pakninger, gummibander (anvendelse, forsigtighedsregler, opbevaring, vedligeholdelse, vulkanisering).

4.6.10 Standarddele

AN-klassifikationssystemet (bolte, skruer, nagler, fittings o.s.v.).

Kortfattet orientering om andre klassifikationssystemer.

4.6.11 Smøremidler

Olie, fedt, silikone, grafit, molykote.

Anvendelse (høj og lav temperatur og tryk).

4.6.12 Rengøring

Forsigtighedsregler ved rengøring af luftfartøjer, komponenter, glas, glasfiber, plastics.

4.7 Elektroteknik

Målsætningen er at bibringe eleven de nødvendige kundskaber for deltagelse på flytekniske kurser og i vedligeholdelsesarbejde på el-systemer.

4.7.1 Elementær elektroteknik

Elektriske ledere og isolatorer.

Elektrisk ladning.

Elektrisk strøm.

Elektrisk spænding (jævn- og vekselspænding).

Elektrisk modstand.

Specifik modstand.

Specifik modstand og ledningsevne.

Ohms lov og ohms lov for sluttet kredsløb.

Serie- og parallelforbindelse af modstande.

Elektrisk effekt og arbejde.

Magnetisme, felt, feltretning, poler, relæer og solenoider.

Elektromagnetisme, permeabilitet.

Elektromagnetisk induktion, Lenz lov og generatorreglen.

Selvinduktion, serie- og parallelforbindelser.

Kapacitet, kondensatorer, serie- og parallelforbindelser.

Hvirvelstrøms- og hysterese tab.

Strøm og spænding i og ude af fase for ohmsk induktiv og kapacitiv belastning.

4.7.2 Jævnstrømsgeneratoranlæg

Shunt- og kompoundgenerator, vendepoler.

Spændingsregulering.

Beskyttelseskredse for overspænding og kortslutning.

Bly- og nikkel1kadmium batterier.

4.7.3 Vekselstrømsgeneratoranlæg

1- og 3 fasede generatorer.

Trekant- og stjerneforbundne systemer.

Constant Speed Drive (CSD).

Spændingskontrol.

Frekvenskontrol.

Beskyttelseskredse for frekvens, spænding og kortslutning.

4.7.4 Elektromotorer

Seriemotorer for jævn- og vekselstrøm.

Jævnstrømsmotorer med 2 omløbsretninger.

Jævnstrømsmotorer (shunt og kompound).

Vekselstrømsmotorer (asynkronmotor, 2- og 3 fasede).

4.7.5 Omformere

Omformere, jævn- til vekselspænding.

Transformatorer.

Transformer/ensrettere.

Magnetiske forstærkere.

4.7.6 Halvleder teknik

Ensretter (diode).

Zener diode, S.C.R.

Transistorer (forstærkerprincip og switching).

Logiske kredse.

4.7.7 Instrumenter

Instrumenter for måling af VOLT, AMPERE, WATT og FREKVENS.

4.7.8 Installationer i luftfartøjer

El-symboler.

El-diagrammer (funktion, skematisk og wiring diagrammer).

Fordelingssystemer.

Beskyttelse, dimensionering og isolering af ledninger m.m.

Indvendig og udvendig belysning (sikkerhedsregler).

4.7.9 Måleøvelser

Måleøvelser med universalinstrumenter.

Anvendelse af målebro.

4.8 Instrumentlære

Målsætningen er at bibringe eleven de nødvendige kundskaber for deltagelse på flytekniske kurser og i vedligeholdelsesarbejde på instrumentsystemer.

4.8.1 Instrumentpaneler

Typeinddeling.

Gruppering.

4.8.2 Omdrejningsvisere

Mekaniske typer (centrifugal og magnetisk).

Vekselstrømstype.

Synkroskop.

4.8.3. Trykmålingsinstrumenter

Trykmålingens principper (bourdonrør og membrandåser).

Ladetryksmanometer (manifold pressure).

Brændstofmanometer.

Olietryksmanometer.

Lufttryksmanometer.

Brændstofsadvarsel.

Olietryksadvarsel.

Vakuummeter.

4.8.4 Fjernoverføringssystemer

Cirkulære desynsystemer.

Autosynsystem (TX-TR).

Servodrevet synkrosystem (CX-CT, CX-CDS-CT).

Magnesynsystem (lineært og cirkulært).

4.8.5 Mængdemålersystemer

Flydermængdemåler med fjernoverføring.

Kapacitetsmængdemåler.

4.8.6 Brændstofforbrugsmålere

Vinge type.

Rotor type.

4.8.7 Temperaturmålere

Væsketryktermometer.

Modstandselektrisk termometer med ratiometer.

Bimetaltermometer.

Termoelektrisk termometer (cylindertemperatur og udstødningsgastemperatur).

4.8.8 Flyve- og navigationsinstrumenter

Magnetkompas (kuglekompas).

Pitot/statiske systemer (hoved- og reservesystem, afisning, dræn og beskyttelse).

Højdemåler.

Fartmåler.

Machmeter.

Fartadvarsel (WMO og MMO).

Variometer.

Grundlæggende gyroteori, gyroskop.

Drejningsgyroer (rate gyro, turn and slip indikator, turn coordinator).

Kunstig horisont (elektrisk- og luftdreven).

Kursgyro (elektrisk- og luftdreven).

Gyrosynkompas.

Gyroflagadvarsel.

Flight recorder.

4.8.9 Autopilot

Autopilotens styreprincip.

YAW-dæmper.

3 kanals elektrisk autopilot.

Flight director system.

4.8.10 Lavfrekvent kommunikation

Toner, resonans.

Mikrofon, højttaler (forstærker).

Interphone.

4.8.11 Højfrekvent kommunikation

Sender (oscillator, modulator).

Udbredelse af den elektromagnetiske bølge (AM-former herunder SSB, FM og radiation patterns).

Modtager (superheterodyn, AVC, squelch, BFO og detector).

Frekvensbånd.

4.8.12 Fly-kommunikationssystemer

Interphone (audio kontrol panel) og public address - blokdiagram princip VHF kommunikation - blokdiagram princip HF kommunikation - blokdiagram princip SELCAL - blokdiagram princip ATC transponder - blokdiagram princip VOICE RECORDER - blokdiagram princip 4.8.13 Fly-navigationssystemer Radiokompas (ADF) - blokdiagram princip for et simpelt system. Instrument landing (ILS) - blokdiagram princip for et simpelt system. VHF omni range (VOR) - blokdiagram princip for et simpelt system. DME - blokdiagram princip for et simpelt system. Radiohøjdemåler - blokdiagram princip for et simpelt system. Vejrradar - blokdiagram princip for et simpelt system. VLF-systemer - blokdiagram princip for et simpelt system. Inertinavigationssystemer - blokdiagram princip for et simpelt system.

4.9 Aerodynamik

Målsætningen er at bibringe eleven de nødvendige kundskaber for forståelse af flyvning samt rororganers og propellens virkemåde.

4.9.1 Atmosfæren

Sammensætning.

Opdeling: troposfære, statosfære og jonosfære.

Variationer i tryk, temperatur og tæthed.

Luftens massefylde.

Standardatmosfæren.

4.9.2 Luftstrømning

Laminær og turbulent strømning.

Strømning af luft, statisk-, dynamisk- og total tryk.

Bernouillies lov (venturirøret).

4.9.3 Hovedkræfter og ligevægtsbetingelser

Opdrift, modstand, vægt og trækkraft.

4.9.4 Opdrift

Planprofiler, planformer, indfaldsvinkel, vridning, indstillingsvinkel og middelkorde (MAC).

Faktorer bestemmende for opdriften og deres sammenhæng.

Opdriftens fordeling, opdriftskurve og stallwarning.

Sideforhold og randhvirvler.

Hjælpemidler til forøgelse af opdriften (slots, slats, for- og bagkantflaps).

Hjælpemidler til formindskelse af opdriften (spoiler).

Indvirkning af is, sne, snavs og lignende.

4.9.5 Modstand

Forskellige typer modstand (form-, friktions-, induceret- og interferensmodstand).

Faktorer bestemmende for modstanden og deres sammenhæng (grænselag).

Forbindelse mellem opdrift og modstand.

Modstandskurve.

Glidetal.

Total modstand.

Hjælpemidler til forøgelse af modstanden (spoiler, flaps og speed brake).

Betydning af rengørelse (is, sne, snavs og lignende).

4.9.6 Vægt og balance

Vægte, vægtbegrænsninger og betegnelser.

Tyngdepunkt, tyngdepunktsbestemmelse ved vejning.

Tyngdepunktets beliggenhed (beregning og vandring).

4.9.7 Trækkraft og propelteori

Propellens aerodynamik, bladvinkel, indfaldsvinkel og stigning.

Fremdrift, modstand og kraftfordeling.

Propellens trækkraft (herunder orientering om virkningsgrad).

Propel med fast bladvinkel.

Propel med variabel bladvinkel (constant speed, reversering og kantstilling).

4.9.8 Stabilitet og styring

Stabilitetsbegrebet, statisk og dynamisk stabilitet.

Luftfartøjets stabilitet omkring de 3 akser.

Længdestabilitet: momentbetingelser for langskibs ligevægt, haleplanskræfter og længdetrimning.

Højdestyring: højderor, haleplan, servoror, rorkræfter, primær og sekundær virkning.

Tværstabilitet: momentbetingelser, V-form, bæreplanets anbringelse og trimning.

Tværstyring: balanceklapper, spoiler, servoror, rorkræfter, differentialbevægelse, primær og sekundær virkning.

Kursstabilitet: momentbetingelser, lateralcenter, halefinnens placering, propelslipstrøm og trimning.

Kursstyring: sideror, servoror, rorkræfter, primær og sekundær virkning.

4.9.9 Belastninger

G-påvirkninger under manøvrer.

Vindstødspåvirkninger (gust loads).

4.9.10 Højfartsaerodynamik

Lydhastighed og machtal.

Ændring af opdrift, modstand, stabilitet og rorvirkninger ved flyvehastigheder nær lydens.

Chock- og expansionsbølger (tryk- og temperaturforandringer).

Udformning af luftfartøjer beregnet til høje subsoniske og transsoniske hastigheder (pilform, vingefences, deltaform, negativ V-form, profilform, areal reglen og vortex generators).

4.10 Aeroplanlære

Målsætningen er at bibringe eleven de nødvendige kundskaber for deltagelse på flytekniske kurser og i vedligeholdelsesarbejde på luftfartøjer.

4.10.1 Flystruktur

Luftfartøjstyper (udformning og formål).

Det konventionelle luftfartøjs hoveddele.

Styrkekrav (limit load-, safety- og ultimate load factor).

Primær og sekundær struktur.

Belastningsformer (træk, tryk, bøjning, vridning, foldning og overklipning).

Kropopbygning (gitter-, monocoque- og semi-monocoque konstruktion, belastninger samt praktisk opbygning, trykzoner).

Bæreplaner, stabilisatorer og ror (praktisk opbygning, belastninger, torsionsbox, hovedbjælker og integraltanke).

Indfæstninger og ophæng (understel, motorer, ror, flaps o.lign.).

Pylon/nacelle opbygning.

Materialevalg (aluminium kontra rustfast stål og titanium, glasfiber, plexiglas kontra glas, træ og lærred, honeycomb).

Konstruktionsprincipper (fail-safe kontra long life, reparationsprincipper).

Stations nummereringssystemer (datum-, reference-, water-, center- og buttock lines, x- y- og z-akser, spant-, stringer-, ribbe, tomme- og milimeter nummerering).

Døre, lemme og vinduer (opbygning og manøvrering, lukning og låsning, belastede og ubelastede lemme).

Tryktætning.

4.10.2 Hydraulsystemer

Anvendelse: manøvrering af understel, bremser, rororganer, døre og trapper.

Væsker: typer og egenskaber.

Hydraulisk arbejdsprincip: tryk og bevægelse i væsker.

Trykforsyningssystem med tanke, pumper, regulatorer, filtre, akkumulatorer, ventiler, arbejdscylindre og motorer.

Tryk- og returledninger, tætningsprincipper.

Indikeringer og deres betydning.

4.10.3 Understel

Understelskonstruktioner (ski-, ponton-, hjulunderstel o.a.).

Støddæmpere.

Ind- og udfældnings- samt låsesystemer for understel og døre.

Styring af næse-, hale- og hovedhjul.

Hjul, bremser og antiskid system.

Indikerings- og advarselssystemer.

4.10.4 Styreorganer

Primære og sekundære styreorganer.

Balanceklapsystem med diffenrentiale.

Højderorstystem.

Siderorssystem.

Primære og sekundære stop.

Bevægeligt haleplan.

Servoror (control-, spring-, geared- og anti-servo tabs).

Trimsystemer for balanceklapper, højderor og sideror.

Slots, slats, for- og bagkantflaps.

Spoilers og speed brakes.

Powerstyring.

Afbalancering af ror.

Wirer, wirespænding, wirestrammere, ruller, styr og stangtræk.

Rorlåse.

4.10.5 Pneumatik (lavtrykssystem)

Anvendelse (afisning, kabinetryk, varme og ventilation, motorstart, reversering, trykrejsning af tanke, drivning af turbiner).

Luftforsyning (turbinemotor, APU, turbocompressor og trykbeholder).

System med afspærringsventiler, tryk-, temperatur- og flowreguleringsventiler.

Indikeringer og deres betydning.

4.10.6 Pneumatik (højtrykssystem)

Anvendelse (manøvrering af understel, bremser etc.).

System med stempelkompressor, trykregulator, filter, vand- og olieudskillere, trykbeholder, vælgerventiler og manøvrecylindre.

Indikeringer og deres betydning.

4.10.7 Vakuumsystem

Anvendelse (drivning af gyroinstrumenter, tryk til gummibander).

System med pumper, filtre, ventiler, regulatorer og olieudskiller.

Indikeringer og deres betydning.

4.10.8 Luftkonditionering og kabinetryk

Formål og minimumskrav med hensyn til ventilation, tryk, temperatur og fugtighed.

Varmesystemer (udstøds-, forbrændings-, kompressions- og elektrisk varme).

Kølesystemer (heat exchanger, køleturbiner og freonsystem).

Temperaturregulering (principper, manuel, elektrisk og pneumatisk).

Gennemgang af et simpelt system med 2 følere, køleturbine og heatexchanger.

Kabinetryk (sammenhæng mellem kabinehøjde, flyvehøjde, trykforskel og udligningshastighed, reguleringsprincipper: manuel, elektrisk og pneumatisk).

4.10.9 Is og regnbeskyttelse

Anti-icing og de-icing.

Propeller (væske og elektrisk).

Bæreplaner og stabilisatorer (gummibander, varmluft, væske og elektrisk).

Luftindtag (varmluft og elektrisk).

Pitot og statiske indtag (elektrisk).

Cockpitruder/afisning: (varmluft og elektrisk).

Cockpitruder/regnbuebeskyttelse: (viskere, varmluft og rainrepellant).

4.10.10 Iltsystemer

Formål og anvendelsesområder.

Besætningssystem med højtryksbeholder, reduktionsventil, diluter/demand regulator og masker.

Passagersystem med højtryksbeholder, reduktionsventil, automatisk åbneventil, tryk/flow regulator og masker.

Transportable beholdere med reduktionsventil og maske.

4.10.11 Brændstofsystemer

Letmetaltanke, integraltanke og celletanke.

System med vinge- og centrifugalpumper, trykregulering, filtre, ventiler, rør og slanger.

Udluftningssystem.

Hurtigtømningssystem.

Mængdemåling (dipstick, dripstick og non-dripstick).

4.10.12 Brandbeskyttelse

Zoneinddeling og krav til materialer, ventillation m.m.

Brandslukningsmidler: typer, egenskaber.

System med beholdere, ventiler, fordelingsrør og sikkerhedsanordninger.

Indikerings- og advarselssystemer.

4.11 Stempelmotorlære

Målsætningen er at bibringe eleven de nødvendige kundskaber for deltagelse på flytekniske kurser og i vedligeholdelsesarbejder på stempelmotorer.

4.11.1 Indledning

Motortyper (væske- og luftkølede række-, stjerne-, boxer- og V-motorer).

4.11.2 Stempelmotorens arbejdsprincip

Firetaktsprincip

Arbejdsdiagram, ventiltider.

Databegreber: slagvolumen, kompressionsforhold, ydelse, literydelse, ydelsesvægt, omdrejning, specifik brændstofforbrug og middeltryk.

4.11.3 Stempelmotorens opbygning og virkemåde

Cylinder, stempler og plejlstænger.

Krumtapaksel, krumtaphus og hjælpedrev.

Ventilmekanismen.

Propelgear.

Luftkøling med regulering og indikering.

Indsugningssystem.

Udstødssystem.

4.11.4 Karburering

Forbrændingsteori (definition af kemisk korrekt blanding).

Benzin 100 LL: egenskaber (brændværdi, destillationskurve, sikkerhedsforskrifter).

Benzin/luftblanding og dens betydning for effekt, cylindertemperatur, specifik brændstofforbrug og banketendens.

Krav til karburatoren under take-off, climb, cruise og idle.

Svømmerkarburator (simpel og kompenseret).

Benzinindsprøjtningssystem med motordreven brændstofpumpe, »karburator«, flow-divider og dyser.

Priming.

Forvarme.

Indikeringer og deres betydning.

4.11.5 Tænding

Magneter, høj- og lavspændingssystemer.

Tændrør og tændledninger med skærmning.

Hjælpeanordninger: impulskobling, vibrator, boostercoil.

4.11.6 Blæseren

Formål, ladetryk.

Udstødsdreven blæser (Turbo-compressor), konstruktion og virkemåde.

Mekanisk dreven blæser (orientering).

4.11.7 Olie og oliesystem

Den mineralske smøreolies egenskaber.

System med tank, pumper, filtre, kølere, tryk- og temperaturregulering.

Indikeringer og deres betydning.

4.11.8 Effekt

Måling af en motors effekt på prøvestand (bestemmelse af BHK).

Faktorers indflydelse på effekten: RPM, ladetryk, blandingsforhold, flyvehøjde og forvarme.

4.11.9 Propel

Propeller med fast og variabel bladvinkel.

Constant speed propellens principielle opbygning og virkemåde.

4.11.10 Startmetoder

Håndstart og tørning.

Elektriske startmotorer.

Inertistart (elektrisk og manuel).

4.11.11 Instrumenter og betjeningshåndtag

Instrumenter: RPM, MAP, Fuel-Flow, olietryk, olietemperatur, brændstoftryk, cylindertemperatur, karburatortemperatur og udstødstemperatur (EGT).

Advarselssystemer for olie- og brændstoftryk.

Betjeningshåndtag for gas, propeller, blanding, forvarme og kølegæller.

4.12 Turbinemotorlære

Målsætningen er at bibringe eleven de nødvendige kundskaber for deltagelse på flytekniske kurser og i vedligeholdelsesarbejder på turbinemotorer.

4.12.1 Indledning

Turbinemotorens opbygning i grove træk.

Turbinemotortyper.

Ramjet og raketmotorer.

4.12.2 Fremdrivningsteori

Newtons 2. og 3. lov.

Trækkraft, trækkraftligningen.

Trækkraftens afhængighed af flyvehøjde, flyvehastighed, luftens tryk og temperatur.

4.12.3 Turbinemotorens arbejdsprincip

Arbejdsprocesser: kompression, forbrænding og ekspansion.

P-t diagram (vandinsprøjtning).

Luftens tryk, temperatur og hastighed gennem motoren.

Energioverførsel fra turbine til kompressor.

Kræfternes fordeling internt i motoren.

Brændstofforbrugets afhængighed af flyvehøjde, flyvehastighed, lufttemperatur og RPM.

Nytteeffekt og afgiven effekt (sammenhæng mellem thrust og effekt).

4.12.4 Luftindtag

Virkemåde ved forskellige flyvehastigheder.

4.12.5 Kompressor

Centrifugal kompressor.

Aksial kompressor (kompressor aerodynamik).

Årsager til kompressorstall- og surge.

Metoder til forebyggelse af kompressorstall (stilbare IGV, stilbare statorskovle, aflastningsventiler (bleed valves), accellerations kontrol og flerspolede kompressorer.

4.12.6 Diffuser

Opbygning og funktion af diffuser.

4.12.7 Brændersektion

Brændkammer og flammerør, funktion, forskellige typer.

Luftens fordeling i brændkammeret (primær og sekundær luft, hvirvelskovle).

Brændkammerets forskellige zoner.

4.12.8 Turbiner

Et turbinetrins opbygning og virkemåde (impuls-reaktions princip).

Et- og flertrins turbiner.

Krybning i skovle og skiver.

4.12.9. Udløbsdel

Den faste udstødsdyse (chocked nozzle, statisk trykbidrag, udstødsarealets betydning).

Variable udstødsdyser (two position nozzle, lavaldyse og efterbrænder).

Lyddæmpnings- og reverseringsanordninger.

4.12.10 Fan-motorer

Faktorer der har indflydelse på propulsionsvirkningsgraden og den termiske virkningsgrad, specifik brændstofforbrug.

Fan-motorens karakteristiske egenskaber.

Fan forhold.

Typer: front- og aft fan, short- og long duct.

4.12.11 Brændstof og brændstofsystem

Brændstof, typer og egenskaber.

Pumper, filtre og heatere.

Brændstofregulatorer (styresignaler og reguleringsprincipper, konstant RPM og konstant Tt5, accelerations- og decelerationskontrol).

Indsprøjtningsdyser, primær og sekundær brændstoffordeling.

Dræneringssystemer.

Indikeringer og deres betydning.

4.12.12 Olie og oliesystemer

Motorolie, typer og egenskaber.

System med tank, pumper, filtre, kølere, tryk- og temperaturregulering.

Intern køling, trykrejsning og tætning af lejehuse.

Luftudskillelse (breatherpressure).

Indikeringer og deres betydning.

4.12.13 Startmetoder

Elektriske startmotorer.

Turbinestartere for luft eller gas.

4.12.14 Tændsystemer

Tændsystemets opbygning, virkemåde og anvendelse.

Fakkel tændsystem.

Kondensator tændsystem.

Tændrør.

4.12.15 Motorafisning

Luftindtagsafisning.

Afisning af IGV og nose cone.

Afisning af brændstoffilter (fuelheater).

4.12.16 Turbinemotorens instrumenter, regulering og betjeningshåndtag

RPM, EGT, EPR og Fuel-Flow.

Øvrige overvågningsinstrumenter (vibrationer og breatherpress).

Manuel regulering med gashåndtag samt betydningen heraf for RPM, EGT, EPR (thrust) og Fuel-Flow.

4.12.17 Turbine-propelmotorer

Karakteristiske egenskaber ved turbine-propelmotorer.

Propel: stopanordninger, propelgear, propellen anvendt som bremse.

Motorens regulering (sammenhæng mellem propelbladvinkel, luft-flow, fuel-flow, RPM og torque).

Effektovervågning (RPM, TGT, FUEL-FLOW, TORQUE).

4.13 Bestemmelser for civil luftfart

Det til enhver tid af luftfartsdirektoratet fastsatte teoripensum i bestemmelser for civil luftfart til flyvemekanikercertifikat foreligger som et bilag til denne BL.

4.14 Praktik

Målsætningen er at fremme elevens forståelse for nødvendigheden af omtanke, omhu og påpasselighed ved omgang med luftfartøjer, væsker og luftarter, udskiftning af komponenter etc. samt indøve brug af specialværktøj, testudstyr, momentspænding, sikringsmetoder, fejlsøgningsmetoder, betjening af systemer etc.

4.14.1 Aeroplanlære

Hydraulsystem: servicing, udskiftning af rør og komponenter, tilspændingsmetoder, sikkerhedsbestemmelser.

Understel: servicing, udskiftning af komponenter.

Brændstofsystem: inspektion og udskiftning af komponenter, tankning/aftankning, sikkerhedsbestemmelser.

Korrekt anvendelse af trykflasker.

Struktur: fremgangsmåde ved bedømmelse af skader, mindre strukturreparationer.

Inspektion og justering af wirer.

Brandbeskyttelse: servicing, udskiftning af beholdere, brug af jordudstyr, sikkerhedsbestemmelser.

Iltsystem: servicing, udskiftning af beholdere, sikkerhedsbestemmelser.

Nødudstyr: kendskab til, omgang med og kontrol af nødudstyr (økser, reb, håndlamper, slides, redningsveste, redningsflåder, førstehjælpskasser m.v.).

4.14.2 Stempelmotorlære

Stempelmotorens opbygning, hoveddele og systemer.

Fejlsøgning i tændsystemer, justering og timing af magneter og fordelere, rensning og afprøvning af tændrør og tændledninger.

Boroskopinspektion, kompressionsprøve, udskiftning af cylinder, justering af ventiler.

Brændstofsystem: fejlsøgning, justering af brændstoftryk, tomgangsomdrejninger og blandingsforhold.

Oliesystem: inspektion af filter, justering af olietryk.

Turbocompressorsystem: udskiftning, justering og inspektion.

Propelsystem: udskiftning, justering og inspektion.

Funktionsprøve.

4.14.3 Turbinemotorlære

Turbinemotorens opbygning, hoveddele og systemer.

Fremgangsmåder ved inspektion af kompressor, brændkammer, turbine og udløbsdel.

Brændstofsystem: udskiftning af komponenter, trimning af brændstofregulator.

Start- og tændsystem: afprøvning, fejlsøgning, udskiftning af komponenter, sikkerhedsbestemmelser.

Oliesystem: inspektion af filter, påfyldning af olie.

Funktionsprøve, herunder »condition check« og check af breatherpressure.

4.14.4 El- og instrumentlære

Brug af måleinstrumenter og ledningsdiagrammer.

Fejlsøgning i elektriske anlæg, f.eks. aktuatorsystem med grænsebrydere, mængdemålersystem, frontrudeopvarmning, temperaturmåling, brandmeldersystem, fjernoverføringssystem, relæer og solenoideventiler.

Afprøvning og justering af generatoranlæg.

Servicing af akkumulatorer.

»Black boxe«, plug, ledninger og stelforbindelser: omgang, monteringsforskrifter, dimensionering.

Klemning og lodning af ledninger, stik og kabelsko.

Drænering, tætheds- og funktionsprøve af statisk og dynamisk system.

Omgang med flyinstrumenter (transport, emballering og montering).

Kommunikationssystemer: demonstration af betjening, forsigtighedsregler ved omgang med HF/VHF, brug af interphone f.eks. ved opstart.

Navigationssystemer: demonstration af ADF/VOR/ILS.

4.15 Rotorlære

Målsætningen er at bibringe eleven de nødvendige kundskaber for deltagelse på flytekniske kurser på rotorluftfartøjer.

4.15.1 Indledning

Alment om rotorluftfartøjer.

4.15.2 Hovedrotor

Rotorbladets udformning (profil, vridning, massefordeling).

Begreber: rotordiameter, rotationshastighed, rotorskive, tiphastighed, centrifugalkræfter og rotorbelastning).

Rotoraerodynamik: opdrift, fremdrift, modstand, konevinkel, flappervinkel og hunting.

Drivmekanisme (motor, gearkasse, kobling og friløb).

4.15.3 Styresystemer

Gyroskopisk precession.

Rotorbladenes manøvrering: swashplate, cyclic- og collective kontrol.

Yaw kontrol: halerotor, lateral lead.

Rotorbladenes sporing, statisk- og dynamisk afbalancering.

4.15.4 Alment

Hovering.

Autorotation.

Groundeffekt.

Stabilitet, automatisk stabiliserings system.

Sikkerhedsregler.

Prøver

4.16.1 Eksaminationen på grundkursus foregår under en af luftfartsdirektoratet anordnet skriftlig prøve, aflagt i hvert af de anførte fag, bortset fra praktik, når undervisningen i det pågældende fag er afsluttet.

4.16.2 Prøverne kan være af svar/valg metoden (multiple choice) eller af konventionel art.

4.16.3 Prøveresultatets godkendelse er betinget af mindst 50% rigtige svar i fagene regning og matematik, fysik samt aerodynamik og mindst 65% rigtige svar i de øvrige fag.

4.16.4 En elev, der underkendes i 2 prøver i samme fag, kan ikke indstilles til en fornyet prøve i samme fag uden luftfartsdirektoratets særlige tilladelse.

4.16.5 Elever, som kan dokumentere at være i besiddelse af de krævede kundskaber i fagene regning og matematik, fysik eller engelsk, kan af luftfartsdirektoratet fritages for deltagelse i undervisningen samt aflæggelse af prøve i pågældende fag.

4.17 Varighed

4.17.1 Grundkursus skal være afsluttet og samtlige prøver være bestået senest 36 måneder efter begyndelsen af grundkurset.

4.18 Gyldighed

4.18.1 Gennemgået og bestået grundkursus har livsvarig gyldighed.

5. Dispensation

5.1 Luftfartsdirektoratet kan i særlige tilfælde dispensere fra de i denne BL fastsatte bestemmelser.

V. Eggers

/ B. Helmø Larsen

Ingen