Bekendtgørelse om Klosterfjorden vildtreservat.
Table of Provisions (7)
Statutory Text (7 Articles)
§ 1. Vildtreservatet omfatter
a. Klosterfjorden, afgrænset mod syd af en ret linie fra sydspidsen af Ørodde til skellet mellem matr.nr. 1 adm og 1 adl , del af Dueholm, Nykøbing sogn på østsiden af Refshammer.
b. Tilstødende landarealer, afgrænset mod øst af Øroddes kyst mod Limfjorden i højeste daglige vandstandslinie. Mod nord følger grænsen Pavillonvej, det nordlige skel af det kommunale anlæg i Nykøbing M., Thingvej og Skovgade til Strandvejen. Mod vest følger grænsen herefter Strandvejen, Jernbanevej, Vesterbro, Refshammervej og Mågevej til dennes udløb i Fasanvej. Mod syd følger grænsen Fasanvej til skellet mellem de i litra a nævnte matrikelnumre.
§ 2. På vildtreservatets område er det forbudt at udøve jagt på eller på anden måde at ombringe, indfange eller forjage fuglevildt.
§ 3. Det er forbudt at ødelægge og indsamle fugleæg.
§ 4. Jagtområdet kan med vildtnævnets godkendelse fravige bestemmelserne i §§ 2 og 3.
§ 5. Overtrædelse af bestemmelserne i §§ 2 og 3 straffes i medfør af jagtlovens § 51, stk. 1, med bøde, for så vidt strengere straf ikke er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft straks.
Stk. 2. Landbrugsministeriets bekendtgørelse af 5. august 1939 om fredning af fuglelivet på Klosterfjorden ved Nykøbing Mors og omliggende arealer ophæves.
Landbrugsministeriet, den 26. maj 1978.
P.M.V.
Hans Jørgen Kristensen
/Sten Strømgren
Bekendtgørelse om Klosterfjorden vildtreservat.
Efter indstilling af vildtnævnet fastsætter landbrugsministeriet i medfør af § 35 i lov nr. 221 af 3. Juni 1967 om jagten (* 1) nedennævnte bestemmelser for Klosterfjorden vildtreservat ved Nykøbing M., Viborg amt.