TEKNISKE FORSKRIFTER FOR SPRØJTEMALING OG LAKERING MED BRANDFARLIGE VÆSKER (* 1)

BILAG 1

SUPPLEMENT TIL TEKNISKE FORSKRIFTER FOR SPRØJTEMALING OG LAKERING MED BRANDFARLIGE VÆSKER

Punkt 4.2.2.2 b

SEKTIONSAFGRÆNSENDE VÆGGE

Forbindelse med ydervæg, der er ringere end BD-væg 60

ENTEN vinge på 0,5 m

ELLER BS-væg 60 på en strækning af 2,5 m

ELLER BD-væg 60 på en strækning af 5 m,

se nedenstående skitse

BS-væg 60 og BD-væg 60 skal have forbindelse med brandsektionsvæggen, men placering er i øvrigt valgfri.

Punkt 4.2.2.2 c og d

SEKTIONSAFGRÆNSENDE VÆGGE

Forbindelse med ydervæg, hvis udvendige overflade er ringere end overflader på klasse 1 beklædning

ENTEN vinge på 0,5 m

ELLER klasse 1 beklædning på en strækning af 5 m.

Åbninger i ydervægge

ENTEN vinge på 0,5 m

ELLER en strækning af 5 m uden åbninger.

Se nedenstående skitse.

Klasse 1 beklædning og ydervæg uden åbninger skal udføres ved brandsektionsvæggen, men placering er i øvrigt valgfri.

Punkt 4.2.2.3 b

SEKTIONSAFGRÆNSENDE VÆGGE

Forbindelse med tag, der er ringere end BD-bygningsdel 60

ENTEN brandkam på 0,5 m

ELLER BS-bygningsdel 60 i et 2,5 m bredt bælte

ELLER BD-bygningsdel 60 i et 5 m bredt bælte,

se nedenstående skitser.

BS-bygningsdel 60 og BD-bygningsdel 60 skal have forbindelse med brandsektionsvæggen, men placering er i øvrigt valgfri.

Punkt 4.2.2.3 c og d

SEKTIONSAFGRÆNSENDE VÆGGE

Forbindelse med tag med brændbar tagbeklædning eller med brændbar isolering

ENTEN brandkam på 0,5 m

ELLER ubrændbar tagbeklædning og isolering i et 5 m bredt bælte.

Åbninger i tag

ENTEN brandkam på 0,5 m

ELLER et 5 m bredt bælte uden åbninger.

Se nedenstående skitser.

Ubrændbar tagbeklædning, ubrændbar isolering og tag uden åbninger skal udføres ved brandsektionsvæggen, men placering er i øvrigt valgfri.

Punkt 4.2.2.4 a

FORANSTALTNINGER MOD VINKELSMITTE

Ydervægge og tage ved vinklerne skal opfylde reglerne i punkterne 2.2.2.1 og 2.2.2.3 i et sådant omfang, at vinkelsmitte ikke kan finde sted inden for en afstand af 5 m ved sektionsafgrænsninger, se nedenstående skitse.

Punkt 4.2.2.4 b

FORANSTALTNINGER MOD BRANDSMITTE MELLEM BRANDSEKTIONER MED FORSKELLIG BYGNINGSHØJDE

Punkt 4.2.3

BRANDVENTILATION

Punkt 4.2.3.1 b

BRANDGARDINER

Punkt 4.2.3.2 b og c

BRANDVENTILATIONSÅBNINGER

Punkt 4.2.3

BRANDVENTILATION

Punkt 4.2.3.3 a

PORTE SOM BRANDVENTILATIONSÅBNINGER

Brandsektionens størrelse må ikke overstige 1.000 kvadratmeter.

Punkt 4.2.3

BRANDVENTILATION

Punkt 4.2.3.3 b

SIDELYS SOM BRANDVENTILATIONSÅBNINGER

Brandsektionsens størrelse må ikke overstige 1.000 kvadratmeter.

Punkt 4.3.2.1

BÆRENDE BYGNINGSKONSTRUKTIONER

GENERELLE KRAV

Bærende konstruktioner skal være Bærende konstruktioner skal være

mindst BD-bygningsdel 30 mindst BD-bygningsdel 60

Bærende konstruktioner kan udføres Bærende konstruktioner skal være

af f. eks. ubeskyttet stål mindst BD-bygningsdel 60 (det er tidsforløbet, der er afgørende)

Bærende konstruktioner kan udføres af f.eks. ubeskyttet stål

BILAG 2

VEJLEDENDE REGLER FOR TYPEGODKENDELSE AF KABINER, SPRØJTEBOKSE OG TØRREAGGREGATER

1 GRUNDLAG

Bekendtgørelsen indeholder i § 3 bestemelse om, at kabiner, sprøjtebokse og tørreaggregater med tilhørende opvarmnings- og udsugningsanlæg skal være typegodkendt af Statens brandinspektion.

2 ANSØGNINGER

2.1 Ansøgning om typegodkendelse skal indsendes til Statens brandinspektion.(* 2)

2.2 Ansøgning skal vedlægges fornødent tegningsmateriale og beskrivelse i 2 eksemplarer.

2.3 Ansøgning, tegninger og beskrivelser skal tilsammen godtgøre, at de i punkt 3 angivne godkendelseskrav opfyldes.

Al tekst på tegninger og i beskrivelser skal være affattet på dansk, eller ansøgningen skal vedlægges en dansk oversættelse.

3 GODKENDELSESKRAV

3.1 KABINER.

3.1.1 Kabiners størelse må normalt ikke overstige 50 kvadratmeter.

3.1.2 Kabiner skal helt igennem udføres af ubrændbare materialer, idet der dog i væggene kan anbringes glaspartier, hver af en størrelse på 0,5 kvadratmeter, udført af støbt, krysarmeret trådglas (mindst 6 mm tykt) og anbragt i uoplukkelige jernrammer.

I hver af de modstående ender skal der anbringes en udadgående dør, der skal være tæt og tætsluttende i fals samt forsynet med en effektiv selvlukkemekanisme.

Gennemføring af transportbånd, kædebaner o. lign. i kabiner skal være i overensstemmelse med punkt 4.2.2.5 i de tekniske forskrifter.

3.1.3 Samtlige dele i kabiner, herunder udsugningspaneler, påføringsagregat m. v. skal være sikret mod dannelse af statisk elektricitet, f. eks. ved indbyrdes metallisk forbindelse af de ledende dele.

3.1.4 Elektriske installationer i kabiner skal være i overensstemmelse med strækstrømsreglementets bestemmelse for mindre eksplosionsfarlige lokaliteter.

3.1.5 Kabiner skal forsynes med selvstændige udsugningsanlæg, hvis kapacitet fastsættes på grundlag af en beregning af kabinens fulde rumindhold.

Der skal foretages et luftskifte i kabinen i overensstemmelse med punkt 4.2.6.5 g i de tekniske forskrifter.

Udsugningsanlæg skal i øvrigt være i overensstemmelse med punkt 4.2.6 i de tekniske forskrifter, og eventuel opvarmning skal være i overensstemmelse med punkt 4.2.5 i de tekniske forskrifter.

3.2 SPRØJTEBOKSE.

3.2.1 Sprøjtebokse skal helt igennem udføres af ubrændbare materialer.

3.2.2 Sprøjtebokse skal være sikret mod dannelse af statisk elektricitet.

3.2.3 Elektriske installationer i sprøjtebokse skal være i overensstemmelse med stærkstrømsreglementets bestemmelser for mere eksplosionsfarlige lokaliteter. Dette gælder dog ikke for belysningsarmaturer, der er adskilt væske- og damptæt fra sprøjteboksens indre med støbt, krydsarmeret trådglas (mindst 6 mm tykt).

3.2.4 Sprøjtebokse med plads alene for den genstand, der skal behandles, skal forsynes med udsugningsanlæg, som sikrer en lufthastighed på mindst 0,5 m pr. sekund i åbningen, og som i øvrigt opfylder punkt 4.2.6 i de tekniske forskrifter.

Andre sprøjtebokse skal forsynes med udsugningsanlæg efter nærmere godkendt forslag.

3.2.5 Våde sprøjtebokse skal forsynes med væskefiltersystem, der på effektiv måde hindrer lakafsætninger i boksen og dens udsugningsanlæg.

3.2.6 Sprøjtebokse med en dybde på mere end 6 m skal forsynes med en udadgående dør i eller umiddelbart ved endevæggen.

3.3 TØRREAGGREGATER.

3.3.1 Tørreaggregater skal helt igennem udføres af ubrændbare materialer.

3.3.2 Tørreaggregater skal være sikret mod dannelse af statisk elektricitet.

3.3.3 Elektriske installationer ved tørreaggregater skal være i overensstemmelse med stærkstrømsreglementets bestemmelser for mindre eksplosionsfarlige lokaliteter. Elektriske installationer inde i selve tørrerummet skal dog udføres efter strækstrømsreglementets bestemmelser for mere eksplosionsfarlige lokaliteter.

3.3.4 Tørreaggregater skal forsynes med selvstændige udsugningsanlæg, der er dimensioneret således, at gennemsnitskoncentrationen af væskedamp-luftblandinger ikke overstiger 25 pct. af nedre eksplosionsgrænse, hvilket skal eftervises ved beregning.

Udsugningsanlæg skal i øvrigt være i overensstemmelse med punkt 4.2.6 i de tekniske forskrifter.

Standsning af udsugningsanlægget skal automatisk medføre afbrydelse af varmetilførslen og stop af eventuelt transportbånd, der fører malede emner gennem aggregatet.

3.3.5 Opvarmningsanlæg skal være i overensstemmelse med punkt 4.2.5 i de tekniske forskrifter, idet dog elektriske varmelegemer kan tillades med en overfladetemperatur på indtil 300 grader C.

3.3.6 Tørreaggregater skal forsynes med et skilt med angivelse af aggregatets kapacitet baseret på driftstemperatur og udsugningsanlæg.

3.3.7 Tørreaggregater skal forsynes med tidsforsinkelsesrelæer, som hindrer, at varmetilførsel finder sted, forinden der er foretaget normalt luftskifte i mindst 10 minutter.

3.3.8 Større tunnelovne o. lign. kan kræves forsynet med lemme el. lign. for brandslukning eller med stationære brandslukningsanlæg.

4 TYPEGODKENDELSE

4.1 Ved typegodkendelse meddeles et godkendelsesnummer SB ......, der skal anbringes på ethvert eksemplar af den pågældende type.

4.2 Ved ethvert salg af kabiner, sprøjtebokse og tørreaggregater skal der medfølge

a) kopi af godkendelsesskrivelse med tilhørende tegninger og beskrivelser,

b) betjeningsvejledning i holdbar udførelse og

c) skriftlig erklæring om, at den pågældende kabine, sprøjteboks eller tørreaggregat er udført i nøje overensstemmelse med den meddelte typegodkendelse.

TEKNISKE FORSKRIFTER FOR SPRØJTEMALING OG LAKERING MED BRANDFARLIGE VÆSKER (* 1)

STATENS BRANDINSPEKTION

Oktober 1978

1 ALMINDELIGE BESTEMMELSER

1.1 DEFINITIONER.

1.1.1 VÆSKE: Stof, som er flydende ved almindelig temperatur og tryk.

1.1.2 BRANDFARLIG VÆSKE: Væske med flammepunkt under 100 grader C. FLAMMEPUNKT er den laveste temperatur, ved hvilken en væske ved en barometerstand på 1013 milibar afgiver antændelige dampe. Flammepunktet bestemmes efter den afprøvningsmåde, der er angivet i bilag V til direktiv af 27. juni 1967 om farlige stoffer fra rådet for de europæiske fællesskaber.

1.1.3 OPLAGSENHED: 1 liter brandfarlig væske med flammepunkt under 21 grader C eller 5 liter brandfarlig væske med flammepunkt på 21 grader C og derover, men under 55 grader C, eller 50 liter brandfarlig væske med flammepunkt på 55 grader C og derover.

1.1.4 SPRØJTEMALING: Påføring af væske ved en forstøvningsproces (med eller uden luft).

Eksempler

a) Manuel pistolsprøjtning (påføring af væske ved hjælp af håndsprøjtepistol).

b) Sprøjteautomater (påføring af væske ved hjælp af stationære eller bevægelige sprøjtepistoler).

1.1.5 LAKERING: Anden påføring af væske end sprøjtemaling.

Eksempler

a) Maskinel lakering (påføring af væske i laktæppemaskine eller påføring af væske ved hjælp af valser o. lign.). Maskinel lakering omfatter ikke alene selve påføringsprocessen, men også andre maskinelle arbejdsprocesser med direkte tilknytning til lakeringen.

b) Dyppelakering (påføring ved neddypning af emner i beholder med væske).

c) Flow-coating (påføring af væske ved overgydning).

1.1.6 VARMSPRØJTNING ELLER VARMLAKERING: Sprøjtemaling eller lakering under anvendelse af en brandfarlig væske, som er opvarmet til en temperatur, der er mindre end 10 grader C under væskens flammepunkt.

1.1.7 ELEKTROSTATISK SPRØJTEMALING: Sprøjtemaling, hvor påføringen styres af et elektrostatisk felt.

1.1.8 KABINE: Lukket rum, der er udført med vægge, loft (og eventuelt gulv) af ubrændbare materialer, og hvori der foretages spøjtemaling eller lakering.

1.1.9 SPRØJTEBOKS: Skab, der er udført med åben forside og med vægge, loft (og eventuelt gulv) af ubrændbare materialer, og hvori der foretages sprøjtemaling.

1.1.10 VÅD SPRØJTEBOKS: Sprøjteboks, som er indrettet med væskefilter.

1.1.11 ÅBEN SPRØJTEMALING: Sprøjtemaling, der ikke foretages i kabine eller sprøjteboks.

1.1.12 ÅBEN LAKERING: Lakering, der ikke foretages i kabine.

1.1.13 ARBEJDSSTED: Det sted i en bygning, hvor der opstilles kabine eller sprøjteboks, eller hvor der foretages åben sprøjtemaling eller åben lakering.

1.1.14 PÅFØRINGSAGGREGAT: Middel til påføring af væske.

Eksempler

Sprøjtepistol, laktæppemaskine og dyppekar.

1.1.15 AFDAMPNINGSSTED: Det sted i en bygning, der er indrettet til tørring af behandlede emner.

1.1.16 TØRREAGGREGAT: Ovn eller varmeskab, hvori behandlede emner anbringes til tørring.

1.1.17 ANBRINGELSESSTED: Det sted i en bygning, hvor der anbringes behandlede emner, forinden disse indsættes i tørreaggregat eller transporteres til rum med tørreaggregat eller afdamningssted.

1.1.18 BRANDSEKTION: Bygning eller rum, der er adskilt fra andre bygninger eller rum i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 4.2.2 eller bygning, der er fritliggende i overensstemmelse med afstandsreglerne i afsnit 5 (se punkt 5.2.3).

1.2 ALMENE KRAV.

1.2.1 Bygninger og arealer i det fri, som anvendes til sprøjtemaling og lakering eller med tørreaggreagter og afdampningssteder, skal placeres, indrettes og benyttes på en sådan måde, at risikoen for, at brande opstår, at brande breder sig, at personskade finder sted, og at store værdier ødelægges, formindskes mest muligt, samt således, at der bliver forsvarlige muligheder for brandvæsenets rednings- og slukningsarbejde.

1.2.2. Kabiner, sprøjtebokse og tørreaggreageter med tilhørende opvarmnings- og ventilationsanlæg skal være typegodkendt af Statens brandinspektion, jfr. bilag 2 til nærværende forskrifter.

1.2.3 Bilag 1 til nærværende forskrifter indeholder skemaer og skitser som supplement til nærværende forskrifter.

1.3 ANSØGNINGER, TILLADELSER OG GODKENDELSER.

1.3.1 Sprøjtemaling og lakering samt opstilling af tørreaggregater og indretning af afdampningssteder må kun ske med den stedlige brandmyndigheds tilladelse. Bygninger og arealer i det fri til sådanne formål skal

ENTEN være i overensstemmelse med nærværende forskrifter

ELLER placeres, indrettes og benyttes på nærmere af brandmyndigheden angivne vilkår, der i samme grad som de tekniske forskrifter tilgodeser de i punkt 1.2.1 indeholdte krav.

1.3.2 Ansøgning i henhold til punkt 1.3.1 skal indsendes til den stedlige brandmyndighed og vedlægges fornøden tegningsmateriale og beskrivelse i 2 eksemplarer. Brandmyndigheden kan forlange, at der indsendes attest om flammepunkter for de brandfarlige væsker eller væskeblandinger, som anvendes.

1.3.3 Ansøgning med tilhørende bilag skal indsendes til Statens brandinspektion, for så vidt det drejer sig om godkendelse af kabiner, sprøjtebokse og tørreaggregater.

1.3.4 Tilladelse og godkendelse kan senere tilbagekaldes, såfremt dette af sikkerhedsmæssige hensyn viser sig påkrævet.

1.3.5 Tilladelser, som ikke benyttes inden 1 år, anses for bortfaldet.

1.3.6 Brandmyndigheden kan tillade, at der lejlighedsvis og i stærkt begrænset omfang sprøjtemales eller lakeres i lokaler, der ikke tilfredsstiller nærværende forskrifter. Det bør i sådanne tilfælde bl.a. forlanges,

AT sprøjte- eller lakeringsarbejdet har en varighed af højst 15 minutter pr. dag,

AT det sted, hvor arbejdet foretages, er rent og ryddeligt og uden brandbart materiale af nogen art,

AT der ikke findes ildsted i brug i lokalet,

AT ordensreglerne i afsnit 7 overholdes i det omfang, som disse regler kan finde anvendelse,

AT der sørges for rigelig ventilation ved åbning af vinduer og døre til det fri,

AT der anbringes en håndildslukker ved arbejdsstedet, jfr. punkt 6.3.1, og

AT der efter arbejdets afslutning foretages en omhyggelig rengøring af arbejdsstedet.

1.3.7 Opmærksomheden henledes på, at der i medfør af andre bestemmelser i brandlovgivningen (f.eks. brandlovens §§ 27 og 28 samt bestemmelser om brandfarlige væsker, om F-gas, om sammentrykkede, fordråbede eller under tryk opløste luftarter og om træbearbejdning og træoplag) kan blive tale om en skærpelse af nærværende forskrifter.

2 ARBEJDSSTEDER FOR SPRØJTEMALING OG LAKERING

2.1 ALMINDELIGT.

2.1.1 Forskrifterne i nærværende afsnit er gældende for alle arbejdssteder for sprøjtemaling og lakering med undtagelse af

a) Sprøjtemaling og lakering med brandfarlige væsker med flammepunkt på 55 grader C og derover, bortset fra varmsprøjtning og varmlakering.

b) Sprøjtemaling og lakering på byggepladser og i forbindelse med andre bygningsarbejder.

c) Sprøjtemaling i det fri med brandfarlige væsker med flammepunkt på 30 grader C og derover.

d) Sprøjtemaling ved hjælp af spraydåse, støvsuger og lignende i ikke-erhvervsmæssig øjemed.

e) Påføring ved hjælp af pensel, malerulle og lignende.

f) Dyppelakering i beholdere med et samlet rumindhold på indtil 15 liter.

2.1.2 Andre arbejdssteder end de i punkt 2.1.1 nævnte skal indrettes

ENTEN i brandsektioner i bygninger i overensstemmelse med forskrifterne i punkterne 2.2 og 2.3 samt i afsnit 4,

ELLER på arealer i det fri i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 2.7.

2.1.3 Arbejdsstedets forskellige dele, herunder udsugningsanlæg og påføringsaggregat m.v., skal være sikret mod dannelse af statisk elektricitet, bl.a. ved indbyrdes metallisk forbindelse af de ledende dele. Anlæg skal desuden være jordforbundet i overensstemmelse med stærkstrømsreglementets bestemmelser.

2.1.4 Afstandsreglerne i afsnit 5 skal overholdes.

2.1.5 Der skal anbringes brandslukningsmateriel efter forskrifterne i afsnit 6.

2.1.6 Ordensreglerne i afsnit 7 skal overholdes.

2.1.7 Ved fødning af sprøjteautomater og påføringsaggregater m.v. fra tanke med brandfarlige væsker skal følgende iagttages

a) Rørledninger med tilhørende armaturer skal være tætte og placeret og udført på en sådan måde, at de er modstandsdygtige mod normale ydre påvirkninger.

b) Rørledninger skal være af stål, idet der dog kan etableres de nødvendige flexible forbindeler umiddelbart ved brugsstedet efter den i punkt c omtalte smeltesikringsventil.

c) Umiddelbart ved brugsstedet skal der på rørledningen anbringes en smeltesikringsventil (70 grader C), som lukker for tilførslen af brandfarlig væske i tilfælde af brand og afbryder pumpen. Umiddelbart ved brugsstedets flugtveje skal der efter brandmyndighedens nærmere godkendelse anbringes nødafbrydere for væskepumper. Nødafbrydernes anbringelsessteder skal afmærkes i overensstemmelse med Dansk Standard (for tiden DS 734-737) eller på anden af Statens brandinspektion godkendt måde.

d) Fra brugsstedet skal der føres overløbsrør tilbage til tanken.

e) Tanke med tilhørende pumper m.v. skal være i overensstemmelse med de til enhver tid gældende bestemmelser om brandfarlige væsker.

2.1.8 Vedrørende opstilling af tørreaggregater uden for arbejdssteder og indretning af afdampningssteder henvises til forskrifterne i afsnit 3.

2.2. VARMSPRØJTNING OG VARMLAKERING SAMT SPRØJTEMALING OG LAKERING MED BRANDFARLIGE VÆSKER MED FLAMMEPUNKT UNDER 30 GRADER C.

2.2.1 ÅBEN SPRØJTEMALING.

a) Arbejdsstedet skal udgøre en selvstændig brandsektion, hvis størrelse ikke må overstige 100 kvadratmeter, jfr. dog punkt 2.6.1.

b) Brandsektionen må ikke benyttes til andre formål.

c) Forskrifterne i punkterne 2.1.3-2.1.7 skal overholdes.

d) Elektrostatisk sprøjtemaling er endvidere undergivet forskrifterne i punkt 2.5.

2.2.2 SPRØJTEMALING I KABINER OG SPRØJTEBOKSE.

a) Arbejdsstedet skal udgøre en selvstændig brandsektion, hvis størrelse ikke må overstige 300 kvadratmeter, jfr. dog punkt 2.2.6.

b) I brandsektionen kan der samtidig foretages åben maskinel lakering og lakering i kabiner, ligesom der kan opstilles tørreaggregater.

c) Forskrifterne i punkterne 2.1.3-2.1.7 skal overholdes.

d) Elektrostatisk sprøjtemaling er endvidere undergivet forskrifterne i punkt 2.5.

2.2.3 ÅBEN MASKINEL LAKERING.

a) Arbejdsstedet skal udgøre en selvstændig brandsektion, hvis størrelse ikke må overskride 300 kvadratmeter, jfr. dog punkterne 2.2.6 og 2.6.2.

b) I brandsektionen kan der samtidig foretages sprøjtemaling i kabiner og sprøjtebokse samt lakering i kabiner, ligesom der kan opstilles tørreaggregater.

c) Forskrifterne i punkterne 2.1.3-2.1.7 skal overholdes.

2.2.4 ANDEN FORM FOR ÅBEN LAKERING END MASKINEL LAKERING.

a) Arbejdsstedet skal udgøre en selvstændig brandsektion, hvis størelse ikke må overstige 100 kvadratmeter.

b) Brandsektionen må ikke benyttes til andre formål. Kun 1 påføringsmåde må anvendes i brandsektionen.

c) Forskrifterne i punkterne 2.1.3-2.1.7 skal overholdes.

d) Dyppelakering er endvidere undergivet forskrifterne i punkt 2.4.

2.2.5. LAKERING I KABINER.

a) Arbejdsstedet skal udgøre en selvstændig brandsektion, hvis størrelse ikke må overskride 300 kvadratmeter, jf. dog punkt 2.2.6.

b) I brandsektionen kan der samtidig foretages sprøjtemaling i kabiner og sprøjtebokse samt åben maskinel lakering, ligesom der kan opstilles tørreaggregater.

c) Forskrifterne i punkterne 2.1.3.-2.1.7 skal overholdes.

d) Dyppelakering er endvidere undergivet forskrifterne i punkt 2.4.

2.2.6. Uanset bestemmelserne i punkterne 2.2.2 a, 2.2.3 a og 2.2.5 a kan brandsektioner med

ENTEN våde sprøjtebokse og tørreaggregater

ELLER kabiner og tørreaggregater

ELLER åben maskinel lakering og tørreaggregater

i 1-etages bygning, hvis loft udgøres af tagundersiden, anvendes til andre formål i overensstemmelse med følgende bestemmelser

a) Området med arbejdssteder og tørreaggregater må ikke overstige 100 kvadratmeter. Mellem dette område og områder for andre arbejdsprocesser m.v. i brandsektionen skal der overalt være et mindst 4 m bredt friareal, som altid skal henstå ubenyttet, idet dog transportbånd, kædebaner o. lign. kan krydse friarealet.

b) Området med arbejdssteder og tørreaggregater med tilhørende friareal skal adskilles fra den øvrige del af brandsektionen med hegn, rækværk, kæder, lette vægge el. lign. Selve friarealet skal tydeligt markeres, f. eks. ved at gulvet påmales striber.

c) Der skal være mindst 1 flugtvej direkte til det fri, placeret i umiddelbar nærhed af arbejdsstedet.

d) Elektriske installationer i området med arbejdssteder og tørreaggregater med tilhørende friareal skal udføres efter stærkstrømsreglementets bestemmelser for mindre eksplosionsfarlige lokaliteter, jfr. dog punkt 4.4.2.

e) I området med arbejdssteder og tørreaggregater med tilhørende friareal må der ikke anvendes åben ild, herunder blæselamper, svejseapparater o. lign.

f) I brandsektionen må der i øvrigt ikke foretages arbejdsprocesser, i hvilke der indgår brandfarlige væsker, F-gas el. lign., som bevirker, at produktionen som helhed skal henføres under brandlovens § 27.

g) Hvis brandsektionens størrelse overstiger

600 kvadratmeter i træbearbejdsningsvirksomheder og virksomheder med tilsvarende brandbelastning og

1.000 kvadratmeter i virksomheder med ringere brandbelastning (f. eks. metalindustri),

skal brandsektionen være forsynet med brandventilation i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 4.2.3, medmindre brandsektionen har let gennembrændeligt tag (f. eks. uisoleret tag af asbest-cementplader).

h) Hvis brandsektionens størrelse overstiger 2.000 kvadratmeter, kan brandmyndigheden kræve, at der installeres sprinkleranlæg i overensstemmelse med Dansk Ingeniørforenings norm for automatiske sprinkleranlæg i bygninger (DS 431), herunder Dansk Brandforsikrings Forenings forskrifter for automatiske sprinkleranlæg. Anlægget skal udføres med automatisk alarmafgivelse til brandvæsenet.

i) Forskrifterne i punkterne 2.1.3-2.1.7 skal overholdes. Forskrifterne i punkterne 4.2.1 b og c samt 7.12 er ikke gældende for brandsektionen som helhed, men kun for området med arbejdssteder og tørreaggregater med tilhørende friareal.

2.3 SPRØJTEMALING OG LAKERING MED BRANDFARLIGE VÆSKER MED FLAMMEPUNKT PÅ 30 GRADER C OG DEROVER, MEN UNDER 55 GRADER C (DOG IKKE VARMSPRØJTNING OG VARMLAKERING).

2.3.1 Arbejdsstedet skal udgøre en selvstændig brandsektion, hvis størrelse ikke må overstige 500 kvadratmeter, jfr. dog punkterne 2.3.2 og 2.6.2.

I brandsektionen kan der opstilles tørreaggregater. Brandsektionen må i øvrigt ikke benyttes til andre formål.

Forskrifterne i punkterne 2.1.3-2.1.7 skal overholdes.

2.3.2 Uanset bestemmelserne i punkt 2.3.1 kan brandsektioner med arbejdssteder og tørreaggregater i 1-etages bygning, hvis loft udgøres af tagundersiden, anvendes til andre formål i overensstemmelse med følgende bestemmelser

a) Området med arbejdsteder og tørreaggregater må ikke overstige 200 kvadratmeter. Mellem dette område og områder for andre arbejdsprocesser m.v. i brandsektionen skal der overalt være et mindst 4 m bredt friareal, som altid skal henstå ubenyttet, idet dog transportbånd, kædebaner o. lign. kan krydse friarealet.

b) Forskrifterne i punkterne 2.2.6 b, c og e-i skal overholdes.

2.4. DYPPELAKERING.

2.4.1 Arbejdssteder for dyppelakering skal være i overensstemmelse med forskrifterne i

ENTEN punkterne 2.2.4-2.2.6 (væsker med flammepunkt under 30 grader C).

ELLER punkterne 2.3.1 og 2.3.2 (væsker med flammepunkt på 30 grader C og derover).

Arbejdssted med dyppelakeringsanlæg med een eller flere beholdere, hvis samlede rumindhold overstiger 800 oplagsenheder, skal dog altid udgøre en selvstændig brandsektion, der ikke må benyttes til andre formål.

2.4.2. Døråbninger (også til det fri) fra brandsektioner med arbejdssteder for dyppelakering skal forsynes med så høje, tætte tærskler, at en væskemængde svarende til det maximale rumindhold af det største dyppekar, forhindres i at flyde ud fra brandsektionen.

Indrettes arbejdsstedet i en kabine eller som åben dyppelakering i et særligt område som angivet i punkt 2.3.2, skal der træffes lignende foranstaltninger for at hindre, at væske kan flyde ud fra henholdsvis kabinen og området.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.4.6.

2.4.3 Dyppekar, hvis rumindhold overstiger 50 liter, skal anbringes på en spildbakke af beton, mur eller jern med en mindst 10 cm høj, tæt kant. Spildbakken skal have en sådan størrelse, at spild normalt ikke kan forekomme uden for bakken.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.4.6.

2.4.4 Afdrypning fra behandlede emner skal ske over dyppekarret eller over en afdrypningsslidske eller på anden måde, der sikrer, at afdryppet væske ledes tilbage til dyppekarret.

2.4.5 Dyppekar skal være forsynet med påhængslede, tætsluttende låg, som skal være lukket, når lakering ikke finder sted. Såvel dyppekar som låg skal være udført af ubrændbare materialer.

Låg på dyppekar med et rumindhold på over 800 liter eller med en væskeoverflade på over 1 kvadratmeter skal kunne fastholdes i åben stilling ved hjælp af smelteled (ca. 70 grader C). Låget skal være påmonteret på en sådan måde, at det lukker tæt over karret i tilfælde af brand.

Såfremt karrets konstruktion eller andre forhold umuliggør en påhængsling af låget eller en effektiv lukning, skal karret forsynes med et automatisk slukningsanlæg efter brandmyndighedens nærmere godkendelse.

2.4.6 Forskrifterne i punkterne 2.4.2 og 2.4.3 er ikke gældende for dyppelakering i kar, der er anbragt i et væsketæt bassin af ubrændbar materiale, som kan rumme en væskemængde, svarende til det maximale rumindhold af det største dyppekar i bassinet.

2.5 ELEKTROSTATISK SPRØJTEMALING.

2.5.1 Elektrostatisk sprøjtemaling må kun foretages med væske med flammepunkt på 21 grader C og derover.

2.5.2 Arbejdssteder for elektrostatisk sprøjtemaling skal være i overensstemmelse med forskrifterne i

ENTEN punkterne 2.2.1 og 2.2.2 samt 2.2.6 (væsker med flammepunkt under 30 grader C).

ELLER punkterne 2.3.1 og 2.3.2 (væsker med flammepunkt på 30 grader C og derover).

2.5.3 Elektrostatiske sprøjteanlæg skal være registreret hos Danmarks elektriske materielkontrol.

2.5.4 De emner, der males, skal være jordet, og inden for en afstand af 3 m fra sprøjtepistolen skal personer og metalgenstande være jordforbundet. Personer, der arbejder med eller i nærheden af sprøjtepistolen, skal bære fodtøj med lædersåler eller med såler med en moderat elektrisk ledningsevne.

2.6 AFVIGELSER FRA FORSKRIFTERNE I PUNKTERNE 2.2 OG 2.3.

2.6.1 Uanset bestemmelserne i punkt 2.2.1 kan der i forbindelse med autolakering foretages grunding af mindre flader (højst 1 kvadratmeter pr. køretøj) i brandsektioner, der anvendes til andre formål, på de vilkår, som brandmyndigheden i hvert enkelt tilfælde skønner fornødne på grundlag af en bedømmelse af de stedlige forhold.

2.6.2 Brandmyndigheden kan tillade, at de i punkterne 2.2.3 og 2.3.1 fastsatte brandsektionsstørrelser forøges i sådanne tilfælde, hvor størrelsen af et lakeringsanlæg, der er et sammenhængende hele (lakerelinie), nødvendiggør en sådan afvigelse. Det er dog en forudsætning, at brandsektionen ikke benyttes til andre formål, og at det ikke er muligt funktionsmæssigt at fordele anlægget i flere brandsektioner.

2.7 SPRØJTEMALING I DET FRI.

Sprøjtemaling i det fri med brandfarlige væsker med flammepunkt under 30 grader C skal ske under iagttagelse af afstandsreglerne i afsnit 5, og i øvrigt på de vilkår, som brandmyndigheden i hvert enkelt tilfælde skønner fornødne på grundlag af en bedømmelse af de stedlige forhold.

3 OPSTILLING AF TØRREAGGREGATER

INDRETNING AF AFDAMPNINGSSTEDER

3.1 ALMINDELIGT.

3.1.1 Forskrifterne i nærværende afsnit er gældende for alle bygninger eller rum, hvori der opstilles tørreaggregater eller indrettes afdampningssteder, med undtagelse af tørreaggregater og afdampningssteder, hvori der alene tørres emner, der er behandlet med brandfarlige væsker med flammepunkt på 55 grader C og derover.

3.1.2 Andre tørreaggregater end de i punkt 3.1.1 undtagne skal opstilles

ENTEN som angivet i afsnit 2 (punkterne 2.2.2, 2.2.3, 2.2.5, 2.2.6, 2.3.1 og 2.3.2)

ELLER i brandsektioner i bygninger i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 3.2 og i afsnit 4.

3.1.3 Andre afdampningssteder end de i punkt 3.1.1 undtagne skal indrettes i brandsektioner i bygninger i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 3.3 og i afsnit 4.

3.1.4 Afstandsreglerne i afsnit 5 skal overholdes.

3.1.5 Der skal anbringes brandslukningsmateriel efter forskrifterne i afsnit 6.

3.1.6 Ordensreglerne i afsnit 7 skal overholdes.

3.2 TØRREAGGREGATER.

3.2.1 Tørreaggregater, der ikke opstilles efter forskrifterne i afsnit 2, skal anbringes i selvstændige brandsektioner, som ikke må benyttes til andre formål, der kan medføre brandfare.

Flere tørreaggregater kan anbringes i samme brandsektion.

3.2.2 Størrelsen af en brandsektion med tørreaggregater for emner, der er behandlet med brandfarlige væsker med flammepunkt under 30 grader C, må ikke overstige 100 kvadratmeter.

3.2.3 Forskrifterne i punkterne 3.1.4-3.1.6 skal overholdes.

3.3. AFDAMPNINGSSTEDER.

3.3.1 Afdampningssteder skal udgøre selvstændige brandsektioner, som ikke må benyttes til andre formål.

3.3.2 Størrelsen af en brandsektion med afdampningssted for emner, der er behandlet med brandfarlige væsker med flammepunkt under 30 grader C, må ikke overstige 100 kvadratmeter.

3.3.3 Forskrifterne i punkterne 3.1.4-3.1.6 skal overholdes.

4 BYGNINGSMÆSSIGE FORHOLD

4.1. ALMINDELIGT.

4.1.1 Bygninger, som anvendes til sprøjtemaling og lakering samt med tørreaggregater og afdamningssteder, skal være i overensstemmelse med forskrifterne i nærværende afsnit.

4.1.2 De i forskrifterne angivne bygningskonstruktioner m.v. skal være i overensstemmelse med bygningsreglementets bestemmelser.

4.1.3 Branddøre skal være i overensstemmelse med Dansk Standard (for tiden DS 1053 og DS 1064).

Opmærksomheden henledes på, at sådanne døre efter DS-bestemmelserne skal være forsynet med en effektiv selvlukkemekanisme.

4.2. BRANDSEKTIONER.

4.2.1 ALMINDELIGT.

a) Brandsektioner med arbejdssteder, tørreaggregater og afdampningssteder skal anbringes i bygningens stueetage.

b) Renselemme og eksplosionsklapper i skorstene samt gasmålere må ikke findes i brandsektioner med arbejdssteder, tørreaggregater og afdampningssteder.

c) Ildsteder, der er placeret uden for brandsektionen, jfr. punkterne 4.2.5.1 og 4.2.6.2 b og som her har en mindre afstand end 5 m til brandsektionens dør, skal anbringes i en højde af mindst 2 m over gulv.

d) Etager over brandsektioner må ikke indeholde beboelsesafsnit. Beboelsesafsnit med tilhørende flugtveje må ikke have forbindelse (herunder døre) til brandsektioner og disses flugtveje.

e) I afsnittene 2 og 3 er der angivet regler om de maximalt tilladelige størrelser af brandsektioner med arbejdssteder, tørreaggregater og afdampningssteder og regler om anden samtidig anvendelse af sådanne brandsektioner.

4.2.2 SEKTIONSAFGRÆNSNINGER.

4.2.2.1 ALMINDELIGT.

a) Sektionsafgrænsende vægge skal udføres som mindst BS-væg 60 på en sådan måde, at de under en brand bevarer stabiliteten uafhængigt af de bygningskonstruktioner, som de er sammenbygget med.

Væggene skal derfor udføres som

ENTEN 110 mm væg af teglsten, kalksandsten, betonsten, klinker-betonsten eller molersten

ELLER 150 mm væg af dobbeltarmeret beton

ELLER væg i anden udførelse med stablitet som nævnte vægge.

b) Sektionsafgrænsende etageadskillelser skal udføres som mindst BS-bygningsdel 60, idet der dog kan udføres BD-etageadskillelse 30 til uudnyttede tagrum.

Opmærksomheden henledes imidlertid på punkt 4.2.2.4 d.

c) Åbninger i sektionsafgrænsende vægge og etageadskillelser skal lukkes med mindst BS-dør (-port/lem) 60.

Kravet er ikke gældende for åbning i BD-etageadskillelse 30 til uudnytteligt tagrum, jfr. punkt b.

d) Rørgennemføringer o. lign. i sektionsafgrænsende vægge og etageadskillelser skal lukkes tæt på en sådan måde, at afgrænsningens brandmæssige egenskaber ikke forringes.

4.2.2.2 SEKTIONSAFGRÆNSENDE VÆGGE - FORBINDELSE MED YDERVÆGGE.

a) Sektionsafgrænsende vægge skal ved ydervæg af BS-konstruktion sammenbygges med denne og ved ydervæg af BD-konstruktion føres frem til tæt forbindelse med den udvendige beklædnings inderside.

b) Ved ydervæg, der er ringere end BD-væg 60, skal sektionsafgrænsende vægge videreføres gennem ydervæggen til en afstand af mindst 0,5 m fra bygningens udvendige side.

Alternativt kan ydervæggen udføres som mindst BS-væg 60 eller BD-væg 60 på en strækning af mindst 2,5 m (BS-60) eller mindst 5 m (BD-60) ved den sektionsfgrænsende væg.

Der henvises til skitse på side 39.

c) Ved ydervæg, hvis udvendige overflade er ringere end overflader på klasse 1 beklædning, skal sektionsafgrænsende vægge videreføres gennem ydervæggen til en afstand af mindst 0,5 m fra bygningens udvendige side.

Alternativt kan ydervæggen udføres med udvendig overflade som klasse 1 beklædning på en strækning af mindst 5 m ved den sektionsafgrænsende væg.

Der henvises til skitse på side 40.

d) Ydervæg skal være uden åbninger af nogen art på en strækning af mindst 5 m ved sketionsafgrænsende vægge. BS-dør 60 betragtes ikke som åbning i denne forbindelse.

Alternativt kan sektionsafgrænsende vægge videreføres gennem ydervæggen til en afstand af mindst 0,5 m fra bygningens udvendige side.

Der henvises til skitse på side 40.

4.2.2.3 SEKTIONSAFGRÆNSENDE VÆGGE - FORBINDELSE MED TAGE.

a) I 1-etages bygning og i øverste etage i bygning med mere end 1 etage skal sektionsafgrænsende vægge føres op til tæt forbindelse med tagbeklædningens underside.

b) Ved tag, der er ringere end BD-bygningsdel 60, skal sektionsafgænsende vægge føres op over taget med en forsvarlig afdækket brandkam af samme konstruktion som den underliggende væg med en højde af mindst 0,5 m målt vinkelret på tagfladen. En muret kam skal have vandrette skifter. Brandkam kan udelades, når taget udføres som mindst BS-bygningsdel 60 eller BD-bygningsdel 60 i et mindst 2,5 m (BS-60) eller mindst 5 m (BD-60) bredt bælte ved den sektionsafgrænsende væg. Konstruktionen skal være forsvarligt understøttet og fastgjort.

Der henvises til skitse på side 41.

c) Ved tag med brændbar tagbeklædning eller med brændbar isolering skal sektionsafgrænsende vægge føres op over taget med brandkam som angivet i punkt b.

Alternativt kan taget udføres med ubrændbar tagbeklædning og ubrændbar isolering i et mindst 5 m bredt bælte ved den sektionsafgrænsende væg.

Der henvises til skitse på side 42.

d) Tag skal være uden åbninger af nogen art i et mindst 5 m bredt bælte ved sektionsafgænsende vægge.

Alternativt kan sektionsafgrænsende vægge føres op over taget med brandkam som angivet i punkt b.

Der henvises til skitse på side 42.

4.2.2.4 SÆRLIGE FORANSTALNINGER MOD BRANDSMITTE.

a) Hvis der ved sektionsafgrænsninger er mulighed for vinkelsmitte, skal ydervægge (og tage) ved vinklerne opfylde forskrifterne i punkterne 4.2.2.1 og 4.2.2.3 i et sådant omfang, at vinkelsmitte ikke kan finde sted inden for en afstand af mindst 5 m ved sektionsafgrænsninger.

Der henvises til skitse på side 43.

b) Hvis der ved sektionsafgrænsninger er forskellige bygningshøjde, skal den højere bygnings ydervæg (og tag) over den lavere bygnings tag opfylde forskrifterne i punkterne 4.2.2.1-4.2.2.3. Forskrifterne i punkt 4.2.2.3 b-d er dog ikke gældende, når den højere bygnings tag er mere end 5 m over den lavere bygnings tag.

Alternativt kan den lavere bygnings tag udføres som mindst BS-bygningsdel 60 uden åbninger af nogen art inden for en afstand af mindst 5 m fra den højere bygning.

Der henvises til skitse på side 44.

c) Hvis der er udnyttelig(e) etage(r) med ydervægsåbninger over en brandsektion, skal brandsektionens døre til det fri udføres som mindst BS-dør 60, og brandsektionens vinduer må hver have en størrelse af højst 0,5 kvadratmeter og skal udføres af mindst 6 mm tykt trådglas, der indmures eller anbringes i uoplukkelige jernrammer.

Alternativt kan ydervægsåbninger i overliggende etage(r) beskyttes på den her angivne måde.

d) Hvis etageadskillelse til uudnytteligt tagrum er ringere end BS-bygningsdel 60, skal sektionsafgrænsende vægge føres op gennem tagrummet og afsluttes som angivet i punkt 4.2.2.3.

4.2.2.5 TRANSPORTORGANER.

a) Brandmyndigheden kan tillade, at transportbånd, kædebaner o. lign, føres gennem åbninger i sektionsafgrænsninger, når åbningerne forsynes med døre eller lemme svarende til mindst BS-dør 60 udført på en sådan måde, at der ved lukning opnås den bedst mulige tæthed.

b) Døre eller lemme skal kunne lukkes såvel manuelt som ved varmepåvirkning af smelteled (ca. 70 grader C) anbragt øverst i åbningen. Lukning skal samtidig bevirke standsning af transportorganer i en stilling, der ikke medfører, at transporterede emner blokerer lukningen.

c) I begge brandsektioner skal der på hensigtsmæssige steder opsættes nødafbrydere, som lukker døre eller lemme og standser transportorganer som angivet i punkt b, 2. punktum.

Nødafbrydernes anbringelsessteder skal tydeligt markeres i overensstemmelse med Dansk Standard (for tiden DS 734 - 737) eller på anden af Statens brandinspektion godkendt måde.

4.2.3 BRANDVENTILATION.

4.2.3.1 ALMINDELIGT.

a) Den i punkt 2.2.6 g omtalte brandventilation skal udføres med et FRIT åbningsareal på

ca. 3 pct. af brandsektionens gulvareal for så vidt angår træbearbejdningsvirksomheder og andre virksomheder med tilsvarende brandbelastning, og

ca. 2 pct. af brandsektionens gulvareal for så vidt angår virksomheder med ringere brandbelastning (f. eks. metalindustri).

b) BRANDSEKTION PÅ OVER 1.000 KVADRATMETER skal endvidere forsynes med brandgardiner, der opdeler den øverste del af brandsektionen (ca. 1/3 af rumhøjden) i afsnit, hver på højst 1.000 kvadratmeter.

Brandgardiner skal udføres af ubrændbare materialer og skal slutte tæt til tagundersiden.

Der henvises til skitse på side 45.

c) I brandsektion på over 1.000 kvadratmeter skal det frie åbningsareal i hvert brandgardinafsnit svare til de procentangivelser, der er nævnt i punkt a, for så vidt angår gulvarealet under brandgardinafsnittet.

d) Størrelsen af de i punkt a nævnte åbningsarealer vil eventuelt kunne reduceres i sådanne tilfælde, hvor det ved beregninger godtgøres, at et automatisk brandventilationsanlæg med styring af jondetektorer og/eller termodetektorer kan tilvejebringe den fornødne brandventilation med et mindre åbningsareal.

e) Brandventilationens effektivitet må ikke reduceres af nedhængte lofter el. lign., herunder foranstaltninger med støjdæmpende formål og foranstaltninger til forebyggelse af kondensdannelser.

4.2.3.2 BRANDVENTILATIONSÅBNINGER.

a) Brandventilation skal udføres med

ENTEN tagelementer med kort kollapstid, jfr. punkt 4.3.4.3,

ELLER uarmerede termoplastiske ovenlys (PVC eller ACRYL i 1 lag), jfr. punkt 4.3.4.3,

ELLER lemme (eventuelt ovenlys), der åbnes automatisk enkeltvis ved påvirkning af smelteled (ca. 70 grader C - dog ca. 90 grader C, hvis brandsektionen er forsynet med automatisk sprinkleranlæg, jfr. punkt 2.2.6 h),

ELLER lemme (eventuelt ovenlys), der åbnes automatisk enkeltvis eller gruppevis ved påvirkning af jondetektorer og/eller termodetektorer, godkendt af Dansk Brandforsikrings Forening,

jfr. dog punkt 4.2.3.3.

De nævnte tagelementer med kort kollapstid og termoplastiske ovenlys skal hver have et frit åbningstal på mindst 1 kvadratmeter, og ingen side må være mindre end 0,5 m.

b) Brandventilationsåbninger skal fordeles jævnt over hele tagfladen. I tagflade med hældning på mere end 1:10 skal placering ske så højt som muligt. Midten af en vilkårlig åbning må således ikke være beliggende under middelafstanden mellem det laveste og højeste punkt af taget (tagkonstruktionen).

Der henvises til skitse på side 45.

c) Brandventilation, der er baseret på åbning af lemme eller ovenlys, skal udføres på en sådan måde, at lemme eller ovenlys åbner 180 grader, eller at nabolemme eller -ovenlys ikke er eensidigt oplukkelige.

Der henvises til skitse på side 45.

d) Ved automatisk gruppevis åbning af lemme eller ovenlys skal de til gruppen hørende lemme eller ovenlys være anbragt i samme brandgardinafsnit.

e) Brandventilationsåbninger skal placeres i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 4.2.2.3 d.

4.2.3.3 SÆRLIG UDFØRELSE AF BRANDVENTILATION.

Uanset forskrifterne i punkterne 4.2.3.1 og 4.2.3.2 kan brandventilation i BRANDSEKTION PÅ INDTIL 1.000 KVADRATMETER udføres som angivet i efterfølgende punkter a, b eller c.

a) Porte kan anses for tilstrækkelig brandventilation under forudsætning af,

AT brandsektionen har loft med ringe hældning (mindre end 1:10),

AT der er port i mindst 2 modstående sider (eller gavle) i en indbyrdes afstand af højst 25 m, og

AT portåbningerne går helt op til brandsektionens loft.

Der henvises til skitse på side 46.

b) Brandventilation kan udføres med sidelys af uarmeret glas eller af uarmerede termoplastiske materialer (PVC eller ACRYL i 1 lag) under forudsætning af,

AT brandsektionen har loft med ringe hældning (mindre end 1:10),

AT sidelysene er anbragt umiddelbart under brandsektionens loft i bygningen langsider,

AT sidelys af termoplastiske materialer hver har et frit åbningsareal på mindst 1 kvadratmeter og ingen side mindre end 0,5 m,

AT at afstanden mellem langsiderne ikke overstiger 25 m,

AT sidelysenes samlede areal i det mindste svarer til det i punkt 4.2.3.1 a krævede åbningsareal og

AT placering af sidelysene er i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 4.2.2 d.

Der henvises til skitse på side 47.

c) Brandventilation kan udføres med manuelt let oplukkelige lemme (eller ovenlys) i taget under forudsætning af,

AT åbning kan ske fra terræn i det fri, medmindre bygningen har tag svarende til mindst BS-bygningsdel 60 med ringe hældning (mindre end 1:10),

AT lemme (ovenlys) og betjeningsgreb tydeligt markeres i overensstemmelse med Dansk Standard (for tiden DS 734 - 737) eller på anden af Statens brandinspektion godkendt måde,

AT forskrifterne i punkterne 4.2.3.1 a og e samt 4.2.3.2 b og c overholdes, og

AT placering af lemme (ovenlys) er i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 4.2.2.3 d.

4.2.4 FLUGTVEJE.

4.2.4.1 Fra enhver brandsektion skal der være mindst 2 af hinanden uafhængige flugtveje, placeret i eller i umiddelbar nærhed af brandsektionens modstående ender.

4.2.4.2 Der må intet sted i en brandsektion være over 25 m til nærmeste flugtvej (dør til terræn i det fri eller til anden brandsektion med dør til terræn i det fri). Enhver brandsektion skal have mindst 1 dør direkte til terræn i det fri.

4.2.4.3 Alle flugtdøre skal åbne i flugtretningen (være udadgående).

4.2.4.4 Foretages påføring i en kabine, skal en af kabinens døre føre direkte til terræn i det fri eller til anden brandsektion med dør til terræn i det fri.

4.2.4.5 Flugtvejsdøre helt til terræn i det fri skal i flugtretningen kunne passeres uden brug af nøgle eller særligt værktøj.

4.2.5 RUMOPVARMNING.

4.2.5.1 Opvarmning af brandsektioner med arbejdssteder, tørreaggregater og afdampningssteder skal ske

ENTEN med varmt vand eller lavtryksdamp fra ildsted uden for brandsektionen

ELLER med elektriske varmeapparater, der opfylder stærkstrømsreglementets bestemmelser for eksplosionsfarlige lokaliteter,

ELLER med varm luft i overensstemmelse med reglerne i punkt 4.2.6.

4.2.5.2 Varmegivere og rørledninger skal placeres eller afskærmes på en sådan måde, at afsætninger af lak og maling ikke kan forekomme.

4.2.5.3 Bygningsreglementets bestemmelser om ildsteder og skorstene skal overholdes.

4.2.6 VENTILATION.

4.2.6.1 ALMINDELIGT.

a) Kanaler, ventilatorer, lydsluser, luftbehandlingsaggregater, units, spjæld, isolation m. m. samt automatik skal være i overensstemmelse med reglerne i afsnittene 6 og 7 (herunder bl. a. afsnit 7.12) i Dansk Ingeniørforenings norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationssystemer (DS 428).

b) Bygningsreglementets bestemmelser om ventilation og reglerne i den i punkt a nævnte norm skal i øvrigt iagttages i det omfang som disse regler kan finde anvendelse.

4.2.6.2 OPDELING.

a) Ventilationsanlæg må kun betjene 1 brandsektion, hvis der sker påføring af brandfarlig væske med flammepunkt under 30 grader C, eller hvis der sker tørring eller afdampning af emner, der er behandlet med brandfarlig væske med flammepunkt under 30 grader C.

I sådanne tilfælde, hvor påføring m. m. sker i et særligt område i en brandsektion, jfr. punkt 2.2.6, skal området betjenes af eget ventilationsanlæg.

Recirkulation skal ske efter forskrifterne i punkt 4.2.6.8.

b) Luftbehandlingsaggregater kan anbringes i den brandsektion, som ventilationsanlægget betjener, jfr. dog punkt 4.2.5.1.

Luftbehandlingsaggregater hørende til ventilationsanlæg, som betjener mere end 1 brandsektion, eller som placeres uden for den brandsektion, som aggregaterne betjener, skal anbringes i særskilt ventilationsrum, adskilt fra andre lokaliteter med mindst BS-bygningsdel 60. Åbninger til andre lokaliteter skal lukkes med mindst BS-dør 60.

4.2.6.3 KANALER OG ANDRE KOMPONENTER.

a) Kanaler skal på strækninger uden for den eller de brandsektioner eller den særskilte etage, som de direkte betjener, udføres som mindst BS-bygningsdel 30. Det samme gælder for luftindtags- og afkastningskanaler og -kamre på strækninger mellem ventilationsrum og det fri.

b) Kanaler, der fører gennem sektionsafgrænsende vægge og etageadskillelser, skal i disse afskæres med F-brandspjæld 60.

I kanallysningen ved spjældet skal der placeres en termostat (40 grader C), der stopper det pågældende anlæg og bevirker lukning af spjældet. Hvis indstilling på 40 grader C medfører udløsning i utide, kan udløsningstemperaturen øges til 15 grader C over den aktuelle driftstemperatur ved spjældet, dog højst til 70 grader C.

c) Kanaler, ventilatorer, lydsluser i kanaler, luftbehandlingsaggregater, units, spjæld og isolation m. m. skal udføres af ubrændbare materialer.

d) Kanaler skal anbringes i en afstand af mindst 10 cm fra brændbart materiale.

e) Udsugningskanaler skal være så korte som muligt og uden døde kroge og skal forsynes med renselemme i nødvendigt omfang, placeret på en sådan måde, at kanalerne let kan rengøres indvendigt.

Den udsugede luft skal passere et filter for at modvirke afsætninger i kanaler. Filtret skal let kunne rengøres og udskiftes.

f) Udsugningskanaler skal have udmunding i en højde af mindst 5 m over terræn i en afstand af mindst 1 m fra brændbart materiale og mindst 3 m fra vinduer og andre ydervægsåbninger.

Udsugningskanaler skal i øvrigt placeres på en sådan måde, at udblæste dampe, støv m. v. ikke ved normal drift kan antændes eller på anden måde forvolde skade.

g) Elektriske installationer i udsugningskanaler skal udføres efter stærkstrømsreglementets bestemmelser for mere eksplosionsfarlige lokaliteter.

4.2.6.4 INDBLÆSNING.

a) Luftindtag må ikke ske fra fyrrum.

b) Luftindtag skal placeres mindst 3 m fra ildsteder, skorstensmundinger, renselemme og eksplosionsklapper til skorstene. Endvidere skal luftindtag placeres således i forhold til eventuelle udsugningskanaler, at der ikke kan trækkes eksplosionsfarlige luftarter og dampe ind i ventilationsanlægget.

c) Luftindtag fra det fri skal forsynes med ventilationsrist, hvori der er anbragt net med en maskevidde på 10-15 mm.

d) Vandrette indblæsningsåbninger (i gulve, vindueskarme m. v.) skal forsynes med kvadratisk trådnet med en maskevidde på højst 5 mm.

4.2.6.5 UDSUGNING FRA ARBEJDSSTEDER FOR ÅBEN SPRØJTEMALING OG ÅBEN LAKERING.

a) Fra arbejdssteder for åben sprøjetmaling og åben lakering skal der etableres udsugning i overensstemmelse med efterfølgende punkter b-g.

b) Udsugningsanlæg skal være udført på en sådan måde, at gnistdannelser ikke kan forekomme.

c) Udsugningsanlæg skal være indrettet på en sådan måde, at sprøjtemaling og lakering ikke kan finde sted, medmindre udsugningsanlægget er i gang. Endvidere skal standsning af udsugningsanlægget automatisk medføre standsning af transportorganer til arbejdssteder for dyppelakering.

d) Udsugning skal udføres, fordeles og placeres så hensigtsmæssigt som muligt med henblik på effektivt at fjerne farlige dampe, hvor disse frigives.

e) For arbejdssteder i brandsektion på indtil 50 kvadratmeter fastsættes udsugningsanlæggets kapacitet på grundlag af en beregning af brandsektionens fulde rumindhold, jfr. punkt g.

f) For andre arbejdssteder end de i punkt e nævnte fastsættes udsugningsanlæggets kapacitet på grundlag af en beregning af »»arbejdsstedets rumindhold«», hvorved forstås produktet af selve arbejdsstedets areal og rumhøjden, jfr. punkt g.

Uanset den faktiske rumhøjde regnes der kun med en højde på 2,5 m - dog mindst 0,5 m over det højest beliggende emne, der behandles.

EKSEMPLER

I) I en 250 kvadratmeter stor brandsektion med en rumhøjde på 6,5 m optager selve arbejdsstedet et areal på 100 kvadratmeter, men da de emner, der behandles, ikke har overkant over gulv i en større højde end 1,6 m, bliver dimensioneringsgrundlaget

100 gange 2,5 = 250 kubikmeter.

II) I en 100 kvadratmeter stor brandsektion med en rumhøjde på 5,0 m optager et dyppelakeringsanlæg et gulvareal på 60 kubikmeter, og da de emner, der behandles, har overkant i en højde af 3,5 m over gulv, bliver dimensioneringsgrundlaget

60 gange 4 = 240 kubikmeter.

Selve »arbejdsstedets« areal omfatter ikke alene påføringsstedet, men hele det areal, hvor væskedampe kan forekomme ved påføringen, f. eks.

Ved påføring i laktæppemaskine vil væskedampe kunne forekomme ved den del af maskinen, hvor påføring finder sted, samt ved den del af maskinen, hvori det behandlede emne videreføres, indtil det udtages fra maskinen.

Ved dyppelakering er »arbejdsstedets areal« såvel dyppekarret som afdrypningsslidske o. lign.

g) Der skal foretages et luftskifte for hvert påføringsaggregat i brandsektionen, jfr. punkt e, og for hvert påføringsaggregat på arbejdsstedet, jfr. punkt f, som følger

indtil 100 kubikmeter = luftskifte på 60 gange i timen 101-200 kubikmeter = luftskifte på 53 gange i timen 201-300 kubikmeter = luftskifte på 45 gange i timen 301-400 kubikmeter = luftskifte på 38 gange i timen over 400 kubikmeter = luftskifte på 30 gange i timen.

Det bemærkes, at det i visse tilfælde vil være nødvendigt at foretage et hyppigere luftskifte. Krav herom vil blive stillet af arbejdstilsynet.

4.2.6.6 UDSUGNING VED TRANSPORTORGANER OG FRA ANBRINGELSESSTEDER.

a) Udsugning ved transportorganer, som medfører behandlede emner, og udsugning fra anbringelsessteder skal etableres i

brandsektioner med arbejdssteder i kabiner og sprøjtebokse.

brandsektioner, der er større end 50 kvadratmeter, med arbejdssteder for åben sprøjtemaling og åben lakering og

brandsektioner med tørreaggregater

i overensstemmelse med efterfølgende punkter b-f.

b) Udsugningsanlæg skal være udført på en sådan måde, at gnistdannelser ikke kan forekomme.

c) Transportorganer og anbringelsessteder samt tørreaggregater i form af åbne tunnelovne el. lign. skal placeres således i forhold til eventuelle sprøjtebokse i samme brandsektion, at en effektiv udsugning kan etableres uden at modvirke sprøjteboksens udsugningsanlæg.

d) Udsugning skal udføres, fordeles og placeres så hensigtsmæssigt som muligt med henblik på effektivt at fjerne farlige dampe, hvor disse frigives.

e) Udsugningsanlæggets kapacitet fastsættes på grundlag af en beregning af

»transportorganets rumindhold«, hvorved forstås produktet af selve transportorganets areal med transporterede emner og rumhøjden

og

»anbringelsesstedets rumindhold«, hvorved forstås produktet af selve anbringelsesstedets areal og rumhøjden.

Uanset den faktiske rumhøjde regnes der kun med en højde på 2,5 m - dog mindst 0,5 m over det højest beliggende emne, der er under transport eller på anbringelsessted.

EKSEMPLER

I) Et transportbånd medfører behandlede emner over en strækning af 8 m.

Rumhøjden er 2,8 m, og de transporterede emner har under transporten en bredde af 1,5 m og overkant i en højde af 1,2 m over gulv.

Dimensioneringsgrundlaget bliver herved

8 gange 1,5 gange 2,5 = 30 kubikmeter.

II) Et 4 kvadratmeter stort areal anvendes som anbringelsessted. Emnerne har overkant 3,5 m over gulv, hvorved dimensioneringsgrundlaget bliver

4 gange 4 = 16 kubikmeter.

f) Der skal foretages et luftskifte ved transportorganet og på anbringelsesstedet som angivet i punkt 4.2.6.5 g.

4.2.6.7 UDSUGNING FRA BRANDSEKTIONER MED AFDAMPNINGSSTEDER.

a) I brandsektioner med afdampningssteder skal der etableres udsugning i overensstemmelse med efterfølgende punkter b-d.

b) Udsugningsanlæg skal være udført på en sådan måde, at gnistdannelser ikke kan forekomme.

c) Udsugning skal udføres, fordeles og placeres så hensigtsmæssigt som muligt med henblik på effektivt at fjerne farlige dampe, hvor disse frigives.

d) Udsugningsanlæggets kapacitet fastsættes på grundlag af en beregning af brandsektionens fulde rumindhold.

Der skal foretages et luftskifte i brandsektionen som angivet i punkt 4.2.6.5 g.

4.2.6.8 RECIRKULATION.

a) Recirkulationsanlæg skal udgøre selvstændige anlæg uafhængig af den udsugning, der er krævet i punkterne 4.2.6.5-4.2.6.7.

b) Recirkulationsanlæg skal styres af et tidsforsinkelsesrelæ, som automatisk hindrer, at recirkulation kan påbegyndes, forinden der er foretaget et luftskifte i brandsektionen i mindst 10 minutter i overensstemmelse med forskrifterne i punkterne 4.2.6.5-4.2.6.7.

c) Udsugning af recirkulationsluft skal ske

ENTEN i en højde af mindst 2,5 m over gulv, dog mindst 0,5 m over højest beliggende emne, som afgiver væskedampe,

ELLER i en afstand af mindst 4 m fra de i punkterne 2.2.6 og 2.3.2 omtalte områder.

d) Recirkulationsanlæg skal være udført på en sådan måde, at gnistdannelser ikke kan forekomme.

e) Opvarmning af den recirkulerede luft skal ske med vand, lavtryksdamp eller elektriske varmeapparater, jfr. punkt 4.2.5.1.

f) Recirkulationsluften må udgøre højst 80 pct. af den indblæste luft. De resterende 20 pct. skal være frisk luft.

Brandmyndigheden kan tillade et andet blandingsforhold mellem recirkulationsluft og frisk luft, såfremt det ved beregninger godtgøres, at eksplosionsfarlige dampe ikke kan forekomme som følge af reduceret tilsætning af frisk luft.

g) Udsugningsåbninger for recirkulationsluft skal placeres således, at den i punkterne 4.2.6.5 - 4.2.6.7 krævede udsugning ikke forringes.

h) I og uden for brandsektionen skal der ved dennes flugtvejsdøre opsættes nødafbrydere, som standser anlægget og lukker spjæld i kanalerne. Nødafbrydernes anbringelsessteder skal tydeligt markeres i overensstemmelse med Dansk Standard (for tiden DS 734-737) eller på anden af Statens brandinspektion godkendt måde.

Brandmyndigheden kan stille krav om, at der i brandsektion, hvor der afgives dampe fra væsker med flammepunkt under 30 grader C, endvidere installeres et automatisk gasalarmeringsanlæg, der automatisk standser recirkulationsanlægget.

i) elektriske installationer i recirkulationskanaler skal udføres efter stærkstrømsreglementets bestemmelser for mere eksplosionsfarlige lokaliteter.

j) Forskrifterne i punkterne 4.2.6.1 - 4.2.6.4 skal overholdes.

k) Forskrifterne i punkterne a-c er ikke gældende for de brandsektioner, der er omtalt i punkterne 2.2.1 og 2.3.1, under forudsætning af,

AT recirkulation ikke kan finde sted samtidig med udførelse af malings- og lakeringsarbejde, og

AT anlæg, der betjener arbejdssteder, styres af et tidsforsinkelsesrelæ, som hindrer, at recirkulation påbegyndes, forinden der er foretaget normalt luftskifte på arbejdsstedet i mindst 10 minutter efter afslutning af malings- og lakeringsarbejde, jfr. punkt 4.2.6.5.

4.3. KONSTRUKTIVE FORHOLD.

4.3.1 ALMINDELIGT.

Bygningsdele skal samles eller sammenbygges på en sådan måde, at de samlede konstruktioner i brandmæssig henseende ikke er ringere end, hvad der kræves for de enkelte bygningsdele i konstruktionen.

4.3.2 BÆRENDE BYGNINGSKONSTRUKTIONER M.V.

4.3.2.1 Bærende bygningskonstruktioner i 1-etages bygning på over 200 kvadratmeter skal opfylde følgende GENERELLE KRAV

Brandmodstandsevnen for bærende tagkonstruktioner (åse, bjælker, spærfag o. lign.) skal i det mindste svare til tages gennembrændingstid, hvorved forstås den tid, der ved brandpåvirkning svarende til tidstemperaturkurven i DS 1051 hengår, indtil mindst 5 pct. af taget har åbnet sig, således at brandgasser kan slippe ud.

Brandmodstandsevnen for andre bærende konstruktioner (vægge, søjler o. lign.) skal mindst være lige så stor som brandmodstandsevnen for de konstruktioner, de bærer.

Der henvises til skitse på side 48.

4.3.2.2 Bærende bygningskonstruktioner i 1-etages bygning skal udføres som mindst BD-bygningsdel 60.

1-ETAGES BYGNING PÅ INDTIL 600 KVADRATMETER er dog kun undergivet de generelle krav i punkt 4.3.2.1, jfr. dog punkt 4.3.3.1.

4.3.2.3 I bygning med mere end 1 etage skal bærende bygningskonstruktioner udføres som mindst

BS-bygningsdel 60 i bygningens øverste 12 m (regnet fra gulv i øverste udnyttelige etage) og

BS-bygningsdel 120 i den underliggende del af bygningen, som bærer højere beliggende etager, idet dog konstruktioner, som kun bærer 1 etageadskillelse, kan udføres om BS-bygningsdel 60.

4.3.3 YDERVÆGGE OG OVERFLADER.

4.3.3.1 Ydervægge skal udføres som mindst

BD-bygningsdel 60 i 1-etages bygning og

BS-bygningsdel 60 i bygning med mere end 1 etage.

4.3.3.2 Udvendige vægoverflader ved brandsektioner med arbejdssteder, tørreaggregater og afdampningssteder skal svare til mindst klasse 1 beklædning.

4.3.3.3 Overflader på lofter og indvendige vægge i brandsektioner med arbejdssteder, tørreaggregater og afdamningssteder skal svare til mindst klasse 1 beklædning.

Arbejdsstedets gulv, loft og vægge skal dog være udført af materialer, der muliggør, at rengøring let kan finde sted. Dette krav bortfalder dog for loftets vedkommende i sådanne tilfælde, hvor påføring sker i sprøjtebokse, kabiner og påføringsmaskiner.

Gulvoverfladen skal i øvrigt være tæt, jævn og fugefri samt udført af ubrændbart materiale. Der må ikke anvendes jern eller andet gnistgivende materiale som gulvbelægning. Som egnet materiale kan nævnes: Magnesitgulve (uden hårde fyldestoffer som f. eks. granit eller jernspåner) - aluminiumsplade - linoleum - oliebestandige asfaltgulve - cementgulvmaling - glittet beton og terrazzo med indhold af marmor eller faxekalk, men ikke granit.

4.3.4 TAGE.

4.3.4.1 Tagbeklædning skal udføres af

ENTEN ubrændbare materialer (f.eks. metalplader, tagplader af asbestcement og tagsten af tegl eller beton)

ELLER tagpap på ubrændbart underlag (f. eks. beton eller letbeton)

ELLER tagpap på tagplader af træuldbeton efter DS 422.

4.3.4.2 Brændbare isoleringsmaterialer må kun anvendes på underlag af BS-bygningsdel 60 og skal sektioneres med ubændbare bælter af en en bredde på mindst 2,5 m for hver ca. 1.000 kvadratmeter tagflade, jfr. i øvrigt punkt 4.2.2.3 c.

4.3.4.3 Uanset reglerne i punkterne 4.3.3.3 og 4.3.4.1 kan loft, som udgøres af tagundersiden, og tag på 1-etages bygning udføres af tagelementer med kort kollapstid, f. eks. lyspaneler, når reglerne i punkt 4.2.2.3 d overholdes. Tagelementerne skal være godkendt af boligministeriet. Endvidere kan andre ovenlys af brændbart materiale anvendes,

NÅR ovenlysenes areal tilsammen udgør højst 15 pct. af tagfladens areal,

NÅR hvert ovenlys er højst 15 kvadratmeter,

NÅR afstanden mellem ovenlysene er mindst 4,5 m, idet dog mindre ovenlys kan anbringes i grupper, hvis samlede ovenlysareal ikke overstiger 15 kvadratmeter, og

NÅR reglerne i punkt 4.2.2.3 d overholdes.

4.4 ELEKTRISKE INSTALLATIONER.

4.4.1 Elektriske installationer i brandsektioner med ARBEJDSSTEDER FOR SPRØJTEMALING OG LAKERING med brandfarlige væsker med flammepunkt under 30 grader C samt for varmsprøjtning og varmlakering skal udføres i overensstemmelse med stærkstrømsreglementets bestemmelser for mindre eksplosionsfarlige lokaliteter, jfr. dog punkterne 2.2.6 d og 4.4.2.

4.4.2 Elektriske installationer ved LAKTÆPPEMASKINER OG LAKVALSEMASKINER for påføring af brandfarlige væsker med flammepunkt under 30 grader C skal - i indtil 0,5 m afstand fra påføringsstedet - udføres i overensstemmelse med stærkstrømsreglementets bestemmelser for mere eksplosionsfarlige lokaliteter.

4.4.3 Elektriske installationer i brandsektioner med TØRREAGGREGATER for emner, der er behandlet med brandfarlige væsker med flammepunkt under 30 grader C, skal udføres i overenstemmelse med stærkstrømsreglementets bestemmelser for mindre eksplosionsfarlige lokaliteter.

4.4.4 Elektriske installationer i brandsektioner med AFDAMPNINGSSTEDER for emner, der er behandlet med brandfarlige væsker med flammepunkt under 30 grader C, skal udføres i overensstemmelse med stærkstrømsreglementets bestemmelser for mere eksplosionsfarlige lokaliteter.

4.4.5 Vedrørende elektriske installationer i udsugningskanaler og recirkulationskanaler henvises til forskrifterne i henholdsvis punkt 4.2.6.3 g og 4.2.6.8 i.

5 AFSTANDSFORHOLD

5.1. AFSTAND TIL NABOSKEL, VEJ OG STI.

5.1.1 Administrationsbygning, folkerumsbygning, garage og anden bygning end angivet i punkterne 5.1.2 og 5.2.4 skal have en afstand til naboskel samt vej- og stimidte af mindst

2,5 m, hvis udvendige vægoverflader svarer til mindst klasse 1 beklædning, og 5 m, hvis udvendige vægoverflader er ringere end overflader på klasse 1 beklædning,

jfr. bygningsreglementets afstandsregler.

5.1.2 Brandsektion med arbejdssteder, tørreaggregater og afdampningssteder skal have en afstand af mindst 5 m til naboskel samt vej- og stimidte.

5.1.3 Arbejdssted i det fri skal have en afstand af mindst 10 m til naboskel samt vej- og stimidte og mindst 2,5 m til vej- og stiskel.

5.2 INDBYRDES AFSTANDSFORHOLD.

5.2.1 De i punkt 5.1.1 omhandlede bygninger skal placeres således i forhold til de i punkt 5.1.2 nævnte brandsektioner på samme grund, at der bliver en afstand, som i det mindste svarer til summen af de afstande, som den pågældende bygning og brandsektion skal have til naboskel.

EKSEMPEL

Administrationsbygning med udvendige vægoverflader af klasse 1 beklædning punkt 5.1.1 - skelafstand = 2,5 m Brandsektion med arbejdssted punkt 5.1.2 - skelafstand = 5,0 m indbyrdes afstand = 7,5 m

Nedsættelse af den krævede indbyrdes afstand (herunder sammenbygning) kan ske, når der etableres brandsektionsadskillelse efter forskrifterne i punkt 4.2.2. Forskrifterne i punkterne 4.2.2.2 b-d og 4.2.2.3. b-d er dog kun gældende, hvis afstandskravet nedsættes til mindre end 5 m.

5.2.2 De i punkterne 5.1.1 og 5.1.2 omhandlede bygninger og brandsektioner skal placeres således i forhold til de i punkt 5.1.3 nævnte arbejdssteder i det fri på samme grund, at der bliver en afstand, som i det mindste svarer til summen af de afstande, som den pågældende bygning (brandsektion) og arbejdsstedet skal have til naboskel.

EKSEMPEL

Brandsektion med afdamp- ningssted punkt 5.1.2 - skelafstand = 5,0 m Arbejdssted i det fri punkt 5.1.3 - skelafstand = 10,0 m indbyrdes afstand = 15,0 m

Nedsættelse af den krævede indbyrdes afstand (herunder bortfald af afstandskrav) kan ske, når bygningers (brandsektioners) ydervægge m. v., som vender mod arbejdssted i det fri, udføres efter forskrifterne i punkterne 4.2.2.1 og 4.2.2.3 inden for den krævede afstand. Forskrifterne i punkt 4.2.2.3 b-d er dog kun gældende, hvis afstandskravet nedsættes til mindre end 5 m.

5.2.3 Bygning, brandsektion og arbejdssted i det fri, for hvilke der ikke sker nedsættelse af den krævede indbyrdes afstand, betragtes som fritliggende, jfr. punkt 1.1.18.

5.2.4 Hvis bygninger og oplag m. v., der er omfattet af andre bestemmelser i brandlovgivningen, placeres på samme grund som de i nærværende forskrifter omhandlede, skal afstandskrav til naboskel lægges til grund for de indbyrdes afstandsforhold efter samme pincipper som angivet i punkterne 5.2.1 og 5.2.2.

6. BRANDSLUKNING

6.1 ALMINDELIGT.

6.1.1 Ved virksomheder for sprøjtemaling og lakering skal der være brandhaner eller branddamme i overensstemmelse med justitsministeriets cirkulære af 28. juli 1976 om vandforsyning til brandslukning.

6.1.2 I bygninger skal der anbringes vandfyldte slangevinder i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 6.2

6.1.3 Udover det i punkt 6.1.2 nævnte brandslukningsmateriel skal der i brandsektioner med arbejdssteder, tørreaggegater eller afdampningssteder anbringes brandslukningsmateriel som følger

a) I brandsektion på indtil 50 kvadratmeter skal der anbringes mindst 1 håndildslukker.

b) I brandsektion på over 50 kvadratmeter og indtil 100 kvadratmeter skal der anbringes mindst 2 håndildslukkere.

c) I brandsektion på over 100 kvadratmeter skal der anbringes håndildslukkere efter brandmyndighedens skøn i hvert enkelt tilfælde.

Der henvises i øvrigt til forskrifterne i punkt 6.3.

6.1.4 Brandslukningsmateriel skal anbringes på hensigtsmæsige steder (fortrinsvis ved indgange til de pågældende afsnit).

6.1.5 Anbringelsessteder for brandslukningsmateriel skal være synlige og let tilgængelige og skal tydeligt markeres i overensstemmelse med Dansk Standard (for tiden DS 734-737) eller på anden af Statens brandinspektion godkendt måde.

6.1.6 Vedrørende punktbeskyttelsesanlæg i forbindelse med dyppelakering henvises til forskrifterne i punkt 2.4.5.

6.2 VANDFYLDTE SLANGEVINDER.

6.2.1 VANDFORSYNING.

a) Vandforsyningens kapacitet skal svare til mindst 120 liter/minut i mindst 10 minutter - udover virksomhedens normale vandforbrug.

b) Strålerørstrykket skal udgøre mindst 2 bar, målt ved brug af mindst 2 vilkårligt valge slangevinder og tillagt virksomhedens normale forbrug.

c) Stikledning og forsyningsledninger skal fremføres under hensyntagen til, at de installerede slangevinder til enhver tid er tilsluttet tilstrækkelig vandforsyning (d.v.s. med rimelig sikkerhed mod mekanisk overlast, utilsigtede afbrydelser, frostsprængninger i uopvarmede lokaler og i det fri o. lign.).

Såfremt forsyningsledning til slangevinder ikke er i forbindelse med den almindelige vandforbrugende installation, skal såvel hovedstopventil som eventuelle mellemafspærringsventiler være hurtigtåbnende 90 graders ventiler med stillingerne »åben« og »lukket« tydeligt markeret med skilte.

6.2.2 SLANGEVINDENS KOMPONENTER.

a) Slangevindens afspærringsventil skal have en dimension på mindst 25 mm. Ventilen skal være en hurtigtåbnende 90 graders ventil med stillingerne »åben« og »lukket« tydeligt markeret med skilte.

b) Slangevinden skal kunne rumme mindst 30 m oprullet, vandfyldt slange. Slangen skal kunne trækkes ud i sin fulde længde af en enkelt person uden særlige forberedelser og blot ved anvendelse af normal kraft.

c) Forbindelse mellem afspærringsventil og slange skal være udført på en sådan måde, at slangevinden alene ved betjening af den i punkt a nævnte afspærringsventil og det i punkt e nævnte strålerør er fuldt funktionsdygtig (d.v.s. i udførelse med fast tilsluttet vandtilførsel gennem slangevindens nav el. lign.).

d) Slangen skal have en dimension på mindst 23 mm og en længde af mindst 30 m, hvilken længde dog kan nedsættes, hvis antallet af slangevinder forøges tilsvarende, jfr. punkt 6.2.3 c.

Slangen skal være en formfast, svær gummislange med en sprængningsstyrke på mindst 30 bar.

Slangen skal efter montage til enhver tid være vandfyldt.

e) Strålerør skal have en åbningsdiameter på 8 mm og være forsynet med afspærrings- og brusehane.

f) Holder for strålerør og slangeføringsrulle samt andet tilbehør skal fastgøres på væg el. lign. i bekvem højde over gulv (terræn). Slangeskab kan aflåses, hvis uhindret adgang til slangevinden altid er mulig (f. eks. ved aktivering af nødgreb placeret bag glasrude), og den herfor nødvendige betjeningsvejledning tydeligt er angivet på skabets forside.

6.2.3 INSTALLATION.

a) Ved anbringelse af slangevinder skal der tages hensyn til placering af maskiner, inventar, oplagring m.v., således at slangevinder til enhver tid er let tilgængelige, jfr. punkt 6.1.5.

I uopvarmede lokaler og i det fri skal installationen frostsikres.

b) Ved anvendelse af planforsænkede eller indbyggede slangeskabe skal der tages hensyn til, at brandsektionsafgrænsede vægge ikke reduceres under minimumstykkelsen.

c) Slangevinder skal opsættes i et sådant omfang, at der fra et vilkårligt punkt er højst 25 m til nærmeste slangevinde.

Antallet af slangevinder skal beregnes for hver brandsektion, idet der ikke kan regnes med gennemføring af slanger i branddørsåbninger til anden brandsektion.

6.3 HÅNDILDSLUKKERE

6.3.1 Håndildslukkere skal være kulsyresne- eller pluverslukkere af størrelse mindst 6 kg af godkendte typer efter DS 2120. Kulsyresneslukkere skal være af mindst type 55 B. Pulverslukkere skal være af mindst type 89 B.

6.3.2 Håndildslukkere skal ophænges i bekvem højde over gulv (terræn). Ved anbringelsen skal der tages hensyn til placering af maskiner, inventar, oplagring, m. v., jfr. punkt 6.1.5.

7. ORDENSREGLER

7.1 Den ansvarlige leder skal drage omsorg for, at de for virksomheden gældende ordenregler overholdes, og at personalet er grundigt instrueret om brugen og placeringen af brandslukningsmateriellet.

7.2 I brandsektioner med arbejdssteder, tørreaggregater og afdampningssteder og udvendigt på alle døre til sådanne brandsektioner samt ved arbejdssteder i det fri skal der opsættes tydelige og holdbare opslag med forbud mod tobaksrygning og brug af åben ild. Skiltene skal være i overensstemmelse med Dansk Standard (for tiden DS 734-737) eller udført på anden af Statens brandinspektion godkendt måde.

7.3 Branddøres selvlukkemekanisme må ikke sættes ud af funktion, og dørene må ikke fastholdes i åben stilling ved hjælp af kroge, hasper, kiler o. lign.

Branddøre skal på begge sider være forsynet med tydelig påskrift eller skiltning: BRANDDØR - HOLDES LUKKET.

Påskrift og skiltning skal være i overensstemmelse med Dansk Standard (for tiden DS 734-737) eller udført på anden af Statens brandinspektion godkendt måde.

7.4 Flugtveje skal være frie og ryddelige i hele deres bredde.

Maskinopstilling m. v. og oplagring skal ske på en sådan måde, at der altid er uhindret adgang til flugtveje, herunder flugtvejsdøre, der ikke benyttes i den daglige drift.

7.5 Alle flugtvejsdøre helt til terræn i det fri skal i flugtretningen kunne passeres uden brug af nøgle eller særligt værktøj.

7.6 Sprøjtemaling og lakering må ikke finde sted, medmindre ventilationsanlægget er i gang.

7.7 På arbejdssteder må der opbevares brandfarlige væsker i en mængde, der svarer til 75 oplagsenheder. Ved arbejdstidens ophør skal restvæske henføres til lovligt lager. På arbejdssteder for dyppelakering må der dog ikke findes brandfarlige væsker ud over indholdet i dyppekarrene.

Brandmyndigheden kan dog i særlige tilfælde tillade, at der på arbejdssteder opbevares brandfarlige væsker svarende til højst 1 dags forbrug.

7.8 Brandfarlige væsker skal OPLAGRES i overensstemmelse med de til enhver tid gældende bestemmelser.

7.9 Tilberedning af farver m. v. (herunder opvarmning (skal ske enten i det fri eller på arbejdssteder, hvis ventilationsanlæg skal være i gang under tilberedningen. Ved elektrisk opvarmning af brandfarlige væsker skal de elektriske apparater hertil være udført i overensstemmelse med stærkstrømsreglementets bestemmelser for mere eksplosionsfarlige lokaliteter.

7.10 Beholdere med brandfarlig væske, hvorfra der tappes, skal anbringes på en sådan måde, at de ikke kan vælte. Der skal anbringes spildbakke af uantændeligt materiale med en mindst 10 cm høj, tæt kant under taphaner. Spildbakken skal have en sådan størrelse, at spild normalt ikke kan forekomme uden for bakken.

7.11 Kompressorer må ikke anbringes i brandsektioner med arbejdssteder, tørreaggregater eller afdampningssteder.

7.12 I brandsektioner med arbejdssteder for sprøjtemaling og lakering med brandfarlige væsker med flammepunkt under 30 grader C samt varmsprøjtning og varmlakering og i brandsektioner med tørreaggregater og afdampningssteder for emner, der er behandlet på samme måde, må der ikke være indsat stikprop i stikkontakter, når der er farlige væskedamp-luftblandinger i brandsektionen (under påføring og umiddelbart herefter samt ved afdampning fra emner, der skal tørres).

I nævnte brandsektioner må elektrisk-drevne håndværktøjer i den for sådanne almindelige, godkendte udførelse ikke benyttes i samme tidsrum.

7.13 Arbejdssteder og afdampningssteder skal daglig ved arbejdstidens ophør omhyggeligt rengøres. Ventilatorer og ventilationsrør skal renses tilstrækkeligt hyppigt og regelmæssigt. Værktøj af jern eller andet gnistgivende materiale må ikke anvendes.

Det afrensede lakaffald m. v. skal anbringes på en brandmæssig forsvarlig måde, f. eks. i metalbeholder (med tætsluttende låg) i det fri.

7.14 Brugt tvist o. lign. skal opsamles i metalbeholder med tætsluttende, selvlukkende låg.

7.15 Brandsektioner med arbejdssteder, tørreaggregater og afdampningssteder skal altid holdes rene og ryddelige.

7.16 Forinden motorkøretøjer indføres på arbejdssteder, skal det elektriske ledningsnet være afbrudt ved akkumulatoren. Endvidere skal brændstofbeholdere for benzin være tillukket og brændstofbeholdere for F-gas afmonteret.

7.17. Behandlede emner skal snarest muligt efter påføringsprocessens afslutning anbringes i tørreaggregat eller på godkendt afdampningssted.

7.18 Afspærringsventiler på forsyningsledninger til slangevinder - bortset fra ventilen direkte ved slangevinden - skal altid være i åben stilling.

Brandslanger skal jævnligt efterses og afprøves.

Håndildslukkere skal efterses og kontrolleres mindst 1 gang om året, og dato for sidste eftersyn skal til enhver tid fremgå af påhæftet mærkeseddel el. lign. fra den, der har foretaget eftersynet.

Eventuelle mangler ved brandslukningsmateriel skal omgående rettes. Der henvises i øvrigt til vejledning om eftersyn og afprøvning, udsendt af Dansk Brandværns-Komitee.

(* 1) Nærværende tekniske forskrifter er udstedt i medfør af bestemmelserne i justitsministeriets bekendtgørelse nr. 522 af 17. oktober 1978.

(* 2) Brandinspektionens adresse er nu: Kongevejen 207, 2830 Virum. Telf. 02 851366.